Lise Mols Madsen: Afgangsprojekt. DEP 2018

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Lise Mols Madsen, 234528 Vejleder: Lene Mark Antal anslag: 53.895 Må opgaven udlånes: ja

AFGANGSPROJEKT Diplomuddannelse i erhvervspædagogik

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Indholdsfortegnelse 1

Indledning ..................................................................................................................................... 1

2

Problemstilling .............................................................................................................................. 2

3

Problemformulering ..................................................................................................................... 3

4

Afklaring ........................................................................................................................................ 4 4.1

21. århundredes kompetencer.............................................................................................. 4

5

Metode ......................................................................................................................................... 6

6

Teori, analyse og delkonklusion ................................................................................................... 7 6.1

Den videnskabelig tilgang...................................................................................................... 7

6.2

Relationskompetence............................................................................................................ 8

6.2.1 6.3

Nysgerrighed ....................................................................................................................... 10

6.3.1 6.4

Delkonklusion ............................................................................................................... 10

Stjernestunder ..................................................................................................................... 11

6.4.1 6.5

Delkonklusion ................................................................................................................. 9

Delkonklusion ............................................................................................................... 11

Motivation ........................................................................................................................... 11

6.5.1

Delkonklusion ............................................................................................................... 12

6.6

Den didaktiske trekant ........................................................................................................ 13

6.7

Relationsmodellen for flipped learning............................................................................... 14

6.8

Didaktik 2.0 .......................................................................................................................... 16

6.8.1 6.9

Delkonklusion ............................................................................................................... 17

Flipped classroom og flipped learning ................................................................................ 17

6.9.1

Delkonklusion ............................................................................................................... 18

6.9.2

Hvor og hvornår giver det mening ............................................................................... 19

6.9.3

Delkonklusion ............................................................................................................... 20

7

Diskussion ................................................................................................................................... 20

8

Konklusion .................................................................................................................................. 22

9

Perspektivering ........................................................................................................................... 23

Bilag 1 - Spørgsmål til interview med elever Bilag 2 - Interviews

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

1 Indledning Jeg er faglærer på Herningsholm Erhvervsskoles frisørafdeling og har været det siden 2014. Vi er et nyt team på fem undervisere der alle er ansat inden for de sidste fem år. Vi underviser alle på Grundforløb 2 og de otte hovedforløb, der er på frisøruddannelsen, dog med hver vores specialer.

Frisøruddannelsen har kvoteoptag. En kvote der for os er steget de seneste par år, og derfor også har udløst, at vi har fået en kollega mere i teamet. Hos os foregår kvoteoptaget som en optagelsessamtale. Eleverne har fået tilsendt en film med en faglig opgave, som de skal udføre på et hold bestående af ti elever. Imens de udfører opgaven, er vi to faglærer og en vejleder, der laver en form for jobsamtale. Resultatet på opgaven har ikke indflydelse som sådan på, om eleven bliver valgt eller ej. Den er med for, at give eleven en oplevelse af, hvad de går i møde og for at gøre op med den ellers lidt stive jobsamtaleform, hvor man sidder på hver sin side af et bord.

Eleverne bliver på denne måde udvalgt til at gå på Grundforløb 2. En anden måde at få optag på Grundforløb 2 er, selv at fremskaffe en uddannelsesaftale med en frisørmester. Så har man direkte adgang. Frisøruddannelsen er en vekseluddannelse. Vi har eleverne på skolen et år, ud af de 4 år og 6 mdr. uddannelsen er nomineret til.

Med den nyeste erhvervsuddannelsesreform, fulgte fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne (Klare mål, 2018). Det tredje kvalitetsmål er: ”Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt.”

Dvs. et ønske om, at vi hver især udvikler vores kompetencer på et højere niveau. Dette for at styrke videnssamfundet i konkurrencestaten (Danmark som vidensamfund - mod nye mål og udfordringer, 2007).

Uddannelse og viden, er blevet vigtige faktorer for den danske konkurrenceevne og for at leve op til virksomhedernes behov i fremtiden.

For at leve op til det tredje kvalitets mål, har regeringen nogle målsætninger, som lyder: ”Andelen af de dygtigste elever skal øges år for år.

Del 1: Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på et højere niveau end det obligatoriske niveau fastsat af de faglige udvalg – skal øges år for år. Der udarbejdes en baseline med udgangspunkt i skoleåret 2013/2014.

Del 2: Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.” (Klare mål, 2018)

Ønsket om at opkvalificere eleverne, blev fulgt op af muligheden for at vælge talentspor. For mine elever betyder det, at de på udvalgte fagfaglige fag, bliver løftet 25%. De ender her på et højere 1

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

niveau end det obligatoriske. En anden mulighed på frisøruddannelsen er tilvalg af specialefag.

Som minimum skal der vælges fem fag af en uges varighed og maksimum ti fag. Disse specialefag løfter også eleverne til et højere niveau end det obligatoriske.

Siden den nye erhvervsskolereform i 2015, er der på Herningsholm Erhvervsskole optaget 41 elever, der har valgt talentspor. Som det ser ud nu, har alle fastholdt det valg.

Tabellen viser, at der har været en langsom start fra 2015 og 2016, men siden da en kraftig stigning i 2017. Fra 2017 – 2018 er der næsten en fordobling. Dvs. at indtil videre har vi et optag af talentelever på ca. 14 elever pr år. Da vi laver optag hvert halve år bliver det 7 elever pr hold.

Antallet af elever i vores klasser er omkring 15-20 personer, så mængden af talentelever vil kunne mærkes i klasserummet.

Årstal Antal elever

2015 0

2016 0

2017 14

2018 27

Herningsholm har for 1½ år siden fået ny direktør og med ham en ny strategi. Strategien indeholder adskillige aspekter, som bliver frigivet løbende, efterhånden som de er gennemarbejdet. Skolens mission er: ”Vi skaber det uddannelsesmæssige grundlag for fremtidens samfund og arbejdsmarked” (Værdigrundlag) Her under ligger en række ønsker, der beskriver hvad en Herningsholmelev får med sig som menneske. De tager afsæt i temaerne vedholdenhed, fremtidsorienteret og ordentlighed. En af egenskaberne her er, at ”en Herningsholmelev er faglig nysgerrig.” (Strategi) Inden dette modul har jeg taget den fulde studieretning. Mine to valgfag har været ”Digitale teknologier” og ”Deltagerne i den erhvervsrettede uddannelse”.

2 Problemstilling Vekseluddannelsens spænd står mellem undervisning i skolen og en videreudvikling i praktikken.

Det giver frisøreleverne mulighed for på skolen, at tilegne sig viden om faglighed og desuden i at fordybe sig i teorien ved brug i praksis, inden de skal bruge deres færdigheder i salonerne. I salonen møder de andre fagpersoner, som er med til at videreudvikle disse færdigheder. Det er også på salonen, at de bliver anerkendt til at være en del af den egentlige produktion og, det at løse de faglige udfordringer på deres kunder. Uddannelsen er et samarbejde mellem elev, salon og skole.

En udfordring der ligger i vekseluddannelsen er, at tiden i salonen er nomineret til en 37 timers arbejdsuge hvilket også er det, de bliver betalt for, og det betragtes af mange derfor ofte som et arbejde og ikke en uddannelse. I frisørfaget bliver man tilbudt rigtig megen efteruddannelse, både 2

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

teoretisk og praktisk. Årets gang gør, at moden skifter og nye tendenser og klippekollektioner udvikles, så der er mange ting efteruddannelse kan byde ind med.

Eleverne udtrykker fra tid til anden en modstand omkring kurser og efteruddannelse, der ligger ud over deres almindelige arbejdsuge. De udtrykker deres utilfredshed verbalt og begrunder det bl.a. med, at de ikke har tid, at det ikke er relevant og at de ikke lærer noget. Det er ikke noget, jeg selv husker fra min elevtid. Dengang var det en gave at få lov til, at deltage i et kursus som elev.

I undervisningen oplever jeg elever formålsløst samles i grupper rundt omkring og lave alt andet end dagens opgave. Tit er undskyldningen at de venter på min hjælp, og det er der også nogen der gør, imens andre bare ”følger med”. De, der venter, kommer til at forstyrre, dem der står og træner. Den ineffektive situation vil jeg gerne forsøge at gøre op med idet jeg mener, at de kan få mere ud af undervisningen, end som det ser ud nu.

Det rammer min faglige stolthed, når jeg hører en elev takke nej til videreuddannelse og ikke have lysten til at fordybe sig og være nysgerrig på sit fag og blive dygtigere. I min rolle som faglærer og tidligere frisør har jeg et ønske om, at eleverne bliver så dygtige som muligt. Både på de kurser, de bliver tilbudt, og i undervisningen på skolen. Jeg vil gerne uddanne dygtige frisører - rykke dem nye steder hen hver især, så meget det kan lade sig gøre.

Kort sagt er jeg optaget af at undersøge, hvordan jeg ved at handle relationskompetent kan styrke elevernes nysgerrighed til faglig udvikling og læring. Det interesserer mig at undersøge, hvordan jeg kan gøre op med denne modstand mod at fordybe sig, hvordan jeg i undervisning kan understøtte eleverne, så vi sammen får skabt et læringsmiljø, hvor alle får mest ud af det. Mit ønske er derfor, at eleverne er motiverede til at dygtiggøre sig og bruge deres faglige kompetencer fremadrettet. Dette stemmer fint overens med, det politiske ønske om, at eleverne bliver så dygtige som muligt og dermed udnytter deres kompetencer bedst.

3 Problemformulering Hvordan kan man gennem relationskompetence motivere elevernes faglige nysgerrighed og dermed hjælpe dem til at blive så dygtige som muligt og hvordan kan denne tilgang didaktisk understøttes?

3

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

4 Afklaring 4.1 21. århundredes kompetencer Danske borgere skal ruste sig til fremtidens udfordringer. Eleverne på skolerne skal udvikle kompetencer, der modsvarer de krav, der bliver behov for i fremtiden. Som lærer bør man, derfor, have de professionelle kompetencer til at udvikle eleverne i den rigtige retning (Berthelsen, 2016).

I besvarelsen af min problemformulering vil jeg forsøge at medbringe det aspekt, at jeg som lærer skal være forberedt på, at min undervisning, skal være rettet mod det 21. århundredes kompetencer. Det skal ske uden at gå på kompromis med det faglige indhold. Eleverne skal være forberedte på, hvad der forventes, at de møder i fremtiden.

Begrebet 21th Skills stammer tilbage fra 1970érne i USA, hvor man begyndte at indse, at hvis landets virksomheder skulle være i stand til at håndtere den globale konkurrence, skulle man sætte ind nu. Politisk fik man understreget at kompetenceudvikling, omstillingsparathed og livslang læring skulle være en slags ”borgerpligt”, idet man ønskede, at imødekomme erhvervslivets behov.

