Karriereguiden2021-CF-FMK-web by CompassFairs

2021 – 2022

Ungdomsuddannelser – glæd dig til at komme i gang med fremtiden

Fredericia/ Middelfart/ Kolding

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8-9

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 4 Modsætninger mødes på STX og det er megafedt . . . . . . . . . 12 4 Masser af teknologi og udfordringer af den gode slags . . . 14-15 4 Kære elever i 9. og 10. klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 4 HTX-voxpop: Pernille Andersson og Marco Staub . . . . . . 4 Flere volt i vognparken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Lige dele energi, dygtighed og passion baner vej . . . . . . 4 Fra fritidsklubben til Novo Nordisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Jeg ser straks kaos og finder vejen ud af det . . . . . 4 STX-voxpop: Ida Højsager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Forelsket i verden – og hinanden . . . . . . . . . . . . . . . . 4 FGU skubbede mig i den rigtige retning . . . . . . . . .

. 18-19 . . . . 20 . 22-23 . . . . 24

. . . . . . . 26-27 . . . . . . . . . . 28 . . . . . . . . . . 30

. . 4 STX-ASF: Q-klassen giver Oliver ro til at gennemføre STX . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 HF – to år med fokus på praktik og projekter . . . . . . 4 Uddannelse på fuldt tryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 FGU-voxpop: Michell Vejgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . 32-33

4 Et bedre sted at være – et bedre sted at lære . . . . . . 4 Små midler kan gøre en stor forskel . . . . . . . . . . . . . . . 4 Vi finder guldet i baghaven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 I 10. klasse blev Magnus og Sidra helt sikre på deres valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 HF-voxpop: Adrian Korntved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . 42-43

. . . . . 34-35 . . . . . . . . 36 . . . . . 38-39 . . . . . 40-41 . . . . 44, 46 . . . . . . . . 48 . . . . . 50-51

. . . . . . . . 52 4 Nye rammer fremmer kreativitet og bæredygtighed . . . 54-55 4 Hest og maskiner på skoleskemaet i ny 10. klasse . . . . . . 56-57 4 FGU-voxpop: Anne Kristensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58-59 4 Hvad kan man med en STX-, HF- og IB-uddannelse . . . . . . . . . . 4 Dine muligheder for at lære med både hoved og hænder . . . . . . . . . . . . . 4 EUX-voxpop: Nicoline Andersen . . . . . . 4 SOSU-voxpop: Chantal Unwingabire .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

. . . . . 4 EUD-voxpop: Emma Madsen . . . . . . . . . . . . . 4 EUX-voxpop: Frederikke Borup Madsen . . . 4 STX-voxpop: Ole Schmidt Thomasen . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . 64 . . . . . . . . . . . . . . . . 65 . . . . . . . . . . . . . . . . 66 . . . . . . . . . . . . . . . . 67

REDAKTION

KarriereGuiden 2021-2022 Ungdomsuddannelsesmagasin udgives i samarbejde med vejledningscentrene i Fredericia, Middelfart og Kolding 2

I N DHOLD

4 At træffe valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Karriere kan være mange ting . . . . . . . . 4 Du er god nok, præcis som du er . . . . . 4 To ungdomsuddannelser på én gang – kan man virkelig det? . . . . . . . . . . . . . . . 4 Teknisk student tæmmede to løver . . .

Compass Fairs Stamholmen 192 2650 Hvidovre Tlf. 9189 8510 www.compassfairs.dk

REDAKTØR

Christina Qvistgaard cq@compassfairs.dk

ANNONCER

Jacob Porse jp@compassfairs.dk

LAYOUT/GRAFISK Jan Haste

TRYK

Stibo Grafisk 7.500 eks.

At træffe valg

// Karina Meinecke, uddannelsesvejleder og formand for Danmarks Vejlederforening

Det er her i udskolingen du begynder at tænke over, hvad du skal, når du er færdig med grundskolen. Måske har du allerede gjort dig nogle tanker, måske er du i tvivl om, hvilken vej du vil gå. Der er mange ungdomsuddannelser og det kan godt virke overvældende at finde ud af, hvilken en der føles bedst for én. Det er helt naturligt at være i tvivl. Det er vigtigt at valg af ungdomsuddannelse er dit valg. Så mærk efter om det er det du vil og vær ikke nervøs for dit valg. Viser det sig ikke at være det rigtige, finder man en løsning. Jeg vil i det følgende komme med nogle gode råd og ideer til, hvordan du kan blive klogere på dig selv og dine muligheder.

Kom ud og oplev

En måde at få ny viden om uddannelser og job, er når man er ude at opleve ting, f.eks. på en uddannelsesinstitution eller på en virksomhed. Vær åben og positiv Det kan man overfor dine kammeraters f.eks. gøre tanker om deres valg og stil gennem introduktispørgsmål. På den måde onskurser, hjælper du dem med at sætte brobygning ord på deres tanker og du og erhvervspraktik. Gå bliver selv inspireret. ikke glip af muligheden for at komme ud at opleve. Gå ind i det med åbent sind og vær nysgerrig. Pas på med ikke at være for fokuseret på en enkelt uddannelse, men giv plads til at overveje andre uddannelser end dem du kender. Det kan nemlig være at du oplever, at noget, som du ikke regnede med, er spændende og kan være med til at inspirere dig. Enten i forhold til en uddannelse, eller et enkelt fag eller en arbejdsmetode, der er med til at gøre dig klogere på dig selv og de muligheder der er.

“

Stil spørgsmål…

… og find svarene. Stil nogle spørgsmål om noget der betyder noget for dig, eller som du gerne vil have svar på. Det kan f.eks. være: Hvilke ungdomsuddannelser kan man tage, for at blive optaget på pædagogstudiet?

Jeg er glad for en afvekslende dag, hvor jeg også bevæger mig. I hvilke uddannelser er der mulighed for det? Da jeg var i erhvervspraktik, opdagede jeg, at jeg har flair for økonomi. I hvilke job arbejder man med økonomi og regnskab? Når du har formuleret dit spørgsmål, skal du prøve at finde svaret. Det kan du gøre på flere måder. Du kan søge på Nettet, tale med folk du kender, kontakte nogle der arbejder med området eller måske kontakte en uddannelsesinstitution. Når du har fundet svaret, kan det være at der opstår et nyt spørgsmål, som du så skal undersøge. F.eks.: Der er flere ungdomsuddannelser der giver adgang til pædagogstudiet. Hvad er forskellen på dem?

Vær nysgerrig på andres valg

Du er omgivet af folk der enten selv er i gang med at skulle træffe valg om uddannelse eller som tidligere i deres liv har truffet valg, måske i nogle tilfælde op til flere gange. Vær nysgerrig på deres valg. Vær åben og positiv overfor dine kammeraters tanker om deres valg og stil spørgsmål. På den måde hjælper du dem med at sætte ord på deres tanker og du bliver selv inspireret. Spørg voksne omkring dig, hvordan de har truffet valg igennem deres karriere. Det kan selvfølgelig være folk du kender, men det kan f.eks. også være medarbejdere du møder, når du er i erhvervspraktik, eller undervisere på uddannelserne når du er på introduktionskursus eller i brobygning. Du vil nok blive overrasket over hvor mange veje man kan gå. 3

KARRIERE KAN VÆRE MANGE TING

Rie Thomsen

Da Rie Thomsen sad i folkeskolen og drømte om at blive dyrlæge lå det bestemt ikke i kortene, at hun en dag skulle sidde som Danmarks første professor i karrierevejledning med masser af publikationer og tillidshverv på CV’et. Vejen dertil har været både kroget og spændende. Og vejen præger også meget af det fokus hendes forskning har nu. Det handler om vejledning, og det handler om valg. Men ikke det perfekte valg. Pointen for dig, der står og skal til at vælge ungdomsuddannelse er, at du ikke kan lave det perfekte valg lige nu. Og det sted du står i dag – er formentlig ikke der, du er, når du fylder 40 år. #twistedcareer er et hashtag Rie Thomsen har startet for at få flere til at fortælle om deres opdagelsesrejse gennem uddannelse, job og karriere – hvor de startede, hvor de kom hen på vejen, og hvor de er i dag. Alt sammen til gavn og glæde for blandt andet jer, der står og skal træffe et valg nu. For karrierevejen har for langt de fleste slået nogle gevaldige sving undervejs.

Tag med på rejsen

”Karriere er en forskellig ting for os alle sammen,” forklarer Rie 4

Hvad tænker du, når du hører ordet karriere? For nogle er det måske lyden af klikkende hæle på bonede gulve. For andre kan det være en fed bankkonto eller en dyr bil. Men i virkeligheden handler karriere om en rejse ind i dig selv og en udforskning af mulighederne omkring dig. En opdagelsesrejse, der gerne i sidste ende skal vise dig, hvad der betyder noget for dig. Og opdagelsesrejser følger som bekendt ikke en planlagt vej fra A til Z. Når man er på opdagelse, må man gerne undersøge både smutveje, genveje og omveje. // Christina Qvistgaard

Thomsen. ”Men hvis man ser karriere som en rejse og noget, vi udfolder gennem livet, fordi vi lærer noget undervejs, er det ikke skudt helt ved siden. Karriere kan også være den måde, vi ender med at forsørge os selv på. Måske handler din karriere om ikke at gå på arbejde men om at være selvforsynende. Det handler om at finde ud af, hvad der giver mening for dig. Og det er måske svært at svare på lige nu.” Derfor skal man som ung give sig selv lov til at undersøge, udforske og prøve af, understreger professoren. Snak med andre, gå til åbent hus, tag imod de muligheder, der er for at blive klogere. Det er alt sammen en del af rejsen. Den del af rejsen kan man meget passende invitere sine forældre med på - eller forældrene kan invitere sig selv med. For Rie Thomsen har også et par velmente råd til dem fra den lidt ældre generation, der også læser med. ”Tal med dit barn og stil åbne spørgsmål. Hvis dit unge menneske er sikker i sit valg, så støt op om det, men opfordr alligevel til 3 tilbage til indhold

nysgerrighed. Tag med ud på åbent hus men hold jer i baggrunden. Og vigtigst af alt lyt til jeres børns begrundelser for deres valg,” lyder det fra Rie Thomsen. ”I har sikkert også selv valgt en arbejdsopgave på grund af de mennesker, I kommer til at arbejde sammen med. Så hvis dit barn vælger en uddannelse, fordi det gør alle de andre, er det også en begrundelse.”

Tag jer tid

For jer det hele handler om, er det vigtigt at give jer selv tid, understreger Rie Thomsen. I samler sikkert masser af kommunikation op om, hvor vigtigt det er at komme hurtigt igennem. At vælge rigtigt og bevæge sig ad den lige vej, men det er ved at ændre sig. ”I skal vide, at I slet ikke har så travlt. Jeres liv bliver ikke bedre eller mere succesfuldt, fordi I kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Det er ok at tage en 10. klasse, hvis man gerne vil fordybe sig – og det er fint at tage på udveksling eller holde et par sabbatår. Der sker ikke noget farligt,” fastslår Rie Thomsen.

Uddannelse med fremtid Prøv flere fag på Grundforløb 1, og vælg så den uddannelse, DU brænder for.

Hvad drømmer du om? c

At udforske nye designmuligheder eller udvikle apps

At få indflydelse på fremtidens byggeri og sætte dit aftryk via design, godt håndværk og energieffektive løsninger

At holde Danmark kørende og blive udfordret på fejlfinding og teknologi

At passe og pleje heste, zoo-dyr, fisk eller køer

At gøre en forskel for andre mennesker, tale til deres smagssans eller give deres selvtillid et boost med en fantastisk frisure

At få både svendebrev og en gymnasial uddannelse – med EUX får du begge dele

√ c

At få en uddannelse med mange muligheder

hansenberg.dk/august 5

// Christina Qvistgaard

”Alle er et geni. Men hvis man dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer – vil fisken gå gennem livet og tro, den er dum” – nogenlunde sådan lyder et berømt citat fra Albert Einstein. Omskrevet lidt kan det betyde, at hvis du har besvær med de tyske gloser eller ikke kan slå et søm i, om så dit liv afhang af det, er du ikke dum. Du kan helt sikkert noget andet! Citatet bruger teenagementor Amy Doherty Jönsson ofte i sine snakke med unge, der bøvler lidt med livet. Hvad vil jeg være? Hvad skal jeg vælge? Hvilken ungdomsuddannelse er den rigtige for mig? Passer jeg ind? Kan de andre lide mig? Er mine karakterer gode nok? Føler du nogle gange, at du har så meget i hovedet, at det er lige ved at eksplodere? Tankemylder kalder Amy Doherty Jönsson det. Og tankemylderet er med til at gøre udfordringerne ved ungdomsuddannelsesvalget – og overgangen til noget nyt - større end de behøver at være det. ”Husk, at den mest almindelige vej til noget måske ikke er den eneste vej. Justin Bieber kom fx frem gennem YouTube – man kan starte et sted og ikke vide, hvor man lander,” svarer mentoren og coachen, når man spørger ind til guldkorn, der kan dæmpe nervøsiteten ved de svære valg. ”Det du uddanner dig til nu er ikke et for evigt valg. Man kommer ikke til at opleve folk med 40 års jubilæum mere. Altid og aldrig er fy ord.” Amy Doherty Jönsson er selv et godt eksempel på at have sadlet om og skiftet karriere. Fra lærer til selvstændig coach, mentor og oplægsholder. Som lærer havde hun set alt for mange elever gå i sort over eksamenssituationer og krav (ofte fra dem selv) om en perfekthed, man bare ikke kan leve op til.

Du er god nok PRÆCIS som du er! svært at se på, hvor krævende det blev. Flere blev så nervøse, at de måtte medicinere sig. Jeg begyndte at interessere mig for, hvordan man kunne hjælpe dem.”

Perfekthedskulturen lever

Som sagt så gjort. Selvom det var en angstprovokerende beslutning – for det med valg er også svært for en voksen – så har Amy Doherty Jönsson ikke set sig tilbage. Hun ramlede nemlig ned lige midt i et meget stort behov. Og ikke engang corona har kunne få bugt med perfekthedskulturen, fortæller hun. Tværtimod lever den næsten bedre end før. Så ikke alene kæmper eleverne med ’det perfekte valg’ – som i øvrigt ikke findes. De skal også finde sig selv og deres egne værdier et helt nyt sted. Valget først! Her vender Amy Doherty Jönsson gerne tilbage til citatet fra Albert Einstein, som hele verden jo anerkender som et stort geni – men som måske ikke ville have egnet sig særlig godt til en karriere som pædagog eller smed. Pointen er, at hvis man skal tage et valg, skal man huske at have sig selv med. ”Fokuser på det, du er god til og hvad der gør dig glad. Vær realistisk – det kan dine forældre hjælpe med. Man skal jo ikke være revisor, hvis tal ikke lige er sagen. Man skal være tro mod sig selv. Lykken er ikke at gøre som andre. Man kan være intelligent på mange måder,” fastslår Amy Doherty Jönsson og smider et godt råd til de unges voksne med på vejen. ”Vi skal ikke lave om på de unge, men blive bedre til at italesæt-

Hold fokus

De voksne omkring de unge har generelt et stort ansvar. Et ansvar for at tage snakken, men også et ansvar for at være klare i mælet. Vi kender nok alle sammen den der med at overfortolke på meninger. Den med sætningen, der måske i virkeligheden ikke betød ret meget, men som kommer til at fylde en hel masse. ”Man skal passe meget på med at overfortolke meninger og betydninger. Hold fokus på det der foregår i stedet for det, du tror, der foregår. Det giver også lærere og vejledere et stort ansvar, for man skal være klar i mælet uden at stemple eleverne, når man taler fremtid,” lyder formaningen fra Amy Doherty Jönsson. Når valget er truffet følger det næste sæt udfordringer. Livet på en ny skole, i en ny hverdag og med nye kammerater. Her har teenagementoren også nogle kloge ord at have i baghovedet. ”Det er ikke usædvanligt eller mærkeligt at få et karakterdyk eller et kulturchok, når man skal lære mange nye at kende. Det er krævende og man skal turde fejle. Man skal turde at give af sig selv. De gode og nære relationer kommer, når vi smider det perfekte,” afslutter Amy Doherty Jönsson.

Amy Doherty Jönsson

”Jeg har været lærer i 14 år og har ført unge til eksamen hvert år – og efterhånden synes jeg, det var 6

te, hvad de er gode til. Vi skal tage dialogen og få sagt tingene højt. Hvad er du bange for? Om det er for svært? Eller for at droppe ud? Sig det højt. Det hjælper med at få styr på tankemylderet i hovedet.”

3 tilbage til indhold

STX

– åbner dørene til alle videregående uddannelser

Her starter de bedste år af dit liv Middelfart Gymnasium & HF

– den korte vej til videregående uddannelser

Læs mere på www.middelfart-gym.dk 7

//Tekst og foto: Peter Christensen

Læs om EUX og SOS Uudd anne lsen i DEL 2 • side 53, 65 •

Den er god nok, og Camilla Neupart Frederiksen er et eksempel på det. Hun har gået på EUX Velfærd på Social- og sundhedsskolen, har taget en uddannelse som socialog sundhedsassistent og er blevet student i ét og samme hug. Det har store fordele for hende

To ungdomsuddannelser på én gang – kan man virkelig det?

Camilla Neupart Frederiksen har 4½ år gået EUX Velfærd på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. I februar ’21 blev hun såvel student som socialog sundhedsassistent. Af respekt for Corona og nedlukning, og fordi vejret var fint, mødtes vi i Give Lystanlæg til en snak om hendes uddannelse og tankerne om fremtiden. "Jeg ville gerne have været sygeplejerske. Men jeg havde ikke lyst til og var ikke klar til at tage tre år mere på skolebænken. Der blev EUX et rigtig godt alternativ for mig, fordi jeg både fik en erhvervsuddannelse og blev student, så alle døre står åben for mig nu, forklarer Camilla.

Mange døre står pivåbne for dig, når du har afsluttet din EUX. Med din erhvervsuddannelse kan du gå direkte ud til et arbejde som assistent i ældresektoren, sundhedssektoren, psykiatrien eller bosteder. Din studentereksamen vil åbne dine muligheder for at læse videre til sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut og mange andre muligheder, der fanger din interesse og dine ønsker.

"Under grundforløbet snusede vi til fagene både som pædagogisk assistent og socialog sundhedsassistent. Efter et år valgte vi så, hvilken retning vi ville gå. Og der valgte jeg uddannelsen til socialog sundhedsassistent.

Penge skal ikke være styrende for alle valg man træffer, men de er jo rare at have, som man siger. Løn under størstedelen af uddannelsen er en helt klar fordel på EUX. Lønnen betyder, at SU og dyre lån ikke behøver at blive din livline under uddannelsen, og det betyder, at du også slipper for store afdrag på tilbagebetalinger efter din uddannelse.

