Kommunikationsindustrien nr. 1/2023

s. 12

s.16

s.18

s.24

s.26

Emballage

Teknologisk Institut: Sådan bliver fremtidens emballage

ESG kodeks og Academy

GRAKOM får støtte fra Erhvervsstyrelsen

Digital kommunikation

Det digitale går hånd i hånd med det analoge

Nyt medlem

Envision: Kunder kræver klogere kommunikationsråd

Nyt bestyrelsesmedlem

'Det er rigtigt interessant, alt det GRAKOM favner'

s.15

s.4

STARTUP DAGEN

-

--

s.20

Følg GRAKOM på LinkedIn: linkedin.com/company/bfgrakom

s.24

’Få både succeserne og de fejltrin, der også giver læring.

februar 2023

UDGIVELSE OG REDAKTION

GRAKOM

Afdeling i Odense: Møllekajen 7, 3. th., 5000 Odense C

Afdeling i København: Nybrogade 12, 1203 København K

T. 63 12 70 00 www.grakom.dk grakom@grakom.dk

REDAKTION

Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende)

Redaktør Pia Osbæck

DESIGN OG PRODUKTION

Mediegruppen A/S

KORREKTUR Birgitte Sørensen

TRYK

Jørn Thomsen Elbo A/S

DISTRIBUTION Post Nord

SKRIFTBRUG

Source Sans

Vi skal have flere kvindelige iværksættere

Hver gang 10 mænd drømmer om at blive iværksættere, deles drømmen kun af 5 kvinder. Så kan man tale om kvindekvoter i bestyrelserne, men hvis vi ikke får flere kvindelige iværksættere, så vil mændene også i fremtiden sidde på magten i erhvervslivet. Hvis virksomhederne etableres, ejes og drives af mænd, så opnår vi ikke en tilstand, hvor det er lige så normalt med kvindelige som mandlige ledere og topchefer.

Derfor er det ærgerligt, at kvinders mod på at springe ud som iværksættere kun er halvt så stort som mænds. Ligestillingsarbejdet er en Sisyfosopgave, hvis vi reproducerer kønsskævhederne, når virksomheder først og fremmest startes af mænd.

En analyse fra GRAKOM viser, at 47 pct. af mænd i bureaubranchen drømmer om at blive selvstændige. For kvinderne er det 24 pct. Det er mange, der har drømmen, og det er godt. Det er ikke en eneste mand for meget. Men skævheden er markant, og de fleste danske bureauer er overvejende ejet og ledet af mænd. Mon ikke det er samme billede i andre brancher.

penge. Tilsvarende er det, når vi spørger om barriererne. Kvinderne er mere bekymrede og risikoaverse end mændene. Det eneste, mændene er mere bange for end kvinderne, er sjovt nok »at arbejde for meget«. Kvinderne stiller således større krav til upsiden ved livet som selvstændig og samtidigt krav om mindre risiko. Den vigtigste upside er friheden, og den største barriere er den økonomiske risiko.

Man(d) kunne mene, at kvinderne er for forsigtige, og at de bare burde springe ud på hovedet og håbe, at der er vand i bassinet – ligesom mænd. Men man kunne jo også se sådan på det, at de faktisk tænker sig lidt mere om.

33. årgang

ISSN 2596-8351

Oplag: 2.000 stk.

Medlem af Eurographic Press

Udkommer fire gange om året og udsendes til medlemmer af GRAKOM

,

Det kan man ikke fikse med kvindekvoter. Vi må finde årsagerne, hvis vi skal gøre noget ved skævheden. Vi har spurgt nærmere til drømmen om selvstændighed. Ud af ti mulige årsager fører kvinderne på de ni. Kvinderne prioriterer i højere grad end mændene selvstændigheden, friheden, fraværet af en chef og at kunne vælge egne kunder, egen arbejdstid og selv tage ansvar. Mændene derimod – de fører kun på udsigten til, at de måske kan tjene flere

Hvad kan vi så gøre ved det? Vi kan starte med at tale om det, se på det med åbne øjne og erkende, at vi går glip af nye spændende virksomheder, når så mange kvinder holder sig tilbage fra at gå selvstændigt. Og så vi kan sætte mere fokus på netop de ting, som bekymrer kvinderne og arbejde for at reducere barriererne. Og så kan vi sætte spot på de fantastisk dygtige og inspirerende kvindelige rollemodeller, der har taget chancen og startet en virksomhed.

Vi har alle et ansvar. Det har vi også i GRAKOM, og jeg skal også erkende, at vi ikke er gode nok til at løfte den opgave. Vi skal fx huske på, at kvinderne skal fylde mere på vores medlemsevents. Det gælder fx Startup Dagen og KOMM Dagen, hvor vi ikke har haft balancen helt i orden. Det tager vi fat på nu. På vores store events skal der fremover være en velovervejet kønsbalance.

Denne tryksag er trykt med ansvar

Papiret er fremstillet af træ, der kommer fra ansvarligt skovbrug primært i Skandinavien og Europa. Tryksagen lever op til verdens mest relevante, ansvarlige og veldokumenterede miljøkrav. Og så er den produceret i Danmark på et dansk trykkeri, der har ordnede arbejdsforhold og tager socialt ansvar.

ClimateCalc

Bliv klogere på trykmedansvar.dk

’Kvinderne i GRAKOM skal også have eksperter, forbilleder og succesfulde erhvervskvinder at spejle sig i, så de kan se, at man godt kan’

Thomas Torp

ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, GRAKOM

Udledningen af drivhusgasser fra fremstillingen af denne tryksag er beregnet henhold til ClimateCalc.

’I Løvens Hule: Vi var forberedt på alt, undtagen et Ja’

Lasse Søkilde, Bold

En stor stak startup-råd samt en håndfuld fejltagelser

Inspiration kan komme fra andre personers succeser. Talerne på Startup Dagen nøjedes imidlertid ikke med succeserne, men supplerede med de fejltrin, der også giver læring.

Knap et halvt hundrede personer var forsamlet i Kødbyen i København, da Creative Club – under GRAKOM Kommunikationsindustrien – for andet år i træk afholdt Startup Dagen.

Målet er at klæde nystartede bureauer og folk med interesse i at stifte egen virksomhed bedst muligt på. Forretningsidé og finansiering må deltagerne have med hjemmefra, men arrangementet giver dem tips til vækst, erfaringer fra succeser og ikke uvæsentligt; faldgruberne.

For Startup Dagen er ikke forbeholdt de fnug- og fejlfri historier, men levner også plads til det bulede og krøllede.

Som Morten Kristensen, tidl. CEO i Mediacom og nu partner og CEO i konsulentvirksomheden Enactlab, formulerede det:

»De definerende øjeblikke er, når tingene går den forkerte vej. Det er noget af det centrale i startups, der er 4-5 år inde i deres rejse. Så find nogle makkere eller sparringspartnere, der har prøvet modgang.«

Morten Kristensen leverer executive coaching, sidder i en række advisory boards og er censor på Agency Executive Leadership Programme. Han har – i en boks på disse sider – samlet

Den blot 24-årige iværksætter står i spidsen for det i dag næststørste iskaffe-brand i Danmark, efter Starbucks. Læs, hvordan han fik succes.

fire observationer fra succesfulde startups. Men der er også plads til det uperfekte:

»Jeg har masser af mindre gode erfaringer, bl.a. tabt nøglekunder, ikke leveret på targets, mistet nøglemedarbejdere og arbejdet alt for meget. Og jeg er bevidst om det bedste råd, jeg aldrig fik: Omgiv dig med nogle folk, der er dygtigere end dig selv.«

’Det kan aldrig betale sig at ta’ til Bjerringbro’

Startup Dagen er også leveringsdygtig i cases uden for bureau- og tech-branchen – i år ved Lasse Søkilde, der har stiftet Bold. Den blot 24-årige iværksætter står i spidsen for det i dag næststørste iskaffe-brand i Danmark, efter Starbucks.

Bold skal udtales på engelsk, i betydningen modig, men Lasse Søkilde lever fint med, at det særligt i Jylland udtales som den runde tingest i haller og på baner. I 2021 rundede salget af Bold-dåser 1 million, sidste år blev der solgt over 3 millioner dåser, og målet i år er 4 millioner.

En opkvikkende succes, men starten var hverken let eller velsmagende:

»De første 18 forskellige produkter, vi fik lavet i Asien, gav vi karaktererne 1-4 – på en skala op til 10. Vi kaldte iskaffen LA Coffee, efter vores fornavne, men hvis man ikke vil have folk til at tænke på Los Angeles, så skal man ikke have omridset af byen på etiketten,« erkendte Lasse Søkilde og fortsatte:

»Vi fik produceret 40.000 dåser og fandt ud af, det var 15-20 år siden, at man kunne gå ned i den lokale Netto eller Fakta og håbe at få noget på hylderne. Vi havde ikke kørekort, så vi tog bussen. I Bjerringbro fik vi afsat 10 kasser, altså 120 dåser. Det kan aldrig betale sig at tage til Bjerringbro, heller ikke for at sælge iskaffe – men det kunne vise noget om vores engagement.«

’Vi var forberedt på alt – undtagen at få et Ja’

Bold er ikke kun passion og energi, men også summen af buler og bump samt den konstruktive lære af at få et rungende og – i Bolds tilfælde –tv-transmitteret »Nej!«.

»Vi kom i Løvens Hule og var velforberedte. Vi havde et godt team, et godt produkt og havde taget bussen rundt. Men vi fik et nej. Fuck dem, tænkte vi, men vi tog ved lære af afslaget og fik lukket nogle kædeaftaler,« sagde Lasse Søkilde.

Bold gik fra 39 til 600 butikker. De havde ikke brug for investorer, men ville gerne tilbage til Løvens Hule for at kunne fortælle historien om at vende et nej til et ja.

»Denne gang var vi forberedt på alt – undtaget at få et ja fra Jesper Buch og Christian Arnstedt. Men det fik vi, og og vi fik lukket endnu flere

STARTUP I 3 TRIN

Jan Køhler, stifter og CEO i Complete7. Tidligere stifter og CEO i RelationshusetGekko, der en overgang var det 3. mest prisvindende dialogbureau globalt.

1. Det handler ikke om penge … og hvis det gør, så laver du et dårligt bureau. Men penge er en vigtig forudsætning for udvikling, så sæt tæring efter næring.

2.

Making every moment matter Det handler om at berige sit liv, for når din virksomhed tager så meget af din tid, så bør den være givet godt ud:

• Intellektuelle udfordringer. Mød mennesker, der er klogere end dig, og lav projekter, du ikke helt ved, hvad er.