Man kom til erkendelsen: ”… at det ikke længere kun er de særligt udvalgte, der skal være innovative og leve af at tænke.” (Berthelsen, 2016) Herhjemme har vi længe brugt teknologier til at hente viden fra, men viden bliver hurtigt forældet.

Problematikken ligger i, at man ikke kan se ind i fremtiden. Vi ved ikke hvilke jobs, der eksisterer, når vores elever er færdige på uddannelsen. Vi ved heller ikke, hvor meget de ligner det, der eksisterer i dag. Vi kan ofte kun gætte os frem. Dog er man sikker på, at vi alle skal forberede os på en stor forandring (Berthelsen, 2016).

Et globalt forskningsprojekt ved navn, Innovative Teaching and Learning Research er kommet med et bud på seks kompetencer, som de ser som nødvendige, for at være konkurrencedygtig i fremtiden (Dyrendom, 2016).

De seks kompetencer er som udgangspunkt ikke fremmede for min undervisning. Det der er vigtigt er dog, at jeg holder fokus på og er målrettet omkring at inkludere dem.

De seks kompetencer og et bud på, hvor jeg ser dem indarbejdet mere konkret i min undervisning kunne lyde som følger:  Kollaboration/Samarbejde Gør brug af læringsaktiviteter, hvor samarbejdsevnen bliver styrket hos eleverne. At de sammen ”skaber noget” gennem at lytte til hinandens ideer, forhandle og lave aftaler, så de påtager sig et fælles ansvar for deres arbejdsproces.

Designprojekt, hvor eleverne i grupper skal udarbejde en præsentation, omhandlende et selvvalgt årti og beskrivelse af hårmoden og andre omkringliggende tendenser. Projektet skal fremlægges.

4

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

 It og læring Læringsaktivitet der understøtter de digitale kompetencer, så eleverne bliver i stand til at finde verificerede informationer til udvikling af vidensbaserede produkter. En aktivitet der ikke kunne være udført uden brug af digitalt værktøj.

På frisøruddannelsen findes der endnu ikke nogen form for simuleringsmaskine eller et programmeringsværktøj, der giver en brug af digitale værktøjer, som ikke var mulig tidligere. Vi bruger dog enkelte digitale værktøjer. I faglig engelsk bliver eleverne stillet en opgave, hvor de skal filme en kundesituation med engelsk tale.  Videnskonstruktion Udarbejd læringsaktiviteter der understøtter elevernes evne til at konstruere viden. Viden som de kan overføre til egen praksis. Aktiviteten bør lægge op til, at eleven reflekterer over egen læring.

Moodboard med før/efter billeder af permanentbehandling præsenteret med tilhørende teori.  Problemløsning/Innovation En læringsaktivitet der styrker elevernes kreative evner, så de formår at løse autentiske problemstillinger og får dem udarbejdet.

Langthårsopgave hvor eleven selv skal konstruere en opsætning ud fra enkelte kriterier.  Selvevaluering Læringsaktiviteter der giver plads til, at eleverne evaluerer sig selv og deres klassekammerater og derved selv tager ansvar for at udbedre deres arbejdsprocesser på baggrund af den feedback, de har fået.

Eleverne er sammen to og to og skal på samme øvelseshoved samtidig fønne en herreoptørring. En holder føntørreren og den anden holder børsten. Sammen vurderer de efterfølgende denne proces samt dens resultat.  Kompetent kommunikation Udarbejd en læringsaktivitet, hvor elevernes læring er at kunne kommunikere meningsfuldt om forskellige emner til en afstemt målgruppe Eleverne træner kompetent kommunikation i den del af praksisundervisningen, hvor de har modeller. Deres kommunikationsform skifter mellem lærer og model.

Med viden om, hvad de seks kompetencer indebærer og en viden om, hvor jeg kan se det mere eller mindre i min egen undervisning, har jeg et udgangspunkt for at tænke det 21. århundredes kompetencer med ind i løsningen af min problemformulering. Det har betydning for mig, at min problemløsning har et langtidssikreret perspektiv. Derfor betragter jeg min didaktik gennem de kompetencer, der forventes til det 21. århundrede.

5

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

5 Metode Problemstillingen tager udgangspunkt i nogle af de problematikker, som jeg synes at se tidligt i elevernes møde med frisørfaget. En problemstilling der ikke helt stemmer overens med det regeringen og skolens ledelse ønsker, og en problemstilling der også giver sig til kende i min undervisning. Kan den tendens ændres i mødet med Herningsholm og dens faglærere?

For at besvare min problemformulering vil jeg tage udgangspunkt i mit læringsteoretiske afsæt.

Jeg ser læring ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv og med en hermeneutisk tilgang. Vi konstruerer vores virkelighed i samspil med andre, og en læringsproces kræver at vi inddrager denne samspilsdimension. Samtidig forstår vi helheden ud fra dele og modsat.

Min opgave er lavet ud fra en deduktiv tilgang, hvor teori kobles sammen med egen undersøgelse.

Med en kvalitativ undersøgelses form og en tilgang som den forstående forskningstype (Launsø, Rieper, & Olsen, 2017) hvor det er elevens perspektiv der er i fokus. Jeg har lavet fem interviews med fem informanter. Ved kun at interviewe fem elever er jeg klar over, at det giver mig et forholdsvist smalt grundlag af udsagn at arbejde med. Her har tiden været en væsentlig faktor. Jeg har udarbejdet et skema til mig selv, med ni åbne spørgsmål og enkelte underspørgsmål, der tilsammen danner grundlag for min undersøgelse og giver mig en struktur, så jeg ved, at jeg får spurgt alle elever bredt og inden for samme ramme. De åbne spørgsmål gør, at jeg sandsynligvis og forventeligt kommer til at afvige fra strukturen. Det kan dog give mig nye perspektiver til undersøgelsen. (Bilag 1) Informanterne går på 5. hovedforløb, som er ca. halvvejs inde i deres uddannelse. Informanterne repræsenterer elever af begge køn, elever der har valgt talentspor og elever der har fravalgt det.

De har som udgangspunkt ikke haft viden om undersøgelsens formål før efter interviewet.

Elevernes udsagn vil jeg koble på den udvalgte teori, hvor jeg mener, at de kan bidrage til løsning af min problemformulering.

Gennem teorien omkring professionel relationskompetence, vil jeg undersøge hvor signifikant en afstemt relationskompetence er for at ændre den ineffektivitet, jeg ser hos mine elever. Her vil jeg hovedsagligt tage udgangspunkt i den ph.d. afhandling Louise Klinge fremlagde i 2015. Klinges undersøgelse tager udgangspunkt i lærere og elever fra grundskolen.

Med fokus på, hvordan jeg kan styrke elevernes nysgerrighed og ønske om at blive så dygtige som muligt, vil jeg anvende Anne Linders teori om nysgerrighed og hendes begreb om stjernestunder.

Det for at se, hvilket aspekt de kan tilføre min undervisning.

Jeg vil inddrage Dorte Ågårds motivationsteori omkring mestringsstrategier med fokus på, hvordan mine elever bedst opnår de forudsætninger, der skal til, for at løse den faglige opgave.

Ved brug af den didaktiske trekant vil jeg skabe overblik over samspilssituationen i min undervisning.

6

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Ved brug af teorien vil jeg se på, hvad det har af betydning for min egen praksis. Det vil jeg gøre ved hjælp af den relationsmodel udviklet til flipped learning af Peter Holmboe og Roland Hachmann.

Jeg mener, at relationsmodellen for flipped learning, også kan bruges til undervisning uden digitale teknologier. Princippet om elevcentrering er f.eks. ikke med i Hiim og Hippes relationsmodel, og det element finder jeg vigtigt i min didaktik. For kort at forklare dette, vil jeg inddrage Didaktik 2.0 af Karsten Gynther.

Til slut vil jeg kigge på begreberne flipped classroom og flipped learning for at afklare, hvilken indflydelse det kunne bidrage med i min undervisning. Her vil jeg også inddrage SAMR-modellen, for at forstå, hvilken taksonomi der undervises i forhold til.

Opgavens opbygning, vil bestå af en redegørelse for de udvalgte teorier med efterfølgende analyse og delkonklusion.

6 Teori, analyse og delkonklusion 6.1 Den videnskabelig tilgang Min videnskabelige tilgang og mit ståsted som faglærer er som udgangspunkt socialkonstruktivistisk og hermeneutisk, og det vil være med den tilgang, jeg går til opgaven.

Den socialkonstruktivistiske essens er, at vi skaber virkeligheden igennem vores fælles interaktioner. En inspiration der kommer fra videnskabsfilosoffen Thomas Kuhn (Holm, 2012).

Filosoffen Ludvig Wittgenstein mente, at det også handler om et fælles sprogspil. Et sprogspil der gennem kommunikationen med hinanden, i det fællesskab vi befinder os i, skaber rammerne for, hvordan verden, virker for os (Holm, 2012). Ved at ændre vores sprog kan vi ændre vores fælles forståelse og i sidste ende vores fremtid. Vi deler et fælles sprog og det er det, der knytter os sammen.

En fordel ved den socialkonstruktivistiske tilgang er, at når vi interagerer, begynder vi at reflektere og derved blive klogere på os selv og vores samfund. Det er her, der opstår læring.

Socialkonstruktivismen mener, at hvis vi i fællesskabet tillægger noget en værdi, vil det være en form for ”sandhed”. En socialkonstruktivist opererer ikke som sådan med, at udsagn skal være sande eller falske, når det så alligevel kommer på tale, skyldes det værditraditioner som mennesket har konstrueret gennem tiden (Holm, 2012).

Den hermeneutiske tilgang handler om en forståelse, som opstår gennem kontinuerlig refleksion.

Dette har den tyske filosof Hans-Georg Gadamer illustreret via sine tanker om den hermeneutiske cirkel (Holm, 2012). En cirkulær illustration, som Gadamer mener, at vi har en forforståelse eller fordom om noget. Disse fordomme er grundlag for tilegnelse af nye kompetencer, som igen bliver fordom i næste led. På den måde opstår der ikke en fuldkommen sandhed i den hermeneutiske 7

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

tilgang, men snarere en form for tilnærmelse til sandheden. De lægger begge op til en reflekterende tilgang, hvor ny viden vil kunne medføre nye erkendelser (Holm, 2012).

I forhold til undervisning vil en socialkonstruktivistisk tilgang være, at elever og lærer i fællesskab ”skaber noget”, og at de gennem hermeneutikken danner kompetencer gennem egen refleksion.

6.2 Relationskompetence En relation er når to mennesker interagere med hinanden. Det kan være verbal eller nonverbal kommunikation. Til disse interaktioner knyttes der med tiden forventninger og følelser til hinanden og af disse dannes der mønstre, som i sidste ende udgør at der er skabt en relation.

Relationens mønster bør være positivt, for elevens trivsel og læring (Klinge, 2017) Vi er alle som udgangspunkt relationskompetente (Klinge, 2018), dog mener Klinge, at det afhænger af vores habitus, hvordan vi bruger den - altså om vi handler relationskompetent. Vi har imidlertid alle mulighed for at udvikle og træne vores relationskompetence. Klinge skelner mellem relationskompetence og professionel relationskompetence. Hun beskriver den professionelle relationskompetence som værende mere krævende og kompleks.