Hele tre overraskelser

Valgte ny retning

EUX Velfærd er fuld af overraskelser. Der er lidt ”Kinderæg” over EUX Velfærd, forstået sådan, at uddannelsen er en overraskelse med hele tre ting i godteposen: du får en erhvervsuddannelse, du bliver student og du får løn under din uddannelse fra hovedforløbet og frem.

Uddannelsen består af Grundforløb 1 på 20 uger, Grundforløb 2, ligeledes på 20 uger, og et Hovedforløb af 3 år og 7 måneders varighed.

Forløbet under uddannelsen har for Camilla betydet, at hendes retning for fremtiden har skiftet lidt kurs. Hun har været i praktik i sammenlagt 1½ år, så der var rig mulighed for at lære mulighederne at kende i praksis. Hun har været i praktik i psykiatrien, på hospital, plejecenter og i udekørende teams i hjemme- og sygeplejen.

3 tilbage til indhold

Oprindeligt ville hun, som skrevet, gerne være sygeplejerske, men det har ændret sig. "Jeg er dels blevet mere moden, siden jeg gik ud af folkeskolen og dels fandt jeg i løbet af min praktik ud af, at jeg slet ikke vil være sygeplejerske. Jeg vil hellere studere molekylær biologi eller medicin. Det fanger mig meget mere. Det har været rigtig godt for mig at prøve ting af og på den måde finde ud af, hvad jeg faktisk gerne vil, forklarer Camilla. Det gode ved EUX er, at Camilla har fået begge dele på en gang. Hun har prøvet faget af og uddannet sig som socialog sundhedsassistent, mens hun samtidig har FAKTA: EUX taget en gymnasial uddannelse, som hun har brug for, når EUX kombinere r en erhver vsud danhun skal søge ind på universinelse med en gy mnasial uddann tetet, som Camilla gerne vil. else. Som erhver vsfa glig student ka n du arbejde i faget, og dine mulighe der "Det bliver ikke lige med det for at læse vide re er de samme, samme. Jeg vil arbejde som som for de der har ta get en tradition socialog sundhedsassistent el gymnasieuddan nelse. i et par år først. Jeg er tilDer op mod 50 forskellige erhv meldt et vikarbureau og har er vsuddannelser, de r kan tages med masser af opgaver i hjemen EUX. meplejen i Vejle, Fredericia Tag en snak m og Horsens, og derefter vil ed en vejleder på en erhver vsskole jeg søge ind på det studie, for at få mere ko nkret vi den om dine m jeg beslutter mig for på det uligheder. tidspunkt.

Få en uddannelse med mange fremtidsmuligheder

Se mere på www.eucl.dk Kontakt skolen på tlf. 7920 1111

Hos EUC Lillebælt kan du uddanne dig til: • Kranfører • Procesoperatør • Togklargører • Guld- og sølvsmed Derudover har vi mange andre spændende uddannelser inden for Transport & Logistik og Industri & Håndværk. Du kan også tage en HTX eller EUX uddannelse hos os.

Fremtiden er din

Kontakt os gerne, så hjælper vi dig på vej.

Teknikervej 2 | 7000 Fredericia | Tlf. 7920 1111 info@eucl.dk | www.eucl.dk

3 tilbage til indhold

TEKNISK STUDENT TÆMMEDE TO LØVER

Det gik rigtig godt, da Roald Dibbern – som blev student fra HANSENBERG Tekniske Gymnasium i 2019 – deltog i det populære tv-program ”Løvens Hule”. Surferfyr. En ung Patrick Swayze. Badass på den søde måde. Og nå ja – en sej ung mand. Roald Dibbern fik en del tilnavne, da han i begyndelsen af 2021 var i ilden i det populære program ”Løvens Hule” på DR1. Men han fik også, hvad han kom efter, for to af de kendte løver – Jesper Buch og Christian Arnstedt – valgte nemlig hver at investere 25.000 kroner i den unge iværksætters virksomhed, DIBB Design. ”Det har altid været en drengedrøm at være med i ”Løvens Hule”, så jeg fik et chok, da jeg fandt ud af, at jeg skulle deltage. Jeg følte mig egentlig meget i ét med hele situationen, da jeg så stod der. Jeg havde i hvert fald en fornemmelse af, at jeg var mindre nervøs, end jeg så ud til at være på tv”, siger Roald Dibbern. Han fortæller, at Jesper Buch og Christian Arnstedts engagement blandt andet har udmøntet sig i et samarbejde med Vibholms smykkebutikker.

Sjovt er rejsen stadig for Roald Dibbern, som har planer om at lægge al sin energi i DIBB Design, når han i 2022 afslutter sin uddannelse på SDU. ”Jeg tror på min virksomhed”, siger han.

Det hele startede på HANSENBERG

Bæredygtighed har stor betydning

Roald Dibbern blev i 2019 student fra HANSENBERG Tekniske Gymnasium i Kolding. Og lysten til at skabe sit eget smykkedesign opstod netop i et af gymnasiets værksteder:

Roald Dibbern har helt fra begyndelsen haft en klar mission om at designe smykker af genbrugstræ med fokus på bæredygtighed og dansk produktion. For hvert købt smykke på webshoppen plantes der desuden et træ.

”Jeg manglede en gave til min kæreste, så jeg designede et par øreringe og skar dem ud på HANSENBERGs laserskærer efter en teknologitime. Så det har haft stor betydning for mig, at der var de muligheder på gymnasiet. På HTX får man lov til at arbejde med nutiden og fremtiden. Samtidig er det fedt, at man kender hinanden – og at man har et godt forhold til lærerne. Det gør, at man får lov til at prøve nogle idéer af. Lærerne var friske på det, da jeg ville arbejde med mit design”.

”Bæredygtighed bør man tænke ind i alting. Det er et vigtigt punkt at tage med i sine overvejelser, når man gør noget. Og med træ kan man få nogle farver og strukturer i smykker, som man ikke får med guld og sølv”. Trætypen, som Roald Dibbern anvender, afhænger af, hvilke egenskaber øreringen skal have.

Konstant udvikling

Efter studentereksamen startede han på SDU, hvor han er ved at tage en bachelor i Erhvervsøkonomi, HA – Entreprenørskab og Innovation. Udviklingen af DIBB Design startede egentlig som en del af uddannelsen, hvor han fik til opgave at starte sin egen virksomhed. ”Jeg prøvede at lære så meget, som muligt gennem virksomheden, og i første omgang tænkte jeg ikke så meget i salg. Jeg har været med inde over hver eneste ting – lige fra design til bogføring til forretningsplan. Men der er også erfaring at hente ved at sælge noget, så jeg begyndte at tage ud til butikker og markeder, hvor jeg også fik solgt noget. Lige så stille Læs om prøvede jeg at skubbe mig selv ud i noget, jeg HTXikke havde prøvet før, men som var sjovt”. udd anne lsen

i DEL 2 • side 73, 77 •

3 tilbage til indhold

STX

Læs om STXudd anne lsen i DEL 2 • side 73, 78 •

MODSÆTNINGER MØDES PÅ STX OG DET ER MEGAFEDT

Karen Steensbeck går i 2. g på en studieretning med Engelsk og Samfundsfag på A niveau. Mansor Ahmadi går i 1. g og har valgt en studieretning med Matematik og Kemi på A-niveau. De to, der er henholdsvis formand og næstformand for elevrådet på Kolding Gymnasium, er ikke bare fra hver sin klasse, hver sin årgang og hver sin studieretning. De er også hvert sit køn, den ene bor på landet, den anden i byen, og så er Karen med sit lyse hår og blå øjne pæredansk, mens Mansor har rødder i Afghanistan. Og netop de mange forskelle er der en pointe i. ”Kolding Gymnasium er et fedt sted, fordi man møder andre typer af elever, som ikke ligner en selv,” siger Karen. Selv kendte hun ikke et øje, da hun startede på Kolding Gymnasium, for hendes gamle folkeskolevenner havde søgt mod efterskoler eller andre gymnasier, men der gik ikke længe, før hun havde fundet nogen at hænge ud med. ”Det sociale er noget af det fedeste ved at gå på gymnasiet. Fællesskaberne og alle de traditioner, der er her på stedet, siger Karen. Mansor startede sin gymnasietid med fem venner fra folkeskolen, men da de skulle vælge studieretning, blev de adskilt og går ikke længere i klasse sammen. Men det gør ikke noget. ”På gymnasiet er jeg begyndt at opdyrke nye sider af mig selv og har fundet sammen med andre, som deler mine faglige interesser. Jeg ser selvfølgelig stadig mine gamle venner, men jeg har også fået nye venner, som jeg laver ting med, som mine gamle venner måske ikke havde lyst til.” Elevrådet er en af disse nye interesser, som Mansor har fået lyst til at prøve kræfter med. Han har aldrig før været politisk engagereret, men da ingen andre i hans klasse meldte sig som elvrådsrepræsentant, tænkte han, at det var en 12

chance for at være med.

Eleverne har indflydelse

Alle klasser har en repræsentant i elevrådet, og på Kolding Gymnasium er det en tradition, at elevrådsmedlemmerne går sammen i formandspar og kæmper om posterne som hhv. formand og næstformand. Karen og Mansor lavede en kampagnevideo og der blev afholdt vælgermøde, hvor kandidaterne kunne fortælle, hvad de ville arbejde for, hvis de blev valgt. 600 af gymnasiets 800 elever overværede det virtuelle vælgermøde, og da stemmerne blev talt op, havde Karen og Mansor vundet valget foran to andre formandspar. ”I elevrådet kan vi rent faktisk se, at vi har en indflydelse på skolens hverdag,” forklarer Karen. Elevrådet har blandt andet udvirket, at sofaerne på skolens fællesarealer bliver skiftet ud. Det er også elevernes fortjeneste, at gymnasiet efter sommerferien skifter papirhåndklæderne ud med mere klimaneutrale varmlufthåndtørrere på skolens toiletter. På gymnasiet foregår der mange sociale ting på tværs af klasserne. Karen er involveret i skolebladet, og det sagnomspundne festudvalg Svada samt jule-revyen, mens Masor er med i KG klubben, som arrangerer sociale events, der kan være alt fra yoga til bingo eller strikkeaften. Til jul var det også KG klubben, der fik arrangeret, at der kom en fotoboks op i aulaen, hvor 3 tilbage til indhold

eleverne kunne tage billeder iført deres grimme julesweater. ”Selvfølgelig tager det tid at være med i de mange udvalg, men det er et spørgsmål om prioritering, og at lave skoleblad og festudvalg virker jo ikke som en byrde, siger Karen med et smil. Mansor er enig. ”Jeg bruger kun tre timer om dagen på lektier, og så er der god tid til alt det andet. Så jeg tror, jeg vil være med i Svada næste år.”

Mange muligheder

Karen har gjort sig mange tanker om, hvad hun vil læse bagefter, og hun har ændret mening flere gange. Psykologi og jura er blot nogle af de videregående uddannelser, hun har haft i tankerne, i de to år hun har gået på gymnasiet, og hun er glad for, at stx er sådan en bred uddannelse fordi, det giver mange muligheder for at prøve sig selv af. Mansor har absolut ingen idé om, hvad han vil bruge sin studentereksamen til bagefter, og netop derfor valgte han en ungdomsuddannelse, der giver mange muligheder. ”Stx-uddannelsen har et helt fantastisk potentiale. Der er både en høj og en bred faglighed, og det giver et bredt dannelsesperspektiv. Samtidig er stx både for de målrettede elever, der allerede ved, hvad de vil, inden de starter, men også for dem, der ikke ved, hvad de vil – og for dem, der ændrer mening undervejs,” supplerer rektor Sune Hother Petersen. Karen nikker: ”Stx er sikkert valg.”

UDDANNELSE

MED ET HAV AF MULIGHEDER

Fuld hf-eksamen Uddannelse som skibsassistent 1. modul af skibsofficeruddannelsen Optagelse fra 9./10. klasse

HF-SØFART MARSTAL

SVENDBORG

www.vucfyn.dk/hf-soefart

Masser af tek gode slags Maria Naef er ved at uddanne sig til procesoperatør. Det er en uddannelse med en fremtidsudsigt, hun synes er spændende og udfordrer hende, så hun får masser af viden og udvikler sig.

Læs om proc esop eratørudd anne lsen i DEL 2 • side 64 •

"Egentlig ville jeg gerne være dyre passer, men jeg er endt i en helt anden boldgade. Jeg arbejdede ved Jysk Fynske Medier og spurgte mine kollegaer, hvad jeg kunne blive. En foreslog procesoperatør, fordi, som han sagde, 'de tjener mange penge og laver ingenting'," fortæller Maria og fortsætter: "Og så blev det sådan, jeg er ved at uddanne mig til procesoperatør." "Det er nu ikke den skinbarlige sandheden om procesoperatører, det med de mange penge og ingenting at lave," siger hun videre, så det

står helt klart, at der var tale om en spøg og ikke om virkeligheden for procesoperatører. Maria er 24 år og er i det hele taget en lattermild, venlig og opvakt pige. Man er ikke i tvivl om, at hun er havnet på rette hylde. "Jeg kan lide at arbejde med ma skiner og automation. Det udfordrer mig på en god måde, så jeg også lærer en hel masse nyt."

Masser af teknologi

Procesoperatører er nøglemedarbejdere i danske industrivirksomheder. De arbejder med moderne og

avanceret teknologi og arbejdsgange for at hjælpe produktionen på virksomhederne så godt og glidende på vej som muligt. Kernen i procesoperatørens arbejde er, at de betjener højautomatiseret produktionsudstyr og skal sikre at produktionen foregår effektivt og uproblematisk og levere den samme høje kvalitet hver gang. Derfor skal procesoperatøren kunne overvåge, styre og vedligeholde computerstyrede og automatiserede produktionsanlæg. De skal kunne regulere og optimere processerne, finde fejlene og rette dem.

UDFORDR LIVET viby-efterskole.dk

Drømmer du om at stå på en scene? Vil du være musiker, danser, skuespiller eller event manager? På Viby Efterskole kan du afprøve dine drømme, få venner for livet og udfordre dig selv.

3 tilbage til indhold

knologi og udfordringer af den Procesoperatøren får ikke kun nyeste viden om automatik. De skal også forstå opbygningen, strukturen og flowet i virksomhedens produktionen, så de kan bidrage til mere optimeret og miljøvenlig produktion med besparelser på eksempelvis vand, el og varme.

Fra Arla til Kohberg

"Jeg søgte læreplads hos Kohberg, men det blev ikke til noget på det tidspunkt. I stedet kom jeg hos Arla og var der i et par år og uddannede mig til industrioperatør, der er en 2,5-årig uddannelse, men jeg ville bare gerne have mere viden bygget på, så jeg kunne blive procesoperatør." Hun 'roder' med en strømtavle, mens vi snakker videre om hendes vej til at blive procesoperatør. "Det kunne Arla ikke tilbyde, men tilfældigvis kendte tillidsmanden fra Arla også HR-konsulenten fra Kohberg, så jeg fik læreplads ved Kohberg. Det er der, jeg er nu. Jeg er helt færdig med uddannelsen midt i juli."

50/50

Alt for mange og alt for lange teoretiske timer kan tage gejsten fra mange unge mennesker. Under uddannelsen som procesoperatør er der en, i hvert fald for Maria, tilpas 50/50 blanding af teori og praksis på skoledagene. "Vi har teori om formiddagen, men så kan vores hoveder heller ikke rumme mere. De tager hensyn, vi er kun mennesker, så, når vi efter formiddagens timer ikke kan koncentrere os mere, skal vi i stedet omsætte vores viden til praksis om eftermiddagen. Det fungerer meget godt, forklarer Maria om skoledagen. Maria fortæller, at de meget hurtigt i uddannelsen får mulighed for at bygge deres eget styringsanlæg. Pointen i uddannelsen er, at hun elektronisk skal styre, regulere og overvåge ofte meget stort og kompliceret produktionsudstyr. Det er jo ikke ligegyldigt om produktionen, eller produktionslinjen som det hedder i procesoperatørens sprog, er af hvedeboller eller skal ende som

rugbrød i supermarkederne. Er der fejl, som stopper maskinen og dermed produktion, skal de kunne finde fejlene og rette dem, så produktionen kommer i omdrejninger igen. "Jeg skal som procesoperatør sørge for at få det til at hænge sammen. Jeg skal indstille maskinen til, hvilken produktion der er tale om, sørge for at mekanikken kører som den skal og måske finjustere i forhold til de råvarer, der er tale om," fortæller Maria videre. "Jeg kan godt lide de gode og spændende udfordringer, man står i hver dag. Det er fedt, at det er et alsidigt arbejde, hvor der er masser af job, og selvfølgelig også at vi får en god løn. Jeg har ikke lyst til at uddanne mig til ledighed. Det er vigtigt for mig at kunne få et arbejde bagefter," slutter Maria snakken om hendes uddannelse. Få dage efter denne samtale skrev Maria kontrakt med sin læreplads om ansættelse, når hun er udlært. Armene var oppe i luften, da hun tilmed fik ansættelse i sin favoritafdeling på Kohberg, Bake off.

