Trine Dichmann: Hvad det, vi gør, betyder. DEP 2018

Page 31

Trine Dichmann Hvad det, vi gør, betyder Efterår 2018 1029361 -læringen opstår gennem det vi gør i praksis ___________________________________________________________________________

8. Konklusion Omdrejningspunktet i opgaven har været anvendelsen af PLC i PLF, som en del af en fælles pædagogisk og didaktisk forståelsesramme på SOSU-stv. Jeg har arbejdet med undersøgelsesspørgsmålene ved at bringe en case ind fra min tidligere praksis, hvor jeg anvendte de to strukturer sammen med mine kolleger i et forsøg på, at skabe et læringsmiljø hvor eleverne kunne og havde lyst til at lære i. I PLF fik vi gennem formativ vurdering indsamlet evidens om elevernes ståsted i læringsprocessen, hvorfra eleverne kunne hjælpes videre mod opnåelse af læring. Vi fik et mere nuanceret kendskab til eleverne og den fælles praksis, end en lærer i en isoleret position. Lærerne i PLF blev klædt bedre på til at afstemme sig til klassen, understøtte elevernes psykologiske behov og handle omsorgsetisk, som er kendetegn ved lærere der agere relationskompetent. (Klinge, 2018, s. 25) Det har betydning at lærerne støtter hinanden og gennem samarbejdet får dækket de psykologiske behov, så de har overskud til at være nærværende, mere mentaliserende, vise positive emotioner og anvende deres almen- og fagdidaktiske i praksis, som er betingelser for at læreren agerer relationskompetent. (Klinge, 2016, s. 248) Gennem arbejdet med PLC fik vi et fælles fokus i PLF, som gjorde, at vi rettede fokus mod det samme. Yderligere fandt vi gennem den fælles refleksion udviklingspunkter i praksis, gennem den viden vi hver især bidrog med. Gennem justering af praksis, løftede vi elevernes trivsel, nedbragte fraværet og øgede læringsniveauerne hos fokuseleverne. Justeringerne gjorde at de læringsbarriere vi tidligere havde set hos enkelte elever var blevet mindre hæmmende i undervisningen og et større antal elever viste engagement i undervisningen. Grundlaget for opnåelse af de fire klare mål opstillet af UVM for erhvervsskolerne udvikling blev dermed øget. Lærerne i PLF var alle åbne for at lærer af praksis sideløbende med eleverne, der var en nysgerrighed og åbenhed for ny didaktisk og pædagogisk læring. Jensen beskriver, at en organisationsudvikling med etablering af PLF kan udvikle skolens samlede professionelle kapital, som jeg vil inddrage i mit oplæg til eksamen. (Jensen, 2016, s. 212)

29


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.