• Fede oplevelser. Vi holdt engang to julefrokoster, fordi den første var så sjov.

• Nærvær. Du er tæt på dine medarbejdere, og det er dit ansvar at pleje relationerne.

• Tryghed. Måske er du selv risikovillig, men du har et ansvar for dine medarbejdere.

3. Relationerne mellem mennesker, der deler værdi og mål

• Dine partnere er som din ægtefælle. Nøgleordet er tillid.

• Dine medarbejdere er som din familie. Loyalitet er temaet.

• Dine kunder er som venner. Ægthed er centralt.

• Dine samarbejdspartnere er dine fællesskaber. Gi’ mere, end du ta’r – men ta’ en go’ pris.

’Netværk af den rigtige slags er vigtigt’

definerende øjeblikke

kæder og var oppe på 1400 butikker. Hvad kunne gå galt? At et skib satte sig på tværs i Suez-kanalen. I fire måneder, i højsæsonen, havde vi udsolgt. Hvis du har dårlige nyheder til Jesper Buch, så bør du også have gode nyheder. I fire måneder havde jeg desværre ikke noget godt at fortælle ham,« sagde Lasse Søkilde og konkluderede:

»Som iværksætter lærer du, at noget rammer. Du ved aldrig, hvad eller hvornår, men du bliver ved og giver aldrig op.«

Det tager tid, men er nødvendigt Jesper Yde har med Yde+ skabt et design- og brandingbureau, der beskæftiger syv medarbejdere og to gange har vundet en Gazelle-pris.

Han går på jagt – også i sit faglige virke, hvor han jagter Yes!-følelsen. Denne »ufortyndede glæde« , der kan komme, når en stor opgave er løst helt rigtigt.

Også Jesper Yde henter sin læring fra både de vellykkede indsatser og de gange, hvor det ikke gik helt så godt. Først det vellykkede:

»Netværk af den rigtige slags er vigtigt. Det lyder ligetil, men det tager tid – og skabes ikke blot ved netværksmøder. De fem marketingdirektører, der var der i løbet af min tid hos Hummel, har hver især booket os efterfølgende,« sagde Jesper Yde og udtrykte glæde ved dette citat:

»Mødet var jo bare en forventningsafstemning, men det, du har forberedt, er spot on, så det gør vi«.

»Det viser, at forberedelse er guld værd,« sagde Jesper Yde.

Hvad man kan lære af sine fejltagelser

Han fulgte op med et par lærerige opgaver, der ikke gik som planlagt:

»Min tilgang var ’Ja, klart jeg kan tage mig af jeres vildt komplicerede site, bare fordi jeg har lavet udtrykket’. Relationen var god, men både kunden og jeg opdagede, at jeg ikke var dygtig nok. Så sig nej, hvis opgaven ikke er til dig,” sagde Jesper Yde og tilføjede:

»Jeg var bryllupsfotograf til 4000 kr. alt inkl. Det var alt for lidt, og brudeparret var også gået lavt på de øvrige poster. Så der var dårligt lys, kedelige lokaler, og kjolen var ikke så fotogen. Det var intet at bygge på i forhold til referencer. Så jeg satte prisen op til 12.000 kr. Nogle kunder aflyste, men der kom opgaver med smukke kjoler, blomster drysset ud og fly på himlen. Så husk at få de rigtige kunder/priser fra start af.«

’Fire af vores seks transformationer var vellykkede’ Jan Køhler er stifter og CEO i startup- og verdensmålsvirksomheden Complete7. Han er tidligere stifter og CEO i RelationshusetGekko, der en overgang var det tredjemest prisvindende dialogbureau globalt. Se hans gode råd i boksen.

»Vi var igennem seks transformationer – de fire var vellykkede. Godt, at det ikke begyndte med de to, der fejlede,« siger Jan Køhler og erkender, at det endda kunne have gået værre:

4 OBSERVATIONER FRA SUCCESFULDE STARTUPS

Morten Kristensen, CEO i Enactlab, kalder punkterne observationer, for de iværksættere, han møder, er »skarpe, stålsatte, handlekraftige – og har ikke brug for gode råd«.

1. Forretningen – Et stærk value proposition

• Er der behov for dit nye bureau?

• Hvor kan dit bureau tilbyde noget andet/ bedre? På kundeoplevelse, løsning, pris?

• Et stærkt value proposition er ikke statisk, og rejsen er alt andet end lineær.

• Stiftere er fagligt tungere end tilsvarende CEO’s og kan bane vejen for innovative løsninger, men pas på nørderiet ...

2.

Supportsystemet – Hjælp og støtte er lige ved hånden

• Mange vil gerne hjælpe dig, hvis du bare rækker ud – hvad enten det er:

• Advisory Board, bestyrelse, coach/mentor, netværk, brancheforening eller folk helt udefra.

• Sidstnævnte kan give nogle helt andre samtaler end dem, du har til hverdag.

3.

Talentet – Founders og medarbejdere

• Startups kan godt konkurrere med de etablerede virksomheder om talenter. Det handler om passion og om at leve op til kravene om et helt arbejdsliv.

• Hvad er ambitionen – Exit eller frihed? Husk, at vejen til en exit er at lave en sund forretning, så hav det lange lys på.

4.

Husk at fejre succeserne

• Der er aldrig ro på bagsmækken særligt længe ad gangen, så stop op, og slip glæden løs.

’De

er, når tingene går den forkerte vej’

Morten Kristensen

»Min medstifter, Maria Furbo, var også min kone. Vi skiftedes til at være CEO. Hun strukturerer, optimerer og rydder op. Jeg tænker frem, tager chancer og kaster bomber. Hvis der kun var struktur, så havde vi været som alle andre. Hvis der kun var kastet bomber, så var vi gået konkurs 15 gange.«

Gå direkte til PowerPoint – og dræb idéen

Startup Dagens sidste taler, Sebastian Jensen, kreativ direktør på Publicis Danmark, fulgte i åbenhedens spor og erkendte indledningsvist, at han aldrig har været iværksætter.

Hans gode råd handlede om at pitche en idé – se særskilt boks – men også her var der gode eksempler på dét, man ikke bør gøre:

»Første fejl er at gå direkte til PowerPoint, når du skal sælge din idé. Skriv hellere et manus på en halv side – en kort og præcis historie. Den anden fejl er: Data frem for indsigt. For mange tal er ikke godt. Historien, som tallene fortæller, er allerbedst,« sagde Sebastian Jensen og tilføjede, at der allerede i forberedelsen kan forekomme fejl:

»Manglende øvelse er en klassisk fejl, når man skal pitche en historie. Enten forbereder man sig i sidste øjeblik eller også slet ikke, fordi der stoles for meget på fortidens meritter.«

SÅDAN PITCHER DU EN IDÉ

Sebastian Jensen, kreativ direktør i Publicis Danmark, har samlet både ingredienser og krydderier, når en idé skal serveres:

Ingredienser

• Involvér publikum. Analysér dit publikums psykologi, altså det, som gør, at de spekulerer over deres job.

• Simplicitet. Fjern det irrelevante fra det væsentlige og destillér til en enkel og uimodståelig idé.

• Overraskelse. Skriv en præsentation, der er en manuskriptforfatter værdig. Et plot med twist and turns.

Krydderier

• Headline. Sjov øvelse: Slet de første tre slides. Måske står det vigtigste på 4. side.

• Pastasovs-princippet. Kog manus ind. Bliver publikum sultent, så spørger de efter mere.

• Bille August-princippet. Fortæl med billeder. Sprog kan også fremkalde billeder.

• Det uforglemmelige øjeblik. Hvis en pitch rummer en skæv ting, som et gult køkken i et hus, har publikum lettere ved at genkalde sig dine pointer.

• Spørgsmål. Stil et spørgsmål – men besvar det selv.

• Stærk slutning. Slut ikke med et kedeligt slide a la Next step, Tidsplan eller Budget. Fremkald grundidéen igen, og lad den lyse.

• Husk det visuelle. Dette udtryk er et kærlighedsbrev til modtageren – og til selve idéen.

’Første fejl er at gå direkte til PowerPoint, når du skal sælge din idé’

Sebastian Jensen

’Hvis du har dårlige nyheder til Jesper

Buch, så bør du også have gode nyheder’

Lasse Søkilde, Bold

Stor startup-lyst i kommunikationsindustrien

Godt hver tredje bureau-ansatte vil gerne stifte deres eget, og det er mere konkrete planer end løse drømme. Der er inspiration at hente blandt dem, der har stiftet egen virksomhed: Stort set ingen fortryder springet.

294 personer fra bureaubranchen berettede om deres startup-tanker og -erfaringer, da fagmediet Bureaubiz, der er ejet af GRAKOM – Kommunikationsindustrien, for nylig gennemførte en spørgeundersøgelse. Og resultaterne er klare:

Startup-tankerne er udtalte og konkrete, og blandt dem, der har gjort noget ved det – altså ejerne – er der stort set ingen fortrydelse.

I undersøgelsen svarer 36 pct. af de ansatte, at de drømmer eller har planer om at stifte egen virksomhed/eget bureau. Og hver fjerde af disse agter at gøre noget ved det inden for det kommende år, mens godt halvdelen vil realisere startup-planerne inden for et-fem år.

Fordelt på alder er det oftere ansatte i midten af deres karriere, som tænker startup. Blandt de 40-49-årige drejer det sig om 43 pct., mens de tilsvarende tal for dem under 40 år og over 50 år er hhv. 34 pct. og 29 pct.

Hvad driver så denne relativt store lyst til at stifte sit eget? Større selvstændighed, mere frihed og muligheden for at arbejde med egne værdier.

Alle disse tre faktorer vægtes i undersøgelsen særdeles højt, mens mulighed for en højere løn ligger nederst i rangordningen af bevæggrunde.

»Det, der driver drømmen om at stifte egen virksomhed, er i højere grad en værdibaseret beslutning om selv at bestemme og sætte sit eget aftryk end muligheden for at tjene flere penge,« siger Mads Lindegaard, der er cheføkonom i GRAKOM Kommunikationsindustrien.

Værdierne fylder mere end pengene, når vi ser på bevæggrundene for startups. Men netop pengene er de primære barrierer for at stifte sit eget: 'Afhængighed af fast indkomst' ligger øverst på listen over barrierer efterfulgt af ’Økonomisk risiko’.

Spørgsmål: ’Drømmer du om, eller har du planer om at stifte eget bureau/egen virksomhed?’