OBS!

le! o k s s g u r b d n a L sse på Dalum

Tag 10. kla

n dyrke , hvor du ka e ss a kl . 0 1 En aktiv est? skiner eller h a /m d e st rk væ

din interesse

Du kan bo på skolen.

for

dalumls.dk/10-klasse tlf. : 66 13 21 30 | mail: dalumls@dalumls.dk

3 tilbage til indhold

Kære elever i 9. og 10. klasse Snart skal I vælge ungdomsuddannelse, og jeg vil gerne give jer et par råd med på vejen. Råd 1: Tag det helt roligt Jeg ved, at det for nogen af jer føles som et svært og nervepirrende valg. Men husk på, at vi som samfund har brug for jer alle sammen, uanset hvilken uddannelse I tager. Samfundet er en stor myretue, hvor alle har sin funktion og sin hylde. Vi er dybt afhængige af hinanden og dybt afhængige af, at der er mennesker, der varetager hver eneste funktion. Ingen kan alt, men alle kan noget – og det “noget” har vi andre brug for, hvis vores samfund skal hænge sammen. Rigtigt mange går ikke den lige uddannelsesvej. Så lad os sige du efter sommer starter i gymnasiet, men du opdager, at du synes, at det er lige lovligt tørt og bogligt til dig. Måske har du altid elsket at lave mad. Det er altså helt i orden, hvis du vælger om, og i stedet tager en erhvervsuddannelse som kok. Eller omvendt. Det er bedre for både dig og samfundet, at du korrigerer kursen, så du laver noget, du brænder for. Det gælder for alle, både unge og voksne. Kursen kan altid lægges om – og vi har brug for jer alle sammen. Det fører mig til råd nummer 2. Råd 2: Vælg med hjertet Nogle vil sikkert sige, at I bør tage det fornuftige valg. Det udsagn giver bare ikke rigtig nogen mening i den her sammenhæng. Så længe I vælger at uddanne jer, lige meget til hvad, så har I taget det fornuftige valg. Uddannelse i sig selv er fornuftig. For dig selv og for vores samfund og fællesskab. Vælg derfor med hjertet. Har alle i din familie gået i gymnasiet, fra farmor til storebror,

er det ikke ensbetydende med, at du også skal vælge gymnasiet. Det er din uddannelse, det er derfor dit valg. Den eneste, der ved præcis, hvad der rører sig i dig, er dig selv. Hvis du elsker at arbejde med træ, bør du overveje, om du ikke skal uddanne dig til tømrer eller snedker, selv om farmor til storebror har gået i gymnasiet. Du skal vælge det, der giver dig glæde frem for det, som venner eller familie forventer af dig. Der er alt for mange af os, der går af de mest betrådte stier, selv om vi egentligt helst ville være gået på opdagelse. Et valg, som I træffer, fordi andre har taget det på jeres vegne, føles sjældent rigtigt. Lad lysten drive værket. Det, man kan lide at gøre, er ofte det, man bliver rigtig god til. Det fører mig så til mit sidste råd. Råd 3: Tal og lyt I må ikke forveksle “tag det helt roligt” med “bare slap af”. Det er et vigtigt valg, og vigtige valg bør hverken tages i blinde eller i hast. Så derfor bør I undersøge mulighederne. Tal og lyt. Besøg de forskellige uddannelsessteder. Snak med studievejledere, lærere, de elever, der allerede går på de forskellige uddannelser. Tøv ikke med at spørge om alt. Vi er ofte al for forsigtige med at spørge andre til råds, fordi vi frygter at være til besvær, men langt de fleste vil gerne være til gavn. Jo bedre din viden er om de forskellige muligheder, des nemmere er det at tage et kvalificeret valg. Og endelig: glæd jer kæmpe meget. Det er fantastisk, at I kan tage en uddannelse. Uddannelse gør jeres liv sjovere og rigere, og uddannelse er samtidigt jeres bidrag til at styrke vores samfund og fællesskab. Hvad skulle vi stille op uden dygtige sygeplejersker, elektrikere, stukkatører, mekanikere, industriteknikere? Hver eneste uddannelse er med til at bygge Danmark. Uddannelse fortryder I aldrig. Med kærlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil, Børne- og Undervisningsminister // Foto: Steen Brogaard

3 tilbage til indhold

Glæd dig til KG

STX, HF & IB TRE UDDANNELSER - ÉN SKOLE

Stærk faglighed, fantastisk fællesskab og internationale muligheder Tlf.: 76339600

kg@kolding-gym.dk

www.kolding-gym.dk

HTX VOXPOP

Svar fra Pernille og Marco, der går på HTX Lillebælt

Pernille Andersson, 18 år. HTX Lillebælt

Marco Staub, 16 år, HTX Lillebælt

Hvilken uddannelse og linje går du på? Jeg går på HTX Lillebælt, Science Fysik med matematik og fysik på A-niveau.

Hvilken uddannelse og linje går du på? HTX Lillebælt på linjen Science Fysik, hvor jeg har matematik og fysik på A-niveau.

Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg valgte HTX på grund af min interesse for biologi, men jeg fandt også ud af, at fysik var spændende, så jeg endte med at vælge fysik og matematik.

Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Altså, naturfagene fanger mig, og det er det vigtigste. Jeg ved ikke, hvad jeg vil bagefter, men jeg synes også, det var på dette, jeg havde de fleste muligheder for at vælge studie efterfølgende.

Hvad fylder meget på din uddannelse? Jeg interesserer mig for fagene. Jeg kan godt lide at få matematik, der udfordrer mig, og se hvad matematikken kan bruges til.. Hvad er særligt spændende? Det betyder meget for mig, at vi får lov til at bruge matematikken og fysikken i praksis, så det ikke bare er formler og regnestykker. Vi opdager nye fag og teknologi. Vi har også et fag, KomIT, hvor vi lærer at lave hjemmesider og redigere billeder. Det synes jeg er fedt. Er der noget, du er mindre glad for? Nogle gange er niveauet højere end jeg regnede med, men lærerne er gode til at hjælpe, så man sagtens kan nå at følge med alligevel. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Vi arbejder selvfølgelig også selvstændigt, men man skal være opmærksom på, at vi har meget gruppearbejde. Det skal man kunne lide, og det kan jeg godt. I gruppearbejdet får man flere synsvinkler og man får viden fra andre. 18

Hvad fylder meget på din uddannelse? At jeg er så glad for fagene, ellers ville jeg heller ikke have taget dem på A-niveau. Vi har dagligt forsøg. Vi lærer det teoretiske om formiddagen og laver forsøg om eftermiddagen. Hvad er særligt spændende? HTX er meget bogligt, men lærerne er gode til at hjælpe, og jeg kan godt lide den vekslen mellem teori og praksis, vi har på HTX. Vi har for eksempel i en faguge haft en tur til Grønnemosehuset ved Middelfart, hvor vi skulle foretage målinger af vandmiljø og dyrebestand og derefter lave en rapport. Det var spændende. Er der noget, du er mindre glad for? Jeg kan ikke lige komme på noget. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Man skal kunne lide naturfagene og, at der er meget boglig undervisning. Men kan man det, får man den hjælp, man har brug for.

3 tilbage til indhold

HTX VOXPOP Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Lektier er nok højst et par timer om dagen, men ofte når vi det hele i skolen. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg har dyrket gymnastik siden jeg var helt lille, så jeg vil gerne arbejde med mennesker og kroppen. Sport, gymnastik, måske læse medicin – jeg ved det ikke endnu – fysioterapeut, læge, efterskolelærer, vi får se. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Selvfølgelig turene. Og at vi har så gode lærere. De er gode til at forklare på en måde, så vi kan forstå det. Her kan man spørge alle om hjælp. Det er virkelig rart. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? Vi havde en spændende opgave i KomIT, hvor vi fik mulighed for også at være kreative, da vi skulle lave et albumcover til en sanger. Vi har arbejdet med at fikse problemer for zoologiske haver i forbindelse med Corona, og vi har arbejdet med at etablere en målfast 20 kvm. bæredygtig hytte og arbejdede med klimavenlig opvarmning, bæredygtig teknologi og bæredygtige materialer. Det var spændende opgaver.

Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Vi når det meste i skolen. Der er selvfølgelig forskel på dagene, men det er højest 2 timer dagligt. Lærerne er gode til at koordinere afleveringerne, så de ikke ligger på samme dage. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg vil, når jeg er færdig på HTX. Måske noget med astrofysik, ingeniør eller ved militæret. Jeg ved det ikke, men HTX åbner mange udveje for mig, så jeg har ikke travlt med at finde ud af det. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Turene ud af huset. Både for eksempel turen til Grønnemosehuset, men også Introturen, hvor vi lærte hinanden bedre at kende. HTX Lillebælt er et sted, hvor det er nemt at lære alle at kende på tværs af klasser og klassetrin. Alle taler med alle. Det er rigtig godt.

På Vejen Gymnasium og HF fokuserer vi på den enkeltes læring og trivsel, samtidig med at vi vægter fællesskab, elevindflydelse og internationalisering højt. Det betyder, at du på Vejen Gymnasium og HF vil opleve et gymnasieforløb med studieretninger og fagpakker, der matcher dine drømme, interesser og ambitioner. Du er sikret en hverdag med en undervisning af høj faglig kvalitet. På Vejen Gymnasium og HF har vi sørget for, at studieretninger og fagpakker er sammensat, så du kan få de fag og niveauer, der åbner dørene til netop din fremtid.

@vejengymnasium vejengymnasiumoghf www.vejengymnasium.dk vg@vejengymnasium.dk

3 tilbage til indhold

Flere volt i vognparken

Det er en investering i fremtiden, når erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding har købt en helt ny elbil samt masser af ekstra værktøj, for skolens mekanikerelever skal være klædt på til en branche, hvor elbiler vinder frem. Der ruller flere og flere elbiler ud på de danske landeveje, og derfor har erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding investeret i helt nyt udstyr. Ud over de to hybridbiler, som skolens mekanikerelever i forvejen havde til rådighed, holder der nu også en helt ny BMW i3-elbil i den store vognpark. Bilen skal blandt andet bruges til at undervise eleverne i sikkerhedshåndtering af eldrevne køretøjer. Lærlingene på uddannelsen til personvognsmekaniker – deriblandt Tobias Bjørnholdt og Kristian Korgaard – er da også meget tilfredse med bilindkøbet: ”Det er fremtiden inden for faget, og jeg overvejer da også selv at købe en elbil”, siger Kristian Korgaard, der er i lære hos DK Automobiler A/S i Vejle. Her har han planer om at fortsætte, når han er udlært personvognsmekaniker. Han overvejer også på et senere tidspunkt at bruge sin uddannelse som springbræt til at blive synsmand eller vindmølletekniker.

Mulighed for at ”lege”

Tobias Bjørnholdt er helt enig med Kristian Korgaard i, at fremtidens mekanikere vil komme til at arbejde endnu mere med elbiler: ”Bilen, som HANSENBERG har købt, kan bruges til rigtig meget, fordi den har så meget udstyr. Det giver os mulighed for at ”lege” med de systemer, vi får at se i de nye biler, så vi forstår deres opbygning”. Den 20-årige mekanikerelev ved, hvad han taler om, for han er i lære hos Bayern AutoGroup Kolding A/S – en læreplads, han målrettet er gået efter: ”Jeg søgte ud til BMW, fordi det er et af de bilmærker, der er længst fremme med elektriske systemer og 20

3 tilbage til indhold

førerassistancesystemer – og det er det, der interesserer mig mest”.

Høj standard i værkstedet

Tobias Bjørnholdts interesse for biler kommer ikke fra fremmede, for hans far har selv været mekaniker og er i dag selvstændig synsmand. Og selv om Tobias Bjørnholdt vurderer, at det kan være en fordel at have prøvet at rode med knallerter eller biler – som han selv har gjort – inden man starter på uddannelsen til mekaniker, er det bare med at kaste sig ud i faget, hvis interessen for biler er der, siger han: ”HANSENBERG har et godt værksted, hvor der altid er orden på tingene, og der er en høj standard, så der er rig mulighed for at få faget helt ind under huden på grundforløbet. Jeg har lært en masse, og jeg har haft nogle gode lærere, der har været rigtig gode til at tilpasse undervisningen den enkelte elev”. ”Når man er færdigudlært, er der mange muligheder – for eksempel kan man specialisere sig inden for et mærke eller søge mod synsbranchen”, tilføjer Tobias Bjørnholdt.

Penge til bil og bolig

Både han og Kristian Korgaard peger samtidig på, at de har fået løn under uddannelsen, og det har gjort, at de begge har egen bil og bolig. ”Det er rart, at man hurtigt kan komme ud i det voksne liv og stå selvstændigt. Samtidig kan jeg altid selv ordne min bil”, siger Tobias Bjørnholdt. For at kunne arbejde med elbiler kræves der noget helt særligt L-AUS-værktøj, som HANSENBERG også har foretaget en yderligere investering i. Der er også købt endnu flere testere af forskellige mærker for at give eleverne mulighed for at arbejde med den specifikke tester, som deres læreplads anvender.

Lige dele energi, dygtighed og pa

//Tekst: Peter Christensen

HHX gav en vigtig ballast i tilskud til den energi og passion for at opbygge en virksomhed, som tvillingerne Mathias og Frederik Hedelund har. Sammen har de skabt en succesrig virksomhed, Temply, som repræsenterer en ny og fremtidig måde at tænke vikarbureau på Mathias og Frederik har gået på innovationslinjen på HHX på handelsgymnasiet i Glamsbjerg, og tvillingerne fik meget med videre, som siden har haft stor betydning i deres arbejde med at etablere virksomheden Temply. "Vi har jo siden hen fået kandidathatte på også, men gymnasiet var der, hvor vi udviklede os allermest, både fagligt og personligt," siger Mathias. De nød godt af, at der var tid til hver enkelt elev, og der var overskud til at lave noget ud over studierne. Det var et positivt og energisk undervisningsmiljø med undervisere, der ville noget med deres elever, så Mathias og Frederik blev opfordret og hjulpet til at deltage i konkurrencer. "Der var rig mulighed for at løfte tingene fra teori til praksis og få det prøvet af. Det var en klar fordel ved HHX, og ikke mindst innovationslinjen, at det var en klar og tydelig vej vi havde valgt. Vi fik en grundlæggende forståelse og lærte meget om virksomhedsøkonomi, moms, årsregnskaber og årsrapporter," forklarer Frederik

Små initiativrige fyre

Jeg blev lidt forbavset, da det gik op for mig, hvor dyb trangen til at starte egen virksomheden og få den til at gro, er hos tvillingebrødrene fra Assens, Mathias og Fredrik Hedelund. De to brødre har, trods deres kun 25 år, en overraskende lang iværksætterhistorie bag sig. For at forstå deres drive er det en fin vinkel med et kort kig i bakspejlet. Deres historie som iværksættere begynder, da de er små. Brødrenes drive var en udfordring for deres mor, der aldrig helt kunne vide, om der nu var den iste i køleskabet, hun regnede med. Forklaringen var, at hendes sønner som små forsøgte at etablere en forretning med hendes iste. 22

"Det var noget af det bedste vi vidste, fortæller Mathias og Frederik, om det at stå ved deres bod foran den lokale Fakta, og til deres mors forbavselse råbe ud over pladsen: Kom og køb iste. Kom og køb iste. Efterfølgende blev deres mor hurtigt klar over, eller informeret om, at der nok ikke var mere iste i køleskabet, og hun skulle købe noget mere i Fakta. Salget af morens iste blev senere fulgt op af Hedelunds Hundeluftere, der var en forretning baseret på kontakt over internettet via Facebook. Da de to brødre studerede på handelsgymnasiet i Glamsbjerg, drev de et eventbureau og en natklub i Odense. For flertallet vil det nok være en mundfuld større end de kan bide over, men brødrenes drive og energi er utvivlsomt også større end de flestes.

Et anderledes vikarbureau

De meget store vikarbureauer holder fast i gammeldags og stramt styrede forretninger uden megen gennemsigtighed for kunderne. Det var det brødrene så, og det var gnisten til, at Mathias og Frederik startede et nyt og anderledes vikarbureau. "Vi havde grundlæggende to årsager til at starte virksomheden. Dels kunne vi se et hul i markedet for vikarbureauer, hvor de kæmpestore vikarbureauer ikke tilbyder megen gennemsigtighed, og dels en personlig interesse i digitale platforme og det at skabe relationer digitalt, som kommer gennem vores arbejde for forskellige digitale platforme, som vi tror meget på, forklarer Mathias og Frederik. Med de tanker og ideer i baghovedet stiftede og lancerede de i 2019 vikarbureauet Temply. Virksomheden er en digital platform for virksomheder og vikarer – for både arbejdsgivere og arbejdstagere

3 tilbage til indhold

assion baner vej Tælleren på virksomhedens hjemmeside, – temply.com – viser, at tvillingerne så rigtigt, og det giver sig udslag i den succes, de har haft i de nu mere end to år, virksomheden har eksisteret: dags dato, mens dette bliver skrevet, har Temply betjent og skabt kontakt mellem 428 virksomheder og 6191 vikarer. Siden lanceringen i 2019 har virksomheden omsat for mere end 20 millioner kroner og har aftaler med virksomheder som- A.P. Møller-Mærsk, GLS, Novozymes og Carlsberg.

Brødre og samarbejdspartnere

En ting er at kunne blive enige om en drøm, noget andet er det at arbejde tæt sammen om at få drømmen til at rejse sig fra tanke til virkelighed. "For mig har drømmen om at skabe noget selv, og se det få luft undervingerne, altid været vigtig. Vi vil skabe en forretning på, at vi kan gøre tingene på en bedre måde. Vi ejer jo virksomheden og bestemmer selv. Vi er cheferne på godt og ondt," siger Mathias. "Vi arbejder sammen for at udfordre status quo. Vi kan godt gøre tingene på en anden og bedre måde i

Læs om HHXudd anne lsen i DEL 2 • side 73, 76 •

fremtiden. Ofte er det mig, der kommer med ideerne, og Mathias der tjekker efter i sømmene, om det holder, inden vi bærer det videre, forklarer Frederik. Mennesket anno 2021 ønsker gennemsigtighed og Templys forretningsmodel, med den direkte kontakt mellem virksomhed og vikar, passer perfekt til den tid, vi lever i. Temply løfter også papirarbejde af forskellig art for virksomheder og vikarer. "Vi vil gerne gøre det så enkelt som muligt for begge parter, og derfor sørger vi for papirarbejdet - kontrakter, løn, timeregistrering og overenskomster – så forholdene for vikaren er som for de fastansatte, og virksomhed og vikar kan koncentrere sig om det vigtigste: at få vikaren i gang med arbejdet.

LÆS HF INTRO - og bliv klar til at tage en hf Liniefag:

• Gastronomi - bliv kok i din egen restaurant • Bage/konditor - åben dit eget konditori • Musiker - med bandet på turné • Esport - talentudvikling • Mode & Design - design dit eget tøj

Kurset kan også følges online

START - EN BLØD

PÅ HF

Kom videre med din uddannelse på en tryg måde

• For alle over 18 år • Deltag i klassen - eller virtuelt • Et mix af fag på 10. kl. og hf-niveau • Mulighed for SU • Læs mere på vucfyn.dk/hfintro

Et forry g

end

e år - Ring o g rundvis få en ning

EFTERSKOLEN FOR GASTRONOMI, MUSIK & DESIGN Tlf. 75 85 80 12 · Højskolevej 9 · 7100 Vejle info@skolenfor.dk · www.skolenfor.dk

Start når det passer dig

Tilmeld dig nu: Ring 6265 6690 HF & VUC FYN Middelfart - middelfart@vucfyn.dk

3 tilbage til indhold

FRA FRITIDSKLUBBEN TIL NOVO NORDISK ”Det er ok at gøre noget andet, end det alle andre forventer af en. Det er egentlig det, jeg godt vil fortælle,” fastslår Mia Schmidt. ”Jeg har ikke valgt den snorlige eller mest normale vej, men det er jo gået godt alligevel.” Folkeskolen er ikke det Mia tænker tilbage på med allerstørste glæde. Hun kedede sig og en gymnasial uddannelse lå ikke lige i kortene, da 10. klasse var afsluttet. Skolen blev skiftet ud med en arbejdsdag som pædagog- og en sideløbende akademiuddannelse i ungdomspædagogik – og så en dag skulle, der pludselig ske noget nyt.

Fra pædagog til koordinator i en af Danmarks allerstørste virksomheder. Ikke det mest logiske skridt, men Mia Schmidt har aldrig fortrudt, at hun skiftede madkasser og fritidsordning ud med de bonede gulve hos Novo Nordisk. Faktisk har hun opdaget, at de pædagogiske kompetencer giver endnu mere mening end før.

