DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 3, april 2022

Page 30

DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER

DANAFFALD BOKSER MED KOMMUNERNE OM AFFALDSHÅNDTERINGEN Formand Lars Sørensen beklagede bl.a., at der ikke længere vil være klare skillelinjer mellem, hvad kommunerne må og ikke må på affaldsområdet, da han holdt sin beretning ved Danaffald’s generalforsamling i marts. Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

R

egeringens klimaplan fra 2020 har sat solidt fingeraftryk på Danaffald’s arbejde de sidste par år. Det fremgik tydeligt af formand Lars Sørensens beretning på generalforsamlingen hos Fortum A/S i Nyborg midt i marts. Klimaplanen, som skal gøre affaldshåndteringen klimaneutral i 2030, fører til mange forandringer, som vil påvirke Danaffald’s medlemmer. - Det overordnede mål med klimaplanen er at styrke den cirkulære økonomi og mindske den klimabelastning, som affald medfører. Det skal ske gennem bedre sortering, bedre affaldsbehandling og mindre forbrænding. Hvis sortering, ensretning og indsamling af genanvendelige fraktioner styrkes, kan mere af affaldet reelt genanvendes. Det er godt, og det bakker Danaffald op om, sagde han og fortsatte: - Der er allerede en adskillelse af ansvaret for husholdningers og virksomheders affald, og med klimaplanen vil affaldsbehandlingen i endnu højere grad blive overladt til markedet og de private aktører. Fra Danaffald’s side havde vi gerne set, at indsamlingen og transporten af husholdningsaffaldet også havde været genstand for obligatorisk konkurrenceudsættelse.

Kommuner ikke klar til nye regler Ved årsskiftet 2020/2021 trådte den nye affaldsbekendtgørelse i kraft, og dermed blev den første del af klimaplanen indført. De væsentligste initiativer var faste definitioner på de ti affaldsfraktioner og 30 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2022

krav om, at alle kommuner skal indføre en mere standardiseret indsamling af husholdningernes affald. - Der var i planen lagt op til, at kommunerne skulle være klar med det nye indsamlingssystem fra den 1. juli 2021. Men kun et fåtal af kommunerne var klar til tiden, mens resten enten fik dispensation eller blot afstod fra at gennemføre kravet til tiden. Desværre er det symptomatisk for reguleringen af affaldsområdet, at der er mange fine målsætninger, men at virkeligheden ofte ikke afspejler målsætningerne, og at uoverensstemmelserne ikke følges op, sagde formanden. - Fra den 1. januar 2023 skal erhvervsvirksomheder sortere deres affald efter de samme kriterier som

KLIMAPLAN FOR EN GRØN AFFALDSSEKTOR OG CIRKULÆR ØKONOMI Regeringens Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni 2020 skal føre til en reduktion på cirka 0,7 millioner tons af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030. Ifølge planen skal affaldssektoren være klimaneutral i 2030, 80 procent af den danske plast skal være udsorteret fra forbrændingen i 2030, og affaldskurven skal knækkes med mindre affald, mindre spild og mere genbrug til følge. Kilde: Miljøministeriet.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.