Adventnyt nr. 1, februar 2023

Page 22

Evigheden står for døren

– men forstår vi overhovedet, hvad evigheden er?

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad · nr. 1 · februar 2023

Syvende Dags Adventistkirken

Concordiavej 16 C

2850 Nærum

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

Bank: 0890 0001069302

MobilePay: 45 084

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Formand

Thomas Müller, tlf. 4558 7771

Næstformand

Lasse Bech, tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed, Sabbatsskole)

Økonomichef

Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Afdelinger

Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter, Mission og evangelisme)

Peter Larsen, tlf. 4087 6799 (Kommunikation, K-skolen)

Jan-Gunnar Wold, 4092 1032 (Webkirke, Webmaster)

Holger Daugaard, tlf. 2532 6053 (Skole)

Bjørn Krøll, tlf. 6094 4929 (Adventistkirkens hjælpearbejde, AHA)

Adventnyt nr. 1 februar 2023

INDHOLD

03 Leder

04 Rundt omkring

08 Unionens sider: Orientering fra Unionsbestyrelsen For de unge eller med de unge?

10 Årsmøde 2023

14 Vi har alle trukket et nummer

16 Tid og evighed

18 Mægtig, kreativ og evig

21 Læserkommentar

22 Svanevej Privatskole i lejrskolesamarbejde med SABUS

ADRAnyt: Tag-ud-sider

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken

Dansk Bogforlag

Tlf. 4558 7792

Concordiavej 16

2850 Nærum danskbogforlag.dk

Foreningen for Danske

Adventistseniorer

Formand:

Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk

HappyHand

Adventistkirkens genbrug

Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com

HASDA

Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk

Arkivleder:

Preben Jalving, tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården

Tlf. 9858 1121

Als Oddevej 71

Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk

Korrespondanceskolen

Tlf. 4558 7770

Concordiavej 16

2850 Nærum

kskolen.dk · info@kskolen.dk

Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark

Tlf. 4558 7700

Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk

Generalsekretær:

Jens Vesterager, tlf. 4558 7702

Plejecenter Solbakken

Tlf. 8911 1300

Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk

Leder: Claus Mester Christensen

Plejecenter Søndervang

Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk

Leder: Niclas Fuglø

Vejlefjordskolen

Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk

Rektor:

Kay Flinker, tlf. 7641 3132

23 ADRA opnår højeste certificering for humanitært arbejde

25 Annoncer

26 Drømme af bibelske dimensioner

28 Musik og mission i ICC

30 Nyt fra Vejlefjordskolen

32 SABUS

SABUS repræsentantskab

Ungdomsmøde i Aalborg

Nordic Youth Advisory

Juletur og Den store Julefest

Alene i Vildmarken

36 Seniorsiderne

Tøbrud i en mørketid

Adventsfest i øst og vest

Apostlenes Gerninger iflg. Kaj Munk

Skandinavisk seniorstævne

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på anna.falk@adventist.dk

TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773 , hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

Forside: Christian Dove var en af de seje spejdere, der var med på Rover Hiken Alene i Vildmarken i januar måned. Læs om turen på side 35. Foto: Jakob Falk.

Lykønskninger 41 Annoncer 42 Mindeord
Kollekt og kalender
Bagsideklummen: En pacifistisk bombe
40
43
44

Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

Illustration: iStock

EN AF DEN danske adventistkirkes store pionerer, Thorvald Kristensen, udgav i 1957 sin første bog, der bar ovenstående titel. Denne rammende overskrift, der kort og fyndigt sætter ord på adventisttroen, har fulgt mig – og sikkert også mange af Adventnyts læsere – gennem årene. Adventister har altid troet på Jesu genkomst og det evige liv, der venter os. Og evigheden har ”banket på“ for os i snart 200 år. Det er godt nok lang tid!

Indimellem kan denne utrolige tro synes at være meget langt væk fra dagligdagens konkrete udfordringer. Til andre tider, derimod, bliver den meget nærværende. Når vi for eksempel står ved en grav og siger farvel til et kært familiemedlem eller en nær ven, så kommer tanken om evigheden pludselig tæt på. Eller når en ny, modbydelig krig raser i Europa, og medierne bringer den ind i vores stuer med al sin gru og nød, så kan vi ikke undgå at tænke og ønske, at menneskehedens nød snart må være forbi. At Gud må afslutte lidelserne og etablere sit evige fredsrige.

I dette nummer af Adventnyt sætter vi fokus på evigheden.

Adventnyt

Redaktør

Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk

Grafisk opsætning

Bente Skov Schledermann

Tryk PR Offset, Fredericia

banker på

På den ene side har vi som begrænsede dødelige skabninger svært ved at forholde os til evigheden. Alt, hvad vi kender til, har begrænset levetid. Universets storhed og uendelighed er måske det eneste, der kan få os til at forstå en flig af begrebet evighed. Netop dette handler en af artiklerne om i dette nummer.

På den anden side har vi et ønske om at blive en del af evigheden. Som Prædikeren siger det: ”Også evigheden har han lagt i deres hjerte“ (Præd 3,11, 1931-oversættelsen). Vi forstår ikke evigheden, men stoler vi på Bibelen, er det et helt konkret begreb, som vi selv kan blive en del af en dag.

Uanset hvad det nye år vil bringe, er én ting sikkert: Det vil bringe os endnu et skridt nærmere evigheden.

Godt nytår!

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Oplag: 1.900 stk.

Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt

Adventnyt på lyd (CD)

Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk

Abonnementspriser (medlemmer):

Danmark, Grønland og

Færøerne: Gratis

Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt:

Nr. 2 2023 , udkommer 3. april

Deadline for materiale:

27. februar 2023

Nr. 3 2023 , udkommer 5. juni

Deadline for materiale:

19. april 2023

LEDER · Adventnyt nr. 1 februar 2023 [03]

Gud gjorde det igen!

I EN DEL år har vi haft gademission hele dagen og aftenen på Kulturnat København den sidste fredag i oktober før efterårsferien, denne gang 14. oktober. Folk er ikke stressede denne aften, de er taget af sted for at opleve noget og har tid til at standse op og undersøge og stille spørgsmål, og mange vil gerne have bøger med hjem. Det samme gælder ofte de sidste 8-10 dage op til jul.

Vi ankom til pladsen, som i år var Kultorvet ved Nørreport, omkring kl. 9.30-10, stillede vores pavillon op, satte stille og roligt borde og bøger på plads. Før kl. 11 må man officielt ikke læsse af på en gågade. Kommer vi senere, f.eks. op til jul, er der mange sælgere, som stiller sig op og tager pladsen, selvom vi har søgt og fået en plads.

Ét år måtte vi afslutte allerede kl. 21 på grund af regn, og der var mange kasser, borde, pavillon og andet, der skulle aftørres ved hjemkomsten. Der kommer ikke så mange mennesker til standen, når det regner, så da vi i år så, at der var 80 % risiko for regn hele denne dag, bad jeg Gud om at ændre

det, hvis han syntes, vi skulle ud, hvad vi alle gerne ville. Hver dag så jeg på vejrkortet på telefonen, og onsdag sagde jeg indeni mig selv: ”Hvornår ændrer du det, Gud?“ Jeg var så sikker på, at vi ikke gjorde noget imod Guds vilje ved denne gademission. Så stod der pludselig ingen regn fredag, det blev dog ændret til 50 % regn senere på dagen. Torsdagen stod der 40 % regn om formiddagen. MEN selve fredagen kom uden regn ved pakningen i kirken i den åbne trailer, og da vi ankom, havde vi det smukkeste, milde efterårsvejr, vi nogensinde har oplevet i oktober med sol helt til kl. 15. JEG VIDSTE DET! Gud VILLE, at vi skulle på gademission. GUD er stor!

Folk kom jævnt forbi hele dagen og aftenen. Gud havde gjort et stort mi-

rakel som så mange gange tidligere ved gademissionen. Det var stort, at han så tydeligt med ”tegn og undere“ (ApG 14,3) bekræftede, at han var med os. Gud sendte mange forbi standen, og det blev til gode samtaler. Bl.a. kom en dame, som jeg havde bedt for jævnligt i flere år uden at kende hende, fordi bekendte havde spurgt mig om det. Det blev et smukt øjeblik, og damen ved og ønsker, at jeg fortsat beder for hende. Nu kender jeg hende og hendes navn. Vi har talt sammen siden.

Gademission og socialt arbejde er kernemission for Adventistkirken i København. I vinterhalvåret er der suppe og tøjuddeling for de hjemløse i kirkens kælder hver tirsdag, og om sommeren er det gademission med gratis litteratur og samtaler på gågaden, der er i fokus.

Rundt omkring Adventnyt nr. 1 februar 2023 [4]
Tekst og foto: Elin og Henning Hesselbjerg

Syng med på de bibelske salmer

DET ER SÅ hyggeligt at være fælles om noget, man kan lide. Gode venner i Nyborg var sammen med Paul Birch Petersen og hans kone, Marit, fire efterårsaftner omkring de bibelske salmer. Vi sang med – på dansk, latin og hebraisk – og lyttede til salmer på engelsk og russisk. Heldigvis talte Paul på dansk! Og efter oplægget brugte vi alle mund – både til noget varmt at drikke og en snack og til at lære hinanden bedre at kende.

Og det er egentlig målet med det hele: At lære bedre at kende! Selvfølgelig at lære Gud og hans bog bedre at kende. Men også hinanden – os, som hører til i forskellige fællesskaber, og som ser hinanden til fx den årlige julekoncert, til kvindemøder, til trosrejser, bønnestund eller gudstjenester.

Og så vil vi også gerne lære flere at kende fra Nyborg. Derfor brugte vi både annoncer, flyers delt ud i postkasser, på gågaden og på FaceBook til

at fortælle om arrangementet. Men det tager tid at lære hinanden at kende. Derfor er planen at lave noget mange gange og år efter år. Sende signalet til mennesker omkring vores kirke: Her er du velkommen, her sker noget spændende, og her kan du møde Gud!

Når det budskab en dag er kendt – så skal der nok komme nogen – når Gud kalder! Indtil da vil vi øve os på at elske hinanden – i virkeligheden –for så bliver det også rigtig dejligt at komme!

Adventskoncert i Vejlefjordkirken

TORSDAG AFTEN DEN 24. november var Vejlefjordkirken rammen omkring en stemningsfuld adventskoncert. Det er efterhånden blevet en tradition, at Carsten Thomsen arrangerer en sådan begivenhed som indledning til juletiden.

Koncerten var en god blanding af korsang af Kor 4 og forskellige solister, og tilhørerne var selv med til at synge sammen med koret til en del af sange -

ne. Omkring 90 tilhørere fra nær og fjern var mødt op, og vi kunne glæde os over, at det ikke ”bare“ var kirkens egne medlemmer, men også folk fra lokalområdet, som gæstede os.

Efter koncerten var forhallen en stor summen af stemmer, idet der var en gratis servering for alle. Tak til alle, som enten medvirkede eller var tilhørere.

Nyborg Adventistkirke har igennem flere år fokuseret på at invitere mennesker i Nyborg til arrangementer i kirken. Støtte fra henholdsvis KEHAP-fonden og Den Danske Unions missionsmidler har gjort det muligt at annoncere mere intensivt. Flere oplæg fra Den Danske Unions katalog med oplæg til evangelisme har også været brugt, heri findes også oplægget Syng med på de bibelske salmer.

Rundt omkring Adventnyt nr. 1 februar 2023 [5]
Tekst: Holger Daugaard / Foto: Kirsten Thomsen Tekst: Line Nielsen / Foto: Lennart Christiansen

SABUS Teen Nord

SABUS TEEN NORD er mere end bare en årlig weekendtur! SABUS Teen Nord er et aktivt, inkluderende fællesskab for alle teenagere i distriktet – hele året!

Indtil nu har Teen Nord været en gruppe, hvor ét stort arrangement har været det store fokus for de travle unge ledere, som brænder for teen-arbejdet, men det bliver der lavet om på. Vi har set en tendens til, at der i hver af vores kirker sidder under en håndfuld teenagere, hvorfor det kan være svært at etablere et kontinuerligt teen-arbejde. Dette prøver vi at gøre op med ved at gøre Teen Nord til det lokale teen-fællesskab. Derfor har vi besluttet os for, at vi vil lave teen-events løbende, der skal skabe trygge rammer for teenagerne i Nordjylland, så de kan få nye relationer til ligesindede teenagere, og så de kan blive en del af et fedt fællesskab, hvor der er plads til alle.

Vi havde vores første teen-event i Embracing Church i Frederikshavn. Her samledes 14 teenagere til lovsangsgudstjeneste, fællesspisning og så det fede teen-event, der bestod af en WOOP-tur rundt i Frederikshavn, brainstorm over de næste teen-events, en tur i skøjtehal og ikke mindst SABUS-slikkepinde!

I ledergruppen er der allerede mange forslag til kommende teen-events på bordet! Så hvis du er i alderen 13 til 17 år og bor i Nordjylland, så skynd dig ind på Instagram og følg @teen.nord, hvor vi lægger al vigtig information op! Har du ikke Instagram, så tag endelig fat i den Teen Nord ansvarlige, Julie Hauvre på 23 37 15 97 eller julie@hauvre.dk.

Vi håber, at du har lyst til at være en del af teen-fællesskabet i Nord!

Konsultation med ledere fra landets menigheder

I BEGYNDELSEN AF december måned havde Unionens ledelse endnu engang inviteret til lederkonsultation på zoom, hvor menighedernes forstandere, kasserere og sekretærer var indbudt. Mødet bestod af en fælles del samt en del, hvor hver af de nævnte embedsfolk havde deres egen samling.

Der var mange spændende informationer at hente. Lasse Bech informerede om vækstgrupper og det materiale, som Unionen har fremstillet i den forbindelse. Adventistkirken ønsker at styrke bibelstudie i mindre grupper og tilbyder derfor forskellige ressourcer gratis, som kan gøre det både let og givende at komme i gang. Materialet ligger tilgængeligt på adventist.dk/vaekstgrupper.

Desuden blev der informeret om en besøgsrunde, som ledelsen er i gang med. Indtil videre er 26 menigheder blevet besøgt.

En anden vigtig information, som kirkens økonomichef Kristinn Odinsson kom med, er den missionspulje, som blev hensat i kirkens regnskab sidste år. Puljen er på 2 mio. kr., og indtil nu er der ansøgt og bevilget 300.000 kr. Der er derfor mulighed for mange flere missionsprojekter. Det eneste, man skal gøre, hvis man har et projekt i tanke, er at ansøge Unionen vedlagt et budget – og være indstillet på at lave en evaluering efter projektets afslutning. Så hermed en opfordring til menighederne om at tænke nyt og kreativt!

En anden information var, at Danmark nu igen modtager kvoteflygtninge, og i de afrikanske områder, vi modtager fra, er der rigtig mange adventister. Derfor en opfordring til menighederne om at være gæstfrie og modtage de adventistflygtninge, der måtte havne i de forskellige lokale områder. Man kan eventuelt kontakte den lokale kommune og tilbyde samarbejde.

Den sidste information til fællesmødet blev givet af Henrik Jørgensen, der på sabbatsskoleafdelingens vegne informerede om, at de tyske lektier bliver udfaset til fordel for et nyt skandinavisk samarbejde, der er startet op. Der er sendt nogle printede eksemplarer af de nye skandinaviske bibelstudier ud til alle menigheder, og ellers ligger de på adventist.dk/bibelstudium – både som pdf, man kan downloade og i en telefon-venlig version, hvis man foretrækker en elektronisk udgave.

Rundt omkring Adventnyt nr. 1 februar 2023 [6]
Bibel studie 1. KVARTAL 2023 TEMA: FORVALTNING Studiemateriale udarbejdet af Adventistkirken Skandinavien til brug ugentlige studiegrupper
Tekst og foto: Rasmus Hauvre

IMPACT Esbjerg 2022

SIDSTE SOMMER FANDT det årlige IMPACT-stævne sted i Esbjerg. Knap 90 deltagere i alle aldre var samlet i en ikke alt for stor spejderhytte i et flot naturområde. Det var en uge, hvor vi både kunne lære Gud og hans ord bedre at kende, men også gøre noget godt for andre og dele noget af det, som Gud har givet os. Samtidig blev det en uge, hvor mange nye venskaber blev dannet, og tidligere gode venskaber blev styrket.

Ugen bød på mange aktiviteter. Vi studerede Bibelen sammen i små grupper. Bad sammen. Lyttede til møder med Allan Falk om, hvordan vi kan holde vores fokus på Jesus i vores liv. Nogle af dagene var der workshops, hvor man kunne vælge de emner, man selv var mest interesseret i, med em-

ner som mission på sociale medier, mission i hverdagen, hvordan jeg studerer min bibel, om kæresteforhold som kristen, om Bibelens profetier og Bibelens principper for økonomi.