En undersøgelse har vist, at lærer-elev-relationen påvirker elevernes fremtidige liv (Klinge, 2018).

En god relation mellem lærer og elev, giver eleven et større selvværd og en bedre selvopfattelse, samtidig skaber det tillid og respekt. For at opnå høj professionel relationskompetence, er det vigtigt, at have eleverne ”på sinde”. At se eleven. Udbyttet af det er engagerede elever og større udbytte af undervisningen (Klinge, 2018).

Klinge beskriver de positive og negative relationer som et samspil der er afstemt eller fejlafstemt.

Det mest behagelige klasselokale at opholde sig i, er et lokale, hvor relationen er afstemt. Det er også her, der er basis for at skabe den gode læring. Her er der plads til, at der lejlighedsvis er en fejlafstemning, som ikke vil hæfte sig og være blivende (Klinge, 2018).

Klinge opstiller nogle betingelser, som hun ser som nødvendige for, at lærere kan indtage den position, hvor man som underviser agerer mest relationskompetent. Hun mener, at lærerens psykologiske behov skal være understøttet, at læreren har en generel viden om de unge, der skal undervises, og at læreren udviser en receptiv rettethed. Med receptiv rettethed mener hun, at man skal være modtagende fokuseret på eleven, på undervisningsindholdet og på sig selv som lærer.

For at kunne udvise receptiv rettethed kræves yderligere fire betingelser. Læreren skal udvise (Klinge, 2018):  Positive emotioner Når vi er glade, indvirker det på vores evne til at indgå i sociale relationer og fremmer empati, kreativitet og fleksibilitet.

8

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

 Vise nærvær Nærvær er med til, at eleven oplever deres lærer have dem på sinde.  Være mentaliserende At kunne forstå elevens reaktioner og grunden dertil.  Have fag- og almendidaktisk kompetence At læreren er godt forberedt og kender sit faglige felt.

Eleverne på frisøruddannelsen kommer med forskellige personlige baggrunde og dertil kommer, at deres mester tidligt i forløbet har indflydelse på deres faglige baggrund. Mine elever er meget tydelige, når det gælder den professionelle relationskompetence mellem lærer og elev, I forhold til et afstemt samspil fortæller Frederikke: ”Det betyder meget at man forstår hinanden, det at man har gensidig respekt, og at kemien er der” og Amanda siger: ”Tilknytningen til læreren er vigtig, så føler jeg mig tryg”. Eleverne udtrykker, at det er vigtig for dem, at læreren ”ser” dem i undervisningen.

At læreren har en viden om eleverne, beskriver Camilla, da hun fortæller: ”det er rart at læreren ved hvor jeg er og hvor jeg har brug for hjælp i undervisningen”. De positive emotioner beskriver Frederikke: ”der skal også være plads til lidt humor, det skal ikke altid være så alvorligt”.

Da jeg spørger mine elever, hvad relationen til deres klassekammerater betyder, lyser flere af dem op, og giver mig disse svar: Frederikke fortæller: ”ja, det motivere mig – at vi kan spare med hinanden, hvis de laver noget, så vil jeg også lave det – det giver nye udfordringer”, og Camilla siger: ”De hjælper mig med at holde interessen, vi hjælper hinanden – vi lærer jo også af hinanden.”

Relationen elev-elev imellem beskriver eleverne yderligere som værende vigtig.

6.2.1 Delkonklusion Mange af Klinges elementer for relationskompetence mellem lærer og elev er også det mine elever bekræfter, at de har brug for og synes er vigtige i deres læringsmiljø.

Det gælder om at møde eleverne, godt forberedt, både didaktisk og fagligt. Læreren har et godt kendskab til hver enkelt elev, de bliver alle ”set” og møder forståelse, og hvor den gode stemning er til stede. Det er helt sikkert et komplekst og krævende møde. Udbyttet af at handle relationskompetent i forhold til min problemformulering er, at udfaldet giver mig et godt udgangspunkt for en gensidig respekt, et større selvværd for eleven og ikke mindst læring.

Elevernes relation til hinanden, bliver iøjefaldende i mit interview. Klinge har ikke den synsvinkel med i hendes teori.

9

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

6.3 Nysgerrighed Nysgerrighed er en medfødt kompetence. Lyst til at lære, er noget alle børn ejer. Nysgerrigheden giver udbytte i kreativitet, begejstring og velvilje og holder afstand til stress og kedsomhed.

Linde mener, at nysgerrighed er et fundament for læring og skal understøttes professionelt og for at agere nysgerrig, kræver det stor mod og risikovillighed (Linder, 2016). Hun skriver at, hvis eleven har en afstemt relation til læreren, synes eleven formentlig også om det læreren underviser i.

Kreativitet er et vigtigt element ved frisøruddannelsen og noget vi allerede arbejder meget med at få defineret samt evnen til at ”lære at se”.

Når eleverne kommer længere hen i uddannelsen, er der elever, der bliver mere og mere modige og godt tør kaste sig ud i uoverskuelige projekter. Det i takt med at de opnår flere kompetencer.

Andre elever er mere tilbageholdende, de holder sig til det, de har lært, det de er sikre på, er det rigtige. Frederikke er en af de modige elever. Hun fortæller mig: ”… også kan jeg godt lide at lære fra mig, hvis der er nogen der tænker... ej hvor fedt – det giver mig et boost, jeg får lyst til at gøre mere, mere, mere mere...” Frederikkes nysgerrighed bliver styrket af, at andre elever spørger til det, hun laver og hun får lyst til at udfordre sig selv endnu mere. Mindre modig er Amanda: ”… for mig, det i sig selv at gennemføre uddannelsen, det er en stor ting, så jeg vil ikke gå ind og ligge ekstra pres på mig selv, så vil jeg hellere tage det på den sikre side…”. Amanda holder sig til det hun kender og føler sig tryg ved.

6.3.1 Delkonklusion I forhold til min problemformulering er Amanda en spændende elev. Hun udfordrer ikke sin nysgerrighed til fulde. Amanda har tidligere fortalt mig: ”… med mine kollegaer er jeg mere privat”. Lad os antage, at Amanda associerer mig med hendes kollegaer. Hvis det er tilfældet, står jeg ikke i en ordentlig position endnu til at udfordre Amandas nysgerrighed. Derimod har Amanda sagt om relationen til hendes klassekammerater: ”Jamen det giver god energi, jeg elsker at komme på skole, vi har et godt sammenhold”. Amanda elsker at gå i skole, og hendes klassekammerater er en årsag til det. Med de 21. århundredes kompetencer in mente og med fokus på den kompetence, hvor eleverne skal arbejde kollaborativt, ser jeg her en mulighed for, at samarbejdet kan styrke nysgerrigheden, og at det her er relationen mellem elev – elev, der har stor indflydelse.

Samspillet mellem eleverne får her en vigtig betydning i forhold til nysgerrighed.

10

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

6.4 Stjernestunder Linder operere med et begreb hun kalder ”stjernestunder”. ”et øjeblik fyldt med intens glæde, hvor kroppens endorfine glædeskarrusel kører en omgang og fylder kroppen med positiv energi” (Linder, 2016) Altså der hvor vores liv opleves meningsfuldt, og derved styrker vores engagement. En succesoplevelse, og noget vi husker. Ifølge Linder er disse stjernestunder betydningsfulde for læring og hun ser gerne, at de bliver en central del, af arbejdet med den professionelle relationskompetence.

Der kan være langt imellem stjernestunder, og det kan give en demotiverende effekt i det pædagogiske arbejde med eleverne. Her mener Linder, at man skal huske på at tage et professionelt ansvar for at skabe de bedste læringsmiljøer (Linder, 2016). Man kan ikke planlægge, at der opstår stjernestunder i undervisningen, de skal gribes og reflekteres over, når de skabes (Linder, 2016).

Da jeg spørger mine elever, hvad deres største faglige oplevelse er indtil nu, var der flere, der skulle overveje spørgsmålet længe. De fleste kom dog op med noget. Frederikke fortæller mig: ”... jeg tror faktisk at det har været herrearbejde, at det ikke bare er noget man bare skal gøre så hurtigt…, … at der faktisk er noget i det”. Jannie kæmper med at fremkalde sin stjernestund, men siger til sidst: ”Altså jeg synes jeg bliver så´n meget mere selvstændig, efterhånden som tiden den går, og føler mig også lidt mere sikker, men… jeg ved ikke helt”. Jannie har svært ved at huske sin stjernestund og i det svar, hun når op med, virker hun heller ikke helt overbevist og sikker.

6.4.1 Delkonklusion Det giver stof til eftertanke, at Jannie ikke kan fremkalde en stjernestund. Da stjernestunder ikke didaktisk kan planlægges, vil jeg her holde fokus på det nærvær, som Klinge beskriver i sin relationskompetence. Hvis jeg er til stede og observerer, når der skabes en stjernestund, kan jeg italesætte det i øjeblikket. Jeg har også mulighed for at hente den frem, for eleven senere, hvor der kan være behov for det. Vi har oplevet den sammen. Stjernestunderne er vigtige. De skaber engagement og læring.

6.5 Motivation Ågård beskriver en motivationsteori der hedder self-efficacy. På dansk oversætter hun det til mestringsforventninger. Mestringsforventninger er elevens egne forventninger til, hvor godt de

11

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

formår at løse en opgave. Forventningerne skabes ud fra de erfaringer, eleverne selv har gjort sig over tid med lignende opgaver, holdt op mod en holdning til om det nytter noget.

Teorien har fire tilgange.  Egne tidligere erfaringer Var de positive eller negative. Kunne eleven mestre dem eller lå de for langt fra egen udviklingszone.  Andenhåndsoplevelser Hvordan løser andre opgaven og får de positiv feedback? Eleven spejler sig i sine klassekammerater for at opnå samme positive tilkendegivelse.  Verbal feedback Feedback og tilskyndelser fra elev eller lærer. F.eks.: ”du kan godt, du lavede noget lignende lige før”. Tilskyndelsen skal være realistisk for, at det ikke giver tilbageslag for eleven.  Fysiske fornemmelser Er man nervøs, eller er det glæde der fylder kroppen, når en opgave skal løses. Nervøsitet kan lettes, hvis man italesætter det. Den fysiske fornemmelse føles bedre.

Har man en høj mestringsforventning, er det forbundet med en høj faglig selvtillid. En høj mestringsforventning udløser også et større mod til at afprøve forskellige metoder til at løse opgaven. Elever med lave mestringsforventninger vil forsøge at undgå vanskelige opgaver for at undgå nederlag. De fortaber sig i manglende evner og mestrer derfor ikke at tage udfordringen op.

Den positive oplevelse eller den gode erfaring kan udløses ved støttende feedback (Ågård, 2014).

