VINTERKØRSEL. Kom med DANSKE VOGNMÆND til Scanias snekørselsevent i Trysil i Norge.
INDHOLD
8 OPGØR MED STATSSTØTTE PÅ VEJ
Transportministeren ser gerne et opgør med statsstøtten til PostNord.
10 FIRE GANGE SÅ DYRT AT LÅNE TIL EL-LASTBIL
Banker tager sig godt betalt for at låne til grøn omstilling.
12 HAR DANSKE MYNDIGHEDER KAPITULERET?
Samarbejde om at indkræve p-afgift fortsætter trods kritisk evaluering.
14 CITY CONTAINER LÆRER BØRN OM AFFALD
Renovationsfirma besøger Gentofte Kommunes skoler og institutioner.
16 GRØN FLYTNING I HOVEDSTADEN
Flyttefirmaet Bryde & Sønner er i fuld gang med grøn omstilling.
Driftsdirektør Michael Mertov, Peder Olsen & Søn.
P-KAOS. Kritisk evaluering får ikke Færdselsstyrelsen til at stoppe samarbejdet med EPC om at inddrive p-afgifter.
18 KOMMENTAR: GLEM VEJSKATTEN
Vognmand Poul Jørgensen kommenterer på vejafgift og grøn omstilling.
20 RIGTIG VINTERKØRSEL STILLER STORE KRAV
Vi var med, da Scania afholdt vinterkørselsevent i Trysil i Norge.
24 FIRE ÅRS SUCCES MED HCT I FINLAND
Finland har gode erfaringer med de 34,5 m lange HCT-vogntog.
28 BORTVIST FOR PRIVAT BRUG AF GULPLADEBIL
Faglig voldgift: Muligt at bortvise for privat brug af gulpladebil.
30 MED IF’S TAKSATOR PÅ ARBEJDE
Vognmand Ole Bang fik hjælp af If's taksator, da kranbil kørte i grøften.
32 POSITIVT FOKUS PÅ SÆRTRANSPORT
DTL Kran Blok Erfa holdt årsmøde i god stemning.
33 SØER STÅR DA OP UNDER KØRSLEN
Seminar om forskning i dyretransporter og DTL Dyr’s generalforsamling.
34 FRA KØRSEL TIL FAKTURA MED FÅ KLIK
Nyt system giver vognmanden styr på ordrer, kørsel og fakturering.
35 GENERALFORSAMLINGER
Tjek, hvornår der er generalforsamling i din vognmandsforening.
38 NYE MEDLEMSTILBUD
DTL har forhandlet nye aftaler på plads med Relatel og Creditro.
Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo.
Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442.
Abonnement: kr. 495,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.
Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.
”Kommer man til at nævne grøn omstilling, verdensmål, CO2-neutralitet eller nulemission, så er det legalt at kræve dobbelt så meget for al ting, så stiger prisen bare af sig selv.”
RÆSET MOD EN GRØNNERE VERDEN
For den almindelige vognmand kan vejen til grøn omstilling af transporterhvervet føles som noget af en prøvelse. Et ræs, hvor konkurrencevilkårene står i baggrunden og lurer, og, som Fanden selv, tager de sidste, der ikke har valgt først eller ”rigtigt”. Samtidig er det et zigzag-løb fra den ene ende af spektret, som siger ”ro på”, til den anden ende, der råber ”se at komme i gang”. Ikke mindst kundesiden presser på, men demonstrerer i praksis en udpræget tilbageholdenhed med at betale prisen. Det gælder også det offentlige, der burde gå foran. For dyrt bliver det! Ingen tvivl om det.
Den seneste udfordring er det nye forslag fra EU-Kommissionen, der udfaser forbrændingsmotoren, som vi kender den. Kommissionen ønsker, at salget af forbrændingsmotorer i nye lastbiler gradvist skal nedbringes med 45 procent fra 2030, 65 procent fra 2035 og 90 procent fra 2040 – set i forhold til 2019. Bag dette udspil ligger et grundlæggende ønske om, at al trafik på gummihjul skal elektrificeres. Men er det nu det klogeste på nuværende tidspunkt, kan man spørge sig selv?
For at skære det ud i pap: Vognmændene producerer ikke lastbiler, de producerer ikke drivmidler, og de står ikke for udrulning af tank- og ladeinfrastruktur. Det er de fuldstændigt afhængige af, at andre gør.
Derfor er det vigtigt, at konkurrencen mellem alle teknologier bliver opretholdt, herunder PtX og biobrændstoffer. Og så er der i den grad behov for en langsigtet realistisk plan for, hvordan omstilling skal ske over tid. Ikke bare i Danmark men i EU, da transport som bekendt er grænseoverskridende.
Sker det ikke, risikerer vi, at det bliver en alt for dyr omgang for transporterhvervet og i sidste ende vognmændenes kunder og dermed samfundet at koble sig op på den grønne omstilling. Ja, det kan faktisk ødelægge forretningen. For ganske nylig fremgik det af en avisartikel, at mens forbrugerne kæmper med høje elregninger, tjener elselskaber-
ne, som har monopol på at drive elnettet i Danmark, store beløb. Den situation skal vi ikke ud i som transportører. Hvis den enes brød bliver den andens død, har vi alle tabt på den lange bane. Opgaven må gå ud på, at der bliver mest mulig grøn omstilling til lavest mulige omkostninger for samfundet.
Altså må industrien levere køretøjer, drivmidler og infrastruktur, som bliver konkurrencedygtige på både funktion og pris med de produkter, som vi kender i dag. Derfor er det også positivt, at man ikke foreslår en total udfasning af tunge køretøjer med forbrændingsmotor. Det er ganske enkelt for risikabelt kun at være afhængig af én energikilde! Milepælene for udrulningen må altså afpasses de tekniske og økonomiske realiteter, herunder afskrivningsperioder. Det er måske en leverandørs drøm at få sit særegne produkt gjort lovpligtigt, men ikke en købers. Der ligger et tydeligt politisk signal til markedet om, at transport skal være fossilfri. Det kan vi ikke løbe fra, for det er endemålet. Men vejen derhen må ikke blive et ræs, der hægter nogen af, og hvor vi i bare iver bruger alt for mange samfundsressourcer på alt for lidt CO2-reduktion.
Følg Erik Østergaard på Twitter: @erikoestergaard
Og så er der i den grad behov for en langsigtet realistisk plan for, hvordan omstilling skal ske.Adm. direktør Erik Østergaard
DAF starter samlefabrik for elektriske lastbiler
DAF udvider sine produktionsfaciliteter med en ny samlefabrik for elektriske lastbiler i Eindhoven, hvor produktionen af New Generation DAF XD og XF Electric påbegyndes til foråret. Disse fuldt elektriske køretøjer giver en rækkevidde på over 500 emissionsfrie kilometer.
De første DAF XD og XF Electric-lastbiler ruller af samlebåndet til foråret. DAF forventer, at produktionen vil stige til flere tusinde køretøjer om året over de næste år i overensstemmelse med den stigende efterspørgsel efter fuldt elektriske lastbiler.
Kilde: DAF Trucks Danmark A/S
GRATIS KURSUS
OM ULYKKER OG FOREBYGGELSE
Transportskolerne i Danmark tilbyder i samarbejde med BAU transport og engros afholdelse af skræddersyede arrangementer for virksomheder indenfor brancherne indsamling af affald og transport af gods. For indsamling af affalds vedkommende vil fokus være på arbejdsulykkerne, mens det for godstransportens vedkommende er arbejdsulykker og psykisk arbejdsmiljø, som indsatsen vil rette sig imod. Arrangementerne er gratis og kan foregå hos virksomhederne selv. Yderligere oplysninger: bautransport.dk, klik på ”Book et gratis arrangement”.
Kilde: bautransport.dk
Foto: Scanpix.
GRATIS ENTRÉBILLET TIL TRANSPORT 2023
Som DTL-medlem får du i marts måned tilsendt en personlig invitation til transportmessen Transport 2023 den 20.-22. april i MCH i Herning sammen med et adgangskort i DTL-nøglesnor. Vil du gerne invitere en kollega eller hele familien med på messen, kan du benytte koden ’DTL2023’ på transportmessen.dk for at printe en gratis billet. Der er tale om en invitationskode, så du skal benytte koden på transportmessen.dk for at få billetten.
Kilde: DTL – Danske Vognmænd
90 procent lavere CO2udledning fra lastbiler i 2040
I 2040 skal CO2-udledningen fra lastbiler være reduceret med 90 procent sammenlignet med niveauet for 2019. Det fremgår af et nyt forslag fra EU-Kommissionen, som kom i midten af februar. Kommissionen foreslår, at man på området for den tunge godstransport reducerer udledningen trinvist, således at der fra 2030 bliver tale om en 45 procents CO2-reduktion i forhold til 2019, en 65 procents reduktion i 2035 inden målet om at reducere CO2-udledningen med 90 procent i 2040.
Kilde: EU-Kommissionen
Dræbte i trafikken er på et fortsat lavt niveau
Vejdirektoratets foreløbige estimat over ulykkestal viser, at 154 personer blev dræbt i trafikken i 2022, mens omkring 2.800 kom til skade. Det er flere dræbte end i 2021, som var præget af corona, men tallene peger
samtidig på, at færre blev dræbt i 2022 end alle øvrige år, siden ulykkesstatistikken begyndte i 1930.
For blot 20 år siden blev der dræbt mere end 400 personer hvert år på de danske veje, så i løbet af denne periode
er det lykkedes at få antallet af dræbte mere end halveret, selvom trafikken i samme periode er steget.
Kilde: Vejdirektoratet
Er du nervøs for likviditeten, eller
oplever du at dine kunder beder om højere
kredit eller længere
betalingsfrist?
Undgå dårlige betalere og svindelvirksomheder med automatiske kreditvurderinger og tidlige konkursvarsler.
Med Creditro Assess kan du handle i tide og minimere dine tab på daglig basis, med vores automatiske varslinger. Vores kunder modtager nemlig daglige notifikationer i deres indbakke.
På den måde er du altid opdateret og udstyret med det bedste skjold mod svindel og dårlige betalere.
Creditro Asses Udpeger 9 ud af 10 svindelvirksomheder*
Forudser 2 ud af 3 konkurser, mindst 3 måneder før de sker**
Automatiserede kreditvurderinger og konkursvarsler
Én adgang til al information
Som medlem hos DTL kan du få adgang til kreditvurderinger og tidlige varsler om konkurser til fast lav pris på 2.500,- pr. bruger om året.
Vil du vide mere?
Kontakt Creditro på tlf. +45 7216 1701
Eller besøg os på www.creditro.com
HØJESTE ANTAL DØDSULYKKER PÅ JOBBET I 14 ÅR
Antallet af dødsulykker på jobbet i 2022 er det højeste i 14 år. De foreløbige tal viser, at der skete 43 dødsulykker sidste år. De fleste ulykker skete inden for byggebranchen og transportbranchen. Her har der i begge brancher været syv tilfælde. Også branchegruppen ”landbrug, skovbrug og fiskeri” har været hårdt ramt. Her har fire mennesker mistet livet, mens de var på arbejde.
Inden for godstransporten er flere af dødsfaldene sket, fordi en medarbejder blev ramt af gods ved læsning af en lastbil, eller fordi medarbejderen blev ramt af fx byggematerialer i forbindelse med kranarbejde.
Kilde: Arbejdstilsynet
Orienter medarbejdere om konsekvens af vanvidsbilisme
En ny kendelse i Højesteret om vanvidsbilisme illustrerer vigtigheden af, at arbejdsgivere orienterer medarbejdere om den potentielle konsekvens ved vanvidsbilisme. I den konkrete sag vurderede retten, at arbejdsgiveren havde udvist rettidig omhu ved ansættelse af chaufføren ved at indhente chaufførens straffeattest, orienteret ham om virksomhedens nultolerancepolitik om alkohol samt sikret hans underskrift på et tillæg til ansættelseskontrakten om, at manglende overholdelse af alkoholpolitikken ville føre til bortvisning. DTL-A har udarbejdet både eksempler på en alkoholpolitik og et afsnit til ansættelseskontrakten om konsekvensen ved vanvidsbilisme. Ansættelseskontrakten kan findes på DTL’s hjemmeside. DTL-A anbefaler medlemsvirksomheder at rette henvendelse, hvis de er i tvivl om deres håndtering af vanvidsbilisme.
Kilde: DTL’s arbejdsgiverforening
SAGT & SKREGET
Automatiseret chef
”Hvis teknologien i stigende grad bliver brugt til at træffe beslutninger om de ansatte, deres arbejde og videre udvikling, er det måske chefen selv, der ender med at blive automatiseret.”
Dr. Phoebe Moore fra Essex University i England til Politiken om den stigende digitale overvågning af lastbilchauffører.
Dræbende vejafgift
”Den er totalt dræbende. Man har alt for travlt med at indføre en adfærdsændrende afgift. Men se det i lyset af, at vognmændene ikke har en jordisk chance for at ændre deres adfærd.”
Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraternes transportordfører, til Lastbilmagasinet om regeringens planlagte vejafgift på tunge køretøjer.
På den ene side og på den anden side
”Der er nogle, der håber på, at det bliver meget dyrt at køre lastbil. Og der er nogen, der håber, at det ikke bliver alt for dyrt at køre lastbiler. Sådan kan man i samme landsdel se forskelligt på de samme ting.”
Transportminister Thomas Danielsen (V) om den kilometerbaserede vejafgift i folketingsdebat.
Varebiler overtræder mere end lastbiler
”Kontrollen med godskørsel i varebiler adskiller sig fra kontrollen med godskørsel i lastbiler. Der er langt færre overtrædelser i forbindelse med politiets kontrol af tunge køretøjer.”
Rigspolitiet i den netop offentliggjorte redegørelse fra Færdselsstyrelsen om 11 kg-reglen.
Ærgrer sig over PostNord
”Det er ærgerligt, at PostNord dropper samarbejdet med 200 butikker om pakkeudlevering. Det betyder, at mange små samfund mister endnu en del af eksistensgrundlaget og kundestrømmen.”
Adm. direktør Jannick Nytoft fra De Samvirkende Købmænd til Mobilitywatch om PostNords nedskæringsplaner.
“VI KENDER VORES KUNDER, OG VORES KUNDER KENDER OS”
Hos OK får du dit eget transportteam, som kender dig. Og som altid er til at få fat i. På den måde undgår du spildtid og længerevarende stop, som kan koste både køre- og hviletid. Det, synes vi, er mere end OK.
Tal med os på 89 32 25 40. Vi er klar til at hjælpe.
Klar til opgør med PostNords pakkekørsel
Transportminister Thomas Danielsen ser gerne et opgør med statsstøtten til PostNord, som ifølge mange vognmænd i årevis har skævvredet markedet for stykgodskørsel.
Transportminister Thomas Danielsen (V) er klar til at slagte en hellig ko, som længe har græsset på utilfredse vognmænds stadig mere magre agre. Han erklærer sig nemlig parat til at imødekomme kritikere, der længe har klaget over, at de ikke på markedsvilkår kan konkurrere med PostNord Logistics, som ifølge konkurrenterne kan køre gods til lavere priser på grund af statsstøtte.
- Det første, jeg gjorde som minister, var at sende et brev til Folketingets finansudvalg om, at jeg agter at indkalde til forhandlinger på postområdet om den her problemstilling for at finde en varig løsning. Forhandlinger, som vi må anerkende, er blevet forsømt igennem mange år. Så der kommer en varig løsning, som bliver forhandlet i år, siger ministeren, som efter en meget dyb vejrtrækning og en gedigen tænkepause fortsætter:
- Der er nogle forpligtelser fx blindeforsendelser, som vi skal håndtere. Det samme med international post. Men derudover er mit ønske at få liberaliseret området og sikret maksimal konkurrence for alle, der kører pakker ud, og det gælder til hele Danmark. Jeg har en drøm om, at vi får bedre vilkår for alle leverandører i hele Danmark, også ude i øsamfundene osv.
Fortravlet minister
En fortravlet transportminister tager imod DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND på sit kontor i ministeriet på Frederiksholms Kanal. Udover PostNord har vi bl.a. ønsket at høre Thomas Danielsens syn på, hvordan den grønne omstilling af vejgodstransporten skal foregå. Den nye minister appellerer positivt til branchen, dog uden at have konkrete bud på, hvad vognmændene kan forvente.
- Jeg har ikke en følelse af, at det er vanskelig balancegang at tale grøn omstilling og tung transport. Det går hånd i hånd, for det er noget, som branchen er en aktiv medspiller i. Det, der er afgørende, er bare, at vi gør det på en fornuftig måde, både
i forhold til udrulning af infrastruktur og introduktion af ny grøn teknologi og “grønne” lastbiler, siger han.
Som nyudnævnt Venstre-minister med baggrund som lastbilmekaniker signalerer Thomas Danielsen øjensynligt en større grad af erhvervsvenlighed og forståelse for vejgodstransportens stoplinjer end nogle af sine seneste forgængere. Han kørte sågar en eldrevet lastbil rundt på Christiansborg Slotsplads ved et nyligt brancheevent.
CO2-afgift er stort skridt
Men en ting er et stort kørekort og et positivt image blandt vognmændene. Noget andet er de politiske forventninger til en ny minister på et kritisk tidspunkt for transporterhvervet. Det gælder ikke mindst den kilometerbaserede vejafgift, som er en markant vejsten i SVM-regeringens transportpolitik trods Venstres modstand før valget. Her har bl.a. DTL ageret aktiv medspiller ved at foreslå en bredere CO2-afgift, som ikke kun rammer den tunge transport, og som vil gavne klimaet mere end kilometerafgiften, som den foreligger.
Transportminister Thomas Danielsen (V).
- Det afviser jeg heller ikke, og jeg har faktisk sat gang i et projekt på DTU, hvor man netop skal afsøge mulighederne for al transport inklusive personbefordring. Men det vil være et meget stort første skridt at tage. Det, der vil være godt, vil være, at alle kan være med til at betale for det, de
Der kommer en varig løsning, som bliver forhandlet i år.– Thomas Rumph [tru@dtl.eu] Niels Møller Madsen
slider på vejene og det, de forurener. Man vil samtidig kunne lave en model, hvor man kigger på by og land, trængsel mv. Og derfor er det interessant, og derfor har vi sat en vurdering i gang, siger ministeren og skæver til uret på væggen.
Afviser kilometerafgiftens slagside
- Men det bliver en omstilling for vognmændene, understreger han og forklarer, hvorfor han mener, konsekvensen bredt set ikke bliver så skadelig, som transportbranchen en bloc advarer imod.
- Når vi kigger på udenlandske erfaringer, ser vi ikke en massakre på visse landsdele, hvor vognmænd går konkurs eller lukker på grund af en kilometerbaseret afgift, siger transportministeren med henvisning til Tyskland og afviser dermed bl.a. de vognmænd i Nordvestjylland, som har erklæret kilometerafgiften for en erhvervsmæssig og demografisk trussel mod deres hjemstavn (DTL-Magasinet nr. 1, 2023).
- Formålet er jo også, at udenlandske køretøjer i højere grad skal være med til at finansiere slid på danske veje, som branchen har problematiseret. Dernæst er den regning, der kommer, jo ikke en der pålægges vognmanden, men den sendes videre til forbrugeren, kan vi se i andre lande, forklarer Thomas Danielsen om den tænkning, som bl.a. DTL har kritiseret politikerne for i skarpe vendinger
Hvad mener ministeren egentlig om, at der er mangel på reelle alternativer til de fossile brændstoffer til den tunge transport, som nu pålægges afgifter?
- Vi taler jo om 2025, så der er et stykke vej derhen. Derfor prøver vi at udstikke en retning, så teknologi og infrastruktur bevæger sig med. Vi gør det ikke fra i morgen og kun på dele af vores vejnet og kun for dele af den tunge transport som første step, og det er helt bevidst, at vi ikke kaster os ud i et kæmpe projekt fra dag ét. Jeg er interesseret i, at det skal gå så problemfrit som muligt, siger
Thomas Danielsen om sin ministerambition for den grønne omstilling. ■
- Formålet (med den kilometerbaserede vejafgift red.) er jo også, at udenlandske køretøjer i højere grad skal være med til at finansiere slid på danske veje, som branchen har problematiseret. Dernæst er den regning, der kommer, jo ikke en der pålægges vognmanden, men den sendes videre til forbrugeren, kan vi se i andre lande, forklarer Thomas Danielsen.
Fire gange så dyrt at låne til grøn lastbil
Peder Olsen & Søn A/S var en af de transportvirksomheder, som fik del i de 45 millioner kroner, som regeringen har givet i tilskud til indkøb af grønne køretøjer. Men så kom lånetilbuddet fra banken. Nu dropper virksomheden
Hvad nytter det at få en million i tilskud til en svinedyr elektrisk lastbil, hvis banken efterfølgende tager fire til seks gange så meget for at finansiere den, som hvis det havde været en traditionel diesellastbil?
Præcis det spørgsmål stiller driftsdirektør Michael Mertov fra fragtmand Peder Olsen & Søn A/S i Odense sig selv.
- Vi var glade for at få tilskuddet til den elektriske lastbil, der koster tre gange så meget som en tilsvarende dieselbil. Så det var en voldsom streg i regningen, da vi modtog lånetilbuddet fra banken. For tiden får vi finansieret køb af diesellastbiler til halvanden procent i rente. Men til den nye el-bil lød lånetilbuddet fra banken på 6 procent og fra et andet finansieringsselskab på hele 8,31 procent, fortæller han, der stiller sig helt uforstående.
- Økonomien i bilen er jo i forvejen ikke specielt god, siger han med en fynsk underdrivelse og fortsætter:
- Bilen koster tre gange så meget som en tilsvarende dieselbil fra start af. Så er der politisk usikkerhed om, hvad sker der med kilometerafgiften. Men bliver den vedtaget, forbedrer det økonomien i den elektriske bil sammenlignet med dieselbilen. Så er der
en CO2-afgift, som ser ud til at komme. Den vil også give el-bilen en fordel. Med tilskuddet ville vi kunne få enderne til at nå sammen, så regnskabet efter seks år når break-even i forhold til en tilsvarende dieselbil. Det vil sige, den efter seks år bliver billigere at drive end diesellastbilen. Hvis ikke det havde været for den kedelige overraskelse med finansieringen, som stryger det i forvejen minimale overskud, som vi kan vente fra bilen.
Går i nul efter otte år
Konventionelle lastbiler afskriver Peder Olsen & Søn normalt over otte år, hvorefter de fortsat har en værdi og kan sælges. Med el-bilen forholder det sig anderledes. Dur batteriet fx efter otte år? Er bilen helt slidt ned efter den tid? Så økonomien i bilen er udregnet efter, at den har nul værdi efter de otte års brug.
- Vores case er, at vi skal finansiere den her bil over otte år til en restværdi på nul kroner. Vi tror ikke, den er noget værd eller kan sælges efter otte år. Bilen koster tre millioner. Vi lægger tilskuddet fra Energistyrelsen på en million kroner i udbetaling. Så skal vi ud at låne to millioner med sikkerhed i bilen, som hvis du og jeg skal låne til privatbilen. Det burde være en simpel case. Alle er jo interesseret i den grønne omstilling, så det burde være let at låne nogle billige penge. Det regnede jeg i hvert fald
måske helt købet af el-bil.
- Kommer man til at nævne grøn omstilling, verdensmål, CO2-neutralitet eller nulemission, så er det legalt at kræve dobbelt så meget for alting, så stiger prisen bare af sig selv, siger driftsdirektør Michael Mertov fra fragtmand Peder Olsen & Søn A/S i Odense.
med. Men sådan er det åbenbart ikke, siger Michael Mertov.
- Hvorfor skal det være så meget dyrere at få et grønt lån? Det er jo ikke et incitament, hvis jeg skal give fire gange så meget i rente. Det bliver så dyrt at få ellastbilen finansieret, at der aldrig bliver en bæredygtig forretningsmodel. Banken løber med pengene, siger han, der på den baggrund overvejer at droppe planerne om at købe den elektriske lastbil trods milliontilskuddet.
Peder Olsen & Søn er i gang med at indhente alternative lånetilbud, men hvis renten ikke kommer ned, kommer der foreløbigt ikke flere elbiler i fragtmandens flåde.
- Kommer man til at nævne grøn omstilling, verdensmål, CO 2-neutralitet eller nulemission, så er det legalt at kræve dobbelt så meget for alting, så stiger prisen bare af sig selv, siger han.
Medgiver du ikke, at der er en større risiko forbund et med at smide penge i en elektrisk lastbil til jer?
- Nej. Det gør jeg ikke. Vi har et fornuftigt regnskab, som jo burde ligge til grund. Hvorfor skal det være en dårligere case at låne mig til en
elektrisk lastbil? De får jo alle deres penge uanset, hvad jeg låner til. Der bliver simpelthen skruet op for renten, fordi indkøbet er grønt.
Forbereder sig på nulemissionszoner
Når Peder Olsen & Søn overhovedet kaster sig ud i elbils-eventyret, er det fordi virksomheden har en 7,5 tons el-bil i forvejen og gerne vil fortsætte ad den vej. Fragtmanden, der kører last mile- levering i bl.a. Odense, forbereder sig på, at kravene til forurening fra bilerne i byen bliver skærpet. Selv om der endnu ikke er indført nulemissionszoner i Odense, er det en mulighed i fremtiden, og det vil Peder Olsen & Søn gerne være forberedt på.