IMPACT handler også i høj grad om, at vi sammen gør noget for andre. Der var korsang på gaden, uddeling af litteratur til interesserede forbipasserende. Der var LivsstilsExpo, hvor mange fik et gratis sundhedstjek. En håndfuld af dem gav udtryk for, at de ønskede bibelstudier, så det takker vi Gud for!

Én episode gjorde særligt indtryk. Vi havde booket Torvet i Esbjerg for at have en offentlig musikaften. Vi var noget spændte på, hvordan det skulle gå, for vi havde ikke prøvet at have det udendørs på et torv før, og vi var blevet nødt til at booke det allerede først på

ugen, inden vi havde kunnet reklamere så meget for det. Men Gud velsignede det virkelig! Det viste sig at være et perfekt sted, og der var ganske mange, der kom og lyttede. En dame, der blev meget rørt af en af sangene (som i øvrigt blev smidt ind i programmet i sidste øjeblik), kom efter programmet op til sangeren og fortalte, at pga. den sang troede hun nu på Gud, og hun spurgte, om de kunne bede sammen. Det var hendes første bøn. Det viser bare, at Gud kan bruge det lidt, vi gør, til at røre menneskers hjerter, og det er fantastisk at være en del af.

Sæt allerede kryds i kalenderen for i år, hvor der er IMPACT 16.-23. juli. Jeg kan afsløre, at vi har booket et sted med mere plads – mere information kommer senere. Jeg håber, vi ses!

Rundt omkring [7] Adventnyt nr. 1 februar 2023
Tekst: Kasper Struksnes / Foto: Linea Christiansen

Orientering

fra unionsbestyrelsen

Hvert år i december

holder Unionsbestyrelsen et todages møde, hvor afdelingslederne er med og aflægger rapporter, og budgettet bliver godkendt. Rapporterne viste igen, hvor mange aktiviteter vi som kirke spænder over. Det er glædeligt og opmuntrende, at vores afdelinger og menigheder formår at holde gang i så mange ting. Her følger en kort orientering fra bestyrelsens arbejde.

Konsolidering

Det gik igen i flere rapporter, at vi har brug for at tilpasse vores organisation til den virkelighed og de udfordringer, vi oplever. Det er vigtigt, for at vi som kirkesamfund kan bringe os i en stærkere og mere holdbar situation. Vi driver 40 menigheder, hvilket er et højt antal i forhold til vores medlemstal, når vi sammenligner med andre trossamfund eller Adventistkirken i andre lande. Vi har en meget stor bygningsmasse, som i mange tilfælde ikke er blevet vedligeholdt tilstrækkeligt. De mange menigheder står med stigende administrative og bureaukratiske krav fra banker og myndigheder. Bestyrelsen ønsker, at vi arbejder mod færre og bedre kvadratmeter i vores bygningsmasse, og at vi tilpasser vores organisation, så vi arbejder mod færre og mere bæredygtige menigheder. Det er en samtale, der skal føres i de enkelte menigheder. I Ribe menighed har man været igennem denne proces, og menigheden har besluttet at lukke ved udgangen af 2022. Medlemmerne flytter deres medlemskab til andre menigheder. Det er på en måde trist at lukke en menighed, men det er også sundt at træffe nødvendige beslutninger i tide.

Rekruttering

Vi oplever en stor udfordring med rekruttering. Der er mangel på præster, og i mange menigheder er det vanske -

ligt at finde frivillige til selv de mest essentielle poster. I mange menigheder ender præsten nogle gange med at påtage sig opgaver med menighedsdriften, som skulle varetages af menighedernes embedsmænd. Det er ikke det, vi har ansat præster til, og det er uholdbart. Det er en stor udfordring at få vendt tendensen med præstemangel. Der arbejdes på mange fronter med rekruttering, men det har vist sig vanskeligt at finde personer med de rette kvaliteter, som samtidig er villige.

Budget og prioriteter

Bestyrelsen vedtog at øge Unionens tilskud til SABUS samt at øge budgettet for Kommunikations- og medieafdelingen. Dette er udtryk for en prioritering af vores børn og unge, samt at mediearbejdet fylder mere. Vi skal naturligvis løbende evaluere effekten af indsatsen, så vi anvender ressourcerne rigtigt.

Ændringer i afdelinger

Pr. 1. januar 2023 går Henrik Jørgensen på delvis pension og dermed ned i tid. Han vil fortsat være præst i Roskilde, men slipper sine afdelingsansvar. Korrespondanceskolen vil med Peter Larsen som ansvarlig sætte skub i den digitalisering, der har været undervejs et stykke tid, og aktiviteten vil passes ind i vores andre udadrettede aktiviteter.

Sabbatskoleafdelingen har netop lanceret et nyt skandinavisk studiemateriale

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [8]
TEKST Lasse Bech, næstformand i Adventistkirken i Danmark

som supplement til det officielle studiehæfte, men ansvaret for afdelingen er i skrivende stund ikke placeret.

Ændringer i bestyrelser

Tove Brenøe-Jensen er valgt ind i Solbakkens bestyrelse, hvor Robert Svendsen overtager formandsposten fra Caroline Lundqvist. I Ringsted Privatskole er Holger Daugaard trådt ind i bestyrelsen i stedet for Mary-Ann Akselbo.

Ændringer på kontoret

Det er en stor sorg, at vores kære medarbejder Alison Jensen er sovet ind. Dette har præget stemningen på Unionskontoret, hvor vi savner hende og trøster os med håbet om gensynet ved opstandelsen.

I efteråret er Anna Falk begyndt i økonomiafdelingen i en deltidsansættelse med ansvar for forpligtigelseserklæringer. Vi får også hjælp på timebasis i økonomiafdelingen fra Sara Thyregod Svendsen.

For de unge eller med de unge?

I NÆSTFORMANDENS REFERAT fra seneste Unionsbestyrelsesmøde fremhæves rekrutteringsudfordringerne og vores mangel på præster. Dette emne berørte jeg i sidste Adventnyt (nr. 6, 2022, s. 8-9), hvor jeg fremhævede nogle af de gode sider ved at få lov til at arbejde for kirken. I december tog Unionsbestyrelsen problemstillingen op og bemærkede nogle tendenser i samfundet, hvor skepsis over for organiseret religion generelt er stigende. Mange unge søger desuden løsere netværk og mere uforpligtende fællesskaber.

Hvis du læste min seneste artikel og tænkte, her passer jeg ikke ind, vil jeg anbefale dig at læse videre. For vi er også på jagt efter præster, der kan nyfortolke rollen. Unionsbestyrelsen har ikke alene forholdt sig til rekrutteringsspørgsmålet, men også til, hvordan vi skaber rammerne for en sund kirke, som næste generation kan se sig selv i, tage ansvar for og overtage lederskabet af. Bestyrelsen har målrettet afsat anseelige midler til at styrke arbejdet med unge – i første omgang i storbyerne og allerførst København. Her handler det ikke om at gøre noget FOR de unge, men MED de unge, at involvere dem i kirkens mission.

De unge er nutiden

For 25 år siden oplevede kirken en ungdomsbølge med starten af en ungdomsmenighed i København. Vi har lært meget siden da og ønsker at gøre noget lignende. Men et sådant projekt er ikke bare en skrivebordsøvelse på et formandskontor eller en beslutning i et referat fra et bestyrelsesmøde. Det kræver et initiativ og ansvar fra græsrødderne og villighed og engagement til at involvere sig i noget nyt. Men den organiserede kirke kan lægge rammerne for, at noget kan ske.

Det er i denne sammenhæng, at ledelsen og SABUS har holdt møder med unge i København og Aalborg, og endnu et er planlagt den 26. marts i Odense. På de to første møder er unge kommet til orde og har skitseret deres ønsker for en drømmekirke. Til min store glæde (og overraskelse, må jeg indrømme) har de unge lagt stor vægt på, at den ideelle menighed består af alle aldersgrupper, og man ser for sig en inter-generationel kirke, hvor der er fokus på et støttende fællesskab på tværs af alder i menigheden.

Hvem kunne ikke tænke sig at være med til at starte sådan noget, hvor innovation og kreativitet ses som ønskede værdier og ikke en trussel? Hvis vi som gamle (jeg taler til mig selv) ser for os, at den yngre generation skal involvere sig og tage ansvar, må vi give dem plads. Vi må vise dem tillid og være villige til at tage chancer – ikke med hovedet under armen, men sammen hjælpe hinanden til at prøve nye veje.

For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd (Hebr 4,12). Selvfølgelig er Gud stadig aktiv og virksom – også i den næste generation. Men de kommer nok til at gøre tingene på en anden måde.

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [9]
Tekst: Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark

HIMMERLANDSGÅRDEN 17.-21 MAJ

Kirken er kaldet til at være eksempel på Guds karakter ved at vise kærlighed.

Sidste år havde vi et helt fantastisk årsmøde. Efter 3 års pause var vi tilbage på Himmerlandsgården fulde af glæde og begejstring over at mødes igen. Der var mange positive tilbagemeldinger på de nye tiltag, der var på årsmødet, og nu glæder vi os til at samles igen!

Tilmeldingen åbner 1. marts 2023 på aarsmode.adventist.dk

Sidste tilmeldingsfrist er 30. april. Efter tilmeldingsfristens udløb er det ikke muligt at købe overnatning eller måltider.

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [10]

EN KÆRLIG KIRKE med kant

Vi er kaldet til at prædike de gode nyheder om Guds kærlighed til alle, ikke til at være verdens moralske politi. Det budskab, vi prædiker, er akkurat lige så troværdigt som den kærlighed, vi udviser ved at være aktive fortalere for retfærdighed for de undertrykte, frihed for de undertvungne, lighed for alle, og nåde for de skyldige. Kun i det omfang, kirken formår at ophøje skønheden i Guds karakter, vil den blive attraktiv for dem, som ikke kender ham.

Hvordan er vores tilstand som trossamfund? Er vi ”den sidste menighed“ og har vi ”sandheden“? Er vi uundværlige for, at Gud kan ”afslutte værket“?

Glæd dig til at blive udfordret af årsmødets hovedtaler, Ty Gibson, når han bl.a. kommer ind på nogle af disse tanker onsdag og torsdag aften, fredag morgen samt sabbats formiddag .

HOVEDPROGRAMMET i øvrigt – i store træk

Torsdags morgenmøde bliver ”Small Talks“ med en paneldebat om, hvordan vi både får mere kant og mere kærlighed i kirken.

Fredag eftermiddag står ADRA for en markedsdag, og om aftenen gentager vi succesen med et fælles sangprogram.

Lørdag eftermiddag er der lagt op til et musik- og missionsprogram, som på en spændende og inspirerende måde tager os rundt til et bredt udsnit af de mange aktiviteter, der sker rundt om i landet. Lørdag aften er traditionen tro lagt i hænderne på ungdommen. Programmet bliver efterfulgt af en fælles lovsangsfest i det store mødetelt.

Vi arbejder på at sammensætte et godt udvalg af kurser og workshops , som vi har sat god tid af til torsdag og fredag, både om formiddagen og eftermiddagen.

GÆSTETALER i det store mødetelt

Ty Gibson er en af de mest eftertragtede talere i Adventistkirken internationalt. Han er foredragsholder og leder af ”Light Bearers“, som er en gruppe mennesker, der brænder for at formidle Guds kærlighed. Han er desuden præst i Storyline Adventist Church i Tennessee, USA. Han er en passioneret formidler med et budskab, der åbner sind og bevæger hjerter. Hans undervisning understreger Guds aldrig svigtende kærlighed som det centrale tema i Bibelen. Ty og hans kone Sue har tre voksne børn og to børnebørn. Da vi tilbage i 2020 måtte aflyse årsmødet pga. pandemien, var det Ty, der skulle have været hovedtaler. Vi er meget glade for at kunne præsentere ham som årets hovedtaler ved årsmødet 2023.

MUSIK

Igen i år ønsker vi at gøre årsmødet festligt med meget musik. Har du lyst til at spille et stykke eller synge en sang, eller er I en gruppe, så henvend dig til caroline.lundqvist@ adventist.dk snarest muligt og hør, om der er plads til dit/jeres indslag.

TILMELDING

Vær opmærksom på, at vi fra i år vil bede alle om at tilmelde eller registrere sig – også selvom man ikke køber måltider eller logi. Det gør vi hovedsagelig af GPDR-hensyn, men også af sikkerhedsmæssige årsager, så vi ved, hvem og hvor mange, der deltager. GDPR handler om at give til samtykke til, at vi må bruge fotos eller videomateriale på hjemmesider og i eksempelvis Adventnyt. Det er specielt vigtigt for os at vide, hvem der ikke ønsker at få vist deres ansigter offentligt.

For dem, der ønsker at bestille måltider eller overnatning, er det helt afgørende, at tidsfristerne overholdes. Vi håndterer ikke bestillinger af måltider eller overnatning, der kommer efter tidsfristen.

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [11]

Børneårsmøde

Lyder det ikke bare helt fantastisk, at der snart er årsmøde for børnene igen?!? I år med et endnu større børnetelt, så vi alle sammen kan få plads.

Kom hver formiddag og vær med i alderssvarende lovprisning, historier og et møde med vores kærlige Gud. Dagene byder også på tilbud som krea-værksted, sport, konkurrencer, bål, natur, leg og fordybelse. For de mindste stiller vi et legerum til rådighed (med forældreopsyn) og et babyhjørne i det store telt.

Vi glæder os til at være sammen og i fællesskab vise verden et kærligt fællesskab i en kærlig kirke.

Teen- og Ung-område

Teen-teltet får igen i år sit helt eget liv! Med loungeområde og hyggelige krea-aktiviteter og spil kan du hænge ud med venner – og måske endda få nye venner.

Der bliver mulighed for sport på ungdomspladsen og desuden chill-område, hvor sol og venner kan dyrkes. Ungdomsteltet bliver fyldt med musik, kakao, snacks og skønne unge mennesker.

Til morgenmøderne har vi besøg af Dejan Stojkovic, som er ungdoms- og spejderleder i den Transeuropæiske Division. Han er energisk og engageret og ALDRIG kedelig at være sammen med!

Til aftenmøderne samles vi i det store telt til Ty Gibsons spændende og inspirerende møder om en ” kærlig kirke med kant“ !

Stort spejderområde med aktiviteter

Du får masser af muligheder for at udleve din spejderdrøm på årsmødet. Der vil være hygge, bål og pandekager i spejderområdet ved klatrevæggen. Måske vil du være med til at bygge en katapult og være med i den store turnering? Eller flette noget med paracord eller lave læderarbejde? Børn, unge og teens får rig mulighed for at være ”spejder for en dag“.

[12] Adventnyt nr. 1 februar 2023

Markedsdag fredag til fordel for ADRA

Vi glæder os til igen at mødes til en sjov, inspirerende og kreativ markedsdag fredag eftermiddag på Himmerlandsgården.

Vi håber, at rigtig mange igen har lyst til at bidrage til det gode formål.

I 2022 indsamlede vi næsten 50.000 kroner til ADRA’s arbejde. Det kan vi gøre igen!

Eksempler på markedsboder har fx været:

- Salg af kage, vafler eller andre forfriskninger

- Salg af keramik eller strik

- Massage

- Bilvask

- Kørsel på ATV

- Loppe-boder

Har du lyst til at bidrage med en bod på markedsdagen fredag den 19. maj, så meld det til info@adra.dk senest den 12. maj.

Al indtjening fra markedsdagen går ubeskåret til ADRA’s projekter.

Tyvstart årsmødet

Vær med til at gøre klar søndag til onsdag 14.-17. maj

Vi har fire dage til at gøre pladsen klar til alt det, der skal foregå på årsmødet. Der skal sættes store telte op, og igen i år skal vi have et specielt telt til børnene. Derudover skal værelser og bygninger gennemgås. Der er mange små og store opgaver, der skal løses, før vi er klar til årsmødet: der skal trækkes kabler og opsættes teknik, stilles stole op, fejes, opryddes generelt, ordnes fliser og meget mere.

Jo flere vi er til at hjælpe hinanden, des lettere går det. Vi har brug for ældre som yngre, der kan tage fat. Forvent nogle sjove, hyggelige, men også hårde dage. Vi har værktøj, redskaber og maskiner til de opgaver, der skal løses.

Himmerlandsgården er vært med kost og logi for dem, der ønsker at give en hånd med og deltage i vores arbejdslejr – så bare kom glad! Tilmelding foregår på aarsmode.adventist.dk . Vi har brug, at du tilmelder dig, inden du møder op.