Ja, jeg drømmer om at starte et bureau (enten alene eller i samarbejde med andre)

Nej, jeg forventer at blive partner/medejer i mit nuværende bureau/ virksomhed Nej

’Risikoen for at tabe ansigt’ opleves til gengæld ikke som nogen nævneværdig barriere, og det gør ’Det nuværende erhvervsklima’ heller ikke.

»På trods af de mange udmeldinger om, at vi går en lavkonjunktur i møde, udgør det nuværende erhvervsklima en mindre barriere for mange, der drømmer om at stifte deres eget,« siger Made Lindegaard.

De, der har stiftet egen virksomhed, vil gøre det igen Undersøgelsen omfatter også de personer, der allerede har stiftet virksomhed/bureau.

Og de erfarne stiftere havde de samme bevæggrunde som dem, der netop nu har drømme eller planer om at gå egne veje: 'Større selvstændighed', 'Mere frihed' og 'At arbejde med egne opgaver'.

Til gengæld var stifternes reelle barrierer anderledes end de barrierer, som de potentielle iværksættere nævner. 'For få opgaver' og 'Skulle selv finde opgaver (salg)' topper og er – i sagens natur – mere konkrete barrierer i forhold til dem, som drømmerne og planlæggerne tumler med.

Samtidig vægter stifterne ikke barriererne så tungt som dem, der endnu blot pønser på at gå egne veje. For det er jo gået endda, og når stifterne bliver stillet dette spørgsmål:

Vil du – med de erfaringer, du har gjort dig – fortsat have gjort det? Så svarer 94 pct. ja.

Stifterne af virksomhederne sætter desuden ord på deres overraskelser – både de positive og de negative af slagsen.

De positive overraskelser fylder mest, og dén, der går oftest igen, er netværkets store betydning, bl.a. hvor mange ressourcer, der gemmer sig i et godt netværk. Mens det, der typisk overrasker stifterne negativt, er den administrative byrde.

Der er befriende selverkendelse at finde i besvarelserne, bl.a. fra stifteren, som fik denne overraskelse, da vedkommende lancerede sin virksomhed: »At det ikke rydder alle forsider«.

En anden ejer har overskud til at give disse råd til personer, der gerne vil stifte egen virksomhed/eget bureau: Din nystiftede virksomhed har en rigtig god chance for at overleve, hvis:

• Du har dyrket din faglighed og sat store krav til din egen udvikling og det niveau, som du har leveret på.

• Du har husket at prioritere at opbygge et stort og stærkt netværk

• Har prioriteret at være gavmild og ikke mindst opført dig ordentligt undervejs – og derigennem opbygget stærke tillidsfulde relationer til stort set alle de personer, som du har arbejdet sammen med og for undervejs.

• Mennesker handler med mennesker – og stoler på mennesker – og så er navnet på døren ikke altid vigtigt.

Spørgsmål: ’I hvilken grad er nedenstående faktorer dine bevæggrunde for at stifte eget bureau/egen virksomhed?’

Større selvstændighed

Mere frihed

Arbejde med egne opgaver

Vælge egne opgaver

Større kreativ frihed

Selv bestemme arbejdstid Vælge egne kunder

Spørgsmål: ’Med de erfaringer du har gjort dig, ville du så fortsat have stiftet eget bureau/virksomhed?’

94%

Stor forskel på kvinder og mænds startup-drømme

Kvinder drømmer sjældnere om at stifte egen virksomhed eller eget bureau end mænd, og de ser også større barrierer for at gøre det. Til gengæld vejer deres bevæggrunde tungere end mændenes.

I Bureaubiz-undersøgelsen om startup er forskellen mellem kvinder og mænd til at få øje på: Blandt bureau-ansatte har 24 pct. af kvinderne drømme eller planer om at stifte deres eget, mens det blandt mænd er næsten det dobbelte med 47 pct.

Både mænd og kvinder har den samme bevæggrund øverst på deres liste: Større selvstændighed. Blandt kvinder følger herefter ’Mere frihed’, mens mændenes næstvigtigste bevæggrund er ’Arbejde med egne værdier’.

Kvinder vægter ’Ingen chef’ og ’Større ansvar’ betydeligt højere blandt deres bevæggrunde end mænd.

Barriererne for at stifte egen virksomhed er i udtalt grad økonomiske. For kvinderne vejer ’Mindre eller ingen løn’ tungest, for mænd er det ’Afhængig af fast indkomst.’

Både bevæggrunde og barrierer vejer generelt tungere for kvinder end for mænd.

Til gengæld bliver forskellen mellem mænd og kvinder betydeligt indsnævret, når først virksomheden/bureauet er stiftet: De reelle barrierer, som hhv. mænd og kvinder løber ind i ved stiftelsen, opfattes stort set ens.

Og ikke uinteressant: Opfattelsen af barriererne, inden man stifter sit eget, synes betydeligt større, end de opleves blandt dem, som har kastet sig ud i iværksætterdrømmen.

47% 24%

Andel af kvindelige og mandlige ansatte, som har svaret ja til: ’Drømmer du, eller har du planer om at stifte eget bureau/egen virksomhed?’

TEKNOLOGISK INSTITUT

Sådan bliver fremtidens emballage

En kold januar-eftermiddag var omkring 20 medlemmer af EmballageForum mødt op hos Teknologisk Institut i Taastrup. Der var begejstring at spore hos deltagerne, som efter to inspirerende foredrag blev vist rundt i Teknologisk Instituts laboratorier.

Når to ph.d’er fra Teknologisk Institut stiller sig op og fortæller om fremtidens emballage, så gælder det om at lytte godt efter.

Flere af deltagerne fra EmballageForum, der var taget til Teknologisk Institut i Taastrup en torsdag eftermiddag, gav udtryk for, at oplæggene fra Lars Germann og Alexander Bardenstein var ret nørdede på den gode måde, og fantastisk spændende.

Fremtidens emballage handler om materialeskift, bæredygtighed og producentansvar

Når det handler om, hvilken emballage vi kommer til at bruge fremover, så handler det om skift af materialer, men det handler også om, at vi fortsat kommer til at bruge plast fremover – og endda mere end nu, indledte Lars Germann, der udover at være ph.d. også er civilingeniør og centerchef for Plast og Emballage på Teknologisk Institut.

»Vi skal blive bedre til at skifte til genvunden plast og udnytte den langt mere, end vi gør i dag. Også selvom nogle forbrugere ikke bryder sig om plast, og fødevarevirksomheder arbejder intensivt på at finde alternativer. Alternativer til plast kan have mange fordele – fx en mindre miljøbelastning og en bedre signalværdi, men vi kommer til at bruge mere genvunden plast alligevel.«

Lars Germann fortsatte: »Man har hidtil fokuseret meget på emballagens funktionalitet, som er afgørende

for bl.a. lang holdbarhed og for forbrugervenligheden. Det gælder stadig, men er nu suppleret med et nyt fokus på materialeskift, bæredygtighed og producentansvar,« sagde han med henvisning til den nye lov om producentansvar, som træder i kraft den 1. januar 2025.

At pakke bananer ind hver for sig behøver ikke at være overemballering

Der er – ofte fejlagtigt – en forestilling om, at emballagen har en uforholdsmæssig stor andel af et produkts miljøpåvirkning.

»Men det er produktionen af fødevaren, der klart giver den største belastning. Og så er det jo ærgerligt at spare på emballagen, så fødevaren mister holdbarhed og ender som madspild. Man skal selvfølgelig undgå at overemballere, men det er bestemt ikke sikkert, at det er at overemballere fx at pakke bananer ind hver for sig. Det er dog desværre rigtig svært at forklare forbrugerne,« sagde Alexander Bardenstein.

Forbrugerne tror også ofte, at bionedbrydelig plast er mest bæredygtig, men det kan nemt være en fejlslutning, sagde Lars Germann:

»Bionedbrydelig plast kan i mange tilfælde kun nedbrydes i industrielle anlæg og kan ikke genanvendes. Derfor kan det nogle gange give mere mening at bruge ikke-nedbrydelig plast og genanvende det flere gange.«

Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Industrien skal med på rejsen

En af de store udfordringer, der er for at genbruge plast, er flerlagsmaterialer til plastemballage-enheden. Alexander Bardenstein fortalte, at de eksisterende genanvendelsesteknologier har meget svært ved at skille materialerne ad, hvilket er forudsætningen for at få kvalitetsmæssige og brugbare fraktioner til genanvendelse.

Hos Teknologisk Institut tror man ikke på, at vi som samfund kommer til at droppe plast. På globalt plan vil forbruget af plast fortsætte med at stige, og det betyder, at vi skal være meget bedre til at genanvende vores affaldsplast og ikke blot sende den til forbrænding.

En af de tendenser, som man ser hos Teknologisk Institut, er brug af fiberemballage, som i mange tilfælde kan erstatte plast. Bliver det fremstillet korrekt og efterfølgende coated, kan det bruges til emballering af væsker og gængse fødevarer.

Cellulosefibre fra skov er den typiske råvare, men andre materialer kan også anvendes – fx græsfibre og en række andre typer fibre. Optimalt er det restprodukter eller sidestrømme fra industrien.

Det er dog vigtigt, pointerede Lars Germann, både at få emballage- og fødevareindustri samt forbrugerne med på rejsen.

»Industrien skal være indstillet på, at den i nogle tilfælde bliver nødt til at ændre processer og udvikle nyt procesudstyr, hvis man fx skal bruge flere monomaterialer som en erstatning for flerlagsfilm. Og vi bliver som forbrugere nødt til at erkende, at vi selv skal hjælpe med en stadigt mere omfattende affaldssortering.«

Vi kommer til at skifte materialer, men kommer også til at bruge mere plast’

Lars Germann

Det er selve produktionen af fødevaren, der giver den største belastning.’

Alexander Bardenstein

’Det var som at komme i slaraffenland’

En af de ca. 20 deltagere på EmballageForums besøg hos Teknologisk Institut var Nanette Thomas, direktør og ejer af Synthogra.

En af de ca. 20 deltagere på EmballageForums besøg hos Teknologisk Institut var Nanette Thomas, direktør og ejer af Synthogra.

Hun var sammen med flere andre deltagere begejstret for oplæggene fra Lars Germann og Alexander Bardenstein.

