Den gode juniorgren by Det Danske Spejderkorps

DEN GODE JUNIORâ&#x20AC;&#x201D; GREN

EN GUIDE TIL JUNIORLEDERE

DEN GODE JUNIORGREN

INDHOLD

03 Intro 04 Juniorerne: Mellem barndom og ungdom 06 Den gode juniorledelse: Tips og tricks 10 Man bliver aldrig for gammel til at lege 12 God mødeplanlægning 16 Spejdermetoden i juniorgrenen 18 Kom ud: Friluftsliv med juniorerne 21 Guide: En succesfuld sommerlejr 22 Fantasirammer: Ny gejst til klassiske aktiviteter 22 Spejdermetoden: Udvikling uden lektier 24 Madlavning: Den oversete superaktivitet 26 Sådan skaber du ægte medbestemmelse 28 Apps og skærmtid: Digitale muligheder med juniorerne 30 Guide: Tag på tur! 34 Sådan tager vi på hike 36 Lad mærkerne hjælpe dig 38 Send dine juniorer på PUF 40 Samfundsengagement: At gøre en forskel 42 Tæt på juniorernes udvikling 44 Spejderlov og -løfte: Vores værdier 46 Succesaktiviteter på falderebet

DEN GODE JUNIORGREN

En guide til juniorledere Ansvarshavende redaktør Peter Tranevig, pt@dds.dk Redaktion Jette Rasmussen Christine Qvist Troels Forchhammer Peter Maul Magnus Lihn Frederik Sandø Jonathan Andersen Signe Vithner Morten Hatting Voltelen Leon Sindbjerg Lotte Kold Helene Nissen Breddam Martin Duus Ea Forchammer

Forsidefoto Morten Hatting Voltelen Fotografer Morten Hatting Voltelen Gustav Utke Kauman Jens Thybo

Layout Rasmus Nyboe, OTW A/S Tryk Reklame Tryk Oplag 1.500 1. udgivelse 2020 Find mere inspiration og flere tips til at være spejderleder på dds.dk

INTRO DEN GODE JUNIORGREN

KÆRE JUNIOR— LEDER

om juniorleder er det en evig kilde til glæde og forundring, hvor meget der kan ske på to år. Hvor meget vores spejdere vokser – fysisk og personligt – fra de træder ind i juniorfællesskabet, og til de er klar til at rykke op i troppen. I dette hæfte får du og dine medledere en række tips, værktøjer og inspiration til at give spejderne mest muligt med videre fra de to år, de er i juniorgrenen. I hæftet er der både prioritereret teoretisk viden og praktisk erfaring. Du kan læse om dannelsesmål, og du kan få tips til digitale apps, du kan bruge på juniormødet. Du kan få tips til at tænke medbestemmelse ind på hvert møde, og du kan finde en opskrift til at lave is på trangia. Du kan både lære, hvorfor juniorerne behøver at brænde krudt af, og du kan finde konkrete aktiviteter til at klare opgaven. Du kan blive klogere på Spejdermetodens elementer i juniorhøjde, og du kan finde tidsplaner til at afholde næste hyttetur. Derudover indeholder de fleste artikler også refleksionsspørgsmål, som I kan tage op i juniorledelsen for at finde netop den vej, som er rigtig for jer, i juniorarbejdet. Vi håber, at magasinet kan inspirere dig og dine medledere til at lave noget fantastisk spejderarbejde med korpsets unge energibomber. God læselyst! Redaktionen

JUNIORERNE: MELLEM BARNDOM OG UNGDOM Juniorerne har en alder, hvor de hverken er små børn eller teenagere. De kaldes derfor også for ‘tweens’, da de er imellem (‘in between’) barndom og ungdom. De er store nok til at klare en masse praktiske ting selv, og har på mange måder deres energi rettet mod de store emner i livet. Samtidig sniger pubertetens hormonelle, fysiske og følelsesmæssige forandringer sig ind på dem.

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN OG GUSTAV UTKE KAUMAN

bstrakt tænkning giver muligheder Juniorernes måde at tænke på begynder i denne alder mere at ligne voksnes. Hvor yngre børn tænker konkret og relativt kortsigtet, så kan juniorerne begynde at tænke mere abstrakt og fremadrettet, ligesom de bliver bedre til at tænke i problemløsning. Dette giver nye muligheder for at inddrage dem i planlægningen af aktiviteterne. De kan nu deltage i at sætte mål – også når målet er lidt ude i fremtiden. Og juniorerne bliver dygtigere til at organisere og gennemføre det, de planlægger.

Hjernens udvikling skal fortsat stimuleres, og det er derfor vigtigt at give dem lov til selv at prøve at planlægge og gennemføre aktiviteter. Det kan i første omgang være at stå for en leg, for et kvarters aktivitet eller for indkøb til et måltid. Og så kan det godt være, at juniorernes planlagte aktivitet tager meget længere eller kortere tid end aftalt. Så må vi som ledere træde til og hjælpe. Særligt må vi hjælpe juniorerne med at lære af deres erfaringer, så planlægningen måske lykkes lidt bedre næste gang. De kan og vil virkelig meget De 10-12-årige ønsker at have medbestemmelse og sætte deres fingeraftryk på aktiviteter, de er med i. De begynder at være mindre egocentriske og mere gruppeorienterede og vil gerne lave noget sammen med andre. De kan se samspil og roller og har mulighed for at lære formelle værktøjer til fx planlægning, gennemførelse og evaluering af aktiviteter. Det er forskelligt fra gruppe til gruppe, hvor meget vi ledere giver juniorerne ansvar for. Men der er mange steder, hvor spejderne selv må planlægge og gennemføre en døgnhejk. Er du som leder utryg ved det, så start med en halv dags vandretur eller en dagshejk. Det vigtigste er, at juniorene oplever, at deres kompetencer tages alvorligt, og at I som ledere har tillid til dem og tør overlade en del af ansvaret til dem. Puberteten banker på døren Puberteten indtræder hos piger ofte i 10-11-årsalderen og hos drenge lidt senere, omkring de 12-14 år. For mange juniorer kan det være svært at håndtere de forandringer, det medfører. De står i et grænseland, hvor de langsomt er på vej væk fra barndommens trygge land, og ud i noget som de slet ikke kender. Det kan fx være svært at takle, at man som 10-årig pige netop har fået sin første menstruation, mens man på alle andre fronter stadig føler sig som et barn. Juniorerne er netop ‘in between’. Og derfor behøver de på den ene side at udfolde og udfordre alt det, deres krop og hjerne giver dem mulighed for, og på den anden side skal de have kæmpe voksenopbakning, når følelserne giver usikkerhed og utryghed ved fremtiden. Her må vi som ledere holde øjne og ører åbne og prøve at finde balancen mellem kærlige skub fremad og en rolig arm i ryggen.

BØRN I ALDEREN DEN GODE JUNIORGREN

Til overvejelse i juniorledelsen • Hvornår oplever I konkret, at jeres spejdere er spændt ud mellem barn- og ungdom?

Du er vigtig – og måske et forbillede Mange af de 10-12-årige dyrker idoler. Det kan være YouTubere, sportsstjerner, skuespillere eller sangere. De opleves som seje, har det rigtige outfit (hvilket i den alder begynder at fylde) og siger cool ting. Men tag ikke fejl: I en tid, hvor man begynder at kigge mod voksenalderen, bliver ‘rigtige’ og ‘helt almindelige’ voksne også ofte forbilleder. Her kan du som leder gøre en forskel. Hav modet til at vise mange sider af dig selv – både det, du er god til, og det, du arbejder med at udvikle. Hvis du samtidig udstråler, at du har det fint med begge dele, og det at være et nuanceret og ’helt’ menneske, så har du alle muligheder for at være et godt forbillede i en periode, hvor der skrues op for egen identitetsdannelse.

• Oplever I, at jeres spejdere reagerer mod ’barnlige’ aktiviteter som lege og særlige fantasirammer? Hvornår? Kan I justere på noget, som gør, at spejderne er med på aktiviteten? • Hvordan sikrer I den gode balance mellem at give spejderne udfordringer og tryghed? • Kan I overlade mere ansvar til juniorerne, end I gør i dag? Hvad vil det medføre af fordele og ulemper?

Fasthold legens elementer – men kald det gerne noget andet Juniorerne er mere gruppeorienterede end de mindre spejdere. I valget af venner prioriteres det derfor heller ikke kun, at man er god at lege med, men også hvordan man svinger socialt. Ja, faktisk er det også alderen, hvor det kan blive pinligt at lege med hinanden. I hvert fald hvis man kalder det for leg. Langt de fleste i junioralderen elsker dog stadig samspillet, energien og den fysiske aktivitet, der er i lege, bl.a. også fordi det er et genkendeligt og trygt rum. Så leg endelig en masse og på mange forskellige måder. Kald det noget andet, om nødvendigt, for at undgå modstand på det. Også andre traditioner fra tidligere kan med fordel fastholdes. Hvis I fx har tradition for godnatlæsning og putning, så overvej at fastholde den rutine, selvom mange juniorer måske dykker ned i posen, når du kommer for at give et klap på skulderen eller godnatknus. Juniorerne har i denne tid brug for, at nogle ting ikke forandrer sig – det gør dem trygge og får dem til at føle, at de hører til. Ligesom med alt andet er det dog op til en konkret vurdering af netop jeres juniorflok.

DEN GODE JUNIORGREN

ENDNU BEDRE LEDELSE

DEN GODE JUNIORLEDELSE: TIPS OG TRICKS Hvordan udgør I sammen en god juniorledelse? Et godt tip er, at I som ledere er åbne omkring jeres forskellige styrker og kompetencer. Så kan I bedre sætte dem i spil og tilbyde juniorerne et mangfoldigt spejderliv. FOTO GUSTAV UTKE KAUMAN

Forskellige kompetencer giver grundlag for bredt spejderarbejde Der findes mange forskellige opskrifter på den gode juniorledelse. Et fællestræk er dog, at det ofte er godt, hvis ledelsen består af ledere med forskellige egenskaber og udgangspunkter. Ingen leder kan nemlig alt alene, men tilsammen kan I rigtig meget. Ledere med forskellige kompetencer har størst sandsynlighed for at skabe et mangfoldigt juniorarbejde, som sikrer tilbud til alle juniorer og udviklingsmuligheder på mange områder. Jeres forskelligheder kan helt faktuelt være i alder, køn og spejdererfaring, men også i færdigheder, interesser og egenskaber.

Kortlæg jeres styrker, svagheder og motivation Som juniorledelse er det praktisk at være åben og bevidst om de forskellige styrker og interesser, I hver især bringer til torvs. Det hjælper jer med at planlægge juniortiden, fordele aktiviteter og forløb, og så fører det forhåbentlig også til større personlig tilfredsstillelse for jer alle, fordi I mere bevidst kan fordele opgaver efter, hvilken del af ledergerningen I hver især brænder for. Helt konkret kan I på et ledermøde lave en kort gennemgang af jeres profiler som ledere og på den baggrund lave et lille skema. Det kan desuden være et godt redskab, som nye ledere kan bruge til at få styr på, hvem der kan hvad. Eksempel på kortlægning af juniorledelsen Herunder er der et eksempel på en juniorledelse bestående af Ulla, Morten, Nikolaj og Sabine. Deres profiler kan kort beskrives således:

Ulla • 54 år, skolelærer • Mor til 3 voksne børn • Har været spejder siden minialderen • Er rolig og holder af planer og har overblik og struktur • Har styr på basale spejderfærdigheder og elsker alle former for kreative ’nørklerier’ • Er ikke god til: Vilde aktiviteter Morten • 39 år, tømrer • Far til en mini og en junior • Startede som leder, da den ældste var mini • Kan ‘alt’ med hænder og håndværk og er fx blevet kulsø-specialist • Har en tør humor og kan fortælle bålhistorier ud af det blå • Er ikke god til: At have flere ting i gang samtidig

Nikolaj • 23 år, studerende og klanspejder • Har været spejder i gruppen ‘altid’ • Er vild med ture og lejre og er specialist i lækker og anderledes bålmad • Tager på adventureløb og er meget inspireret af fantasirammer og kreative aktiviteter • Er ikke god til: At huske aftaler Sabine • 21 år, klanspejder, kæreste med Nikolaj • Har pga. studie og arbejde ikke tid til almindelige møder, men deltager på ture • Har en ‘skæv vinkel’ på de fleste ting og tager gas på ting, når de bliver for seriøse • Vil gerne vilde lege, men har også fin fornemmelse for juniorer der ‘hænger’ / er i problemer • Er ikke god til: Faste rutiner

En sådan juniorledelse har mange muligheder for at lave forskellige aktiviteter og understøtte forskellige juniorer og deres ønsker og udvikling. Måske er jeres ledelse helt anderledes sammensat? Uanset hvad er det en god idé at tydeliggøre, hvad I hver især er gode til, gerne vil lave, og hvordan I gerne vil udvikle jer fremadrettet. Det giver det bedste udgangspunkt for planlægning af jeres juniorarbejde.

DEN GODE JUNIORGREN

Tryghed og samvær En god juniorledelse er også én, der er afklaret omkring, hvordan vi tackler de svære situationer, der kan opstå til spejder. Skal vi lykkes med at skabe et trygt miljø, hvor spejderne kan udvikle sig, kræver det sunde og meningsfulde relationer. Det betyder, at vi som ledere lytter til juniorerne, og at vi er klar til at skride ind over for fx mobning og grænseoverskridende adfærd. Gør det derfor til en vane, at juniorledelsen – gerne sammen med resten af ledergruppen – regelmæssigt genbesøger korpsets samværspolitikker og tryghedsvejledning og herudfra tager en snak om, hvordan vi skaber sunde fællesskaber, hvor børn, unge og voksne trives. I denne forbindelse er der bl.a. udviklet en række dialogkort, som er ideelle at gennemgå som ledergruppe. Se mere på dds.dk/tryghed

→

DEN GODE JUNIORGREN

TIPS OG TRICKS

TIPS FRA JUNIORLEDERNE Der er mange bud på, hvad der kendetegner den gode juniorledelse – og juniorleder. Vi har samlet nogle bud fra forskellige ledere. FOTO GUSTAV UTKE KAUMAN

Begejstring smitter: Brug årshjul til at fordele opgaver “For at få overblik over spejderåret, kan I lave et årshjul. I hjulet sætter I møder og ture af til de forløb, I gerne vil gennemgå med spejderne. Motivation kommer af at beskæftige sig med noget, man selv interesserer sig for, er god til eller gerne vil lære mere om. Så vælg indhold ud fra det, I hver især synes er spændende. Hvis ingen af jer har lyst til at være ansvarlig for fx mærkerne ‘Vinterbivy’ eller ‘Performer’, så skal I ikke gøre det! Ingen børn kan lære noget brugbart af demotiverede voksne. Hvis det fx betyder, at jeres spejdere slet ikke kommer til at møde teater, sange og lege i løbet af spejderåret, må I sige ‘pyt’ eller spørge i resten af ledergruppen, om nogen vil være ‘gæste-leder’ på et forløb.” — Helene Nissen Breddam, juniorleder

‘Sure’ juniorer “Nogle gange kan jeg som leder komme til at opleve juniorerne som sure. De melder sig ud af aktiviteten og ‘skumler’ eller saboterer programmet med bevidste forstyrrelser. Der findes ikke et nemt trick til at fjerne modstand. Men først og størst af alt, så er det vigtigt, at vi ikke tager modstanden personligt, og at vi forsøger at ‘lytte’ til det, de kommunikerer. Ofte så er modstanden ‘øregas’ – lidt brok, som skal ud, og som hører alderen til. Hvis de alligevel glider ind i aktiviteten lidt efter, så undlad at bruge energi på det. Derudover er juniorne reelt i en identitetskrise – hvad sker der med mig og min krop? De er på vej ind i en voksenverden, og det er utrygt. Du skal give dem tryghed. Det kan du fx gøre i kraft af faste rammer, og at juniorerne kan mærke, at de bliver taget alvorligt og har indflydelse. Og sørg for at fortsætte med den positive dialog. De lader måske, som om de ikke lytter, men det gør de!” — Juniorleder

Giv udfordringerne en ekstra tand “Juniorspejdere har nået en alder, hvor de svære opgaver giver lidt ekstra motivation til at gøre tingene ordentligt. I forhold til ansvar er de blevet så gamle, at de ikke bare skal løse opgaven, de skal også løse den ordentligt. Det er ikke nok, at der bare står en bro, som der måske før har gjort. Nu skal den måske også kunne holde til, at en bil kan køre over den!” — Frederik Sandø og Jonathan Andersen, KROPT

TIPS OG TRICKS

Det at tage et spejdermøde ud af de faste rammer giver mulighed for at bruge naturen på en helt ny måde. Giv jer selv det benspænd, at der ikke er indendørs faciliteter dér, hvor I tager hen. Til gengæld må I gerne lave lækker mad og lege hele dagen.” — Rikke Josefsen, juniorleder

HVAD SIGER SPEJDERNE?

— Helene Nissen Breddam, juniorleder

“Jeg synes, det er godt, når vores leder skaber ro på en sjovere måde end ved at tysse eller råbe. Det giver os mere lyst til at være stille og høre efter. En af vores ledere siger fx ‘Alle dem, der kan høre, hvad jeg siger, rører ved deres knæ’. Det plejer at fungere godt.” — 10-årig juniorspejder

— Magnus Lihn, juniorleder

Fordel ansvaret mellem jer i ledelsen – men ikke det hele! “For at sikre den røde tråd, er det en god idé at vælge en enkelt eller få ansvarlige for de forløb, I gennemgår. Vælg selv, hvilke forløb I har lyst til at tage ansvar for, så det er personlig interesse, der giver motivation. En leder tager fx ansvar for tre mødegange med forløbet førstehjælp. Det giver lederen ejerskab over forløbet og giver energi. Den ansvarlige leder kan så uddele opgaver til de andre ledere, såsom at sætte en leg i gang, handle ind, stå på post osv. Både spejdere og ledere vil opleve, at de ved, hvem der har overblikket og dermed, hvem der tager den endelige beslutning. Det frigiver også energi til de ledere, der ikke er ansvarlige, at vide, at de har “fri” i forhold til planlægning, når en anden har ansvaret. Og husk så også at tage juniorerne med på råd!”