[13] Adventnyt nr. 1 februar 2023

Vi har alle truk ket

” VI HAR ALLE trukket et nummer.“ Det er nogle år siden, at en ven sagde de ord til mig. De blev sagt med et glimt i øjet, men alligevel med alvor. Vi talte ikke om at vente i en butik, et apotek eller andre steder med et nummersystem. Vi talte om liv og død, og lige som livet er døden den mest demokratiske af alle livets oplevelser. Ja, i nogle tilfælde kan livet forlænges med god behandling, en behandling, som ikke alle har adgang til, men døden er en universel oplevelse, der påvirker os alle. På livets grænse er vi alle lige.

Til daglig ligger denne tanke ret langt tilbage i baghovedet. Det er ikke ofte, at jeg i hverdagen tænker, at ”de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting“ (Præd 9,5). Selvom Prædikerens Bog siger: ”Bedre end at gå til en fest er at besøge sorgens hus“ (Præd 7,2), har jeg normalt nok at gøre med min hverdag, det liv, jeg lever her og nu og alt, hvad der skal planlægges dagene (og nogle gange årene), der ligger foran. Der er også noget godt ved det.

Gud har givet os liv, et liv, hvor vi skal være til stede. Vi skal tage ansvar, glæde os, hjælpe hinanden og tage imod hjælp, når vi har brug for det. Livet skal leves i taknemmelighed.

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [14]

truk ket et nummer

– men vi har et håb!

Døden er ikke det sidste

For nylig forrettede jeg en begravelse. Ved begravelsen var der familiemedlemmer til den afdøde, venner, bekendte, sognebørn og folk fra landsbyen.

Som troende og adventist giver

Bibelen mig håb i lyset af sorg og

død, som i denne kraftfulde tekst:

”Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord“ (1 Thess 4,13-18).

Her henvender Paulus sig til dem, der bliver ladt tilbage, når nogen er gået bort.

Paulus påpeger, at sorg og død er en uni-

versel oplevelse. Uanset baggrund og tro påvirkes vi. Han opfordrer os til at sørge, for når en elsket går bort, efterlades et tomrum, hvor længslen efter den, der er faldet i søvn, gør ondt.

Men, siger Paulus, for den troende bærer det også håb med sig. Jesu død og opstandelse giver håb. De, der er sovet ind i troen på Jesus, vil opstå, når Herren vender tilbage, og sammen vil vi blive flyttet væk for at møde Herren. Og så ”skal vi altid være sammen med Herren.“

Tro på, genoprettelsen bringer håb og trøst.

Håbet om opstandelsen

Håbet om opstandelse fremhæves i flere af de nytestamentlige tekster. Her er tre centrale tekster, der giver håb i lyset af død og sorg:

”Jesus sagde til hende: ’Jeg er opstandelsen og livet. Den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø’“ (Joh 11,25-26).

”Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i et nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles“ (1 Kor 15,51-52).

”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde“ (1 Pet 1,3).

Jo ældre vi bliver, jo oftere afbrydes vores hverdag af, at en, vi kender, går bort. Jesu død og opstandelse giver håb, fordi han en dag vil genoplive dem, der døde i troen på ham.

Vi ses igen.

”Trøst derfor hinanden med disse ord!“

TEKST

Tom Angelsen er formand for nordnorsk distrikt med menighedsansvar for Alta, Hammerfest, Melbu og Tromsø. Kilde: adventist.no

[15] Adventnyt nr. 1 februar 2023

Vi er skabt til mere...

& evighed

Guillermo Diaz-Plaja, en kendt spansk digter, beskrev tidens forgængelighed i dette korte digt:

Hurtigt løbende hjorte, fremtiden glider væk. O bevægeligt mål!

Flygtig pil!

Hvordan du trækker dig fra mig: Undvigende morgendagen, et uskrevet digt, kærligheden forsvinder op i luften.

Hvordan, uopretteligt dagen i dag forsvinder

gennemvædet af svimmelhed af ingens fremtid.*

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [16]
TEKST Tulio N. Peverini er pensioneret præst. Han var i 27 år redaktør af bladet El centinela. Kilde: AdventistWorld.org september 2022
Guillermo Diaz-Plaja: Poesiajunta (Buenos Aires: Editorial Losada, 1967), s. 37.
Note:

DISSE ELEGANTE OG fortvivlede poetiske sætninger finder et dybt ekko i ethvert hjerte. På en eller anden måde erkender vi alle smertefuldt, at livet er forbigående. Vi føler alle på en uundgåelig måde, uanset om vi vil det eller ej, at vi er ”indsat“ i tiden i en proces med kontinuerlig forandring.

Urets uophørlige tikken, det foranderlige i livets forskellige stadier, den ustoppelige og ofte grusomme tilbagegang, som vi oplever i alderdommen, den uønskede, men uundgåelige tilstedeværelse af døden – alt minder os ubarmhjertigt om, at vi er begrænsede og dødelige skabninger.

Salmisten erkendte dette i den velkendte udtalelse om det dybtgående drama: ”Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som markens blomster; når vinden blæser over det, er det der ikke mere, dér, hvor det stod, ser man det ikke mere“ (Sl 103,15-16).

Og Job sammenlignede midt i sin smerte menneskelivet med en flygtende skygge, der ikke kan bestå (sml. Job 14,1, 2). Men det er ikke alt.

Evigheden i vores hjerte

Vi er ikke blot så flygtige som en sky, der passerer. Vi længes efter bestandighed og tørster efter evigheden. Gud har i menneskesjælen lagt en ukuelig længsel efter at leve for altid. Israels vise konge og digter Salomon sagde om Gud: ”Også evigheden har han lagt i deres hjerte“ (Præd 3,11, 1931-oversættelsen).

Vi er ikke tilfredse med nogle få leveår. Vi ønsker at fortsætte eventyret om at lære og stå over for ædle udfordringer uden barrierer. Vi ønsker at nyde kærligheden hos de mennesker, vi elsker, uden afbrydelse. Vi ønsker at værne om vores forhold til vores venner. Vi ønsker for evigt at være i Guds strålende nærhed, Han, som er kilden til alt godt. Vi ønsker at leve i det fuldkomne rige, som Gud vil etablere, fri for uretfærdighed, sygdom, smerte og død.

Her er et syn om denne nye og evige verden, som apostlen Johannes fik på øen Patmos:

”Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.

Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: ’Se, jeg gør alting nyt’“ (Åb 21,1-5).

Hvordan når man evigheden? Hvordan nyder man et liv uden skuffelser eller grænser? Lad os først påpege, at kun Gud er evig, som det fremgår af Guds åbenbarede Ord. I modsætning til menneskehedens flygtighed understreger Bibelen Guds varighed og storhed. Han er før og efter alle ting. Moses beskrev det på denne måde: ”Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt. Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, fra evighed til evighed er du Gud ... Tusind år er i dine øjne som dagen i går, der er forbi, som en nattevagt“ (Sl 90,1-4). Og Jeremias hævder: ”Men Herren en den sande Gud, han er den levende Gud og den evige konge“ (Jer 10,10). Men denne store og evige Gud er også en god Gud.

En dyrebar gave

Han ønsker, at vi som jordiske og begrænsede skabninger skal modtage evighedens velsignede gave. Han fortalte os om det i dette velkendte vers: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv“ (Joh 3,16). Paulus gentog det dyrebare løfte:

Kristus Jesus, vor Herre“ (Rom 6,23).

Når vi tror på Jesus Kristus som vores frelser og accepterer værdien af hans offer på korset, er det evige liv allerede begyndt for os: ”Den, der tror på Sønnen, har evigt liv“ (Joh 3,36). Den timelige død, som enhver troende lider ved deres dages ende, er blot en flygtig søvn, fordi deres ”liv er skjult med Kristus i Gud“ (Kol 3,3).

Snart vil nutidens elendighed blive efterladt, og den fuldkomne evighed, som Gud tilbyder os frit i Jesus Kristus, vil begynde. Lovet være hans hellige navn! Du og jeg vil være i stand til at leve for evigt. Det vil være et liv uden ende, som stjernerne, og fuld af rigdom, som Guds barmhjertighed.

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [17]
”For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i

Vi har brug for rammer i vores hverdag: et hus at bo i, en god skole eller arbejdsplads, familie og venner. Vi har også naturen, atmosfæren og stjernehimlen over os.

Det hele er så storslået og mægtigt, at vi forbavses den ene gang efter den anden. Vi bliver som kristne mindet om, at der er en designer, der har skabt det hele. Det glæder os og opmuntrer os til at være taknemmelige og modtagelige over for de velsignelser, vi møder i hverdagen.

Mægtig

TEKST

Foto: iStockphoto

Sol, måne og stjerner

Det er fantastisk at se stjernerne en skyfri aften, hvor alt er stille. Månen skinner klart, og det er så smukt at finde Karlsvognen, Nordstjernen, Orion, Cassiopeia og galaksen Andromeda lige i nærheden. Det er en mægtig oplevelse, og tankerne sættes i gang. Hvor langt mon der er ud til de forskellige stjerner? Ja, vi ved, at vi ikke kan flyve derud. Vi må nøjes med at beundre og konkludere, at det er et mægtigt syn. Men inden vi kommer alt for langt væk fra jorden, så lad os se på månen, for den er enestående.

Mægtige måne

Månen har 3 unikke egenskaber. Lad os kort se på dem, en for en

• Månen flytter sig ca. 4½ cm væk fra Jorden om året. Lad os regne lidt på det. Det giver 45 cm på 10 år, 4,5 meter på 100 år og 45 meter på 1.000 år. Bibelens slægtsregistre fortæller os, at mennesket blev skabt for ca. 6.000 år siden, altså har månen flyttet sig ca. 270 meter i menneskehedens histo -

rie. Det er et eksempel på præcision, og nogle kalder det for fine tuning. Månens hastighed og afstand fra jorden skal være meget præcis, for at dette kan lade sig gøre.

• Månen vender altid sam me side imod jorden. Astro nomerne kalder det for en bunden rotation. Formuleret på en anden måde, så drejer månen om sig selv på præcis den tid, det tager at fuldføre et kredsløb. Det betyder altså, at omløbstiden på 28 dage er lig med rotationstiden. Det er et utroligt og mægtigt design.

• Månen dækker lige nøjagtig solen, når vi har solformørkelse. Selv om solens diameter er 1.392.700 km og månens blot 3.474,8 km, så ser de nogenlunde lige store ud på himmelen, fordi månen er

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [18]

Mægtig og evig! kreativ

tættere på jorden. Det er da også et godt design af en mægtig og kreativ designer.

Den beboelige zone

Vi opholder os på det eneste beboelige sted i vores solsystem i den rigtige afstand fra solen. Man kalder det for den habitære zone, og det betyder, at der er flydende vand. Venus er tættere på solen, men den er alt for varm. Mars ligger længere væk fra solen end jorden, men der er det for koldt. Temperaturen på Mars går fra plus 20 grader til minus 115 grader. Der er vand på Mars, men det er kun som is i undergrunden. Jorden har de rigtige betingelser for liv, som vi kender det, og vi vil aldrig få mulighed for at flygte til andre steder i universet ved egen hjælp.

Alt andet ligger mange års rejse væk, også selv om vi når op på lysets hastighed, idet et lysår er den afstand, lyset tilbagelægger på et år, ca. 9,5 billioner kilometer. Og desværre har ingen astronomer fun-

det andre kloder, der ligner jorden med sine mægtige, kreative muligheder for livsudfoldelse.

Stjerner i vores galakse

Vi mennesker må nøjes med at kigge på stjerner og galakser, for vi kan ikke bygge rumfartøjer, der kan nå ud til dem.

Lad os først kigge på stjernerne i Karlsvognen. De er mellem 80 og 120 lysår væk. Det vil sige, at lyset er mindst 80 år om at komme ned til os. På en måde kan vi sige, at vi ser tilbage i tiden. Lyset fra Karlsvognen viser, hvordan stjernebilledet så ud for 80 år siden. Det lyder spændende, så lad os tage lidt længere tilbage på vores tidsrejse.

De to bageste stjerner i Karlsvognen peger op mod Nordstjernen, som er ca. 430 lysår væk. Selv om lyset er så længe undervejs, så skinner Nordstjernen flot og klart alligevel.

Det store W oppe på stjernehimlen hedder Cassiopeia og er en konstellation af 5 dejlige stjerner, der står klart og flot på himlen over os året rundt. Den mellemste af stjernerne er 549 lysår væk.

[19] Adventnyt nr. 1 februar 2023

Lad os så kigge på Orions bælte, som er ca. 1.600 lysår borte. Det er svært at forstå, at lyset har været så længe undervejs, for stjernerne lyser jo klart. Selv om de tre stjerner i Orion var slukket for et par århundreder siden, så ville der stadig gå mere end et årtusind, før vi opdagede det. Lyset aftager med kvadratet på afstanden, så lyset fra en enkelt stjerne har en begrænset rækkevidde. Astronomerne siger, at omkring 2.000 lysår er den maximale afstand for en enkelt, synlig stjerne. Kan vi med øjnene se noget, der er længere væk, så skal det være noget, der er rigtig stort, f.eks. en galakse eller en stjernetåge.

Mælkevejen

Mælkevejen er vores galakse, mægtigt og kreativt designet: en spiral, der drejer rundt. Astronomer har foretaget en del målinger, og de mener, at der er ca. 26.000 lysår fra jorden ind til centrum af Mælkevejen. Tager vi ned på den sydlige halvkugle, kan man se to dværggalakser, de Magellanske skyer. De befinder sig lige uden for vores galakse, og afstanden til dem er henholdsvis 160.000 og 200.000 lysår.

I begyndelsen

Nu har vi overskredet en grænse, som nogle kreationister har. Nogle mener nemlig, at både jorden og universet blev skabt for ca. 6.000 år siden. På den første side i Bibelen kommer der lys på den første dag i skabelsesugen, og mange mener, at Universet blev skabt i den forbindelse. Lad os lige se på versene igen:

”I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, og der var mørke over urdybet, og Guds Ånd svævede over vandene“ (1 Mos 1,1-2). ”Gud sagde: ’Der skal være lys!’ Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og

mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag (vers 3-5).

Helt enkelt fortolket står der, at universet er skabt ”i begyndelsen“, og i vers 3-5 får vi at vide, at lyset kom frem på den første dag i skabelsesugen. Der står ikke, at begge dele blev skabt samtidig. Der er tale om to forskellige begivenheder på to forskellige tidspunkter.

Johannesevangeliet har også udtrykket ”i begyndelsen“ med i de to første vers: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys“ (Joh 1,1-4).

Når vi læser kapitlet, bliver vi klar over, at Ordet er Jesus Kristus, og at han er Skaberen, Universets og livets ophav.

Her mener vi selvfølgelig, at Jesus var til fra evighedernes evigheder. Der er ingen chance for, at vi vil fortolke ordene ”I begyndelsen“ i Johannesevangeliet som en tidsangivelse af noget, der skete for ca. 6.000 år siden.

Kigger vi i en kikkert på nogle af stjernerne, er der altså nogle af dem, der er mere end 6.000 lysår væk. Det er fakta. Nogle prøver at være smarte og påstår, at Gud skabte stjernerne, galakserne og lyset fra dem i samme handling. Ifølge den teori vil en stjerne, der f.eks. er 10.000 lysår væk, udsende lys, som reelt ikke er nået os endnu. Teorien går ud på, at vi ser det lys, Gud skabte og ikke det lys, der reelt kommer fra stjernen. Det må vi vente 4.000 år på.

Teorien om et univers, der kun er 6.000 år gammelt, kom frem omkring samme tidspunkt som Darwins Bog om arternes oprindelse. Derfor er der nogle, der er bange, når de hører, at universet er meget gammelt. Fordi man tror på et gammelt univers, giver det ikke Darwin frit rum til hans idéer om livets udvikling fra simple celler til højerestående dyr.

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [20]
Cassiopeia Karlsvognen Nordstjernen

Milliarder af galakser

Stjernebilledet Cassiopeia, det store W, leder os længere ud i universet. Kigger man ned under det højre af de to dobbelte V-er, kan man få øje på en galakse med navnet Andromeda. Faktisk bevæger vores galakse sig med stor hastighed hen imod Andromeda. Universet er i bevægelse og vidner om en mægtig og kreativ skaber.

Andromedagalaksen er 2.537.000 lysår væk fra Jorden. Det er en stor galakse, som sammen med Mælkevejen er de største i vores del af universet, som kaldes for den lokale galaksehob. Astronomer prøver at tælle antallet af galakser i den lokale del af det store univers, og de nyere tal siger, at vi har over 30 nabogalakser omkring os. Længere ude i universet er der rigtig mange galakser – så mange, at ingen har tal på det. Man taler om et sted imellem 100 og 200 milliarder galakser i den kendte del af universet. De er så langt væk, at det er irrelevant at nævne i denne artikel.