- Vi har otte biler, der kører ind i miljøzonen i Odense hver dag. Skal alle skifte til el i 2030, bliver det en alt for stor udskrivning. Derfor er det planen at gå småt i gang med indkøbet af vores første rigtige treakslede elektriske lastbil på 24 tons og med plads til 18 paller. Den, som vi har søgt og fået tilskud til. Den plan ser så desværre ikke ud til at holde med de renter, som bankerne kræver, siger en frustreret Michael Mertov. ■
Ubetalte p-afgifter:
HAR DANSKE MYNDIGHEDER KAPITULERET?
Færdselsstyrelsens evaluering af samarbejdet med EPC om opkrævningen af ubetalte p-afgifter afslører en liste af ting, der er gået galt og indikerer, at danske myndigheder reelt har opgivet at opkræve tusinder af ubetalte p-afgifter. Transportministeren afviser, at Danmark har hejst det hvide flag overfor de fortrinsvist østeuropæiske skyldnere.
Islutningen af januar meddelte transportminister Thomas Danielsen (V), at han støtter Færdselsstyrelsens fortsatte samarbejde med den britiske aktør Euro Parking Collection (EPC). Det skete på baggrund eller måske snarere på trods af Færdselsstyrelsens nyligt udsendte og længe ventede evaluering af samarbejdet med EPC, som har til opgave at opkræve ubetalte p-afgifter udskrevet til udenlandske køretøjer på danske rastepladser.
DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har gennemgået evalueringen, som afslører et samar-
bejde med invaliderende børnesygdomme, som har resulteret i længere stop i samarbejdet, misforståelser mellem aftalens parter om indholdet og generelt kommunikationsbesvær.
Lange ufrivillige pauser i samarbejdet
Færdselsstyrelsens evaluering udviser en på mange måder prisværdig ærlighed, som ikke kan beskyldes for blot at være bestillingsopgave, der har til formål at sminke problemerne i samarbejdet med EPC, den mangelfulde opkrævning og Færdselsstyrelsens egen rolle.
SAMARBEJDET SKAL FORTSÆTTE TRODS PROBLEMER
Færdselsstyrelsen erkender i evalueringen de manglende resultater, men vurderer alligevel, at samarbejdet med EPC bør fortsætte minimum kontraktperioden ud, dvs. minimum frem til januar 2024. Færdselsstyrelsen vurderer ikke, at opsigelsen af aftalen med EPC og et eventuelt samarbejde med en anden aktør vil føre til bedre resultater. Styrelsen mener derimod, at succesraten kan hæves, hvis EPC får mere end som nu fire måneder til at opkræve, før opkrævningsproceduren stoppes. EPC’s succesrate ligger dog langt fra Færdselsstyrelsens oprindelige målsætning om at opkræve 4.200 ubetalte p-afgifter pr. år til en værdi af 7,4 mio. kroner. Efter to år er det blot lykkedes at opkræve 1.600 afgifter, som netto har indbragt statskassen 1,7 mio. kroner, efter EPC har taget sin andel.
”the long stop date” er blevet sat til at være et år og ikke fire måneder som skrevet i frameworket.”
Der tegner sig altså et billede af, at EPC ikke har forstået dele af indholdet i aftalen med Færdselsstyrelsen. Ved i første omgang at levere ukorrekte oplysninger om forældelsesfristen for p-afgifter i Danmark har Færdselsstyrelsen næppe hjulpet i den sammenhæng.
Styrelsen har nedprioriteret sagen
Fx forklarer Færdselsstyrelsen, at samarbejdet med EPC i lange perioder har været sat på pause på grund af problemer med udveksling af data mellem styrelsen og EPC. Styrelsen skriver bl.a., at samarbejdet “lå stille i perioden september 2021 frem til februar 2022 grundet andre prioriteter og ændringer i organisationen”, primært relateret til IT-problemer og andre presserende opgaver i styrelsen.
Evalueringen afslører også, at Færdselsstyrelsen igennem et helt år ikke kunne sende ubetalte pafgifter til EPC med henblik på opkrævning:
“Færdselsstyrelsen havde ikke fra juli 2021 mulighed for at oversende parkeringsafgiftssager til EPC. Derfor er størstedelen af de sager, der er oversendt til EPC i 2021, parkeringsafgifter fra puljen med parkeringsafgifter udstedt før juli 2020. Først fra juni 2022 har Færdselsstyrelsen oversendt parkeringsafgifter til EPC en gang månedligt, med undtagelse af juli grundet ferie”, hedder det i evalueringen.
Aftale ikke overholdt
Udover de praktiske problemer erkender Færdselsstyrelsen, at EPC slet ikke har overholdt et element i aftalen. Det drejer sig om tidsrammen, den såkaldte “long stop date”, fra den dato, hvor Færdselsstyrelsen har overført en sag til EPC, indtil sidstnævnte skal indstille opkrævningen uanset status i den enkelte sag.
En væsentlig del af forklaringen på det problemramte samarbejde og kommunikation med EPC om opkrævningen må dog også tilskrives interne forhold i Færdselsstyrelsen herunder, at der ikke er allokeret tilstrækkelige ressourcer til at varetage opgaven, inkl. besvarelse af henvendelser fra DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND, som har dækket samarbejdet tæt igennem to år. Færdselsstyrelsen skriver således selv i evalueringen:
“De kommunikative udfordringer er til dels et resultat af udskiftning af visse nøglepersoner i personalegruppen hos Færdselsstyrelsen. Samtidig har der ikke været en økonomisk ramme til området, der har gjort det muligt at afsætte tilstrækkelige midler/ressourcer til parkeringskontrollens meget tunge administrative opgaver, og der har løbendeværet brugt meget tid på aktindsigtssager, pressehenvendelser m.m.”
Minister: Vi har bestemt ikke opgivet Transportminister Thomas Danielsen afviser, at Færdselsstyrelsens evaluering eller hans støtte til at fortsætte samarbejdet med EPC indikerer, at danske myndigheder reelt har opgivet at opkræve ubetalte p-afgifter til udenlandske køretøjer.
- Der er ingen, der opgiver. Jeg synes, det er urimeligt, at vognmænd kan køre rundt i Danmark uden at betale deres bøder og uden de store konsekvenser. Der er udfordringer i samarbejdet med EPC, som det er vanskeligt at gøre noget ved. Men vi får ikke noget ud af at sige, at EPC ikke skal fortsætte deres arbejde, for vi skal huske, at de har opkrævet i omegnen af to millioner kroner, siger han, der vil inddrage Folketingets partier i sagen.
Lastbiler fra visse europæiske lande har i årevis kunnet overtræde parkeringsbegrænsningerne på danske rastepladser uden fare for at få bøder. Det er nemlig ikke lykkes for Færdselsstyrelsen og samarbejdspartneren Euro Parking Collection (EPC) at indkradse bøderne, der så forældes.
Færdselsstyrelsen har fastsat tidsrammen til fire måneder, men EPC har angiveligt troet, at tidsrammen var på et år. Det fremgår også, at Færdselsstyrelsen fejlagtig har oplyst overfor EPC, at den almindelige forældelsesfrist for p-afgifter i Danmark er fem år og ikke tre år, som reglerne siger. Det er uklart, hvilke konsekvenser det har haft i forhold til opkrævningen, skriver Færdselsstyrelsen:
“Færdselsstyrelsen er i gang med at undersøge, hvor mange sager, der reelt er forældede. Det er tydeligt, at der har været tvivl omkring de forskellige definitioner i frameworket (aftalen, red.), og at
- Hvad kan vi gøre for at slå hårdere ned på de vognmænd, som ikke betaler deres bøder, men fortsætter med at køre i landet? Og det kan være alt lige fra straksbøder ved gentagelsestilfælde, bedre samarbejde med politiet, når de stopper et køretøj i anden sammenhæng og også forlængelse af “long stop date”, altså fristen for, hvornår sagen henlægges, siger ministeren.
Kan man forestille sig, at Færdselsstyrelsen skal have bemyndigelse til at klampe køretøjer, der ikke betaler?
- Det er i hvert fald ikke noget, jeg ikke vil undersøge, siger han. ■
→ VIRKSOMHEDEN // GRØN OMSTILLING
CITY CONTAINER LÆRER BØRN OM AFFALD
Affaldsvirksomheden City Container A/S har det seneste år engageret sig i at lære Gentoftes børn og unge om affald og sortering.
ity Container A/S har et tæt samarbejde med Gentofte Kommune, hvor virksomhedens skraldefolk besøger skoler og børneinstitutioner – alt sammen for at gøre de nye generationer klar til affaldssortering osv.
Ifølge driftsleder Thomas Lundegaard Nielsen, City Container A/S, har samarbejdet været en overraskende stor succes.
- Til en start havde vi en idé om, at det her er der nok to-tre skoler og 5060 elever, som er interesserede i. Men det greb om sig, hvilket krævede, at vi var fleksible, fordi jeg var nødt til at tage en bil ud, hver gang vi skal ud på en skole, siger han og fortsætter:
- Mine skraldefolk fortæller børnene noget om, hvordan bilen, som er en elbil, fungerer. På en simpel måde får vi fortalt, hvorfor man ikke bare smider alt ned i den samme pose. Børnene får en forståelse af, hvorfor det er vigtigt at sortere affaldet.
City Container A/S er også aktiv på andre fronter, når det gælder at inddrage borgerne i affaldets mysterier. Således stiller virksomheden med folk og skraldebiler, når Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling afholdes i kommunen. City Container A/S er også at finde ved familieeventen ”Sej, sund og sikker” i Øregaardsparken i juni – igen med skraldebiler og folk.
Tilfreds kommune
City Containers samarbejdspartner i Gentofte Kommune, formidlingsansvarlig indenfor affaldsområdet Hanne Hjetting Nielsen, er meget tilfreds med projektet.
- Det er gået over al forventning. Det er sejt, at skraldefolkene gerne vil stille sig op og fortælle om deres arbejde. De er gode til at få fat i børnene. Og
det, de fortæller, vægter højere, end hvis det var lærerne, som stod for det selv, siger hun, der mener, at projektet giver rigtig god mening.
- Oplevelserne med skraldefolkene og deres bil gør, at det, de lærer, husker de bedre. Børnene er utroligt gode affaldsambassadører. De går hjem og prikker til forældrenes dårlige samvittighed, når fx sølvpapiret er på vej i skraldeposen, siger hun.
I pipelinen er flere skolebesøg i marts, og så har City Container A/S været ude og fortælle om affald til flere end 800 børn, siden projektet startede i foråret 2022.
Folkene er også på skolebænken
Det er ikke kun børn og unge, der skal lære om affald. Også skraldefolkene selv har brug for en brushup i, hvad de går og laver. Kravene fra kommunerne om, at borgerne skal sortere deres affald i stadig flere fraktioner, er noget, som skraldefolkene må forklare, når de er ude for at hente affald. Derfor kommer de nu på kursus, så de kan fortælle den gode historie om affaldet, som Thomas Lundegaard Nielsen formulerer det.
- Skraldefolkene lærer noget om, hvad der sker med affaldet, når vi har samlet det ind. De lærer om konflikthåndtering, hvordan man tilgår en borger, som spørger om et eller andet, siger han.
City Container A/S er indstillet til Den Grønne Transportpris, som er indstiftet af Jyske Finans A/S og DTL – Danske Vognmænd. Prisen uddeles på Transport 2023 i april. ■
- Mine skraldefolk fortæller børnene noget om, hvordan bilen, som er en elbil, fungerer. På en simpel måde får vi fortalt, hvorfor man ikke bare skal smide alt ned i den samme pose. Børnene får en forståelse af, hvorfor det er vigtigt at sortere affaldet, siger driftsleder Thomas Lundegaard Nielsen, City Container A/S.
Lad op hos Circle K
Med et Circle K erhvervskort får I adgang til en lang række fordele – både til dig på kontoret og dig på farten
Én af fordelene er, at det nu er muligt at betale for opladning via erhvervskortet. Vi får flere og flere lynhurtige lynladere på vores stationer – også til erhverv. Hos os kan du lade helt uden abonnement, og så kan du jo passende strække benene og få en kop kaffe, mens du venter.
Circle K Pro er en komplet løsning til erhvervskunder, der giver jer fuldt overblik over brændstofforbruget – med alt samlet på én faktura. Samtidig får I mulighed for mobilbetaling på stationerne, automatisk registrering og betaling af vejskat samt EXTRA gode tilbud på mad og drikke til dem, der er på farten.
Grøn flytning i hovedstaden
Flyttefirmaet Bryde & Sønner A/S er i fuld gang med at omstille sig til en ny og grønnere virkelighed.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]Den grønne omstilling er ikke ny hos flyttefirmaet Bryde & Sønner A/S i Ballerup. I 2015 var firmaet ovenikøbet tæt på at vinde en grøn pris indstiftet af Københavns Kommune.
Stort og småt er gennemgået med henblik på at spare på omkostningerne ikke mindst de miljømæssige af slagsen. Lige fra indkøb af elektriske trucks og biler til udskiftning af belysningen til LED.