Eleverne på frisøruddannelsen har en bred forståelse af, hvor deres egne mestringsforventninger ligger. Som underviser har jeg stor fokus på løbende feedback i undervisningen, altid med udgangspunkt i det positive. Eleverne arbejder oftest alene med opgaverne, når de står med kunder, men også når de arbejder på øvelseshoveder. Det for at gøre undervisningen praksisnær.

Dog er de opmærksomme på hinanden. Janni havde i undervisningen observeret, at en anden elev havde fået god feedback i herreoptørring, så hun havde spurgt hende om hjælp og fortæller mig: ”Gitte har lige hjulpet mig med en bombage”. Christopher fortæller mig, om det vigtige i forhold til sine klassekammerater:” det er vigtigt med et godt samvær for udviklingen, et spil der foregår – hvor man får hjælp og deler erfaringer, så ens forestilling kan ændre sig…”. Det, jeg ser her er, at eleverne bruger den mestringsstrategi, Ågård kalder andenhåndsoplevelser, og Christopher bekræfter for mig, at den er vigtig.

6.5.1 Delkonklusion Motivationen i undervisningen udspilles på flere niveauer. Fælles omdrejningspunkt er fagligheden. For at styrke elevernes motivation er det vigtigt at holde fast i de små succeser, hvor

12

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

eleven lykkedes. Nøjagtig som Linder beskriver stjernestunder som vigtige, i arbejdet med relationskompetencer med eleverne, er det her vigtigt med stjernestunder for elevens motivation for læring.

Det kan med fordel være gavnligt, at eleverne tidligt i deres uddannelse får indarbejdet at give hinanden feedback, så feedback ikke kun er noget der kommer fra læreren. Til at starte med, i planlagte lærerstyrede processer, som med tiden kunne munde ud i spontan feedback elev-elev imellem. Frederikke har tidligere fortalt mig, at når andre spørger ind til hendes arbejde, får hun lyst til at ”gøre mere”. Frederikke bliver her ikke kun nysgerrig, hendes motivation øges også. Igen kommer det op til overfladen, at der foregår ”noget” i elev-elev relationen, som også ses i forhold til motivation. Denne peer to peer feedback forekommer vigtig. Dette indgår også i det 21. århundredes kompetencemål, der hedder selvevaluering.

6.6 Den didaktiske trekant

Den didaktiske trekant er en simpel model til at anskue undervisning og kan bruges som et refleksionsredskab. Her kan læreren ud fra en analyserende tilgang, anvende sine faglighed og viden om praksis.

Trekanten indeholder tre elementer. Læreren, eleven og det faglige indhold og det er det samspil, der skal udfordres i undervisningen. Modellens ide er, at alle tre elementer skal stå i relation til hinanden. Det betyder, at lærerens rolle ligger som et punkt, midt på linjen mellem elev og indhold (Nørregaard, 2012).

Figur 1 - Den didaktiske trekant. (Nørregaard, 2012)

Samspillet mellem lærer, elev og indhold har stor betydning for undervisningens udfald, og den didaktiske trekant tager højde for netop det. Janni beskriver det for mig i min undersøgelse: ”De (lærerne) skal være der for mig og de andre – og at de har forberedt sig”. Janni udtrykker en forventning til det indhold undervisningen skal have for at der opstår læring. Den lærer hun skal modtage undervisning fra, forventer hun, ”er der for hende”. Det gør hun ud fra hendes egen position.

13

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Med Jannis forventninger til lærer og indhold opstår et behov for, at have en viden om, hvad der sker på trekantens lange sider. Hvad er det Janni egentlig forventer af mig som lærer. Modellens udgangspunkt om at tage højde for samspillet mellem lærer-elev-indhold, viser mig her, hvad jeg kan forvente i udbytte, nemlig at der opstår undervisning, læring og relation mellem lærer og elev.

Figur 2 - Den didaktiske trekant (egen tilføjelse)

6.7 Relationsmodellen for flipped learning Relationsmodellen er et didaktisk værktøj, udviklet af Hilde Hiim og Else Hippe i 1993. Modellen er dynamisk mellem seks fokuspunkter, der alle er vigtige for et undervisningsforløb. Modellen dækker helheden i undervisningen, planlægning, gennemførelse og evaluering (Hiim & Hippe, 2005).

Modellen har været udgangspunkt i min undervisning gennem en længere periode. Med et løft ind i det 21. århundredes undervisning, har jeg valgt at bruge en udviklet model, der tager hensyn til fremtiden og brugen af digitale teknologier. Relationsmodellen for flipped learining.

Figur 3 - Relationsmodel for flipped learning (Hachmann & Holmboe, 2014)

14

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Denne nyere model har syv kerneprincipper. Principperne står i hver deres spids og er afhængige af hinanden. De har et netværk af ”tråde”, der gør, at hvis man trækker i et af principperne, følger de andre med i den retning (Hachmann & Holmboe, 2014).

I den mørke cirkel omkring kernen har man mulighed for at indsætte et princip eller et designelement, ind der har udgangspunkt i den læringsstil, man ønsker for undervisningen.

Læringsstilen ligger i midten af denne sandwich og har betydning for kernen og den yderste cirkel.

I den yderste cirkel er en vurderingscirkel. Her er feedforward og feedback de to evalueringsformer, der hjælper eleven videre, og evaluering og bedømmelse som fokuserer på slutresultatet.

Relationsmodellen for flipped learning, set ind i mit læringsmiljø, vil ved hvert begreb give nogle refleksioner og overvejelser om, hvordan en didaktik kan udarbejdes.

 Elevcentrering Hvordan sætter jeg eleven i fokus og lærer denne at tage medansvar for at komme i mål?  Samarbejde Hvordan arbejder vi godt med et meningsforhandlende kollaborativt undervisningsforløb?  Læringsmål Hvor og hvordan placerer jeg bedst læringsmålene, så eleven er klar over, hvad der skal læres, hvorfor det skal læres, og hvad kriteriet er for, at det er lært? Det holdes op imod en kompetenceorienteret tilgang.  Tilstedeværelse Hvornår er man til stede? Er det fysisk eller virtuelt og er det individuelt eller gruppeorienteret?  Tilgængelighed Hvor, hvordan og hvornår skal de forskellige ressourcer eleven har behov for, være tilgængelige.  Teknologi Hvilken teknologi er hensigtsmæssig at bruge til udvalgte dele af undervisningsforløbet?  Struktur Hvilken fremgangsmåde bruges for at komme i mål med læringen? Arbejdes der i et åbent eller lukket design?

Hiim og Hippes relationsmodel tager udgangspunkt i, hvad læreren ser. Det er lærerens didaktik, der er central. I relationsmodellen for flipped learning åbner der sig den mulighed, at eleven kan være meddesigner i didaktikken. Begrebet elevcentrering, som for mig er det der skiller sig mest ud fra den klassiske model til denne nyere, giver eleven den mulighed selv at tage ansvar for at 15

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

komme i mål med sine opgaver. Eleven får mulighed for at skabe sit eget didaktiske design.

Opgaven for læreren ligger i at understøtte eleven i at opnå de rigtige mål. Læreren skal stilladsere den enkelte elev. Elevcentrering lægger op til fokus på differentiering. Undervisning der er tilpasset den enkelte elevs niveau.

I min problemformulering bruger jeg begreber som relationskompetence, motivation og nysgerrighed, som jeg finder vigtige i min undervisning Den grå cirkel giver mig mulighed for at lægge en ”overskrift” ind for undervisningen, så disse begreber kan jeg sætte i spil her. I frisørafdelingen bruger vi som udgangspunkt den formative evaluering i undervisningsforløbet og til afsluttende evalueringer på hvert hovedforløb. Dog er det kun de afsluttende evalueringer vi har fælles udarbejdet retningslinjer for, hvordan vi bruger. Den summative evaluering gives kun, hvor det kræves. Vi taler meget lidt om karakterer, men mere om hvordan vi når frem til et godt resultat.

6.8 Didaktik 2.0 Adgangen til viden gennem gratis internetbaserede medier giver eleverne mulighed for en videnstilegnelse, de ikke tidligere har haft mulighed for. Det kræver et paradigmeskifte i måden, hvorpå vi tænker, når vi tilegner os viden.

Lærerens didaktiske design er blevet udfordret i takt med, at eleverne selv har fået mulighed for at byde ind med den viden, de selv har tilegnet sig på forskellige medier. De stiller med deres egen didaktik for undervisningen. Her er det vigtigt, at de to didaktiske designs bliver afstemte, så eleven opnår de rigtige mål for undervisningen. Det er også vigtigt, at læreren, sammen med eleven, forholder sig kritisk til den viden, de har indsamlet, samt til brugen af denne (Gynther, 2010).

Lærerens opgave ligger i at udarbejde et didaktisk design, som faciliterer elevens didaktiske design. Lærer og elev har hver især fået nye roller i forhold til tidligere undervisningsformer.

Inddragelse af den nye web 2.0 praksis gør, at vi bevæger os mod den lærermiddelkultur, hvor vi uddanner mod et videnssamfund i en konkurrencestat (Gynther, 2010).

Frisørelever og frisørfaget bruger meget de sociale medier til at gøre reklame for sig selv og salonerne. Ved behandlinger udført på kunder eller modeller bruger de før/efter billeder til at vise andre kunder, hvilket arbejde de laver. På skolen bruger vi dette eksempel, så eleverne kan dokumentere deres arbejde på deres modeller. De deler det med hinanden, i deres egen sociale gruppe, så de har mulighed for at se de resultater, andre klassekammerater har arbejdet med.

Film bliver brugt til at studere nye teknikker til klip og farveindlægning, og eleverne producerer web baserede produkter, hvor de har fået henvist materiale fra læreren, men også har mulighed for selv at tilegne sig viden, som de kan remediere og bruge i deres fremlæggelse. Didaktik 2.0 er på den måde indtruffet.

16

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

6.8.1 Delkonklusion Ansvaret for det didaktiske design ligger stadig på mine skuldre som lærer, dog må jeg inddrage eleverne som meddesignere. Det stemmer godt overens med min socialkonstruktivistiske tilgang til min undervisning, det at vi skaber ”noget” sammen.

For at udarbejde en didaktik, der inkluderer didaktik 2.0, vil jeg fremover bruge relationsmodellen for flipped learining.

6.9 Flipped classroom og flipped learning Flipped classroom er som udgangspunkt ikke et nyt begreb. Det er dog eskaleret i takt med de muligheder, digitale teknologier har givet i undervisningen (Hachmann & Holmboe, 2014). Det at ”flippe” noget giver mulighed for at være eksperimenterende i sin tilgang til læring, samt det gør det muligt at differentiere undervisningen mod hver enkelt elev, og læreren får en rolle af at være ”guide on the side” og facilitere elevernes læring (Hachmann & Holmboe, 2014).

