Læs om vognmand Per Christensen, der fik sit vinterberedskabshonorar med DTL's mellemkomst, efter Ringsted Kommune ikke ville betale. Dyretransportør Lars Rosgaard er kras i sin kritik af Fødevarestyrelsen, som han bl.a. mener er magtfuldkommen. Læs om udstedelsen af tilladelser til særtransporter i Sverige, hvor det i modsætning til i Danmark går hurtigt og gnidningsfrit. Læs også om kranbilsvognmanden som appellerer til politikerne om at give en fair frist til vognmændene for at overholde miljøzonereglerne og samtidig kunne bruge deres milliondyre speciallastbiler. Og i den tekniske afdeling har vores testkører prøvekørt den nye DAF XF 480, ligesom DANSKE VOGNMÆND var med i juryen, da Årets Varebil 2020 blev kåret. Derudover kan du bl.a. læse om de generalforsamlinger i foreningerne, som blev udskudt i foråret under coronanedlukningen.