Opvarmningen af hovedkvarteret, som før foregik med gas, blev, inden priserne eksploderede, skiftet til fjernvarme. Firmaet var blandt de første i Danmark, der fik certifikat på, at flyttekasserne, som
virksomheden er storforbruger af, er 100 procent genbrug. Mikkel Bryde fortæller også, at Bryde & Sønner A/S er godkendt som affaldstransportør, selv om den slags ikke er kerneforretningen.
- Det er rart, da mange kunder beder os om også lige at tage deres overskudsaffald med. Vi laver så den nødvendige kildesortering, før vi afleverer affaldet på en godkendt affaldsplads. Affaldet sorteres i 18 fraktioner, hvoraf nogle – fx elektronik og kabler - kan sælges, siger han.
Grønt regnskab
Senest i 2018 afleverede Bryde & Sønner A/S grønt regnskab. Egentlig fordi det var et ønske fra en af firmaets store kunder.
- Vi sendte hvert år troligt regnskabet til kunden, indtil vi opdagede, at det kontor, som skulle modtage regnskabet, var nedlagt igen, siger Jan Bryde med et skævt smil.
Siden har Bryde & Sønner ikke lavet regnskabet, der koster 15.-20.000 kroner at få udarbejdet. Men det betyder ikke, at de grønne ambitioner er opgivet. Samtidigt har det givet et godt overblik over virksomhedens grønne tiltag.
På det seneste er virksomheden gået i gang med at kigge på køretøjerne. Og som det første er der investeret i en ti tons elektrisk truck, der skal bakse med de 20 fods containere, hvori firmaet opbevarer indbo for kunder.
Elektrisk varebil med solpaneler
Også flåden af flyttebiler skifter langsomt karakter. Der er lige investeret i en stor elektrisk varebil, Maxus Deliver 9. Bilen har monteret solpaneler på taget, der driver liften, som er monteret bag på bilen. Det betyder, at arbejdet med liften ikke tømmer batteriet for strøm, så bilen efterfølgende ikke kan køre.
Med et behov på 50 kilometer om dagen er bilens maksimale rækkevidde pr. opladning på 150 km rigelig. Hvor meget CO 2, Maxus’en sparer klimaet for, har Bryde & Sønner ikke regnet på endnu.
- Den er godt en fjerdedel dyrere end en tilsvarende dieselvarebil. Men vi sparer jo på diesel forbruget, så den skulle gerne over tid tjene sig hjem og blive en bedre forretning end, hvis vi havde købt en dieselbil. Vi købte bilen i oktober, så vi har haft den for kort tid til, at vi har overblik over den præcise besparelse, siger Jan Bryde.
Firmaet er ikke færdig med at elektrificere flåden af biler. En elektrisk Fuso, som er Mercedes’ japanske bilmærke, på fire tons og med mandskabs kabine er næste indkøb.
Tre el-ladere à 22 kW sørger for, at der altid er lademuligheder for firmaets elektriske køretøjer, der foruden el-trucken og varebilen også består af hybridbiler til firmaets udekørende sælgere. Hvad med de store lastbiler?
- Der er vi for tidligt ude. Ingen vil jo betale to eller tre gange prisen for en flytning, fordi jeg kommer i en ellastbil. Desværre er der kun en til at betale, og det er kunden. Rækkeviddemæssigt vil det godt kunne gå an, for vi kører de fleste ture i hovedstadsområdet, siger Mikkel Bryde.
Bryde & Sønner A/S er indstillet til Den Grønne Transportpris, som er indstiftet af Jyske Finans A/S og DTL – Danske Vognmænd. Prisen uddeles på Transport 2023 i april. ■
UNDGÅ BUMP PÅ VEJEN
MED ET LØNSYSTEM FRA PROLØN
I samarbejdet mellem ProLøn og DTL - Danske Vognmænd får du:
• Indberetning af lønsum til DTL
• Nem integration til f.eks. SmartTID, Multi:IT og TimeMap
• Mulighed for styring af ferie, feriefridage og afspadseringstimerne
Skift allerede i dag! Læs mere på www.proloen.dk/DTL Ring til os på tlf.: 87 10 19 30, så hjælper vi dig godt i gang.
VOGNMAND:
GLEM VEJSKATTEN
Hvorfor satser vi ikke på biogasdrevne lastbiler? spørger vognmand
Poul Jørgensen fra HV Transport A/S i Herning i dette indlæg. Han har ene mand sparet klimaet for 305 tons CO 2 med sin gaslastbilnæsten lige så meget som Københavns Kommune venter at spare ved indkøbet af 270 elektriske last- og varebiler.
D
anske vognmænd har ligesom mange andre brancher været igennem et turbulent år i 2022. Brændstof, dæk, AdBlue, reservedele og værkstedsbesøg er på grund af krigen steget voldsomt i pris. Alligevel ser det ud til, at vores nye regering vil belaste vognmændene yderligere ved at indføre en kilometerbaseret vejskat i 2025.
Begrundelsen er grøn omstilling, men det handler i virkeligheden om beskatning. Der skal opkræves mere end 3,1 mia. kroner hos vognmændene, og netto ender det med blot at give godt 1 mia. kroner ekstra i statskassen. Jeg tror, at flere omkostninger til i forvejen trængte vognmænd vil fjerne chancen for at tænke på grøn omstilling.
Jeg tvivler på, at kilometerafgiften vil nedbringe CO2-udledningen med de forventede ti procent. Erhvervskørslen sker ikke for sjov, men fordi, der er transportkunder, som efterspørger transport. Med de dieselpriser vi oplever nu, tror jeg, de fleste har optimeret deres biler. Så en kilometerafgift er i min verden blot en ny skat.
For nylig gennemførte en af lastbilproducenterne sammen med Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Erhverv en kampagne for at få Folketinget til at bevilge en støttepulje på to milliarder kroner til el-lastbiler. Men en støtteordning vil næppe komme til at gavne en vognmandsforretning som min, fordi skridtet fra diesel til el er uoverkommeligt til de kørselsopgaver, som jeg løser.
Københavns Kommune har for nyligt bestilt 270 el-varebiler og mindre el-lastbiler til en merpris på 215 millioner kroner. Det forventes, at de 270 elbiler kan reducere CO2-udslippet med mellem 400 og 1.600 tons om året. Det er en meget høj pris for at mindske klimabelastningen.
Der er for mig at se en mere nærliggende løsning på den grønne omstilling af de tunge lastbiler. Jeg har i halvandet år haft en gaslastbil, der kører på komprimeret biogas (CGB). Den har overrasket positivt. Gaslastbiler er velkendt og driftssikker teknologi, og den hurtige optankning og lange rækkevidde betyder, at den kan køre i døgndrift med tre chauffører. Det første år har den sparet 305 tons CO2 i sammenligning med en tilsvarende diesellastbil. Vores gaslastbil er cirka 15 procent dyrere ved anskaffelse end en tilsvarende dieselbil. Den store udfordring er dog, at den betalte afgift på den CO2-neutrale gas er højere, end hvis den kørte på diesel. CO2-afgiften på biogas betyder, at vi har betalt næsten 500.000 kroner i afgift for gas til en lastbil, der ikke udleder CO2. Det giver jo ikke mening. Så mit budskab er, at hvis der skal bruges penge her og nu på grønne tiltag til den tunge transport, er tilpasning af afgifterne på CBG den mest oplagte mulighed. Der er også brug for at tillade større vogntog, højere totalvægte, tilskud til flådestyring, og tilskud til undervisning i ECO-kørsel på det obligatoriske chaufførkursus hvert femte år.
Glem vejskatten, og læg i stedet en lille afgift på al benzin og diesel. Ifølge DTL’s beregninger kan man nøjes med en CO2-afgiftsforhøjelse på blot 50 øre pr. liter for at få det samme provenu. ■
MINISTER TIL MØDE MED ERHVERVSLIVET I THY
Det lokale erhvervsliv i Thy har ikke opgivet kampen mod den kilometerbaserede vejafgift, som, man frygter, vil betyde udflytning af virksomheder og arbejdspladser til mere centrale dele af landet. Regeringen har varslet, at lovforslaget om vejafgiften bliver fremsat i begyndelsen af 2023.
”I Nord- og Vestjylland er der meget industri i forhold til antallet af indbyggere, og der transporteres store mængder gods til eksport, som er til gavn for hele landet. Alene på trækningen fra Hanstholm Havn til Padborg tilbagelægges der over to millioner kilometer godstransport om året. Vejafgiften rammer ikke bare vognmændene, men hele vores erhvervsliv og vores konkurrenceevne, som i forvejen er påvirket af udfordrende infrastruktur,” hedder det i en pressemeddelelse fra Thy Erhvervsforum.
Erhvervsforummet har derfor inviteret transportminister Thomas Danielsen (V) til møde i
Nyt partnerskab mellem DTL og Relatel
Hurup, hvor man vil prøve at overbevise ham om, at vejafgiften ikke hastes igennem, men i stedet gennemtænkes og indrettes på en måde, så den ikke rammer erhvervslivet og yderområderne ekstra hårdt. Læs også DANSKE VOGNMÆND’s dækning af sagen i nr. 1/2023.
På mødet vil der deltage politikere og erhvervsfolk fra bl.a. transportbranchen herunder vognmand Niels Christensen fra Hurup. Der vil være oplæg, som præciserer transportbranchens store betydning for området. Der vil ligeledes være en åben dialog, hvor der opfordres til at komme med forslag til en afgiftsmodel, der fortsat vil fremme en positiv og bæredygtig udvikling på lige vilkår i hele landet.
Mødet finder sted onsdag den 8. marts kl. 13.30 -14.45 på Hotel Thinggaard, Jernbanegade 5, 7760 Hurup. Tilmelding via thyerhvervsforum.dk/ begivenheder.
RIGTIG VINTERKØRSEL STILLER STORE KRAV
På Scanias vinterkørselsarrangement i Trysil i Norge blev der sat tyk streg under behovet for bl.a. vægtoverføring i glat føre, beretter DANSKE VOGNMÆND’s udsendte.
Rigtig nordisk vinterkørsel med temperaturer omkring og under frysepunktet med nedbør i form af både regn og sne giver udfordringer til såvel fører som materiel. Kører man i vores nordiske nabolande ved vintertide i vejr af denne kaliber, er et typisk EU-vogntog med en toakslet trækker og en treakslet trailer ikke den optimale løsning.
Det fik vi syn for sagn for ved det netop afholdte vinterkørselsarrangement Scania Winter, der er tilbage efter pandemien og flere års ufrivillig pause. Norsk Scania er arrangør af eventet i området ved Trysil, hvor den gamle flyveplads ved Sæteråsen er omdrejningspunktet sammen med ruten ned mod Trysil og over Klarälven, hvor der vendes rundt, inden det går op ad bakke mod den svenske grænse.
Normalt har man lavere temperaturer i Trysil og dermed også tørre vejbaner, men under arrangementet var vejret faktisk typisk dansk vintervejr med skiftende temperaturer lige under frysepunktet og våde veje efter et kraftigt snefald, hvilket udløste masser af glat føre, som virkeligt satte mange af de tilstedeværende motorjournalister på en svær opgave. En af deltagerne fra Mellem- og Syd europa oplevede det på egen krop, allerede da han satte foden på den snedækkede og glatte jord, og benene direkte forsvandt under ham.
Har man en rigtig treakslet trækker eller forvogn i en 6x2-version til at trække vogn toget, er man også afhængig af, at der er en løsning med vægtoverføring fra bogieakslen til drivakslen, der vel at mærke skal have no get større kapacitet end den typiske EU-god kendte 30 procent-løsning, der også kun kan aktiveres ved lav hastighed. Er der tale om en 6x4-lastbil med tandemtræk, gør det samme sig gældende. Der er brug for stor vægt på den forreste drivaksel ved igangsætninger og forcering af stigninger.
Skal man prioritere systemer, der skal hjælpe, er der ingen tvivl om, at vægtoverføring med effektiv luftaffjedring og bogielift er det absolut vigtigste udstyr. Det er godt med udstyr som rigtig gode vinterdæk, samt automatiske snekæder, sandstrøningsanlæg og lignende, men det hjælper ikke, hvis ikke der er nok tryk på hjulene, der skal tage ved. De køretøjer, jeg kiggede på, var alle udstyret med Conti Scandinavia-dæk i en eller anden version, og de giver da også et godt vejgreb.
Bredt udbud af moderne materiel Scania stillede med en snes forskelligt opbyggede lastbiler og alskens moderne udstyr inden for lastbilsegmentet, hvor den treakslede fuldelektriske trækker nok er toppen. Der var stort fokus på Super-serien, som er udstyret med Scania’s nye, meget effektive sekscylindrede rækkemotor. Når det gælder nyheder, der er på vej, viste Scania også lidt
prøvekørte, var en Scania 500 R 6x2 bygget op som trækker med en tilkoblet treakslet trailer med en flot og funktionel Limetec-skabsopbygning med fuld sideåbning. Vogntoget var lastet til 47,1 tons vogntogsvægt og den sekscylindrede motor klarede i sammenhæng med G33CM transmissionen turen til ug. Med 500 hk og 2.650 Nm i topeffekt er der rigeligt med power til stede. Med akseltryksoverføring, så drivakseltrykket blev lagt op på 16,7 tons, kørte den fint op ad den lange bakke uden problemer i det glatte føre.