Flipped classroom erstatter de klassiske forelæsninger. Eleverne forbereder sig hjemme og møder op til undervisningen, klar til at interagere i praksisfællesskaber. Elevens læring foregår som en proces i disse aktive, sociale kontekster. Stoffet fæstner sig hos eleven gennem meningsudveksling og refleksion (Hachmann & Holmboe, 2014).

For at flipped learning lever op til kravene til det 21. århundredes kompetencer, bør man have fokus på at øge elevernes mulighed for at hægte sig på undervisningen ved at facilitere aktiv læring. Her tænkt gennem fire kompetencer, som giver mening for skolerne at praktisere meningsfuldt.

De 4 K’er: Kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning og kreativitet.

For at eleverne kan anvende disse 4 K’er det vigtigt at holde sig for øje at bygge op, så eleverne opnår handlekompetence (Hachmann & Holmboe, 2014).

Blooms taksonomi indeholder indlæringsmål. Taksonomien er udviklet til at give en forståelse for elevers læringsprocesser. Blooms ide er, at eleverne skal være kreative, produktive og aktive i deres læring. De skal være i stand til at benytte deres viden og selv evaluere på den. I den udviklede taksonomi af Andersons, er Blooms navneord udskiftet med udsagnsord. Det skaber en udviklingsproces, hvor flipped classroom kan udmunde i flipped learning (Hachmann & Holmboe, 2014).

Fordelene ved flipped classroom er, at man flytter ”noget”, der ellers ville være foregået i undervisningen i klasserummet, ud, og at man derved giver plads til andre aktiviteter. Tidligere traditionel undervisning har haft en lille kognitiv belastning, der hvor der har været mest tid til at støtte og hjælpe eleverne. Ved flipped classroom flytter man de lavtaksonomiske aktiviteter ud af

17

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

klasselokalet og giver derved plads til andre aktiviteter og plads til at øge stilladseringen til hver enkelt elev (Hachmann & Holmboe, 2014).

Figur 4 - Blooms og Anderssons modeller (Hachmann & Holmboe, 2014)

På frisøruddannelsen vil det give god mening, at praktisere flipped classroom, når undervisningsmålet drejer sig om den kemiske teori. Det bliver ofte her en meget monologisk undervisning. Det er den type undervisning, hvor jeg ofte ser eleverne ”hægte sig af”.

For at skabe ”mere tid” til mig selv som lærer har jeg udført flipped classroom, da jeg skulle undervise to hold i samme disciplin. Eleverne skulle ikke undervises på samme niveau. For at være der for alle, modtog de elever, der var længst i uddannelsen, en film indeholdende teori efterfulgt af en praktisk opgave. De var klar til at gå i gang ved undervisningens start. Det andet hold kunne jeg give min fulde opmærksomhed i opstarten og efterhånden, som de også kom i gang med dagens opgave, havde jeg mulighed for at agere ”guide on the side” for begge hold.

6.9.1 Delkonklusion Flipped classroom og flipped learning er kun en perifer del af mit didaktiske arbejde. Da vi i afdelingen endnu er nye lærere, har der været meget at samle op på, da der ikke har været nogen overdragelse af, hvordan afdelingen har fungeret tidligere. Derfor har afdelingens tid været prioriteret til andet. I det team, vi er nu, har kun få arbejdet med digitale teknologier, og derfor har man måske også en årsag til, at det endnu ikke er mere integreret i undervisningen. Med ønsket om at prioritere tiden til det, håber jeg, at det kan vokse og blive et fælles mål for vores team – ikke mindst, efterhånden som mange af afdelingens fundamentale opgaver falder på plads.

De 4 K’er, som Holmboe og Roland beskriver, ligger også som kompetencer for det 21. århundrede. Det giver mig en bevidsthed om, at flipped classroom har en større betydning for 18

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

elevernes læring, end jeg tidligere har tillagt det. Derudover er jeg sikker på, at den interaktion, der sker i det kollaborative arbejde, som eleverne bliver udsat for, kommer til at styrke motivationen for undervisningen.

Eksemplet hvor jeg brugte flipped classroom til det ene af de to hold, jeg skulle undervise, fungerede enormt godt for mig som lærer da det løste min problematik i forhold til at være tilstede for alle elever. Måske kunne jeg gennem det kollaborative aspekt, udnyttet de to holds forskellige niveauer til at skabe mere motivation og et større fælles læringsmiljø, ved at lade dem arbejde på kryds og tværs af deres normale holdinddeling.

6.9.2 Hvor og hvornår giver det mening Inden man inddrager digitale teknologier i sin didaktik, kan det have sine fordele, at vurdere, hvad teknologien kan og byder ind med.

Erstatter den en proces, der som sådan ikke giver nogen funktionelle ændringer og derfor heller ikke en stor progressivitet for læring, eller byder den ind med en højere taksonomi og kan løse opgaver på en måde, der før ikke var muligt?

For at bevare overblikket i planlægningen af undervisningen, kan man bruge SAMR-modellen (Hachmann & Holmboe, 2014).

Det er ikke teknologierne i sig selv, men det didaktiske design der er afgørende for, om der opstår kvalificerede læreprocesser.

Figur 5 - SAMR-modellen (Hachmann & Holmboe, 2014)

En overvejelse, jeg bør gøre i min didaktik, er at holde for øje på, hvor langt den klasse, du forbereder undervisningen til, er i uddannelsen. Hvis eleverne har et lille kendskab til det indhold, undervisningen bygger på, behøver teknologien kun at være understøttende. Modsat hvis de har et godt kendskab til indholdet, kan man arbejde mere transformerende. En tilføjelse af en mere kompliceret teknologi øger niveauet af det faglige i undervisningen.

19

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

En kollega og jeg lavede til et specialefag, med stor teknisk sværhedsgrad, en film, vi brugte til flipped classroom. Faget hedder teknisk herre og indeholder både klipninger og optørringer.

Filmen var beskrivende for fagets målpinde og indhold og gav også eleverne opgaver, der ledte dem mod refleksion om, hvor de selv fandt det svært og havde udfordringer. Filmen blev delt i deres gruppe på sociale medier. Alle havde inden for kort tid set filmen, og tilkendegivelserne var positive. Eleverne var forberedte til undervisningen. De havde alle et bedre modelmateriale med til de klipninger, de skulle udføre, i forhold til hvad vi har set tidligere på dette specialefag.

Samtidig var klipningerne en større udfordring for hver enkelt. Andersons reviderede taksonomimodel var i spil, og samtidig arbejdede vi med transformering og redefinering.

6.9.3 Delkonklusion SAMR modellen er vigtig, i forhold til, at udfordre elevernes taksonomi på de digitale teknologier.

På frisøruddannelsen har vi endnu ikke simulatorer og udviklingsprogrammer, som ligger i den høje ende af taksonomien, dog bør den stadig udfordres, da det også er en kompetence med sigte mod det 21. århundrede.

7 Diskussion I ovenstående har jeg i kombination med udvalgt empiri beskrevet forskellige teoretikeres syn på læring, og jeg har brugt teorien til at kvalificere mine resultater. Ud fra dette vil jeg nu vende tilbage til en nærmere besvarelse af min problemformulering.

Klinges empiri, hvori hun påviser, at professionel relationskompetence er en forudsætning for, at der opstår læring, er baseret på relationskompetencen mellem lærer og elev. Med inddragelse af min egen empiri har jeg fået øjnene op for, at kompleksiteten i relationskompetencen ikke kun tager udgangspunkt i en lærer-elev relation, men også finder sted i samspillet mellem eleverne i klassen. Et samspil, jeg ikke kan undgå, at tage i betragtning og lægge vægt på, i min fremtidige didaktik.

Samspillet i undervisningen har ændret sig over tid. Vi kan ikke som lærere betragte undervisningen og deraf læringen, som noget der kun opstår hos os. Som lærere har vi fået en mere faciliterende rolle. Gynther mener, at eleverne er blevet meddidaktikere, og den indflydelse de her får i undervisningen, åbner op for at elev-elev relationen får større indflydelse.

20

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Derfor bør den didaktiske trekant, få endnu en dimension tilføjet i forhold til samspillet i klasselokalet:

Elev

Elev

Figur 6 - Den didaktiske model (egen tilføjelse)

Ågårds motivationsteori tager udgangspunkt i elevernes faglige selvtillid. En selvtillid der øges ved bekræftelse og anerkendelse. For at være medskaber til en øget motivation hos eleverne må jeg gøre op med mig selv, hvor praksisnær jeg vægter min didaktik, og desuden op mod hvor meget læring, der opnås hos eleverne. Det at eleverne arbejder individuelt med mange opgaver, når de arbejder i praktik, kan være årsag til den manglende motivation, jeg oplever i undervisningen.

Nysgerrige elever kan give stor udbytte for undervisningen, men nysgerrighed kræver, at eleverne er modige. Igen tænker jeg, at det har indflydelse på, hvordan jeg vægter min didaktik. Det praksisnære må træde i baggrunden for, at nysgerrigheden kan komme til. En kollaborativ løsning, hvor en modig elev, måske en talentelev, er sammen med en mindre modig elev for at styrke både motivationen og nysgerrigheden hos eleverne. Samarbejde og sammensætningen af elever der skal samarbejde, bør have mit fokus.

Linders begreb stjernestunder har betydning for elevernes motivation, nysgerrighed og i sidste ende også deres læring. At nogle af eleverne i min undersøgelse har svært ved at fremkalde en stjernestund, gør mig betænkelig, da jeg finder teorien vigtig. Umiddelbart tænker jeg, at kriterierne til, hvor stor en succes skal være, før vi kan kategorisere det som en stjernestund, er forskellig fra elev til elev.

Vender man tilbage til motivationsteorien, hvor elevernes faglige selvtillid er i fokus, må en succesfuld stilladsering af elevens faglighed være en stjernestund. Med den definition kræver det ”kun”, at vi får italesat og fremhævet disse stjernestunder, så de bliver husket og brugt, der hvor nervøsiteten fra de fysiske fornemmelser fra motivationsteorien ellers kunne finde på at tage over.

Jo flere der er bekendt med disse personlige stjernestunder, jo flere er der til at minde den enkelte elev på dem. Den faglige selvtillid styrkes også heraf. Det gælder således om at bevidstgøre eleverne om, hvad en stjernestund er og består af. Igen skal eleverne være mere didaktisk bevidste – bevidste om deres egen læring.

21

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Flipped classroom er en teori, jeg kun har brugt perifert i min undervisning. Ideen om, at det frigiver mere af min tid i selve undervisningen, gør at jeg bliver nødt til, at genoverveje hvor jeg med fordel kan implementere det i min didaktik, da det har været en del af min problemstilling. At være ”guide on the side” giver mig mulighed for i større grad at være til rådighed for eleverne, når de har brug for det, og samtidig handle mere relationskompetent ved at kunne udvise mere nærvær for eleverne.

Jeg har dog haft en bekymring ved at bruge flipped classroom. Ville jeg gå på kompromis med relationen til eleverne ved ikke at være fysisk tilstede? Muligheden for mere nærvær i selve undervisningen er formentlig løsningen.