»Det var super spændende oplæg. Og vi er hos os helt med på at skifte over til plastalternativer som fx græs. Så længe det handler om noget, vi ikke skal bruge til noget andet. Det kunne være restgræs fra græsplæner. Men vi synes fx ikke det er en god idé at erstatte plast med sukkerroer eller majs. Det giver ikke mening at bruge landbrug til emballage, medmindre det er spildprodukter, når der er så mange, der sulter.«

Man har dog udviklet alternative plastprodukter af sukkerrør hos Synthogra, der producerer og udvikler plast og emballagefolier til både fødevarer og andre industrier i indog udland, men det var restprodukter, efter at de var blevet udvundet, og så giver det ifølge Nanette Thomas god mening.

Nu er man gået over til at forsøge sig med brugt fritureolie hos Synthogra.

»Det er noget skidt at hælde ud, for det smadrer kloakkerne. I stedet bruger jeg rigtig meget tid på at udvikle det til plast. Vi bruger meget tid på at hjælpe brand owners, der gerne vil være grønne, og det er man bl.a., når man ikke overemballerer,« siger Nanette Thomas og fortsætter:

»Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at gøre emballage mindre og lettere, dog uden at det går ud over fødevareholdbarheden. Vi skal se på det både fra forbrugernes side og fra

produktets side, så det handler om at trykke, pakke og svejse, og så skal det samtidig se godt ud. Det er det, der er kunsten.«

Hun er enig med Lars Germann og Alexander Bardenstein i, at det ikke handler om at droppe plastik, for »desværre er det ikke plastikkens skyld, men forbrugernes, at det ender ude i naturen,« som hun siger, og hun tilføjer:

»Vi skal lære forbrugerne at kigge indad. De tror, det er godt for miljøet, når de køber en papirpose, der kan bruges én gang, i stedet for en plasticpose, som du kan bruge nærmest i det uendelige. Desuden kræver det langt flere ressourcer at producere en papirpose, end det gør at producere en plasticpose.«

Det handler samtidig om at få forbrugerne til at forstå, at fødevarespild er langt værre for miljøet end den emballage, som vi pakker fødevaren ind i.

Nanette Thomas nød at blive vist rundt i de forskellige laboratorier på Teknologisk Institut efter oplæggene.

»Det var som at komme i slaraffenland. Det var superfedt at se, at de arbejder på at gøre produkterne bæredygtige. Samtidig skal man dog sikre, at man ikke går ned på funktionalitet. Her kan forskere godt være langt fra virkeligheden. Men jeg oplevede, at de på Teknologisk Institut har fingeren på pulsen, og det er nok, fordi de både har samarbejdspartnere og kunder, der holder dem til ilden.«

Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM Foto: Synthogra

Få styr på det nyeste inden for emballage

Shaping the Future with Packaging er navnet på den internationale emballagekonference, der finder sted i Bruxelles den 9. og 10. marts. Tilmeld dig sammen med GRAKOM.

I starten af marts samles alle emballageinteresserede til en stor international konference i Bruxelles.

Konferencen Shaping the Future with Packaging sætter fokus på det europæiske emballagemarked i forhold til bl.a. bæredygtighed, fødevarekontaktmaterialer, produktdesign og nyt inden for det politiske område.

Programmet inkl. oplægsholdere er nu på plads. GRAKOMs direktør for ESG & bæredygtighed, Carsten Bøg, har deltaget i gruppen under Intergraf og FTA (Flexo Trade Association Europe), der har sammensat programmet.

»Jeg synes faktisk, at vi er lykkedes med at sammensætte et ret bredt program af gode folk, der kommer til at sætte fokus på både status og tendenser, konsekvenserne af ny lovgivning og ikke mindst muligheder og udfordringer for emballager i forbindelse med både design og miljøkrav,« siger Carsten Bøg.

Den belgiske professor Peter Ragaert er bl.a. på talerstolen for at fortælle om de nyeste forskningsresultater inden for emballage, og Maja Desgrees du Lou fra Europa-Kommissionen kommer og fortæller om EU's nyeste lovgivning inden for emballage og affald.

Tom Hallam fra markedsanalyseinstituttet Smithers vil præsentere nye analyser fra emballagesektoren, lige som European Packaging Market Report 2023 vil blive uddelt til deltagerne.

Desuden kommer Olga Munroe fra The Retail Institute ved Leeds Beckett University for at tale om et casestudie vedrørende bæredygtige strategier hos retailers i England. Og Susanne Lipitsch, packaging designer ved SL Design, vil tale om udfordringer og muligheder med emballagedesign.

Du kan stadig nå at tilmelde dig konferencen, der finder sted den 9. og 10. marts i Bruxelles. Gå ind på GRAKOMs hjemmeside under aktiviteter, og læs mere om programmet og tilmelding.

Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM Foto: Adobe Stock

GRAKOM får støtte fra Erhvervsstyrelsen til at løfte bureaubranchen

Creative Club ESG Academy er navnet på et nyt uddannelsesforløb inden for bæredygtighed rettet mod bureauer. GRAKOM har fået støtte fra Erhvervsstyrelsen til projektet, som også kommer til at indeholde et nyudviklet ESG-kodeks til bureaubranchen.

Der er ofte et bureau involveret, når en virksomhed markedsfører sig selv eller sine produkter. Det gælder også, når det drejer sig om bæredygtighed.

Derfor spiller bureauerne en væsentlig rolle, når det kommer til at rådgive deres kunder i forhold til at undgå greenwashing i kommunikationen.

Derudover oplever bureauerne i stigende grad, at kunder og samarbejdspartnere spørger ind til bureauernes egne initiativer inden for ESG. Der er derfor i højere grad end nogensinde før aktuelt for bureauerne at forholde sig til ansvarlighed, men de peger selv på, at de mangler kompetencer på området.

På den baggrund har GRAKOM taget initiativ til at udvikle et uddannelsesforløb inden for bæredygtighed, samt et ESG-kodeks – begge dele direkte udviklet til bureaubranchen. Projektet er støttet af Erhvervsstyrelsen med 300.000 kroner fra en pulje på 2,5 mio. kroner, der skal gå til at »fremme danske virksomheders arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd og due diligence for bæredygtighed«.

»Vi oplever en meget stor vilje blandt bureauerne til at tage ansvar og holde en høj etisk standard. Men der mangler konkrete

værktøjer og viden om, hvordan man griber det an – også når man skal kunne redegøre for det over for kunderne. Derfor er vores projekt vigtigt for branchen, og vi er ret stolte af, at Erhvervsstyrelsen har villet støtte vores projekt med over 10 pct. af den samlede pulje, så vi nu kan etablere et ESG-kodeks og løfte kompetenceniveauet og den etiske standard i bureaubranchen,« siger GRAKOMs adm. direktør, Thomas Torp.

Projektet gennemføres i regi af Creative Club, der er en forening under GRAKOM, og arbejdet er allerede kommet godt fra start.

»Allerede til maj lancerer vi ESG-kodekset, ligesom vi nu tager kontakt til en række bureauer, som får tilbudt at være med i en pilotudgave af Academy-forløbet,« siger GRAKOMs direktør for ESG & bæredygtig udvikling, Carsten Bøg, og tilføjer:

»Udover at uddannelsen skal kunne lægge flere lag på bureauets viden om ESG-rapportering og markedsføring, skal den også helt konkret kunne løfte bureauets egen service og produkter på ESG-siden.«

Forløbet kaldes Creative Club ESG Academy, og målet er, at Creative Club fra næste år kan udbyde uddannelsen til hele bran-

chen. Den er åben for alle, uanset om man er medlem af Creative Club eller ej.

»Vi vil gerne påtage os det ansvar at løfte hele bureaubranchen,« siger Carsten Bøg.

Tanken er, at der skal være et tæt samarbejde mellem GRAKOM/ Creative Club og bureauerne samt bureauerne imellem, blandt andet i form af et netværk. Ønsket fra styregruppen bag projektet er, at bureauerne tager ejerskab over projektet, så den nye viden kommer ud og lever.

Fra formanden for Creative Club, Anders Juul, lyder det: »Vi har i Creative Club en vision om at udvikle stærke danske bureauer og skabe branchens foretrukne netværk gennem værdiskabende aktiviteter. I det lys kommer vi naturligvis ikke uden om at forholde os til ESG og bæredygtig udvikling, som allerede fylder en del, og som fremadrettet kommer til at fylde endnu mere.«

Han tilføjer: »Vi sidder som bureauer på alle mulige adresser i landet, men har mange af de samme udfordringer, møder, spørgsmål og muligheder. Derfor er det helt naturligt for Creative Club at byde ind med et fælles fundament og håndgribelige produkter og værktøjer, der kan implementeres på tværs, til glæde for mange på én gang.«

GRAKOM har modtaget 300.000 kr. til at »fremme danske virksomheders arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd og due diligence for bæredygtighed«.

I maj 2023 lanceres et nyt ESG-kodeks, og i løbet af i år vil man udvikle et pilotprojekt til Creative Club ESG Academy, som vil blive tilgængelig for alle bureauer fra 2024. Begge dele vil blive udviklet i tæt samarbejde med

FAKTA

bureaubranchen.

Hvis du vil vide mere om projektet, kan du kontakte ESG-rådgiver Signe Fribo på 93 10 94 41 eller på sf@grakom.dk.

Det digitale går hånd i hånd med det analoge

Selvom North Media var frontrunner på det digitale område allerede i 90’erne, og en stor del af forretningen i dag er digital, holder koncernen også fast i analoge produkter og services. Hver ting til sin tid, mener koncernchef Lasse Ingemann Brodt.

North Media startede med distribution af tryksager i København i 1965. I 1978 kom Søndagsavisen til, men den trykte avis er for længst solgt fra. I dag har North Media mange digitale produkter og services, men det er bestemt ikke en ambition at droppe de analoge produkter.

»Vi følger forbrugerne og deres adfærd meget tæt. Det betyder, at vi udvikler produkter og services, der kan bruges let og enkelt af mange i hverdagen. Alt skal ikke være digitalt, bare fordi det er muligt,« siger koncernchef Lasse Ingemann Brodt, og han fortsætter:

»Jeg tror, at fremtidens samtale kommer til at handle om reel forbrugeradfærd og ikke fortænkte digitale forbrugerrejser, bare fordi det er muligt. Man kan fx se på onlinekøb af fødevarer og onlineshopping. Begge markeder falder. Og det til trods for, at man dømte den fysiske butik død under corona, og mange troede, at forbrugeradfærden endeligt var ændret.«

Det digitale skal give mening

Hos North Media er der derfor fokus på at gå den digitale vej, når det giver mening, og fastholde det analoge, når det står stærkest.