“En god juniorleder er sjov. Vi har en sjov leder. Han er meget legesyg.” — 11-årig juniorspejder

Lad dem selv få opgaven og ansvaret “Vi kan give juniorerne frirum til at være sammen uden voksne ved fx at sende dem hen og købe ind alene. Eller ved at lade dem klare opvasken, skrælle kartofler eller lignende selv. Som juniorledere viser vi vejen og lader dem gå den selv. Vi forklarer, hvor sæben og baljen står, og giver dem en terning, hvis de vil spille om, hvem der skal tørre af. Derefter lader vi spejderne klare tingene selv. Vi skal trække os langt nok væk til, at spejderne ikke kan blive hørt og set, men være tæt nok på, til at de ved, at vi er der, når de får brug for os.”

DEN GODE JUNIORGREN

Ryk mødet udenfor “Har I pladsproblemer, eller har I måske tendens til at være lidt for meget indenfor i jeres varme lokale? Så aflys spejdermødet hver tredje gang og ryk det til om søndagen. Skriv til forældrene, at I mødes ude i skoven, ved stranden eller ved en togstation, og tag ud på en dagstur. I kan enten tage ud om morgenen og komme hjem om eftermiddagen eller bruge en enkelt overnatning.

DEN GODE JUNIORGREN

BRUG LEGEN

MAN BLIVER ALDRIG FOR GAMMEL TIL AT LEGE I junioralderen tjener gode lege masser af formål: De hjælper os med at brænde krudt af, så vi bagefter kan fordybe os. De skaber sjove fælles oplevelser, og så giver de spejderne plads til at være kreative og til at fejle. TEKST MAGNUS LIHN, JUNIORLEDER FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

elvom juniorerne har en alder, hvor de kan enormt meget – arbejde i grupper, reflektere selvstændigt og hurtigt lære nye færdigheder – ja, så skal vi huske, at de stadig har en energibombe i kroppen. Eller sagt med andre ord: At de har krudt i røven. Derfor bør vi som juniorledere sørge for, at legen fortsat er i centrum til møder og på ture. Det indebærer nemlig flere fordele, når vi inddrager leg og legende elementer som faste ingredienser i spejderarbejdet. Først og fremmest giver legen gode muligheder for, at juniorerne får brændt noget af al deres energi af. På den måde bliver det ofte de vilde lege, der giver ro og rum til, at juniorerne efterfølgende kan koncentrere sig om højdekurver og besnøringer. Man kan sige, at det fjollede giver plads til fordybelsen.

Leg behøver ikke kaldes for leg For nogle juniorer begynder ordet ‘leg’ at have en barnlig klang. Det betyder ikke, at vi skal droppe de legende elementer – men måske vi skal rammesætte legen anderledes og kalde den noget andet. Læs mere på side 4.

En god tommelfingerregel for hvert møde er, at forældrene gerne skal kunne se på deres børn, at de har været til spejder: Røde kinder, håret pjusket af vinden og ingen problemer med at falde i søvn. Dernæst kan legen være med til at give en kant til færdigheder, mål og kompetencer. Spejder må aldrig blive et ekstra skoletilbud, hvor færdighederne alene er i fokus. Spejder skal være et afbræk, hvor vi i fællesskab udfordrer hinanden og samarbejder. Vi skal have tid til at hygge os og grine sammen – så skal der nok blive tid til at lave et køkkenbord, når vi skal bruge det. Her er legen en vigtig ingrediens. For det tredje giver legen og den legende tilgang os et øverum. Gennem leg får vi mulighed for at afprøve det, som ikke altid kan lade sig gøre i virkeligheden, og spejderne kan opleve, at de er i stand til ting, de ikke troede, de kunne. Det kan fx være spisekonkurrencer, hvor vi prøver, hvordan det føles, når man får lov til at spise meget is og afkøles. Eller det kan være den klassiske refleksleg, hvor man slår på den andens hænder, og hun/han skal undvige. For disse lege gælder, at vi undersøger vores grænser. Rollen som juniorleder Som ledere bør vi facilitere legen og vise, at den er vigtig for spejderarbejdet. Når spejderne så kender legen, kan vi trække os tilbage og give dem lov til at udfordre rammerne og grine sammen, uden at vi som voksne er i centrum. Juniorspejderne leger ofte lege med regler – og når vi er med, bliver vi tit dommere. Det kan være en vigtig rolle at vise, hvordan man kan være fair. Men det er bedre, hvis spejderne selv kan klare konflikterne og give plads til hinanden. Regler indeholder ofte mulighed for at forhandle og udvikle legen undervejs: Hvad sker der, når man fanges til gemmeleg? Hvordan finder man ud af, hvem der starter? Tal sammen om, hvilke regler der fungerer godt og mindre godt på baggrund af spejdernes erfaringer – men lad selv spejderne tage beslutningen, om de vil fjerne eller tilføje en regel.

“Man husker bedre og har meget mere lyst til at lære ting, når man leger. Det er så kedeligt at lære førstehjælp i en gymnastiksal, som vi gør i skolen. Og så er det endda i stedet for idræt, som er det fag, hvor man leger.” — 11-årig juniorspejder “Det er fedt med konkurrencer til spejder. Jeg kan ikke lide, når man er alene og skal konkurrere mod en anden. Jeg kan bedre lide at konkurrere i patruljer mod hinanden.” — 11-årig juniorspejder

leg. Hvad sker der fx i legen ’Frugtsalat’, hvis vi tilføjer reglen: “Ryk til højre, hvis pladsen ved siden af dig er ledig”. Legen ændrer karakter og bliver aktiv for alle deltagere – men den bliver også vildere. Konkurrence og rammesætning Et element fra legen, som kan bruges i stort set alle aktiviteter, er konkurrence-elementet: Hvilken patrulje bygger hurtigst en A-buk? Hvem laver den mest luksuriøse bivuak? Hvem laver den lækreste pandekage? Med konkurrence-elementet skaber vi en ny og udfordrende ramme om en ellers almindelig aktivitet eller opgave. Gennem konkurrencer og lignende rammesætning kan vi som ledere sørge for, at patruljerne har nok udfordringer, og at der er diversitet nok i opgaverne til, at alle spejderne kan komme i spil. En anden måde at lave rammesætning på er ved at udstikke specifikke roller til spejderne eller give dem benspænd i deres kommunikation. En simpel opgave som at binde to rafter sammen med en vinkelbesnøring kan hurtigt blive en fælles udfordring for patruljen, hvis hver spejder har bundet en hånd på ryggen. Ligesom det at bygge en A-buk også bliver en helt anderledes opgave, hvis spejderne kun må tale sammen ét sted og bygge et andet. Man bliver altså aldrig for gammel til at lege – og da slet ikke i junioralderen. Men som ledere skal vi sørge for, at legen har det helt rigtige niveau til netop vores juniorer.

Til overvejelse i juniorledelsen • Hvor meget fylder lege hos jer? Er det er passende niveau? • Har I oplevet, at spejderne har været modvillige til at lege en særlig leg? Har det betydning for spejdernes opfattelse af aktiviteten, om I kalder det en leg eller ej? • Hvilke gode lege og aktiviteter kender I, der kan få spejderne til at brænde krudt af?

Leg nær udviklingszonen I legen bør vi glemme alt om ‘det-kan-manikke’. Legen er netop bare en leg. Derfor kan vi være åbne for de skøre idéer og have plads til at lave fejl. Vi bliver ikke bedre, hvis vi ikke nogle gange farer vild eller glemmer at komme husblas i moussen, så kagen kollapser. Når vi skaber et øverum eller arbejder med en opgave, der udformes som en leg, så rykker vi ind i det, man kalder “zonen for nærmeste udvikling”. Det er her, vi udfordres i noget, som på én gang er kendt og nyt. Prøv fx at lægge en ny regel til en velkendt

HVAD SIGER SPEJDERNE?

DEN GODE JUNIORGREN

DET GODE MØDE

GOD MØDEPLANLÆGNING: MED OG UDEN JUNIORERNES HJÆLP Velplanlagte spejdermøder er en vigtig ingrediens for godt spejderarbejde. Og i junioralderen er det ikke kun lederne, der kan planlægge møder. Det begynder spejderne også at kunne.

Juniorerne selv Et af de vigtigste steder at hente inspiration er fra spejderne. Brug tid på løbende at lytte til deres idéer og erfaringer, og tag en snak om, hvad de synes er sjovest, bedst, og hvad de har lært mest af. Brug så deres svar til at justere eller nytænke planer for de kommende møder. Mærker Du får mange gode aktiviteter og forløb foræret gennem mærkerne på dds.dk. Og for mange juniorer er der meget motivation i at arbejde frem mod at få et mærke. Samtidig er mærkerne tilrettelagt sådan, at man kan nå bredt rundt om emner og den enkelte juniors udvikling.

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN OG GUSTAV UTKE KAUMAN

D 12

Find inspiration til møderne Der er rigtig mange steder at hente inspiration til møder og aktiviteter.

en bedste måde at skabe god kvalitet i de ugentlige spejdermøder er at have møderne planlagt og forberedt på forhånd. God planlægning giver samtidig ro om jer som ledere, fordi I ikke skal styrte rundt i sidste øjeblik og skaffe materialer eller pludselig stampe 20 minutters aktivitet op af jorden. Mange grupper har succes med at lave et halvårsprogram, hvor de forskellige møder og ture er aftalt på overskriftsbasis. Et halvårsprogram har flere forskellige fordele. Det hjælper med at sikre en overordnet plan for spejderarbejdet og giver jer overblik over, om I kommer rundt om flere sider af juniorernes udvikling. Og så giver et halvårsprogram jer mulighed for at lave aftaler med andre ledere eller en særlig instruktør – fx fra Røde Kors eller Falck, hvis spejderne skal arbejde med førstehjælp. Ved at have temaet for hvert enkelt møde fastlagt på overskriftbasis – og gerne aftalt, hvilken leder der er ansvarlig – kan I begynde idégenereringen tidligt, og jeres idéer kan ”brygge” over længere tid. Så kan I, når mødet nærmer sig, senere gå i detaljen med specifikke aktiviteter og materialer, men I står aldrig på helt bar bund.

Brug en mærkeoversigt (fx plakat eller dds.dk) til at tage en snak med spejderne om, hvilke mærker de kunne tænke sig at tage og hvorfor. I kan også tage et kig på fx mærkelex.dk, der samler ’uofficielle’ mærker. Få flere tips til at bruge mærkerne på side 36. Aktivitetsdatabaser På dds.dk finder du aktivitetsdatabasen, der samler over 1.000 forskellige spejderaktiviteter. Du kan søge på aktiviteter specielt til junioralderen og inden for specielle emner og aktiviteter. Er du på jagt efter endnu flere aktiviteter, kan du også tjekke skoven-i-skolen.dk eller Friluftsrådets læringskort. Nabogruppen Spejderledere har opfundet rigtig mange dybe tallerkener gennem tiden. Hvad med at genbruge nogle af dem? Ofte har nabogruppen guld liggende i form af gode færdige forløb – og de har måske endda et par råd til, hvad der ville gøre forløbet endnu bedre. Du kan også gå på Facebook og spørge efter inspiration i Facebook-grupper for spejderledere. Åbne øjne og ører Der kan komme mange gode idéer ud af at have et åbent sind. Om det er på sociale medier, i en samtale med vennerne, en film eller gennem en reklame i bussen – så er der ofte inspiration at hente. En god aktivitet kan fx hentes fra en DIY-video på YouTube, ligesom temaet på næste tur kan være inspireret af det nye computerspil, juniorerne konstant taler om.

Rotationsmøder En smart måde at lave et godt forløb, hvor der ikke skal planlægges særskilt til hvert enkelt møde, er ved at lave møder med en rotationsordning. Afsæt fx tre møder til at arbejde med bål, sav og økse. En patrulje laver bål og kiks hele mødet. En anden patrulje saver og finder på sketcher, mens den tredje patrulje tager øksebevis. På næste møde roterer patruljerne, så dem, der lavede bål første gang, nu saver på næste møde. Hvert møde slutter med, at der spises kiks og overleveres. Hvem gjorde hvad i dag? Hvad gjorde vi af kloge valg? Er der noget, de andre patruljer kan gøre anderledes, når de skal prøve, så de ikke begår samme fejl? Lav evt. forskellige bålsnacks, så det ikke bliver kedeligt.

HVAD SIGER SPEJDERNE? Vi har spurgt spejderne, hvad de synes er godt spejderarbejde. De svarer:

• Fællesskabet og det sociale er afgørende • Vi vil udfordres fysisk og mentalt, individuelt og fælles • Vi vil være udendørs, og gerne fysisk aktive • Vi vil lære gennem aktiviteter – ved at gøre ting • Vi vil gerne skabe noget – fx lave mad, bygge noget eller stå for et arrangement

→

TIPS: LAD JUNIORERNE STÅ FOR PLANLÆGNINGEN Juniorerne er gamle nok til at planlægge og gennemføre møder og ture – selvsagt med støtte fra lederne. Hvis I ikke langsomt vænner dem til at have og tage ansvar, opstår der for mange af dem problemer, når de rykker op i troppen, hvor forventningerne til at arbejde på egen hånd ofte er langt større. Når en patrulje skal planlægge et spejdermøde for de andre, kan I hjælpe ved at præsentere dem for forskellige værktøjer til ideudvikling og planlægning. En god måde at begynde planlægningen på er en brainstorm. Brug fx brainstormteknikken ‘Grøn-gul-rød’, som er beskrevet i denne artikel, eller aktiviteten ‘Idéstafet’ (findes på dds.dk/aktiviteter). Hjælp dem til at fordele opgaver og lave aftaler Når patruljen har fundet aktiviteterne, de vil lave på mødet, de planlægger, skal der laves konkrete aftaler. Altså: Hvad skal forberedes, og hvem gør hvad? Når juniorerne arbejder med det, kan I hjælpe dem ved at give et simpelt skema at skrive aftaler ind i. Et eksempel kunne se sådan ud:

Husk at evaluere på jeres planlægning Hvis både I som ledelse og juniorerne skal lære af jeres erfaringer, er det vigtigt at evaluere både møder og planlægningen bag. Sæt fokus på det, der har fungeret godt og hjælp hinanden til at finde ud af, hvordan I kan få mere af det. Skriv måske to eller tre ting ned, som er vigtigt, I og patruljen husker, næste gang der skal planlægges. I kan finde mange evalueringsmetoder og spørgsmål til refleksion i aktivitetsdatabasen.

SKEMA TIL MØDEPLANLÆGNING TID

AKTIVITET

MATERIALER

ANSVARLIG

HUSK

18.30 — 18.45

Margretheskål

• En skål • Små sedler • Blyanter

Anna

At fortælle reglerne

18.45 — 19.15

Blinde-forhindringsbane

• Sisal • To ringe

Peter og Saxo

Skal sættes op, før mødet starter

19.15 — 20.15

Bålpopcorn

• Optænding, brænde m.m. • Popcorn-net • Ingredienser til popcorn

Dan og Mark

Kom i gang med bålet med det samme! Hvis det regner, laver vi det i gryde i hytten, men hygger i shelteret

DET GODE MØDE DEN GODE JUNIORGREN

BRAINSTORM-TEKNIK: DET GRØNNE, DET GULE OG DET RØDE RUM Denne brainstorm-teknik kan hjælpe spejderne med at gå fra utopisk idé til konkret aktivitet. Patruljen skal bruge tre stykker papir (et grønt, et gult og et rødt) samt skriveredskaber. De tre stykker papir repræsenterer tre rum i forskellig farve. Patruljen sidder nu sammen og skal igennem de tre rum ét efter ét.

Det grønne rum Her er alle idéer tilladt. Alle må komme med idéer til hvilke fantasirammer, aktiviteter, sange, lege mm. spejdermødet skal indeholde. Alt skrives/tegnes ned, og der er intet, der kritiseres eller er urealistisk. Det gule rum Nu gennemgås alle idéer på papiret. Idéerne uddybes, og nogle af dem sættes sammen til forslag til spejdermøder. De idéer, der ikke er realistiske eller ikke kan udføres, slettes, og til sidst vælger patruljen tre forslag, som de kan arbejde videre med.

Det røde rum De tre forslag udvides, og patruljen forsøger at komme med mere konkrete bud på, hvordan disse kan udføres i praksis på et spejdermøde. Inden tiden er gået, skal patruljen have besluttet sig for en af idéerne, som bliver grundlaget for det spejdermøde, de skal planlægge for de andre. Lederens opgave under aktiviteten er at fortælle, hvornår patruljen skal blive færdig med ét rum og gå videre til det næste. Desuden kan lederen hjælpe, hvis patruljen sidder fast, eller der opstår konflikter. De fleste gange kan mange forskellige idéer kombineres, så alle spejderne føler, at de har haft en aktie i spejdermødet.

Til overvejelse i juniorledelsen • Hvor langt ud i fremtiden planlægger I spejdernes program? Halvårligt? Kvartalsvist? Fungerer det, som I gør nu, eller skal I lave det om? • Hvor får I hver især inspiration fra, når I planlægger møder og aktiviteter? • Hvornår har I sidst ladet juniorerne selv stå for planlægning og afvikling af et møde? Hvad fungerede? Og hvad fungerede ikke?

SPEJDERMETODEN DEN GODE JUNIORGREN

SPEJDERMETODEN I JUNIORGRENEN Hos os skal juniorerne udvikle sig, lære nyt og blive dygtigere. Det er både vores ambition som ledere og juniorernes eget ønske. Men hvordan skal spejderne udvikle sig i juniortiden? Og hvordan skal vi som ledere gribe spejderarbejdet an? Det giver Spejdermetoden svar på.

