→
TEKNIK // TRAILER
Overføringshængeren er et fleksibelt transportværktøj Vognmandsvirksomheden Flemming Paulsen A/S i Nustrup ved Vojens har netop modtaget en ny overføringshænger fra MTDK A/S. Vi har set nærmere på hængeren. Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]
Vognmanden kan have mange forskellige containerlad med vidt forskellige opbygningstyper på overføringshængeren.
D
e første lastemoduler dukkede op omkring 1950, og det udviklede sig til hejselad af forskellig art. I 70’erne slog wirehejs for alvor igennem i Danmark, og siden er det kun gået en vej, nemlig opad, med udbredelsen. I de sidste mange år er de fleste typiske vognmandsbiler til blandet kørsel blev bygget op med et wire- eller kroghejs i stedet for et tippelad. Fleksibilitet og høj kapacitet er nøgleordene, hvilket skal forstås på den måde, at en vognmand kan have mange forskellige containerlad med vidt forskellige opbygningstyper. Når det er sæson for udlægning af asfalt, har man måske et specielt halvrundt og isoleret lad til asfalttransport. Udenfor asfaltsæsonen kan man i
26 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2022
stedet benytte et lad med pendelside og tophængt bagsmæk. Det kan også være en tank, der er bygget op med hejseladsbeslag, eller måske har man høje kasser med stort rumfang, der kan anvendes til bulktransport. For at kunne udnytte konceptet maksimalt er det for de fleste et must at have en påhængsvogn, hvor man kan skyde et læsset containerlad over på, og som selv kan tippe, så man ikke behøver at skulle trække hejseladet over på lastbilen for at få godset tippet af. Derfor er en effektiv overføringshænger et meget vigtigt værktøj for mange danske vognmænd, og hos mange vognmandsforretninger ruller disse påhængsvogne da også bare år ind og år ud. De overlever måske flere forvogne og bliver ofte benyttet vilkårligt til flere forskellige lastbiler. For de fleste er det bare en overføringshænger,