Relationsmodellen for flipped learning formår at samle min didaktik for undervisningen. Valget af denne model fremfor Hiim og Hippes relationsmodel giver mig et større fokus for helheden i undervisningen, samtidig med at den holder mig fast i at fokusere på det 21. århundreds kompetencer, da flere af disse ligger i modellen allerede.

8 Konklusion Denne opgaves formål har været at komme rundt om emnerne i min problemformulering og ud fra denne skabe et overblik over og en større bevidsthed om, hvilken tilgang jeg bør have som lærer.

Ved at styrke den professionelle relationskompetence, opnår jeg mere engagerede elever. Ved ”at se” hver enkelt elev, stiller jeg mig i en position hvor jeg kan forvente mere af dem i undervisningen og ved samtidig, at styrke elevernes indbyrdes relation til hinanden og også give plads til denne relation, er der gode muligheder for at skabe et stærkt læringsmiljø. Et læringsmiljø med potentiale til at eleverne bliver så dygtige som muligt. Professionel relationskompetence bliver derfor fundamentet i min undervisning.

Motivationen og den faglige nysgerrighed kommer i spil gennem det kollaborative arbejde. Ved brug af relationsmodellen for flipped learning, kan jeg i min didaktik understøtte, at begrebet samarbejde bliver et af mine fokuspunkter. At eleven bliver så dygtig som mulig, kræver en opmærksomhed på elevcentrering. Det er her eleven som individ har mulighed for at komme i spil.

Det vil være disse to begreber i modellen, jeg i særlig grad vil ”trække på” i min didaktik. Ved at indsætte relationskompetence, motivation og nysgerrighed i den grå cirkel har jeg en overskrift for, hvilken tilgang jeg vil bruge i undervisningen.

Brugen af flipped classroom giver mulighed for mere nærvær i undervisningen og deraf tid til at skabe relation. Samtidig giver det mulighed for at facilitere en undervisning, hvor eleverne er aktive og reflekterende og desuden kan arbejde kollaborativt. En ramme der besvarer min problemformulering.

22

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Med udgangspunkt i individets læring, understøttet af en socialkonstruktivistisk tilgang, er der potentiale for et bæredygtigt læringsmiljø og dannelse af kompetencer.

9 Perspektivering Konklusionen rammesætter, hvordan jeg som udgangspunkt tilpasser undervisningen for at sikre mig, at eleverne bliver så dygtige som muligt. Opgaven med at dygtiggøre eleverne er dog ikke min alene. I lærerteamet bør vi have en fælles tilgang og struktur til, hvordan vi løser denne opgave.

Det kræver en vidensdeling fra min side af, og det bliver en proces for os alle at finde os til rette med hver vores individualitet i denne tilgang.

Ud over min konklusion og bevidstheden om at det er hele lærerteamet, der skal løfte denne opgave, er der i denne konstellation, som vekseluddannelsen er, også en mester. En mester som har eleven til rådighed i størstedelen af den tid, uddannelsen varer, og derfor også har et ansvar for, at eleven bliver så dygtig som muligt. Hvordan kan vi som skole formidle til mester, hvad vi ser eleven har brug for, for at komme videre?

Samtidig er der et perspektiv, som opgaven ikke som sådan vægter, men som, jeg tænker, også kræver en opmærksomhed. Det er evaluering. I frisørafdelingen har vi en fælles tilgang til evaluering ved hovedforløbenes afslutning, som vi gennem årene flere gange har vendt og nu efterhånden fundet en løsning, der passer til os. Dog tænker jeg, at en fælles tilgang gennem hele forløbet vil løfte læringen i undervisningen yderligere og gøre den endnu mere helhedsorienteret.

Her har vi endnu ikke et aftalt fælles mål.

Opgaven har gjort mig bevidst om, at jeg som lærer godt kan undervise ud fra en noget mere ligestillet position i forhold til eleverne, og at elevernes position i forhold til mig og hinanden også har ændret sig, hvis jeg sammenligner med den undervisningsform, jeg selv har oplevet i min elevtid.

23

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Litteraturliste Berthelsen, U. D. (2016). 21ST CENTURY SKILLS om det 21. århundredes kompetencer - fra arbejdsmarkedspolitik til allemandseje. Hentet november 2018 fra literacy.dk: https://www.videnomlaesning.dk/media/2080/21st-century-skills-ulfdalvad_berthelsen.pdf Danmark som vidensamfund - mod nye mål og udfordringer. (2007). Hentet fra Undervisningsministeriet: http://static.uvm.dk/publikationer/2007/livslanglaering/kap02.html Dyrendom, K. (20. september 2016). De 21. århundredes kompetencer – en artikel. Hentet fra 21Skills: http://info.21skills.dk/kom-i-gang/21-aarhundredes-kompetencer-artikel/ Gynther, K. (2010). Didaktik 2.0: læremiddelkultur mellem tradition og innovation. København: Akademisk forlag.

Hachmann, R., & Holmboe, P. (2014). Flipped learning: Mere end bare video. Praxis – Nyt teknisk forlag.

Holm, A. B. (2012). Videnskab i virkeligheden: En grundbog i videnskabsteori. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Klare mål. (13. juli 2018). Hentet fra Undervisningsministeriet: https://uvm.dk/erhvervsuddannelser/skoleudvikling/klare-maal/om-klare-maal Klare mål. (13. juli 2018). Hentet fra Undervisningsministeriet: https://uvm.dk/erhvervsuddannelser/skoleudvikling/klare-maal/om-klare-maal Klinge, L. (2018). Relationskompetence. Louise Klinge og Aarhus Universitetsforlag.

Launsø, L., Rieper, O., & Olsen, L. (2017). Forskning om og med mennesker: Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning (7. udg.). København: Forfatterne og Munksgaard.

Linder, A. (2016). Professionel relationskompetence: Stjernestunder i det relationelle univers.

Dafolo A/S og forfatteren.

Nørregaard, T. (2012). Planlægningsmodeller - en støtte og en udfordring til lærerens viden. I J. H. Lund, & T. N. Rasmussen, Almen didaktik: i læreruddannelse og lærearbejde. Kvan og bidragyderne. Ågård, V. (2014). Motivation. Frydenlund og forfatteren.

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Bilag 1 - Spørgsmål til interview med elever 

Hvorfor valgte du frisørfaget?



Hvad er målet for din uddannelse?



Hvor mange timer bruger du på at træne og forberede dig, hvis du tænker ud over skoleog salontid?



Har du valgt talentspor? Hvorfor/Hvorfor ikke?



Hvor mange specialefag har du valgt?



Har din mester haft indflydelse på hvilke fag du har valgt?



Hvad har været din største faglige oplevelse indtil nu? Hvorfor?



Hvad betyder din relation til din lærer?



Hvad betyder din relation til dine klassekammerater?

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Bilag 2 – Interviews Interview: Jannie

Jannie hvorfor valgte du frisørfaget?

Det gjorde jeg fordi jeg synes det er spændende og jeg kan godt lide at sætte hår – og bare så´n alting indenfor styling og makeup og sådan noget Var det noget du havde prøvet før?

Nej – det var det det faktisk ikke.

Hvad er målet med din uddannelse?

Og blive en dygtig frisør - øhh også vil jeg gerne, altså jeg vil ikke være sådan en der bare står i en salon resten af tiden, jeg vil også gerne bygge videre på det med makeupartist og negleteknikker, sån man ligesom kan lave alting og komme rundt forskellige steder, hvis jeg når der til.

Er det noget du har undersøgt hvordan du kan komme i gang med det?

Ikke sådan super meget. Jeg har en instagram profil jeg bruger, som jeg prøver at få lidt i gang, det er lidt svært Er det i forbindelse med makeuppen?

Nej, det er sån mere hår og sån noget, hvad jeg gang i sån lige nu.

Hvordan har du delt det? Øhh, jamen jeg har egentlig prøvet at bygge den op helt fra bunden af, så jeg har ikke været inde og følge alle mulige fra min facebook af, helt fra bunden. Også har jeg min facebook gruppe, hvor jeg også forsøger at ligge så meget ud som muligt.

Hvor mange timer tror du at du bruger på at træne og forberede dig hvis du tænker ud over skole og salontid?

For lidt.

Hvor mange timer er det?

Alt for lidt (griner) Hvorfor gør du ikke det?

Jamen jeg ved det ikke, jeg tror det er fordi at jeg…– jeg vil mega gerne, det er ligesom det med, at man vil gerne spise sund, man vil rigtig gerne men man får det ikke gjort Så den gode intention er der?

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Ja, den er der, den er der rigtig meget.

Hvad tror du der skal til for at du gør det?

Jeg tror bare jeg skal tage mig lidt mere sammen, tænke lidt mere på mig selv Har du valgt talentspor?

Nej, det har jeg ikke Hvorfor har du ikke det?

Fordi jeg synes ikke jeg vil presse mig selv yderligere, øhh jeg synes ikke der er nogen grund til at jeg skal vurderes hårdere, så vil jeg hellere at jeg kan klare det godt og føle at jeg at jeg har gjort det godt i stedet for at der bliver fokuseret på de små ting man kan gøre bedre, så hellere bare nøjes med den evaluering man får, så føler jeg ikke det er nødvendigt for mig.

Så ikke for stort pres på – ja lige præcis Hvor mange specialefag har du valgt?

Dem alle sammen tror jeg faktisk..

Du må have maks ti og minimum fem Har jeg ikke dem alle sammen, det kan jeg ikke huske, jeg har mange af dem.. jeg har i hvert fald konkurrencefrisering, og herretrend og dametrend og coloration, så kan jeg ikke huske hvad for nogen jeg mere har Podie Avantgarde har du også.

Ja, det har jeg også..

Men hvis du har valgt coloration, så har du mere end fem Ja, jeg kan bare huske jeg har mange.

Er det nogen du selv har valgt eller er det noget din mester har haft indflydelse på?

Det har været sån lidt både og.. jeg vil jo gerne have det hele for også at kunne det hele. Altså nu har vi jo konkurrencefrisering her lige om lidt, og jeg ved ikke, jeg føler måske ikke jeg er klar nok til det, men jeg håber bare at jeg kan få nok ud af det så man bliver bedre.

Hvad har været din største faglige oplevelse indtil nu? Øhh altså tænker du sån i forhold til klipninger eller sån noget I forhold til at det er noget der er sket i faget Ja hvad har det været, det ved jeg ikke Et kursus en kunde eller noget du har oplevet her på skolen

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Altså jeg synes jeg bliver sån meget mere selvstændig, efterhånden som tiden den går, og føler mig også lidt mere sikker, men…. jeg ved ikke helt.

Er det vigtigt?

Ja det er det – det synes jeg det er, men det skal bare hænge sammen det hele. Så det er lige med at finde den balance der.

Hvad betyder din relation til dine klassekammerater?

Det betyder meget, ellers var det ikke rart at være her, det er vigtigt med god energi, så lærer vi af hinanden.

Hvad betyder relationen til din lærer?