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

TRE NIVEAUER I SPEJDERARBEJDET Hvorfor → Vores formål og Spejderloven beskriver, hvorfor vi er spejdere Hvordan → Spejdermetoden beskriver måden, vi arbejder på til spejder Hvad → De aktiviteter og oplevelser, som er det, vi konkret gør til spejder

Spejdermetoden: 7 elementer, der beskriver HVORDAN Spejdermetoden er sammensat af syv elementer, som tilsammen beskriver, hvordan vi arbejder til spejder. Alle elementer er vigtige og skal gerne i spil i det daglige spejderarbejde. En vigtig overordnet overvejelse er, at vi som spejdere skal arbejde anderledes, end der traditionelt arbejdes i skolen. Hos os er der fokus på uformel læring og anderledes måder at udvikle sig på. Det flugter desuden godt med undersøgelser, der viser, at mange børn og unge er trætte af lange skoledage. Når de kommer til spejder, har de derfor heller ikke lyst til endnu mere stillesiddende, intellektuelt og individuelt arbejde, hvor man har blikket rettet mod en tavle eller skal løse opgaver på pc eller med papir og pen. Her udgør Spejdermetoden en markant anderledes måde at arbejde med udvikling og læring på.

Til overvejelse i juniorledelsen • Udgør jeres møder og aktiviteter en kontrast til hverdagen i skolen? Hvornår gør de ikke? • Giv Spejdermetodens syv elementer et kig. Kommer I løbende omkring dem alle? • Er der elementer i Spejdermetoden, I vil sætte ekstra fokus på den kommende tid? Hvorfor?

SPEJDERMETODEN

JUNIORERNES UDVIKLING PÅ OMRÅDET

SÅDAN KAN I GØRE

Spejderlov og løfte Vi har et fælles værdisæt, og gør vores bedste for at leve efter det.

→ Juniorer er generelt udadrettede. De er interesserede i ting uden for dem selv og vil fx kunne sammenligne kammeratskabet og værdierne til spejder med dem i skolen. De er også ofte entusiastiske og vil gerne skabe en bedre verden, hvilket vi kan hjælpe dem til at gøre via spejderarbejdet. Samtidig er det en alder, hvor de begynder at have fokus på egen identitet og derfor tænker over egne værdier, så værdisnak bør have en god plads i juniorarbejdet.

Lav et teaterstykke, hvor juniorspejderne skal vælge en del af Spejderloven og fortolke den i forhold til deres egen virkelighed. Når de skal løse en opgave, hvor de bliver fysiske og kreative, bliver det lettere bagefter at sætte ord på de tanker, de har.

Patruljer Vi løser opgaver og udfordringer i små selvstændige fællesskaber.

→ 4-5. klasse bliver børn generelt mere gruppeorienterede. De kan se samspil mellem mennesker og har øje for forskellighed og forskellige ressourcer. Det skal vi udnytte i juniorarbejdet, hvor det at lade patruljen klare ting selv – også når det er svært, og der er konflikter – er helt enormt udviklende for den enkelte. De skal selvfølgelig være trygge ved, at vi er der, men helst som vejledere og dem, der ‘har deres ryg’.

For at patruljen kan klare sig, når det er svært, er det vigtigt, at de har haft mulighed for at opbygge et trygt fællesskab. Når I er på gruppetur i en hytte, så bliv selv i hytten og lad dem sove sammen i patruljen udenfor i telt eller shelter. Husk at give dem mulighed for at komme til hytten og vække jer.

Learning by doing Vi eksperimenterer og handler for gennem oplevelser og refleksion at lære nyt.

→ Aktivitet er rigtig godt og især i en alder, hvor kroppen virkelig udvikler sig. Mange børn får nok af ’røv til bænk’ i skolen, og her kan learning-by-doing udgøre en lærerig kontrast. Juniorer er iderige, men har samtidig forståelse for konsekvenser – de kan se fremad. Så giv den fuldt skrald med at lade dem kaste sig ud i udfordringer. De har en alder, hvor det for de fleste ikke gør specielt ondt at lave fejl, og I kan hjælpe med, at fejltrin bliver lærerige.

Stol på, at juniorerne selv kan løse konflikter og udfordringer. Send dem af sted på et løb, hvor de fleste poster er døde – altså uden bemanding. Det gør, at de både selv skal finde vej og er sammen længere tid uden en leder. Giv dem en udvej – fx at en post er bemandet med en leder, som spørger ind til status på humøret. Når de kommer tilbage, gennemgår I de udfordringer, der opstod på turen og snakker om, hvordan de blev håndteret, og hvad spejderne kan gøre anderledes næste gang. Gør dem opmærksom på, at de selv klarede udfordringerne. Det styrker deres fællesskab og deres følelse af selv at kunne tage gode beslutninger.

Samfundsengagement Vi forholder os til vores omverden og er i levende samspil med den.

→ Juniorer vil gerne sætte deres eget fingeraftryk på verden. Både den nære og daglige og den globale. Inddrag interessen for det omkring os i spejderarbejdet. Det kan fx være, at I arbejder med noget til spejder, som I opfordrer dem til at tage med over i skolen. I kan også deltage i en større samfundsproblematik, fx at stoppe madspild, affaldssortering, biodiversitet på spejdergrunden eller at sætte fokus på Spejderhjælpen.

Det kan være svært at se, om man virkelig gør en forskel i sin omverden. Det gælder også juniorerne. Lær dem, at alle de små ting tæller. Prøv fx at lave mad uden madspild, eller lad dem dyrke deres egne grøntsager og snak med dem om, hvordan de oplever det.

Medbestemmelse Vi har alle mulighed for indflydelse på og ansvar for aktiviteter og oplevelser.

→ Man lærer at være medbestemmende og at tage ansvar ved at prøve det! Juniorerne har gode forudsætninger for at ville og kunne tage ansvar – hvis de voksne tør give slip. Der er ofte fuld fart på i junioralderen, og selvfølgelig kan der være ting, de har glemt, fx materialer til en aktivitet. Men det er jo også at lære at være ansvarlig at skulle tage ansvaret for det, man har gjort – eller netop ikke gjort.

Evaluér på en sjov måde, så alle kan være med. Lav fx en linje, hvor den ene ende er “helt enig” og den anden ende er “helt uenig”. Kom så med forskellige udsagn omkring forløbet. Fx “Jeg synes, det er godt at være i faste patruljer”, og lad så juniorerne placere sig på linjen ud fra, hvor enige de er i udsagnet. Lad også selv juniorerne byde ind med udsagn.

Friluftsliv Vi lever, leger og lærer i naturen, hvor vi er stille, vilde og nysgerrige.

→ Der er bare højere til ‘loftet’, når man er ude. Og netop loftshøjde og rum til de store og vilde ideer har juniorer brug for. Traditionelt er vi gode til at lege og være vilde i naturen til spejder, men i junioralderen kan det være vigtigt også at skabe rummet for det stille og reflekterende friluftsliv. Dels fordi juniorerne nu kan reflektere og magter abstrakt tænkning, og dels fordi der kan være brug for et ’pusterum’ i en tid, hvor deres udviklingstakt er høj.

I naturen samler vi overskud, fordi vi ikke hele tiden skal forholde os til alle mulige indtryk. Slet et ugemøde i kalenderen og tag i stedet ud i skoven sammen om søndagen. Når I er sammen udenfor i anderledes rammer end normalt, er der plads til at udføre juniorernes idéer eller til at fordybe sig i at snitte i flere timer.

Personlig udvikling Vi udfordrer os selv og hinanden, så indsats fører til, at vi hver især udvikler os.

→ Alle mennesker vil gerne blive bedre og lære noget. Det gælder også juniorer, der nu har en alder, hvor de kan sætte ord på det ønske. Derfor er det vigtigt, at vi som ledere forsøger at fokusere på hver enkelt junior og hjælper dem med både at se, hvor de har udviklet sig, men også at spotte områder, hvor de med en indsats kan blive endnu bedre.

Det kan være hektisk for juniorerne at komme til spejder og både skulle vise, hvem man selv er og lytte til andre. En god idé er at starte mødet med en aktivitet, hvor juniorerne kommer i kontakt med hinanden og bliver opmærksomme på, hvem de har omkring sig, og dermed hvilken rolle de selv har. Prøv en øvelse, hvor spejderne i fællesskab skal tælle til tyve med lukkede øjne. Hvis der er flere, der siger et tal i munden på hinanden, skal de starte forfra.

ELEMENT I SPEJDERMETODEN

DEN GODE JUNIORGREN

SÆT SPEJDERMETODEN I SPIL HOS JUNIORERNE

KOM UD: FRILUFTSLIV I JUNIORGRENEN Naturen er en fantastisk ramme om vores aktiviteter, møder og ture. Og i junioralderen, hvor der er masser af energi og nysgerrighed, skal vi sørge for at udnytte dens potentiale til fulde. FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

HVAD SIGER SPEJDERNE?

“Jeg var med på vinterbivy-turen og juleturen. Det var hyggeligt, selvom det var meget koldt. Da jeg kom hjem, havde jeg det dejligt!” — 11-årig juniorpige

“Jeg synes, det er sjovt at være ude i naturen og få frisk luft og gode venner. Ud over i skolen er jeg ikke særlig meget ude i naturen. Det er ret kedeligt ude i gården ved min lejlighed, så jeg kommer nærmest aldrig ud.” — 12-årig juniordreng

åde børn, unge og voksne har godt af at komme ud i naturen. Det er ikke bare noget, vi siger som spejdere, men en kendsgerning, der er dokumenteret gennem forskning. At være i naturen giver ro og balance, øger fysisk og mental trivsel, understøtter læring og hjælper os med at håndtere et krævende hverdagsliv. Det gælder også for juniorspejdere, der kan have hovedet fuld af indtryk fra klasselokalet, blinkende beskeder på telefonen og YouTube-notifikationer om den seneste video fra yndlingsvloggeren. Som juniorleder er naturen samtidig din bedste allierede i at skabe gode og varierede spejderaktiviteter. Her er der både plads til at brænde krudt af og til at finde ro foran bålet. I naturen opstår mange af aktiviteterne nemlig helt af sig selv, fordi skov, krat og strand indbyder til aktivitet. Derfor handler det bare om at snøre støvlerne og komme uden for hytten. Som de siger i Norge: “Hvorfor blive inde, når alt håb er ude?”

MTV-princippet: Mæt, tør og varm Undersøgelser viser, at børn og unge gerne vil mere ud i naturen. Men skal det være en god oplevelse, skal dine juniorspejderne have de basale behov dækket. Det er ikke sjovt at være udenfor i blæst og regn uden den rigtige påklædning, eller hvis man er hundesulten. Det er her, MTV-princippet kommer ind i billedet. Det handler om, at spejderne skal være mætte, tørre og varme. Er de det, kan det meste lade sig gøre. Lær dem derfor om påklædning. Fortæl dem, hvordan uld virker, og hvorfor det er en god fødselsdagsgave at ønske sig vandrestøvler. Vis dem, hvad I som ledere har på, og gør det cool altid at have ekstra uldstrømper med i tasken og have pandelampen klar. Juniorerne ser op til jer, så når I gør frilufts-outfittet sejt, så er det sejt. Husk hyggen og de sociale oplevelser I friluftslivet betyder hyggen enormt meget. Undersøgelser viser fx, at især piger generelt er mere optaget af situationen og det sociale i friluftslivet end selve aktiviteten. Det betyder, at juniorspejderne sagtens kan prøve hårde løb og kolde bivuakture – så længe vi sørger for at indtænke, at der er tid til varm kakao og at gå tidligt i poserne og ligge i bunke. Styrtregner det, er det altså helt okay at droppe den planlagte tur på svampejagt, og i stedet lade juniorerne sidde og lege varulv i shelteren. Når børn og unge får gode oplevelser i naturen, kommer de tilbage. Learning by doing Når vi er i naturen, har vi hele tiden learning by doing tæt på. Udenfor er der helt naturligt konsekvenser af de valg, vi tager. Hvis spejderne glemmer at tage uldundertøj på, bliver de kolde. Hvis de har pakket regnjakken nederst i rygsækken, bliver de mere våde under et regnskyl, end hvis de havde pakket jakken i toplåget. Juniorerne oplever, hvad de formår i naturen, når de lærer af deres egne erfaringer. Naturen nedbryder også hierarkiet mellem leder og spejder, fordi lederen bliver lige så våd som spejderen, når I skal krydse en å. Det er ikke konsekvenser, lederen finder på eller skal prædike – det sker naturligt. Det giver fællesskab, og I lærer sammen, hvordan I klarer udfordringerne.

FRILUFTSLIV

VÆR UDENFOR – HVER GANG Når det bliver mørkt, koldt og vådt, kan det være fristende at rykke spejdermødet indenfor. Men børn og unge er allerede meget indenfor – ikke mindst på lange skoledage. For spejderne er det ikke nødvendigvis en sjov variation, når I engang imellem holder spejdermødet indenfor – det er derimod en spændende variation fra hverdagen og skole, hver eneste gang I holder spejdermødet udenfor!

TIPS: UDENFOR PÅ MØDET Når du planlægger et spejdermøde, er et godt tip at lade som om, indendørsfaciliteterne ikke findes. Hvad gør du for at den aktivitet, du har planlagt, kan udføres i mørke, i frostvejr eller regn? Eller når det ikke har regnet i en uge, og jorden er stenhård? Kræver det et varmt bål og kakao, pandelamper, bevægelseslege eller liggeunderlag og tæpper til at sidde på? I mørke og kulde kan disse tre ting ofte gøre en stor forskel på et møde: Siddeunderlag, bevægelse og ekstra lyskilder.

TIPS: UDENFOR PÅ HYTTETUREN Skal I på gruppetur i en stor hytte med sovesale og fællesspisning, hvor der hurtigt bliver meget støj, er det oplagt at gøre en ekstra indsats for at komme udenfor. → Sov udenfor Har hytten en shelter tilknyttet, så lad juniorerne sove der om natten. Er der ikke, så lad dem bygge en bivuak i skoven. Det giver dem også tid til at være sig selv uden andre grene og uden ledere. De vil helt sikkert have ekstra overskud til dagens aktiviteter, fordi de har fået frisk luft i lungerne og ro hele natten. → Spis udenfor De fleste kender til store fællesmåltider under hyttens lave loft, hvor støjniveauet bare stiger og stiger i takt med, at gryderne tømmes. Vil I slippe for at tysse på spejderne en gang i minuttet og desuden slippe for at sætte stole op og feje? Så spis udenfor. Kig evt. efter en hytte med overdække, så I kan sidde ude, når det regner. Hvis spejderne laver aktiviteter ude på græsplænen, så pak en trækvogn med mugs, skeer og græskarsuppe, som de kan spise i en pause i legen. Mad smager bare bedre udenfor! → Brug mørket Naturen er spændende både dag og nat. Det kan være skræmmende, når solen går ned, og skoven pludselig ikke er helt tryg, men lidt uhyggelig. Lær spejderne at bruge deres nattesyn og opsøge mørket, så de får et godt forhold til naturen - både dag og nat. Gå den samme tur i dagslys og i mørke, så I ser, at det er fantasien, der spiller jer et puds. Det gør også natløb sjovere for alle, hvis man ved, at man klarer det. →

FRILUFTSLIV

Til overvejelse i juniorledelsen • Kunne I være mere udenfor hos jer, end I er nu? Hvad ville det kræve? • Forskning viser, at det er godt for vores mentale og fysiske sundhed at være udenfor. Kan I selv mærke en forskel på, om I har holdt et møde udenfor eller indenfor? • Er der nogen konkrete friluftsfærdigheder, I savner på møder eller ture? Hvad kan I gøre for at få dem i spil?

BØRN OG UNGE I NATUREN

Børn og unge får få naturoplevelser I 2018 viste en undersøgelse blandt de 2-15årige, at: 50 % aldrig havde gået en tur i mørke 50 % aldrig havde klatret højt op i et træ 66 % aldrig havde overnattet udenfor 70 % aldrig havde sejlet i kano, kajak eller robåd 90 % aldrig havde været på hverken vandre- eller cykelferie i Danmark Børn og unge er ikke så aktive som anbefalet En undersøgelse viste i 2018, at kun 10-26 % af danske piger og 17-39 % af danske drenge i aldersgruppen 11-17 år lever op til anbefalingen om at være fysisk aktiv ved moderat til høj intensitet mindst en time om dagen.

• Er der nogen faciliteter eller grej, der kunne gøre det federe for jer at holde flere møder udenfor? Hvem kan hjælpe jer med at skaffe dem?

Fordele ved at være ude: • Mindre larm giver mindre skældud • Friluftsliv som direkte spejdermetode • Flere muligheder for forskellige børn: Det er okay at løbe omkring og være lidt vild • Naturens indtryk giver energi til et krævende hverdagsliv for spejdere og ledere • Naturen byder på learning by doing helt af sig selv • Det bliver en vane, og pludselig vil spejderne helst vil være udenfor

Udfordringer ved at være ude: • Det kræver den rigtige påklædning, hvilket kan være dyrt. Informer spejdere og forældre om alternativer som dba.dk, genbrugsbutikker og Facebook-grupper som “Friluftsloppen”. Det er sejt og bæredygtigt at købe brugt. Husk også, at Spejder Sport giver rabat til spejdere. • Det danske vejr er omskifteligt og kræver hurtig tilpasning. • Det kan være svært at holde varmen under stillesiddende aktiviteter. Tænk fx i lege, siddeunderlag og varme drikke. • Faciliteterne ved spejderlokalet – hvilke udendørsarealer er der? Skal man i stedet rykke mødet ud i en nærliggende skov eller park?