Solsystemet er stort, Mælkevejen er en stor galakse, og Universet er nærmest uendelig stort. Måske det er passende at undre sig over, hvad vi kan bruge det til. Har Gud et formål med dette store univers? Det er jo faktisk først i de sidste århundreder, at vi har fået udstyr, der kan hjælpe os med at se langt ud i universet, så Gud har helt sikkert et budskab til os

Læserkommentar

Tekst: Maja Nielsen

THOMAS MÜLLERS ARTIKEL i Adventnyts decembernummer: ”En god arbejdsplads?“ satte nogle tanker igang.

Tidligere på året var der en hel del i medierne om arbejdsmiljøet i Folkekirken. Der lå problemet i, at menighedsrådene gjorde det rigtig surt for og modarbejdede deres præst.

Dengang tænkte jeg, om det mon kunne være en af grundene til, at en del af vores unge præster forlod arbejdet ... ?

Selvfølgelig er en tydelig ledelse med klare forventninger og coaching vigtig for at kunne trives i arbejdet. MEN jeg tænker, at vi som menighed – både menighedsbestyrelse og enkeltmedlemmer – har et ansvar for, at (sam)arbejdet blir frugtbart.

og moderne videnskab. Vi har brug for at vide, at Skaberen er mægtig, kreativ og evig.

Evig? Ja, evigheden går også baglæns. Tilbage på den anden side af det, vi kalder for urtiden. Evigheden går så langt tilbage, at vi må opgive at forstå det. Vi får derimod et eksempel på, at Skaberen gerne vil fortælle os mennesker noget, nemlig at han er evig.

Dit valg

Bibelens slægtshistorie fortæller os, at Adam og Eva levede ca. 4.000 år før vor tidsregnings begyndelse. Altså ligger skabelsesugen ca. 6.000 år tilbage i tiden. Det siger vores tro.

Når vi iagttager stjernehimlen, Mælkevejen og Andromedagalaksen, ser vi noget, der er ældre end de 6.000 år. Videnskaben siger, at universet var der lang tid, før livet opstod på Jorden.

Vi lever i et frit land, hvor vi har stor frihed, både til at tænke, tro og udtrykke os. Vi må tage mange valg i vores liv, og et af dem kunne være, om vi tror på, at Universet blev skabt på første skabelsesdag eller ej.

Prøver Skaberen at narre os, eller prøver han at fortælle os, at han er evig? For evigheden går nemlig også tilbage i tiden. Ja, Skaberen er mægtig, kreativ og evig!

LAD OS VÆRE ÅBNE OG LYTTENDE.

• Er han/hun ung? Giv tid til at udvikle sig.

• Nye, friske ideer? Glem ”vi plejer“ og spørg ind, hvis du ikke helt forstår, hvad han/hun har gang i.

• Fokuser på indhold og ikke farven på slipset (eller mangel på samme) eller hvad der ellers kan distrahere dig.

• Gå i konstruktiv dialog i stedet for at løbe med sladder (som ofte skyldes misforståelser)

• Fortsæt selv ...

Der har gennem tiderne været eksempler på menigheder, som har gjort det svært for præsten.

Lad OS beslutte os for at bede for, opmuntre og bakke op om vores præster. De behøver og fortjener det.

[21]
Adventnyt nr. 1 februar 2023

Svanevej Privatskole i lejrskolesamarbejde med SABUS

I NOVEMBER MÅNED tog SABUS og Svanevej Privatskole hul på en ny form for samarbejde. Spejderchef Torben Rasmussen og skoleleder Jakob Callesen arrangerede i fællesskab en lejrskole i Sønderjylland. Her kom eleverne på en fantastisk tur, der gik både til Rømø, Frøslev og Sønderborg. Med på hele turen var Torben, der fortalte og forklarede om de historiske slag og kampe i området. Undervejs fik eleverne desuden besøg af Holger Daugaard, der fortalte om Vadehavet, samt Jakob Falk, der var med til at bygge de pizzaovne, som eleverne skulle bruge til madlavningen. I elevernes dagbøger finder man deres egen beskrivelse af turen:

Dag 2

I dag kørte vi til Ribe Vikingemuseum, derefter tog vi til en velkendt kirke, der lå tæt på museet, nemlig Ribe Domkirke. Derefter tog vi bussen til havet og kiggede på vandet (Lakolk). Vi kørte videre til det 25 meter høje tårn med 146 trin – Marsktårnet.

Dag 3

I dag tog vi en bus til Dybbøl. Buschaufføren fortalte, at man for nylig havde fundet to bomber, som skulle sprænges. Derfra hvor vi stod, kunne vi både se og høre det.

Måske I hørte om det i nyhederne samme dag?

Vi var der, hvor der var krig for mange år siden – Dybbøl Banke. Det stormede, det var koldt og alle frøs. Bagefter gik vi på museum og til sidst... Jaaah, så fik vi lov til at shoppe.

Om aftenen skulle vi bygge vores egne pizzaovne og lave vores egne pizzaer. Det var sjovt.

Dag 4

I dag kørte vi til Frøslevlejren. Her fik vi fortalt mange gode historier om, hvordan det var i gamle dage, og hvordan krigen foregik. Da guiden var færdig, spiste vi vores madpakker. Om eftermiddagen var vi i Escape Room, hvor vi skulle prøve at komme ud af et lille rum. Det var sjovt, fordi vi skulle løse gåder.

Desuden var der mange gamle våben og uniformer. Til sidst kørte vi til Tyskland og handlede slik i Fleggaard. På vejen hjem fortalte buschaufføren om familien Fleggaard.

Hele turen var arrangeret igennem SABUS og gav 6 nye medlemmer til SABUS. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde imellem SABUS og skolen.

Tusind tak for denne gang!

[22]
Tekst og foto: Jakob Callesen, skoleleder
Adventnyt nr. 1 februar 2023

højeste certificering for humanitært arbejde

ADRA Danmark har gennem en særlig certificering bevist, at organisationen lever op til de ni globale krav, der sikrer kvaliteten af den hjælp, der ydes til mennesker i nød. Siden kvalitetskravene blev udarbejdet i 2015, har endnu kun 26 hjælpeorganisationer i verden opnået denne blåstempling. Seks af dem er danske.

ADRA DANMARK FIGURERER nu på en fornem liste over nødhjælps- og udviklingsorganisationer, der lever op til branchens vigtigste kvalitetskrav benævnt ’Core Humanitarian Standard on Quality and Accountability (CHS). De 26 organisationer i verden, der indtil videre opnår certificeringen, har i tilstrækkelig grad kvalitetssikret deres arbejdsgange, så de opfylder ni forskellige krav (se

faktaboks på næste side). Certificeringen er ikke en éngangsaktivitet, og NGO’erne bliver løbende kigget efter i sømmene.

Fem andre danske NGO’er står også på listen.

Øger bæredygtighed i nødhjælpen

”Vi er stolte af denne blåstempling af vores arbejde, fordi noget af det sværeste, man kan give sig i kast med, er at hjælpe andre mennesker. Der er meget sandt i ordene fra Søren Kierkegaard: ‘At hjælpe er at forstå.’ Som organisation skal du vide rigtig meget, før du går i aktion, og du skal løbende sikre dig, at hjælpen er den rigtige,“ lyder det fra Jens Vesterager, generalsekretær i ADRA Danmark. Han fortsætter:

”Hvordan inkluderer vi fx bedst modtagerne af hjælpen i planlægningen, så vi rammer præcist med vores indsats? Og hvordan sikrer vi, at vores tilstedeværelse styrker lokalsamfund i stedet for at gøre dem afhængige af hjælp på den lange bane? Processen med at opnå certificeringen har gjort os

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [23]
ADRA Danmark opnår TEKST Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark Foto: ADRA Danmark

endnu skarpere på vores håndværk, siden vi tog hul på den i 2016.“

En dyd at spille med åbne kort

Når de fleste private givere donerer penge til danske hjælpeorganisationers arbejde, overvejer de næppe, om NGO’en lever op til det ene eller det andet CHS-krav. Den typiske dansker, der giver til velgørenhed, vurderer mest sandsynligt ud fra, om organisationen er tillidsvækkende og synes at gøre en forskel.

”Men CHS-standarderne fungerer netop som løftestang for, at donationerne bruges effektivt, og at korruption forebygges, opdages og håndteres. Vi kan aldrig gardere os 100 procent mod brodne kar, men ADRA Danmark og de andre certifice -

rede organisationer har procedurer på plads, der bedst muligt sikrer os mod misbrug af midler og endnu værre af mennesker,“ forklarer Jens.

Standard nr. 5 lyder fx: ”Lokalsamfund og mennesker i krise har adgang til sikre klagemekanismer, og deres klager bliver taget alvorligt.“

For en organisation, der lever af donorernes tillid, er gennemsigtighed en dyd, mener Jens Vesterager. ”Derfor kan pressen og alle, der giver til ADRA Danmark, læse om de klager og uønskede sager, vi har haft i vores projekter. De står på vores hjemmeside.“

De følgende ni forskellige standarder eller forpligtelser, om man vil, blev formuleret i 2015. De var resultatet af en omfattende høringsproces, der blandt andet involverede kriseramte mennesker og lokalsamfund, nødhjælpsarbejdere og regeringer.

ADRA Danmark er forpligtet til at sikre, at vores arbejde ...

1 ... er relevant for målgrupperne og tilpasset deres kulturelle og sociale kontekst.

2 ... er effektivt og rettidigt.

3 ... styrker den lokale kapacitet og ikke har negative følger.

4 ... bygger på tydelig kommunikation og på målgruppernes deltagelse og feedback.

5 ... giver adgang til pålidelige klagemekanismer, og at klager bliver taget alvorligt.

6 ... er koordineret med andre aktører og supplerer andres indsatser.

7 ... bygger på viden, erfaringer og læring fra eget og andres arbejde.

8 ... udføres af kompetente medarbejdere, som støttes til at arbejde effektivt, og som behandles fair og ligeværdigt.

9 ... bygger på en effektiv og etisk forsvarlig forvaltning af ressourcer.

Seks danske

CHS-certificerede

NGO’er:

ADRA Danmark

Røde Kors

Caritas

Mission Øst

Dansk Flygtningehjælp

Folkekirkens Nødhjælp

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [24]

Indkaldelse til ADRA Danmarks ordinære generalforsamling

torsdag 18. maj 2023 kl. 16-18

på Himmerlandsgården

Generalforsamlingen er åben for alle. Kun menighedsrepræsentanter og medlemmer har stemmeret og kun ved forudgående tilmelding. Mere information herom følger.

Vedtægter og forretningsorden for generalforsamling findes på adra.dk/om-os/organisation

18.30-20.00

Vi afholder jf. vedtægterne to møder: generalforsamlingen for hele skolen og et efterfølgende møde kun for grundskolens forældre.

Bestyrelsens medlemmer er følgende:

Ole Kramer (formand), Lise Westing (næstformand), Carsten Risager, Gitte Bahn Hansen, Charlotte Klokkervoll, Merethe Rasmussen, Søren Vind, Brian Hjortkjær, Adrian Adolfson. I år er Lise Westing (skolekredsen), Søren Vind og Brian Hjortkjær (grundskolens forældrekreds) på valg.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes senest 9. april til Kay Flinker på: kf@vejlefjordskolen.dk, som videreformidler til bestyrelsen.

Generalforsamling for hele skolen:

Jobannonce

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning v/Ole Kramer

Jobannonce

Privatskole søger energisk afdelingsleder for 0.-9. klasse

Vejlefjordskolen søger en visionær afdelingsleder, der brænder for at udvikle en stærk privatskole sammen med et bredt sammensat lederteam. Måske kunne det være dig?

Hvem er vi

3. Rektors beretning v/Kay Flinker

4. Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab til orientering v/Birgitte Holm

Privatskole søger energisk afdelingsleder for 0.-9. klasse

Vejlefjordskolen søger en visionær afdelingsleder, der brænder for at udvikle en stærk privatskole sammen med et bredt sammensat lederteam. Måske kunne det være dig?

Vejlefjordskolen er en kombineret skole med en grundskole fra 0.-9. kl., en efterskole med 9.-10. kl., et mindre gymnasium med kostafdeling og en vuggestue og børnehave. Skolen har et kirkeligt bagland og derfor et værdigrundlag med tydelige kristne rødder. Vi lægger vægt på at have overskuelige klasser, hvor tryghed, nærhed og fællesskab er de væsentligste værdier. Vores fantastiske beliggenhed ved skov og fjord lægger op til videreudvikling af vores udeskolekoncept, der både giver god læring og en sund skolehverdag. Tæt forældresamarbejde er afgørende for en stærk opfølgning om vores elever og klasser.

5. Valg til bestyrelsen. Skolekredsen vælger ét nyt medlem.

6. Indkomne forslag

7. Eventuelt

Det kan vi byde på

Hvem er vi

Vejlefjordskolen er en kombineret skole med en grundskole fra 0.-9. kl., en efterskole med 9.-10. kl., et mindre gymnasium med kostafdeling og en vuggestue og børnehave. Skolen har et kirkeligt bagland og derfor et værdigrundlag med tydelige kristne rødder. Vi lægger vægt på at have overskuelige klasser, hvor tryghed, nærhed og fællesskab er de væsentligste værdier. Vores fantastiske beliggenhed ved skov og fjord lægger op til videreudvikling af vores udeskolekoncept, der både giver god læring og en sund skolehverdag. Tæt forældresamarbejde er afgørende for en stærk opfølgning om vores elever og klasser.

Du kan forvente at møde lærere, som er dedikerede i deres arbejde, og en ledelse og administration, som bakker hinanden op og forsøger at spille hinanden så gode som muligt. Der er kort vej til at drøfte tiltag og udviklingsmuligheder med andre ledere og mange gange en resolut beslutningsproces. Vi har et hyggeligt og humørfyldt ledelsesrum med en flad struktur. Medarbejdere og ledelse oplever hinanden som medspillere i det fælles projekt at skabe så god en skole som muligt for vores elever og forældre. Vi ser frem til at have dig med på holdet.

Hvem er du

Vejlefjordskolen søger en visionær afdelings leder, der brænder for at udvikle en stærk privatskole sammen med et bredt sammen sat lederteam. Måske kunne det være dig?

Møde kun for grundskolens forældrekreds:

Valg af tilsynsførende og valg til bestyrelsen:

Det kan vi byde

Din primære opgave vil være daglig pædagogisk ledelse med tilhørende organisering og administration. Vi forventer, at du er:

Selvstændig, positiv og udviklingsorienteret og har naturlig personlig

gennemslagskraft

Pædagogisk velfunderet, så du kan gå foran i udviklingen af skolens

Du kan forvente at møde lærere, som er dedikerede i deres arbejde, og en ledelse og administration, som bakker hinanden op og forsøger at spille hinanden så gode som muligt. Der er kort vej til at drøfte tiltag og udviklingsmuligheder med andre ledere og mange gange en resolut beslutningsproces. Vi har et hyggeligt og humørfyldt ledelsesrum med en flad struktur. Medarbejdere og ledelse oplever hinanden som medspillere i det fælles projekt at skabe så god en skole som muligt for vores elever og forældre. Vi ser frem til at have dig med på holdet.

pædagogiske profil

• Stærk til at kommunikere tydeligt og empatisk med både elever, forældre og medarbejdere

Hvem er du

Energisk, viser overblik en travl hverdag og samtidig er lyttende og nærværende

1. I skoleåret 22/23 varetager Jesper Kjeldsen tilsynet. Hvis han skal fortsætte, skal han vælges for det kommende skoleår. Det er muligt at foreslå andre.

Din primære opgave vil være daglig pædagogisk ledelse med tilhørende organisering og administration. Vi forventer, at du er:

så dine medarbejdere har tillid til din ledelse

Loyal og kan arbejde helhjertet ud fra skolens værdier

Selvstændig, positiv og udviklingsorienteret og har naturlig personlig

Du kan forvente at møde lærere, som er dedikerede i deres arbejde, og en ledelse og administration, som bakker hinanden op og forsøger at spille hinanden så gode som muligt.

Velorienteret på skoleområdet og måske har ledererfaring bagagen

gennemslagskraft

2. Valg til bestyrelsen. Forældrekredsen vælger to nye medlemmer.

Pædagogisk velfunderet, så du kan gå foran i udviklingen af skolens pædagogiske profil

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. april 2023. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem LC og Aftaleenheden ved Private Skoler. Ved ansættelse i stillingen indhentes børneattest.