»Der er stadig mange danskere, der ønsker og efterspørger tilbud og ugeaviser på tryk, men det digitale er stadig en del af forretningen for FK Distribution, for nedenunder den analoge forretning ligger digitale data og en IT-drevet platform, der sikrer, at vi effektivt og 100 pct. fuldautomatiseret kan drive vores forretning i en fysisk infrastruktur. Vores tilgang til IT, digitalisering og automatisering har gjort

FK Distribution til den mest avancerede distributør på sit felt i verden,« siger Lasse Ingemann Brodt.

Også NejTak+-ordningen er et eksempel på, at det analoge og det digitale understøtter hinanden, hvor tilmelding og de bagvedliggende systemer foregår digitalt, mens slutproduktet – nemlig segmenterede reklameaviser – er analoge.

»Vi servicerer 1 mio. danske forbrugere på denne måde hver eneste uge, det er ret unikt,” siger Lars Ingemann Brodt.

North Media var frontrunner i 90’erne

De digitale områder afspejler sig i forretningsenhederne FK Distribution samt internetportalerne Ofir, Boligportal.dk, minetilbud.dk, Matchwork og Leadsupply.com.

»Da internettet blev præsenteret for danskerne tilbage i 90’erne var North Media frontrunner i digitaliseringen af særligt de gamle rubrikmarkeder,« siger koncernchef Lasse Ingemann Brodt.

Det var især de trykte avisers job- og boligmarkeder, som North Media så en digital mulighed i.

»Gennem Ofir var vi de første til at digitalisere den klassiske søgemønster-model fra en analog jobannonce til en digital brugerrejse. Længe inden begrebet brugerrejse var opfundet.«

Efterfølgende har North Media købt og udviklet BoligPortal.dk, der på samme måde har ændret måden, hvorpå danskerne søger efter deres næste lejebolig. Og lige nu er man i gang med at videreudvikle minetilbud.dk, der er den »førende platform for tilbudshungrende danske forbrugere«.

Alt i alt er North Media i digital dialog med mere end 1,5 mio. danske forbrugere hver måned.

Lasse Ingemann Brodt

GRAKOM er en fremragende facilitator

Som Allan Sørensen, tidligere digital chef og EU Policy Officer hos Danske Medier og nuværende VP of Service Operations hos IT-virksomheden Agillic, siger i artiklen på side 20, så er tiden for længst løbet fra, at digital kommunikation kan overlades til marketingafdelingen. Digital kommunikation og integration kræver, at ledelsen involverer sig.

Og det beviser North Medias rejse fra en analog virksomhed til en koncern, der også har stort fokus på digital udvikling, da også. En udvikling, der kræver ledelsesmæssig forankring samt samarbejde med tætte partnere.

I den sammenhæng bruger North Media aktivt sit medlemskab hos GRAKOM, fortæller Lasse Ingemann Brodt:

»Vi har et stærkt og konstruktivt samarbejde med GRAKOM på en række områder. For os gælder det om at have dygtige mennesker og organisationer med på vores rejse. Vi mener, at GRAKOM er i gang med at udvikle sine kompetencer og sit fokus netop mod denne blandede verden, og der ser vi, at vi både kan få hjælp og inspiration, og også selv kan tilbyde vores hjælp, erfaring og ekspertise til at hjælpe andre, der er på samme rejse. Vi oplever, at GRAKOM er en fremragende facilitator, som understøtter reel forretningsdrevet udvikling, hvilket vi værdsætter meget.«

Thomas Torp: Vi glæder os over at få mere digitalt orienterede medlemmer Fra adm. direktør i GRAKOM, Thomas Torp, lyder det: »Vi glæder os over, at vi får flere medlemmer, der er mere digitalt orienterede, som fx North Media. Det vidner om, at vi som organisation har noget at tilbyde den type virksomheder både på hel konkret service og rådgivning inden for såvel det juridiske som på ESG-området, og i forhold til deres behov for relationer, netværk, ny viden og gode politiske rammebetingelser.«

Thomas Torp tilføjer: »Vi er i stigende grad opmærksomme på i GRAKOM, at virksomheder som North Media, der er en del af kommunikationsindustrien, har brug for hjælp til regulering af fx sociale medier, GDPR, og hvad der ellers følger med brug af digital kommunikation, samt støtte til de politiske udfordringer, der kan være i fx regulering af tech-giganterne.«

NORTH MEDIA

North Media er en dansk mediekoncern, der omfatter distributionsselskabet FK Distribution, internetportalerne OFIR, Boligportal.dk, minetilbud.dk, Matchwork og Karman Connect (tidl. Leadsupply. com) samt adgangsløsningen Bekey. Alle selskaber er fuldtejede på nær Karman Connect, hvor North Media ejer 50 pct.

North Media skiftede i 2010 navn fra Søndagsavisen til det nuværende navn. I 2020 lukkede Søndagsavisen.

Omsætningen i North Media ligger på godt 1 mia. kr.

’Alt skal ikke være digitalt, bare fordi det er muligt’

Alle virksomheder har udfordringer med digital kommunikation

Det digitale er så vigtigt og så vidtrækkende i enhver virksomhed, at du ikke har råd til at lave fejltagelser, siger tidligere digital chef og EU Policy Officer hos Danske Medier.

’Det er nødvendigt, at nogle klæder politikerne på’

Allan Sørensen

Uanset om din virksomhed er født analog eller digital, har man mange forskellige slags udfordringer, når det gælder digital kommunikation.

Det siger Allan Sørensen, der i dag er VP of Service Operations hos IT-virksomheden Agillic. Før det var han i ti år digital chef og EU Policy Officer hos Danske Medier.

»Udviklingen løber hele tiden, og den løber stærkt. Så uanset om du beskæftiger dig med digital kommunikation, fx i form af softwareudvikling, eller bare har et onlinesite i din ellers analoge virksomhed, er der mange elementer i den digitale kommunikation, som du er nødt til at beherske.«

Det gælder fx, hvordan man kommunikerer digitalt; de juridiske aspekter af både kommunikationen samt data og ikke mindst hele teknikken, som oftest er ret kompliceret, hvis man skal kunne levere kundevendt kommunikation, som der oftest forventes.

»Det er de færreste, der har kompetencerne inhouse til alle aspekterne inden for digital kommunikation, og derfor er det vigtigt at have dygtige samarbejdspartnere eller et godt netværk. Det er i hvert fald sjældent noget, man kan google sig til.«

Allan Sørensen tilføjer: »Det digitale er så vigtigt og er så vidtrækkende i enhver virksomhed, at du ikke har råd til at lave fejltagelser – især ikke, hvis man er en mindre virksomhed. Derfor er det supervigtigt, at man gør et seriøst forarbejde.«

Tiden er for længst løbet fra, at man kan overlade digital kommunikation til marketingafdelingen

Hvis man ikke skal begå for mange fejl, når man overvejer en ny digital platform, et CRM-system eller et digitalt lagerstyringssystem – og når de helst også skal kunne tale sammen – kræver det den rette kombination af digital forståelse, god ledelse og ihærdigt arbejde,« fortæller Allan Sørensen.

»Tiden er for længst løbet fra, at digital kommunikation er noget, der bare kan overlades til marketingafdelingen. Digital kommunikation og integration kræver, at ledelsen involverer sig, for der er masser af udfordringer, som man ikke lige forestiller sig.«

Og det er inden for vidt forskellige områder – og dermed kompetencer – man skal have styr på tingene. Og det gælder virksomheder, uanset om de sender en e-mail, har et website, sender sms, har en app eller bruger digital reklame.

»Når det gælder digital kommunikation, skal man gøre sig overvejelser om så forskellige områder som indhold, etik, teknik, databeskyttelse, cybersikkerhed, økonomi og konkurrence,« siger Allan Sørensen og tilføjer:

»Og virksomhedernes forhold til de store digitale platforme udgør et helt særskilt kapitel, der nemt kan omfatte alle de nævnte typer udfordringer på én gang og samtidig oftest er endnu sværere at løse, fordi de store platforme selv dikterer deres vilkår og priser, som enkeltstående virksomheder kun dårligt kan afvise.«

Disse ting skal du have styr på

Den tidligere digitale chef hos Danske Medier og nuværende VP of Service Operations hos IT-virksomheden Agillic udpeger følgende digitale områder, som virksomheder –uanset om de er født analog eller digitale – skal have styr på:

KOMMUNIKATION

Kommunikation via digitale kanaler indeholder mange begrænsninger. Kommunikation er ofte i tekstform, og det stiller både krav til at kunne formulere sig klart – og som regel – meget kort. Ofte er teksten kombineret med billeder og lyd, og så er der endnu flere kommunikationsformer, der skal beherskes. Desuden skal man huske at give mulighed for analog kommunikation til de grupper i samfundet, som foretrækker at få information på den gamle analoge facon.

TEKNIK

De tekniske udfordringer er bestemt ikke blevet mindre i takt med den øgede digitalisering. Hvad skal man fx vælge af hosting, CRM, CDP, ERP, CMP, SSP, DSP osv. Listen af forkortelser er meget lang. Nogen skal have ansvaret for, at det hele taler rigtigt sammen. Hvert enkelt system er dyrt og skal både konfigureres, opdateres, driftes og på et eller andet tidspunkt skiftes ud. Hvem kan man kontakte for at få hjælp, hvis man ikke har alle kompetencer selv?

LOVGIVNING OM DATABESKYTTELSE

Der kommer løbende flere og mere komplicerede regler inden for databeskyttelse. Selvom der er tale om EU-regler, er fortolkningerne ofte ikke harmoniseret i EU-landene, og det er en sand juridisk jungle, hvis persondata bevæger sig uden for EU. Der er efterhånden kommet så meget juridisk bevågenhed på det digitale område, at databehandleraftaler typisk tager længere tid at forhandle på plads end de kommercielle dele af kontrakter mellem to virksomheder. Risikoen for bøder og skader på omdømme har skræmt mange virksomheder. De færreste tør indgå disse aftaler uden juridiske eksperter – og med rette.

SIKKERHED

Krav til cybersikkerhed er også en del af det juridiske arbejde, men frem for alt er det et uhyre vigtigt aspekt at have styr på i praksis. Det er hyppigt, at man ser nyheder om, at især store virksomheder enten er under angreb eller reelt lagt ned af ransomware med store omkostninger til følge. Der er langt flere tilfælde end dem, som man hører om offentligt, og cyberangreb har udviklet sig til velorganiseret moderne pirateri og big business for kriminelle og grupper med politiske agendaer.