SOMMERLEJR

INSPIRATION: JUNIORERNES BEDSTE SOMMERLEJR Som juniorleder overraskes man ofte over, hvad spejderne synes er deres bedste oplevelse. Denne simple vandretur blev et stort hit blandt vores juniorer, hvor flere selv som klanspejdere huskede tilbage på den som et højdepunkt i deres spejdertid. Her var, hvad vi gjorde. TEKST CHRISTINE QVIST FOTO JENS THYBO

Til overvejelse i juniorledelsen • Hvilke aktiviteter, ture og oplevelser tror I, har gjort størst indtryk på jeres tidligere spejdere? Og jeres nuværende? • Hvad er vigtigst for jeres juniorer, når I tager på tur: Aktiviteterne eller tiden imellem? Hvor ligger den gode balance for jer og jeres juniorer?

Et rum for samvær og nærvær Turen var på mange måder ret simpel. Men det, vi ledere tror, gjorde turen særligt god, var at juniorerne fik masser af tid og nærhed. Både tid med os ledere, men især med hinanden. Netop fordi dagene ikke var pakket med aktiviteter, var der ro, hygge og masser af ansvar til spejderne, uden at det på noget tidspunkt blev hektisk. Vi havde et program at holde os til, men der blev flyttet rundt på aktiviteter, droppet aktiviteter og blev opfundet nye af spejderne. Men vigtigst af alt: Der blev lyttet til spejdernes ønsker og behov.

• Hvor gode er I til at rykke rundt på programmet på møder og ture efter juniorernes ønsker?

“Keep it simple” Vores tur var en vandre-/kærretur med fem overnatninger, hvor vi gik langs en cykelrute fra Hundested til Gilleleje. Bagagen havde vi i tre mindre trækvogne. Ruten var lagt efter de sparsomme indkøbsmuligheder, der er langs kysten. Vi sov i sommerhushaver (aftalt på forhånd) og på bookede lejrpladser. Vi havde to letvægtsbivuakker med, som vi hver aften satte op over for hinanden. Maden lavede vi over bål, hvis overnatningsstedet gav mulighed for det, og ellers på medbragte trangiaer. I løbet af ugen blev spejderne bedre og bedre til at aftale rutiner indbyrdes og tage ansvar for madlavningen. På tredjedagen besluttede de bl.a., at de ikke ville have en masse lunkent pålæg til frokost. De ville bare have rugbrød og hver sin dåse makrel i tomat, så sådan blev det.

Et godt tema Turen var pakket ind i et nybyggertema. Vognene var dekoreret af spejderne med et par buer og udspændt stof, som skulle illustrere prærievogne. Vi skulle i al hemmelighed transportere en kiste fuld af guld fra Hundested til Gilleleje. Om dagen vandrede vi cirka tre til fire timer, og spejderne løste små opgaver lagt ind enten formiddag eller eftermiddag, som omhandlede temaet. De fleste af aktiviteterne blev gennemført, mens enkelte udgik, fordi der var interesse for noget andet. Desuden sang vi en del, talte om det vi så og havde tid til at vende livet som junior. Næstsidste aften kom to seje klanspejdere og lavede egenhændigt et natløb med fire poster for juniorerne, som netop var faldet i søvn. Klanspejderne løb skiftevis mellem posterne, mens de samtidig klædte om i forskellige hjemmegjorte mexicaner-outfits. Løbet tog halvanden time, før juniorerne havde tilbageerobret guldet, der var blevet “stjålet” sidst på dagen. Tilbage i lejren ventede vi ledere med varm kakao.

DEN GODE JUNIORGREN

FANTASIRAMMER

FANTASIRAMMER: NY GEJST TIL KLASSISKE AKTIVITETER Kan klassiske spejderaktiviteter som at træne båltænding eller løse en morsekode gøres på et uendeligt antal måder? Ja, det kan de – hvis der tilsættes masser af fantasi. TEKST FREDERIK SANDØ OG JONATHAN ANDERSEN, KROPT FOTO GUSTAV UTKE KAUMAN

denne artikel ser vi på, hvordan særligt fantasirammer og aktualitet kan være med til at give ny energi til gamle idéer og aktiviteter. Undersøgelser viser nemlig, at vores spejdere gerne vil opleve nye aktiviteter og lære nyt. Her er fantasirammer en genial måde at give klassiske spejderaktiviteter som knob, orientering, pionering og kodeløsning nye twists, som holder aktiviteten relevant, selvom der måske egentlig er tale om en genopfriskning af spejdernes færdigheder op til fx sommerlejren.

→ Hvor finder man inspiration til det perfekte juniormøde? Et det på aktivitetsdatabasen? I sidste års program? Eller ved at låne idéer fra nabogruppen? Jo, det er alle gode kilder. Men skal aktiviteterne have et ekstra nøk opad, skal materialet tilpasses til netop jeres juniorer og det, der optager dem for tiden. Det kan I opnå ved at gøre tre ting: 1 Inddrage juniorerne 2 Spice materialet op med noget aktualitet 3 Tilsætte en god del fantasi

FANTASIRAMME DET GODE JUNIORMØDE

N TA S I

A K T UA

M ELS

MEDBE

T E T

TE M

DET GODE JUNIORMØDE

Lad juniorerne sætte rammen Juniorer er i en alder, hvor de begynder at kunne planlægge ting selv. Måske ikke et helt forløb, men en fantasiramme kan de bestemt godt klare – og ofte bedre, end vi ledere kan. Så i stedet for kun at spørge om input til aktiviteter, så lad dem være medskabere af fantasirammen. Hvem er den ‘onde’? Og hvad er den ‘godes’ baggrundshistorie. Det er noget, der kan bruges en hel aften på, og helt sikkert noget, juniorerne vil få en masse ud af. Aktualitet giver ekstra wow-faktor Spejderne elsker, hvis en fantasiramme berører noget aktuelt, som optager dem lige nu. En idé er at høre spejderne om, hvad de ser i tv og på YouTube, hvilke apps og spil de bruger tid på, eller hvem der er tidens store musikstjerne. Det kan give en god idé om, hvad der er in i juniorernes verden. Ofte kan ret små ting gøre forskellen: At det er spejdernes store idol, der er bortført af en forbryderbande, eller at den populære app er lavet om til en leg “i virkeligheden”. Og bare rolig: Mange fantasirammer vil fint kunne bruges igen året efter.

Hvordan laver du en fed fantasiramme? Når tiden kommer til, at I på et møde, et løb eller en tur skal leve fantasirammen ud i virkeligheden, er det naturligvis vigtigt, at fantasirammen virker gennemført. Juniorerne er i en alder, hvor de stadig gerne vil være med på legen. Men de skal kunne mærke, at der er gjort noget særligt ud af en fantasiramme, og at vi som ledere også går all in på rammen. Det gælder med andre ord om at overbevise spejderne om, at de står i et land med et korrupt styre, og hvis de ikke snart løser de hemmelige koder, vil den onde diktator affyre missiler mod vores dejlige Danmark. Måden, man lykkes med det, kræver ikke nødvendigvis mange timers planlægning, professionelle skuespillere og specialbyggede kulisser. Ofte får fantasirammen liv af de små konkrete detaljer: At man har været forbi genbrugsbutikken og fundet en sej mappe til 15 kr., som missilkoderne kan ligge i, eller at man sætter scenen med en ghettoblaster og passende stemningsmusik. To veje til at binde fantasirammer og aktiviteter sammen En fantasiramme behøver aktiviteter for at fungere – og aktiviteter får meget mere mening, når de knyttes sammen omkring en fantasiramme. Når man skal få aktiviteter og fantasi til at spille sammen, er der to gode veje at gå. → Metode 1: Start med fantasirammen En mulighed er først at fastsætte en fantasiramme. Det kan fx være “det ydre rum”. Når rammen er fastlagt, kigger man på, hvilke spejderaktiviteter man kan lave ud fra det tema. Det kan fx være oplagt at have noget om pionering af raketter eller rumstationer. Det kan være, man skal lave en vandraket, tilberede underlig rum-mad eller navigere sig rundt på månen ved hjælp af stjernekort. Allerede nu har man et helt forløb planlagt.

Fantasirammer med plads til forskellige roller I junioralderen begynder spejderne at opdage, at de er gode til forskellige ting, og at der er særlige områder, hvor de hver især kan bidrage. Prøv derfor gerne at skabe en fantasiramme, hvor flere forskellige roller i patruljen kan komme i spil. Det kan være, at der i et forløb både skal bygges et missil (praktisk opgave), der skal bæres forbi en vagtpost så hurtigt som muligt (fysisk og social opgave), og at missilet affyres ved at løse hemmelige koder (intellektuel opgave). Her er flere opgaver og faktorer i spil, så alle i patruljen kan hjælpe til. Og så skal det være sjovt... Selvom juniorerne er på vej mod teenagealderen, så elsker de det skøre, opfindsomme og finurlige. Så lad dem bare give den fuld gas. Og spil selv med – der er ikke noget sjovere, end en leder, der spiller en rolle helt ud.

Til overvejelse i juniorledelsen • Hvornår havde I sidst en fantasiramme, der var lige i øjet? Og hvornår havde I en, der ramte helt ved siden af? Hvorfor fungerede de – og hvorfor ikke? • Har I som ledere prøvet selv at gå all-in på en fantasiramme? Hvilken betydning har det for spejderne? • Hvad tror I kunne være gode fremtidige fantasirammer med de juniorer, I har nu?

→ Metode 2: Start med aktiviteterne En anden mulighed er først af fastlægge nogle af de aktiviteter, man gerne vil lave. Det kan fx være at binde knob, lave en brandslukker og lære om bål og brandtrekanten. Herfra kunne en fantasiramme være, at spejderne skal hjælpe med knob på julemandens værksted, som desværre let kan gå i flammer, fordi der ikke er nogen brandslukkere. Det skal spejderne naturligvis hjælpe med – og selvfølgelig skal brandslukkerne også testes af på rigtig ild.

Uanset metode kan man med fordel inddrage juniorerne i hele processen med at formulere fantasiramme og aktiviteter, samt historien bag opgaverne. Her kan spejderne lære om vigtigheden i at kunne drømme sig lidt væk – men også at leve sig ind i noget, de selv har arbejdet på.

DEN GODE JUNIORGREN

MADLAVNING

MADLAVNING: DEN OVERSETE SUPER-AKTIVITET Mad er ikke bare en fyldt mave og energi til næste aktivitet. Mad er også hygge, tilfredshed, overlevelse, viden, timing, stemning og fællesskab. Og ikke mindst er mad let at gøre til godt spejderarbejde. Der er nemlig masser af planlægning, samarbejde, fysisk aktivitet og opgaveløsning i at lave et godt måltid. Ja, og så elsker rigtig mange juniorer at lave mad! FOTO GUSTAV UTKE KAUMAN

Det skal børn på 11+ gerne kunne i køkkenet • Følge en opskrift og lave en hel ret • Blende noget varmt med en stavblender (gør det mere sikkert ved at sætte gryden ned i vasken) • Lave og ælte en gærdej • Samle en mørdej • Tage en varm plade ud af ovnen • Vurdere mørhed på kød • Stege frikadeller • Halvere knoldselleri, skrælle det og skære det i skiver • Lave pizzasauce • Filetere en fisk

• Dele æg i hvide og blomme Husk at mange ting er sværere i naturen, over bål eller på trangia! KILDE: SAMVIRKE.DK

Mad giver masser af sunde udfordringer Vil I bruge madlavning som ramme om at udvikle jeres spejdere, er det vigtigt, at spejderne udfordres. Det kan fx være, at spejderne skal lave karrypasta fra bunden, lave deres egen ost eller filetere fisk. Det kan også være at udvide deres horisont ved at have dem med i hele forløbet fra jord til bord. Tag på tur i skoven, på stranden eller i byen, og lad spejderne finde spiselige urter, bær og andre planter. Tag udbyttet med hjem, og kreer en spændende ret ud fra de sankede sager. Brug apps som ‘ByHøst’ eller ‘Spis Naturen’ til at finde ingredienserne. I kan også tage på besøg på en nærtliggende gård og se, hvordan dyrene lever her, høre om malkning, slagtning osv. Medbestemmelse, variation og progression Mad giver god mulighed for medbestemmelse. Lad selv juniorerne bestemme menuen, lave indkøbsliste, købe ind, lave maden og ikke mindst servere den. Invitér gæster og indret spejderhytten som restaurant. Bordet dækkes med årstidens blomster, grene eller urter, som også bruges til pynt på tallerkener og fade. Undersøgelser viser, at når børn selv deltager i madlavningen, tager de ejerskab over den og vil derfor gerne spise maden, selvom der er løg i, eller de synes, retten har en underlig farve. Når spejderne laver mad til hinanden, får de desuden en forståelse af, hvad det vil sige at bruge lang tid på at forberede et måltid, som andre skal spise, og de lærer at tage hensyn til andres vilkår som fx allergi eller religion.

TIP Husk at sørge for, at der fortsat er udfordringer. Vil spejderne fx altid lave pasta og kødsovs, så indfør et benspænd om, at der ikke må bruges fars på næste tur.

Synes jeres juniorer ikke, at madlavning er sjovt, kan det faktisk hjælpe at give dem de svære opgaver. Det er ikke sjovt, hvis man altid sættes til at snitte agurker og dække bord. Lad i stedet juniorerne stege, dampe og flambere. Og ja, så kan det være, at I ledere skal tage opvasken denne gang. Juniorerne skal nok lære at vaske op derhjemme – eller næste gang I laver mad.

BÆREDYGTIG MADLAVNING Juniorer har en alder, hvor de store spørgsmål i verden optager dem. Det gælder også de globale klima- og miljøproblemer. Aktuelt er der meget fokus på mad og madlavning i forhold til at leve en bæredygtig hverdag – og her kan vi hjælpe dem på vej. Tænk klimaet ind i madlavningen Det er ikke kun de voksne, der spekulerer over klimaet. Også mange børn og unge går modløse og frustrerede rundt. Det bedste at stille op mod frustrationen er at handle og gøre konkrete ting, som vi ved virker. Fx at droppe aluminiumsfolie og -bakker og i stedet komme kartoflerne og æblerne direkte i gløderne eller på en rist. Eller at spise mere grønt og mindre kød. Eller at købe en høne hos den lokale landmand og slagte den selv, så man undgår ressourcer til forarbejdelse og transport. Og så har det naturligvis kæmpe betydning, at I planlægger indkøb, opskrifter m.m., så mindst mulig mad går til spilde.

Der er tre officielle madlavningsmærker til juniorerne, nemlig Trangia Champ, Smagsdommer og Fjord til bord. Men afhængigt af spejdernes niveau, kan det også være en idé at kigge på mærkerne for mini eller trop. Madlavningsmærkerne lægger vægt på, at spejderne skal få erfaring med forskellige emner og teknikker, mere end at de skal ende med et færdigt og perfekt resultat. Det betyder altså, at dine juniorspejdere fx skal have prøvet at filere fisk, men ikke behøver at kunne det til perfektion. Vil I have mere inspiration, findes der på mærkelex. dk flere mærker, der har med madlavning at gøre.

“Når børnene får lov til at eksperimentere med råvarer, lærer de ikke kun at håndtere køkkengrej og fødevarer. De bliver også bevidste om kvalitet og kommer til at sætte pris på mad, som er lavet af gode ingredienser, og de bliver mere kritiske over for fastfood og fødevarer af en dårlig kvalitet. Simpelthen fordi de ved, hvordan rigtig mad smager, dufter og ser ud” — Søren Ejlersen, stifter af ‘Årstiderne’ og en af kræfterne bag bogen: MIT Kokkeri

Til overvejelse i juniorledelsen • Hvor meget fylder madlavning hos jer? Bør det fylde mere – eller mindre? • Hvordan bliver madlavning som spejder til andet end madkundskabsfag i skolen? Tag fx et kig på Spejdermetoden: Hvordan kan I bruge de syv elementer i næste madlavningsforløb? • Hvad betyder jeres engagement for spejdernes lyst til at lave mad og fx prøve nye retter og ingredienser? • Tænker I bæredygtighed ind, når I laver mad på møder og ture? Kan I gøre mere i forhold til fx madspild? Eller spise mere frugt og grønt?

Mindre kød – færre bekymringer Fordelene ved at lave mere mad uden kød er ikke kun, at det er bedre for klimaet. Det udvider også juniorernes kulinariske horisont med nye opskrifter. Og ikke mindst er det praktisk: Væk er bekymringerne om bakterier i det rå kød, om råvarerne har den rette temperatur under opbevaring, eller om det bliver gennemstegt under tilberedning. I kan altså lettere lade juniorerne tilberede hele måltidet – og så er det jo lettere at dyrke og høste egne grøntsager og krydderurter ved spejderhytten end at opfostre dyr! Husk også, at kød ikke bare er kød. ’Lyst’ kød som kylling er fx en betragtelig mindre kilde til drivhusgasser end ’rødt’ kød som oksekød.

JUNIORMÆRKER OM MADLAVNING

DEN GODE JUNIORGREN

MEDBESTEMMELSE

SÅDAN SKABER DU ÆGTE MEDBESTEMMELSE BLANDT JUNIORERNE Juniorernes oplevelse af at blive hørt, taget alvorligt og inddraget giver dem styrket selvværd og fremmer læring og demokrati. Medbestemmelse i spejderarbejdet kan gøres på mange måder, men det vigtigste er, at I som ledere kan skabe et rum, hvor alle spejderne føler sig set og lyttet til. FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Til overvejelse i juniorledelsen • Hvordan fungerer samarbejde og arbejdsdeling mellem jer i ledelsen? Har I alle medbestemmelse? Deler I opgaver og ansvar fornuftigt mellem jer? • Hvornår er I bedst til at lade juniorerne have ‘ægte’ medbestemmelse?