”Jeg ville noget andet, så jeg endte med at tage nogle fag på U/NORD på EUX Business administration,” fortæller Mia. ”Da jeg så skulle i praktik blev det her i Novo Nordisk. Lidt pudsigt for da jeg startede på EUX sagde vores vejleder, at vi godt kunne glemme alt om praktikplads på Novo. Det søger alle. Her på Novo kører eleverne i nogle rotationer og på det tidspunkt, hvor jeg blev ansat, havde de en person, der var stoppet midt i det hele. Da jeg havde merit passede jeg lige ind i det forløb de søgte til, så jeg endte med at få jobbet.”

Jeg tænkte: ’shit’

Mia kunne næsten ikke selv tro det, da hun første gang trådte ind ad døren. Planen havde aldrig været et job i det private erhvervsliv. Hun så mere sig selv på en kommunal eller offentlig arbejdsplads. Men i dag ser hun sig ikke tilbage. ”Jeg tænkte faktisk: shit! Det var slet ikke det jeg havde forestillet mig, at jeg skulle,” griner Mia, når hun tænker tilbage på de første dage. Og husker os på, at det er vigtigt ikke at give op, hvis starten er lidt hård. ”I starten synes jeg også det var svært at falde til, men da jeg kom i gang med anden rotation var jeg helt sikker på, at det var her jeg ville arbejde. Man er nødt til at holde lidt ud og jeg tror det har givet mig en fordel at være lidt ældre. Nu er det ekstremt fleksibelt og jeg kan selv organisere min tid,” uddyber den 31-årige koordinator.

En spøjs vej til glæde

Efter endt praktiktid, hvor Mia kom rundt i forskellige funktioner og afdelinger blev hun fastansat som koordinator – en slags udvidet sekretærrolle, hvor opgaverne kan være utroligt varierede – og det var her hun for alvor så sine pædagogiske evner og erfaring komme til sin ret. Ikke alene løser hun forskellige administrative opgaver for 3 forskellige teams, hun er også blevet den, der sørger for, at alle har det godt. ”Omstillingen fra pædagog til Danmarks største virksomhed er sket gradvist. Faktisk kan jeg bruge meget af det jeg lærte som pædagog i det her job. Mange ledere har så travlt, at de ikke har tid til deres teams, så der kan jeg også bruge min baggrund. Jeg fungerer næsten som en go-to person, når der er brug for lidt snak,” forklarer Mia. Så selvom Mia tog springet væk fra sin oprindelige baggrund og i en helt anden retning, end hun selv troede, er hun i dag overbevist om, at det er den lidt spøjse vej, der har gjort hende glad.

3 tilbage til indhold

HF 25

Læs om lage r- og logis tikudd anne lsen i DEL 2 • side 62 •

Jeg ser straks kaos og finder vejen ud af det Mads Thiel Winkler Hansen er under uddannelse til lager og logistikmedarbejder på EUC Lillebælt, som er landets største udbyder af uddannelser inden for transport og logistik. Jeg, der skriver denne artikel, har en tilståelse: mit drengeværelse lignede en slagmark, hvor nogen havde lukket døren og smidt en håndgranat. For så igen at åbne døren ind til det absolutte kaos. Nogle ting forsvandt ganske vist ikke helt, men de kunne sagtens være helt væk i ugevis. Mads måde at anskue sin nære verden på har altid været helt omvendt: Der skal være orden i sagerne. Ting og sager skal ligge i system, så man kan finde dem igen. - Jeg har valgt uddannelse efter interesse, kan man sige. Fra jeg var meget lille, har jeg været meget systematisk og haft det sådan, at der skal være orden i sagerne. Der skulle være orden på mit værelse, på hylderne, så jeg kunne finde sagerne igen. Der var ikke noget rod. Der var logistik i tingene, siger Mads med et lille grin. - Så på en måde har jeg jo valgt et fag, hvor jeg har naturlige kompetencer i forvejen. Jeg er færdig til november i år, så har jeg været i gang med uddannelsen i 5 år, 26

inklusiv den EGU jeg tog inden jeg startede på transport og logistik, fortæller Mads, som er 23 år. Lad os blot konstatere, at det er i alles interesse, at det er en type som Mads, og ikke en type som undertegnede, der tager en uddannelse som lager og logostikmedarbejder, der skal holde orden og system på et stort lager.

Transportuddannelser på EUC Lillebælt

Har man store maskiner og køretøjer i blodet, har man en rolig hånd på rattet eller er man udstyret med et stort overblik og sans for systematik, så er EUC Lillebælt en rigtig interessant skole. Skolen har et væld af uddannelser på området for transport og logistik og er da også landets største udbyder af netop de uddannelser. Lageroperatør, godschauffør, tankbilchauffør, kranfører, lufthavnsoperatør, togklargøring, disponent for kørsel og lager. Det er alt sammen en del af de samlede lager og transportuddannelser på EUC Lillebælt. Uddannelsernes længde afhænger af, hvilken uddannelse, 3 tilbage til indhold

der er tale om, og hvad ens baggrund er. Det vil være nemmest at kontakte skolen og få en snak med en vejleder. Om sin uddannelse siger Mads: - Vi lærer jo at håndtere godset og finde ud af, hvordan vi får det pakket bedst. Men det omhandler selvfølgelig også sikkerhed. Hvordan løfter vi de store tunge ting korrekt, så der ikke er en truck, der vælter. Og så er der det personlige om, hvordan man er og arbejder på et lager. Det kan jo ikke nytte noget, at man ræser rundt som en brækket arm og er til fare for liv og lemmer for alle andre på lageret, understreger Mads. - Vi får god støtte på skolen, hvis vi har brug for det. Jeg er ordblind og lidt talblind, så jeg har fået en IT-rygsæk, og det har hjulpet mig meget. Det er også muligt at få en mentor til at hjælpe sig, og vi kan få hjælp til oplæsning, når der er en prøve, hvis vi har brug for det, forklarer Mads. Han understreger, at der generelt er stor hjælpsomhed fra alle ansatte på skolen, lærere, vejledere og

personale i administrationen. Tonen på skolen er i det hele taget præget af hjælpsomhed og respekt for hinanden. - Fik jeg nævnt, at der er løn under uddannelsen. Det er der altså, og det er også en rar ting.

Registrerer kaos og får orden på det

Mads fortsætter sin fortælling om at have blik for orden på værelset, kontoret og på lageret. - Jeg ser straks kaos, når jeg kommer ind på et lager, og begynder hurtigt at tænke over, hvordan man kan optimere og strukturere det, forklarer Mads. - Kommer jeg ind på et sådant lager med kaos, tænker jeg, fedt, så er der da en god opgave. Det tager mig sjældent lang tid at få styr på det og få det optimale ud af lageret. Uddannelsen er en vekselvirkning mellem skoleforløb på typisk 4-5 uger ad gangen og derefter 3-5 måneder i praktisk arbejde på læ-

repladsen, fortæller Mads. Han har sin læreplads hos virksomheden Fiberline i Middelfart, hvor han holder af at tumle med de store trucks og de store elementer. Jo større godset er, og jo større lageret er, jo større er også udfordringen i arbejdet.

fordomme, så skal de prøve at se det hele på en ny måde. De skal prøve tingene af, for eksempel en transport- og lageruddannelse eller en helt anden uddannelse, for at finde ud af, hvad det er og, hvad de helst vil. Det vil de blive gladest for bagefter.

- Jeg håber på, at der er et job til mig, når jeg er færdig med uddannelsen. Nej, jeg regner med, at der er et job til mig bagefter. På sigt vil jeg meget gerne ind at arbejde på et af de store centrallagre, hvor udfordringerne er rigtig store, siger Mads, der har dette budskab til unge, der endnu ikke har besluttet, hvad de vil i fremtiden: - I stedet for at lade sig styre af andres mening eller af

Ta´på Femmøller Efterskole Styling

Kunst & Tegning

Esport

Teater

Klimakæmper

Musik/E-Musik

Molsvej 137 · 8400 Ebeltoft · Tlf: 8636 2400 · www.femmoeller.dk 3 tilbage til indhold

STX VOXPOP

Svar fra Ida Højsager, der går på STX på Munkensdam Gymnasium

1. Navn og alder? Ida Højsager, 18 år gammel. 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Jeg går i 3.g på stx, det almene gymnasium, på Munkensdam Gymnasium og har valgt en studieretning med Biologi A - Kemi B. 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Fordi stx er en uddannelse med en bred vifte af fag inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora. Det var vigtigt for mig, at uddannelsen gav mig et bredt adgangsgrundlag til de videregående uddannelser. Jeg ser det som en fordel, at jeg gennem mine valg af valgfag og studieretning selv er med til at forme min egen uddannelsesvej efter mine personlige interesser. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det forventes naturligvis, at man laver en del skriftlige afleveringer i løbet af skoletiden, og der bruges tid på forberedelse i forbindelse med lektier. Herudover fylder det sociale aspekt også en del, fordi gymnasiet tilbyder diverse fællesarrangementer, lektiecaféer og lignende, hvor man er sammen på kryds og tværs af klasser og årgange. 5. Hvad er særligt spændende? Vi har nogle yderst passionerede lærere, der virkelig brænder for deres fagområde. Desuden er gymnasiet ikke kun et sted, hvor man er, når der er undervisning i klasselokalet. Det er også et sted, hvor man kan dyrke sine interesser, få nye venner og udfolde sit potentiale og opdage nye sider af sig selv. Man kan på den måde også bruge en stx til at udvikle sig som menneske og forhåbentlig komme tættere på, hvad man vil i fremtiden. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Hvis jeg skal nævne noget, som jeg er mindre glad for, så er det karakterskalaen, men den er jo ens for alle uddannelser. Det er bekymrende, at den nuværende karakterskala har så stort fokus på at undgå fejl. Jeg mener, at det er vigtigt, at man bruger tiden på sin uddannelse til at begå fejl og lære af dem. 28

3 tilbage til indhold

7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Man skal overveje med sig selv, om man har mod på at læse i flere år, fordi en stx jo lægger op til, at man læser videre på en videregående uddannelse. Det gør den blandt andet, fordi man får en smagsprøve indenfor mange forskellige fagområder, men uden at man bliver ‘ekspert’. Det er mest af alt en uddannelse, som åbner mange døre, så jeg tror, det er vigtigt, at der lægges vægt på, at det er helt okay, hvis man ikke har en plan for, hvad man vil de næste mange år af sit liv. Man skal dog være forberedt på, at stx er en boglig uddannelse, og derfor er der en del røv-til-sæde undervisning i klasselokalet. Så man bør tænke over, hvor man har sine forcer – altså om man er stærk bogligt eller man er mere praktisk anlagt. 8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Undervisningen er som regel klasseundervisning, men der er også gruppe- og projektarbejde, hvor der arbejdes selvstændigt med større opgaver. Gennem valg af valgfag har man mulighed for selv at udforme sin uddannelse, og på den måde kan man også selv være med til at præge, i hvor høj grad undervisningen skal foregå i et klasselokale, i idrætshallen eller i et billedkunstlokale. 9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Det er meget individuelt. Det afhænger i høj grad af, hvordan ens studieteknik er, og hvilke ambitioner man har med sin uddannelse. I forbindelse med afleveringer afsætter lærerne et antal elevtimer, som er den tid, det forventes, at man bruger på opgaven. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg skal formentlig bruge min stx til at læse medicin på Aarhus universitet. 11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Studieturen i 2.g, som gik til Lissabon, har været højdepunktet, fordi det sociale aspekt var i højsædet. Og det er klart oplevelser som disse, jeg vil se tilbage på om mange år. 12. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? Jeg synes, at studieretningsprojektet (SRP) er en spændende opgave, fordi det er en teoretisk behandling af et fagligt problem indenfor et selvvalgt fagområde. Man har derfor rig mulighed for at forme opgaven og vinkle den, som man finder mest interessant.

LAD OS FINDE DEN RETTE UDDANNELSE TIL DIG

Jeg er Uddannelsesofficer. Jeg er en chatbot, og min opgave er at hjælpe dig med at finde de mest relevante uddannelser for dig i Forsvaret. Hvis du fortæller mig lidt om dig selv, vil jeg give dig et indblik i de uddannelser, der matcher dig bedst.

OK, lad os komme i gang!

UDDANNELSESOFFICEREN.DK

FORELSKET I VERDEN – OG HINANDEN

//Christina Qvistgaard

Med verden som legeplads! Det kunne nemt være titlen på manuskriptet for kæresteparret Frida og Jaschas fremtid. De drømmer om at kunne boltre sig både professionelt og personligt i en verden, hvor international forståelse og samarbejde sætter dagsordenen engelsk, har altid været bevidst om, at det internationale trak mere i ham, end han kunne ignorere. ”Jeg vil ud. Det har jeg altid vidst. Sprogligt er jeg mere komfortabel med engelsk og så tiltrak det mig, at jeg selv kan vælge mine fag. Jeg kan se, hvad jeg skal bruge dem til,” fastslår 18-årige Jascha.

Drømmen om international uddannelse, dannelse og karriere har ført Frida Frederikke Thomsen og Jascha Laurits Maximillian Schäfer sammen. Både geografisk og som par. Med en IB diplom uddannelse i tasken og hinanden i hånden, håber de at kunne fortsætte deres videregående uddannelse i Italien. Men først står den på sabbatår. For en IB uddannelse er ikke noget man kommer sovende til. ”IB eller International Baccalaureate er en international uddannelse som er brugt over hele verden og med rigtig mange muligheder. Den er meget anerkendt. Den har meget frihed forstået på den måde, at man selv vælger sine fag ud fra 5 hovedgrupper, så man får en bred uddannelse. Det er et fagligt meget højt niveau og man skal hele vejen rundt, så man både har matematiske og humanistiske fag,” forklarer 19-årige Frida, som har valgt IB, fordi hun aldrig har været i tvivl om, at international uddannelse og fremtid var en del af hendes overordnede plan. Også Jascha som er tysk statsborger, men flydende på både dansk og 30

Sammen midt i verden

De to elever er begge glade for at have fundet hinanden så tidligt. De er ikke i tvivl om, at de hører sammen ”Vi har helt klart det internationale til fælles. Det er et meget krævende og højt akademisk niveau, og det har været rart at have en man kan støtte sig opad og få ideer sammen med. En sparringspartner på alle måder. Vi passer godt sammen, fordi vi begge brænder for det akademiske og for det internationale, og vi har de samme håb og drømme for fremtiden,” fastslår parret. Når sabbatåret, der bla. byder på en cykeltur op gennem Finland – og måske en tur til New Zealand – er bag dem, planlægger de to at slå sig ned i det nordlige Italien, hvor den videre uddannelse byder på medicinstudier for Frida og biokemi for Jascha. Både som par, som unge og som internationale verdensborgere er de begge klare over, at de har et ansvar. Et ansvar for, at verden måske en dag bliver et bedre sted. Og netop det kan den internationale uddannelse og dannelse hjælpe med, forklarer de. 3 tilbage til indhold

”Vi vil godt være med til at stoppe den nationalistiske tankegang og tunnel vision fra at blive alt for udbredt. Det er vigtigt med international uddannelse og dannelse. Der er meget snak om globalisering – og det her er en god måde at lære sammen på. Vi får mere sympati og empati for hinanden. Og så er det et sjovt miljø at være sammen med andre i. Man møder en masse med en anden baggrund. Det er så nemt at leve i sin egen boble og være meget fokuseret på det danske. Det internationale er en god måde at udfordre sig selv på og blive mere vant til, at alt ikke kan foregå fra ens eget perspektiv,” uddyber de og sender stafetten videre: ”Vi vil anbefal andre at læse IB. Man lærer meget fagligt og man lærer meget om sig selv. Også fordi et vist antal timer skal bruges på andet end at læse. Det kan fx være frivilligt arbejde for en lokal organisation. Det er også en del af det med at blive et dannet menneske. At man får åbnet sit sind og sine øjne.

FAKTA – IN TERNATION AL BACCALAUR EATE (IB)

IB er en inte rnational stud entereksam der nyder st en, or internatio nal anerken delse og give r adgang til de store univ siteter i udla erndet. I Danm ark anerken den på linje de s med en almin delig dansk studentereks amen. Unde rvisningen foregår på en gelsk. På verdensp lan er der ov er 2.000 IBskoler fordel t på 129 lande med et samlet elevtal på ca. 500.000. Hver enkelt skole skal go dkendes af de n interna tionale IB-o rganisation. Uddannelse opbygning og ns faglige krav er internatio nalt fastlagt , og der er et tæt samarbe de mellem de jforskellige IB -skoler. Kilde: koldin

g-gym.dk

Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 6. Julivej 67 · 7000 Fredericia · Tlf. 79 211 200 · www.sosufvh.dk Vestre Engvej 46A · 7100 Vejle · Tlf. 79 211 200 · www.sosufvh.dk Konrad Jensensgade 24 · 8700 Horsens · Tlf. 79 211 200 · www.sosufvh.dk Tvedvej 7 · 6000 Kolding · Tlf. 79 211 200 · www.sosufvh.dk

FAGLIGHED GØR EN FORSKEL

PÆDAGOGISK ASSISTENT

En karriere indenfor sundhed og omsorg betyder; 1. Du får en uddannelse, der veksler mellem teori og praktik. 2. Du er næsten sikret en praktikplads. 3. Du får løn under uddannelsen. 4. Du kan komme i praktik i udlandet. 5. Du arbejder med den nyeste teknologi – blandt andet dukker, der har puls og kan tale. 6. Du får adgang til flere videregående uddannelser. Som socialog sundhedsassistent kan du eksempelvis læse videre til sygeplejerske eller socialrådgiver, og som pædagogisk assistent kan du læse videre til pædagog.

Uddannelsen til pædagogisk assistent består af skoleundervisning og praktik inden for kommunale, regionale eller private tilbud til børn og unge samt voksne med særlige behov for pædagogisk støtte eller hjælp. Du skal ikke selv finde praktikpladsen men bliver fra starten af din uddannelse ansat i en kommune eller region og får under hele uddannelsen elevløn. Du har mulighed for at tage en del af din praktik i udlandet Efter uddannelsen kan du søge job som pædagogisk assistent i vuggestuer, børnehaver, SFO eller i bo- og dagtilbud for unge og voksne med særlige behov. Du kan også søge ind på en række videregående uddannelser blandt andet pædagog og socialrådgiver.

GRUNDFORLØBENE

EUX VELFÆRD

Grundforløb 1 er for dig, der kommer fra 9. eller 10. klasse. Når du er fyldt 18 år, kan du søge SU (Statens Uddannelsesstøtte). Efter grundforløb 1 kan du søge ind på grundforløb 2 socialog sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent eller pædagogisk assistent. Begge grundforløb tager 20 uger.

