→→
TEKNIK // ÅRETS VAREBIL 2020
HYBRIDBIL BLEV ÅRETS VAREBIL 2020 Ford Transit Custom Plug-In Hybrid vandt prisen som Årets Varebil 2020. VW Transporter og Nissan NV3000 kom ind som nummer to og tre. DANSKE VOGNMÆND var med til at uddele prisen. Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
I
de blindes rige er den enøjede konge, siger et gammelt ordsprog. Når ordsproget passer fint på årets konkurrence om at blive Årets Varebil 2020, hænger det sammen med, at feltet var noget tyndt og uden de store nyheder. Bortset fra vinderen, som var eneste egentlige nyhed, nemlig Ford Transit Custom Plug-In Hybrid (PHEV). Den vender vi tilbage til.
Fine biler på 2. og 3. pladsen To superfine men ganske traditionelle varebiler besatte 2. og 3. pladsen, nemlig VW Transporter T6.1 og Nissan NV300.
32 | DANSKE VOGNMÆND | OKTOBER 2020
Blæser man den politiske korrekthed og klimaet et stykke, er Folkevognen feltets bedste bil efter Deres udsendtes mening. Testbilen er topudstyret med automatgear (DSG) og 150 HK dieselmotor. Den er vel- og letkørt, førerpladsen er tæt på ideel, og man sidder som i en Passat (næsten). Den vil varebilschaufføren garanteret elske at arbejde i. Problemet er bare, at herligheden koster over 300.000 kroner. Den fås dog i mere skrabede udgaver helt ned til knap 180.000 kroner. Næsten lige så god var fornemmelsen af Nissan NV300. En gedigen og velkørende varebil og i den testede udgave med et fint dobbeltkoblings-auto-