Trine Dichmann: Hvad det, vi gør, betyder. DEP 2018

Page 18

Trine Dichmann Hvad det, vi gør, betyder Efterår 2018 1029361 -læringen opstår gennem det vi gør i praksis ___________________________________________________________________________ registreringer i spil og skaber grundlag for afstemning i praksis, så der skabes grobund for mødet mellem det faglige stof, eleverne og læreren selv. (Ibid., s. 252) Læreren der ikke agerer relationskompetent, handler uden at vise omsorg og uden at afstemme og understøtte eleverne, vil typisk opnå en praksis hvor elevernes opmærksomhed rettes væk fra læreren og undervisningen. Her er det svært at opnå en fælles opmærksomhed på det faglige stof. (Ibid., s. 253) Lærerens interaktionelle adfærd styrker skolens mulighed for at være et sted der understøtter elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Relationen til læreren har betydning for om eleverne skal lære ved hjælp af eller på trods af denne relation. Det er vigtigt for eleverne, at blive respekteret og mærke en interesse fra læreren. Lærerens relation til den enkelte påvirker fællesskabet, mens lærerens ageren i fællesskabet påvirker den enkelte elev, derfor kan læreren med en overvejende positiv relation til de enkelte elever nemmere opnå en god stemning i fællesskabet. (Ibid., s. 254)

6.4 Professionelle læringsfællesskaber Thomas Albrechtsen beskriver PLF i sin bog af samme navn og succesfulde PLF’er er karakteriseret ved en gruppe kolleger der arbejder sammen om at skabe fælles værdier og visioner for samarbejdet om skabelse af læring. Der er i PLF et fælles sprog og ekspertisen er kollektiv, hvor alle bidrager til en viden om praksis, der er udviklet i fællesskab (Albrechtsen, 2013, s. 15). I PLF er fokus på alle elevers læring og lærerne undersøger kontinuerligt deres fælles praksis for at tilgodese elevernes læring (Ibid., s. 30). Samtalerne i PLF er fokuseret på gode erfaringer, i stedet for udfordringer. De reflekterende dialoger mellem lærerne i PLF bidrager til ny viden, med elevrespons og erfaringer fra praksis som informationskilde (Ibid., s. 72). PLF er afhængig af deprivatisering af praksis, hvor der i de stærke og velfungerende fællesskaber åbnes op til hinandens praksis både gennem planlægning, gennemførelse og evaluering, hvilket Albrechtsen kalder samkonstruktion, som bygger på tilliden til hinanden som tætte kolleger. Modsat de svage fællesskaber hvor lærerarbejdet er isoleret gennem hele processen og dermed bliver mere skrøbeligt og knap så nuanceret (Ibid., s. 16). PLF er kendetegnet ved at være et forpligtende samarbejde omkring skabelse af ny viden gennem systematisk undersøgelse af en kollektiv praksis mellem flere lærere. (Ibid., s. 15)

16


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.