Det blev også til en omgang med et post-træk, en treakslet Scania 560 R bygget op med Bussbygg-vekselladsramme og en tilhørende treakslet Istrail-påhængsvogn. Der var lastet to veksellad fra norske Posten, som gjorde det hele meget virkelighedstro, og det var en ren fornøjelse at køre med dette hængervogntog. Med den
En Scania 560 med et fremragende hængervogntog med en god motorisering og den fintarbejdende G33CM gearkasse.
På Scania Winter i Trysil i Norge viste Scania lidt af det kommende aerodynamiske førerhus på denne Scania med XL-førerhus.rigtig godt. Denne Scania har en topeffekt på 560 hk samt et højeste drejningsmoment på 2.800 Nm. Udstyrslisten omfatter et Autoline-sandstrøningsanlæg, som gav endnu bedre muligheder for at klare de glatte stigninger uden, at den pludseligt skiftede ned i gear med risiko for at miste vejgrebet. En af de gode følgevirkninger ved at anvende sandstrøningsanlægget, er, at dem der kommer bagefter, også kan have glæde af det fine grus, som bliver spredt ud i sporet.
Toppen af effekt og førerkomfort
Det blev også til en runde med toppen af effektudbuddet, nemlig en treakslet trækker af typen S 770 i 6x4-version og med det største førerhus i det nuværende udbud, S-versionen CS20H med højt tag, der giver gode pladsforhold til føreren.
I forhold til de to foregående kører 770 stadig med den ”gamle” transmission GRSO926R, der har 12 fremadgående gear samt krybegear og bl.a. retarder. Motoreffekten på hele 770 hk og 3.700 Nm er rigeligt til denne type trækker, der blot havde tilkoblet en almindelig treakslet bokstrailer.
Med et godt tryk på den forreste drivaksel og spærret mellemdifferentiale farede den op ad bakken, hvor jeg til gengæld måtte være over den, så den ikke bare kørte ligeud, hvor der skulle drejes lidt. Gearkassen behøver takket være den høje motoreffekt ikke at arbejde så meget, hvorfor dens virkning i forhold til G33CM, der er installeret i versioner med lavere motoreffekt, ikke mærkes så meget.
Ros til treakslet elektrisk Scania Scania benyttede også lejligheden til at vise elektrisk drevne køretøjer, og denne gang var det ikke bare små toakslede lastbiler. Jeg prøvede den største elektrisk drevne version, nemlig en treakslet trækker af typen 25 P, der faktisk er en forklædt 45 P af BEV-typen.
For at kunne have plads nok til batterierne er der tale om et langt chassis, hvor der er god plads mellem førerhusets bagvæg og trailerens forsmæk, og det giver større trafiksikkerhed bl.a. ved kørsel i vinterføre. Den elektriske motor har en topydelse på 400-450 kWh, fordelt på 410 kWh (558 hk) kontinuerligt og 450 kWh (612 hk) ved
peak effekt samt et maksimalt drejningsmoment på 2.200 Nm. De fleste eldrevne lastbiler har som regel meget få fremadgående gear, men Scania har dog valgt at benytte en seks-trins transmission med seks fremadgående gear, der i udveksling spreder sig fra 4,17:1 i første gear op til 0,73:1 i sjette gear. Femte gear er et direkte gear og bagtøj af typen RP835, der er udstyret med navreduktion og en udveksling på 5,36, giver det en behagelig kørsel.
Scania har valgt at holde førerhusniveauet nede, hvilket kan ses af, at man har valgt et P-førerhus af typen P-17 til denne trækker. 25 P havde tilkoblet en toakslet citytrailer, som den trak ganske fint af sted med. Den kører godt, og den lange akselafstand gør det til en behagelig oplevelse. Den skiller sig heller ikke ud i vinterføret i forhold til sine diesel- eller gasdrevne søstre. Interessant nok betyder den store batteripakke, at såfremt man tilkobler en standard 13,6 m-trailer, så lander man på mere end 17,50 m i totallængde, og vi må derfor håbe, at der bliver taget højde for det i en kommende lovgivning. ■
Gratis entrébillet til Transport 2023!
Brug koden 'DTL2023'
Er du DTL-medlem, får du i marts måned tilsendt en personlig invitation med et adgangskort i DTL nøglesnor
Vil du ha’ en kollega eller familien med på messen, kan du benytte koden ’DTL2023’ på transportmessen.dk for at printe en gratis billet
Vær opmærksom på, at der er tale om en invitationskode, så du skal benytte koden på transportmessen dk for at få billetten
B E D R E O V E R B L I K , G
C u s t o m O f f i c e h a r h j u l p e t J ø r g e n K r i s t e n s e n f r a S p ø t t r u p K r a n - o g C o n t a i n e r s e r v i c e m e d
a t d i g i t a l i s e r e h a n s v o g n m a n d s f o r r e t n i n g .
D e t h a r g i v e t h a m e t b e d r e o v e r b l i k o v e r
o p g a v e r n e o g f r i g j o r t h a m f r a e n m a s s e
a d m i n i s t r a t i v t b ø v l , s å h a n b e d r e k a n f o k u s e r e p å k e r n e f o r r e t n i n g e n .
E n i n v e s t e r i n g i f r e m t i d e n
C u s t o m O f f i c e d i g i t a l i s e r e r j e r e s d a g s e d l e r o g b y g g e r j e r e s f a k t u r a e r , s å I l e t k a n b e r e g n e f o r t j e n e s t e n o g h u r t i g e r e k a n f å p e n g e n e i n d k a s s e r e t
D e t k r æ v e r i n g e n I T - e r f a r i n g
V i h a r s t o r e r f a r i n g m e d a t h j æ l p e o g d e r f o r k a n v i o p s æ t t e s y s t e m e t u d e n I b e h ø v e r l ø f t e e n
f i n g e r . V i m ø d e r p e r s o n l i g t o p h o s j e r o g u d d a n n e r j e r e s m e d a r b e j d e r e
T i l f r e d s e k u n d e r s ø g e s . . .
V i ø n s k e r k u n t i l f r e d s e k u n d e r o g d e r f o r t i l b y d e r v i
3 0 d a g e s f o r t r y d e l s e s r e t i p r ø v e p e r i o d e n .
S k r æ d d e r s y e t s o f t w a r e
Alt-i-én løsning
Automatiske fakturaer
Beregning af løn
Fotodokumentation
GPS-sporing
Internet markkort
Ordrekalender
Personlig rådgivning
Undervisning hos jer!
Fri support
NYHED: Automatisk
Google Maps kort
Effektivitetsrapporter
Maskinanalyser
Sprøjtejournaler
Værkstedsopgaver
Madbestillinger
Lagerstyring
Feriekalender
Vintertjeneste
Kørsel med Biogas
olietillæg på alle faktura
FIRE ÅRS SUCCES MED HCT I FINLAND
Efter fire succesfulde år med længere og tungere vogntog overalt i Finland, blev der forleden gjort status.
Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]DANSKE VOGNMÆND var med i Helsingfors, da den finske transportstyrelse Traficom fremlagde facts om fire år med HCT (High Capacity Transport), som siden begyndelsen af 2019 har måttet være op til 34,5 m lange og kan køre med en vogntogsvægt på op til 76 tons.
De første forsøg med HCT-vogntog, der er større og længere end de modulvogntog på 25,25 m og maks. 60 tons vogntogsvægt, som vi kender i Danmark, begyndte allerede tilbage for 13 år siden i Sverige.
En delegation fløj til Göteborg
I Finland var der nogen, som så ideen, så en delegation med deltagere fra bl.a. Traficom fløj til Göteborg for at kigge nærmere på et svensk DUO2-projekt. Efter fire måneder gik finnerne i gang med tilsvarende forsøg, og siden 2013 har der kørt HCT-vogntog på særlige tilladelser i Finland.
- Vi tillod udvikling med specielle tilladelser, hvor EMS
og EMS2 var de afgørende elementer, og så var det trin for trin. I 2018 kom det største trin, og vi kigger konstant på muligheder for at udvikle, siger Elisa Vornanen, der er seniorspecialist ved Traficom i Finland.
Efter mange undersøgelser og eftersom forsøgene udviklede sig rigtig positivt, blev det den 21. januar 2019 tilladt at køre med op til 76 tons vogntogsvægt og en totallængde på 34,5 m på hele vejnettet i Finland uden nogen form for speciel tilladelse. Dog er vogntogs totallængde i det indre af Helsingfors begrænset til 12 m. Der ligger nu mere end 100 mio. km gode erfaringer til grund for de fakta, som man råder over i dag i Finland.
I Finland har man ikke valgt at låse sig fast på helt bestemte vogntogskombinationer, og det er heldigt for vognmandsfirmaerne.
I en A-Double (DUO2-kombination) er det ikke ualmindeligt, at det bageste modul blot er en fem-akslet påhængsvogn i stedet for en dolly med en tilkoblet trailer. Det giver nemlig en lille vægtreduktion i egenvægten, og det har stor betydning for transportøkonomien.
Det er også muligt at køre med en trækker tilkoblet to linktrailere og en almindelig trailer bagest, eller en lastbil med lad, som er tilkoblet en dolly med en linktrailer og en almindelig trailer. Sidstnævnte er en god kombination set fra et dansk synspunkt, da mange danske vognmænd allerede har det materiel, der skal anvendes til at sammensætte sådan et vogntog.
Fordel for klimaet og industrien
Introduktionen af de både længere og tungere vogntog har været en stor gevinst for såvel klimaet,
34,5 m HCT-vogntog
tilhørende Vähälä Logistics Oy, der siden 2021 har været et helejet DB Schenker Oy-selskab.
trafiksikkerheden og industrien. I Finland får man brug for endnu mere lastbiltransport i den kommende tid. Nu kommer der ikke mere tømmer fra Rusland med tog. Det skal i stedet transporteres ind med tømmervogntog.
Hvis man valgte at returnere til anvendelse af EU-vogntog med maks. 40 tons vogntogsvægt og 16,5 m i totallængde, ville der i Finland skulle ansættes cirka 10.000 ekstra chauffører. Det siger noget om betydningen.
På uheldssiden har der været seks fatale uheld i løbet af de fire år. Alle seks uheld kan tilskrives førere af personbiler, der har begået fejl ved fx at være påvirket af spiritus eller ved at køre over i modsatte kørebane. Ingen af de seks uheld kan tilskrives vogntogenes ekstra længde eller vægt.
Klar besked fra topchef
NVF-delegationen, som DANSKE VOGNMÆND’s udsendte var en del af, besøgte under arrangementet i Finland DB Schenkers store terminal i Helsingfors, hvor mange store vogntog er i drift.
Antti Sauramaa, der er Head of Network and Linehaul Management, Cluster Finland og Head of Road Brokerage, Cluster Finland, lagde ikke fingrene imellem, da han fortalte om deres erfaringer med 34,5 m vogntogene.
SVENSKE ERFARINGER
Der har altid kørt længere og tungere vogntog i Sverige, hvor der indtil 1968 var fri totallængde, hvilket resulterede i, at der kørte mange 36 m lange vogntog.
I 2009 etableredes flere projekter i Sverige med længere kombinationer, bl.a. ETT-vogntoget med en totallængde på 30 m og en tilladt vogntogsvægt på 90 tons. Vogntoget er en tømmerbil med en tilkoblet dolly, samt en tilkoblet linktrailer, der er yderligere tilkoblet en almindelig trailer. Alt sammen bygget op til tømmertransport, og som kører i Nordland.
Der var også ST-projektet, omfattende både ST-kran og ST-Drag med op til 24 m længde og 74 tons totalvægt, hvor der blev kørt med forskellige større vogntogskombinationer til tømmertransport.
Herefter kom også HCT-vogntoget A-Double, populært kaldet DUO2, som består af en treakslet trækker med en trailer, der har tilkoblet en dolly og yderligere en treakslet trailer. Denne HCT-kombination har siden kørt med stor succes og må køre med en længde på 32,5 m og en vogntogsvægt på op til 80 tons.