• I hvilke situationer kunne I med fordel give juniorerne mere indflydelse?

edbestemmelse er en del af vores Spejdermetode – måden, vi laver og gennemfører vores spejderaktiviteter på. Men hvorfor går vi så meget op i, at spejderne skal have mulighed for at få indflydelse på det, vi laver? Jo, det gør vi bl.a., fordi medbestemmelse styrker læring og demokrati. Men også fordi vi fra undersøgelser ved, at trivslen blandt spejderne påvirkes negativt, når medbestemmelsen mangler. Det gælder fx, når spejderne skal deltage i aktiviteter, de ikke ønsker at deltage i. Eller når vi som ledere ikke støtter og udvikler de muligheder for medbestemmelse, der er blandt spejderne i patruljen eller mellem spejdere og ledere. Ved at give spejderne ansvar og prioritere at vejlede i stedet for at styre dem, opnår vi selvstændige juniorspejdere, som oplever, at de ikke bare er en del af, men også bidrager til fællesskabet. Hvordan sikrer vi ægte medbestemmelse? At få juniorerne til selv at planlægge og tage beslutninger er ikke lig mindre ansvar for lederne. Det kan indimellem være en svær opgave at skabe et rum, hvor alle spejdere – uanset ressourcer og færdigheder – har mulighed for at få indflydelse. Vil du hjælpe medbestemmelsen på vej, når du langt med en åben tilgang, men også gennem konkrete tiltag. Herunder har vi samlet nogle tips til at skabe mere medbestemmelse blandt juniorerne.

Tips til mere medbestemmelse • Er det ofte de samme spejdere, der tager initiativ og fører projekter igennem? Så prøv at lave benspænd for idéprocessen: Få spejderne til at præsentere hinandens idéer, eller skriv idéerne ned på papir, og træk dem op af en hat én af gangen. • Sørg for, at alle får en rolle. Hvis alle i patruljen har ansvar, vil de blive mere motiverede. Det skal føles vigtigt, at man er der. • Få spejderne til at tage ejerskab. Når de selv har fået idéen og selv står for udførelsen af et projekt, vil de også lægge mere hjerte og energi i projektet. • Vær nærværende og inspirér dem. Spejderne skal kunne få hjælp, når de har brug for det. Hjælp dem gerne ved at spørge ind til deres udfordringer, så de selv finder en løsning. • Slip kontrollen – for at spejderne kan tage ansvar, må vi som ledere give afkald på en del af kontrollen. Skab et dynamisk møde På det helt almindelige spejdermøde er der nogle små konkrete fif, der hjælper med at give spejderne indflydelse og medbestemmelse. Har I fx sat tid af til en leg, så lad juniorspejderne komme med forslag til, hvilken leg I skal lege. Når reglerne til legen skal forklares, så lad en spejder forklare dem og svare på spørgsmål om legen fra de andre spejdere. Er der noget, spejderen glemmer at forklare, så ræk selv hånden op og spørg ind til reglerne. På den måde sætter du juniorspejderen i en lederposition, men kan stadig guide spejderen, hvis der er behov. Noget af det bedste, du kan gøre som juniorleder, er nogle gange ikke at holde dig til planen. Synes spejderne fx, at en aktivitet er sjov, og vil de gerne tilføje nye regler eller bruge mere tid på den, så lad dem løbe med det. Skrider tidsplanen, så skær noget fra. Der kommer altid en anden anledning til at bruge de aktiviteter, I springer over.

MEDBESTEMMELSE DEN GODE JUNIORGREN

LAD SPEJDERNE PLANLÆGGE FOR HINANDEN Juniorspejderne har en vild fantasi og kreativitet. Brug nogle spejdermøder, hvor spejderne i patruljer planlægger et spejdermøde for de andre patruljer i grenen. Det er spejdernes opgave at definere spejdermødets formål, en fantasiramme, indholdet på mødet og en måde at evaluere på. Sæt nogle faste rammer, så spejderne har noget konkret at navigere efter, når de planlægger. En fast ramme kan fx være, at mødet skal starte med en sang, indeholde mindst en leg, og at de andre spejdere skal lære noget nyt på mødet. Print et stykke papir, hvor spejdermødet er inddelt i bokse. Spejderne kan her skrive den tid, der er afsat til aktiviteten, hvad aktiviteten går ud på, og hvem der er ansvarlig for aktiviteten. Fejl er godt Det kan være svært at holde styr på tidspunkter, aktiviteter og de andre spejdere, når man som juniorpatrulje har planlagt sit første selvstændige møde. Selvom tidsplanen skrider, eller der ikke er rafter nok til tre a-bukke, kan et møde godt lykkes. Måske bliver legen endda sjovere, fordi der så skal tænkes kreativt? Evaluér med spejderne, fremhæv de gode ting, og tal om, hvordan de problemer, der opstod, blev afværget, eller hvordan de ellers kunne være løst. Inddrag din egen erfaring som leder. Fortæl spejderne, hvad du gør, når du ser, at en aktivitet trækker ud, eller vejret gør, at en aktivitet må laves om. Juniorspejderne spejler sig både i hinanden og i deres ledere. Er du åben omkring dine udfordringer, vil de kunne identificere sig med dig, og deres egne fejltrin vil ikke virke så grelle.

Symbolsk vs. ægte medbestemmelse I spejderarbejdet kan vi skelne mellem “symbolsk” og “ægte” medbestemmelse. → Symbolsk medbestemmelse betyder, at spejderne bliver spurgt til deres synspunkter, men ikke har mulighed for at få reel indflydelse. → Ved ægte medbestemmelse formår lederne derimod at give spejderne ejerskab og ansvar, så de oplever sig selv som kompetente. Kigger vi på ægte medbestemmelse, kan det foregå på tre niveauer: • På det første niveau bliver spejderne hørt og taget alvorligt, og deres input tages med i ledernes planlægning. • På det næste niveau får spejderne indblik i og indflydelse på alle overvejelserne. Planlægningen sker i fællesskab mellem spejdere og ledere. • På det sidste niveau er spejderne også beslutningstagere – enten alene eller i samarbejde med lederne. Lederne har her en vejledende rolle fremfor en styrende. Det giver rigtig god mening at veksle mellem de tre niveauer ud fra den specifikke aktivitet og spejdernes færdigheder.

DEN GODE JUNIORGREN

TEKNOLOGI

DIGITALE MULIGHEDER I JUNIORARBEJDET Telefonen er på få år blevet et grundvilkår i både hverdag og fritidsliv. Og faktisk er der masser af muligheder for godt spejderarbejde i det digitale, hvis man bruger teknologien fornuftigt. TEKST SIGNE VITHNER, KURSUSINSTRUKTØR FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Til overvejelse i juniorledelsen • Hvilken politik om telefoner og tablets har I hos jer? Og hvorfor? • Er der nogen af de ‘digitale’ aktiviteter beskrevet på disse sider, som I kunne finde på at lave med jeres juniorer? • Hvordan bruger I som ledere telefoner i spejderarbejdet? Stemmer det overens med de rammer, spejderne skal overholde? Hvorfor/hvorfor ikke?

• Er I nysgerrige på juniorernes brug af telefoner og digitale medier? Og skal I overhovedet være det?

e digitale medier er en stor del af børn og unges hverdag og fritidsliv. Ifølge undersøgelser får børn typisk deres første mobiltelefon omkring 8-9-årsalderen. Som juniorledere undgår vi altså ikke at forholde os til, hvor meget og hvordan de digitale medier skal fylde i spejderarbejdet. Selvom skærmtid og spejdertid kan virke som to forskellige verdener, kan de digitale muligheder bidrage positivt til spejdermødet eller -turen, hvis de indtænkes på en fornuftig måde. I denne artikel ser vi nærmere på hvordan. De gode rammer for brug af mobiler Hos nogle spejdergrupper er telefonen som udgangspunkt no-go på spejdermødet. Hos andre grupper er det naturligt, at spejderne har telefonen med i lommen, fordi den bruges som værktøj på linje med en dolk. Der kan være gode argumenter for begge modeller, men det vigtigste er, at I som ledere har opstillet nogle klare rammer for, hvornår og hvordan telefonen bruges og ikke bruges. Og så skal det samtidig være helt klart for spejderne, hvorfor I har netop disse rammer for brug af telefonen og andre digitale medier. Brugen af digitale medier til spejder skal gerne styrke spejdernes fællesskab og læring – ikke forstyrre det. Som ledere skal vi derfor løbende reflektere over, hvad vi bruger de digitale medier til og hvorfor. Og har spejderne svært ved at styre brugen inden for de rammer, I har sat op, så juster dem.

Telefoner – på den gode måde Vil I inddrage det digitale i spejderarbejdet, kan I begynde med at indtænke spejdernes telefoner i jeres sædvanlige aktiviteter, da de ofte vil kunne understøtte det, I allerede gør. Snak med spejderne om, hvad de plejer at bruge telefonerne til, og lad dem have indflydelse på, hvordan de inddrages. Det kan være, telefonerne bruges til at finde en opskrift på bålmad, vise vej eller få tips til knob gennem en YouTube-video. Eksperimentér sammen med spejderne Den teknologiske udvikling går stærkt, og det kan være svært at følge med. Ofte vil man som leder opleve, at nogle juniorer er bedre til at bruge de digitale medier, end vi selv er. Det er derfor oplagt at eksperimentere sammen med spejderne og lade både ledere og spejdere lære af hinanden. Hvis en spejder er god til at bruge en bestemt app, som er relevant på mødet eller turen, så lad ham eller hende lære jer andre, hvordan den bruges.

PSSST! En god tommelfingerregel kan være, at I kun bruger telefonen, når der er et formål med det. Her vil det fx være fint at bruge telefonen som lommelygte til at finde næste post eller til at slå morsealfabetet op. Men det vil ikke være okay at spille spil eller tjekke Snapchat. Pointér over for spejderne, at når vi er til spejder, handler det om spejder – og at de til gengæld kan bruge telefonen frit igen, når mødet er slut.

TEKNOLOGI

• Lav video med mobilen. En opgave, hvor spejderne bliver udfordret kreativt. Opstil gerne nogle rammer: Fx at filmen maks. må tage to minutter, at den skal laves som ’stop motion’-film eller andet. Der findes mange gratis apps til at klippe video, fx iMovie eller Splice.

HVAD SIGER SPEJDERNE?

“Jeg synes godt, man må have sin telefon med til spejder, man skal bare ikke bruge den. Det er jo ikke fedt, at jeg går ud på toilettet og spiller et spil, mens min patrulje laver noget andet. Det kunne være fedt, hvis man lavede et løb med sin mobil. Så kunne man bruge en eller anden app.” — 11-årig dreng

Apps til spejderog friluftslivet Der findes masser af apps, som er lavet til at bruges aktivt og udenfor. Der er fx apps om spiselige planter: VILD MAD Spis Naturen Knob: Knots 3D Stjernehimlen: Star Walk 2 Naturkendskab og -beskyttelse: NaturTjek Svampeguiden Leafsnap Overnatning: Shelter Aktiviteter: Woop Vandreture

• Facetime/Skype med andre spejdere. Det digitale gør det muligt at være forbundet med mennesker fra hele verden. Hvad med at få spejdere fra et andet land til at vise rundt hos dem over fx Facetime, og tage en snak om, hvordan de er spejdere? En oplagt aktivitet til fx Tænkedagen eller Spejderdagen. • Kommunikationsopgaver. Hvad sker der, når vi kun kan tale sammen over telefonen, men ikke se hinanden? Lav fx en LEGO-post, hvor halvdelen af patruljen sidder med en færdig LEGO-figur og skal kommunikere til resten af patruljen, hvordan den ser ud, så de kan bygge en magen til. • Inspiration og medbestemmelse. Lad fx spejderne kigge på mærkedatabasen og snak bagefter om, hvilke mærker de gerne vil tage i fremtiden. Eller find en opskrift, som I gerne vil lave over bål. • Geocaching og orientering. Prøv fx Geocaching eller find et lokalt orienteringsløb på findveji.dk. I kan også bruge GPS-tracking-apps som fx Strava eller Endomondo, hvor spejderne skal gå/løbe en rute, der forestiller en figur som fx et hus, en bil eller andet. • Learning by doing gennem apps og video. YouTube er et skatkammer af viden. Måske skal spejderne lære at lave besnøringer eller bygge en bivuak gennem YouTube? Eller selv lære sig knob gennem apps som fx ‘Knots 3D’. • Gå ‘off the grid’. I dag er det digitale et grundvilkår. Det kan derfor være en sjov oplevelse at arbejde med, hvad der sker, når vi er uden telefoner.

At lære ved at lære andre Ud over at understøtte det almindelige spejderarbejde, muliggør de digitale medier også nye måder at arbejde på. Det kan fx være aktiviteter, hvor spejderne formidler viden og færdigheder gennem små digitale produktioner. Sæt for eksempel spejderne til lave en film om de syv pinde i spejderloven eller en quiz om førstehjælpens fire hovedpunkter. Når spejderne selv skal formidle et stof, lærer de ofte mere om emnet, end de ellers ville. Både fordi de skal sætte sig godt ind i emnet for at formidle det, og fordi viden sidder bedre fast, når man bruger det aktivt ved at forklare det til andre. Samtidig får spejderne også kendskab til forskellige måder at udtrykke sig på og kompetencer i at kombinere billeder, tekst, grafik, video og lyd. Aktiviteter med produktion og formidling er oplagte at stille som åbne opgaver, der kan løses forskelligt ud fra de forudsætninger, spejderne i patruljen har. Det er dog vigtigt at tydeliggøre formålet med og rammerne for aktiviteten. Giv for eksempel spejderne en opgave, hvor de skal formidle børns rettigheder ved at bruge telefonen – men lad dem selv finde på, hvordan de vil gøre det.

• Løb med mobilen. Mobilen kan bruges på et utal af sjove måder til løb. SMS-løb, hvor spejderne får tilsendt koordinaterne til næste post over SMS – eller måske får tilsendt et foto af, hvor næste post er? Man kan også lave et opgaveløb, hvor patruljerne får point for fx at tage et foto af en blå bil, en postkasse, et egetræ, en menneskepyramide de selv laver osv. og sende til lederne. Det er også oplagt at lade patruljerne lave løb til hinanden gennem Det Danske Spejderkorps’ egen app, Woop.

DEN GODE JUNIORGREN

IDÉER TIL BRUG AF TELEFONER OG DIGITALE MEDIER TIL SPEJDER

DEN GODE JUNIORGREN

TURPLANLÆGNING

TAG PÅ TUR! Spørger man juniorerne, er der ingen tvivl: Noget af det fedeste ved at være spejder er at tage på tur! Men hvordan griber man det an som juniorleder? TEKST OG FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

uniorerne er heldigvis en taknemmelig og forholdsvis nem aldersgruppe at have med på tur. De har en alder, hvor de i høj grad kan underholde sig selv. Det kræver bare, at de har gode muligheder for at gå på opdagelse i spændende natur, god plads til at lege og en krog til at hygge. Det vigtigste, I derfor skal have styr på som ledere, er de fysiske rammer og den overordnede planlægning: • Hvilken slags tur vil I på? • Hvor skal I hen? • Hvordan kommer I derhen? • Hvad skal I have at spise? • Hvor mange spejdere og ledere, forventer I, skal med? • Hvad er jeres budget? Herfra kan det kun blive godt! Koncept, indhold og forventninger Noget af det første, I skal have afklaret, er selve ’konceptet’ for jeres tur. Er det en hyttetur, en telttur eller en hike? Er det med eller uden fast base? Skal I være i en hytte eller et område, som I kender godt eller ej? Og hvor lang tid skal I være væk? Herfra kan I begynde at lægge rammerne for indholdet: Er turen en del af et større forløb eller et spejdermærke? Skal spejderne arbejde med særlige færdigheder på turen? Skal turen bygges op om en fantasiramme?

Her er det også vigtigt, at I som ledere får afstemt jeres indbyrdes forventninger til turen – og navnlig hvor meget tid I vil bruge på planlægning og forberedelse. Det er trods alt nemmere at planlægge en simpel gåtur i skoven, hvor spejderne arbejder med besnøringer og bygger bivuakker, end at planlægge en avanceret fantasiramme med forskellige aktiviteter hele dagen og et natløb med mange poster. Når I har fået talt koncept og indhold igennem, er det på tide at teste, om idéerne kan bære. Først og fremmest skal de fysiske rammer afklares: Er der fx en ledig hytte, som har de faciliteter, I skal bruge? Skal turen bruges på orientering, er det fx praktisk med en skov i nærheden og mulighed for et orienteringskort, der passer til. Skal I lave pionering, skal der selvfølgelig være rafter ved hytten osv. Det er ofte en god idé at booke en hytte i god tid – nogle gange op til et halvt år i forvejen. Når bookingen er på plads, kan man fint gemme detailplanlægningen til senere. Ned i detaljen Næste skridt er at lægge et overordnet program for turen med cirkatider. Når I lægger programmet, kan I med fordel overveje følgende: • Hvor sent kommer I frem den første dag? • Skal spejderne have madpakker med? • Hvornår skal spejderne i seng? • Hvornår skal de (og I) op? Og skal I have morgensamling? • Hvor mange måltider skal I have? • Skal spejderne hjælpe med at lave mad? I så fald kan det godt tage længere tid, end hvis lederne laver det selv. • Hvor meget fritid skal spejderne have i løbet af turen? De fleste juniorer elsker fritid – hvor de fx kan spille et spil, lege i skoven (eller i hytten) eller lige tage en pause og kigge ud i luften. • Skal spejderne ud på egen hånd på turen? Det skaber sammenhold i patruljen og udfordrer dem. • Kan vi give spejderne en wow-oplevelse på turen? Fx gennem fantasiramme, løb el. lign.

