JUNIORERNE: MELLEM BARNDOM OG UNGDOM Juniorerne har en alder, hvor de hverken er små børn eller teenagere. De kaldes derfor også for ‘tweens’, da de er imellem (‘in between’) barndom og ungdom. De er store nok til at klare en masse praktiske ting selv, og har på mange måder deres energi rettet mod de store emner i livet. Samtidig sniger pubertetens hormonelle, fysiske og følelsesmæssige forandringer sig ind på dem.
04
FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN OG GUSTAV UTKE KAUMAN
A
bstrakt tænkning giver muligheder Juniorernes måde at tænke på begynder i denne alder mere at ligne voksnes. Hvor yngre børn tænker konkret og relativt kortsigtet, så kan juniorerne begynde at tænke mere abstrakt og fremadrettet, ligesom de bliver bedre til at tænke i problemløsning. Dette giver nye muligheder for at inddrage dem i planlægningen af aktiviteterne. De kan nu deltage i at sætte mål – også når målet er lidt ude i fremtiden. Og juniorerne bliver dygtigere til at organisere og gennemføre det, de planlægger.
Hjernens udvikling skal fortsat stimuleres, og det er derfor vigtigt at give dem lov til selv at prøve at planlægge og gennemføre aktiviteter. Det kan i første omgang være at stå for en leg, for et kvarters aktivitet eller for indkøb til et måltid. Og så kan det godt være, at juniorernes planlagte aktivitet tager meget længere eller kortere tid end aftalt. Så må vi som ledere træde til og hjælpe. Særligt må vi hjælpe juniorerne med at lære af deres erfaringer, så planlægningen måske lykkes lidt bedre næste gang. De kan og vil virkelig meget De 10-12-årige ønsker at have medbestemmelse og sætte deres fingeraftryk på aktiviteter, de er med i. De begynder at være mindre egocentriske og mere gruppeorienterede og vil gerne lave noget sammen med andre. De kan se samspil og roller og har mulighed for at lære formelle værktøjer til fx planlægning, gennemførelse og evaluering af aktiviteter. Det er forskelligt fra gruppe til gruppe, hvor meget vi ledere giver juniorerne ansvar for. Men der er mange steder, hvor spejderne selv må planlægge og gennemføre en døgnhejk. Er du som leder utryg ved det, så start med en halv dags vandretur eller en dagshejk. Det vigtigste er, at juniorene oplever, at deres kompetencer tages alvorligt, og at I som ledere har tillid til dem og tør overlade en del af ansvaret til dem. Puberteten banker på døren Puberteten indtræder hos piger ofte i 10-11-årsalderen og hos drenge lidt senere, omkring de 12-14 år. For mange juniorer kan det være svært at håndtere de forandringer, det medfører. De står i et grænseland, hvor de langsomt er på vej væk fra barndommens trygge land, og ud i noget som de slet ikke kender. Det kan fx være svært at takle, at man som 10-årig pige netop har fået sin første menstruation, mens man på alle andre fronter stadig føler sig som et barn. Juniorerne er netop ‘in between’. Og derfor behøver de på den ene side at udfolde og udfordre alt det, deres krop og hjerne giver dem mulighed for, og på den anden side skal de have kæmpe voksenopbakning, når følelserne giver usikkerhed og utryghed ved fremtiden. Her må vi som ledere holde øjne og ører åbne og prøve at finde balancen mellem kærlige skub fremad og en rolig arm i ryggen.