ØKONOMI Selvom digital kommunikation umiddelbart ikke er en virksomheds primære forretningsområde, så er de økonomiske forhold forbundet hermed typisk væsentlige og stigende. Digital markedsføring har længe været større end tv, radio og print tilsammen, men efterhånden er så godt som al kommunikation mellem firmaer og deres kunder blevet digital. Det gælder også inden for salg, og alle større virksomheder har i dag et digitalt salgsfokus, selv om deres produkter er fysiske. Men digital kommunikation er også blevet dyr i drift. Hvad skal løses inhouse? Hvad skal outsources? Hvad kan man hyre udenlandsk arbejdskraft til? Særligt i forhold til brug af digitale platforme skal virksomheder også være opmærksomme på, i hvor stort omfang de kan blive økonomisk påvirkede af ændringer i platformenes vilkår, funktionalitet, priser eller anden form for begrænsning.

KONKURRENCE

Konkurrencen er for manges vedkommende steget betragteligt i takt med digitaliseringen af deres markeder. Elektroniske ydelser er så oplagte, at de nærmest kan leveres globalt, men også for fysiske varer gælder det, at hvis en kunde kan vente blot et par dage på at få det leveret, så konkurrerer alle danske virksomheder ofte i praksis med leverandører i resten af Europa, hvor udbyderens digitale kommunikation er afgørende.

ETIK

Ovenstående forhold involverer også etiske overvejelser i de enkelte virksomheder, der rækker videre end blot overholdelse af lovkrav. Den tekniske udvikling sker ofte hurtigere end lovgivningen, hvorfor virksomheder løbende bør forholde sig til, om konkrete forhold er i overensstemmelse med deres egen opfattelse af rigtigt og forkert. Fx sker der pt. en hastig udvikling inden for AI-tjenester som ChatGPT og DALL-E, der kommer til at påvirke en masse forhold. Desuden er samkøring og brug af data, som forbrugere måske ikke lige kan gennemskue, om end den formelt er lovlig, også et område, man bør anlægge etiske vurderinger omkring.

’Danske virksomheder har brug for nogen til at varetage de politiske interesser’

»Som enkeltstående firma er det reelt umuligt at påvirke rammebetingelserne i markederne«, siger Allan Sørensen, der selv har en fortid som digital chef og EU Policy Officer hos Danske Medier. Han fortsætter:

»Derfor er det helt afgørende, at danske politikere, myndigheder og brancheorganisationer samarbejder om at beskytte danske virksomheders konkurrenceevne til gavn for vækst og beskæftigelse uden at gå på kompromis med forbrugernes rettigheder.”

Det er nødvendigt, at nogle klæder politikerne på,« siger Allan Sørensen og fortsætter:

»Fx så de kan sætte rammerne for tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft, og at de forstår, at det er nødvendigt at harmonisere reglerne i EU. Samtidig skal virksomhederne have god vejledning og nem adgang til efteruddannelse og rådgivning fra myndigheder.«

Allan Sørensen kommer samtidig med en opsang: »Det nytter fx ikke noget, at vi har et dansk datatilsyn, der gerne vil være blandt de mest restriktive i EU, men som konsekvent afviser at pege på brugbare løsninger. Her kunne de lære meget af den konstruktive tilgang fra Erhvervsstyrelsen.«

Allan Sørensen påpeger også, at der bør skabes lige vilkår mellem danske virksomheder og de store digitale platforme fra fx Meta, Apple, Microsoft, Amazon og Alphabet.

»Og så bør virksomhederne i videst muligt omfang sikres retten til at kunne agere samlet både nationalt og internationalt i forhandling af priser og vilkår over for tech-giganterne, hvor selv de nationale myndigheder i praksis kommer til kort.«

VP of Service Operations hos Agillic, der er en børsnoteret dansk MarTechvirksomhed. Tidligere har han været digital chef og EU Policy Officer hos Danske Medier, analyse- og marketingchef i Jubii og direktør i et digitalt udviklingsbureau.

’Det nytter ikke noget, at vi har et dansk datatilsyn, der konsekvent afviser at pege på brugbare løsninger.’

Allan

Sørensen

MØD OS PÅ

NYBORG STRAND

KOMM FRISK

DEN 23. MARTS 2023

KOMM DAGEN er årets samlingspunkt for hele kommunikationsbranchen

Du kan møde &Co, Jysk, Brian Holm og Kulturministeren. På sporene ser vi på nye arbejdsformer, kunstig intelligens og bæredygtighed og Verdensmål.

Læs mere på kommdagen.dk

Brian Holm

Jakob Engel-Schmidt

Ørnulf Johnsen

kunder kræver klogere kommunikationsråd

Markedsføring er rykket op i hierarkiet i mange virksomheder, og det skærper kravene til rådgivningen i kommunikationsindustrien, mener Envision-topchef Mads Duzenius Christensen. Fuldservicebureauet kan håndtere al produktion samt udvikle og udføre kampagner og ser en opgaveforskydning i retning mod mere strategi og planlægning.

Det efterhånden 36 år gamle bureau Envision illustrerer spændvidden i dagens kommunikationsindustri: De knap 100 ansatte udfører dels en bred vifte af produktion, dels rådgivning om strategi og integrerede kampagner. Produktionen omfatter traditionelle grafiske ydelser som tilbudsaviser – der stadig har stor værdi i blandt andet detailhandlen – samt bannere og anden digital annoncering, outdoorannoncer i storformat, tv-reklamer og videofilm.

»I produktionen oplever vi en forskydning, så grafisk produktion til trykte medier gradvis reduceres. Vi

»Vi skal kunne understøtte marketingdirektøren og tage del i virksomhedens forretningsudvikling,«

har mange kunder inden for dagligvarer og øvrig detailhandel, og flere af dem har stadig stor gavn af tilbudsaviser, men nogle går ned i frekvens eller sidetal, senest forstærket af de høje papirpriser. Sideløbende får vi flere og flere opgaver med digital markedsføring samt opgaver med tv og video, alt sammen ofte til brug på sociale medier,« fortæller adm. direktør og partner Mads Duzenius Christensen.

Udfordring for branchen

På brancheniveau ser han samtidig en udfordring i form af en anden forskydning – med gradvis færre produktionsopgaver og til gengæld mulighed for at få flere opgaver med overordnet strategisk rådgivning.

»Blandt andet de teknologiske fremskridt gør, at en del kunder vælger at insource flere funktioner,« konstaterer Mads Duzenius Christensen, der har været knap 20 år i bureauverdenen.

Den teknologiske udvikling betyder ofte, at udstyret bliver billigere og måske ikke længere behøver at blive betjent af fagfolk og specialister – det kan få især større virksomheder til at trække funktionerne hjem fra leverandører og samarbejdspartnere.

»Den anden del af udfordringen er, at marketing de senere år er blevet en strategisk og kritisk del af kundernes forretning, så marketingdirektøren sidder med i topledelsen. Det betyder, at vi skal kunne tilbyde noget mere – vi

siger Mads Duzenius Christensen

skal kunne understøtte marketingdirektøren og tage del i virksomhedens forretningsudvikling,« pointerer Mads Duzenius Christensen.

Det handler ikke længere kun om at kunne præsentere de bedste oplæg til kampagner, men også om at have viden og analysekraft til fx at foreslå, hvordan kundernes eksisterende produkter kan udvikles og optimeres – og markedsføres – for at øge salget og styrke markedspositionen. Og måske udpege, hvilke produkter kunderne skal satse på to-tre-fire år ude i fremtiden. Med Envision-chefens ord skal bureauer være indstillet sig på at »bevæge sig længere ned ad floden« – eller højere op i værdikæden, som det ofte formuleres på moderne business- eller erhvervsdansk.

»Vi skal have stærkere strategisk forretningsforståelse for at kunne tilbyde kvalificeret rådgivning og sparring til vores kunder på et overordnet niveau. Og vi skal fortsat vide det nyeste om alle produkter og kanaler inden for markedsføring og kommunikation, så vi skal styrke begge dele af vores virksomhed.«

Offentlige opgaver

Mads Duzenius Christensen sidder en del af tiden på Envisions afdeling i Charlottenlund nord for København; hovedsæde og hovedparten af den hjemlige produktion har til huse i Aarhus midtby. Den øvrige produktion foregår i Vietnam i et selskab ejet sammen med Randers-bureauet Buchs.

Blandt Envisions kunder er Dagrofa, Huscompagniet, Legoland, Orkla, Salling Group og XL Byg. På kundelisten er også Danske Shoppingcentre med fx City2 i Høje-Taastrup, Kolding Storcenter, Lyngby Storcenter og Aalborg Storcenter og 13 andre butikscentre.

»Vi får dog stadigt flere offentlige kunder. Fx har vi kørt store integrerede kampagner for Sikkerhedsstyrelsen og Vejdirektoratet,« siger Envision-direktøren.

For et par måneder siden gjaldt det eksempelvis Sikkerhedsstyrelsens Red en idiot-fyrværkerikampagne. Her opfordrede skuespilleren Ellen Hillingsø til at passe godt på raketbegejstrede og ubetænksomme familiemedlemmer og venner.

Grønt som grundvilkår

Bæredygtighed og nogle af fælderne som greenwashing bliver der talt meget om i branchen, men faktisk fylder temaet ikke længere så meget i Envisions dagligdag, fortæller Mads Duzenius

Christensen:

»Bæredygtighed er en vigtig del af den grønne dagsorden og omstilling, men det er ganske enkelt blevet et grundvilkår eller en hygiejnefaktor, altså noget, som, kunderne går ud fra, er i orden, når vi præsenterer løsninger.«

ENVISION

Spænder fra grafisk produktion til strategisk kampagneudvikling

Grundlagt i 1987, knap 100 ansatte

Hovedkontor i Aarhus, afdeling i Charlottenlund og delejet produktion i Vietnam

Indgår i den danske bureau- og rådgiverkoncern First Chair Group med over 200 ansatte

Har især kunder i detailhandel, fx Dagrofa, Salling Group og XL Byg

Blandt offentlige kunder er Sikkerhedsstyrelsen og Vejdirektoratet

Læs mere på www.envision.dk

Nyt bestyrelsesmedlem er fra Envision

I slutningen af 2022 meldte Envision sig ind i GRAKOM, og kort efter blev produktionsdirektør Hanne Østergaard medlem af GRAKOMs bestyrelse. I januar fortalte hun i GRAKOMs nyhedsbrev om baggrunden for indmeldelse – blandt andet med disse ord:

»Vi havde en del personlige medlemskaber, og de medarbejdere, der var medlemmer, deltog i rigtig mange interessante arrangementer om fx bæredygtighed, GRAKOM Dagen og Emballagedagen, så vi syntes, det gav mening at kunne tilbyde de muligheder til alle medarbejdere.«

Hun fortsatte: »Med mange forskellige mediebehov i kommunikationsindustrien er det vigtigt, at vi kan samle mange forskellige virksomheder i GRAKOM, så branchen kan fastholde et højt niveau. Der opstår hele tiden nye virksomheder, og de kan have gavn af at være med i en erhvervsorganisation, der går på tværs, så man fx kan vidensdele,« sagde hun og tilføjede om sin plads i bestyrelsen:

»GRAKOM er meget dygtig til at opnå politisk indflydelse og har efterhånden fået en stemme for hele kommunikationsindustrien, og det arbejde vil jeg gerne deltage i.«

Læs hele interviewet med Hanne Østergaard her: https://www.grakom.dk/nyheder/seneste-nyheder/grakomer-gode-til-at-praege-den-politiske-dagsorden/

’Det er rigtigt interessant alt det, GRAKOM favner’

Lige før jul fik GRAKOM nyt bestyrelsesmedlem. Det er René Rafn Hansen, CEO i Effection, som gerne vil bidrage med sin forretningsforståelse kombineret med strategisk udsyn i en spændende og udfordrende fremtid.