- Jeg vil opfordre til, at man får ensartet maks. længde og vogntogsvægte på HCT-vogntog i Norden, når der vedtages nye regler, sagde han og fortalte at DB Schenker i dagligdagen kæmper med de meget forskellige regelsæt, der eksisterer i hele Europa, og at det hæmmer transporteffektiviteten, fordi man hele tiden skal tage hensyn til valg af trailertype. ■
Vognmandskursus
Som vognmændenes brancheorganisation rådgiver og hjælper vi de danske vognmænd hver eneste dag – året rundt
Kendskabet til branchen udgør kernen i vores undervisning, som kommer dig til gode fra første sekund
Opstart Maj og november
Pris
17.500 kr. + moms for DTL - medlemmer
19.000 kr. + moms
Varighed
En uge på kursus, fire uger med hjemmeopgaver og en uge på kursus, afsluttes med prøve
+45 7015 9500 www.dtl.eu dtl@dtl.eu
Hør mere, og tilmeld dig hos
Kurt Rinhack
på tlf. 2120 5060
KUR@dtl.eu
GO DIGITAL
Nu kan enhver transport virksomhed blive digital med Truckplanner
Alle går mod digitalisering for at øge effektivitet og fjerne manuelt arbejde. Vi anbefaler DTL medlemmer at fokusere på digitalisering.
Truckplanner har gjort det nemt, vi har skåret vores kendte Truckplanner TMS til en prisvenlig startpakke som kan det meste.
Truckplanner Go Digital skal gøre det nemt og billigt at komme i gang med en moderne transportløsning. Truckplanner Go Digital indeholder alt det man har brug for som mindre transportvirksomhed. Indeholder alt fra booking til fakturering inkl. integration til Danmarks to meste udbredte økonomisystemer.
Undervisning og opstart kun kr. 3.999,- + moms.
Truckplanner Go Digital
Truckplanner
• TMS-løsning
• Ordreskabeloner
• Kalenderdisponering
• Inkl. geokodning
• Fakturering til e-conomic og Dinero
Disponenter
Truckplanner mobility
2 mobility licenser
• APP
• Bookinglink
• Adgang til email og SMS
• Import af ordre fra Excel
• Truckplanner tablet
• Simpel online booking formular
• 2 stk. GPS tracker
Fakturering
Standard udskrifter
Fakturering
overføres direkte til økonomisystem
• Standard dokumenter
• Fragtbrev
• Læsse/losseliste
• Transportordre
• CMR
• Afvigelse
• POD
1 x supportsag pr. måned
Inkl. 2 GPS trackere ekskl. montering. Til fast montering.
Pris pr. måned
849,- +moms
Kontakt Truckplanner for information, bestilling eller muligheder for addon på salg@multi-it.dk eller ringe direkte til vores rådgiver Michael på 53731026.
Bortvist for privatbrug af tjenestebil på gule plader
Det kan være muligt at bortvise en medarbejder, hvis han bruger gulpladebilen privat. Det har en faglig voldgift netop afgjort.
Lad firmabilen stå, hvis du har private ærinder. Det er pointen i en sag, hvor en medarbejder blev bortvist for at have brugt firmaets gulpladebil privat. Virksomheden har nu fået medhold i, at bortvisningen var berettiget.
Henviste til nødsituation Sagen drejede sig om en medarbejder, der var ansat som sikkerhedsvagt. Efter afslutningen af en nattevagt forsøgte han adskillige gange forgæves at komme i telefonisk kontakt med sin kæreste. Da kæresten aftenen før havde
givet udtryk for trykken for brystet og åndenød, valgte medarbejderen at køre direkte til kærestens bopæl i tjenestebilen. Undervejs blev tjenestebilen fotograferet i en automatisk fartkontrol, og en uge senere modtog virksomheden en fartbøde.
På baggrund af fartbøden undersøgte virksomheden tjenestebilens sporingssystem og fandt på den måde ud af, at medarbejderen havde brugt tjenestebilen til privat kørsel. Medarbejderen blev herefter bortvist med henvisning til virksomhedens regler for brug af tjenestebiler. Her fremgår det, at ”Det under ingen omstændigheder er tilladt medarbejderen at anvende virksomhedens tjenestebiler til privat
kørsel. Dette strider mod såvel vores egne regler og retningslinjer som skattelovgivningen. Ligeledes er det ikke tilladt at ryge i tjenestebilerne. Brud på ovennævnte retningslinjer medfører øjeblikkeligt ophør af ansættelsesforholdet.”
Medarbejderen protesterede over bortvisningen og indrømmede under sagen, at han var klar over, at kørslen til kæresten ville være et brud på reglerne, men at han blev grebet af følelser over ikke at kunne komme i kontakt med hende, hvorfor han betragtede det som et nødstilfælde.
Afgørelsen
Dommeren lagde i sin afgørelse vægt på, at den omtalte kørsel var i strid med virksomhedens regler.
Dommeren fandt derudover ikke, at der forelå en nødsituation, som kunne begrunde kørslen. Derfor var bortvisningen berettiget. Dommeren lagde samtidig vægt på, at privat kørsel i tjenestebilerne kunne have store skattemæssige konsekvenser for virksomheden.
Dommeren bemærkede også, at medarbejderen i tiden op til bortvisningen havde modtaget påtaler for sin adfærd over for kunder og kolleger. Disse påtaler havde ikke afgørende betydning for, om bortvisningen var berettiget, da de ikke vedrørte brugen af tjenestebilen. Påtalerne måtte dog alligevel indgå i bedømmelsen af bortvisningen, da medarbejderen som følge af de tidligere påtaler burde have været særlig opmærksom på ikke at overtræde virksomhedens regler.
DTL-A: Det viser afgørelsen
Ifølge advokatfuldmægtig Páll Ólavur Scheel fra DTL’s arbejdergiverforening (DTL-A) viser afgørelsen, at det kan være berettiget at bortvise en medarbejder, der overtræder reglerne, selvom der ikke er givet en forudgående advarsel, hvis en virksomhed har en klar og tydeligt kommunikeret personalepolitik.
- Afgørelsen bekræfter også, at tidligere påtaler og advarsler, uanset om de har handlet om andre forhold, kan tillægges betydning i en bortvisningssag, som angår medarbejderens efterlevelse af virksomhedens interne retningslinjer, siger han. Afgørelsen er dog konkret begrundet. Páll Ólavur Scheel opfordrer derfor medlemmerne til at søge rådgivning, inden der træffes beslutning om bortvisning af en medarbejder. ■
Ferie skal være optjent på afholdelsestidspunktet Nogle virksomheder ønsker at holde lukket i forbindelse med forårets helligdage. Ligeledes er der mange medarbejdere, der gerne vil holde ekstra fri i påsken og på den indeklemte fredag efter Kristi Himmelfartsdag. Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at al ferie er betalt ferie, hvis man ser bort fra helt nye medarbejdere på arbejdsmarkedet.
Fordi al ferie er betalt ferie, skal ferien være optjent, når den afholdes. Du kan godt varsle ferien, selvom den ikke er optjent endnu, hvis ferien forventes optjent, før den skal holdes. Ferie kan først holdes måneden efter, den er optjent. Du skal derfor være opmærksom på, om medarbejderen kan nå at optjene nok betalte feriedage, hvis medarbejderen beder om ferie, eller du ønsker at varsle ferie.
Hvis der ikke er optjent nok betalte feriedage på afholdelsestidspunktet, er der mulighed for at indgå en aftale om betalt ferie på forskud.
Krav på tre ugers sammenhængende sommerferie
Alle medarbejdere har ret til at holde tre ugers (15 dages) hovedferie i sammenhæng i hovedferieperioden fra den 1. maj – 30. september. Du kan kun varsle afholdelse af hovedferie, hvis de tre uger er optjent på afholdelsestidspunktet. Hvis det ikke er tilfældet, kan du ikke gennemføre en varsling. Afholdelse af tre ugers hovedferie i september kan under alle omstændigheder kun ske efter aftale med medarbejderen. Vær opmærksom på, at der først er opsparet 25 feriedage med udgangen af august måned. Hvis du ønsker at varsle hovedferie i juli måned, ”mangler” medarbejderen at optjene 4,16 feriedage, der først optjenes med udgangen af juli måned (2,08 dage) og udgangen af august måned (2,08 dage). Du skal derfor allerede nu være opmærksom på, hvor mange feriedage du accepterer eller varsler til afholdelse i løbet af foråret.
Hvornår skal ferien varsles?
Hvis du ikke kan blive enig med medarbejderen om feriens placering, kan du varsle feriens placering. Hovedferie skal varsles med mindst tre måneders varsel og restferie med mindst en måneds varsel.
Hvis du har spørgsmål vedrørende planlægning af ferie for dine medarbejdere, er du også velkommen til at kontakte DTL’s arbejdsgiverforening.
Hvis din virksomhed overvejer at varsle ferie i løbet af foråret eller acceptere en medarbejders ferieønsker i samme periode, er det vigtigt at huske, at medarbejderen har ret til tre ugers hovedferie i sammenhæng.
I sværgodsbranchen er lånebiler ikke en mulighed
Reparation af sværgodslastbiler kan i værste fald tage måneder. Det er kritisk for forretningen, og her kan en erfaren taksator give vognmanden ro i maven.
Ann Rosenbom [ann@linjekommunikation.dk]Sidste år i december stod medlem af DTL’s bestyrelse, vognmand Ole Bang Jensen fra Haderslev, pludselig med en totalskadet kranbil. En fire-akslet lastbil med hejs og kran var væltet ned i en grøft. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt med chaufføren.
Ole Bang Jensen kontaktede straks sværgodstaksator Steen Lautrup fra If forsikring for at få hjælp. Han vurderede, at det ville tage halvandet år at få leveret en ny bil, og anbefalede samtidig, at den skadede bil blev repareret. Det ville tage halvanden måned, og så kunne Ole Bang Jensen leje en tilsvarende kranbil og dermed holde forretningen i gang.
Takket være Steen fik vi ro i maven
- Steen var afgørende for, at vi kunne holde forretningen i gang i reparationsperioden, og for at vi fik ro i maven. Han klarede alt det forsikringsmæssige på én dag og spurgte samtidig ind til, hvordan det gik med Simon, som kørte kranbilen. Simon er mit barnebarn, udlært chauffør og på vej til at blive medejer i virksomheden, fortæller Ole Bang Jensen.
Kort nedetid er afgørende
Steen Lautrup tænker i løsninger, der hjælper her og nu. Det kan være at nødreparere en lastbil, så den kan køre, indtil reservedelene er klar. For i sværgodsbranchen er der ikke lige noget, der hedder lånebiler.
- En reparation, der tager to til tre måneder, kan være virkelig kritisk for en vognmand. Så kan en løsning for eksempel være at sælge lastbilen, som den står med skader, og så leje eller købe en ny lastbil, forklarer Steen Lautrup.
Både originale og gode brugte dele Sværgodstaksatoren fra If er bevidst om tid og kvalitet, når det gælder skader.
- Hos If går vi efter originale dele eller gode brugte dele fra lastbilmærkernes egne brugtlagre. Det er med
- Steen var afgørende for, at vi kunne holde forretningen i gang i reparationsperioden, og for at vi fik ro i maven. Han klarede alt det forsikringsmæssige på én dag, fortæller vognmand Ole Bang Jensen, Haderslev, om forsikringssagen, da en af kranbilerne kørte i grøften.
til at holde reparationsudgifterne nede for vores kunder samtidig med, at vi sikrer en god kvalitet, siger han.
- Værkstedet er de professionelle i forhold til selve reparationen. Jeg ser med forsikringsøjne på deres opgørelse, og hvad der er den rigtige løsning. Har kunden mange skader, vil præmien stige, så vi har en fælles interesse i at holde skadeomkostningerne nede, forklarer Steen Lautrup, der har været sværgodstaksator i fem år, er uddannet lastbilmekaniker og har været værkfører, så han kender branchen, løsningerne og kundernes udfordringer.
Skader med sværgods kræver lidt ekstra
If har fem erfarne sværgodstaksatorer. Taksering af skader på sværgods er et speciale for sig, fordi bilerne er bygget op specifikt til opgaven med fx kran, tippelad, betonblander, container, transportgods, entreprenørmaskiner eller som renovationsvogn. Skaderne er individuelle, så det kan være en udfordring at få bilerne hurtigt tilbage i drift. Taksatorerne arbejder derfor tæt sammen om de komplicerede skader.
- Det er altid godt med flere øjne på en skade. Nogle værksteder har travlt med at få skaden hurtigt igennem, siger Steen, som går efter at få den bedste løsning fra starten, så værkstedet ikke skal gøre det om. ■
Bedst bedømte skadebehandling til erhverv
Vi takker
vores erhvervskunder for den flotte bedømmelse
Bliv forsikret i If, og få hjælp, når det virkelig gælder Når skaden indtræffer, er det sandhedens time for din forsikring. Det er her, vi for alvor skal gøre os fortjent til din loyalitet.
Heldigvis er If netop blevet topscorer i kategorien ’bedste skadebehandling på erhvervsforsikringer’ i den nyligt offentliggjorte EPSI Erhverv kundetilfredshedsmåling.
If er med dig hele vejen
Vi sidder altid klar til at hjælpe dig. Enten ved et fysisk møde, online eller via telefon 70 12 12 32
Som DTL-medlem får du i øvrigt adgang til en række fordele hos If. Få overblik her: if.dk/dtl
Formand for styregruppen i DTL Kran Blok Erfa, Jesper Thorning, fandt i sin beretning til erfagruppens årsmøde anledning til at evaluere positivt på området for særtransporttilladelser, som tidligere har været et smertensbarn for kran- og blokvognstransportørerne.