Stærk til at kommunikere tydeligt og empatisk med både elever, forældre og

Vi glæder os til at se jer til generalforsamlingen.

medarbejdere

Læs hele stillingsopslaget på vejlefjordskolen.dk/jobs

Energisk, viser overblik en travl hverdag og samtidig er lyttende og nærværende så dine medarbejdere har tillid til din ledelse

Vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til rektor Kay Flinker på 2777 1410. Ansøgning sendes til Kay Flinker på kf@vejlefjordskolen.dk eller med sikker post via vores hjemmeside (find formular under ”kontakt”) senest søndag d. 19. februar. Samtaler afholdes snarest herefter.

Loyal og kan arbejde helhjertet ud fra skolens værdier Velorienteret på skoleområdet og måske har ledererfaring bagagen

Vejlefjordskolen – værdier der holder

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. april 2023. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem LC og Aftaleenheden ved Private Skoler. Ved ansættelse i stillingen indhentes børneattest.

Vejlefjordskolen 15 8721

Vejlefjordskolen 15 · 8721 Daugård

Daugård 7589 5202 vejlefjordskolen.dk

Vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til rektor Kay Flinker på 2777 1410. Ansøgning sendes til Kay Flinker på kf@vejlefjordskolen.dk eller med sikker post via vores hjemmeside (find formular under ”kontakt”) senest søndag d. 19. februar. Samtaler afholdes snarest herefter.

7589 5202 · vejlefjordskolen.dk

Vejlefjordskolen – værdier der holder

Ole Kramer, formand for bestyrelsen

Kay Flinker, rektor

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [25]
Vejlefjordskolen søger energisk afdelingsleder for 0.-9. klasse
Vejlefjordskolen indbyder til generalforsamling onsdag 19.4.23 kl.
Jobannonce Vejlefjordskolen 15 8721 Daugård 7589 5202 vejlefjordskolen.dk
“Alle har lige ret til at følge og udleve deres egne drømme og evner. Derfor kæmper vi side om side med vores medmennesker for at styrke deres stemme“

Vi møder drømme – og drømmere – i Bibelen, både i Det Nye og Det Gamle Testamente. Men hvilken rolle spiller de – og hvad betyder de bibelske drømme?

Drømme

af bibelske dimensioner

Det er ikke småting, der er på spil, når bibelske personer drømmer. Drømme kan være anledningen, hvor Gud henvender sig direkte til mennesker, ja, hvor Gud ligefrem griber ind i menneskers handlinger. Nogle drømme kræver en god drømmetyder, andre er ganske tydelige, som da Gud i en drøm giver Jakob sit løfte om et talrigt afkom i Første Mosebog 28,10-22. Drømme sidestilles gerne med profetier og visioner og kan rumme voldsomme forestillinger om det, der skal ske. Nogle steder i Bibelen kan drømmerne have et lidet positivt rygte: I Jeremias’ Bog 23,3132 er Gud efter profeter, der lader munden løbe og profeterer løgnedrømme og i Zakarias’ Bog 10,2 møder vi spåmænd, der profeterer over falske drømme.

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [26]
TEKST Thomas Godsk Larsen er redaktør og kommunikationsmedarbejder i Bibelselskabet. Kilde: Bibelselskabet. Artiklen bringes med tilladelse. Illustration: iStock

Abimeleks drøm

I Første Mosebog kapitel 20 har Gud og filisterkongen Abimelek en længere samtale – i en drøm. Først truer Gud kongen med døden, fordi han begærer Abrahams kone Sara. Men Abimelek får det omstødt til en advarsel, for han vidste ikke, at hun var gift – Abraham havde sagt, at hun var hans søster. ”Jeg ved godt, at du gjorde det i god tro,“ siger Gud til Abimelek og lader ham leve.

Jakobsstigen til himlen

”Den jord, du ligger på, vil jeg give dig og dine efterkommere,“ siger Gud til Jakob i en noget særpræget drøm i Første Mosebog kapitel 28, hvor Jakob ser en stige, der strækker sig fra jorden til himlen. Guds engle går op og ned ad stigen. Da Jakob vågner, er han slået af forbløffelse og frygt og udbryder: ”Det er jo selve Guds hus, det er himlens port!“

Faraos fede køer

Syv fede køer og derefter syv magre køer træder op af Nilen. Syv gode aks vokser frem på ét strå. Efter dem følger syv dårlige. Faraoen forstår ikke sine drømme, som vi læser om i Første Mosebog kapitel 41. Hans spåkoner kan ikke tyde dem. Kun den fængslede Josef kan hjælpe, og hans fortolkning lyder ret indlysende: Først vil Egypten opleve syv gode år, derefter syv års sult. Faraoen er begejstret for Josefs drømmetydningsevner og lader ham træde i egypterkongens tjeneste.

Salomo vil være vis ”Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet.“ Det lyder som et eventyr om en fe, der opfylder et ønske. Den unge kong Salomo har måske følt det samme, da Gud talte til ham i en drøm i Første Kongebog kapitel 3. Og fordi Salomo ikke ønskede sig rigdom og magt, men et lydigt hjerte, gav Gud ham visdom, et langt liv og rigdom og ære. Ikke underligt, at Salomo betragtes som den klogeste og rigeste af Israels konger.

Nebukadnesars drøm

I Daniels Bog kapitel 2 læser vi om Babylons kong Nebukadnesar, som har en drøm, der foruroliger ham. Han sammenkalder rigets bedste folk for at tyde den – men de fejler. Den jødiske profet Daniel får nys om situationen og tilbyder sin hjælp. Med Guds hjælp udlægger han kongens drøm om en mægtig billedstøtte, der knuses af sten: Efter alle de jordiske riger er forgået, forklarer Daniel, vil Gud oprette et kongerige, som skal stå til evig tid. Intet mindre. Nebukadnesar kaster sig på knæ for Daniel – og for Daniels Gud – og knytter Daniel til sit hof.

Josefs drømme

”Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden.“ Herrens engel har en ganske særlig besked med til Josef i en drøm, da han overvejer i hemmelighed at forlade sin gravide kæreste. Josef bliver ved Marias side – og gudskelov for det! Vi læser om drømmen i Matthæusevangeliets beretning om Jesus’ fødsel. I kapitel 2 læser vi om endnu en Josef-drøm: Den lille familie er i fare, fortæller Herrens engel i en drøm, og de flygter i sikkerhed til Egypten.

Pilatus’ hustrus advarsler

”Hold dig fra denne retfærdige mand. For jeg har i nat haft mange onde drømme på grund af ham.“ Ordene falder under en af de mest dramatiske begivenheder i Bibelen: Jesus fremstilles for folket sammen med røveren Barabbas, og én må løslades. Hustruen har sendt bud til Pilatus med ordene. Ord, der peger på Jesu uskyld og samtidig advarer Pilatus om at få blod på hænderne. Hvad hun præcis har drømt, hører vi ikke – men Pilatus forsøger at vaske sine hænder. Herfra fortsætter passionsberetningen i Matthæusevangeliet frem mod korsfæstelse og opstandelse.

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [27]
Lad os se på nogle af de vigtigste drømme og ikke mindst drømmere i Bibelen.

Tekst og foto:

Walter Volpini

kommer fra Brasilien, er gift med Bruna og har en ingeniøruddannelse inden for søfart bag sig. Han er ansat hos Mærsk, mens han sideløbende videreuddanner sig på MIT Sloan School of Management.

Drømmen om at danne et orkester, der ville involvere kirkens medlemmer i tilbedelsen af Gud, opstod i mit og min kones hjerte, da vi endnu var i Brasilien. Gud udførte mange mirakler i vores liv, og vi var glade for at se hans kraftfulde magt, da han hjalp os med at skabe et orkester på ca. 25 musikere i vores lille lokale kirke i Brasilien med ca. 100 medlemmer. Selvom vi var glade for, hvad Gud havde gjort for vores kirke, havde han stadig andre drømme og mål i vores liv.

i Københavns internationale menighed

VI FIK MULIGHED for at flytte til Danmark på grund af vores arbejde. Vi tog udfordringen op og betroede vores liv i Guds hænder. Da vi ankom til Danmark i maj 2022, blev vi godt modtaget af præsten og de lokale medlemmer i Seventh-day Adventist International Church of Copenhagen (herefter benævnt ICC). Vi indså hurtigt, at kirken havde et stort musikalsk potentiale. Menigheden synger godt med på sangene, og lokale medlemmer engagerer sig i tilbedelse med musikinstrumenter. Ville Gud røre vores hjerter igen med et musikprojekt i denne kirke? Vi begyndte snart at bede.

Da vi spillede til gudstjenesterne og talte med de lokale instrumentalister, indså vi, at Helligånden rørte vores hjerter, så en mere kollektiv tilgang ville kunne opstå. Da vi forstod Guds kald, besluttede vi at samle musikerne og begynde at øve. Vi involverede også nogle medlemmer i korsang. Endelig den 13. august 2022 holdt vi vores første musikalske præsentation og opfordrede kirken til at deltage i projektet. Resultatet var utroligt. Hver sabbat sluttede flere mennesker sig til, og mange medlemmer anskaffede sig musikin-

strumenter for også at være med. Vi indså hurtigt, at projektet ville kræve struktureret ledelse for at forblive stærkt og levende.

Vi dannede derfor et udvalg bestående af 5 personer: Paula Curca (dirigent), Joseph Nyamwange (ældste sponsor og åndelig rådgiver), Bence Makkos (medier og udstyr), Beryl Nyamwange (Spalla, første violinist) og Walter Volpini (PR og kommunikation). Vi forstod også, at de fleste musikere ville have brug for særlig oplæring. I den forbindelse forberedte vi et indledende symposium om musikinstrumenter, der skulle hjælpe dem i deres første skridt. Guds Ånd ledte os, og en person donerede en cello, så medlemmerne kunne lære instrumentet at kende og få adgang til at spille det. Det tog ikke lang tid. Zein, en af kirkens teenagere, besluttede sig for at lære at spille cello og deltage i orkesteret.

Musik som evangelisk aktivitet

Orkesterprojektet har haft stor indflydelse på vores menighed. Vi har også brugt projektet i forbindelse med evangeliske aktiviteter. I oktober

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [28]

2022 dannede en lille gruppe fra vores orkester en kvintet, og i samarbejde med nogle missionærer fra Norge besøgte vi danske hjem og indbød til en lille familiekoncert for at sprede venlighed. Resultatet var overraskende. Vi blev varmt modtaget i 3 hjem, og vi havde mulighed for at prise Gud og dele vores tro.

Vi kan se, at dette projekt har et stort evangelisk potentiale. I Johannes’ Åbenbaring 14,6-7 læser vi om den første engels budskab og forkyndelsen af det evige evangelium forbundet med tilbedelse. ”Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde ... og englen sagde med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord...“

Når vi sammensætter et ydre udtryk for tilbedelse af Gud som skaberen (f.eks. musik) med forkyndelsen af det evige evangelium, har vi en stærk kombination, der kan bruges af Guds ånd. De, der deltager i orkestret, opfatter dette som en del af deres formål med deres liv. Vi har bemærket, at nogle mennesker, der ikke kom i kirke før, nu kommer

tilbage og deltager i denne bevægelse, der spreder Guds budskab gennem lovprisning.

Den 26. november holdt vores kirke en orkesterog korjulepræsentation. Det var en anledning til at fejre, hvad Gud har gjort for os, og han har gjort store ting.

En appel

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg mener, det er meget vigtigt for Syvende Dags Adventistkirken på globalt og lokalt plan at investere i orkesterog korprojekter. Disse projekter involverer børn, unge og voksne i aktiviteter, der opløfter og underviser i Guds veje. Derudover fremmer disse projekter dyrkningen af gode venskaber, sjov, rejser og evangelisk arbejde, der bringer liv og energi til kirken. Jeg kan sige af egen erfaring, at når man først begynder at deltage i projekter som disse, kan man ikke holde op igen.

Må Gud velsigne kor og orkestre i adventistkirkerne rundt om i verden og hjælpe os med at bringe sjæle til Kristus gennem disse initiativer.

Københavns internationale menighed holder til på Svanevej på Nørrebro. Det fulde navn er Seventh-day Adventist International Church of Copenhagen – i daglig tale ICC. Menigheden blev konstitueret som en international, engelsktalende menighed i nov. 2009. Den tidligere Svanevej menighed flyttede samtidig til Ebenezer. De blev lagt sammen og hedder nu Adventistkirken København.

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [29]

er blevet lidt grønnere

VEJLEFJORDSKOLEN ER I disse år voldsomt økonomisk udfordret. Vi har desværre set underskud i millionstørrelsen siden 2018. For et år siden forventede vi ellers, at vi var ved at nærme os et balanceret regnskab igen, idet elevtallene i efterskolen og gymnasiet var blevet væsentligt bedre efter store investeringer i efterskolens linjefag, vores PR-indsats og en række andre tiltag. Men så ramte energikrisen os med en forhammer, så vi i stedet for lysende stjerner så et blinkende rødt tal på 2 mio. kr. ekstra til energiudgifter over denne fyringssæson. Ekstraregningen stod til at æde det meste af vores i forvejen spinkle egenkapital.

Men nød lærer nøgen kvinde at spinde, siger et gammelt ordsprog. Vi igangsatte i løbet af bare en 2-3 uger en række projekter, som væsentligt skulle nedbringe vores energiudgifter.

Energiprojekter

Hver dag kunne vi se åbne vinduer efter udluftning på elevbygningerne, så vi besluttede at igangsætte et tidligere udarbejdet projekt med en helt moderne energistyring på alle elevværelser. Nu kan vi på computeren styre temperaturen på hvert enkelt elevværelse, og glem-

mer eleven at lukke vinduet, lukker termostaten helt automatisk ned for varmen.

Træpilleprisen steg lynhurtigt til 4 gange den normale pris, så vi afsøgte andre muligheder og fandt frem til, at træflis godt nok også var blevet dyrere, men stadig var meget billigere end træpillerne. Derfor bestilte vi en ny fliscontainer, så vi nu kan fyre med flis, når det er mest fordelagtigt.

Vi fik også lavet beregninger på, hvad det ville koste at udskifte lysarmaturer i mange af vores klasseværelser, i idrætshallen, køkkenet og andre steder. Vi havde stadig nogle gamle lamper i undervisningsbygningen, som også var der, da jeg var elev på skolen fra 1977-80. Vi har nu udskiftet de armaturer, hvor tilbagebetalingstiden er 5 år og derunder.

Desuden har vi lagt 300 mm ekstra isolering på hele gymnasiefløjen, hvor der i forvejen kun var 150 mm bats fra 1972. Det har virkelig lunet.

Et helt nyt solcelleanlæg på idrætshallen blev indkørt i september og får os nu til at smile bredt, hver gang solen skinner. At lave egen energi lige nu er virkelig en god forretning.

De nye tiltag får ikke energikrisen til at forsvinde, men de reducerer de voldsomme energiudgifter væsentligt. Vi kan årligt se frem til besparelser på energi på måske 400.000 kr. Så selv om vi har investeret 2 mio. i projekterne, vil de straks kunne mærkes på bundlinjen, da vi jo kan afskrive investeringerne over mindst 15 år.

Grønnere varme til alle

I januar færdiggør vi i øvrigt et kæmpeprojekt, hvor vi får koblet alle tjenesteboligerne på vores centrale varmeanlæg. Vi får ved samme lejlighed alle de gamle oliefyr sendt på pension. En ny stor varmepumpe installeres og skal opvarme de nederste gradtal til både brugsvand og varme. Pillefyret skal så løfte de sidste energitunge gradtal, så vi får en både grøn og økonomisk varmeforsyning til hele skolekomplekset.

Alt i alt bliver Vejlefjordskolen et noget grønnere sted og en bedre repræsentant for den bevægelse, der ønsker at mindske menneskehedens aftryk på kloden. Det kan vi godt være bekendt.

[30] Adventnyt nr. 1 februar 2023
Tekst: Kay Flinker, rektor / Foto: Holger Daugaard

Social10 på tur

VEJLEFJORDSKOLENS SOCIAL10 KLASSE, som er en 10. klasse med særligt fokus på socialt arbejde, var en weekend før jul på tur til København. Vi besøgte Pitstop i Nærum, hvor vi spiste morgenmad med nogle tidligere Vejlefjordelever og diskuterede emnet: ”Hvornår har man givet nok?“ Meget relevant og super spændende emne.

Vi var på julemarked både i Nyborg og på Bakken, men turens absolutte højdepunkt var helt klart vores besøg i butikken HappyHand København. Vi mødtes der, hvor vi pakkede tøj og godter til de hjemløse. Så gik turen ind til byen, hvor vi fandt de hjemløse og delte godter, tøj og varm risengrød ud. Sikke en taknemmelighed, vi blev mødt med – og hvor har vi det godt.