»Vi har en lang række kreative medarbejdere, der taler ind i de områder, som GRAKOM favner med fx Creative Club, og så kommer vi til at bruge GRAKOMs miljøafdeling rigtig meget,« siger René Rafn Hansen, der er CEO i Effection, og som efter en fusion ikke blot har meldt sig ind under GRAKOMs faner, René Rafn Hansen er også trådt ind i GRAKOMs bestyrelse.

Baggrunden for, at han har accepteret den post, er, at han gerne vil være med til at arbejde for, at medlemmerne styrker hinanden i den udvikling, der sker i branchen i disse år.

»Jeg har sagt ja til at være med i bestyrelsen, fordi den er sammensat af spændende personer i branchen, og med GRAKOM som omdrejningspunkt kan vi drage nytte af hinanden i den rivende udvikling, der sker for øjeblikket,« siger René Rafn Hansen og uddyber med, hvor han kan bidrage:

»Jeg føler, at jeg især kan bidrage med min forretningsforståelse kombineret med strategisk udsyn i en spændende og udfordrende fremtid.«

René Rafn Hansen har arbejdet i den branche, der oprindeligt kaldte sig skiltebranchen, i over 30 år. Oprindeligt stod han i spidsen for selskabet Vangsgaard, der efter flere år med kraftig vækst blev opkøbt af svenske Brandfactory og blev en del af en nordisk koncern. For godt to år siden købte Damgaard-Jensen så selskabet ud af det svenske ejerskab, og i 2022 er virksomhederne fusioneret under navnet Effection.

Den rejse afspejler meget godt den udvikling, branchen også har været igennem med en række konsolideringer, siger René Rafn Hansen.

»Den overordnede ramme har altid være visuel kommunikation og branding, men i dag tilbyder vi en langt bredere produktpalette, og vi ser os i højere grad som rådgivere om visuel branding og leverer helt tilpassede, individuelle løsninger. Fx har vi udvi-

det med digitale skærme, som komplementerer de analoge produkter rigtig godt. Hele den digitale agenda fylder rigtig meget med optimering af systemer og processer samt integration til vores kunder.«

To verdensmål er udvalgt Udover det digitale er der stort fokus på bæredygtighed hos Effection, som har valgt at gå i gang med sin første bæredygtighedsrapport.

»Vi har skaleret markant op på ESG-området de senere år, og vi er gået i gang med vores første bære-

dygtighedsrapport, som GRAKOMs ESG-team hjælper os med,« siger

René Rafn Hansen.

Et par af Effections initiativer er, at man har samlet miljøvenlige produkter under konceptet Green Choice, og så har man udpeget to verdensmål, som der primært arbejdes med.

Det er mål nummer otte, som handler om anstændige jobs og økonomisk vækst, samt mål nummer 12, som handler om ansvarligt forbrug og produktion.

»De to mål og bæredygtighed i

’Vi kommer til at bruge GRAKOMs miljøafdeling rigtig meget’

René Rafn Hansen

Af: Pia Osbæck , po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

det hele taget er vigtige for os. Vi gør det først og fremmest for at tage vores ansvar på os, men vi gør det også, fordi det er et krav fra vores kunder og for at være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder de bedste medarbejdere.«

René Rafn Hansen synes i øvrigt, at virksomhedsledere i Danmark løfter et langt større samfundsmæssigt ansvar, end man gjorde for bare fem-ti år siden.

»Det er jeg faktisk ret stolt af. Man kan godt som en lille fisk i det store hav tage et bæredygtighedsperspektiv og gøre noget ved det. Det optager rigtig meget hos os og i andre virksomheder.«

Fusionen optager meget tid

Der er naturligvis andre udfordringer end på bæredygtighedsområdet. Og udover de udfordringer, de fleste virksomheder har eller har haft med forsyningskæder, inflation og prisstigninger etc., så koncentrerer René Rafn Hansen sig især om at fortsætte og fuldføre integrationen mellem Brand Factory og Damgaard-Jensen.

»Det er en lang proces at fusionere, og det er en stor ledelsesopgave at få to virksomheder med hver sine traditioner, kulturer og forskellige værdier til at spille sammen. Det arbejder vi benhårdt på, og der er heldigvis en faglig stolthed og en god indstilling, vi alle deler. En virksomheds succes handler om mennesker, og derfor er det også ledelsen og motivationen og trivslen af vores dygtige medarbejdere, der fylder mest hos mig i denne tid,« siger René Rafn Hansen.

GRAKOMS BESTYRELSE BESTÅR AF:

Formand Jesper Jungersen, Aller Tryk; næstformand Thomas Hedegaard Søby, Buchs; Søren Henriksen, Stibo Complete; Hanne Hørup, Jydsk Emblem Fabrik; Esben Mols Kabell, Lasertryk, Claus KunckelHansen, Grafiket; Palle Studsgaard Odgaard, Dystan & Rosenberg; Niels Rask, NS System; Steen Rocatis, Bording Danmark; Jens Thurøe, Papyrus, Allan Werk, Werks Grafiske Hus, Hanne Østergaard, Envision og René Rafn Hansen, Effection.

GRAKOM relancerer promotion forening

DPA – Danish Promotion Association – ændrer navn til Dansk Promotion, og det bliver nu muligt at blive personligt medlem.

DPA – Danish Promotion Association – der har eksisteret siden 1987, fusionerede med GRAKOM i 2018. Nu tager man så endnu et stort skridt, nemlig ved at ændre navnet til Dansk Promotion.

Det skete ved en ekstraordinær generalforsamling i DPA i starten af januar i år. Den blev afholdt efter et bestyrelsesstrategimøde, hvor man drøftede DPA’s fremtid på baggrund af et vigende medlemstal og udfordringer med at tiltrække nye medlemmer.

Udover navneskiftet besluttede man at modernisere vedtægterne for at gøre det nemmere at tiltrække nye medlemmer.

Det betyder, at kravet om, at distributionsmedlemmer skal være tilknyttet en obligatorisk miljøaftale, fjernes fra de nye vedtægter, fordi de fleste leverandører i dag kan levere tilstrækkeligt valide data på deres produkter.

Der åbnes også op for personmedlemskaber af Dansk Promotion, så man kan deltage i netværksaktiviteter og møder. Forskellen på et sådant medlemskab og et virksomhedsmedlemskab er, at man med det sidste også kan modtage rådgivning fra GRAKOM.

Fra formanden for Dansk Promotion, Vibeke Frydendahl fra Prologo, lyder det:

»Det er en stor glæde at være med til at modernisere vores brancheforening. Bestyrelsen og jeg ser frem til at arbejde under de nye rammer og det nye navn. Dansk Promotion vil arbejde for at skabe et stærkt branchefællesskab, som tilbyder relevante webinarer og sammenkomster, og bestyrelsen glæder sig meget til at udvikle og udvide vores fællesskab.«

Hvad har kunstig intelligens med dig at gøre?

Teknologi har det med at udvikle sig hele tiden. Lige nu taler alle om ChatGPT, Dall-E, Midjourney og Stable Diffusion. Måske har det ikke nogen betydning for din forretning lige nu. Men det kan det hurtigt få.

På Komm Dagen, som tidligere hed GRAKOM Dagen, er kunstig intelligens et af de tre temaer, som er på programmet. Tao Thomsen var oprindeligt fremtidsforsker, før han blev reklamemand, og har vundet den ypperste af alle priser – grand prix – ved reklamefilmfestivalen, Cannes Lions.

Mens Tao Thomsen kommer og fortæller om, hvad der sker, når man kombinerer algoritme-genereret tekst med prisvindende kreative idéer, vil CEO i det mest prisvindende danske bureau, & Co., Ørnulf Johnsen, komme og fortælle om, hvordan kreativitet er en god forretning.

Kunstig intelligens er også en del af designeres fremtid. Hos e-Types har man allerede flere kundeeksempler på, at kunstig intelligens har skabt værdi. Dem kommer Jakob Kahlen og Martin Søgård Hansen og fortæller om.

Hvordan kommunikerer man uden at greenwashe?

Et andet tema, der er meget oppe i disse år, er bæredygtighed, og hvordan virksomheder kommunikerer uden at greenwashe. Det vil Kristine Clement fra Greenpeace komme og fortælle om sammen med GRAKOMs direktør for ESG & Bæredygtighed, Carsten Bøg.

Endelig er der på KOMM Dagen fokus på, hvordan man skaber en god arbejdsplads. Måske er det ved at arbejde fire dage om ugen, som Mads Hofman fra det digitale bureau Abtion kommer og fortæller om. Også Camilla Hillerup fra Microsoft kommer og giver sit input til, hvordan man skaber den bedste arbejdskultur.

Den tidligere cykelrytter og sportsdirektør Brian Holm kommer med sine erfaringer med, hvordan man får succes som et team, når ikke alle kan være stjerne, men nogle også må være vandbærere.

Sidst, men absolut ikke mindst, vil den stadig relativt nye kulturminister Jakob Engel-Schmidt møde op og fortælle, hvad erhvervslivet og branchen kan forvente af den nye regering.

