Trine Dichmann Hvad det, vi gør, betyder Efterår 2018 1029361 -læringen opstår gennem det vi gør i praksis ___________________________________________________________________________ elevernes adfærd og villige til, at støtte eleverne på forskellig vis i forhold til læringsforudsætninger. Modsat den definerende kultur hvor eleverne diagnosticeres i statiske kategorier og der er fokus på mangler. Det har betydning for elevernes udfoldelse i undervisningen. (Andersen og Lausch, s. 59) Det var vigtigt, at vi gik på opdagelse og fandt evidens om elevernes tænkning i og om undervisningen. Gennem den formative vurdering fik vi i vores praksis denne viden og det var vigtigt både for eleverne og givende for arbejdet i PLF. Vi gik fra før at have en masse synsninger om vores elever og gættede os frem til hvad der var på spil når vi mærkede modstand til nu, at kunne finde frem til årsagen bag den adfærd vi så hos eleverne. Vi fik en bedre fornemmelse for elevernes læringsforudsætninger, mens den enkelte elev fik blik for egen læring og næste skridt mod målet gennem den daglige formative vurdering. Vi fik ny viden gennem arbejdet med PLC som metode, hvor elevrespons var grundlag for justeringer af praksis i den anden cykliske proces i PLC. Andersen og Lausch understreger betydningen af de arbejdsmetoder og –processer der udvælges i undervisningen og om målene for undervisningen er relevante og tydelige for eleven. Lærernes planlægning har derfor afgørende betydning for om eleverne opleves som, eller oplever sig selv, som svag. Lærerne skal være opmærksomme på at skabe et trygt læringsmiljø med struktur og rutiner. Eleverne kan have svært ved selv at strukturere arbejdet med opgaverne i undervisningen og vil gennem lærernes stilladsering få frigivet energi til læring. (Ibid., s. 54)
7.3 Del 2: Hvordan kan viden om praksis understøtte læreren i, at agere mere relationskompetent i praksis? På SOSU-stv var vi flere lærere omkring et læringsforløb med eleverne og i den aktuelle periode, var vi fem lærere i klassen. Det er anderledes end at have eleverne hver gang de fx skal have dansk og derfor kan følge op og arbejde videre med eleverne næste gang. I vores praksis var det ikke muligt, at den samme lærer havde eleverne gennem et læringsforløb, da vi underviste hele dagen og dagene i et læringsforløb kom sammenhængende. Det betød, at vi i høj grad var afhængige af, at kunne orientere hinanden for at få den nødvendige viden om eleverne og klassefællesskabet, for at kunne justere undervisningen. Wiliam skriver, at forholdet mellem elev og lærer forbedres jo længere tid læreren følger eleven. (Wiliam, 2015 s. 24) Vi var tre lærere, der fulgte klassen tæt, men yderligere kom 2 lærere, som havde mindre kendskab til eleverne. På første møde hvor vi anvendte PLC, var vi 23