Du kan tage din uddannelse som en EUX Velfærd. Så tager du en studentereksamen og erhvervsuddannelse på én gang. Det kvalificerer dig til at arbejde lige efter uddannelsen, eller giver dig muligheden for at tage en videregående uddannelse på helt samme vilkår som en gymnersiel uddannelse.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER

FLERE OPLYSNINGER

Uddannelsen til socialog sundhedshjælper består af skoleundervisning og praktik i hjemmeplejen og på plejecentre. Du skal ikke selv finde praktikpladsen, men bliver ansat i en kommune og får elevløn under hele uddannelsen. Når du er færdig kan du søge job som socialog sundhedshjælper, eller du kan søge ind på uddannelsen til socialog sundhedsassistent.

Du kan kontakte skolens uddannelsesvejledere og finde flere oplysninger om uddannelserne på skolens hjemmeside www.sosufvh.dk. Du er også velkommen til at kontakte os på 79 211 200 og aftale et besøg.

SKOLEN UDBYDER FØLGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT. Uddannelsen til socialog sundhedsassistent består af skoleundervisning og praktik fordelt på sygehuse, psykiatriske afdelinger/institutioner og hjemmeplejen/plejecentre. Under uddannelsen vil du få erfaring med at arbejde med alle aldersgrupper af borgere, der har brug for din omsorg og faglighed. Når du er færdiguddannet, er der mange jobmuligheder – f.eks på hospital, værested, bosted, plejecenter m.m. Du skal ikke selv finde praktikpladsen, men bliver fra starten af din uddannelse ansat i en kommune, region eller hos en privat arbejdsgiver og får elevløn under hele uddannelsen. Du har mulighed for at tage en del af din praktik i udlandet. Efter uddannelsen kan du søge job som socialog sundhedsassistent, eller søge ind på en lang række mellemlange uddannelser som sygeplejerske, socialrådgiver og pædagog.

Grundforløb 1 Grundforløb 2 Hoveduddannelser • Social- og sundhedshjælper • Social- og sundhedsassistent • Pædagogisk assistent EUX VELFÆRD

Læs om FGU -linj erne i DEL 2 • side 48-4 9 •

FGU skubbede mig i den rigtige retning Simon Sørensen er 17 år og i gang med uddannelsen som tømrer på EUC. Havde du spurgt ham for bare et år siden, ville han ikke vide, at det var vejen for ham. Et forløb på FGU og et kombinationsforløb på EUC gjorde det endelige udslag. //Tekst og foto: Peter Christensen Simon går mig i møde på pladsen foran FGU Trekanten. Kasketten kækt på hovedet og han er i et højt humør af den slags, der kendetegner en ung med troen på sin fremtid: Er vi friske i dag, siger han. For et lille års tid siden var det ikke højt humør og tro på fremtiden, der blinkede øverst på displayet hos Simon. Problemer prægede hans skolegang, og Simon var ikke just optimist på egne vegne. "Jeg har altid haft problemer i skolen. Jeg synes ikke, de tog mig alvorligt og hjalp mig. I stedet fik jeg ofte at vide, at jeg aldrig ville blive til noget," siger Simon. En udmelding af den type, og en deraf følgende følelse af at blive set på som dum, kan få luften og energien til at sive ud af enhver. Sådan var det også for Simon. Det betød, at frem for at blive holdt fast gennem interesse, anerkendelse og omsorg, blev det meget lettere for ham at smutte fra den ubehagelige virkelighed, han oplevede.

Hvad nu lille du

I august 2020 var det slut efter 9. klasse, og Simon skulle finde ud af, hvad han så skulle. En mulighed for ham var at fortsætte i 10. klasse, men det ønskede han ikke at kaste sig ud i. 32

3 tilbage til indhold

"Jeg kunne ikke fortsætte med at gå i skole på samme måde. Jeg havde brug for at prøve noget nyt og andet," fortæller han. Dette nye og andet blev den forberedende grunduddannelse (FGU). Simon startede på FGU Trekanten i Fredericia, hvor han blev en del af træværkstedet. Her følte han sig set og forstået fra starten. "Siden jeg har været helt lille, har jeg gerne villet være tømrer, som min onkel, så det var selvfølgelig det værksted, jeg valgte. Jeg synes, de tager bedre hånd om mig her. De ser, hvem jeg er, hvad jeg kan, og

FAKTA OM F

hvad jeg har brug for." Som en del af Simons forløb på FGU kom han i kombinationsforløb på EUC Lillebælt for at få indblik i uddannelsen som tømrer. Her var meldingen helt klar fra underviserne: Du skal da vælge at starte her som tømrer. Her er en tilmelding, tænk over det. Simon havde ikke brug for megen tænketid, og nu er vejen klar. Han går på EUC og skal efter sommerferien på hovedforløbet som tømrer.

Ubeskrevne blade

Finn Jensen er underviser på FGU Trekantens Træværksted i Fredericia.

Den forbered ende grundu ddannelse (F startede i au GU) er en rela gust 2019. tivt ny udda nnelse, der Uddannelse n er for unge mellem 15 og tage skridtet 25 år, der har videre mod en brug for at bl erhvervsudd eller et job. ive klar til at annelse, en gy mnasial udda nnelse FGU har tre forskellige ud dannelsesspo r: - Almen grun duddannelse (AGU) - Produktion sgrunduddan nelse (PGU) - Erhvervsg runduddann else (EGU) På FGU Trek anten bliver man en del af spændende et læringsfæ undervisnin llesskab, hvo g med masser lære med hæ r der er af praksis, så m nderne og m an både kom ed hovedet. Her fagligt, social mer til at har man mul t og personli ighed for at gt i et stærk ud vikle dig t un gemiljø. FGU Trekante n har fem sk oler fordelt m fart Kommun ellem Freder e, Billund Kom icia Kommun mune og Vej e, Middelle Kommune.

"Eleverne er ubeskrevne blade for os, når de kommer her. Forstået på den måde, at vi starter fra bunden med at finde ud, hvem eleverne er, og hvad de har brug for. Vi forsøger at finde deres potentiale og en retning for at få opbygget deres selvtillid," siger Finn Jensen. "Til første samtale finder vi ud af, hvad vi skal træne. Rent fagligt er det ret hurtigt, men med de personlige og sociale kompetencer tager det lidt mere tid at afdække deres behov."

på værkstedet, så lærer eleverne bedst. Vi kan bruge begejstringen for faget i de boglige fag, og eleverne har også mulighed for at brillere på værkstedet og få opbygget troen på, at de godt kan," fortæller Finn Jensen videre. Eleverne får også undervisning i PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervstræning). De bliver forberedt på at skulle videre i livet. "Mange af eleverne har jo modstand mod traditionel skolegang, de har dårlige erfaringer, og der er vi helt anderledes. Det er godt for de elever."

FGU er, med Finn Jensens ord, gode til at være autentiske. FGU er også gode til at arbejde sammen på tværs, så der er en sammenhæng mellem faglig undervisning på værkstedet og undervisningen i dansk og matematik, som er en anden og vigtig del af forløbet på FGU.

Fordel at have været på FGU

"Her laver vi ikke udregninger for udregningernes skyld, eller læser og skriver uden sammenhæng. Vi tager udgangspunkt i opgaver

"Vi bruger værkstedet, og der er jeg meget mere på hjemmebane. Vi tegner og udregner opgaver og laver det i værkstedet. Det bliver me-

Simon kan kun bekræfte, at undervisningen i dansk og matematik er anderledes og passer meget bedre til ham.

get mere konkret og meget sjovere," fortæller han om undervisningen og produkter som træbiler, knagerækker og en kæmpe bølgebænk, som han har været med til at løse og producere. Simon har ADHD, epilepsi og var stærkt ordblind. På den måde har han haft noget at slås mod i løbet af sin skolegang. "Jeg har haft meget svært ved at læse og skrive på grund af ordblindhed. Men jeg har fået hjælp her. Og i dag kan jeg skrive og svare på mine mail og sms’er." Simon har fået fuldt udbytte af sit ophold på FGU. Han ser det som en fordel, at han har snuset godt og grundigt til faget, inden han søgte om optagelse på EUC. "FGU fik mig skubbet i den rigtige retning. Jeg fik muligheden for at mærke faget, inden jeg skulle beslutte mig, og jeg vidste noget om, hvad jeg gik ind til, inden jeg startede på EUC," slutter Simon.

Gør som Anna, Josephine, Peter, Sofie, Mads og alle de andre

TAG PÅ DIT LIVS UDDANNELSESRE JSE Er du mellem 15 og 18 år, kan du komme på dit livs rejse, som starter med, at du tager beslutningen om at tage af sted. Opdag og oplev en ny kultur og kom hjem igen med bagagen fyldt med oplevelser og internationale venner.

ko nta k t

Europa

USA

Canada Argentina

70 27 30 11 info@myeducation.dk myeducation.dk

Australien New Zealand ... og flere

100% dansk organisation

3 tilbage til indhold

STX ASF

Q-KLASSEN GIVER OLIVER RO Oliver Wriedt ville egentlig være startet på en almindelige stx, selv om han har Aspergers Syndrom, og derfor let bliver distraheret. Han vidste, det ville blive hårdt, og der var en risiko for, at han ville knække sammen af stress over de mange opgaver, og alle de mange indtryk, der ville stjæle hans fokus i løbet af en skoledag.

”Folk er her mest for at gå i skole, men klassen fungerer rigtig godt. Man hænger ud med dem, man har det godt sammen med, og vi har en god kemi i klassen. Det betyder meget for mig,” siger han.

Men til Orienteringsaften på Næstved Gymnasium og HF hørte han om gymnasiets særlige Q-klasser, som er for elever med autisme, og det gik op for Oliver, at han her ville kunne få den støtte og ro, han havde brug for til at komme godt igennem gymnasiet.

Faste strukturer

”I Q-klassen får vi hjælp til at forstå opgaverne. Vi skal selvfølgelig selv strukturere og skrive dem, men vi har tilknyttet nogle tutorer, der lige er blevet færdige med gymnasiet, og som vi kan spørge til råds. Vi har også en mentor, som sikrer at vi trives,” forklarer han.

Oliver synes også, det er rart, at alle i klassen står med de samme udfordringer, for det betyder, at de er bedre til at forstå hinanden og vise de nødvendige hensyn. ”Det giver en form for lettelse til at være sig selv,” smiler Oliver

Selv om Næstved Gymnasium og HF er et af landets allerstørste gymnasier, så er det indrettet, så autismeeleverne har mulighed for at finde ro til at koncentrere sig. Dels holder de til i en særlig fløj af gymnasiet, så de selv kan justere, hvor meget de har lyst til at deltage i de fællesaktiviteter, der foregår på skolen, og dels er de højst 12 elever i hver klasse. Der er tænkt meget over at skabe så faste strukturer som muligt for eleverne i autisme-klassen. Klassen har det samme lokale i alle tre år, og eleverne har faste pladser med mulighed for afskærmning. Desuden noterer Charlotte Madsen i forbindelse med visitationssamtalerne, om der er særlige forhold, der stresser den enkelte elev. ”Vi har fx en elev med højdeskræk, og da Q-fløjen ligger på 1. sal, skal hun selvfølgelig ikke sidde ved et vindue. Andre elever er sensitive over for støj, eller lugte, og nogle har andre diagnoser som fx angst, fordi deres autisme først er blevet opdaget sent i deres skoleforløb, forklarer Charlotte Madsen og tilføjer: ”Eleverne er meget forskellige, men vi tager hensyn til den enkelte, fordi det kan stresse helt utrolig meget, hvis man ikke gør.”

Man skal visiteres til Næstved Gymnasiums autismeklasse. Det foregår på baggrund af en skriftlig ansøgning via Optagelse.dk og en visitationssamtale med en autismekonsulent og Charlotte Madsen, der er gymnasiets autismeklasse-koordinator. "For at komme i betragtning til en plads, skal man være erklæret uddannelsesparat på det faglige niveau og ikke-uddannelsesparat på det sociale og personlige niveau," fastslår Charlotte Madsen.

Der findes ASF-klasser flere steder i landet

Oliver lægger ikke skjul på, at mange af hans klassekammerater lægger mere vægt på det faglige end på det sociale, selv om de indimellem har holdt nogle private fester og sammenkomster i klassen.

Alle lærere, der underviser i autismeklasserne, har gennemgået et internt kursus med en psykolog fra Autismecenter Storstrøm, så de ved, hvordan de skal hjælpe eleverne med de udfordringer, de står med. Og så har eleverne i Q-klasserne adgang til et Stillerum, hyggeligt indrettet med hængekøje og sækkestole, som de har mulighed for at trække sig tilbage til, hvis de føler sig stressede eller bare vil sidde og arbejde i fred med en opgave. Derudover har de et Grupperum, hvor de kan gå ind og lave gruppearbejde i timerne samt hænge ud i frikvartererne på tværs af årgangene.

Lidt mindre valgfrihed

De første to år i gymnasiet har eleverne i Q-klasserne kun timer sammen med deres egen klasse, mens de i 3. g. har valghold med skolens øvrige stx-klasser.

3 tilbage til indhold

TIL AT GENNEMFØRE STX Det medfører nogle begrænsninger på elevernes valgfrihed i forhold til en almindelig stx. Fx skal alle eleverne i Q-klasserne have haft tysk i grundskolen, for alle autismeklasser har tysk som fortsættersprog. Det er nødvendigt for at give eleverne mulighed for at kunne opgradere et valgfrit fag til A-niveau, når de når til 3. g. ”Fordi der kun er 12 elever pr. klasse, er de også alle nødt til at følge den samme studieretning. Gymnasiet har valgt studieretningen biologi A-kemi B, fordi vi så hverken tvinger nogen til en ”hardcore” sproglig retning med tre sprog eller til en lige så voldsom naturvidenskabelig retning med matematik A”, forklarer Charlotte Madsen.

Men den lille begrænsning i valgfrihed slår ham ikke ud: ”Gymnasiet er en måde at komme videre i livet på. Det er vigtigt og brugbart. Stx giver utroligt mange muligheder for at læse videre, og så har man tre år til at tænke over, hvad det er, man vil,” siger han med et smil.

"I øvrigt fylder studieretningsfagene ikke så meget. Stx er en almendannende uddannelse med en bred vifte af fag, som alle har uanset studieretning, fra historie over samfundsfag til matematik." Oliver har spillet klaver i 10 år og ville hellere have haft musik og engelsk på A-niveau, hvis han kunne vælge frit. Han drømmer om at blive musikog engelsklærer på en efterskole og har allerede besluttet, at hans sabbatår skal bruges på at læse musikteori.

Fleksibel og målrettet uddannelse På VUC kan du læse 2-årig HF i et ungt og voksent studiemiljø. Du kan læse 3HF, som er tilrettelagt for dig som har specielle behov. Du kan læse hf-enkeltfag og sammensætte dit skema, så det passer til din hverdag. Du kan følge dine fag om dagen, om aftenen eller som netundervisning. Læs mere på vores hjemmeside: hfvuc.dk

3 tilbage til indhold

HF – to år med fokus på praktik og projekter

Stine Hein Jensen startede på SOSU-uddannelsen, men fandt ud af, at det ikke var noget for hende. Lorika Xhema droppede ud af gymnasiet og arbejdede i halvandet år som pædagogmedhjælper, inden hun søgte ind på hf. Og for Katrine Bagsteen Frandsen, der er ordblind, virkede det bare mere overskueligt med en to-årig ungdomsuddannelse, da hun var færdig med 10.klasse. I dag går de tre klassekammerater i 2. hf, og det er et valg, de ikke har fortrudt. ”Vi har et meget tæt forhold til lærerne, og der er et rigtig godt sammenhold i klassen, ”siger Lorika. Det er ikke usædvanligt, at eleverne på hf er lidt ældre end på de øvrige gymnasiale uddannelser, og at folk har forskellige erfaringer med sig fra job eller uddannelser. Men siden det i 2017 blev muligt at gå på hf direkte fra 9.klasse er aldersfordelingen blevet mere ensartet. ”De fleste af hf-eleverne er ligesom Stine, Lorika og Katrine mellem 16 og 21 år,” forklarer hf-koordinator Mette Møller Olsen, der også underviser hf-klassen i samfundsfag.

Praktik og projekter

Når man går på hf, får man ikke årskarakterer men udelukkende eksamenskarakterer, og det føles som en lettelse. ”Man behøver ikke række hånden op i timerne hele tiden, for at vise, at man følger med,” siger Stine, og Lorika supplerer: ”Det giver mig ro i maven at vide, at jeg ikke bliver vurderet i timerne, så der er ikke samme behov for at præstere hver dag, og det betyder også, at man godt kan have et venskabeligt forhold til lærerne uden at det bliver opfattet, som om man fedter for dem.” Pigerne er enige om, at lektiemængden på deres uddannelse er overskuelig, og lærerne koordinerer opgaverne, så de ikke har for mange afleveringer oven i hinanden.

De synes også, at undervisningen på hf er afvekslende. Der er både klasseundervisning, gruppearbejde og elevfremlæggelser. Og på hf lægges der særlig vægt på, at en del af undervisningen er praktisk og sporet ind på det, de gerne vil læse eller arbejde med, når de er færdige med hf. Det praktiske element i undervisningen gør, at lærerne har fokus på, at det de underviser i, skal bruges til noget konkret bagefter. ”Hvis vi har om emnet ’stater og retsforhold’, så lærer vi ikke om, hvad der foregår i EU, men ser i stedet for på, hvad man som socialrådgivere og pædagoger har brug for at vide. På den måde bliver undervisningen tonet i den fagpakke, som den indgår i," forklarer Mette Møller Olsen. Skolen sørger også for at hjælpe hf’erne ud i enten erhvervspraktik eller skolepraktik, hvor de kan snuse endnu mere til de uddannelser, deres hf retter sig imod. ”Det er megagodt, at man får prøvet at arbejde med fagene i praksis. På den måde får man mulighed for at se realiteterne i øjnene på godt og ondt, og teste, om det virkelig er det, man gerne vil arbejde med fremover,” siger Lorika, og tilføjer med et smil: ”Det er jo ikke alle børn i børnehaven, der sidder stille og tegner. Nogle af dem har ADHD eller andre diagnoser, og det er et stort ansvar, men det skal man jo også kunne håndtere som pædagog”.

Fagpakker

På hf har du færre fag end på de øvrige gymnasiale uddannelser, og man bestemmer med sit fagpakkevalg selv, hvilket uddannelsesom-

3 tilbage til indhold

råde man ønsker at rette sig imod. Og skulle man ombestemme sig undervejs, er der altid mulighed for at supplere op efterfølgende. I løbet af 1. hf vælger man mellem forskellige fagpakker, der kan være rettet mod fx sundhedsuddannelserne, mod de naturvidenskabelige uddannelser, krop & ernæring eller socialområdet. Hvordan fagpakkerne konkret er skruet sammen, varierer fra hf-institution til hf-institution. Nogle steder kan man også læse en akademisk fagpakke, der tager et halvt år længere og giver adgang til de videregående uddannelser på universiteterne. Det er først i 2. hf, at man bliver fordelt på de forskellige fagpakker, der så fylder ca. halvdelen af undervisningen på 2. år, mens de obligatoriske fag fylder resten. De tre piger har valgt en fagpakke, der hedder mennesker og samfund. Den har fokus på samfundsfag og psykologi. Stine ved fx allerede nu, at hun vil være socialrådgiver, og Lorika og Katrine forestiller sig en fremtid som pædagoger, men sådan har det ikke altid været. ”Jeg vidste fra starten af, at jeg gerne ville arbejde med mennesker, men jeg vidste ikke på hvilken måde,” siger Katrine. Hun forklarer, at hun igennem hf-uddannelsen har fået hjælp til at spore sig ind på, hvilke job, der vakte hendes interesse og mærke efter, hvad der føltes rigtig for hende. ”Jeg ved nu, at jeg gerne vil arbejde med børn, men jeg vil ikke være lærer, fordi det er for lang en uddannelse,” smiler hun.

