Dette indbefatter, i følge (IA) en opmærksomhed på at uddannelsernes pædagogikker ikke homogeniseres. Og jeg tolker at kilden til faglig stolthed ifølge (IA) b.la. er følelsen af at være noget andet.
”Når de træder ind i det faglige miljø og ifører sig deres arbejdstøj, så fornemmer man allerede den faglige stolthed. Jeg er en del af noget andet – et fællesskab, og her er sproget af stor betydning. Det fælles sprog” (IR)
”Fagsproget, miljøet og hvor de oplever at skille sig ud – at kunne noget andet - i et fællesskab” (IM)
Opsummeret genkendes ovenstående citater i både Sokrates, Dewey og Habermas tanker, hvor socialisering, dialog og kommunikative kompetencer spiller en afgørende rolle for meningsdannelse og en indførelse i faget. I teorien om fire-dimensional uddannelse pointeres vigtigheden af metalæring, her forstået som transfer. Transfer er, i et undervisningsperspektiv, samspillet mellem hvor, hvem, hvad og hvordan, og handler i høj grad om evnen til refleksion og ”learning by doing”.
Tema: Dannelse som individ på erhvervsskolen Tiden på erhvervsskolen er for mange en tid hvor den personlige udvikling er i spil. I følge Schmidt er præmissen for dannelsen af selvet frihed, og baseres på æstetiske skøn og følelsesmæssige erfaringer. Nedenstående citater illustrerer interviewpersonernes forståelse af hvordan man dannes som individ på en erhvervsskole.
”Med begrebet karakterdannelse in mente, dannes man ikke i sig selv, men dannes i forhold til en given kontekst” (IN)
(IN)`s citat tolkes som en forståelse af identiteten som en flydende form, der dannes af de miljøer eleven befinder sig i, og som identificeres i Wengers teori en social teori om læring. Her udvikles identiteten i relationelle og sociale sammenhænge.
”Det gør man ved at man lære at tage ansvar for egen læring. At vi understøtter eleverne i at blive den bedste udgave af dem selv, både for dem selv, men også
19