En stor tak til Arne og Berit fra HappyHand og Bjørn fra ADRA for at bruge en aften på os. Tak, fordi vi måtte tage del i det store arbejde, I gør for de hjemløse i København. Det blev en uforglemmelig oplevelse for vores elever og lærere.

Julekoncert i Odense

DET VAR TYDELIGT, at julekoncerten med Vejlefjordkoret gjorde stor glæde og satte alle fremmødte i dejlig stemning ved arrangementet søndag den 4. december.

Der var mange, der med glæde gav udtryk for, at dette kunne blive en kærkommen tradition at begynde julemåneden med, og koret med de dygtige unge sangere under ledelse af Karin blev allerede inviteret til at komme igen næste år.

Efter koncerten kunne vi alle nyde samværet med en lille servering og udveksle erfaringer med korets unge deltagere.

Odense menighed ønsker, at alle, som kommer, skal få en god musikalsk oplevelse, men mest ønsker vi at vise Jesu kærlighed til alle.

PS! Vejlefjordkoret gæstede ikke bare Odense Adventkirke, men også Randers Adventkirke og til sidst Vejlefjordkirken på sin årlige koncertturné. En del af billederne er derfor taget fra de andre steder, koret har sunget. Det er en stor glæde for menighederne, at de unge fra Vejlefjord tager rundt på besøg. Stor tak til arrangørerne og ikke mindst Karin Abrahamsen som korleder.

Festlig juleafslutning

Tekst og foto: Holger Daugaard

DEN SIDSTE SKOLEDAG før jul samledes alle skolens elever i kirken til en festlig juleafslutning. Kirken var næsten fyldt til sidste plads, da elever og lærere sang julesange, hørte juleevangeliet og korsange fra skolens to kor. Billedet viser børnekoret, der sang af fuld hals inden de tog på velfortjent ferie.

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [31]
Kilde: Facebook Tekst:

SABUS repræsentantskab

Søndag den 23. april 2023

kl. 10-16 på Vejlefjordskolen

Begynd allerede nu at finde ud af, hvem der skal repræsentere jeres

SABUS-forening for Børn, for Unge og for Spejdere!

• Bliv inspireret

• Få indflydelse

• Skab netværk!

Se mere på sabus.dk/ sabus/repraesentantskabet

Ungdomsmøde i Aalborg

DEN 28. NOVEMBER 2022 havde vi møde nr. 2 med de unge i kirken om kirkens fremtid. Det første møde i København var en kæmpe succes, og det er vigtigt, at vi bliver ved med at snakke videre, og involverer så mange som muligt i samtalerne. Derfor var andet møde placeret i Aalborg, og igen var der godt fremmøde.

Der blev snakket om en masse gode emner, og det er fantastisk at høre, hvor meget ungdommen ønsker fællesskab og sammenhold på tværs af land, alder og menigheder.

En håndfuld gennemgående temaer, der blev talt om, var:

- Fællesskab, at man skal kunne føle sig tryg og hjemme

- Lovsang

- At vi skal hjælpe hinanden og støtte op om andres ideer

- Der blev snakket om mission, det at hjælpe lokalsamfundet og at lade kirken være et sted, hvor man også samles om mange af de ting, vi nyder at lave udenfor sabbatten

- Men størst af alt var altså det fokus, der var på fællesskab og familiefølelsen i at være en menighed og en kirke. Et sted, hvor alle bidrager og føler sig hjemme.

Tak til alle dem, der var mødt op i Aalborg, og tak for jeres fantastiske bidrag til visionen for vores kirke i fremtiden.

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [32]
Tekst: Mikkel Jalving / Foto: SABUS

Nordic Youth Advisory

NORDIC YOUTH ADVISORY (NYA) er en årlig begivenhed, hvor de nordiske landes afdelingsledere for henholdsvis spejdere, unge/teen og familie/børn mødes for at udveksle erfaringer, ideer, problematikker, løsninger og fælles initiativer.

I 2022 var det Sveriges tur til at være værter for NYA, hvilket betød, at hele SABUS-holdet (Torben, Jakob, Mikkel, Jonas, Anne-May og Dorte) tog til Ekebyholmskolen d. 29. november.

Der blev snakket om tykt og tyndt, og det er øjenåbnende, hvor meget vores lande har tilfælles, når det kommer til de problemstillinger, vi står overfor. Der blev især snakket om et fælles initiativ, vi gerne vil udvikle videre på. Det er noget, vi kalder ”mentorship“, hvilket finnerne allerede har brugt lidt. Ideen om, at man som ung adventist har en person, man kan komme til for at få råd og vejledning, er noget, vi synes lyder som en god ide. Vi snakkede om flere problemstillinger ved konceptet, som måske skal udredes lidt, men selve konceptet er noget, de unge har efterlyst, og med lidt undervisning og yderligere informationer tror vi, at ”mentorship“ kan blive et koncept vi, sammen med de andre nordiske lande, kan udvikle og få meget nytte af. Hvis man vil høre meget mere om ”mentorship“, så kan man høre den seneste SABUS-podcast, som fortæller om netop det.

Vi kunne bruge mange hundrede sider på at liste alle de ting op, vi snakkede om. Der er mange ting, der venter, og vi glæder os til, at de kommer til live i fremtiden. Nordic Youth Advisory minder os om, hvor meget vi har tilfælles med vores nordiske kolleger, og vi kommer altid derfra

med en fornemmelse af, at vi sammen kan opnå meget. Og vi har en forhåbning om, at vi ser hinanden mere i løbet af året.

Hold øjnene åbne for mulige ”fælles“ nordiske aktiviteter!

Har du hørt det seneste afsnit med reportagen fra Nordic Youth Advisory med fokus på ”Mentorship“? Få fingeren på pulsen om, hvad der sker i SABUS, og bliv inspireret til at gøre en forskel.

Du finder podcasten på SABUS.dk/podcast

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [33]
Tekst: Mikkel Jalving / Foto: Dorte Thyregod Svendsen
SABUS Podcast

Spejdernes Juletur – og Den store Julefest!

KÆRT BARN HAR mange navne, og navnene fortæller en historie. Skal man ændre på en historie, må man nogle gange ændre på navnene. Historien om juleturene har traditionelt været, at det er spejdernes program, som til gengæld er åbent for alle i deres aldersgruppe, der gerne vil være med.

Sådan er det med succeshistorien på Kongelejren, hvor børn, unge og voksne fra hele landet, men primært fra Østdanmark, sætter hinanden stævne til en fantastisk weekend med masser af god mad, sjove aktiviteter og hyggeligt socialt fællesskab – og bestemt det største juletræ!

På Himmerlandsgården er det drømmen, at arrangementet ikke længere kun skal være arrangeret af spejderne, men at det er hele SABUS-målgruppen, altså både børnefamilier, spejdere, teenagere og unge, der er sammen om at planlægge og deltage i vinterhalvårets store samlingspunkt. Derfor er navnet ændret til Den store

Julefest, hvilket gav lidt forvirring for nogle, da de skulle tilmelde sig, men som forhåbentlig vil være med til at fortælle en ny og stærkere historie, så flere sætter kryds i kalenderen og opdager, at det også er noget for dem.

Hvad sker der så på en juletur? Først og fremmest er det en anledning til at mødes på kryds og tværs af generationer og regioner. Venner fra hele landet møder hinanden igen, og nye venskaber opstår omkring brætspil, juleklip, oplevelser og leg indendørs og udendørs – og så er der højdepunktet: Julefesten, hvor der er julemad, slik og søde sager og et program pakket med underholdende indslag, skuespil og sanglege – lige til den lyse morgen. Men der er også plads til eftertanke, samtaler og fællessang, hvor vi kan mærke, at vi også er fælles om budskabet om lyset, der kom til verden – ikke bare som en god fortælling, men som en virkelighed, der rører os og giver os håb og retning i hverdagen.

Mon ikke du skal sætte kryds i kalenderen næste gang?!

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [34]
Tekst: Torben Rasmussen / Foto: Svanevej Trop, Abigail Spanggaard

Nybyggere på Finderup

2023 bliver et stort SABUS-år med mange aktiviteter, og allerede i årets første weekend mødtes roverne til det første arrangement.

DET STØVREGNEDE PÅ Finderup, da 10 unge mennesker stod klar ved bålhytten. Rygsækkene var pakket med gryder og pander, økser, tarps og en ordentlig portion eventyrlyst. De skulle nu prøve kræfter med lidt vinterovernatning og den særlige outdoorteknik ’bushcraft’.

Hver især drog de ud for at finde et passende sted, hvor de kunne bygge deres egen lille lejr. Her måtte der tænkes kreativt for, hvordan man bedst muligt fik udnyttet sin tarp. Der gik ikke lang tid, før der dukkede små lejre op rundt omkring i skoven, hver på sin måde. Nogle byggede en naturvæg og brugte stenen til at lave en slags pejs. Andre brugte grangrene til at kreere rum og vægge, mens der omhyggeligt blev isoleret med mos. Nogle bivuakker blev endda tildelt navne, og hver deltager fik efterhånden bygget sig et lille hjem. Det var blot fantasien, der satte grænserne, og byggeriet fortsatte til langt ud på aftenen.

Bagekartoflerne bagte over bålet hos nogle, mens en vildt-ragout simrede hos andre. De stod hver især for deres egen aftensmad, som blev tilberedt ude hos dem selv i lejrene. Hele turen igennem skulle deltagerne prøve kræfter med vildmarkslivet, hvor de skulle forsøge at kunne klare sig selv, og det kunne de! Alle blev mætte, og der var en fantastisk stemning!

Alene i Vildmarken?

Selvom de skulle forsøge at klare sig selv, kunne de alligevel komme ind i bålhytten til en hyggelig aften. Her var der aftenandagt efterfulgt af lejrsange rundt om bålet

ORDFORKLARING

Tarp: åbent telt

Petromax: petroleumslampe

Trangia: outdoor kogegrej

til duften af pandekager og croissanter bagt på trangia. Bålhytten var belyst af ikke mindre end 6 petromaxer og 3 flagermuslamper. Der var god belysning til en hyggelig aften, der varede til langt ud på natten, inden deltagerne gik hver til sit og krøb ned i de varme soveposer.

Dagen efter mødtes vi igen rundt om bålet til fælles morgenmad, inden vi besøgte hinandens lejre og snakkede om de oplevelser, vi havde fået sammen.

Det var en fantastisk start på 2023, og vi kan allerede sige, at vi er godt i gang!

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [35]
Tekst og foto: Jakob Falk, roverkoordinator

Tøbrud

i en mørketid

DE TUSIND JULELYS er slukket. Januars udsalgsfeber overstået. Februar har meldt sig med kulde og korte dage. Vi længes efter forår både udenfor – og inde i os selv.

Mørket har været her alt for længe, livsmodets flamme er lav. Gud må vi bede om det, vi trænge, levende håb du os gav. Derfor bærer blus vi med glæde!

Sådan udtrykte Inger Schrøder-Hansen sig i 1988, da hun skrev salmen: Februar, kulde og korte dage. Hun har sikkert haft isvinteren 1987 i tanke, men nok også været præget af de vinterdepressioner, der er så almindelige under vores himmelstrøg.

Kirkehistorien afslører imidlertid, at fænomenet ikke blot hører vor tid til, men har eksisteret i kristne kredse siden de allerførste århundreder efter vor tidsregning.

Johannes Chrysostomos (354-407) var en yndet prædikant, der beskæftigede sig meget med de troendes kamp for at vinde frelse gennem selvransagelse og kamp. Kirkeligt set kaldes denne tid for fastetiden, og kunne vi i dag have lyttet til Johannes Chrysostomos – også kaldet Guldmunden – ville vi have hørt: Skøn er fastetiden. Fasten er sjælens åndelige forår, der driver lidenskabernes vinterstorme ud af vores liv.

tiden trænger ind i vores hjerte og sind. Vi gør bedst brug af disse uger, når vi forsøger at skabe en atmosfære, hvor hjertet kan blive blødt og varmt, så det kolde og frosne smelter, og det, der sover, vækkes til live. Pointen med fastetiden er altså ikke, at den skal gøre os bedre til at give afkald, men at den skal hjælpe os til at forundres og siden at forandres.

Er vi forandringsparate?

Paulus opfordrer romerne – og også os – til dette. Romerbrevets 12. kapitel indledes med denne opfordring: ”Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag –det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.“

Et tøbrud er altså muligt. Lad os derfor glemme mørket og hylde lyset:

Vi tror, at Kristus har tændt os livet tværs gennem mørke og død.

Vi tror, at håbet, som du har givet, opstår af vinterens skød. Derfor bærer blus vi med glæde!

TEKST

Illustration: iStock

Han mener dermed, at fasten ikke vil gøre livet mere hårdt og besværligt. Formålet er ikke at vise, hvor udholdende og afholdende man kan være, men at udfordre de onde kræfter, der hele

Seniorsiderne Adventnyt nr. 1 februar 2023 [36]
Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt.

Adventsfest i øst og vest

Seniorerne i vest

Tekst og foto: Joan Kristensen

SØNDAG DEN 27. november ilede 77 glade mennesker til Ørum/Daugård Multicenter for at være med til årets senior-adventsfest.

Arrangørerne havde forventet, at flokken måske blev en smule mindre i år, da invitationerne var gået ud lidt sent, men glæden var stor, da tilmeldingerne blev ved at klinge ind lige indtil det sidste øjeblik, og folk kom endda langvejsfra og flere nye deltagere også.

Og festligt blev det, som det jo altid er i venners lag. Peter Larsen, der havde medbragt sit klaver, fik stemningen på plads med hyggelige julesange, inden Walder Hartmann bød alle velkommen, hvorefter alle fik anledning til at synge med på vores dejlige julesange.

Og så kom det punkt på programmet, som vi jo alle ser frem til, nemlig julemiddagen! Og kokkene på Multicentret skuffede bestemt ikke. Dejlig hytteoststeg med smørstegte kartofler og to slags salater, friskbagte baguetter, og sovsen manglede heller ikke. Så var alle glade og sludderen summede.

Senere fik vi en julehistorie af egen digtning af Mary Skovgaard, og Kay Flinker, rektor ved Vejlefjordskolen, dukkede op for at give os en frisk opdatering på, hvad der sker på vores dejlige skole. Vi havde endda besøg af to af volontørerne fra skolen, som Joan Kristensen interviewede, så vi fik indblik i, hvad deres opgaver er dernede.

Og så sang vi noget mere og lyttede til mere skøn hyggemusik fra Peter Larsen

på klaver og Robert Svendsen på violin. En rigtig hyggelig eftermiddag blev det til!

Seniorerne i øst

SENIORFORENINGEN INVITEREDE TIL fest i Nærumkirkens menighedssal den første søndag i advent, den 27. november. Tæt ved 60 deltagere fra hele det østdanske område nød samværet. Bordene var dækket i friske julefarver, og frivillige kræfter stod for køkkentjenesten, idet de serverede flot middag fra Riz-Raz og bidrog med forskellige hjemmelavede retter med ris-a-la-mande – og der var sandelig også mandelgaver.

Leila Kipper satte stemning ved klaveret og akkompagnerede til efterårssange og både kirkelige og folkelige julesange. Paul Birch stod for julequizzer med tipskupon, ”gæt en sang“ og meget mere. Dagen stod i adventstegnet, og Lehnart Falk afsluttede med tanker om tiden, der er gået for os alle, og om tiden, der kommer. Vi ser allerede nu frem til næste gang.

Seniorsiderne Adventnyt nr. 1 februar 2023 [37]
Tekst: Paul B. Petersen

I 1943 – året før mordet på Kaj Munk – blev hans gengivelse af Apostlenes Gerninger offentliggjort. Vi deler her nogle udpluk fra denne gengivelse og håber, det må tjene til inspiration for alle, der stadig venter på en gentagelse af væksten fra dengang.

Apostlenes gerninger iflg. KAJ MUNK

APOSTLENES FORKYNDELSE, FÆLLESSKABET, nadveren og bønnen. Disse fire ting bandt dem sammen. Mange undere skete ved apostlene. De, der kom til troen, holdt sammen og havde alting fælles. Tit solgte de ejendele og ejendom og delte ud efter, hvor der var trang. Daglig havde de deres regelmæssige gang til templet; hjemme hos sig selv holdt de nadver sammen. Der var nok af husrum og især af hjerterum. De var glade i Gud og velsete af folket, og Herren føjede daglig nogle til, som lod sig frelse …

Skaber af himmel og hav og jord, Skaber af al deres fylde, højt vore hjerter i takkekor dig vil evindelig hylde. Gennem din digter Davids mund har du varslet, at grum og ond verden vil skære tænder mod hvem, du til den sender.