GAME?

Er du visuel og

kreativ?

På Danmarks eneste spilgymnasium, Game College

Brænder du for animation, 3D-grafik og visuelle effekter?

er vi specialister i computerspil. Hos os kan du vælge mellem de to linjer GameIT og GameArt, der begge er studieretninger på HTX.

Hos 3D College i Grenaa giver vi dig de bedste rammer for at dyrke din passion og få en erhvervsuddannelse inden for det felt, du har lyst til at arbejde med.

Mød os alle til

- en del af Viden Djurs

ARE YOU

Åbent hus

fredag d 19/11 2021, kl 15-18 lørdag d 29/1 2022, kl 11-14

GAMECOLLEGE.DK

# fodbold # fAGLIGHED # FÆLLESSKAB

Kontakt studievejleder Sofie Krogh Appel 2168 7859 / soka@videndjurs.dk

3dcollege.DK

uddannelse og ambitiøs

- en del af Viden Djurs

Kontakt studievejleder på HTX Brian Runoberg 3070 0189 / brru@videndjurs.dk

For tilmelding eller yderligere info:

- en del af Viden Djurs

For tilmelding eller yderligere info:

esport træning

Træn fodbold på Danmarks eneste Brasilianske fodboldskole?

Vil du gerne blive dygtigere til din esport og måle dig med de bedste talenter i Danmark?

Et fodboldtilbud til dig der elsker fodbold og gerne vil kombinere det med en god og solid ungdomsuddannelse.

På Game Sport College får du de optimale muligheder for at kombinere en erhvervsuddannelse eller tre år på HHX eller HTX med ambitiøs esport træning.

• 3 UGENTLIGE TRÆNINGER • GODE FACILITETER • DYGTIGE BRASILIANSKE TRÆNERE

For tilmelding eller yderligere info: Kontakt os på 8758 0400 / info@videndjurs.dk

brazilfootballcollege.dk.DK

For tilmelding eller yderligere info: Kontakt os på 8758 0400 / info@videndjurs.dk

gamecollege.DK

Uddannelse på

FULDT TRYK

Læs om med iegr afikerudd anne lsen i DEL 2 • side 63•

Mediegrafikerelev Michelle Schulz Thomsen er glad for, hun rykkede teltpælene op og skiftede skole, da hun fik sin drømmelæreplads. For selv om der har været en del, hun skulle nå at indhente, er hun vild med undervisningen og fællesskabet på HANSENBERG. er kommet ind i verdens bedste klasse, hvor jeg har nogle supergode kammerater, og det har været så dejligt”, fortæller Michelle Schulz Thomsen.

Humor og højt niveau

Vi har kun super dedikerede elever. De vil det her. Vi har det sjovt sammen, men der skal ske noget, og de vil lære noget. Det er et privilegium at arbejde som lærer i det miljø hver dag”, siger faglærer Anna Sofie Bank Erbou, som her kommer med gode råd til Michelle Schulz Thomsen.

”Det er fedt, at jeg konstant kan lære noget helt nyt og være kreativ. Det kan være udfordrende, men det er hammerfedt, og jeg elsker det”. Michelle Schulz Thomsen har ikke et sekund fortrudt, at hun startede på uddannelsen til mediegrafiker, selv om hun ikke kendte til faget, før hun lidt tilfældigt faldt over det på ug.dk – og hun har heller ikke fortrudt, at hun skiftede til erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding, selv om hun egentlig var godt i gang med uddannelsen på en anden skole. ”Jeg fik drømmelærepladsen hos LEGO i Billund, og så valgte jeg at flytte til Vejle og starte på HANSENBERG, så jeg var tæt på både skole og læreplads. Det har været udfordrende, for man lærer ikke det samme på alle skolerne, og der var en del, jeg skulle indhente. Men jeg 38

3 tilbage til indhold

Officielle tal viser da også, at HANSENBERG er den skole i landet, hvor mediegrafikerelever får flest 12-taller til svendeprøven. Ved svendeprøven kommer de eksterne censorer fra branchevirksomheder – og de er udpeget af Det faglige Udvalg. Michelle Schulz Thomsen er en af flere elever på 3. hovedforløb, som er skiftet til HANSENBERG fra en anden skole. ”Når der kommer nye på holdet, kan jeg godt mærke, at de også har noget, der skal indhentes. Det vidner om det tårnhøje niveau, der er her på skolen. Undervisningen

er toptunet, og det er mega fedt”, forklarer Michelle Schulz Thomsen og tilføjer: ”Samtidig er der plads til masser af humor, og man får nogle tætte relationer til lærerne, som man ikke er bange for at gå til. Jeg føler mig nogle gange som ”frøken 1000 spørgsmål”, men jeg er slet ikke nervøs over at spørge igen og igen. I vores klasse ligger niveauet højt, og vi inspirerer hinanden. Det er en kædereaktion, hvor vi deler vores idéer og løfter hinanden”.

Dedikerede elever og lærere

For faglærer Anna Sofie Bank Erbou er det en decideret fornøjelse at arbejde med engagerede mediegrafikerelever: ”Vi har kun super dedikerede elever. De vil det her. Vi har det sjovt sammen, men der skal ske noget, og de vil lære noget. Det er et privilegium at arbejde som lærer i det miljø hver dag. Jeg elsker, at ikke

to dage er ens. Jeg kan ikke bare hive det samme op af skuffen, som jeg plejer, og det er fantastisk. Jeg kører aldrig på arbejde og tænker, at det her gider jeg ikke”. ”Lærerteamet består af specialister på forskellige områder, men vi bruger rigtig meget tid på at udvikle vores undervisning sammen, så vi trækker i samme retning”.

Helt nye rammer

Både elever og lærerteam er for relativt kort tid siden flyttet ind i nye omgivelser på HANSENBERGs adresse i Vranderup. Og den nye lokation passer Michelle Schulz Thomsen rigtig godt: ”Faciliteterne er bedre her, og vi har det mere for os selv – vores egen lille hule, hvor vi kan nørde og har mere fred til at fordybe os. Det er et plus. I det hele taget elsker jeg, at man kan gå i dybden med noget og være specialist inden for et område. Der er plads til at være perfektionist og gå i detaljer”. Den plads har Michelle Schulz Thomsen også hos LEGO, hvor hun

”Undervisningen er toptunet, og det er mega fedt. Samtidig er der plads til masser af humor, og man får nogle tætte relationer til lærerne, som man ikke er bange for at gå til”, forklarer Michelle Schulz Thomsen, som her får sig en snak med faglærer Anna Sofie Bank Erbou.

Uddannelsen til mediegrafiker er utrolig bred, og der er jobmuligheder i rigtig mange brancher. Michelle Schulz Thomsen er vild med mediegrafikerfaget – og med, at hun er i en klasse med et fænomenalt sammenhold.

arbejder med den visuelle storytelling på de kendte æsker. ”Jeg elsker at være nørdet, og jeg vil gerne være specialist inden for et område, og det kan jeg være hos LEGO. Uddannelsen til mediegrafiker er utrolig bred, men man kan også specialisere sig. Det er en spændende og kreativ uddannelse, og man skal ikke være bange for at hoppe ud i det”. Michelle Schulz Thomsen håber meget på, at hun kan fortsætte hos LEGO, når hun er udlært.

10’

Mandag

10A

Mat

8.15

9.25

ENDE

10.45 12.15 13.00 13.45

Eng VF1 VF1 VF1

Tirsdag Eng

Da Mat Fællestid

Onsdag VF2 VF3

Torsdag Eng

Mat Da VF 5

VF3

VF 5

Fredag Mat Da Eng VF 6 VF 6

10 MÅNEDER DER GØR EN FORSKEL Personligt skema Sammensæt dit eget skema Fleksibelt skema Mange valgfag Ekstra dansk, engelsk og matematik Undervisning på forskellige niveauer

Fællesskab Studietur OSO-tur Fælles oplevelser Virksomhedsbesøg Film/teater Influencers Debat Udflugter

Personlig udvikling Kontaktlærer Praktik Brobygning Ekstra uddannelsesvejledning Uddannelsesplan Eksamenstræning Personligt udviklingsforløb

Læs mere på www.10endefredericia.dk Eller besøg os på Mosegårdsvej 2D · 7000 Fredericia

3 tilbage til indhold

FGU VOXPOP

Navn og alder? Michell Vejgaard, 16 år. 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Produktionsgrunduddannelsen (PGU) på FGU Trekanten i Middelfart. Her går jeg på værkstedet Sundhed & event. 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg valgte FGU efter 9. klasse, fordi jeg ikke var klar til en anden uddannelse. Det vigtigste for mig var at finde en uddannelse, hvor der både er noget bogligt og bevægelse.

Svar fra Michell Vejgaard, der går på FGU Trekanten i Middelfart

4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det gør sammenholdet. Her er alle venner med alle, og vi tilbringer meget tid sammen. I undervisningen fylder bevægelse meget, og vi er generelt meget aktive på Sundhed & event. 5. Hvad er særligt spændende? Det er spændende at lave events. Vi har eksempelvis lavet et event på skolen i forbindelse med Skolernes Motionsdag, og så laver vi ofte aktiviteter sammen med børn i børnehaver. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Vi har et fag, der hedder PASE, hvor man blandt andet lærer om privatøkonomi. Det kan være lidt svært at forstå som 16-årig, men underviserne er gode til at forklare, hvis der er noget, man ikke forstår.

3 tilbage til indhold

7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? På produktionsgrunduddannelsen på FGU er der forskellige værksteder, man kan vælge mellem. På Sundhed & event skal man have lyst til at være social og aktiv, og så skal man være klar over, at vi både lærer med hænderne og med hovedet. 8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Vi er ofte udenfor, hvor vi laver aktiviteter med børn i børnehaver og på skoler. I de almene fag laver vi både opgaver, hvor vi bruger vores computere, og hvor vi arbejder praktisk.

FGU VOXPOP 9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Vi får tid til at lave opgaverne på skolen, så vi får ikke lektier for. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg regner med, at jeg skal ind på uddannelsen som pædagogisk assistent. Jeg vil rigtig gerne arbejde med børn, og mit ønske er at arbejde i en børnehave. På Sundhed & event får jeg både erfaring med børn og en forståelse for, hvad der fagligt skal til for at komme ind på uddannelsen. Jeg skal eksempelvis have en bedre karakter i engelsk for at komme ind, så det har vi fokus på.

12. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? Det fedeste var nok, da vi skulle opfinde vores egne lege, som vi skulle lege med børnene i en børnehave.

11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Det er nok, at vi alle sammen kan grine sammen. Det gør bare dagene bedre.

Med Skjern Å i baghaven og hyggeligt landsbymiljø lige om hjørnet, byder Sdr. Feldings Efterskole på et fantastisk læringsmiljø, præget af humor og positivt livssyn.

Sdr. Feldingvej 32 7280 Sdr. Felding Tlf. 9719 8900 kontor@sfeefterskole.dk

sfeefterskole.dk 3 tilbage til indhold

Et bedre sted at være – et Isabella Bjarnhoff går på handelsgymnasiet International Business College (IBC) i Kolding, og for hende er IBC helt klart et bedre sted at være og et bedre sted at lære. "Jeg synes, det er bedre her. På IBC bliver der virkelig lyttet til det eleverne siger og handlet på det. Vi bliver reelt taget alvorligt. Ideen med at vi skulle have et Klima- og Verdensmålsudvalg kom for eksempel fra eleverne, og det har vi fået," fortæller Isabella. På IBC smitter arbejdet med verdensmålene selvfølgelig af på skolen. Det er særligt 4 af verdensmålene skolen arbejder med, og de har alle indflydelse på skolens hverdag: sundhed og trivsel, kvalitet i uddannelsen, ligestilling mellem køn og mennesker generelt og en indsats for klimaet. Det er selvsagt ikke muligt at arbejde med de mål uden at etablere et fællesskab på skolen uden kliker og med ligeværdighed for alle. Det ikke en mulighed at arbejde for kvalitet i uddannelsen uden konstant at være opmærksom på, hvor man kan forbedre sig yderligere, og det heller ikke muligt at arbejde med klimaindsats uden at have fokus på, hvordan man selv som individ gebærder sig på skolen og i verden.

Som overskriften, sådan lyder et motto for IBC. Det er et motto, der går perfekt i spænd med Isabella Bjarnhoffs interesser og værdier. //Tekst: Peter Christensen

i undervisning og skolearbejde. I Bayern havde fyldepennen stadig magten over IT. Isabella fik lært dansk grundigt, som det også var meningen, så det ikke skulle blive en barriere for hendes uddannelsesønsker. "Jeg startede på IBC’s afdeling Innovationsfabrikken. Jeg havde en drøm om at udvikle mit eget produkt og starte min egen virksomhed, hvor jeg kunne gøre en lille forskel," fortæller Isabella. "Men jeg synes nu, at jeg har fået et indblik og gennemgået en stor forandring. Så jeg funderer nu over at gå i en mere videnskabelig retning mod klimaforskning. Jeg tror gerne, jeg vil studere klima og miljø på universitet."

Isabellas hverdag på IBC

IBC Kolding er en ganske stor uddannelsesinstitution,

Et andet syn på skolegang

Isabella Bjarnhoff er 19 år, og hun har oplevet forskellen på en tysk og en dansk tilgang til børns læring og udvikling. Hun boede i 11 år med sine forældre i Bayern, helt sydligt i Tyskland, og der var tonen og forventningerne, som det indledningsvis blev antydet, en noget anden. Vi skruer lige uret en del år tilbage til Isabellas skolegang i Bayern, for at forstå hvilken kultur hun kom fra, da hun kom til Danmark. Børnene står bag stolene, og da læreren kommer ind i klassen, synger de hans navn og et højlydt: Guten Morgen. Det er et scenarie, vi skal mindst 50-60 år tilbage for at opleve i Danmark. "Jeg har en gang fået en eftersidning, alene fordi jeg kom til at sige et forkert navn til en lærer. Jeg var kommet til at sige Herr Donnerbauer til Herr Kleebauer," siger hun og smiler lidt skævt overbærende af det. Vi bliver enige om, at pædagogisk er den eftersidning, med opgaven 100 gange at skrive ”jeg skal huske at…”, en mærkelig og meningsløs overreaktion.

Fra innovation til klimaforskning

Da Isabella flyttede til Danmark, tog hun et år på efterskole i Tinglev, hvor hun både lærte den danske skolekultur at kende, og hun lærte at bruge computer

som rummer såvel 10. klasse, erhvervsuddannelse, HF og VUC samt en lang række gymnasiale uddannelser. Isabella studerer på tredje år på HHX Business, linjen Marketing og Økonomi, hvor hovedfaget er virksomhedsøkonomi. Hun har 5 fag på A-niveau. "Jeg synes, vi har en god vekselvirkning mellem at få teori og prøve teorien af i praksis. Der er en god blan-

3 tilbage til indhold

bedre sted at lære ding mellem det. Vi har meget gruppearbejde. Jeg tror, det bliver en fordel for os, at vi på den måde lærer at samarbejde. Det er jo også meget vigtigt at kunne, når vi kommer ud på virksomhederne," forklarer Isabella. På et spørgsmål, om der er noget særligt man skal være opmærksom på, hvis man har lyst til at søge

ind på HHX, svarer Isabella: - Man behøver ikke på forhånd være en mester i matematik, men VØ – eller virksomhedsøkonomi – er et hovedfag med en del matematik, der går gennem alle dele af uddannelsen, så det kan ikke nytte at være direkte skræmt over matematik. Det er også en fordel, at man interesserer sig for, hvordan virksomhederne fungerer og hænger sammen med samfundet. Og så skal man være indstillet på at samarbejde i grupper.

Isabellas plan

Isabella har en omfattende plan, når hun om 10 dage – i skrivende stund – er færdig på IBC. Det er nærmest en flertrinsraket, der venter på, at Isabella fyrer den af. Hun vil 4 måneder ind i Søværnet, og derefter vil hun bruge 4 måneder på at læse op til et højere niveau i matematik, fysik og kemi. Med det i bagagen er drømmen at arbejde på en vingård i Frankrig i et års tid og blive god til sproget, inden hun, som sidste trin på raketten, vil på universitetet i Paris og læse klima og miljø. "Sådan ser min plan ud nu, men jeg kan selvfølgelig altid nå at lave om på den, hvis jeg vil det."

2022-2023

Ny 10. klasse i Middelfart Middelfart Ungdomsskole

10.klasse i Middelfart flytter til ny-renoverede lokaler ved Vestre Skole centralt placeret i byen og bliver en del af Middelfart Ungdomsskole. Vi kommer til at dele hus med Middelfart Musikskole, et Café miljø etableres, vi skal finde et nyt navn – ja, en helt ny kultur omkring 10.klasse skal skabes. Kom og vær med til at sætte dit præg på 10. klasse i Middelfart samtidig med, du får de faglige, sociale og personlige kompetencer, der kan bringe dig videre i den uddannelse, du drømmer om.

LINJER: OUTDOOR & ADVENTURE KUNST & DESIGN TRIATLON VOLLEY ESPORT MUSIK

Sæt kryds i kalenderen 19. januar 2022 kl. 16.00-17.30 og kom til informationsmøde om den nye 10. klasse i Middelfart.

MASSER AF VALGFAG

Følg med på vores hjemmeside: www.middelfart-ungdomsskole.dk Bliv en del af den nye 10.klasse i Middelfart.