- For DTL Kran Blok Erfa startede 2022 med et opfølgningsmøde på overdragelsen af udstedelse af særtransporttilladelser til Vejdirektoratet. Vi har siden haft yderligere tre af disse opfølgningsmøder hen over året, og generelt går det rigtig godt med hele processen, selv om der kan være specifikke afgørelser, som vi ikke er enige i. Vejdirektoratets udstedelseskontorer skal i den forbindelse roses for de gode kommunikationsmuligheder, og har der været udfordringer, har de været lette at debattere med et hurtigt Teams-møde, sagde formanden. Vejdirektoratet var repræsenteret på årsmødet og holdt oplæg for de tilstedeværende med bl.a. gode råd i forbindelse med ansøgning om særtransporttilladelser og informationsmuligheder som “udskrift for særtransporter” og “sommervarme belægninger”.
Slag i luften fra Arbejdstilsynet
Styregruppeformanden havde dog også medbragt knubbede ord til en anden offentlig aktør, nemlig Arbejdstil-
synet, som på kranområdet ifølge formanden kom med “et slag i luften” uden nogen begrundelse, nemlig reglen, der trådte i kraft den 1. juli 2022 med krav om, at alle kraner over otte t/m skal gennemgå et tiårs eftersyn. - Vi har et udmærket årligt eftersyn af kranerne, og et tiårs eftersyn forventes ikke at højne standarden. Tværtimod bliver det bare yderligere et konkurrenceforvridende element, og det vil i stedet medføre værdiforringelse af lastbilkraner, der nærmer sig de ti år. DTL Kran Blok Erfa ville hellere have krav om certificering af servicevirksomhederne, der udfører det årlige eftersyn. Det forventes heller ikke at forbedre uheldsstatistikken, eftersom de fleste uheld med kraner ofte skyldes uheldige bundforhold dér, hvor kranen er stillet op eller direkte betjeningsfejl. Branchen forventer ikke, at der findes tilstrækkeligt med servicemuligheder for at få alle kraner, der er ti år eller mere, gennem et sådan eftersyn inden for dette år, fastslog Jesper Thorning.
Genvalg til styregruppemedlemmer
Der var genvalg til de medlemmer, der var på valg i styregruppen i DTL Kran Blok Erfa, som derfor fortsætter uændret med formand Jesper Thorning, DSV Transport A/S, næstformand Mark Kristensen, Tage Kristensen A/S, styregruppemedlemmerne Aleks Frank, Redning Danmark, Fredericia A/S, Jan Kjelgaard, AVAS Aalborg Vognmandsforretning A/S, Morten Gade, Knud Gade A/S samt suppleanterne Bo Anker Schou, BAS Kraner A/S, Jan Petersen, EASY Transport ApS og Majbrit Hald Christensen, Lastbilcentralen A/S. Udover Vejdirektoratet holdt Færdselsstyrelsen oplæg, ligesom seniorøkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv stod for et indlæg om udsigterne for dansk økonomi og de vigtigste eksportmarkeder. Der var 56 deltagere til årsmødet. ■
DTL Kran Blok Erfas styregruppe. Fra venstre: formand Jesper Thorning, Bo Anker Schou, Jan Petersen, Majbrit Hald Christensen, Morten Gade og Mark Kristensen. Aleks Frank og Jan Kjelgaard var også til stede, men ses ikke på billedet. Foto: Ove Holm.
Vejdirektoratets udstedelse af særtransporttilladelser fik et positivt skudsmål, da DTL Kran Blok Erfa holdt årsmøde i Odense i slutningen af januar.
Søer står da op under kørslen
Morten Bach Sørensens beretning. Her fremgik det, at DTL Dyr har fulgt tilblivelsen af forslaget nøje og bl.a. selv har direkte kontakt til EU-Kommissionen og gennem den internationale vognmandsorganisation IRU. På dansk niveau er der samarbejde med andre brancheforeninger og interessenter på området.
DTL Dyrs mærkesager i forbindelse med transportforordningen er justering af ansvaret for transportegnethed og ophævelse af kravet om kønsmæssig adskillelse af kønsmodne dyr.
Står slagtesøer op under transporter? Svaret er ja, hvis du spørger på universiteterne. Nej, hvis du spørger transportørerne.
Spørgsmålet kom op på DTL Dyrs seminar om forskning i dyretransporter, som løb af stablen i forlængelse af foreningens generalforsamling og gav et interessant clash mellem de stringente forskere og forsamlingen af praktikere.
- Jeg har kørt med søer i 35 år, og fem minutter efter afgangen, så ligger de ned. Hver gang, sagde en vognmand til forsamlingens bekræftende morskab.
Han blev ikke modsagt af oplægsholderen, seniorforsker Mette Herskin fra Aarhus Universitet.
- Du har sikkert ret. Jeg refererer blot til en konkret undersøgelse og i den, stod søerne altså op. Det viste resultaterne, sagde hun.
Forskerne var indbudt for at fortælle om en anden undersøgelse, som de i 2020-2021 gennemførte med hjælp fra et par af DTL Dyrs medlemmer, Lars Rosgaard fra Rosgaard A/S ved Viborg og Niels Jeppesen fra Bette Gris ApS i Thy. Undersøgelsen, som Aarhus Universitet lavede for Fødevareministeriet, skulle fastslå, hvorvidt etagehøjderne på dyretransporterne har indflydelse på dyrenes velfærd under transporterne. Der blev målt på ilt, CO2-indhold og temperaturen hos dyrene samt på deres indbyrdes adfærd under transporterne.
Resultaterne, der indgår i revisionen af transportforordningen i EU, blev beskrevet i DANSKE VOGNMÆND nr. 2, 2022, og de kom som en lettelse for mange dyretransportører, da de ikke giver anledning til at foretage ændringer i de dyre opbygninger, som et dyretransportvogntog består af i dag.
Sammenhængen mellem forskning og lovgivning gav anledning til en livlig debat mellem forskere og dyretransportører.
Reform af transportforordningen
Inden seminaret holdt DTL Dyr generalforsamling. Og netop EU-Kommissionens kommende forslag til forordning om transport af dyr fyldte en del i formand
I efteråret arrangerede DTL Dyr en studietur for Socialdemokraternes dyrevelfærdsordfører Anders Kronborg, som fik lejlighed til at se en aflæsning på Danish Crowns slagteri i Holsted. Anders Kronborg erklærede i forbindelse med studieturen, at han gerne vil hjælpe DTL Dyr med at skabe forståelse for behovet for at tilpasse ansvarsfordelingen for transportegnethed.
DTL har skrevet til den nye fødevareminister Jacob Jensen og inviteret ham til dialogmøde om dyretransport.
DTL Dyrs huskeliste til ”Det gode vaskested”
Formanden kom også ind på, at nogle af DTL Dyrs medlemmer har oplevet udfordringer med at leve op til Fødevarestyrelsens krav til vask og renhed af køretøjer. Problemet er en kombination af en yderst nidkær kontrol fra Fødevarestyrelsens side og utilstrækkelige vaskefaciliteter ved nogle samlestalde og slagterier. Som opfølgning på sidste års generalforsamlings ønske om, at DTL Dyr skal være mere udfarende i sagen, har DTL Dyr været i dialog med Fødevarestyrelsen og kunne på generalforsamlingen præsentere en huskeliste med inspiration til slagterier, samlesteder og vognmænd, der ønsker at etablere eller renovere gode vaskesteder, der giver mulighed for vaske køretøjer, så man kan leve op til kravene. ■
DTL Dyrs bestyrelse fra venstre: Tage Fjord Ørskov (næstformand), Morten Bach Sørensen (formand), Niels Jeppesen, Allan Vintrup Hansen og Carsten Møibæk Nielsen.
Forskere fra Aarhus Universitet underholdt med deres forskningsprojekt om grisevelfærd under transporter, da DTL Dyr holdt seminar sidst i januar.
Fra kørsel til faktura med få klik
Vognmand Jakob Andreasen sparer tid med nyt system, der giver overblik over al kørsel i virksomheden i realtid og lader ham fakturere hurtigt og nemt uden papirlapper og tastearbejde.
Thomas Rumph [tru@dtl.eu]verblik og tid.
Det er de to ting, som vognmand Jakob Andreasen forklarer, han har fået mere af, siden han i 2022 begyndte at bruge et nyt system, DORA, til at holde styr på alle ordrer, kørsel og fakturering. Og særligt afregningen med kunderne er blevet lettere.
- Jeg bruger meget mindre tid på fakturering i dag end tidligere. Fx sidder jeg ikke og skriver ordren ind igen, inden jeg skal fakturere, forklarer han og viser på sin pc-skærm hjemme i Nørre Alslev på Falster, hvordan det web-baserede system fungerer.
Her figurerer alle hans lastbiler og chauffører, som vognmanden kan indsætte på de ordrer og ture, han måske har oprettet samme morgen. Når chaufføren via en app fra sin egen telefon om eftermiddagen melder, at godset er leveret til modtageren, kan Jakob Andreasen med få klik gå direkte til fakturering uden som tidligere at skulle indtaste ordreoplysningerne igen i sit økonomiprogram.
- Man indsætter bare prisen, når man opretter ordren, forklarer han om processen.
Han har brugt DORA-systemet i et halvt år og er meget tilfreds.
- For en vognmand som mig med egne kunder og som ikke har sin egen, store administrationsafdeling gør tidsbesparelsen og overblikket en stor forskel, siger Jakob Andreasen, der også selv kører en del af det gods, som er virksomhedens væsentligste kørselstype.
- DORA tager udgangspunkt i vognmandens behov fremfor at være et økonomiprogram, der så er udviklet til at kunne håndtere disponering, siger han.
Springer papirlapper og telefonopkald over
Hos DORA Nordic, som står bag systemet, forklarer Key Account Manager Thomas Lund, at virksomhedens løsning netop skal gøre vognmandens hverdag nemmere.
- Vi har selv erfaring som disponenter og ved, hvordan tingene hele tiden ændrer sig i hverdagen. Målet er, at det skal være nemt at lave ændringer, fx når der skal sendes besked til chaufføren. Det skal foregå hurtigt og smidigt og med få klik, forklarer han og giver et eksempel på, hvor DORA kan gøre arbejdsgangen i vognmandsvirksomheden hurtigere.
- Mange steder skal man stadig igennem en lang analog proces med forskellige dokumenter. Der er måske både en hvid lap papir, en grå lap og en gul lap på samme ordre. I DORA springer vi en tre-fire arbejdsled over. Når informationen først er tastet ind, skal den ikke genindtastes, siger han.
- Og så prøver vi at hjælpe vognmanden med at fjerne overflødig “støj” som fx telefonopkald mellem ham og chaufføren. Med vores system kan vognmanden sende informationen digitalt til chaufføren, og så kan vi fjerne 40 procent af telefonopkaldene.
Han forklarer, at DORA lægger vægt på, at løsningen skal være tilgængelig for vognmanden, også når han selv sidder i førerhuset.
- Det er nyt, at en vognmand som Jakob Andreasen kan sidde og styre sin kørsel og fakturere med iPad og ikke er afhængig af at sidde ved computeren. Det kan han jo ikke i lastbilen. ■
- Jeg bruger meget mindre tid på fakturering i dag end tidligere, siger en tilfreds vognmand Jakob Andreasen om DORA-systemet.
DTL – DANSKE VOGNMÆNDS GENERALFORSAMLING 2023
I henhold til vedtægterne for DTL – Danske Vognmænd (DTL) meddeles hermed, at DTL’s ordinære generalforsamling afholdes:
Lørdag den 13. maj 2023 kl. 10:00 på DFDS Crown Seaways (Oslo-båden)
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Forelæggelse af årsberetning til godkendelse
3. Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse
4. Valg af fem bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse
5. Valg af to revisorer og suppleanter for disse
6. Fastsættelse af kontingent
7. Indkomne forslag
8. Eventuelt
Der skal vælges fem bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse
Bestyrelsesmedlem
Suppleant Opstillet af Martin Danielsen, formand (Odense) Torben Andersen (Tommerup) Fyns Vognmandsforening
Jens H. Petersen, næstformand (Hanstholm) Jørgen Buhl (Hasselager) Thy Vognmandsforening
Kristian Skov Petersen (Taastrup) Jens-Ole Larsen (Slagelse) Region Special
Ole Bang Jensen (Haderslev) Kenneth Jakobsen (Kruså) Sønderjyllands Vognmandsforening
Lars Andersen (Næstved) Michael Palle (Næstved) Næstved Vognmandsforenings
Valgbar til posten som bestyrelsesmedlem samt suppleant er indehavere af eller ledende medarbejdere i en medlemsvirksomhed. Kandidatforslag til bestyrelsen skal være DTL i hænde senest den 15. marts 2023. Forslaget skal være ledsaget af et suppleantforslag til den pågældende post.