Ja, den har hugget med mordets dolk efter din hellige tjener. Landshøvding, drot og dit eget folk sig imod Jesus forener, lured’ med udåd i hjertet gemt, fik dog kun udført, hvad forudbestemt lå den alvise i sinde en gang, når tiden var inde.

Giv dem da lov til endnu en stund djævlen på væggen at male. Skænk dine tjenere hjerte og mund ordet om Herren at tale. Der hvor vi kommer og ser os om, udræk du hånden til lægedom! Jesus, din hellige tjener, os med din styrke forlener.

Da de havde sunget, rystede stedet, hvor de var samlede. De fyldtes med den hellige ånd. Frimodigt talte de ordet om Gud.

Hele menigheden havde ét hjerte og én sjæl; ikke en eneste pukkede på ejendomsret; alle havde alting fælles. Med stor styrke vidnede apostlene om Herren Jesus’ opstandelse. Folket hørte det gerne.

Seniorsiderne [38] Adventnyt nr. 1 februar 2023
Teksten er fra Apostlenes Gerninger gengivet af Kaj Munk med illustrationer af Stefan Viggo Pedersen, udgivet af Westermanns forlag i 1943. Udsnittet er udvalgt af Walder Hartmann.

PLANLÆG DIN SOMMER I GOD TID

Årets senioroplevelse foregår på:

Skandinavisk Seniorstævne 2023

Hurdalsjøen Hotel 25.-30. juli

Hurdalsjøen Hotel ligger ca. 80 km fra Oslo. Hotellet er en arkitektonisk perle, som spejler sig smukt i Hurdalsjøen og omgivet af naturen med mulighed for mange aktiviteter. Rundt om hotellet ligger en kunstpark med mange fine kunstværker.

Stævnets hovedtaler er Claes Lundström, der er formand for Adventistkirkens østnorske distrikt. Et spændende program med megen sang og musik er under planlægning.

Pris pr. deltager: Nkr. 6.500 på dobbeltværelse – Nkr. 6.750 på eneværelse (svarende til henholdsvis 4.550 kr. og 4.725 kr. med dagens kurs).

Tilmelding og nærmere oplysninger hos Elsebeth Jalving elsebethjalving@gmail.com eller mobil 30 62 79 99.

For danske deltagere, der rejser med fly fra Billund eller København, er der mulighed for bustransport fra Oslo til Hurdalsjøen Hotel. Det samme gælder deltagere, der ankommer med båd til Oslo.

Seniorsiderne Adventnyt nr. 1 februar 2023 [39]
Foto: hurdalsjoen.no

Leah og Floriberi

Det var en glædesdag i Viborg den 3. december, da det unge ægtepar Leah Karire og Floriberi Ndagijimana blev døbt og optaget i vores menighed. Sammen med deres to mindreårige piger, Ruth og Shifra, trives de godt i det voksende fællesskab af kinyarwanda-talende medlemmer og gæster i Viborg. Vi byder dem velkommen og ønsker dem Herrens rige velsignelse.

Sven Hagen Jensen

Runde fødselsdage

Marts

Bodil Maria Lund, Nærum, 90 år 4/3

Villy Nielsen, Viby Sjælland, 90 år 9/3

Ib Børge Nielsen, Herlufmagle,  90 år 24/3

Borghild Rasmussen, Randers, 85 år 2/3

Sofie Nielsen, Viby Jylland, 85 år 4/3

Jenieh Safarazian, Horsens, 80 år 9/3

Gunnar Pedersen, Broby, 80 år 13/3

Hanne Lund Jensen, Fredericia,  80 år 17/3

Inge Elise Pedersen, Suldrup, 80 år 17/3

Lissie Margaretha Welling, Randers,  80 år 19/3

Lissy Andreasen, Bylderup-Bov,  75 år 4/3

Gunnar Dahlsgaard, Odder, 75 år 16/3

Niels Bo Egeblad, Frederiksværk,  75 år 22/3

Kirsten Thomsen, Daugård, 75 år 31/3

Anne Guldholm Johansen, Ringe,  70 år 25/3

April

Willy Peter Ipsen, Faxe, 95 år 17/4

Mona Alitta Pedersen, Vinderup,  80 år 3/4

Ralitsa og Frederik

Den 28. august 2022 blev

Ralitsa Petkova og Frederik Christensen viet i Adventistkirken Nærum. De blev fejret bl.a af venner og familien, der kom fra såvel Bulgarien som Italien for at være med til en dejlig begivenhed. Parret kommer i ICC (International Church Copenhagen). Frederik er civilingeniør indenfor byggeteknik og Ralitsa er UX Product Manager. De bor i Rødovre. Vi ønsker Rali og Frederik Guds velsignelse.

Robert Fisher

Hanna Fabricius Grarup, Holbæk,  80 år 21/4

Annelise Glistrup Hee, Tingsrud,  80 år 23/4

Gerd Solveig Marie Andreasen,  Tysværvåg, 80 år 25/4

Peter Johannes Eskildsen, Vejle,  75 år 24/4

Lone Nielsen, Vedbæk, 70 år 1/4

Viorica Dinca, Sønderborg, 70 år 2/4

Ella Asta Markussen, Ejstrupholm,  70 år 10/4

Holger Daugaard, Daugård, 70 år 16/4

Niels Erik Wærn Kristensen, Tappernøje,  70 år 24/4

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, telefon 4558 7752.

[40] Adventnyt nr. 1 februar 2023
”... tro, håb, kærlighed … men størst af dem er kærligheden“

UNGDOMSDAG I ODENSE Sabbatten 29. april danner

Odense Adventistkirke ramme for endnu en ungdomsdag. Der bliver masser af hygge, sang, musik, inspiration, fællesskab, gåtur og gratis mad! Tag en ven med – overnat, hvis du har lyst. Det bliver MEGA hyggeligt.

18. marts 2023 · #love is a Verb

BE THE SERMON

LEGAT TIL KUROPHOLD på Skodsborg Kurhotel & Spa

Ellen Shiander Holberg Fonden og Jens Olsens og Hustrus Legat yder legater til støtte for kurophold på Skodsborg Kurhotel & Spa.

Medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark har fortrinsret til en del af legaterne.

Ansøgninger om kurophold med oplysning om helbredsmæssig begrundelse bilagt seneste årsopgørelse fra skat bedes sendt til:

Advokat Lise Bouet

Charlottenlund Stationsplads 2

2920 Charlottenlund

E-mail: bouet@bouet.dk

Har du lyst til eventyr? Har du mod på en hel weekend fuld af oplevelser, der vil sætte dig og dit hold på prøve? Så skriv weekenden den 14.-16. april i kalenderen! Eventet kombinerer naturen med sport, fællesskab og sammenhold. Undervejs prøver du kræfter med forskellige outdoor- og udholdenhedsdiscipliner, der gør, at du aldrig ved, hvad næste skridt byder dig. Se mere og tilmeld dig på

Price per. person: DKK 200,- (board, lodging, and football)

Speaker: Jadanna Lijkendijk

Teams (max 7 persons): DKK 800,-

Sign up deadline: February 3 at tilmeld@vejlefjordskolen.dk

[41] Adventnyt nr. 1 februar 2023

Allan Wiik

Allan Wiik gik bort den 23. oktober 2022. Han rummede så mange talenter og havde et kæmpe hjerte for andre. Allan havde en konstant lyst til at lære mere om alt i livet. På trods af sin travle karriere prioriterede han tid til den enkelte i sin fritid til at stille diagnoser som læge, gav vejledning i forhold til forskning og hjalp også enhver med at spille klaver eller orgel.

Allan har været et stort forbillede for alle i familien. I har sikkert erfaret ham som en meget imødekommende person, altid smilende, varm og hjertelig. Han så hen til håbet om en ny himmel og en ny jord, særligt de sidste 10 år af hans liv. Vores elskede Allan, tak for din tro og kærlighed til Gud Fader, din hengivenhed til Jesus og din overgivelse til Helligånden. Det har været det vigtigste for os alle i familien.

I kirken blev han nok mest kendt for sin ledelse af Sanctuskoret. I læge- og forskningsverdenen blev han kendt for sin gerning i ind- og udland, sine internationale priser og desuden en undervisningsapp, der vil blive opkaldt efter ham til hans ære.

Vi takker Allan for at lære os, hvor vildt Gud har skabt os. At vi ikke er en tilfældighed, og hvor komplekse vi er. Og dermed hvor vigtigt det er at elske, ære og respektere vores medmennesker.

Tak Gud for Allans liv og tak for håbet om opstandelsen, hvor vi skal være sammen for evigt.

Ære være Allan Wiiks minde.

Familien Wiik

Niels Jørgen Nielsen

Niels Jørgen Nielsen, Nyborg menighed, sov stille ind i troen på Jesus Kristus som sin frelser sabbatsmorgen den 26. november 2022. Jørgen blev

født på Fyn 3. juli 1926 og blev dermed godt 96 år gammel. Det blev et langt liv med mange gode livserfaringer.

Jørgen voksede op i et kristent hjem med sine forældre, som var syvende -

dags adventister og nogle af de første i Nyborg menighed.

Jørgen rejste til Vejlefjordskolen som ganske ung og blev døbt der den 5. juli 1941 af Thorvald Kristensen. Det var en stor dag for Jørgen, og den fik stor betydning for ham resten af livet.

Efter endt skolegang rejste Jørgen tilbage til sine forældre på Fyn, hvor han arbejdede sammen med sin far, der var fiskehandler. Det gav ham interesse for selv at have med fisk at gøre, og han valgte derfor at tage ud på havet for at fiske. Han byggede sin egen fiskerbåd, den største i Nyborg. Med den arbejdede han mange år sammen med sin bror Knud, indtil helbredet ikke kunne holde til det hårde arbejde mere.

I 1957 mødte Jørgen sin store kærlighed, Lilli, født Jørgensen. De blev gift sommeren 1957 og flyttede ind i huset på Holms Alle 6 i Nyborg, hvor de boede lige siden og fik 65 gode år sammen. De fik 3 børn, Flemming, Lissi og Jan.

Vi lægger Jørgen i Guds hånd og ser frem til opstandelsens dag.

Ære være Jørgens minde.

Bent Nielsen

Herdis Nielsen

Torsdag den 1. december sov Herdis Nielsen ind. Som datter i et fattigt landarbejderhjem i Vendsyssel og som det fjerde af 14 børn blev Herdis’ barndom optaget af at hjælpe til og passe sine mindre søskende.

Efter syv års skolegang kom Herdis ud at tjene på forskellige gårde i Vendsyssel. Siden arbejdede hun på et hotel.

Hun mødte sit livs kærlighed i Jens Anton Nielsen, og de stiftede hjem i Hjørring. Her passede Herdis hjemmet og haven og siden datteren Dorthe.

Som ung bestemte Herdis sig til at blive døbt som syvendedags adventist.

Hun og søsteren Bodil blev døbt i Adventistkirken i Jerslev. Og hvis du bladrer i hendes bibel, finder du markeringer, der viser, hvor meget Bibelens ord betød for hende.

Herdis var et menneske med et stort hjerte for verdens fattigste, som hun gavmildt hjalp. Hun var en støtte og et samlingspunkt for sine søskende.

Herdis boede sine sidste år i Vejen. Hun nåede at blive 90 år, og efterlader sig datteren Dorthe og børnebørnene Christian og Tobias. Nu venter hun på, at Jesus kommer og vækker hende op til et nyt liv med ham.

Ære være Herdis Nielsens minde. Flemming Pedersen

Alison Jensen

Nærum menighed har mistet et kært medlem alt for tidligt. Alison Jensen døde i sit hjem den 9. december, blot 62 år gammel.

Alison blev født i England den 22. januar 1960 og var en af fire søskende. Hun voksede op i Adventistkirken og blev døbt som ung teenager. Troen blev en vigtig del af Alison og hendes måde at forstå livet på. I 1979 kom hun til Danmark på grund af et sommerjob på Skodsborg Badesanatorium. Her mødte hun Michael Bo, idet de begge serverede for gæsterne i spisestuen, og det var kærlighed ved første blik. De blev gift i 1982 i Adventistkirken i Southampton og flyttede derefter til Danmark, hvor Alison i mange år arbejdede i familiefirmaet. Senere blev hun en skattet medarbejder på unionskontoret i Nærum.

På trods af mange år med sygdom, der mærkede hende, vil Alison blive husket for sit positive livssyn, sin omsorg og hjælpsomhed. Hun vil blive savnet dybt af kolleger og menighed. Endnu større er dog tabet for familien. Alison efterlader sin mand Michael og børnene Sebastian, Nathaniel og Helene.

På trods af mange tårer var mindehøjtideligheden i Nærum den 19. december præget af håbet om et kært gensyn ved Kristi genkomst. Må han komme snart og gøre ende på al nød og elendighed!

Ære være Alisons minde. Robert Fisher

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“
Adventnyt nr. 1 februar 2023 [42]

Kollekt 4. marts

Socialt arbejde

I UNIONENS HANDLINGSPLAN for 2023 har vi et specielt fokus på socialt arbejde. Socialt arbejde kan være mange ting, og det ser vi rigtig mange eksempler på blandt vores medlemmer. Vi vil gerne støtte op om de initiativer, der allerede er i gang og hjælpe flere i gang. Vi ved, at mange af kirkens medlemmer deltager i socialt arbejde i deres lokalsamfund, og vi vil gerne opfordre til, at endnu flere deltager både i de initiativer, der er indenfor kirkens regi, og også udenfor. Vores håb med denne kollekt er at kunne hjælpe udvalgte projekter i gang i løbet af 2023. Giv en god gave.

Kollekt 1. april

Kirkens skolearbejde

ADVENTISTKIRKEN I DANMARK driver 5 grundskoler: Svanevej, Nærum, Roskilde, Ringsted og Vejlefjord. Omkring 450 børn modtager hver dag undervisning fra dedikerede lærere og bliver dagligt mødt med vores kristne værdier. Eleverne kommer fra alle mulige samfundslag, baggrunde og trosgrundlag. Skolerne er derfor en vigtig del af kirkens mission og fortjener al mulig støtte. Selv om vi kan glæde os over, at skolerne modtager statstilskud foruden en forældrebetaling, er der også brug for anden hjælp. Adventistkirken reserverer derfor én årlig landsdækkende kollekt til menighedsskolerne, og det er i år 1. april. Skolerne udsender i år en video til brug ved gudstjenesten. Den fortæller lidt mere om skolernes mission, og i år er der særligt fokus på Svanevej Privatskole og Vejlefjordskolen. Giv en god gave og invester i fremtiden den 1. april!

Danmark skal have en ny bibel

Kilde: Bibelselskabet / Foto: Carsten Lundager

Det Danske Bibelselskab igangsætter nu en helt ny oversættelse af Bibelen. Det er godt 30 år siden – helt præcis i 1992 – at Det Danske Bibelselskab udgav den nuværende autoriserede udgave af Bibelen. Men selvom kristendommen arbejder med evigheden som horisont, står tiden ikke stille. Siden 1992 har både videnskaben, sproget, traditionen og kulturen udviklet sig.

Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 16 millioner til arbejdet, og derfor kan Bibelselskabet nu gå i gang med en helt ny autoriseret oversættelse, så danskerne i de kommende år får en bibeloversættelse i et opdateret sprog. Målet er, at den nye oversættelse er klar i 2036, som også er 500-året for reformationen i Danmark.