De skal være der for mig – og de andre. Det er vigtigt de har forberedt sig.

Tak – selv tak.

Interview: Frederikke D

Hvorfor har du valgt frisørfaget Frederikke Jeg har valgt frisørfaget fordi jeg, det har altid været en lille pigedrøm, også synes jeg det er spændende og der er mange muligheder inden for det, det er ikke bare frisør…

Hvad er det for nogen muligheder du tænker på?

At man kan f.eks. være ligesom dig – blive lærer, starte selv eller man kan blive makeupartist eller stylist eller man er ikke bare bundet til kun at være frisør Hvad er målet med din uddannelse?

Målet lige nu er, at samtidig med at jeg er i gang her, så er jeg i gang med makeup artist uddannelsen ved Anja Laursen i Århus, og den bliver jeg færdig med i nov. Også skal jeg være færdig med frisør – altså frisøruddannelsen også, også tror jeg lige jeg skal have nogle år på bagen også ved jeg ikke lige helt hvad der skal ske Hvad er din drøm med det?

Min drømme det er måske og blive være sammen med – altså at være medejer sammen med en, jeg kunne ikke tænke mig selv at være, men måske at have det sammen med en, man kunne lave et mega godt team, så man også havde mulighede for at gøre noget ekstra, hvor man ved at der er en på salonen hele tiden også er man en ekstra der kan gøre noget

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Hvor mange timer tror du, du bruger på at træne og forberede dig, hvis du tænker ud over skole og salontid?

Det er nok ikke hvad jeg burde gøre (griner) men jeg prøver at tænke meget i det, og hvis jeg har opsætninger tænker jeg meget over om jeg over eller under dirigere og når jeg permanenter tænker jeg også over hele skoletingen, altså jeg synes jeg har det hele med hele tiden, men jeg er ikke så god til at få det gjort men jeg prøver, måske.. ja det ved jeg ikke hvor mange timer, ja jeg forbereder mig, men det er ikke sån at jeg står og gør det hver aften, sån er det ikke.

Har du valgt talentspor?

Ja Hvorfor har du det?

Det har jeg fordi jeg godt kan lide at være forberedt og jeg kan godt lide at have styr på mine ting – også kan jeg godt lide at lære fra mig, hvis der er nogen der tænker.. ej hvor er det fedt – det giver mig et boost, jeg får lyst til at gøre mere, mere, mere, mere..

Når nogen spørg dig efter noget?

Ja, øhmm Så det motivere dig?

Ja, også har jeg også brug for at der er nogen krav, så der hele tiden er noget at gå efter – så jeg har noget jeg kan nå, hvis jeg bare skulle være på sån en lige sti, det ku´ jeg ikke, jeg er nød til at have nogen mål jeg kan gå efter..

Så du arbejder faktisk bedst under press.. og forventninger?

Ja Hvor mange specialefag har du valgt?

Jeg mener jeg har alle sammen.. fordi det synes min mester, hun synes jeg skulle tage alt det jeg kunne tage, hun havde fortrudt hun ikke havde gjort det så hun anbefalede mig at tage så meget jeg kunne..

Var det en overvejelse du også selv tog – om det var for meget?

Nææ jeg tænke bare – det tænker jeg godt jeg kan og jeg vil også gerne have så meget ud af det hele som jeg kan og det der med det er en uge, at det kun er det f.eks her næste gang hvor det er herrearbejde, at det kun er herrearbejde, at man virkelig kan få lov at fordybe sig og lærer noget nyt, det kan jeg godt lide, det er meget intens.

Hvad har været din største faglige oplevelse indtil nu?

Min faglige største oplevelse.. jeg tror faktisk at det har været herrearbejde, at det ikke bare er noget man skal gøre så hurtigt, maskinklip kort, længere foroven og kort forneden, at man godt

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

må gå lidt i dybden og lave noget.. altså man må godt gå ind og bruge en føntørre, jeg tror faktisk det er herrearbejdet der..

Og carre lidt mere om det?

Ja Og det har være en aha-oplevelse for dig?

Ja faktisk – ja det kom lidt bag på mig, det er ikke bare at klippe maskine i siden og langt på toppen, at der faktisk er noget i det.. noget hvor man skal sidde – og det er nok min udfordring, jeg vil gerne havde det går hurtigt, altså det der med at man skal sidde ligeså stille fra 0 grader og ud At arbejde teknik ind – ja.. det tænker jeg faktisk Hvornår har det lykkedes for dig?

Den har gang.. her på 5. hovedforløb, her har det virkelig givet mening..fordi jeg har nok bare.. fift fift, det skulle bare af.., og nu ved jeg, nu er der lidt mere, der er lidt mere perfektion i et herrearbejde, det er ikke bare af med det..

Så der er kommet en passion omkring det?

Ja Fedt

Hvad betyder det for dig med din relation til dine klassekammerater?

Ja, det motivere mig – at vi kan spare med hinanden, hvis de laver noget, så vil jeg også lave det – det giver nye udfordringer.

Hvad betyder det for dig med relationen til din lærer?

Det betyder meget at man forstår hinanden, det at man har gensidig respekt, og at kemien er der – der skal også være plads til lidt humor, det skal ikke altid være så alvorligt. Jeg kan godt lide de betragter mig som voken Tak for det.

Interview: Christopher

Hvorfor valgte du frisørfaget?

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Jeg valgte det fordi jeg havde stor interesse for skønhed, og synes det var det første springbræt og det nemmeste springbræt jeg kunne tage og jeg tænker også jeg vil tage makeup artist uddannelsen på et tidspunkt Hvad er målet så med din uddannelse?

Og blive så dygtig som mulig.. jeg ved ikke helt hvad jeg vil endnu, så jeg håber bare jeg kan blive en mega dygtig frisør, så jeg kan ligesom komme videre.. så lad os nu sige at jeg ikke har så gode færdigheder, så kan man jo også tage en beslutning derfra..

Hvor mange timer tror du, du bruger på at træne og forberede dig, hvis du tænker ud over skole og salontid?

Altså jeg tænker altid over det.. altså jeg kan ikke lade være. Det er ligesom om man kommer ind i den der rille.. med at det er det eneste man tænker på.. træne hmm det er blandet, det er meget blandet.

Har i træningsaftner?

Ja det har vi, og det kommer an på hvad jeg får at vide, jeg sådan skal fokusere på.. Specielt op til Skills, der trænede jeg rigtig meget, men det var fordi jeg var nervøs, hvor hvis det er noget jeg føler mig dygtig til, så kan jeg godt slappe lidt mere af. Giver det mening?

Hvorfor var du nervøs?

Det var tiden Du var presset på din tid?

Ja, og det var vigtigt for mig at jeg ikke fejlede så.. det var også ligeså meget ud ad til, der skulle ikke være nogen der sagde noget – at jeg kom uforberedt..

Så det er også vigtigt for dig at du præstere når du skal præstere?

Ja Hvorfor tror du det er, kan det ikke være lige meget hvad de andre synes?

Til dels – men altså det jeg tænker det er altså, det fik vi også at vide fra starten af, man ved aldrig hvem der står og kigger og jeg tænker at til sån en ting som Skills og DM er der nok nogle dygtige mennesker Så du vil gerne gøre et godt indtryk?

Ja der kunne jo være en fremtidig chef eller kollega – også skulle det ikke være dem der tænkte: ”nåhh det var ham der ikke nåede at blive færdig”, for det har jeg prøvet engang i dans og det blev jeg husket for, sådan tre år efter..

Så det er også noget erfaring du har med dig?

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Ja (griner) lad os bare sige jeg troede jeg skulle danse i to min også blev det tre minutter og de tre minutter vidste jeg ikke hvad jeg lavede..

Det lyder ikke rart Nej det var nok det pinligste jeg har gjort i mit liv Har du valgt taltentspor Christopher?

Jeg tror faktisk Anne (mester) valgte det, men hvis jeg havde fået muligheden, så havde jeg også selv valgt det, igen for at presse citronen..

Ja, igen for at blive så dygtig som muligt?

Ja Hvorfor tror du Anne valgte det for dig?

Jeg tror hun valgte det.. hun sagde noget i retningen af, at hun ønskede sine elever de bedste muligheder..

Har du tillid til hende når hun tager sådan et valg på dine vegne?

Ja, det tænker jeg, jeg håber at hun så jeg havde muligheder – en eller anden form for talent At det var fordi du kunne leve op til det Ja, nu må vi se hvad det bliver til..

Hvor mange specialefag har du valgt?

Godt spørgsmål, skal jeg lige tælle dem.. jeg har et screenshoot, vi kom lige til at snakke om det, jeg er lidt i tvivl om jeg har det der podie avantgarde..

Det tror jeg for det ligger i standartpakken.

Ok øhhm er det fem man kan vælge?

Det er minimum fem og maks ti Ok, jeg tror jeg har valgt fem så.. øhmm en, to, tre, fire, jeg har kun valgt fem så - avantgarde, konkurrence herre, langt hår, konkurrence dame og klassisk trend og det var Anne der valgt dem så (griner) Hvorfor var det hende der valgte dem?

Jeg tror jeg var lidt usikker, altså jeg kunne jo godt have sat kryds i dem alle sammen, men jeg er lidt i tvivl om hvad de forskellig var..

Så du var ikke helt forberedt da du skulle vælge?

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Nej (griner højt) det var jeg ikke, det kom som et chok.. men jeg vil ikke sige det var en fejl 40, jeg ville nok selv have valgt dem Ville du gerne have valgt flere, nu hvor du tænker tilbage?

Pause, han tænker! Hmm aftenfrisering – jo de snakkede om noget brudefrisering, det kunne ikke blive afholdt her, men et andet sted.. skæg – nej tak.. jo trend måske – dame trend og coloration gad jeg også godt – jo det jeg kunne have taget dem alle sammen hvis det var.

Men du er tilfreds med dem du har fået?

Ja.. jeg tænker Anne hun har styr på det!

Hvad er din største faglige oplevelse indtil nu? Hvis du sådan tænker i alt du har været med i?

Faglige oplevelse, som i udfordrende eller…

Jeg tænker i ting du har oplevet enten her på skole eller gennem noget du har lavet i salonen eller noget andet du måske har været booket til?

Lige nu er det nok den tur til København der har haft størst indflydelse, ikke så meget lige nu med studieturen men dengang jeg var med backstage..

Ja – hvad var det for noget? Øhm, ja hvordan skal jeg forklare det. Vi blev inviteret til at lave et show, også spurgte de om vi elever havde interesse i at komme og hjælpe og det var sån lidt noget jeg havde hippet efter fordi, jeg synes det kan være svært at komme ind i varmen hvor folk ligesom har deres plads – så skal man ligesom sån lidt ind i det – og samtidig kunne det være et lidt nemt springbræt, fordi jeg kunne være med og samtidig kunne jeg også trække mig ud af det..

Så du kunne få lov at se det lidt an?