Ved nyvalg skal forslaget være ledsaget af en skriftlig villighedserklæring fra den pågældende kandidat om, at denne vil modtage valg. Villighedserklæringen kan hentes på DTL’s hjemmeside: www.dtl.eu
Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være DTL i hænde senest 15. marts 2023, gerne via e-mail: dtl@dtl.eu eller på adressen DTL, Grønningen 17., mezz. 1270 København K. Forslag til behandling på dagsordenen må gerne være ledsaget af en kort begrundelse for forslaget.
København, februar 2023
Martin Danielsen
Erik Østergaard Formand Adm. direktør
HIMMERLANDS VOGNMANDSFORENING
Himmerlands Vognmandsforening afholder ordinær generalforsamling
på
Teater Restauranten, Teatertorvet 1, 9500 Hobro
Lørdag den 25. marts 2023
kl. 14.00
Fra kl. 14.00 vil der blive serveret kaffe, øl og vand + diverse.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Ib Vestergaard, formand
HOBRO VOGNMANDSFORENING
Hobro Vognmandsforening afholder ordinær generalforsamling på
Bies Bryghus, Adelgade 26, 9500 Hobro
Lørdag den 4. marts 2023
kl. 13.00
På foreningens vegne
Elo Østergaard Eliasen, formand
SØNDERJYLLANDS VOGNMANDSFORENING
Sønderjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Agerskov Kro, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov
Tirsdag den 14. marts 2023 kl. 18.00
Program:
Kl. 18.00 Ordinær generalforsamling Efter generalforsamlingen vil der blive serveret aftensmad.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor: c/o DTL Region Syd, Transitvej 10, 7100 Vejle, eller pr. mail bgs@ dtl.eu med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.
På foreningens vegne Ole Bang, formand
NORDJYSK VOGNMANDSFORENING
Nordjysk Vognmandsforening afholder ordinær generalforsamling på
Scandic Aalborg Øst, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg
Lørdag den 11. marts 2023 kl. 9.30
Vi starter med morgenmad og efter generalforsamlingen vil der være buffet.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Henrik Jørgensen, formand
KØGE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENING
Køge og Omegns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Cafe Vallø Golf, Køgevej 87, 4600 Køge
Fredag den 24. marts 2023 kl. 18.00
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før
FYNS VOGNMANDSFORENING
Fyns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Fangel Kro, Fangelvej 55, 5260 Odense S Lørdag 25. marts 2023 kl. 10.00
Fra kl. 9.30 vil der blive serveret rundstykker, kaffe eller te.
Efter generalforsamlingen vil der blive serveret en frokost, samt et indlæg fra Frank Davidsen.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor: DTL Region Syd, Transitvej 10, 7100 Vejle, eller på mailadressen bgs@dtl.eu, med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.
På foreningens vegne Kim Vermø, formand
generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne Niels Andreasen, formand
SYDØSTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING
Sydøstjyllands Vognmandsforening holder generalforsamling på
Hotel Severin, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart
Lørdag den 15. april 2023 kl. 10.00
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne Per Rasmussen, formand
RANDERS & OMEGNS VOGNMANDSFORENING
Randers & Omegns Vognmandsforening afholder ordinær generalforsamling hos
Master Bowl, Mariagervej 139, 8920 Randers
Lørdag den 11. marts 2023 kl. 14.00
Generalforsamling ifølge vedtægter, dagsorden tilsendes cirka en måned
før generalforsamlingen. Thomas Lund fra Dora kommer og holder et indlæg om firmaets produkt. Efter generalforsamlingen serveres kaffe, efterfølgende er der bowling og afslutning med buffet.
På foreningens vegne
Brian Damsgaard Jensen, formand
VESTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING
Vestjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Hotel Scandic Regina, Fonnesbechsgade 20, 7400 Herning
Lørdag den 4. marts 2023, kl. 10.00
Fra kl. 9.00 vil der blive serveret rundstykker, kaffe og te. Efter generalforsamlingen vil der blive serveret frokost.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor: DTL Region Midt/Nord, Transitvej 10, 7100 Vejle eller på mailadressen: vvf@dtl.eu med en kort motivering, senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. Der arrangeres "dametur" for påhæng - detaljer følger senere. Om aftenen afholdes der fest, ligeledes på Scandic Regina, hvor der er mulighed for overnatning.
På foreningens vegne
Carsten Dyreborg, formand
VOGNMANDSLAUGET
Vognmandslauget afholder ordinær laugforsamling på
Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K Torsdag den 23. marts 2023 kl. 18.00
Der vil være spisning efter laugsforsamlingen.
Tilmelding sker pr. mail til info@ vognmandslauget.dk med angivelse af navn og virksomhed. Medlemmer af Vognmandslauget skal også angive medlemsnummer. Medlemmer er velkomne til at medbringe en gæst til laugsforsamlingen.
Bekræftelse, dagsorden og regnskab for 2022 udsendes senest seks dage inden laugsforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet skal, jf. § 14 i Laugsartiklerne, indsendes skriftlig med en kort motivering inden udgangen af februar måned 2023. Vi opfordrer medlemmer til at opstille som kandidater til laugsbestyrelsen. Er du interesseret i at opstille, tag da kontakt til sekretariatet herom.
På Vognmandslaugets vegne Henrik Tofteng, oldermand
VOGNMANDSFORENINGEN VENDSYSSEL
Vognmandsforeningen Vendsyssel afholder ordinær generalforsamling på
Hjørring Kro, Birthesvej 2, 9800 Hjørring
Lørdag den 18. marts 2023 kl. 10.00
NÆSTVED VOGNMANDSFORENING
Næstved Vognmandsforening afholder ordinær generalforsamling hos
Frede Andersen & Søn A/S, Uglehøjvej 2, 4700 Næstved Lørdag den 25. marts 2023 kl. 09.00
Fra kl. 9.00 vil der blive serveret rundstykker, kaffe og te. Efter generalforsamlingen vil der blive serveret frokost.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 21 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Michael Palle, formand
Dagen starter med kaffe og rundstykker kl. 10:00. Kl. 12:00 vil der være spisning.
Tilmelding til generalforsamling senest d. 1.3.2023 til info@allogistik.dk Kl. 13:00 er der indlæg ved Kim Tatt, DTL, om arbejdstid og køre- og hviletid. Dette indlæg er både for vognmænd og chauffører. Tilmelding til køre- og hviletidsindlæg senest d. 1.3.2023 til info@allogistik.dk
På foreningens vegne Anders Lauritzen, formand
NORDRE BIRKS VOGNMANDSFORENING
Nordre Birks Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Skævinge Kro, Jernbanevej 1, 3320 Skævinge Lørdag den 18. marts 2023 kl. 11.00
Efter generalforsamlingen vil der blive serveret frokost.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før general-
forsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne Henrik Kristiansen, formand
DTL LANDER TO NYE SAMARBEJDSAFTALER
DTL’s medlemmer kan nu se frem til nye fordelagtige medlemstilbud: Hjælp til kundetjek og erhvervstelefoni med rabat.
I sidste måned kunne DTL præsentere en fornyet samarbejdsaftale med Circle K med rabatter osv. Nu er DTL’s ansvarlige for kommercielle samarbejdspartnere, underdirektør Frank Davidsen, klar med to nye samarbejdsaftaler. Den ene tilbyder medlemmerne hjælp til at tjekke kunder, den anden tilbyder erhvervstelefoni med rabat.
- Jeg er godt tilfreds med de to aftaler, som kan lette dagligdagen for vores medlemmer. Jeg skal opfordre medlemmerne til at undersøge, om det ikke er en ide at benytte sig af tilbuddene, siger Frank Davidsen.
TJEK DINE KUNDER MED CREDITRO
Kæmper du med dårlige betalere? Frygter du svindlere og konkursfirmaer? Så skulle du overveje at entrere med DTL’s nye samarbejdspartner, Creditro, som er en del af Visma-koncernen.
Med aftalen får du til en særlig favorabel pris adgang til automatisk kreditvurdering af potentielle kunder i Skandinavien. Med Creditro kan du også undgå de fleste svindlere. Endelig overvåger Creditro dine kunder og varsler dig, hvis en konkurs er under opsejling. I 2021 forudså Creditro 4.672 ud af 7.189 konkurser.
Creditros løsninger samler alle offentligt tilgængelige informationer om et selskabs regnskab, bestyrelsesmedlemmer og ændringer, sammenhæng med andre selskaber osv. under ét.
Læs mere på https://landing.creditro.com/da/dtl
FÅ RABAT PÅ ERHVERVSTELEFONI
DTL har netop indgået en samarbejdsaftale med erhvervstelefoniselskabet Relatel. DTL-medlemmer, der skifter deres telefonileverandør ud med Relatel, kan spare op til 25 procent på udvalgte produkter.
Relatel har et indgående kendskab til transportbranchen. Således bruger 700 vognmænd foruden DTL selv Relatel. Hos Relatel kan vognmænd få både et hovednummer og et mobilabonnement eller mobilt bredbånd.
Dette får man med Relatel:
• Adgang til Danmarks bedste netværk på TDC NET.
• 5G med i alle pakker.
• Produkter både med og uden binding.
Hør mere om medlemstilbuddet på 71 99 99 50, skriv til inbound@relatel.dk eller læs mere på: https://www.relatel.dk/partner-dtl.
80 TIL MEDLEMSMØDE
Der var fulde huse, da Sjællands Vognmandsforening i begyndelsen af januar afholdt medlemsmøde hos Scania Danmark A/S i Ishøj. Op mod 80 medlemmer var mødt op, og de fik en rigtig god aften ud af det.
Scania Danmark fortalte bl.a.om virksomhedens leasing- og forsikringsløsninger og om Scanias Driver Academy, hvor chauffører kan blive undervist fx i energirigtig kørsel. Endelig fortalte Scania om de el-, hybrid- og plug-in hybrid-løsninger, som Scania tilbyder.
ZBC, som har erhvervsskoler over det meste af Sjælland, fortalte de tilstedeværende om kurser, efteruddannelse og lærlinge 2023 og om mulighederne for at få en Full Service-aftale med ZBC.
DIPLOMUDDELING I THY VOGNMANDSFORENING
I midten af januar afholdt Thy Vognmandsforening diplom-brunch i Thisted. Her blev ni chauffører æret med enten guld-diplom for ti års eller sølv-diplom for fem års tro indsats i en af medlemsvirksomhederne i foreningen. Med diplomet følger foreningens slipsenål og revers-pin.
Modtagerne er fra venstre: Brian Nissen (guld), Rasmus Svalgaard Thomsen (sølv), Frederik Behrmann Stentoft (sølv), Christian Skelbæk Andersen (sølv), alle fire fra Tage Kristensen A/S, Hanstholm, herefter Anders Henriksen (guld), Thomas Pedersen (guld), Brian Munk Thomsen (sølv) og Claus Harbo (guld), alle fra Hanstholm Container Transport. Bagerst Jesper Pedersen, Sjørring Vognmandsforretning, der får guld-diplom. Til højre i billedet står næstformand Mark Kristensen fra Thy Vognmandsforening. NMM
VELKOMMEN
VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER
Nordjysk Vognmandsforening
Nordic MV ApS
Lerumbakken 16
9400 Nørresundby
Vestjyllands
Vognmandsforening
System Transport A/S
Transportcenter Alle 19-21
7400 Herning
Sjællands Vognmandsforening
Gustav Hansen
Haslevvej 143 4100 Ringsted
Storstrøms
Vognmandsforening
Stensby Transport ApS
Stensbyvej 24B
4773 Stensved
Skive og Omegns
Vognmandsforening
Roslev
Vognmandsforretning ApS
Nørremarksvej 17 7870 Roslev
DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING
SHT Transport A/S
Jættevej 13 4100 Ringsted
Stensby Transport ApS
Stensbyvej 24B 4773 Stensved
Roslev Vognmandsforretning ApS
Nørremarksvej 17 7870 Roslev
Morten S. Vedsted
Kippingevej 11
4840 Nørre Alslev
BLIV EN VINDER MED HAMMAR
+ Løfter og transporterer last helt op til 45 ton
+ Høj fleksibilitet og mobilitet - ét køretøj og én fører til både løft og transport
+ Verdens største producent af sideloaders – 100 % produceret
i Sverige
+ Sideloaders med lang levetid og høj videresalgsværdi
+ Stort sortiment med løsninger til netop dit behov
+ Laveste egenvægt på markedet
www.hammarlift.com
På vejen med TVS
- En podcast af TungVognsSpecialisten ApS
Lyt til episoder som:
"Tungvognskontrol set med politiets øjne"
”Arbejdstidsdirektivet & Arbejdstidsreglerne”
”Hvordan bør du bruge en Takograf?”
"Hvad er en Virksomhedskontrol?"
"Introduktion af TungVognsSpecialisten og Tacho Online"
Du finder podcasten på nedenstående app's: