DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 10, oktober 2021

Page 36

DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER

HENRIK LUND KRISTIANSEN NY FORMAND I NORDRE BIRK Vognmand Henrik Lund Kristiansen fra Hundested blev valgt til formand for Nordre Birks Vognmandsforening og afløser den hidtidige formand gennem 14 år, Ole Frederiksen. Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Nyvalgt formand Henrik Lund Kristiansen (th.) og afgående formand Ole Frederiksen fra Nordre Birks Vognmandsforening.

Frederiksen-dynastiet slut. Sådan formulerede Ole Frederiksen, afgående formand for Nordre Birks Vognmandsforening, det faktum, at det efter 41 år i bestyrelsen, heraf de 14 som formand, var slut. - Min far Gunnar Frederiksen sad i Nordre Birks bestyrelse i 24 år. Tilsammen har vi været bestyrelsesmedlemmer i 65 år. Altså mere end halvdelen af foreningens 125 år lange historie, sagde han, der hverken genopstillede til bestyrelse eller formandspost, i sin sidste beretning til generalforsamlingen i Nordre Birk.

- Efter mange år i organisationsarbejdet har jeg besluttet at stoppe. Lysten er der stadig, men min fødselsdato sætter sine begrænsninger. Nogle påstår, at jeg opfatter Nordre Birk som mit barn. Det er ikke helt forkert, men nu vil jeg overlade ansvaret for den videre opdragelse og udvikling til min efterfølger og bestyrelsen, sagde Ole Frederiksen, der efterfølgende blev udnævnt til æresmedlem af vognmandsforeningen. Ny formand blev vognmand Henrik Lund Kristiansen fra Hundested.

Inden da fik Ole Frederiksen lejlighed til at glæde sig over, at der langt om længe er kommet skred i udviklingen af infrastrukturen i det nordsjællandske. Passage over Kronprinsesse Marys Bro bliver gratis fra næste år, og motorvejene til henholdsvis Frederikssund og Hillerød bliver færdiggjort som en del af Folketingets store infrastrukturaftale. - På DTL’s digitale generalforsamling i maj udtrykte jeg tilfredshed med, at regeringen var klar til at investere de nødvendige økonomiske midler i forlængelsen af Frederikssundmotorvejen og af Hillerødmotorvejen. Det lød næsten for godt til at være sandt. Heldigvis blev jeg positivt overrasket, sagde han, der lidt senere også kommenterede den grønne omstilling: - Vores røde bøffer skal erstattes med plantefrikadeller, selv om vores samlede CO2-udslip højst kan måles i promiller på den internationale klimaskala. Til gengæld kommer det til at koste danske vognmænd udgifter i den helt store skala. Vi taler så meget om bæredygtighed. Og vi vognmænd vil gerne medvirke til bæredygtighed. Men forudsætningen er, at vognmændenes økonomi også er bæredygtig. ■

Skriv til seren@seren.dk eller ring i dag på 71 99 71 50 Som kunde hos Serén får du tryghed for uvildig og individuel rådgivning: Gennemgang af afkast og alle omkostninger

LÅNEOVERVÅGNING

Få adgang til alle produkter = øget afkast muligheder

Vi kan - som de eneste i Danmark - også inddrage låneovervågning!

Samlet formueovervågning - Pension, bolig og realkredit

www.serenfinancials.dk

Forhør dig om seniorrådgivning fra du er 55 år

36 | DANSKE VOGNMÆND | OKTOBER 2021


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.