Generelt bør I undgå at tage for meget af forberedelserne med på selve turen. Hav styr på det overordnede program og få uddelt nogle ansvarsområder. På den måde undgår I i højere grad misforståelser, stress og en masse uplanlagte ture til den lokale dagligvarebutik, mens I er af sted. Husk, at madplan og indkøbsliste er en opgave, der kan tage tid. Derudover er der en række praktiske spørgsmål, I bør afklare før turen. Må spejderne have slik med? Hvad gør I, hvis en eller flere spejdere får hjemve? Og må spejderne have mobiltelefoner med? Husk at inkludere ’regelsættet’ for turen i invitationen til spejderne, så både spejdere og forældre på forhånd ved, hvad der gælder for denne tur. Mad – planlægning og praktik Selvom vi gerne vil udfordre vores juniorer, kan det være en god idé at holde jer til velkendte og sikre retter, når I er på tur. Spejderne bruger meget energi, når de er af sted, og det kan give både trætte, udslukte og rastløse spejdere, hvis aftensmaden er en ret, de nødig vil spise sig mætte i. Husk også at tage hensyn til allergier m.m., når I planlægger menuen.

DE RETTE MÆNGDER?

Det varierer meget fra juniorflok til juniorflok, hvor meget mad der behøves. Til et aftensmåltid kan man som tommelfingerregel gå efter en samlet måltidsvægt på ca. 400 g pr. person. Nogle kan absolut ikke spise så meget, men omvendt vil der også være mange, der kan. Skru på mængderne alt efter, hvilken fordeling I har af spejdere og voksne, og hvilket aktivitetsniveau I har planlagt. Gennemgå gerne indkøbs- og deltagerlister fra sidste tur – var der for meget eller for lidt mad? Som spejdere vil vi gerne undgå madspild, men vi vil bestemt også undgå sultne spejdere med hjemve. På nettet er der ofte mængdeberegnere på opskriftssider osv. Et solidt måltid skal gerne bestå af 40 % grøntsager, 30 % stivelse (fx pasta, kartofler) og 30 % protein inkl. fedt. I gryderetter er det en god regel at have min. dobbelt så mange grøntsager som kød, fx 200 g grønt og 100 g kød pr. person. Husk dog, at kød sjældent er en nødvendig ingrediens for et godt og mættende måltid.

→

Skal spejderne selv lave mad, så prioritér retter, der er nemme at lave. I kan overveje, om spejderne selv skal købe ind til retten, fx under en hike. Skal de lave mad over bål, så husk at sørge for, at der er brænde i nærheden. Og husk at opvask fra bålmad kan tage rigtig lang tid. Hjælp evt. spejderne med varmt vand fra hytten.

TURPLANLÆGNING EKSEMPEL: TYPISK PROGRAM FOR HYTTETUR FREDAG 17:30 Mødes på stationen/ afsætningssted 19:00 Fremme ved hytten, spise madpakker, pakke ud mv. 20:00 Hyggeligt lejrbål 21:00 Godnat

LØRDAG 07:30 Morgenmad, opvask, tandbørstning mv. 09:00 Morgensamling – en sang, en lille leg og lidt info om dagen 09:30 Formiddagsaktivitet, husk formiddagssnack 12:00 Frokost og opvask. Efterfulgt af lang pause, så spejdere og ledere kan få lidt ro – og lederne kan gøre klar til næste aktivitet 14:00 Eftermiddagsaktivitet 17:00 Fri leg 18:00 Aftensmad 19:30 Aften- eller “nat”løb 21:00 Godnat

TIDSLINJE: SÅDAN PLANLÆGGER I EN HYTTETUR • 6-7 måneder før turen: Lederne aftaler overordnet koncept for turen og reserverer derefter en egnet hytte. • 2 måneder før turen: Detaljeret planlægning begynder. Der lægges et overordnet program, laves en rejseplan, og der uddelegeres ansvar for aktiviteter, mad osv. • 1 måned før turen: Der uddeles invitation til spejderne med en teaser for turen, praktiske oplysninger såsom mødetid og -sted samt en basis pakkeliste.

• Ugen op til turen: Der bestilles mad/ købes ind og pakkes materialer. • Ugen efter turen: Der pakkes ud.

SØNDAG 07:30 Morgenmad, opvask mv. Herefter oprydning og rengøring af hytte mv. Fri leg, når spejderne er færdige. 11:30 Hurtig frokost udenfor og hjem. Brug evt. hjemturen til at få feedback fra spejderne – fx med spørgsmål som: Hvad synes du om turen? Hvad var det sjoveste? Har du lært noget?

FANTASIRAMME FOR TUREN De fleste juniorer synes stadigvæk, det er sjovt at leve sig ind i en fantasiramme – hvis rammen altså passer til deres alder, og plottet er nogenlunde vandtæt. På en typisk hyttetur kan fantasirammen med fordel ‘slås an’ fredag aften, eskalere i løbet af lørdagen og så kulminere enten på et natløb natten til søndag eller med aktiviteter søndag formiddag. En fantasiramme er glimrende til at give mening til ellers “meningsløse” aktiviteter, og fysiske rekvisitter og udklædning er altid et hit, der kan bibringe meget sjov i sig selv. → Læs mere om fantasirammer på side 30.

EKSEMPEL: SÅDAN LAVEDE VI EN JUNIORVANDRETUR Har du allerede planlagt 27 juniorture efter samme skabelon, så husk at bryde rammerne og prøv kræfter med et nyt koncept. Vores spejdere i Bellahøj 21st Barking efterspurgte en survival-tur frem for den sædvanlige hyttetur, så det satte vi os for at give dem. I ledergruppen udvalgte vi en skov, tog en smuttur derop og fandt nogle gode overnatningssteder med adgang til drikkevand og med passende afstand imellem. Herefter kiggede vi på, hvad der var muligt at lave i skoven: Kunne man lave træklatring? Arrangere en skattejagt? Eller lave andre survival-aktiviteter? I området fandt vi en fiskehandler og bestilte hele fisk, vi kunne hente før vores tur, og som spejderne kunne tilberede. Selve turen begyndte fredag sen eftermiddag med ankomst til første lejrplads. Her stod menuen på medbragte madpakker, og så skulle spejderne ellers bygge bivuakker at sove i. Lørdag morgen skulle spejderne selv lave morgenmad på Trangia og pakke lejren sammen, inden de fik et kort og blev sendt ud i skoven. Her var der forskellige poster, som krævede enkelte ledere, et par cykler og en cykeltrailer for at få det til at gå op i en højere enhed. Planen var, at spejderne skulle nå frem til overnatningsstedet midt på eftermiddagen, så de både kunne nå at tilberede deres fisk og bygge bivuakker, inden det blev mørkt. Men selvfølgelig farede en patrulje vild og blev to timer forsinket. Resten af spejderne var også ret trætte – så det med at lave fisk var ikke lige sagen. Lidt fik de dog at spise, inden de gik virkelig tidligt i seng!

“Lejrbålet er fedt, fordi man kan snakke om alt muligt. Man er mere sammen som et fællesskab.” — Juniorspejder, 12 år “Det er ikke hyggeligt på ture, når man ikke må have slik med. Det er irriterende, når juniorlederne bestemmer, at man ikke må få slik.” — Juniorspejder, 11 år “Jeg var med på vinterbivy-turen og juleturen. Det var hyggeligt, selvom det var meget koldt. Da jeg kom hjem, havde jeg det dejligt, fordi jeg også havde savnet min familie.” — Juniorspejder, 11 år

Til overvejelse i juniorledelsen • Hvor mange ture synes I, jeres juniorer skal opleve i løbet af deres juniortid? Er det flere eller færre ture, end I afholder nu? • Hvad synes I hver især som ledere, der er godt ved at være på tur? Og hvad er udfordrende? • Hvad skal der til, for at jeres næste tur bliver en succes for jeres spejdere? • Er der behov for at sætte jeres ture mere i system, end de er nu? Og hvordan kan I gøre det, uden at det går ud over juniorernes oplevelse?

Om natten blev det frostvejr – på trods af at det var i april måned. Søndag morgen blev spejderne så forkælet med lækker morgenmad, inden de fik lov at gå de ca. 5 km tilbage til stationen. En god tur, som uden den store indsats betød, at både spejdere og ledere fik brugt rammerne.

HVAD SIGER SPEJDERNE?

DEN GODE JUNIORGREN

EN ANDERLEDES TUR

INSPIRATION: TAG PÅ HIKE MED JUNIORERNE En af de bedste oplevelser, I kan give juniorerne, er at vandre og finde vej på egen hånd. Når vi går, oplever vi naturen i roligt tempo, vi træffer beslutninger og finder retning, vi laver fejl og lærer af dem – og ikke mindst, så er vi sammen på en anden måde end i hytten. TEKST LEON SINDBJERG OG LOTTE KOLD, 1. RY FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Til overvejelse i juniorledelsen • Hvad, tror I, er den bedste hike, jeres juniorer har været på? Hvad gjorde den god? • Hvad er vigtigst for jer i en hike: Distance? Naturen? Lejrpladsen? Orientering? Aktiviteter undervejs? • Hvordan kan I sørge for, at alle jeres spejdere – trods forskelligheder – bliver tilpas udfordret af jeres næste hike?

• En hike kan laves på utallige måder – hvilke måder vil I gerne prøve af med jeres spejdere det næste år?

t hike kan gøres på adskillige måder i junioralderen. Spejderne kan gå efter kort, Google Maps eller SMS’er fra lederne. De kan gå i skov, langs stranden eller sågar i byen. De kan tage på hike med eller uden ledere. I vores gruppe har vi valgt, at en hike er en vandretur med minimum en overnatning. Og så har vi valgt at prioritere orienteringselementet. Det vil sige, at udfordringen ikke nødvendigvis ligger i at gå meget langt og med oppakning, men i at gå efter kort og i at få samarbejdet til at fungere uden en voksen. Learning by doing Selvom vores juniorer ofte træner med kort og kompas på møderne, er det først, når de står i den store natur, at de rigtigt får det ind under huden, og det giver mening. Samtidig har vi erfaret, at trods træning på møderne, kan spejderne ikke altid overføre deres viden og færdigheder til ukendt terræn. Derfor får de udleveret en rutebeskrivelse sammen med kort og kompas, når de skal afsted. En af patruljens spejdere har desuden en telefon med, så de kan ringe til os, hvis der fx opstår tvivl om vejen. I løbet af et døgn på hike har spejderne til gengæld gjort så store erfaringer med deres egne kortevner, at de har en helt anden tiltro til, hvad de egentlig kan.

Plads til at fejle En patrulje begyndte engang deres hike med at vende kortet forkert! Da de nåede en å, opdagede de deres fejl. Telefonen blev brugt til at kontakte lederne, og vi kunne lede dem tilbage på rette spor: Med vores kort, og spejdernes beskrivelse af, hvad de kunne se, kunne vi fortælle, hvor de var. Første gang, vi sendte et hold juniorspejdere afsted på hike, kørte en af lederne i alt 200 km for at lede fire patruljer på rette vej – sådan lidt på skift. Selvom en af patruljerne gik 7-8 km forkert, var humøret højt. Måske skyldes det også chokoladekiksene, der sammen med førstehjælpsgrej, telefon, kort og kompas er en fast del af patruljens udleverede hikeudstyr? Sådan laver vi hike Vores hikes ligger ofte på sommerlejre. Ledernes forarbejde ligger i at gennemgå/ cykle/køre hikeruten igennem og lave en beskrivelse af turen. På selve hiken er der frokostpause undervejs, som vi ledere sørger for. Da spejderne ikke går med rygsæk, kører vi desuden deres overnatningsudstyr ud til den lejrplads, som hiken går til, hvor både vi og spejderne sover. Vi ledere i gruppen har selv haft fantastiske hikeoplevelser som spejdere, og vi forsøger at give vores juniorspejdere samme glæde ved hike, men i en version tilpasset nutidens spejderarbejde. Her er de overvejelser, vi har gjort os, før vi sender spejderne afsted. • Spejderne skal have en god patruljeoplevelse, og de skal opleve, at de kan bruge et kort til at finde vej, et sted de ikke har været før. • Udfordringen skal passe til spejdere på 1012 år – det skal være en fysisk og psykisk udfordring, de kan holde til. • For os er orienteringsdelen og patruljesamarbejdet i centrum. Derfor sørger vi for, at spejderne får god mad på turen. Vi kører også deres bagage, sover samme sted som patruljerne, og så laver vi hikehyggepakker og giver spejderne mulighed for at komme i kontakt med os undervejs.

Hike, hejk, hajk, haik. Kært barn har mange navne. En hike er basalt set en vandretur.

NATUREN, DER TÆLLER Vores gruppe bor lige midt i Jylland med søer, skove og bakker. Vi elsker vores natur, og vi går gerne! Selv om jeres omgivelser er anderledes, så giv juniorerne den oplevelse det er at vandre og kunne selv!

MED ELLER UDEN OPPAKNING?

NOGLE AF VORES BEDSTE HIKES En tur gik til Skandinavisk Dyrepark – en dagshike på 25 km. Der var overnatning i dyreparken, grillmad og foredrag om ulve kun for os! På andendagen var der valgfri længde – 5 km som minimum. Seks juniorer valgte med en leder at gå hele vejen tilbage, andre blev kørt det sidste stykke. En fantastisk tur med voldsomme ’konsekvenser’: Spejderne, der var med, har siden haft urealistisk høje forventninger til indholdet og det at være på hike! Andre gode hikes har gået til en klatrepark på Sydfyn med udgangspunkt ved Thurøbund Spejdercenter. Vi har også været på cykelhejk på Samsø, ligesom vi har været på Helgenæs, hvor lederne serverede chokoladefondue på Trangia.

I vores gruppe har vi besluttet, at vores juniorer tager på hike uden rygsæk. Dels fordi en 10-årigs ryg endnu ikke fysisk er udviklet til statisk arbejde, og så skal hiken være en god oplevelse og ikke en pinsel. Vi synes heller ikke, juniorspejderne (eller deres forældre) skal investere i dyre rygsække, da de hurtigt vokser fra dem. Her er vores anbefaling hellere godt fodtøj. Hos os har vi i stedet besluttet, at udfordringen for spejderne skal ligge i at gå efter kort og få samarbejdet til at fungere uden en voksen.

DEN GODE JUNIORGREN

HIKE?

DEN GODE JUNIORGREN

MÆRKER

LAD MÆRKERNE HJÆLPE DIG I SPEJDERARBEJDET Hvis du spørger en voksen om, hvorfor han eller hun er spejder, kommer der ofte en masse fine ord ud som ‘fællesskab’, ‘friluftsliv’ eller ‘at være noget for andre’. Hvis du spørger en juniorspejder, kommer der ofte bare ét ord: ‘Mærker!’ TEKST HELENE NISSEN BREDDAM, JUNIORLEDER I YGGDRASIL GRUPPE, FREDERIKSBERG FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

egejstring for mærker Spejder handler om så meget andet end mærker. Men tag ikke fejl: Juniorspejderne er begejstrede for mærker. Måske fordi mærkerne netop indeholder alt det, spejder handler om: Fællesskab, friluftsliv, læring om sig selv og andre, oplevelser osv. Samtidig har mærkerne den store kvalitet, at de gør spejdernes indsats synlig. De kan kigge ned ad uniformsærmerne og blive mindet om alle de gode oplevelser, de har haft, og alle de ting, de faktisk kan. Skal mærkerne så styre vores spejderarbejde? Nej, men de kan hjælpe os med at tilrettelægge spændende og forskelligartede forløb, hvis vi fokuserer på oplevelser frem for tjeklister. Det er netop det, vores juniormærker lægger op til.

være nysgerrig på sine juniorer. Hvad har de egentlig lyst til at lære og afprøve? Spørg dem gerne, når I skal planlægge året, og bliv inspireret af dem. Endnu vigtigere er det dog at snakke med dem løbende. Snak om de aktiviteter, I laver, og særligt måden I laver dem på. Måske drømmer juniorerne om at komme lidt væk fra hytten til et møde? Måske vil de gerne prøve noget andet end altid at være i de samme patruljer? Måske lærer de bedst, hvis de fordyber sig, eller hvis de skifter mellem mange forskellige aktiviteter på et møde? Spørg dem, lyt til dem og observer dem. Husk samtidig, at I er de voksne: I bestemmer og må gerne tage beslutningerne. Nutidens børn og unge skal tage stilling til rigtig mange ting og ’mærke efter’ hele tiden. Nogle gange er det rart ikke at få valget, men at blive taget med på en oplevelse, andre har planlagt.

Mærker og medbestemmelse Medbestemmelse og demokrati er en central del af spejderarbejdet, og det er vigtigt at

Sådan planlægger du et godt mærkeforløb Et godt mærkeforløb har en tydelig og klar ramme. Italesæt derfor over for spejderne, at I skal i gang med et nyt forløb. Fortæl, hvad I skal igennem og kravene til at få mærket. Husk, at læringsmålene ‘Spejderne skal’ i mærkebeskrivelserne er vejledende. Tilpas læringsmålene, så de passer til jeres spejderes forudsætninger og prioriteter. Børn – og voksne – glemmer hurtigt i en hektisk hverdag. For at få alle på sporet, når I mødes til spejdermødet, kan I begynde med at spørge spejderne: “Er der nogen, der kan huske, hvilket mærke vi er i gang med for tiden?” og “Er der nogen, der kan huske, hvad vi lavede sidste gang?”. Dermed aktiverer I spejdernes hukommelse og giver dem en bedre chance for at bygge videre på det tidligere lærte.

GODE GRUNDE TIL AT BRUGE MÆRKERNE AKTIVT • De kan give dine spejdere overblik over, hvad de oplever til spejder. • De kan danne rammen om dit årshjul, så du sikrer, at I laver forskellige ting, og at spejderne udfordres på mange forskellige måder. • De kan gøre det let for dig at afholde et spejdermøde uden lang forberedelsestid. • De kan sikre sammenhæng og progression i de ugentlige møder. • De kan sikre, at du laver spejderarbejde ud fra Spejdermetoden, så spejder bliver mindre skoleagtigt. • De kan gøre det lettere for dig at tilpasse indholdet i forløbene til aldersgruppen og dine aktuelle juniorer. • De kan inspirere dig til at lære nyt og afprøve nye ting. Vær opmærksom på • Ikke alle spejdere kan leve op til de samme krav. Tænk i oplevelses- eller deltagelsesmål frem for at tænke på, at spejderne ender med at kunne det samme. • At mærkernes læringsmål, alderstrin, forslag til indhold og varighed er vejledende – tilpas dem til dine spejdere og dine forløb. • At bruge det juniorerne lærer – også efter forløbet er slut. • At lave en god ramme for forløbet, så spejderne ved, hvad der forventes af dem. • At evaluere. Husk, at spejderne ofte har en konstruktiv mening. Tag imod deres forslag til forbedringer og deres velfortjente ros.