Vesterbølle Efterskole / Sognevejen 300 / 9631 Gedsted / 98645380 / v-e.dk

3 tilbage til indhold

SMÅ MIDLER KAN GØRE EN

STOR FORSKEL

Isabella Bjarnhoff er med i Klima- og Verdensmålsudvalget på International Business College i Kolding. Dette er en maggiterning af hendes holdninger til klima og miljø: Det er vi unge, der skal leve med klimaets tilstand i fremtiden. Derfor skal vi også have fokus på det, forlange handling og være med til at tage ansvar for, at det ikke går galt. //Tekst: Peter Christensen

Jordens klima har på mange måder voldsom ”åndedrætsbesvær”, hvis man må bruge det udtryk midt i en Coronatid. Handler vi ikke nu for at hjælpe klimaet, risikerer vi mennesker at blive ”kvalt” sammen med klimaet. Det kalder på klimabevidste valg og handling for fremtiden at skabe et bæredygtigt liv, hvor jord, vand og luft er rent, og der er plads til både mennesker og den vilde natur. "Hvis vi alle i vores handlinger og valg står ved at støtte klimaet, også i det små, kan vi gøre den store forskel, siger Isabella Bjarnhoff, der har valgt at gøre klimaet til et omdrejningspunkt for hendes studier og ønsker til et senere arbejdsliv." "Jeg har virkelig fået interesse i klimaspørgsmål. Det er så vigtigt, at vi elever også har fokus på, at klimaet

har det rigtigt dårligt og hvordan det kan blive bedre. Når jeg er færdig på IBC, håber jeg, at jeg på sigt kan komme til at studere klima på universitetet."

Arbejdet med verdensmålene

IBC blev i 2020 optaget i et netværk af verdensmålsskoler. Det er skoler, hvor bl.a. bæredygtighed og klima er en del af undervisningen og dermed livet på skolen. IBC har nedsat et Klima- og Verdensmålsudvalg på skolerne i Kolding, Fredericia, Middelfart og Åbenrå. Som et meget godt og konkret eksempel på initiativer, nævner Isabella projektet Vild med vilje. "Under projektet Vild med vilje tog udvalget emnet om mangfoldighed i naturen op gennem kampagner på skolen og på møder," fortæller Isabella.

➜

side 46

3 tilbage til indhold

TAG EN UDDANNELSE I LIVSKVALITET EUX VELFÆRD SOCIAL+SUNDHEDS HJÆLPER SOCIAL+SUNDHEDS ASSISTENT PÆDAGOGISK ASSISTENT

WWW.SOSUFYN.DK 45

side 44

➜

Små midler kan gøre en stor forskel...

"Vi har for eksempel besluttet at anlægge bede på de store grønne arealer på IBC, så vi kan bidrage til at skabe lidt vild natur til insekterne, hvor insekterne kan finde føde og næring," fortæller Isabella om et af initiativerne. Bedene skulle gerne stå i fuldt flor og afvente insekternes besøg her til sommer og bidrage til at bekæmpe massedød blandt insekter.

Indgår i undervisningen

"Vi arbejder ikke kun med klimaet. Vi arbejder også med sammenhold og fællesskab, kvalitet i uddannelser og ligestilling mellem kønnene, som også er dele af verdensmålene. Det er alt sammen noget, der indgår i undervisningen i fagene, for eksempel historie og dansk men også i afsætning og virksomhedsøkonomi," fortæller Isabella videre. Hun nævner i den forbindelse et andet af udvalgets projekter: at etablere den plastikfri kantine, hvor plastikservice og -emballage af enhver slags, så at sige bliver vist vintervejen og sat uden for døren. Det er endnu et eksempel, hvor Isabella understreger, at man med små midler kan være med til at gøre en stor forskel. En kampagne om at anvende genbrugsmundbind og at bortskaffe brugte engangsmundbind, så de ikke flyder omkring i naturen eller på gymnasiet, er endnu et eksempel. Klima- og Verdensmålsudvalgene fra afdelingerne i de 4 byer mødes en gang årligt på Innovationsfabrikken i Kolding og debatterer og beslutter, hvad der skal være årets mål og plan.

Stor elevindflydelse

Udvalget i Kolding består af 10 elever og af IBC’s direktør, Jens Gamauf Madsen. "Det er os elever, der tager initiativerne, og så inddrager vi kantinechefen, hvis der er tale om et projekt som plastikfri kantine, byggechefen, når vi taler om at anlægge en masse bede og marketingchefen, når vi har brug for hjælp til at bygge en effektiv kampagne op," fortæller Isabella Bjarnhoff. "Vi forsøger at gøre en forskel. Vi sætter et symbol på, at man kan handle anderledes. Måske vil det brede sig, hvis vi trækker i de rigtige snore og taler med de rigtige mennesker. Spreder det sig på den måde, kan vi være med til at gøre en stor forskel med små midler," slutter hun.

FN’S 17 VER

1. Afskaf fatti

DENSMÅL

gdom

2. Stop sult 3. Sundhed og trivsel 4. Kvalitetsud 5. Ligestillin dannelse g mellem kø nnene 6. Re nt vand og sa 7. Bæredygtig nitet energi 8. Anstændig 9. Industri, in e jobs og økon novation omisk væks t 10. Mindre ul og infrastrukt ighed ur 11. Bæredygt ige byer 12. Ansvarlig og lokalsam t forbrug og fund produktion 13. Klimaind sats 14. Livet i ha 15. Livet på la vet nd 16. Fred, retfæ rdighed og st ærke institutioner 17. Partnersk aber for hand ling

FN's Verden smål blev ve dtaget af verd stats- og rege ens ringsledere på FN’s topm i New York de øde n 25. septem ber 2015. Læs mere om de 17 verden smål på verd ensmaalene. dk

3 tilbage til indhold

Det er selvfølgelig ikke en ældgammel og glemt vikingeskat, Efterskolen Lindenborgs forstander Anders Ohlsen henviser til med den bemærkning. Det handler om mad. Grøn mad, økologisk mad – den mad, der findes lokalt på markerne rundt om skolen, der med udsigten til Roskilde Fjord ligger lige i smørhullet.

”Vi finder guldet i baghaven”

//Christina Qvistgaard

Der er fuld gang i eleverne på Efterskolen Lindenborg. Med musik og idræt som de bærende elementer, skal der gode grøntsager og god mad til for at holde energien oppe. Og maden har netop fået et gevaldigt løft, fortæller forstanderen. ”Efterskolen er mere end bare skole. Det er et liv hjemmefra, hvor man møder nye venner og oplever sig selv på andre måder – og hvor man bliver præsenteret for noget, man ellers ikke ville møde,” forklarer han om det nye projekt. ”I den ånd har vi fundet på at sætte gang i et samarbejde med en lokal restaurant og en lokal økologisk mark som inspirerer til det grønne og økologiske men også som en måde at tænke bæredygtighed og lokal forankring.” Det er ikke en hvilken som helst restaurant eller mark, Anders Ohlsen omtaler, men den hæderkronede restaurant Herthadalen og den meget omtalte Godis Grønt, som bla. leverer økologiske grøntsager til så højt profilerede steder som Noma. Og nu altså også til Efterskolen Lindenborg.

Fra præfabrikata til frisk grønt

Samarbejdet udmønter sig konkret i, at Godis Grønt ugentligt leverer, hvad der svarer til 20 familiers grøntforbrug – og restauranten stiller med en kok, der 48

3 tilbage til indhold

virkelig kan trylle med gulerødderne. Efterskolen oplever i den grad, at de lokale kræfter bakker op om nogle unikke oplevelser for skolens elever. ”Vi finder så at sige guldet i baghaven. Man behøver ikke tage 100 km væk for at finde en kok eller andre, der gerne vil hjælpe,” fastslår Anders Ohlsen. ”Jeg håber, det gør, at der kommer en anden smag ud af elevernes kost, lidt mere variation. At hele produktionen af vores mad bliver mere fra bunden af. Så håber jeg også, de kommer til at møde nye grøntsager . De unge kommer fra en generation, hvor præfabrikeret mad spiller en stor rolle – og nu får de mulighed for at se, hvor stor forskel det gør for smagen, at man laver tingene selv. Der skal ikke meget til at friske en grøn dressing op fx – krydderurter og citron.

Nærhed til fødevarerne

Relationerne der bliver skabt mellem skolen, marken og restauranten – viser sig også på en anden måde. Eleverne skal fx med ud og luge i jordbærrene mod, at de så en måned senere kan guffe så mange friske, modne bær i sig, som de overhovedet kan. Endnu en måde at få en konkret nærhed til fødevarerne. Samtidig giver det også nogle af de unge mulighed for lidt erhvervsafklaring. ”Herthadalen har spurgt om der er nogle elever, der har lyst til at komme og blive tjeneroplært. Det giver nogle andre relationer, når man involverer det lokale liv,” fortæller Anders Ohlsen, der håber madprojektet på Efterskolen Lindenborg vil inspirere andre til at kigge efter det famøse guld i deres egen baghave.

HF & STX • Gymnasial uddannelse kombineret med den grundlæggende maritime uddannelse til skibsassistent • Studiejob og sport i skoletiden • Togt med Skoleskibet DANMARK • Godt studiemiljø og skolehjem

Læs mere på maritimstudent.dk

En afvekslende, AKTIV og anderledes UDDANNELSE med SKUMSPRØJT, oplevelser og sammenhold

Maritim Student | Kragholmen 180 | 9900 Frederikshavn | www.maritimstudent.dk 49

I 10. klasse blev Magnus og Sidra Lidt ekstra tid til at få overblik og mærke efter, inden man vælger sin ungdomsuddannelse, kan være rigtig godt givet ud. Det er lige der, 10. klasse kommer ind i billedet. "Årh, det var godt nok hårdt," siger 17-årige Magnus Daggaard Andersen, da han ankommer. Sidra Othman, 17 år, er enig i det og siger: "Ja, og jeg havde nye sko på. De gnavede lidt." De går begge i 10’ende Fredericia, og de er faktisk begge to enige om, at den 15 kilometer lange gåtur på 3½ time, som en af lærerne på skolen havde en gruppe elever med på, var god og hyggelig. Det var en god oplevelse og humøret er fint, selvom det var en voldsomt lang tur, der nok havde været 5 kilometer kortere, hvis Magnus havde planlagt ruten.

Midt i en coronatid

Vi sidder på torvet i hjertet af bygningen på Mosegårdsvej, hvor 10. Fredericia holder til. Torvet er stedet, hvor eleverne normalt snakker sammen i frikvartererne og pauser eller arbejder på projekter i grupper. 10’ende Fredericia gør meget ud af, at eleverne skal have mulighed for at have et ungdomsmiljø på skolen og kan knytte venskaber på kryds og tværs. Det seneste har været noget op ad bakke med lige den del. Corona har taget sit indhug og eleverne har været hjemme over så lange perioder, at der ikke var noget andet end lokaler tømt for elever. Det har nu ikke taget humøret fra Magnus og Sidra. ”Et godt skoleår er noget vi skaber sammen”, lyder det i 10’ende Fredericia. Og det betyder, at engagerede elever og lærere vil hinanden og arbejder sammen om at nå de mål, de har sat sig. "Vi har 5 klasser her på skolen. Vi er meget sammen på kryds og tværs af klasserne, så man lærer hinanden at kende, men det har været lidt svært i år på grund af Corona," siger Magnus. "Corona har også haft betydning i forhold til ture og til virksomheds50

besøg," tilføjer Sidra om situationen midt i en coronatid.

et frirum til at blive klogere. Eleverne har mulighed for praktik og for bro-

Virksomhedsbesøgene er normalt en vigtig del af tiden i 10. klasse, så eleverne kan komme ud på virksomhederne og se nogle fag i fuld vigør i virkeligheden. Skolerejsen til en europæisk storby, ture og sociale arrangementer, der skal binde sammenholdet og fællesskabet sammen, har også været hårdt presset af corona.

Fleksibelt og individuelt

Opbygningen på 10’ende er blandt andet kendetegnet ved at eleverne har mulighed for et fleksibelt og individuelt skema. Der er faste timer i dansk, matematik og engelsk om formiddagen mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Om eftermiddagen er der valgfri fag. Onsdagen er noget helt for sig. Formiddagen er valgfri fag, men eftermiddagen er en fællesblok, hvor elevrådet er på og eleverne har virksomhedsbesøg, foredrag, spil og biografture. Det er med andre ord en eftermiddag hvor det sociale element er prioriteret højt.

bygning til ungdomsuddannelserne. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har fast to vejledere på skolen til at vejlede og inspirere eleverne og hjælpe dem til at få tilmeldt sig på optagelse.dk til tiden. Hele processen starter dog et helt andet sted, nemlig hos de elever der får øje for, at de har brug for tænketid i 10. klasse. "Jeg lavede bare dumme ting i 9. klasse og fik ikke særligt meget ud af det. Derfor ville jeg gerne i 10., og jeg synes, det er bedre for mig her. Lærerne er bedre til at hjælpe mig med de udfordringer, jeg har."

Valgfagene i 10. er mangfoldige. Det vil føre for vidt at remse dem op. Vi nøjes med at fastslå, at det spænder fra tysk og fysik i den ene ende, over idræt og psykologi til outdoor og personlig udvikling i den anden – og en hel masse fag derimellem

"Jeg synes, jeg er blevet klogere på, hvad jeg vil, mens jeg har gået her på 10. Jeg kan bedre koncentrere mig og følge med. Jeg synes også, de er bedre til at hjælpe mig her, hvis jeg har problemer i et fag," siger de to.

Et frirum med plads til at blive klogere

Valget er truffet

10’ende Fredericia er på mange måder 3 tilbage til indhold

De har begge fokuseret på, hvilken vej de vil med deres videre ud-

helt sikre på deres valg dannelse. De har begge været på brobygning, og de er begge blevet bekræftet i det valg, de i forvejen havde inde i synsfeltet. De har brugt projektuger til at blive klogere på de fag, de havde i kikkerten.

"I min projektuge, hvor jeg selv skulle finde et projekt at fremlægge for klassen, valgte jeg at arbejde med uddannelse til og arbejdet som børsmægler. Jeg valgte HHX, hvor jeg får de fag, der interesserer mig mest. Jeg overvejede også STX, men der er for mange naturfag," forklarer Magnus. "Jeg valgte at arbejde med og undersøge, hvordan man kan blive sprog og matematiklærer. Jeg er rigtig glad for naturfag, og jeg valgte STX af den grund," lyder det fra Sidra. De har begge tilmeldt sig og er blevet optaget på

henholdsvis HHX og STX, hvor de skal starte efter sommerferien. De har begge deres drømme om, hvad de gerne vil arbejde med, når de er færdige med deres uddannelser.

Drømme er gjort af godt arbejde

De to elever har udført et godt arbejde, hvor de har undersøgt og sat sig ind i, hvad de uddannelser der fangede deres interesse indebar. Det er på den baggrund de har nogle drømme om fremtidigt arbejde. Magnus vil gerne være selvstændig, når han engang er færdig: - Jeg har altid været fascineret af tanken om at se noget, man selv har bygget op, vokse sig større. Sidra har fået sine drømme skåret ned til to muligheder: "Jeg kan godt lide sprog og matematik. Så jeg kunne godt tænke mig at blive lærer og undervise eller måske at blive læge."

Hvilke linjer kan man vælge på ODA ? Kombinér dit linjefag med en kreativ 10. klasse eller styrk dit portfolio i Designklassen

Tlf. (+45) 6612 2145 · info@odensedesignakademi.dk · www.odensedesignakademi.dk

3 tilbage til indhold

HF VOXPOP

Svar fra Adrian Korntved, der går på HF på Fredericia Gymnasium og HF

1. Navn og alder? Adrian Korntved 19 år.

uddannelsen primært rettet mod de korte og mellemlange videregående uddannelser.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Jeg går på 2. hf på Fredericia Gymnasium og hf – og har valgt en fagpakke, der hedder Life, hvor jeg har samfundsfag på B niveau og psykologi på C niveau.

8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Man har klasseundervisning, og i 2. hf har man så valgfag, som man har sammen med 3. g’erne. Vi skulle også have haft nogle forløb med praksisorienteret undervisning, så vi kunne prøve af, hvad vi syntes ville være spændende eller sjovt at beskæftige sig med, men de blev aflyst på grund af corona. I stedet skulle vi skrive en rapport, hvor vi skulle undersøge nogle ting omkring den uddannelse, vi gerne ville ind på, når vi er færdige med hf.

3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg er ikke så vild med skole, så det tiltalte mig, at en hf kun tager to år. Jeg synes samfundsfag er utrolig spændende, og jeg har haft psykologi på efterskolen. Det er måske ikke de helt oplagte fagvalg i forhold til det, jeg gerne vil læse i fremtiden, men jeg har nogle fede fag, og jeg har valgt at følge mine interesser, og så må jeg læse op efterfølgende med noget supplering, hvis det bliver nødvendigt. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Læs om Sammenholdet i klasen HF-u ddan nels en i DEL 2 er utrolig vigtigt. Vi var 73, 79 • side • meget forskellige, da vi startede, så vi skulle lige finde hinanden, og nu hvor vi har lært at rumme hinandens forskelligheder, er det blevet en virkelig god klasse. På hf får man ikke årskarakterer, så det er vigtigt med selvdisciplin. Man skal tage ansvar for sin egen læring og skal kunne se en mening med at lave afleveringer. Hvis man ikke har så meget selvdisciplin, skal man arbejde med det. Ellers kommer man ikke igennem uddannelsen. Vi var nogle stykker, der syntes, det er lidt svært, men lærerne har været gode til at tage hånd om os, og guide os. Lige nu er det selvfølgelig den store SSO-opgave, der fylder meget. På hf-lærer man, at skrive rapporter og store opgaver, men vi lærer det bid for bid, så det ikke virker så overvældende. 5. Hvad er særligt spændende? Fagene er det spændende. Og sammenholdet. Det første år går man i den samme klasse, og først på andet år vælger man den særlige fagpakke, man vil følge. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Naturfag, som vi havde sidste år. Og så er der lidt en tendens til at hf’erne bliver glemt, fordi der er så mange flere, der går i gymnasiet. Det er synd for hf er en vigtig uddannelse. 7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Man skal tænke over, hvad man vil bruge det til. Hf er meget målrettet, fordi man på 2. år skal vælge en fagpakke, som peger én i en bestemt retning. Og så er

9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/ opgaver? Jeg bruger en time om dagen på lektier og en-tre timer om ugen på afleveringer. Når lærerne stiller en skriftlig opgave, siger de samtidig, hvor meget tid de forventer, at man bruger på den. Det kaldes elevtimer, og der må max gives opgaver for 15 elevtimer om ugen. Hvis man ikke kan blive færdig på den aftalte tid, må man aflevere, det man har nået, men man kan også prøve at forhandle med lærerne om at få ekstra tid til opgaven. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg vil være politibetjent. Så kan man selvfølgelig indvende, at jeg burde have valgt den fagpakke, der hedder Force, men jeg havde ikke lyst til at have idræt. Det kan man altid lave ved siden af. Jeg valgte også at tage musik frem for psykologi på B-niveau, fordi jeg havde brug for et frirum. Der er ingen særlige adgangskrav for at komme i politiet, så det gav mig en frihed til at vælge de fag, jeg har lyst til og brænder for. 11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Vores studietur. Den gav et virkelig positivt skub til klassesammenholdet. Fagligt var den måske ikke så vigtig. Vi skulle have været til Bruxelles, men på grund af corona blev det i stedet til en fire-dages hyggetur til København. 12. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? Sidste års musikeksamen var megafed. Den består af to dele, hvor man først skal analysere noder på egen hånd og derefter spille sammen med andre. Det var superfedt. SSO-opgaven, som vi laver lige nu, er virkelig udfordrende. Men det er også fantastisk at kunne få lov til rigtig at fordybe sig i et emne. Jeg har valgt at se nærmere på mediernes rolle i Danmark under corona.