Ja, præcis og jeg har sådan en ide om, at på et tidspunkt skal jeg prøve at være med til Copenhagen fashion week også synes jeg at den energi der kommer ved at folk de er tændt…

Så man har travlt om til et stort show..

Ja Med at forberede modellerne Ja og også makuppen Hvad nu hvis du skulle have stået på scenen også Jeg tror lige at hvis jeg skulle have stået på scenen nu, ville jeg blive for nervøs, for jeg føler ikke jeg er der hvor jeg gerne vil være – jeg vil gerne have min hue- eller beviset først, så tror jeg, jeg føler mig mere hmm..

Tryg ved det?

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Ja, jeg tror ikke jeg vil føle mig tryg ved at skulle stå og forklare nogen, der har været i faget i længere tid end mig, ja, jeg vil gerne have et diplom..

Så det er vigtigt for dig?

Ja, meget vigtigt.. Det er også derfor jeg gerne vil have uddannelsen med makeup faktisk For at kunne sige du har den Ja Hvad betyder det for dig med din relation til dine klassekammerater?

Det er vigtigt med et godt samvær for udviklingen, det spil der foregår – hvor man får hjælp og deler erfaringer, så ens forestilling kan ændre sig..

Hvad betyder det for dig med din relation til din lærer?

Hvis man føler man får anerkendelse, så udvikler man sig også.

Tak

Interview: Amanda

Hvorfor har du valgt frisørfaget?

Jeg har egentlig altid vidst at det var frisør jeg gerne ville være, jeg har så arbejdet i butik indtil jeg blev klar til det..

Hvad skulle der til før du blev klar?

Jamen jeg tror bare at jeg lige skulle modnes lidt inden jeg skulle ind og starte min uddannelse, så jeg var sikker på, at det også var noget jeg kunne gennemfører, når jeg så kom i gang Hvor gammel var du da du startede?

Jeg var 21..ja Hvad er målet med din uddannelse?

Jamen altså, som udgangspunkt der regner jeg med, at jeg skal ud og arbejde i en salon også, når jeg er færdig med uddannelsen, men altså sån på længere sigt, der kunne jeg rigtig godt tænke mig, at komme til at lave noget teaterarbejde eller noget film og fjernsyn og sådan noget.. så lidt mere styling delen af det end klippe og farve delen

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Hvor mange timer tror du, du bruger på at træne og forberede dig, hvis du tænker udover salon og skoletid?

Altså jeg bruger faktisk en del, altså det er sommetider når jeg ikke lige har noget at lave derhjemme, så hiver jeg lige et langt hårs hoved frem, det kan jeg sagtens finde på. Sån i timer det er meget, meget forskelligt det kommer lige i perioder hvor man sån gør det meget og andre gange kan der gå en måned hvor man ikke lige kigger på det overhovedet, så det er meget forskelligt Er det også tilfældigt hvad der gør at du komme i gang?

Ja det er det, det er sån lige når jeg får lyst..

Men du får lyst?

Ja, (griner) det gør jeg.

Har du valgt talentspor?

Nej Hvorfor har du ikke det?

Jamen øhh, altså jeg tror egentlig hovedsagen til at jeg ikke har gjort det, for mig, det i sig selv at gennemføre uddannelsen det er en stor ting, så jeg vil ikke gå ind og ligge ekstra pres på mig selv, så vil jeg hellere tage det på den sikre side, hvis man kan sige det på den måde, også være sikker på at det var noget jeg kunne holde fast i – så det var egentlig for ikke at ligge pres på tror jeg.

Hvor mange specialefag har du valgt?

Jeg har valgt de – var det fire eller fem der var lagt ind også har jeg valgt to ud over det Så syv i alt Ja Er det nogen du selv har valgt og haft indflydelse på eller har din mester eller butikschef været med i det? Øhmm altså hun var med ind over, der var nogen af dem, hvor hun sån ikke synes det var noget, som hvor jeg så har fået lov at vælge dem alligevel, for det var noget jeg gerne ville Så i tog den sammen?

Ja det gjorde vi Men har du så fået det du gerne ville tænker du?

Ja det har jeg – jeg fik min vilje (griner)

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Hvad har været din største faglige oplevelse indtil nu – og det kan både være på salonen, eller i skolen eller et kursus eller noget i har oplevet?

Der vil jeg faktisk nok sige at, sån i salonen der tager vi ikke sån på kurser og sån noget, så det har faktisk været en god oplevelse for mit at vi tog til København og var inde i de der to saloner, hvor vi så deres arbejde Vil du fortælle hvorfor vi tog til København?

Det var for at komme ud og se noget andet arbejde..

Med skolen på studietur Ja Og det var jo sådan set to kurser Ja – og en go måde at gøre det på, det var sån meget intimt så man ligesom kunne følge med i det hele. Hvad har du fået mest ud af hvis du tager de to specifikt?

Altså sån til mit daglige arbejde, der tror jeg at jeg har fået mest ud af den første salon vi var inde i, ved Freddy, fordi det var meget salonpræget det han lavede, hvor man kan sige at det vi så dagen efter, det var sån lidt mere freestyle, hvis man kan sige det på den måde og det er nok ikke mange kunder vi får ind, hvor vi kan få lov til at arbejde på den måde som de gjorder der.

Kunne du lide det?

Helt sikkert Kan du se hvorfor de har valgt at gøre som de gør?

Sagtens, det er en måde at få lov til at skille sig ud på og være kreativ i sit arbejde, så man ikke bare står og laver det samme hele tiden Hvad betyder det for dig med din relation til dine klassekammerater? sJamen det giver god energi, jeg elsker at komme på skole, vi har et godt sammenhold, med mine kollegaer er jeg mere privat.

Hvad betyder det for dig med din relation til din lærer?

Tilknytningen til læreren er vigtig, så føler jeg mig tryg.

Tusind tak Amanda - Velbekomme

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Interview: Camilla

Hvorfor har du valgt frisørfaget Camilla?

Jeg har nok valgt det, fordi jeg ikke er til at sidde og kigge i en bog og læse og bare sidde på skolebænken, jeg vil gerne bruge mine hænder og har altid været kreativ har altid godt kunne lide at tegne og male og også at sætte hår for den sags skyld. Også var jeg på brobygning herude 2-3 gange og der kunne jeg mærke at det var det jeg skulle.

Hvad er målet med din uddannelse?

Jeg tror at målet for min uddannelse det er, jeg har altid været vant til at man skulle lig højt og have de gode karaktere og sådan noget hvor det.. jeg føler at det er noget jeg gør for mig, det er noget jeg godt kan lide, hvor hvis man kigger på mine forældre – så er det HG og HF og HHx,..

Så du bryder lidt med normen hos jer?

Ja det kan man godt sige – hvor at jeg gør det ikke for deres skyld jeg gør det for min egen skyld, så det er egentlig bare at blive bedre og tro mere på mig selv Hvor mange timer bruger du på at træne og forberede dig, hvis du tænker ud over skole og salontid?

Jamen når vi er på salonen så har vi jo træningsaften hver uge, enten på hoveder eller på modellet og alt efter hvor langt vi så er, så er det det vi træner. På træningshoveder bestemmer vi selv, så hvis jeg kan mærke, at nu er jeg på skole og jeg kunne godt tænke mig at træne det her langt hår som jeg skal op i i morgen – så er det det jeg træner, når jeg træner hoved Hvor lang tid tror du det er du bruger om ugen?

Hver anden mandag er det på dukkehoveder og hver anden tirsdag er det på modeller så det er jo en gang i ugen. Og hvis det så er jeg føler – okay det har jeg meget mere svært ved så står jeg derinde efter arbejde på et dukkehoved, for det meste.. for jeg synes det er rarere at man kan blive tjekket hvis det er model – og ellers så har vi jo modeller.. to – tre modeller om dagen inde i salonen Altså når du er på salon?

Ja.. alt efter hvor langt vi er og hvor hurtige vi er Har du valgt talentspor Camilla Ja Hvorfor det Jamen fordi til at starte med, der havde jeg en ide om at det der konkurrence det kunne være meget fedt også tror jeg bare jeg har tænkt, at hvis jeg lagde det højere og pressede mig selv det

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

mere, så vil jeg nok tage det lidt nemmere i stedet for.. altså blive skuffet over mig selv, hvis man kan sige det sån.

Så du har en drøm om at være konkurrencefrisør også?

Jeg vil i hvert fald gerne prøve det, det kunne jeg godt tænke mig Hvor mange specialefag har du valgt?

Syv Ja, er det nogen du selv har valgt eller har din mester haft indflydelse på hvilke fag du har valgt?

Jeg havde valgt først, hvad jeg gerne ville.. hvor at vi har haft en i salonen, der har åbnet en herresalon – Claes.. hvor at hun mente at det skulle jeg nok ikke gå så meget op i, for det var noget han kunne lære mig øhmm, det er selvfølgelig også rigtigt… jeg ved bare ikke hvornår det lige bliver..

Så din mester har haft lidt indflydelse, men de resterende har du selv fået lov at vælge som du gerne ville Ja også hvis vi valgte over, vil det være forlængelse Hvad har været din største faglige oplevelse indtil nu?

Jamen øhh, faglige – med skole der tror jeg… jeg synes ikke så meget farve interessere mig eller noget jeg synes mere sådan noget – f.eks. langthårs opsætning hvor det er helt rent og pænt og det skal ikke være alt muligt med krusseduller og sådan noget, det tror jeg er det der interessere mig mest – og også altså når vi har det på skolen, så går jeg hjem og tænker, det var fedt, det var en god dag. I stedet for at man har stået og makket med noget som man egentlig synes, ”det er herregrimt”, også man ikke føler man er nået i mål, hvis man kan sige det sådan Så en af de ting hvor du går hjem og kan se, nu er der noget der lykkedes og noget du har fået lov at fordybe dig i Ja – også mit herrearbejder, det er der jeg føler mig stærkest i Hvad er der med herrearbejde?

Det er bare fedt Hvorfor Du kan lave mange detaljer uden at det, ser helt sindssygt ud øhmm også synes jeg bare hele tiden at der kommer noget nyt… du kan lave, så sådan nogle herrekurser det er motiverende Er du på herrekurser Ja vi er mere på herrekurser end alt muligt andet Hvor tit er i på kurser i salonen tror du

235628 – Afgangsprojekt af Lise Mols Madsen, diplomuddannelse i erhvervspædagogik 2018

Hvad er vi – omkring jul er vi ikke så meget, men eller sådan hver anden måned der er vi nok Er hele salonen med eller hvordan gør i For det meste ja, også har vi jo vores egne, hvis der kommer en teknikker eller et eller andet Som kommer forbi salonen når i træner Ja Hvad betyder det for dig med din relation til dine klassekammerater?

De hjælper mig med at holde interessen, vi hjælper hinanden – vi lærer jo også af hinanden Hvad betyder det for dig med din relation til din lærer?

Det er rart at læreren ved hvem jeg er og hvor jeg har brug for hjælp i undervisningen Godt – tak.