MÆRKER

I kan også dele forløbet op, så førsteårsjuniorer øver sig i at økse, men ikke tager mærket, og andetårs-juniorer har mulighed for at kunne tage mærket. Kombinér gerne færdighedsmærket med færdigheder, der ikke udløser mærker, så der bliver udfordringer både til erfarne og knap så erfarne spejdere. Tag et kig på dds.dk/mærker. Der er uddybende info om hvert mærke, forslag til fantasirammer og idéer til aktiviteter. Og man kan være med til at forbedre mærkerne ved at give feedback på program@dds.dk.

HVAD SIGER SPEJDERNE?

“Mærker er et bevis på, at jeg kan det her, og så sej er jeg. Men man kan også bruge førstehjælp. Der er mange nyttige ting.” — 11-årig juniorspejder

UOFFICIELLE MÆRKER Særligt i junioralderen begynder mange spejdere at få øjnene op for alle de ‘uofficielle’ mærker, som bl.a. kan findes på mærkelex.dk. Her er mærker om alt fra ‘24 timer i sovepose’ til ‘CO2fri transport’. Nogle har større kvalitet og passer bedre ind i spejderværdierne end andre. Gør op med jer selv i ledergruppen, hvad I synes om de mærker, mens I lytter til spejdernes tanker. Ofte tages de uofficielle mærker ikke på spejdermøderne, men ude ‘i den virkelige verden’. Det, at en spejder ønsker at tage et 365-mærke (fx at sove i telt i et år), viser, at hun kan sætte sig et individuelt mål og få succes med det, hvilket er vigtigt for at opbygge selvværd.

Til overvejelse i juniorledelsen • Hvor meget fylder mærker hos jer? Er det for meget eller for lidt? • Hvad er vigtigst for jer, når juniorerne tager et mærke? At de lever op til mærkekravene? At de prøver forskellige aktiviteter? At de har en god oplevelse? Eller noget fjerde? • Hvordan kan I gribe det an, hvis nogle spejdere er meget motiveret for at tage mange mærker – mens andre spejdere er mindre optaget af jagten på mærker? • Hvordan sikrer I, at de færdigheder m.m., som spejderne lærer gennem mærkerne, også kommer til anvendelse senere i deres spejderliv?

“Jeg ville virkelig gerne prøve 24 timer i sovepose. Jeg har hørt, at de andre, der har taget det, gik ud og købte pizza og slik.” — 11-årig juniorspejder

DEN GODE JUNIORGREN

‘Oplevelsesmål’ frem for tjeklister Børn er gudskelov forskellige, og det er derfor forskelligt, hvordan og hvor lang tid det tager for dem at lære nyt. Afgør i ledergruppen, hvad der udløser et mærke i slutningen af et forløb, så forløbet kan rumme alle jeres juniorer. • Fokusmærker har oplevelser og erfaringer som mål. Kravene for at få et fokusmærke bør ikke være en forsikring om, at spejderen har lært alle punkter på listen, men snarere spejderens egen oplevelse af at være blevet bekendt med nye ting og have deltaget i aktiviteterne. Børn bliver målt og vejet i skolen – vi behøver ikke også vurdere dem til spejder. • Når det kommer til færdighedsmærker, spiller sikkerhed en væsentlig rolle. Derfor skal spejderen leve op til mere specifikke krav. For at gøre forløbet så lærerigt som muligt, kan I bruge tid forud for forløbet. Skal I tage øksemærket, så lad fx spejderne øve sig i at økse på møder og ture op til forløbet.

DEN GODE JUNIORGREN

PUF-KURSUS

SEND DINE JUNIORER PÅ PUF-KURSUS Hvordan lyder det at sikre dine juniorer store spejderoplevelser, nye venner og fornyet spejdergejst – uden at du selv skal planlægge én eneste aktivitet? Det er netop, hvad du kan, hvis du sender dine juniorer af sted på PUF-kursus.

PATR U

TEKST MARTIN DUUS, PUF-INSTRUKTØR FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

IV L E J L

U DV I KL

UF er en række kurser for juniorer, der foregår flere steder i landet i Bededagsferien. Kurserne afholdes af erfarne teams, der har brugt næsten et år på at planlægge spændende og lærerige dage for juniorspejdere – ofte bygget op om vilde fantasirammer. Som leder kan du med en lille indsats gøre en stor forskel for, at dine spejdere kommer af sted. Og hverken du eller dine spejdere vil fortryde det: PUF-kurserne bedømmes virkelig højt af de deltagende spejdere, og som leder får du spejdere retur, der har fået nye færdigheder, forståelse for patruljesamarbejde og ikke mindst lyst til mere spejder.

PUF er en forkortelse af ordene Patruljeliv, Udvikling og Friluftsliv, som er de tre grundelementer i kurserne. PUF er juniorernes første nationale kursusoplevelse, og der afholdes normalt omkring 5-6 kurser fordelt over hele landet. Kurserne foregår altid i St. Bededagsferien. På PUF kommer man i patrulje med andre juniorspejdere fra hele landet, og der opstår nye venskaber. Kurserne er samtidig en god intro til PLan-kurserne, og gør de deltagende juniorer – og kammeraterne, der ikke deltog – mere åbne for at deltage på andre kurser.

V LI

PUF

FRILUF TS

Giv slip på dem! Det er ikke altid let at sende spejderne afsted på PUF. Det bliver første gang, de kommer til at deltage på en tur uden resten af gruppen. Derfor skal de forberedes ved en samtale om, at man skal være i en patrulje med spejdere, man ikke kender – og måske endda bliver den eneste fra gruppen på kurset. Og at de voksne ledere ikke er dem hjemme fra gruppen, men nogle andre der til gengæld har forberedt helt særlige og sjove aktiviteter for juniorer. Spejderne forstår til gengæld let, når du forklarer dem, hvad de får ud af at være på PUF. Og de stoler på din dømmekraft, når du fortæller dem, at du mener, de er klar til at tage på PUF. Noget af det bedste, du kan gøre, er at invitere nogle af de ældre spejdere, som har været på PUF eller PLan før, og få dem til at forklare, hvorfor de yngre spejdere bør tage af sted. Fart på, nye venner og nye sider af sig selv På PUF har spejderne ofte et hektisk program lige fra kurset begynder, til de når hjem. Der er sjældent tid til mange timers søvn, for ud over sjove og lærerige aktiviteter, skal spejderne også lære nye venner at kende og hygge rundt om bålet og i teltet. Den vigtigste oplevelse for spejderne er, at der er andre spejdere ligesom dem uden for deres egen gruppe og division. De får nye venner og finder ud af, at der er forskellige måder at være spejder på, og at spejder er et fællesskab på tværs af landet. Samtidig giver det spejderne mulighed for at opdage nye sider af sig selv, når de ikke automatisk træder ind i de vante roller fra gruppen derhjemme.

PUF-KURSUS

Og uanset om de selv er patruljeledere i gruppen eller ej, får de mere kendskab til spejderledelse.

Mere info Læs mere om PUF på dds.dk/puf. På spejder.dk kan du også finde forskellige videoer, fotos og artikler fra tidligere PUF-kurser.

Til overvejelse i juniorledelsen • Sender I spejdere af sted på PUF? Hvad tror I, der skulle til, at I fik nogen – eller flere – af sted? • Hvilken værdi har det, at jeres spejdere kommer af sted på PUF eller andre arrangementer med spejdere fra hele landet? • Hvor stor indvirkning tænker I, at I som ledere har på, om spejderne har mod på at deltage på PUF, PLan og lignende?

Brug det, de lærer Når dine spejdere kommer hjem fra PUF, er det vigtigt at få entusiasmen udnyttet. Der er flere ting at være opmærksom på. Først og fremmest har spejderne behov for at fortælle om deres oplevelser. Forældrene skal nok få tudet ørerne fulde – men spejderne har ofte brug for at forklare deres oplevelser til deres spejderkammerater. Vær også opmærksom på de andre spejdere: Det kan blive træls at høre på en,

der har haft en fantastisk oplevelse, man ikke selv var med på. Så lad spejderne fortælle om deres tur – det er også med til at lægge bunden for deltagerne næste år – men med måde. Dernæst skal I bruge noget af det, de har lært. Lad spejderne fortælle dig, hvad de har lært, og se om det kan indarbejdes i kommende møder. Det kan være så simpelt som en ny leg, spejderne kan introducere. Og i andre tilfælde ny viden, der fundamentalt ændrer den måde, dine patruljeledere samarbejder med patruljen. På PUF lærer spejderne som regel også en praktisk spejderfærdighed, de ikke kunne før. De bliver ikke mestre i at tænde bål eller binde flagknob overnight, men ofte lærer de en smart metode af en anden PUF-kursist – og som din spejder nu lærer videre. Så inden længe vil alle dine juniorer tænde bål på nye og fancy måder. Lykkes du med at få spejdere sendt af sted på PUF, får du en gruppe juniorer med ny energi og nye idéer. Spejdere, der allerede på første møde har lyst til at prøve noget mere og glæder sig til næste tur med dig og med andre i Det Danske Spejderkorps.

DEN GODE JUNIORGREN

GØR EN FORSKEL

DE SKAL OPLEVE, AT DE SELV KAN GØRE EN FORSKEL Samfundsengagement lyder tørt og voksenagtigt. Men bag ordet gemmer der sig spændende aktiviteter, udviklende refleksioner og oplevelsen af, at man som junior kan gøre en forskel både lokalt og globalt. TEKST EA FORCHAMMER, JUNIORLEDER I BALDER HEDEHUSENE GRUPPE FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

t af elementerne i vores Spejdermetode er ’samfundsengagement’. Og det kan lyde som et stort ord i juniorgrenen. For hvordan engagerer man sig i samfundet i en alder, hvor de færreste ved, hvem der er

statsminister? Men samfundsengagement handler ikke nødvendigvis om at deltage i borgermøder eller besøge borgmesteren. Det kan være alt fra at samle affald op på vandreturen til at tage en snak om madspild på spejdermødet, eller at juniorerne arrangerer spejderaktiviteter, som andre i lokalsamfundet får glæde af. Det handler altså om, at vi som spejdere laver aktivt samfundsengagement. Eller sagt med andre ord: At hver enkelt spejder oplever, hvilken forskel han eller hun selv kan gøre, for at verden bliver et bedre sted. Det er motiverende at gøre en forskel Det er vigtigt, at juniorerne mærker, at de gør en forskel. Derfor er det ofte meningsfuldt at arbejde med samfundsengagement i de små samfund og de fællesskaber, spejderne er en del af. Det kan fx være i patruljen, skolen eller lokalsamfundet, hvor spejderne ofte vil kunne se et konkret resultat af deres handling. Men det kan også sagtens give mening at arbejde med større problemstillinger som

forurening eller global opvarmning. Her er det ligeledes vigtigt, at juniorerne oplever, hvordan mange små handlinger kan bidrage til det større billede. Tag fx og sorter jeres affald på et spejdermøde, og tag en snak med spejderne om, hvordan affaldssortering fører til, at materialerne kan genbruges, og vi derved udleder mindre CO2. Samtidig er det vigtigt, at de aktiviteter, vi laver, ikke bliver skoleagtige eller har meget fokus på formel læring. Spejderne er i forvejen i skole mange timer om dagen, og vi ved fra undersøgelser, at de for alt i verden ikke vil opleve spejder som en udvidelse af skoletiden. Sørg derfor for, at aktiviteterne har fokus på at være aktiv, at eksperimentere og at gøre noget. Samarbejd med andre Når I planlægger forløb med juniorspejderne, så vær ikke bange for at søge samarbejdspartnere. Lad spejderne planlægge aktiviteter for andre børn i byen, fx ved en byfest eller ved at invitere skoleklasser med på en heldagstur i skoven. I kan også kontakte et lokalt asylcenter og derved hjælpe nye danskere med at blive integreret og få nye venner. I kan også deltage i Spejderhjælpsugen eller selv finde på aktiviteter ud fra FN’s verdensmål.

EN DEL AF VORES FORMÅL I Det Danske Spejderkorps er samfundsengagement en del af vores formålsparagraf. Her hedder det, at vi vil udvikle børn og unge, der er villige til “at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden”.

DEN GODE JUNIORGREN

INSPIRATION: AKTIVITETER MED SAMFUNDSENGAGEMENT • Affaldsindsamling Hvert forår arrangerer Danmarks Naturfredningsforening lokale affaldsindsamlinger, hvor der samles skrald i naturen. Måske skal jeres juniorer deltage eller arrangere deres egen? Læs mere på affaldsindsamlingen.dk

PÅ VEJ MOD AKTIVT MEDBORGERSKAB På internationalt niveau har de to verdensspejderorganisationer, WAGGGS og WOSM, beskrevet en erklæring om, hvordan spejderbevægelsen globalt bør arbejde med “aktivt medborgerskab”. De skriver, at unge mennesker bør være: • autonome: i stand til at træffe valg og kontrollere både deres personlige og sociale liv – som individ og som en del af et større samfund. • støttende: at vise interesse for andre og handle med og for dem. • ansvarsfulde: at tage ansvar for deres handlinger og fuldende hvad end de forpligter sig til. • forpligtende: i stand til at forsvare sig selv i forhold til værdier eller en sag, og handle derefter.

• Spejderhjælpen Hvert år er spejdere i hele landet engageret i spejderhjælpsugen, der ligger i september. Her kan spejderne tjene penge til et projekt, der understøtter børn udvikling i sårbare områder. Læs mere på spejderhjælpen.dk • Verdensmålene FN har vedtaget 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, som også kan bruges som inspiration for at arbejde med samfundsengagement. Spejderne har lavet hæftet Byg en bedre verden, som rummer forskellige spejderaktiviteter om verdensmålene. Find hæftet på spejderne. dk/projekter/bedre-verden eller søg på ‘Byg en bedre verden’ på dds.dk. • Mærket ‘Dine rettigheder’ I samarbejde med UNICEF har Det Danske Spejderkorps udviklet spejdermærket ‘Dine rettigheder’, hvor spejderne gennem lege og aktiviteter opnår kendskab til børnekonventionen og deres rettigheder. Find mærket på dds.dk/mærker.

Til overvejelse i juniorledelsen • Arbejder I med samfundsengagement hos jer? Hvordan? • Hvad synes jeres spejdere om det, når I arbejder med samfundsengagement? • Kender I til lokale problemstillinger, hvor I som spejdere kan hjælpe til og gøre en forskel? • Hvilke aktiviteter og initiativer med udgangspunkt i samfundsengagement kunne være spændende at sætte i gang hos jer?

Det er selvfølgelig fire store mål for juniorer – men det er nogle gode pejlemærker at have for spejdernes udvikling, når vi arbejder med samfundsengagement.

• Madspild En stor del af den globale CO2-udledning skyldes fødevarer – og især, at vi i vesten smider meget mad ud. Kan I arrangere en hyttetur med minimalt madspild?

JUNIORERNES UDVIKLING: FOKUS PÅ DE SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER I Det Danske Spejderkorps vil vi gerne udvikle ‘hele mennesker’ – altså spejdere, der bruger og udvikler alle sider af sig selv så meget som muligt. Som juniorledere bør vi derfor løbende se på, om vi når hele vejen rundt om spejdernes udvikling.

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

DEN GODE JUNIORGREN

UDVIKLINGSKOMPASSET

uniorerne har en alder, hvor der virkelig er mange muligheder for at arbejde med deres udvikling. De er på toppen af barndommen: De er både fysisk stærke, abstrakt tænkende, har social forståelse og er generelt følelsesmæssige stabile. Junioralderen er med andre ord barndommens guldalder – lige indtil puberteten og identitetsudvikling med fokus på selvforståelse banker på, og spejderne begynder at vende energien indad og blikket frem mod voksenverdenen.

Udviklingskompasset og dannelsesmål En god måde, at se på om juniorerne får stimuleret og udviklet flere sider af sig selv, er ved at bruge Udviklingskompasset. Kompasset samler seks udviklingsområder: Det følelsesmæssige, åndelige, identitetsmæssige, fysiske, intellektuelle og sociale. Kommer vi løbende hele kompasset rundt i vores aktiviteter og arbejde, sikrer vi et godt fundament for spejdernes udvikling. For hvert af de seks udviklingsområder er der også beskrevet konkrete dannelsesmål. Målene beskriver, hvad vi ønsker, at spejderne i den specifikke aldersgruppe skal arbejde med. Målene kan være en hjælp til planlægningen og til at sikre, at I når hele vejen rundt om spejdernes udvikling. Et mål for juniorernes fysiske udviklingsområde lyder fx “Jeg kender mine fysiske styrker og bruger dem”. Vær opmærksom på, at børns udviklingstakt er meget forskellig, så det kan sagtens være hensigtsmæssigt, at I som juniorledelse også kigger på trinene for minier og/eller tropsspejdere.