KALENDER

3.-5. februar

Planlægning af TeenCamp

3.-5. februar

Arbejdsdage i Finderup

6. februar

Adventnyt nr. 1 2023 udkommer

26. februar

Unionsbestyrelsen mødes

27. februar

Deadline for stof til Adventnyt nr. 2

1. marts

Årsmødetilmeldingen åbner

3.-5. marts

Internationalt fodboldstævne, Vejlefjordskolen

12.-18. marts

Adventistkirkens skitur, Norge

18. marts

Global Youth Day, Hele landet

24.-26. marts

Bibelstævne: AFLYST

Ny dato oplyses senere

29. marts

SABUS bestyrelsesmøde

3. april

Adventnyt nr. 2 udkommer

14.-16. april

Rovertur: Fra top til top, Jylland

19. april

Deadline for stof til Adventnyt nr. 3

23. april

SABUS repræsentantskab

23.-24. april

Unionsbestyrelsen mødes

29. april

Ungdomsdag i Odense

30. april

Sidste tilmeldingsfrist årsmøde

Adventnyt nr. 1 februar 2023 [43] Hold dig opdateret på adventist.dk og sabus.dk JANUAR Adventnyt FEBRUAR bestyrelsesmøde udk. bestyrelsesmøde DeadlineAdventnyt MARTS APRIL Palmesøndag Skærtorsdag påskedag bestyrelsesmøde MAJ bededag JUNI Adventnyt03udk. JULI Adventnyt AUGUST SEPTEMBER OKTOBER Adventnyt NOVEMBER Bedeuge, sabbat sabbat DECEMBER DDUbestyrelsesmøde Adventnyt bestyrelsesmøde Juledag juledag Nytårsaften 20 25 30 14 19 24 29 M 10 13 18 14 19 24 19 24 31 O 15 25 47 52 adventist.dk og sabus.dk ADVENTISTKIRKENS ÅRSKALENDER 2023 januar: februar: Integrationsarbejde marts: Socialtarbejde Kollekt1.april: Kirkensskolearbejde Kollekt20.maj: Årsmødegaven Kollekt3. K-skolen oktober: Katastrofeoffer, november: Bedeugeoffer/ Mission december: Adventsgave november,Mix september, Jubilæumstræf fodboldstævne 25. Bededagslejre ledertræning SABUS Bibelstævne 15.-18. YouthDay 7.-8. 14.-16. Teencamp 18.-22. julefest Juletur januar, Fodboldstævne januar SommerCampplanlægn. Vejlefjordskolen Adventistkirken JANUAR Nytårsdag Adventnyt 10Days FEBRUAR bestyrelsesmøde bestyrelsesmøde Deadline MARTS bestyrelsesmøde APRIL Palmesøndag Skærtorsdag Langfredag Deadline DDUbestyrelsesmøde MAJ bededag JUNI bestyrelsesmøde JULI Adventnyt AUGUST udk. SEPTEMBER bestyrelsesmøde OKTOBER Adventnyt NOVEMBER sabbat bestyrelsesmøde sabbat DECEMBER bestyrelsesmøde DDU bestyrelsesmøde 11 16 14 16 12 17 10 15 20 25 30 20 25 30 O 13 27 14 19 29 20 27 36 40 49 ADVENTISTKIRKENS ÅRSKALENDER 2023 Kollekt7.januar: Bibelselskabet Kollekt februar: Integrationsarbejde Kollekt Socialtarbejde 1.april: Kirkensskolearbejde Kollekt20. Årsmødegaven Kollekt3.juni: K-skolen Jubilæumstræf SommerCamp Bededagslejre Lovsangsfest repræsentantskab juli, januar Ungdomsdag Teencamp Arbejdsdage Digital kursus SommerCamp SABUS Vejlefjordskolen Adventistkirken

pacifistiskBOMBE

I BJERGPRÆDIKENEN SMIDER Jesus en pacifistisk bombe lige i ansigtet på sine tilhørere, når han siger: ”Elsk jeres fjender og bed for dem …“ (Matt 5,43.) Men betyder det, at jeg også skal elske kristne i andre trossamfund? Os og de andre.

Det har til alle tider været en psykologisk overlevelsesmanøvre at definere sig selv i forhold til andre og sætte hegn og skel op i et forsøg på at beskytte sig selv.

Dette er i høj grad noget, vi som adventister har været skyldige i.

Selvom mange adventister forstår, at man er nødt til at blande sig med andre kristne, hvis man vil gøre sin indflydelse gældende, er der desværre stadig medlemmer, der mener, at vi svigter vores kald og forråder vores identitet og mission, når vi er sammen med andre. For min egen del har jeg kun oplevet gensidig respekt og endda nysgerrighed i de relationer, jeg har indgået i.

Men hvis Jesus kalder dig til at elske din fjende, mon ikke du også skal overveje dine relationer til venner i andre kristne kredse og ikke betragte dem som en trussel eller som konkurrenter?

Illustration: iStock

Vi svigter ikke vores kald ved at være sammen med andre. Jeg taler ikke her om at indgå i alliancer om trospunkter eller at udviske vores forskelle

eller nedtone vores standpunkter, men jeg taler om ”en bedre samtale“ med andre kristne. Behøver det være os og dem? Kunne vi ikke fejre enheden i Kristus? Jeg kender mange oprigtigt troende, som ikke har ”adventist“ som mellemnavn, men som tydeligvis er efterfølgere af Jesus.

I din kristne vandring kunne du måske overveje at omgås med flere andre kristne og se, om ikke det var berigende for begge parter... Vi har meget at byde på – og de har noget at lære os.

Bagsideklummen februar 2023
TEKST Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark.
EN

Selv på SU er jeg mere privilegeret

Nicklas Risager, 30 år, er ved at pakke kuffert. Om lidt flytter han tre år til USA for at læse til præst. Han har også en ingeniøruddannelse i bagagen, og hvert år, siden han blev studerende i 2012, har han lagt penge til side for at kunne købe et hus til en flygtningefamilie gennem ADRA Danmark.

på kontoen, var Nicklas i gang. Han valgte at støtte gennem ADRA, fordi han kendte vores arbejde i forvejen. Særligt vores husprojekt motiverede ham.

”Det er så tydeligt, hvilken forskel det gør, når en familie, der har været på flugt og mistet alt, endelig kan finde tryghed under et regntæt tag og bag fire beskyttende murstensvægge. Nu kan de igen skabe sig et liv, der er et menneske værdigt,” siger Nicklas.

”Efter studentereksamen tog jeg til England og Australien for at finde ud af, om jeg skulle være præst. Kaldet blev bekræftet, men Gud sagde, at jeg skulle tage en anden uddannelse først. Da jeg elsker matematik, faldt valget på ingeniørvidenskab,” fortæller Nicklas.

Hjemme igen fra Australien, gav han sig selv et nytårsforsæt: Så snart han fik en fast indkomst, ville han lægge penge til side til dem, der ikke er lige så privilegerede som ham. Da den første SU gik ind

Enkerne, de faderløse og fremmede Siden har Nicklas doneret 10 huse. Han er opdraget med at give af sine ressourcer.

”Jeg føler, at Gud giver mig ansvar for at lade mine ekstra fordele flyde videre til de medmennesker, der har det værre end mig. Den livsstil har jeg set hos mine egne forældre, og det taler vi meget om i min kirke i Vejle. Selvom man måske synes, at man er fattig på SU, så er vi i Danmark stadig utroligt privilegerede i forhold til dem, der intet har. Gud bad israelitterne om at hjælpe enkerne, de faderløse og de fremmede, så det er min motivation.”

Som medlem af ADRA Danmark er du med til at give udsatte mennesker i fattige lande et værdigt og bedre liv. Dit medlemskab er med til at sikre vores berettigelse som en stor dansk hjælpeorganisation. Et medlemskab koster 200 kr. årligt (under 18 år: 100 kr.).

Bliv medlem på www.adra.dk/medlem
ADRA·NYT

Rettigheder styrket i Malawi

94 konkrete positive resultater er der kommet ud af ADRA’s program i Malawi fra 2016-2020.

Det viser en evalueringsrapport, som ADRA Danmark har fået udarbejdet af en uafhængig konsulent. Resultaterne har gavnet omkring 300.000 af landets fattigste borgere. Mange steder fortsætter folk med at bruge de værktøjer, ADRA har lært dem, efter at støtten fra ADRA Danmark er stoppet.

”ADRA har arbejdet systematisk på at ændre sociale normer og påvirke måden, borgerne opfatter sig selv og hinanden på. Den slags er megasvært og tager lang tid, men flere år med vores Action for Social Change-program (ASC) har tydeligvis ikke været forgæves,” siger Karen Ansbæk, evalueringsrådgiver i ADRA Danmark.

Det overordnede mål med ASC har været at udruste fattige mennesker til at tage ejerskab over egen udvikling – både på det sociale, det økonomiske og det politiske område. Det er lykkedes ved, at civilsamfundet er blevet styrket i de forskellige landsbyer, hvor ADRA har opereret.

Holder de rette ansvarlige

Fra start har ADRA organiseret landsbyernes mest sårbare mennesker i grupper, herunder særligt kvinder. Ud over at klæde borgergrupperne på med viden om deres rettigheder, har de fået værktøjer til at analysere deres problemer og behov for efterfølgende at kunne identificere de

bedste løsninger i fællesskab. I den proces har de lært at gå i dialog med fx myndigheder for at holde dem ansvarlige for levering af serviceydelser som rent vand, skolegang og sundhedsklinikker. Denne tilgang til udviklingsarbejde kaldes rettighedsbaseret; en metode, som ADRA Danmark promoverer, fremfor at der skal bruges danske bistandskroner på at bygge de nødvendige skoler, hospitaler osv.

Ny lovgivning

Evalueringsrapporten peger også på, at ASC har haft en dokumenteret positiv effekt på pigers- og kvinders rettigheder og muligheder i et ellers mandsdomineret malawisk samfund.

Kvinder har fået lederroller i landsbyerne. Flere piger er kommet på skolebænken, og det blev national lov i 2017, at børn under 18 år ikke må giftes bort. Loven blev til som et resultat af omfattende lobbyarbejde fra ADRA’s og andre NGO’ers side.

”Udviklingshjælp bliver netop bæredygtigt, når de positive resultater, der tælles op, ikke angiver mængden af problemer, ADRA fikser direkte, men effekten af de færdigheder og den viden målgruppen selv opnår med støtte fra ADRA,” siger Karen Ansbæk.

Modtag ADRA Danmarks månedlige nyhedsbreve på mail Tilmeld dig ADRA’s elektroniske nyhedsbrev på www.adra.dk
ADRA Danmark udfasede sine projekter i Malawi i 2020.

Tre nye i huset og Bjørn på pension

Efter nytår skulle medarbejderne i ADRA Danmark dels sige farvel til programchef Helene Ellemann-Jensen, økonomichef Katrine Skamris og programkoordinator Bjørn Johansen, dels lære tre nye ansatte at kende.

Ny økonomichef

Poul Michael Fanøe er 61 år og har arbejdet med økonomi og økonomistyring gennem hele sin karriere. Både inden for det private erhvervsliv og i udviklings- og nødhjælpsbranchen.

Han har tidligere været udstationeret for FN i Sudan og Papua New Guinea og arbejdede efterfølgende i over 10 år med udviklingsprojekter i Afrika og Asien som ansat hos Cowi. Gennem de seneste år har Poul Michael primært været aktiv i NGO-branchen på frivillig basis, blandt andet i Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde.

Han kommer fra en stilling som økonomichef i den socialøkonomiske virksomhed Incita. Poul Michael er gift og har tre voksne børn.

Ny programchef

Jon Kristiansen er 45 år, dansktalende nordmand og for nyligt hjemvendt fra Malawi, hvor han var udsendt som landechef for Røde Kors’ danske afdeling.

Jon har arbejdet i hjælpebranchen gennem 18 år, og inden for Røde Kors de seneste 15 år. Her har han fungeret i forskellige stillinger og med tiltagende ledelsesansvar. Han forlader en stilling som senior-

rådgiver og har bred erfaring med ADRA Danmarks arbejdsfelter. Samarbejde med donorer som EU, ECHO og Danida er heller ikke nyt for vores nye programchef.

Jon er gift og har to børn på 10 og 12 år.

Ny humanitær koordinator

Karina Lynge er 42 år og har arbejdet med humanitære indsatser indenfor freds- og stabiliseringsområdet i 16 år. Hun kommer fra en stilling i Rigspolitiet, hvor hun har arbejdet med kapacitetsopbygning af kenyanske sikkerhedsmyndigheder. Før det var hun baseret i Østafrika i 9 år, hvor hun i 2 år arbejdede som selvstændig konsulent og i 7 år arbejdede for Dansk Flygtningehjælp, bl.a. som programleder i Somaliland.

Karina får ansvar for vores projekter i Sydsudan og bliver koordinator for samarbejdet med EU’s humanitære kontor.

Karina har to børn på 3 og 5 år med sin kæreste.

Bjørn går på pension

I januar sagde vi farvel til Bjørn Johansen, der har tjent ADRA trofast og kompetent gennem 22 år. Bjørn har været programkoordinator for ADRA Danmark i et hav af lande, men nu synes han, at hustruen, børnene og børnebørnene fortjener mere af hans tid. Vi vil savne Bjørn; hans store faglighed og organisatoriske hukommelse, hans vittige indfald og behagelige væsen.

Tilmeld dig som fast støtte af ADRA’s katastrofefond Hjælp os med at rykke ud med rette hjælp i rette tid: www.adra.dk/katastrofe
Du kan læse en længere omtale af Bjørn på vores hjemmeside under ’Nyheder‘.

Sult i Uganda

Før jul uddelte ADRA nødhjælp i Uganda. Omkring 300 mennesker var på daværende tidspunkt døde af sult under tørken i Karamoja-regionen i den nordøstlige del af landet.

Derfor brugte ADRA Danmark lidt over 75.300 kroner fra Hjælpeaktion-indsamlingen til at dele mad ud til de mest sårbare grupper blandt karamojongerne.

ADRA Danmarks programkoordinator Laura Nygaard Nielsen var netop vendt hjem fra området, der havde været ramt af tørke gennem unormalt lang tid. Her overværede hun ADRA’s uddeling af mad blandt nogle af de 300 husstande, organisationen og lokale myndigheder havde udpeget som modtagere af nødhjælp. Det gjaldt familier med gravide og ammende kvinder, enlige forsørgere, mennesker med handicap, og familier hvor børn er forsørgere for yngre søskende.

Tak for julegaverne

”ADRA Danmark har i forvejen gang i et Danida-støttet udviklingsprojekt i Karamoja. Her styrker vi karamojongernes færdigheder i og fokus på at tjene penge på flere måder end ved kvægbrug alene. Fx lærer vi småbønder om klimatilpasset landbrug, og i landsbyerne underviser vi grupper af kvinder i at drive spare-lånegrupper, så de kan investere i egne mikrovirksomheder og få råd til børns skolegang, medicin og mad i tørketider,” forklarer Laura Nygaard Nielsen.

I december har fundraising afdelingen i ADRA Danmark altid travlt med at indsamle julegaver til mennesker i de lande, hvor vi arbejder. Tak for jeres bidrag.

Det samlede resultat lyder foreløbigt på 249.475 kroner. Det betyder, at vi kan uddele:

Skolesæt til Syrien: 24.900 kr. = 166 sæt

Frø til Sudan: 13.125 kr. = 65 sække frø

Huse til Uganda: 150.350 kr. = 12,5 huse

Solcellelamper til Yemen: 10.800 kr. = 27 lamper

Fiskegrej til Sydsudan: 6.500 kr. = 65 sæt

Nødhjælp til Etiopien: 43.800 kr.

Dertil kommer 162.670 kroner, som er givet uden øremærkning til bestemte gaver. Julestøtten fra landets HappyHand-butikker til ADRA’s arbejde var endnu ikke talt op ved redaktionens afslutning. Begge beløb bliver anvendt, hvor de gør mest nytte.

Bliv fast støtte af ADRA Danmark

Med et fast månedligt bidrag er du med til at give vores arbejde et solidt fundament, og på den måde hjælper du mennesker, hvor behovet er størst: www.adra.dk/stoet

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

Tre nye i huset og Bjørn på pension

1min
page 47

Rettigheder styrket i Malawi

1min
page 46

pacifistiskBOMBE

2min
pages 44-45

PLANLÆG DIN SOMMER I GOD TID

8min
pages 39-43

Apostlenes gerninger iflg. KAJ MUNK

1min
page 38

Seniorerne i øst

0
pages 37-38

Adventsfest i øst og vest

1min
page 37

Tøbrud i en mørketid

1min
page 36

Nordic Youth Advisory

4min
pages 33-35

Ungdomsmøde i Aalborg

0
page 32

Social10 på tur

1min
pages 31-32

er blevet lidt grønnere

2min
page 30

i Københavns internationale menighed

3min
pages 28-29

Drømme af bibelske dimensioner

3min
pages 26-28

højeste certificering for humanitært arbejde

7min
pages 23-26

Svanevej Privatskole i lejrskolesamarbejde med SABUS

1min
page 22

Mægtig og evig! kreativ

6min
pages 19-21

Mægtig

1min
page 18

Vi er skabt til mere... & evighed

3min
pages 16-18

truk ket et nummer – men vi har et håb!

2min
page 15

Vi har alle truk ket

0
page 14

Markedsdag fredag til fordel for ADRA

1min
page 13

HIMMERLANDSGÅRDEN 17.-21 MAJ

3min
pages 10-12

For de unge eller med de unge?

2min
page 9

Orientering fra unionsbestyrelsen

2min
pages 8-9

IMPACT Esbjerg 2022

1min
page 7

Konsultation med ledere fra landets menigheder

1min
page 6

SABUS Teen Nord

1min
page 6

Adventskoncert i Vejlefjordkirken

0
page 5

Syng med på de bibelske salmer

1min
page 5

banker på

2min
pages 3-4
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.