magtforholdet. Formålet er en samtale baseret på ligeværdighed hvor ”argumentet overbeviser ved sin egen vægt, ikke ved afsenders autoritet eller styrke” (Rasmussen 1996, s. 43). Her slår Habermas til lyd for en rekonstruktion af den sokratiske samtale, for herigennem at give eleverne kommunikative kompetencer. Gennem selvbeherskelse og en forståelsesorienteret indstilling opnås konsensus, og ved at underlægge sig gyldighedskravet for en demokratisk samtale, opnår den enkelte sin frihed (Rasmussen 1996 s. 43).
Set i relation til pædagogisk praksis er denne teori særlig relevant, da erhvervsskolen som uddannelsesinstitution, med en hel samfundsinstitution i ryggen, tildeles en formel magt og autoritet. Dette gør sig ikke bare gældende i en lærer-elev relation, men også når vi som institution danner eleven ud fra et bestemt ideal. Habermas teori spiller en central rolle som overordnet referenceramme for pædagogisk-teoretiske diskussioner og udstikker nogle hovedpointer om hvordan vi som erhvervsskole danner eleven til myndighed og bidragsyder til et bedre samfund når eleven får kommunikative kompetencer.
Selvdannelse Selvdannelse er et socialkonstruktivistisk bud på hvordan selvet dannes i sit eget billede, hvor individet i stræben efter ”det gode”, udskrider sig selv i div. stemningsfællesskaber. Selvudskridelsen sker i et momentant forsøg på at smelte sammen med noget større, hvorefter man skrider tilbage i sig selv, forandret og en erfaring rigere. Dannelsen af personligheden tolkes hermed som samspillet mellem det dionysiske der betegner selvudskridelsen, og det apollinske der markerer formningen af selvet (Hammershøj 2003, s. 134-140). Ifølge LarsHenrik Schmidt fødes vi som et myndigt og forhandlingsparat individ. Den stigende tendens på individualisering har medført en modvægt i form af massefællesskaber, og det er i denne mængde vi skiller os ud for at dannes. (Hammershøj 2003, s. 137). Disse massefællesskaber ses blandt andet i de former for SoMe-fællesskaber hvori de unge færdes, hvor deltagelsen er baseret på den enkeltes personlige smag for fællesskabet. Selvdannelse konstitueres i følge Lars-Henrik Schmidt af 3 + 1 træk, og som indbyrdes har betydning (Kryger 2019): +træk ”Frihed”; er forudsætningen for dannelse. Dannelsesprocessen kan kun ske ved egen kraft, og når individet har sin autonome frihed til at vælge. 1. træk ”Selvoverskridelse i det større”: Det er kun ved involvering i en større verden end ens egen, at selvoverskridelsen sker og personligheden dannes. Det første træk får dermed karakter af selvrealisering i en social kontekst, og betegnes af Lars-Henrik Schmidt som
13