Det sociale i fokus I Det Danske Spejderkorps har vi seks udviklingsområder. Et af dem, der særligt fylder i junioralderen, er det sociale, som vi ser nærmere på her. I 4.-5. klasse er der meget fokus på kammeratskab og samarbejde, og juniorerne er meget optaget – og afhængige – af, hvad kammeraterne gør, og hvornår og hvordan. De er mindre egocentriske end yngre børn, og de forstår og kan planlægge efter, at mennesker er forskellige, ligesom de kan se de svagheder, der er hos dem selv og andre. De har ofte rettet deres energi mod andre mennesker og er derfor meget opmærksomme på samspil. Det er derfor vigtigt for spejderne at arbejde i grupper og få anerkendelse fra kammeraterne. Den udvikling, der er i gang på det sociale område, kan vi skubbe ekstra på ved at sikre, at juniorerne kommer i situationer, hvor de udfordres på samarbejde. Her kan I fx tage udgangspunkt i dannelsestrinene for juniorers sociale udvikling: Social udvikling • Jeg hjælper til, at alle i teamet bruger sine styrker • Jeg tager medansvar, når vi fordeler teamets opgaver • Jeg værdsætter gode relationer og udtrykker det • Jeg deltager aktivt i løsning af teamets udfordringer

Vil I sætte spejdernes sociale udvikling i fokus, kan I fx bruge mærket ‘En god patrulje’.

Mærket lægger op til, at juniorerne skal lave en masse aktiviteter, hvor leg, kommunikation og feedback spiller en stor rolle. Undervejs i forløbet skal hver patrulje også opfinde et spil/ leg ud fra konkrete rekvisitter. Denne skal afprøves af de øvrige juniorer.

Læs mere om de seks udviklingsområder, og find de grendelte dannelsesmål på dds.dk/junior.

I en juniorflok var de konkrete rekvisitter En hinkesten, 1 meter sisal, en sko, en ballon, 1 pind på ½ meter, 1 rulle tape. Det blev til legene • Bulls eye • Baglæns ishockey • Mellem benene • Hvem ligner hvad? • Samt en masse latter og sjove diskussioner om regler! Et forløb med ‘Den gode patrulje’ kan sagtens sættes sammen med elementer fra fx mærkerne ‘Konfliktløser’ og ‘På egen hånd’.

Til overvejelse i juniorledelsen • Kommer I godt omkring dem alle, eller er der nogen, der er svære at få med i det daglige spejderarbejde? • Er I gode til at træde et skridt tilbage og lade spejderne selv løse deres opgaver og konflikter? • Hvad er vigtigst for jer: At spejderne lykkes med aktiviteten med hjælp fra lederne, eller at de prøver helt selv, men ikke lykkes? Hvor er den gode balance?

Sid på hænderne – men vær klar til at gribe spejderne Når I vil understøtte juniorernes sociale udvikling, er det vigtigt, at I giver dem rum til selv at prøve ting af med hinanden. I skal give dem værktøjer til at løse de problemer, der opstår mellem dem – frem for at I træder ind som konfliktløsere. De fleste af os kan bedst lide, når ting lykkes, og der ikke er konflikter. Men skal man lære via erfaringer, så må man også nogle gange lave fejl og være uenige. I skal stole på, at juniorerne kan selv og derved give dem rum og tid. Sæt jer på hænderne og sæt mental tape for munden og vær meget opmærksomme på, hvordan tingene udvikler sig mellem juniorerne i en patrulje. Og så skal I naturligvis ikke sidde hårdere på hænderne, end at I kan stikke dem frem og gribe spejderne, hvis udfordringerne bliver for store!

DEN GODE JUNIORGREN

EKSEMPEL: SÅDAN KAN I ARBEJDE MED DET SOCIALE UDVIKLINGSOMRÅDE

DEN GODE JUNIORGREN

LOV OG LØFTE

SPEJDERLOV OG SPEJDERLØFTE – VÆRDIFORMIDLING FOR JUNIORER Som leder har du sikkert hørt om spejderideen og -værdierne før – og I arbejder sikkert – bevidst eller ubevidst – efter spejderværdierne på jeres møder og hver gang I er på tur. FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

SPEJDERIDÉEN

Spejderidéen er grundlaget, som spejderbevægelsen hviler på, og består af tre elementer.

• Formålet Formålet er, kort fortalt, at give børn og unge mulighed for at udvikle sig som hele mennesker og aktive medborgere. I Det Danske Spejderkorps lyder vores formål: ”… at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden”.

anset hvad kan det dog være en god idé indimellem at tage en tur op i helikopterperspektiv og genbesøge de grundlæggende værdier, som spejder bygger på. Og samtidig se på, hvordan I formidler værdierne i det spejderarbejde, I laver med jeres juniorer, og hvordan spejderarbejdet får juniorerne til at tage værdierne til sig som deres egne.

• Værdigrundlaget Værdigrundlaget er udtrykt i Spejderloven og Spejderløftet samt spejderprincipperne (spejderens forhold til sig selv, spejdernes forhold til sin omverden, spejderens forhold til det åndelige). • Spejdermetoden Spejdermetoden beskriver, hvordan vi arbejder, når vi skaber aktiviteter og oplevelser, som skal udvikle spejderne. I Det Danske Spejderkorps består vores Spejdermetode af syv elementer (se side 16)

SCT. GEORGSDAG Sct. Georgsdag – eller Spejderdagen – d. 23. april er en god anledning til at tage Spejderværdierne frem og se på det, vi laver, i helikopterperspektiv. Det er her, man aflægger Spejderløftet – altså lover, at man vil gøre sit bedste for at leve op til de idealer, som er beskrevet i Spejderloven. Det er et ritual, som ikke bare finder sted i Danmark, men blandt spejdere over hele verden. Hermed markerer man også, at man er en del af den verdensomspændende spejderbevægelse. Det er forskelligt fra gruppe til gruppe, hvordan man afholder Sct. Georgsdag – men uanset hvad er det en oplagt dag til at vende Spejderidéen og -værdierne med spejderne.

Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for • at finde sin egen tro og have respekt for andres • at værne om naturen • at være en god kammerat

1. Tag en snak om Spejderloven Spejderloven er vores måde at forklare spejderværdierne for spejderne. Tag derfor regelmæssigt et kig på Spejderloven – blandt andet i forbindelse med Sct. Georgsdag / Spejderdagen. Tag en snak med juniorerne om, hvorfor Spejderloven ser ud, som den gør – hvorfor den, for eksempel, fortæller om hvad en spejder bør gøre, og ikke om hvordan en spejder skal gøre eller ikke må gøre. Spørg dem, hvordan de selv ville formulere Spejderloven – eller måske endnu større: En “lov” med gode leveregler for at leve sit liv. I kan også bede dem lave en lille YouTubevideo, som beskriver, hvordan de oplever Spejderloven.

Til overvejelse i juniorledelsen • Hvad betyder Spejderlov- og løfte i jeres juniorgren? Og i jeres gruppe? • Aflægger I årligt løftet hos jer? Og hvad tænker juniorerne om ceremonien – får den ikke nok tyngde, eller er den derimod for højtidelig til, at de kan tage det seriøst? • Hvor godt kender spejderne Spejderloven? Hvor godt kender I den?

Hos os er Spejderløftet simpelthen beskrevet som “Jeg lover at holde Spejderloven”. I kan dog også vælge at bruge en af disse varianter: • Jeg lover at gøre mit bedste for at holde Spejderloven. • Jeg lover at gøre mit bedste for at hjælpe andre og for at holde Spejderloven. Disse varianter understreger dels, at Spejderloven udtrykker et ideal, vi bestræber os på at leve op til, ved at inkludere ordene “at gøre mit bedste for ”, og dels understreger den anden variant hjælpsomheden som en af de helt centrale værdier i spejderarbejdet. Begge varianter gør samtidig Spejderløftet lidt længere, hvilket måske også gør det lidt mere højtideligt for juniorerne.

• at være til at stole på • at høre andres meninger og danne sine egne • at tage medansvar i familie og samfund

3. Det gode forbillede Det er vigtigt, at vi som spejderledere arbejder på at optræde som gode eksempler. Det er hårdt arbejde og en opgave, som man konstant er beskæftiget med. Som juniorledere bliver I naturligt rollemodeller for juniorerne, og gennem eksemplets magt kan I udstråle Spejderværdierne. Tænk over, hvordan dine spejdere forklarer Spejderloven og Spejderløftet, hvilket kammeratskab I udviser som ledere, hvor gode I er til at hjælpe hinanden, om I er tolerante over for andres tro og meninger, og om I sørger for at passe på naturen, når I fx er på tur. 4. Identiteten som spejder Som spejdere har vi mange symboler og ritualer: Tørklæde og uniform, hilsner, Spejderløfte, sange, råb, de ord, vi bruger om os selv (fx “Spejder”, “DDS’er” eller “X-købingspejder”) og meget mere. De hjælper med at skabe en stærk identitet og et fællesskab, og betyder typisk enormt meget for juniorerne. Tag fx en snak med jeres juniorer om de symboler og ritualer, I har. Hvad betyder de? Føler spejderne, at de har en spejderidentitet? Opfører de sig på samme måde til spejder som i skolen? Forsøger de at bruge det, de lærer til spejder, i skolen? Er de sammen på samme måde til spejder, som når de er sammen med deres familie eller skolekammerater?

• Hvad synes I er vigtigt, når I som spejderledere skal afspejle spejderværdierne og være gode forbilleder?

2. Spejderløftet Sammen med selve Spejderloven er Spejderløftet det vigtigste element i spejderarbejdets værdiformidling. Oplevelsen af en personlig forpligtelse er centralt for den måde, Spejderløftet og Spejderloven skal virke på som en del af Spejdermetoden. Derfor kan det være en god idé at skabe noget højtidelighed og ceremoni omkring det at aflægge Spejderløftet. Det kan fx være, at I går et særligt sted hen, synger nogle faste sange eller laver Spejderhilsen, samtidig med at I aflægger jeres Spejderløfte. Det giver nemlig juniorerne en stærkere følelse af forpligtelse. Derved forstærkes den følelse af spejderidentitet og fællesskab, der ligger i at have aflagt sit Spejderløfte overfor hinanden.

• at være hensynsfuld og hjælpe andre

DEN GODE JUNIORGREN

SPEJDERLOVEN

DEN GODE JUNIORGREN

AKTIVITETER

SUCCESAKTIVITETER PÅ FALDEREBET Det er tirsdag kl. 16.30, og juniorerne er snart på vej. Din medleder, der skulle have forberedt mødet, har lige lagt sig syg. Du står altså med håret i postkassen. Heldigvis husker du engang at have læst om nogle backup-aktiviteter, der kan bruges når som helst, som spejderne er vilde med, og som kræver et minimum af forberedelse. Her får du fire bud. FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Find vej i

Materialer • Computer og printer • Plastiklommer eller lamineringsmaskine

Med denne aktivitet forærer naturen og en god hjemmeside jer et juniormøde med garanti for udfordringer, frisk luft og patruljearbejde. Aktiviteten tager udgangspunkt i hjemmesiden findveji.dk, hvor der findes massevis af orienteringsruter rundt omkring i den danske natur. Tjek, om der er en rute nær jer, og print så et kort pr. patrulje og put det i en plastiklomme. Patruljerne sendes nu ud på orienteringsløb. Sørg for, at de starter ved hver deres post eller tager posterne i forskellig rækkefølge, så der er afstand mellem patruljerne. På hjemmesiden printes kort med billedposter eller lignende. Har juniorerne telefoner med, kan kortene hentes på appen “O-track”. Skriv ud til spejderne (hvis du kan nå det!), at de skal have en fyldt drikkedunk, et ur og en chokoladebar med på mødet. I kan også bruge appen “geocaching”, hvor patruljerne kan gå ud og lede efter hver deres skat.

Margretheskål Materialer • Papir og kuglepenne • Noget at holde tid med • Skål • Liggeunderlag til at sidde på

Brug legen margretheskål, hvor alle spejderne skriver en person på en papirlap. Det kan fx være en tegneseriefigur, en kendis (død eller levende) eller en, der deltager i legen. Afhængigt af antal spejdere, og hvor lang tid legen skal tage, kan hver spejder lave flere papirlapper. Alle lapperne kommes i en skål. Nu deles spejderne i hold med ca. 5-10 spejdere på hvert hold. Hvert hold sender skiftevis en repræsentant op. Repræsentanten trækker nu en papirlap og skal få sit hold til at gætte den person, der står på lappen. Gætter holdet rigtigt, trækker repræsentanten en ny lap. Der er også mulighed for at “passe”, hvis man ikke ved, hvem personen er. Repræsentanten har ét minut til at få sit hold til at gætte så mange personer som muligt. Derefter er det næste holds tur, indtil der ikke er flere sedler i skålen. Efter den første runde tæller holdene deres point (papirlapper) og skriver dem ned. Derefter puttes alle sedlerne ned i skålen igen og en ny runde igangsættes. Der er tre runder, og efter tredje runde tælles alle point sammen, og der kåres en vinder. • 1. runde: Man må sige alle ord (undtagen navnet) for at få holdet til at gætte. • 2. runde: Man må kun sige ét ord for at få holdet til at gætte (fx “rig”, hvis personen er “Onkel Joachim”) – og man må selvfølgelig ikke sige navnet. • 3. runde: Man må kun mime med kroppen for at få holdet til at gætte – altså ingen lyde!

AKTIVITETER

Materialer • Ingredienser til simpel pandekagedej • Tilbehør/fyld (fx æbler, citron, appelsin, salt, sukker, kanel, kardemomme, skumfiduser, mynte, chokolade, hasselnødder, honning, fløde m.m.) • Madlavningsgrej (trangia, skærebrædder, knive, skåle og tallerkener.)

Hver patrulje får ingredienser til at lave pandekagedej. På et bord står der en række ingredienser, der kan bruges til fyld, topping, sovs eller andet. Hver patrulje må vælge fire af ingredienserne. Nu skal patruljerne dyste om at lave de flotteste og lækreste pandekager. Lederne er dommere og sidder ved et dommerbord. De vurderer så pandekagen ud fra fx smag, finish og kreativitet. Vinderen kåres, og alle spiser pandekager.

Hygge med lejrbål og underholdning Materialer • Snacks til lejrbålet (fx skumfiduser og kiks, dadler og bacon, ingredienser til varm kakao) • Evt. udklædning til sketch

Hver patrulje får 20 minutter til at lave lejrbålsunderholdning (leg, sketch, sang, aktivitet, vitser). Giv spejderne benspænd/rammer, hvis de har svært ved at komme i gang. Rammerne kunne være: • Sæt fagter på en sang, som vi andre skal lære • Vælg en leg, hvor vi kommer til at bevæge os • Lav en sketch om næste hyttetur

Til overvejelse i juniorledelsen • Hvilke aktiviteter kender I ellers, der altid er gode at have i ærmet? • Hvad er vigtigt for, at spejderne oplever et møde med ’feberredninger’ som godt? • Har I oplevet en situation, hvor et små-improviseret møde faktisk blev rigtig godt? Hvad skete der? • Hvordan undgår I at ende i situationer, hvor I skal gå i backup-mode?

Flere aktiviteter På dds.dk finder du aktivitetsdatabasen, der er fyldt med lege og aktiviteter, der kan redde de fleste møder.

Patruljerne får opgaven og går hver til sit for at forberede underholdningen. Imens laver lederne bål og gør klar til, at der kan ristes skumfiduser og laves dadler med bacon på en rist på bålet. Alternativt kan der laves varm kakao i en gryde på bålet og rystes flødeskum i en pose. Når juniorerne vender tilbage, finder de pinde og snitter dem, så de er klar til skumfiduser. Når alle har fået snacks, begynder underholdningen. Er der ekstra tid, kan I synge sange – evt. lære en ny sang fra spejdersangbogen.

DEN GODE JUNIORGREN

Madudfordring: Pandekagedyst på trangia

DEN GODE JUNIORGREN EN GUIDE TIL JUNIORLEDERE Den gode juniorgren er en guide til både nye og erfarne juniorledere, der ønsker ny inspiration til arbejdet med de 10-12-årige spejdere.

Juniorgrenen er enormt spændende og givende at være leder for. Spejderne har masser af energi og mod på at lære nyt, og som leder er du fra møde til møde vidne til deres enorme udvikling. I dette hæfte finder du og dine medledere viden, inspiration og aktiviteter til arbejdet med juniorgrenen. Om alt fra at tage på hike og arbejde med madlavning til digitalt spejderarbejde, Spejdermetoden i juniorhøjde og gode aktiviteter. Derudover indeholder hæftet spørgsmål og temaer, I kan tage op i juniorledelsen. Hæftet er blevet til med input fra garvede juniorledere, der deler ud af deres tips og erfaringer. Der findes ikke én måde at lave godt juniorarbejde på, men adskillige. Brug hæftet til at finde frem til netop jeres måde at skabe det bedst mulige juniorarbejde.

MERE INSPIRATION HÆFTER

WEB

Find hæfterne på issuu.com/spejder eller bestil dem i trykt version gennem korpskontoret (info@dds.dk).

dds.dk/junior En temaside for juniorledere med artikler og inspiration.

Attraktive aktiviteter for juniorspejdere (2012) Hæfte med færdigpakkede forløb og aktiviteter for juniorspejdere. Ny leder (2017) Hæfte, der især henvender sig til nye ledere. Viden om alt fra friluftsgrej og båltænding til pædagogik.

dds.dk/mærker Find alle korpsets mærker her med forløbsbeskrivelser, aktiviteter m.m. dds.dk/aktiviteter På aktivitetsdatabasen finder du over 1.000 spejderaktiviteter. dds.dk/tryghed Bliv klædt på til at skabe trygge og sunde fællesskaber til spejder. dds.dk/arrangementer Se kommende kurser, løb og lejre for både dig og dine juniorer.

Den gode juniorgren

Articles inside

Succesaktiviteter på falderebet

Spejderlov og -løfte: Vores værdier

Send dine juniorer på PUF

Samfundsengagement: At gøre en forskel

Tæt på juniorernes udvikling

Lad mærkerne hjælpe dig

Sådan tager vi på hike

Sådan skaber du ægte medbestemmelse

Guide: Tag på tur

Apps og skærmtid: Digitale muligheder med juniorerne

Kom ud: Friluftsliv med juniorerne

Guide: En succesfuld sommerlejr

Man bliver aldrig for gammel til at lege

Madlavning: Den oversete superaktivitet

Intro

God mødeplanlægning

Den gode juniorledelse: Tips og tricks

Juniorerne: Mellem barndom og ungdom