DEN GODE JUNIORGREN
EN ANDERLEDES TUR
INSPIRATION: TAG PÅ HIKE MED JUNIORERNE En af de bedste oplevelser, I kan give juniorerne, er at vandre og finde vej på egen hånd. Når vi går, oplever vi naturen i roligt tempo, vi træffer beslutninger og finder retning, vi laver fejl og lærer af dem – og ikke mindst, så er vi sammen på en anden måde end i hytten. TEKST LEON SINDBJERG OG LOTTE KOLD, 1. RY FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN
Til overvejelse i juniorledelsen • Hvad, tror I, er den bedste hike, jeres juniorer har været på? Hvad gjorde den god? • Hvad er vigtigst for jer i en hike: Distance? Naturen? Lejrpladsen? Orientering? Aktiviteter undervejs? • Hvordan kan I sørge for, at alle jeres spejdere – trods forskelligheder – bliver tilpas udfordret af jeres næste hike?
34
• En hike kan laves på utallige måder – hvilke måder vil I gerne prøve af med jeres spejdere det næste år?
A
t hike kan gøres på adskillige måder i junioralderen. Spejderne kan gå efter kort, Google Maps eller SMS’er fra lederne. De kan gå i skov, langs stranden eller sågar i byen. De kan tage på hike med eller uden ledere. I vores gruppe har vi valgt, at en hike er en vandretur med minimum en overnatning. Og så har vi valgt at prioritere orienteringselementet. Det vil sige, at udfordringen ikke nødvendigvis ligger i at gå meget langt og med oppakning, men i at gå efter kort og i at få samarbejdet til at fungere uden en voksen. Learning by doing Selvom vores juniorer ofte træner med kort og kompas på møderne, er det først, når de står i den store natur, at de rigtigt får det ind under huden, og det giver mening. Samtidig har vi erfaret, at trods træning på møderne, kan spejderne ikke altid overføre deres viden og færdigheder til ukendt terræn. Derfor får de udleveret en rutebeskrivelse sammen med kort og kompas, når de skal afsted. En af patruljens spejdere har desuden en telefon med, så de kan ringe til os, hvis der fx opstår tvivl om vejen. I løbet af et døgn på hike har spejderne til gengæld gjort så store erfaringer med deres egne kortevner, at de har en helt anden tiltro til, hvad de egentlig kan.
Plads til at fejle En patrulje begyndte engang deres hike med at vende kortet forkert! Da de nåede en å, opdagede de deres fejl. Telefonen blev brugt til at kontakte lederne, og vi kunne lede dem tilbage på rette spor: Med vores kort, og spejdernes beskrivelse af, hvad de kunne se, kunne vi fortælle, hvor de var. Første gang, vi sendte et hold juniorspejdere afsted på hike, kørte en af lederne i alt 200 km for at lede fire patruljer på rette vej – sådan lidt på skift. Selvom en af patruljerne gik 7-8 km forkert, var humøret højt. Måske skyldes det også chokoladekiksene, der sammen med førstehjælpsgrej, telefon, kort og kompas er en fast del af patruljens udleverede hikeudstyr? Sådan laver vi hike Vores hikes ligger ofte på sommerlejre. Ledernes forarbejde ligger i at gennemgå/ cykle/køre hikeruten igennem og lave en beskrivelse af turen. På selve hiken er der frokostpause undervejs, som vi ledere sørger for. Da spejderne ikke går med rygsæk, kører vi desuden deres overnatningsudstyr ud til den lejrplads, som hiken går til, hvor både vi og spejderne sover. Vi ledere i gruppen har selv haft fantastiske hikeoplevelser som spejdere, og vi forsøger at give vores juniorspejdere samme glæde ved hike, men i en version tilpasset nutidens spejderarbejde. Her er de overvejelser, vi har gjort os, før vi sender spejderne afsted. • Spejderne skal have en god patruljeoplevelse, og de skal opleve, at de kan bruge et kort til at finde vej, et sted de ikke har været før. • Udfordringen skal passe til spejdere på 1012 år – det skal være en fysisk og psykisk udfordring, de kan holde til. • For os er orienteringsdelen og patruljesamarbejdet i centrum. Derfor sørger vi for, at spejderne får god mad på turen. Vi kører også deres bagage, sover samme sted som patruljerne, og så laver vi hikehyggepakker og giver spejderne mulighed for at komme i kontakt med os undervejs.