Whistleblowerordning

Fra 17. december 2023 skal virksomheder med 50 eller flere ansatte have en whistleblowerordning. GRAKOM har indgået en rammeaftale med DAHL Advokatpartnerselskab om etablering af whistleblowerordninger for foreningens medlemmer.

I 2021 blev whistleblowerloven vedtaget. Loven blev omtalt på disse sider af Kommunikationsindustrien i 4. udgave 2021. Det følger af loven, at fra 17. december 2023 skal virksomheder med 50-249 ansatte have en whistleblowerordning. Virksomheder med 250 eller

flere ansatte skulle have etableret en ordning senest 17. december 2021. Etableringspligten indtræder, når en virksomhed i de fire senest forudgående kvartaler i gennemsnit har haft 50 eller flere ansatte.

Virksomheden kan også vælge at etablere en whistleblowerordning uden at være lovmæssigt forpligtet til det. I nogle tilfælde kan det fx være nødvendigt at etablere en whistleblowerordning for at leve op til kravene i virksomhedens certificeringer.

En whistleblowerordning giver mulighed for at oplyse om eventuelle lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold hos virksomheden. Ordningen skal som minimum kunne anvendes af virksomhedens ansatte.

Whistleblowerloven indeholder en række krav til den whistleblowerordning, virksomhederne er forpligtet til at etablere i henhold til loven. Inden for lovens rammer er der forskellige måder at etablere ordningen på.

GRAKOM har indgået en rammeaftale med DAHL Advokatpartnerselskab om etablering af whistleblowerordninger for foreningens

Niels Johannesen chj@grakom.dk

medlemmer. Rammeaftalen betyder, at GRAKOMs medlemsvirksomheder kan indføre en intern whistleblowerordning på en effektiv, sikker og prisattraktiv måde.

DAHLs ordning omfatter bl.a. individuel portal med skriftlig indberetningskanal, sagsbehandlingsmodul, opsætning af brugere samt juridiske tekster til overholdelse af whistleblowerloven og GDPR. DAHL modtager og visiterer indberetninger efter interessekonflikttjek og bekræfter modtagelse af indberetningen over for whistlebloweren.

Der kan læses mere om rammeaftalen på GRAKOMs hjemmeside, hvor der også findes en tilmeldingsblanket.

Hvad nu hvis…

årets pensionsselskab også var dit pensionsselskab?

Ja, hvad nu hvis…

Velliv er kåret af EY og Finanswatch til årets kommercielle pensionsselskab 2022. Det er tredje år i træk, og 4. gang på fem år, at vi vinder den prestigefyldte pris. Prisen vinder vi bl.a., fordi vi har leveret det højeste markedsrenteafkast over de seneste fem år.

Pension som pension bør være

Læs mere på velliv.dk

Hos Velliv gør vi tingene anderledes. Vi er et uafhængigt og 100% kundeejet pensionsselskab, der tænker kunderne først i alt, hvad vi gør. Og fordi vi er ejet af vores kunder, skal vi ikke tjene andres interesser, men kan i stedet fokusere på, at kunderne får mest muligt ud af deres pension.

Greenwashing

En forhandler af tagpap fik nedlagt forbud mod at markedsføre sine produkter som miljøvenlige.

En producent (sagsøger) af tagpap fik nedlagt forbud mod, at en dansk eneforhandler (sagsøgte) af konkurrerende produkter markedsførte produkterne med brug af 13 konkrete miljø- og klimaudsagn. Sagsøgeren fik ikke medhold i, at sagsøgte skulle betale erstatning eller vederlag for den hidtidige brug af udsagnene.

De forbudte udsagn omhandlede bl.a. miljø- og klimaudsagn, som retten fandt udokumenterede. Udsagnene omhandlede bl.a. bæredygtighed, miljøvenlighed og genanvendelighed.

Som et eksempel på et forbudt udsagn kan nævnes, at sagsøgte på en kampagnehjemmeside i 2021 havde angivet: »Derbigum NT = Bæredygtig tagmembran«.

Udsagnet blev af sagsøger karakteriseret som et udokumenteret fritstående generelt miljøudsagn. Til dokumentation for udsagnet havde sagsøgte henvist til den fremlagte dokumentation generelt og påpeget, at sagsøger ikke havde forevist en bedre EPD (en miljødeklaration), end den sagsøgte havde for sit produkt.

Retten fandt, at rigtigheden af udsagnet måtte vurderes efter de normer og regler, der var gældende på tidspunktet for dets fremsættelse i 2021. Retten fandt, at rigtigheden af udtrykket måtte anskues således, at produktet ikke har en negativ indvirkning på (i hvert fald) miljøet set i forhold til tilsvarende produkter på markedet, hvilket sagsøgte ikke havde dokumenteret.

Et andet forbudt udsagn var, at sagsøgte på en hjemmeside i oktober 2021 i en artikel havde angivet: »3x mindre CO2 udledning«.

Påstanden var også bragt i sagsøgtes nyhedsbrev. Sammenligningsgrundlaget for

Er du til gennemsigtig

kommunikation?

ProLøn har Danmarks bedste lønsupport

Giv din administrative hjernehalvdel en velfortjent pause. Hos ProLøn får du mange fordele og en nemmere hverdag, når det handler om løn. Et lønsystem med stor fleksibilitet og integration til de fleste økonomisystemer. Vores dygtige lønkonsulenter hjælper dig igennem trin for trin, så du kommer godt i mål med din løn.

Er du kunde hos ProLøn sørger vi for, at du aldrig er i tvivl om, hvordan du laver løn.

Læs mere på proloen.dk/grakom/ eller ring til os på tlf. 87 10 19 30. Så hjælper vi jer i gang.

Christian Jensen chj@grakom.dk

udsagnet var oplyst som »andre gode alternativer«. Artiklen henviste bl.a. til produktets EPD. Sagsøgte fremlagde grundlaget for beregningen af produktets CO2-udledning. Retten fandt ikke, at sagsøgte havde dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de anførte værdier gjaldt generelt og for alle sammenlignelige produkter. Retten fandt udsagnet udokumenteret.

Et logo med udsagnet EPD Verified gav indtryk af, at sagsøgtes produkter var certificeret eller havde bestået en kvalitetstest.

Retten lagde til grund, at en EPD er en standardiseret miljødeklaration, som indeholder oplysninger om byggematerialets miljømæssige aftryk. Retten fandt, at sagsøgtes brug af EPD´en var vildledende.

Kilde: Sø- og Handelsrettens dom af 27. januar 2023 i sag BS4151/2021-SHR mellem Nordic Waterproofing A/S (sagsøger) mod Eurotag Danmark A/S (sagsøgte)

9. marts 2023

Thomas Vandal Nielsen er direktør og indehaver af OAB-Tryk ApS i Odense.

Han startede som lærling hos OAB-Tryk i 1990, hvor han efterfølgende fortsatte sit virke, og siden 2014 har han været indehaver af virksomheden, som i dag fremstår som en moderne grafisk virksomhed, der løser opgaver af meget forskellig karakter.

Fødselsdagen fejres med en travl arbejdsdag, og rundes af med den nærmeste familie.

50 år 60 år

11. april 2023

Kaj Torp er indehaver af FR Reklame. Han købte virksomheden i januar 2013 og har dermed netop haft 10- års jubilæum som ejer af FR Reklame.

Jubilæum den 24. marts

11. april 2023

Strandbygaard fylder 125 år. Der er åbent hus den 24. marts 2023 kl. 12-15 på Trykkerivej 2, Skjern.

Man ønsker sig ingen gaver, men hvis nogen er »udfordret af at komme tomhændet«, vil det glæde med en donation til Personaleforeningen –Konto 7780-2002541 mærket »125 år«. I forhold til køkkenet vil man gerne have tilmeldinger på 125@strandbygaard.dk

Velkommen til følgende virksomheder:

Bekey A/S, Søborg

Boligmanager ApS, Thisted

BoligPortal A/S, Aarhus

Centio, Valby

chris1million, København

Des Labels ApS, Randers

Envision Reklame A/S, Aarhus

Grafisk Tryk, Lemvig

Macrodot 2.0, Varde

North Media A/S, Søborg

Ofir A/S, Søborg

Rygaards Production, Mårslet

Somera ApS, Frederikshavn

VK Production, København

Wednesday Club, København

Velkommen til følgende personer:

Adm. direktør Christian Hesselaa Nielsen

Bekey A/S, Søborg

Adm. direktør Anders Hyldborg

BoligPortal A/S, Aarhus og Boligmanager ApS, Thisted

Ejer Mette Centio Rasmussen

Centio, Valby

Christina Jensen

chris1million, København

Direktør Svend Lynge Jørgensen

Des Labels ApS, Randers

Chief Production Officer Hanne Østergaard

Envision Reklame A/S, Aarhus

Tom Lundquist

Eiffel ApS, København

Henrik Bach

House of t-shirts, Glostrup

Direktør Sean Jäpelt

Macrodot 2.0, Varde

Adm. direktør, CEO Lasse Ingemann Brodt

North Media A/S, Søborg

Adm. direktør Karsten Vikke

Ofir A/S, Søborg

Morten Rygaard

Rygaards Production, Mårslet

Adm. direktør Bo Bjerregaard Pedersen

SoLo Grafisk A/S, Nørresundby

CEO Kirsten Kjær Olesen

Schur Labels a/s, Horsens

Kristian Scharling

Somera ApS, Frederikshavn

Ejer Vita Korsgaard

VK Production, København

Adm. direktør Andreas Vejlstrup

Wednesday Club, København

Følgende virksomheder

har ændret navn:

Stieler & Co. A/S har ændret navn til Bait A/S

Læs mere om vores cyberforsikring på codan.dk/cyber

Bliv sikret mod tab ved onlineangreb

58 % af danske virksomheder har været udsat for et eller flere onlineangreb det seneste år.*

It-kriminalitet er stadig et voksende problem for mange virksomheder – også i den grafiske branche. Når jeres virksomhed bruger it og er afhængig af kommunikation og dataoverførsler, er den i potentiel fare for it-angreb.

* Kilde: PwC’s Cybercrime Survey 2020.

Med Codans cyberforsikring får I bl.a.:

eksperthjælp 24 timer i døgnet ved et angreb

dækning af udgifter til it-konsulenter ved skade erstatning af driftstab

hjælp til genetablering af tabt data.

Kontakt jeres sædvanlige rådgiver, eller ring til vores erhvervscenter på 33 55 29 19.

04.22.

Codan Forsikring A/S, Gammel Kongevej 60, DK-1790 København V CVR 41963948, T 33 55 55 55.