3 tilbage til indhold

Tid til dig

– MUSIK & PERFORMANCE – FODBOLD – SPORT & ADVENTURE – DESIGN, BEKLÆDNING & HÅNDVÆRK

8 ., 9 . OG 1 0 . KL AS S E

Tid til os

T ANKE T RÆ NE RNE HE S T L UND E MBRACE

Tid til mening Skyggevej 21 – 7441 Bording – www.hestlund.dk facebook.com/hestlund – instagram: hestlundefterskole

fællesskab / holdning / faglighed / hjem / venner / valgfag

L I NJ E RNE :

Nye rammer fremmer kreativitet og bæredygtighed Det var noget, de havde arbejdet hen imod gennem hele deres uddannelse på HANSENBERG i Kolding: svendeprøven. I foråret var det derfor en flok spændte kokkeelever og tjenerelever, som kunne gå til svendeprøve og indvie HANSENBERGs helt nye undervisningsrestaurant og -køkken. Og det er noget helt særligt at være med på de første kokke- og tjenerhold i den splinternye bygning, fortæller Ditte Marie Helledi Ulrich, som har været i lære som tjener på Restaurant Oven Vande ved Volden i Fredericia, hvor hun også har fået tilbudt fast arbejde som faglært tjener: ”Det er vildt at være de første, der får lov til at gå til svendeprøve i de her lækre rammer. Det er helt nye ting, vi kan bruge, og det er fedt. Man føler sig lidt som en VIP”.

Professionel verden

Alex Pichardt, der har været i lære som kok ved Pichardts Restauranter på Langeland, er enig: ”Det er genialt. Det hele er spritnyt og fungerer. Hver elev har sit eget særskilte parti med masser af plads og varmelamper, og det er 54

som at være ude i den professionelle verden”, siger Alex Pichardt om køkkenet og tilføjer: ”Med de flotte faciliteter har man bedre mulighed for at udfolde sine talenter. Der er i hvert fald ingen undskyldning for ikke at gøre det”.

Bæredygtighed bygget ind

Det er blandt andre faglærer Jan Flemming Sørensen, som bedømmer kokkeelevernes lækre retter, men han er også klar til at uddele 12-taller til HANSENBERGs komplette undervisningskøkken med plads til 40 elever: ”Det er et pragtfuldt, stort og lyst lokale, hvor udsynet er godt, fordi alle de høje ting står ude ved væggene, og eleverne i midten. I det gamle køkken blev der brugt gas, mens det her er induktion, som er noget mere miljøvenligt, for der bliver kun brugt energi, når der er en gryde på blusset. Det er rigtig godt”. Ligesom Alex Pichardt fremhæver Jan Flemming Sørensen også de varmelamper, der er ved hver eneste individuelle arbejdsstation: ”Hylderne med varmelamper giver eleverne en helt anden måde at 3 tilbage til indhold

arbejde på, for de kan forberede, tilberede og anrette deres retter på det samme sted. Det giver en mere rolig arbejdsgang og mindre transport frem og tilbage, hvilket er meget positivt”. Positivt er det også, at det nye undervisningskøkken indeholder et stort kølerum og fryserum i forlængelse af hinanden: ”Det gør, at vi nemmere kan bevare overblikket over varerne. Det sikrer et helt andet flow – og mindre madspild”, forklarer Jan Flemming Sørensen, som også er begejstret

Det er topmoderne faciliteter, der nu møder tjener- og kokkeelever på erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding, og de første hold elever er begejstrede for de nye muligheder.

for det separate blæstkølerum, som sørger for hurtig nedkøling af eksempelvis bouillon. Ud over undervisningsrestaurant med panoramaudsigt til grønne områder og det store køkken indeholder den helt nye bygning også en multihal og fitnesslokaler, som blandt andre HANSENBERGs fitness- og gymnasieelever anvender i undervisningen.

3 tilbage til indhold

Hest og maskiner på skole

For August Dammark Møller var 10. klasse på Dalum Landbrugsskole det helt rigtige valg. Ligesom mange af hans klassekammerater trængte han til at kombinere undervisningen i klasseværelset med praktiske erfaringer fra værksteder, stald og markarbejde. "Det var vigtigt for mig, at jeg fandt et sted, hvor jeg kunne tage 10. klasse, men også arbejde meget med det praktiske. Jeg er kørt godt skoletræt og gider ikke sidde indenfor hele tiden," siger August Dammark Møller, der er rejst fra Rødovre nær København til Korinth på Sydfyn for at gå i 10. klasse på Dalum Landbrugsskole.

Nusse med heste

De fleste elever bor på skolen, mens de går i 10. klasse. De kan vælge mellem to linjefag, hest eller værksted og maskiner. August valgte værksted og maskiner, men denne eftermiddag i september er han i hestestalden sammen med sin klassekammerat Mille Marie Larsen, der valgte hestelinjen.

"Jeg valgte skolen, fordi det er lidt ligesom en efterskole. Vi har et megagodt sammenhold her på skolen, og vi er sammen på tværs af alle klasserne, spiller kort, går i biografen og ting som det. Det er også vigtigt for mig, at det ikke er sådan megameget fagligt. At der også er praktisk undervisning udenfor, så man ikke sidder indenfor hele tiden i klassen og læser i en bog," siger Mille Marie Larsen. Ned langs gangen i den lange lyse stald venter hestene tålmodigt på at blive striglet og gjort klar. Udenfor er himlen blå med lette, hvide skyer. Det er en god dag at træne dressur på den udendørs dressurbane eller tage en hyggetur med veninderne i skoven.

3 tilbage til indhold

"Jeg har altid haft med heste at gøre og er ret glad for at gå ude i en stald og ordne bokse, snakke med hestene og nusse med dem. Derfor valgte jeg hest som linjefag," siger Mille Marie Larsen.

Jagttegn og traktorkørekort

Foran hestestalden holder Dalum Landbrugsskoles røde Massey Ferguson og venter. August kravler hjemmevant op ad stigen og svinger sig på plads i førersædet. "Jeg har valgt motorlære og værksted. Så arbejder vi med traktorerne og er ude i marken. Vi har blandt andet været ude at harve og så, og efter jul skal jeg tage traktorkørekort her på skolen," siger August Dammark Møller.

skemaet i ny 10. klasse

Selvom det måske kan lyde sådan, slipper eleverne ikke for også at sidde på skolebænken. Landbrugsskolens nye 10. klasse er tilrettelagt i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune, og der er tale om en helt almindelig 10. klasse med undervisning i dansk, engelsk, matematik samt en række valgfag. Eleverne kan vælge enten velkendte folkeskolevalgfag som eksempelvis tysk, fysik og kemi eller prøve kræfter med nye valgfag som metal og motorlære, iværksætteri eller jagt og natur. August var ikke i tvivl. "Jeg har valgt jagt og natur, så jeg kan få jagttegn," siger han og giver gas. Den røde traktor svinger skarpt til højre og sætter kursen tilbage mod maskinhuset og værkstederne.

BESØG OS Efterskolernes dag den 26. september

For dig, som er klar på eventyr Korinth Efterskole er for dig, som er vild med natur, fællesskab og friluftsliv. Du kan prøve kræfter med vores spændende linjefag adventure, ridning, forfatter, gourmet, spejderliv, friluftsliv og eSport.

Vores valgfag byder bl.a. på jagt, dykning, idræt og korsang. Undervisningen rykker vi tit udenfor i det bedste klasselokale – naturen. Du bliver hurtigt en del af stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle.

FRILUFTSLIV ADVENTURE PÅ VAND

SPEJDERLIV

GOURMET

ADVENTURE PÅ LAND

FORFATTER

kl. 12.00 - 17.00

RIDNING

ESPORT

Kaj Lykkesvej 9, 5600 Faaborg • 62 65 10 67 • kontor@korinth-efterskole.dk • korinth-efterskole.dk

3 tilbage til indhold

FGU VOXPOP

1. Navn og alder? Anne Kristensen, 17 år. 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Almen grunduddannelse (AGU) på FGU Trekanten i Fredericia. 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Efter folkeskolen vidste jeg ikke, hvad jeg skulle. Flere af mine venner havde fortalt godt om FGU, og jeg synes, det lød som en god mulighed. Det var vigtigt for mig at starte et sted, hvor jeg kunne arbejde med boglige fag, og hvor jeg kunne lære nye mennesker at kende.

Svar fra Anne Kristensen, der går på FGU Trekanten i Middelfart

4. Hvad fylder meget på din uddannelse? På AGU har vi idræt flere gange om ugen, og så arbejder vi med almene fag hver dag. Vi arbejder ofte i grupper, og der er god plads til det sociale. Derudover bruger vi også tid på at undersøge, hvad vi skal efter FGU. 5. Hvad er særligt spændende? Jeg kan rigtig godt lide, at vi har mange små projekter. Vores undervisere er gode til at gøre undervisningen spændende, og de gør meget ud af, at vi ikke kun laver opgaver ved computeren, men at vi også er aktive. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Det tror jeg faktisk ikke. Jeg synes, FGU er et rigtig godt sted, hvor der er plads til alle.

3 tilbage til indhold

7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Der er plads til alle på FGU, og man kan få undervisning på det niveau, der passer til en. Derudover er der mulighed for at lære nye mennesker at kende, fordi der løbende kommer nye elever til. 8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Vi arbejder både individuelt og i grupper. Vi laver ofte opgaver på computeren, men vi arbejder også praktisk med nogle opgaver, så vi ikke sidder stille hele tiden. 9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Vi får tid til at lave vores opgaver i timerne på skolen. Jeg bruger næsten ikke noget af min fritid på at lave lektier.

FGU VOXPOP 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Efter FGU skal jeg på HF, men jeg er usikker på, hvad jeg skal derefter. På FGU får jeg undervisning på et højere niveau, så jeg bliver klar til at starte på HF. 11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Det er klart alle de nye bekendtskaber, jeg har fået. Og så kan jeg også rigtig godt lide, at man hver måned har elevsamtale med sin kontaktlærer, hvor man kan snakke om, hvordan det går, og hvordan man klarer sig.

12. Kan du give et eksempel på en opgave eller et projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? Under nedlukningen havde vi et forløb, hvor vi blandt andet skulle bygge tårne af spaghetti. Redskaberne hentede vi på skolen, og så skulle vi se, hvilken gruppe der kunne bygge det højeste og flotteste tårn. Det var fedt, fordi det både var fagligt, praktisk og socialt.

Noget for unge med særlige behov

nr. 8 · apr il 202 1 ISS N: 259 6-4 631

special kompasse t MA GA SIN

ET OM OG FO R UN GE ME D SÆ RL IG E

BE HO V

Specialkompasset er en uddannelsesmesse og et magasin for unge med særlige behov. Her kan du læse gode historier om unge i gang med uddannelse og job på særlige vilkår. Messen foregår i september i Roskilde og magasinet udkommer 2 gange om året i hele landet. specialkompasset.dk

3 tilbage til indhold

HVAD KAN MAN

med en STX-, HF- og IB- uddannelse

Det er en stor ting at skulle vælge ungdomsuddannelse, og derfor kan det føles meget overvældende med de mange muligheder, der er. I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning organiserer vi elevråd på STX-, HF- og IB-skoler, som er nogle af de gymnasiale uddannelser. De er alle alment dannende, som betyder, at de giver en bred viden inden for forskellige fag. Både STX, HF og IB er også studieforberedende, hvilket betyder at de giver adgang til og forbereder til de arbejdsformer, der er på videregående uddannelser. // Ingrid Kjærgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Det er dog vigtigt at huske, at bordet ikke fanger, bare fordi man har valgt en ungdomsuddannelse. Mange skifter mening om, hvad de vil undervejs. Nogen finder ud af at en bestemt uddannelse ikke var for dem og stopper for at starte på noget andet. Nogen starter på en erhvervsuddannelse efter at de er blevet studenter, selvom de almengymnasiale uddannelser er rettet mod videregående uddannelser. Der er mange veje gennem uddannelsessystemet og den direkte vej er ikke altid den bedste. Men det er alligevel vigtigt at man træffer et oplyst valg, når man vælger ungdomsuddannelse - også selvom man måske ombestemmer sig senere. Derfor kommer her lidt om de uddannelser, som DGS organiserer. Den almene studentereksamen (STX) tager tre år. Den danner og uddanner eleverne bredt inden for naturvidenskab, humaniora, samfundsvidenskab og kunstneriske fag. Man starter med tre måneders grundforløb, som er ens for alle. Derefter er der nogle obligatorisk fag, men du er også selv med til at forme uddannelsen gennem valg af studieretning og valgfag. Man skal vælge en STX, hvis man 60

International Baccalaureate (IB) er en international gymnasial uddannelse. Al undervisning foregår på engelsk og IB udbydes i mere end 100 lande verden over. IB er delt op i pre-IB og IB som tilsammen tager tre år - men Den højere forberedelseseksamen tilgangen til dannelse og uddannelse (HF) tager to år. Fordi den tager korer anderledes, tere tid end STX, fordi det er en er den mere international intensiv og Det er en stor eksamen. Man kræver at man ting at skulle vælge skal vælge er fokuseret. Der IB, hvis man er nogle fag der ungdomsuddannelse, overvejer en er obligatoriske og derfor kan det føles videregående på HF og så meget overvældende uddannelse i vælger man udlandet. Deri slutningen med de mange udover er der af første år en muligheder, der er. mange udveksfagpakke, som lingselever på er målrettet den IB og derfor videregående bliver man en uddannelse, man gerne vil fortsætte på. Man skal del af et internationalt miljø, hvor der tales engelsk både i undervisningen vælge en HF, hvis man trives godt og i fritiden. med en mere målrettet og praksisorienteret uddannelse. Derudover En stor del af det at tage en gymnafår man på HF - i modsætningen til sial uddannelse er de sociale fællespå STX - ikke standpunktskarakteskaber på skolen. Her kan man være rer, men skal i stedet til eksamen i en del af forskellige elevinitiativer, alle fag. Det giver et præstationsfrit uanset om man er interesseret i at undervisningsrum, men betyder spille musical, i politisk arbejde eller samtidig at man har nogle meget noget tredje. arbejdstunge læseferier. gerne vil lære noget inden for en bred vifte af fag og senere gerne vil tage en videregående uddannelse, men man måske ikke helt ved hvilken.

“

3 tilbage til indhold

Dine muligheder for at lære med både hoved og hænder

Har du svært ved at finde rundt i dine uddannelsesmuligheder? Så kan jeg godt forstå dig! Jeg var nemlig selv i tvivl men endte med at vælge en vej, der kom bag på både familie og venner. Jeg klarede mig godt i folkeskolen. Særligt fag som fysik og matematik interesserede mig meget, men jeg har også altid godt kunne lide at bruge mine hænder. Så selvom det kom bag på mange, så gav det alligevel god mening, at jeg valgte, som jeg gjorde. Jeg har nemlig altid brændt for at skabe ting, så jeg ville gerne ud og lave noget, der betyder noget for nogen. Derfor valgte jeg den erhvervsfaglige studentereksamen, EUX, der kombinerer en gymnasial uddannelse med en erhvervsuddannelse. Den giver mig nemlig mulighed for at bruge både hænder og hoved samtidig med, at jeg får erfaring med at have et fast arbejde, hvor der er store forventninger til mig.

Som formand i Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) tilbringer jeg også tid sammen med elever, der har valgt en anden ungdomsuddannelse, end jeg har. Sammen sidder vi i EEO’s hovedbestyrelse og repræsenterer vores medelevers interesser over for politikere og andre beslutningstagere. Det gælder eleverne på de tekniske erhvervsuddannelser, socialog sundhedsuddannelserne (SOSU), den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) og det tekniske gymnasium (HTX).

Du har også altid muligheden for at tage et hav af videregående uddannelser efterfølgende, hvis du har lyst til det. Som EUX-smed opfylder jeg for eksempel adgangskravene til 97 videregående uddannelser. Ender du med at blive én af de ca. 70.000 elever, EEO repræsenterer, så husk at vi er her, og at vi er her for dig. Det gælder både, når idéer skal omsættes til handlinger i din skoles elevråd, og når du gerne vil have fokus på en tematik på din uddannelse, som politikerne bør forholde sig til.

Der findes over 100 forskellige erhvervsuddannelser, så mulighederne er mange. Mit valg faldt på smedeuddannelsen, fordi den opfylder min skabertrang. Her kan jeg for eksempel omsætte en bunke metal til en færdig konstruktion, der rent faktisk kan bruges til noget i virkeligheden.

Selvom vores uddannelser adskiller sig fra hinanden i forhold til indhold, struktur og varighed, så har de alle dét til fælles, at det tekniske og det praktiske fylder rigtig meget. Vi vil nemlig ikke kun forholde os til verden i teori. Vi vil også lære at beskæftige os med den i praksis. For en gymnasieelev på HTX betyder det forsøg i laboratorier og værksteder, mens det for erhvervsskoleelever handler om læring i faglokaler og forløb i ens virksomhed.

Jeg valgte at blive aktiv i EEO, fordi jeg brænder for elevfællesskabet og for at gøre en forskel for andre elever. Og du kan gøre det samme - både som elevrådsrepræsentant på din skole, som deltager til EEO’s arrangementer eller som aktiv i vores bestyrelse.

Måske kan du se dig selv i mine overvejelser – eller måske har du nogle helt andre tanker. Begge dele er fint. Der er ikke noget, der er ’rigtigt’ eller ’forkert’. Det handler alene om at finde dét, der giver mening for dig.

Uanset hvad du vælger, så husk at du aldrig låser dig fast. Du kan altid skifte retning undervejs. Vælger du for at tage en erhvervsuddannelse, kan du endda afprøve forskellige fag, inden du vælger hvad du skal på hovedforløbet.

De bedste hilsner Julie Kølskov Madsen EUX-smedelærling og formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO)

3 tilbage til indhold

Uanset hvad du vælger, så husk at det er dig, der bestemmer, og at du har muligheden for at forme fremtiden for både dig selv og de elever, du skal omgås.

EUX VOXPOP

Svar fra Nicoline Andersen, der går på EUX Business på Handelsgymnasiet Vestfyn

1. Navn og alder? Nicoline Andersen, 20 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Jeg går på EUX Business på Handelsgymnasiet Vestfyn i Glamsbjerg. 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Altså, jeg har gået på forskellige uddannelser, der ikke fangede mig. Jeg har også været sygemeldt i et par år på grund af social angst, så jeg var ikke så meget for at starte på uddannelse, men jeg hørte om den her mulighed, syntes det lød spændende og nu er jeg her. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det er de værktøjer og det fagsprog vi får, så vi kan komme ud i praktik og arbejde. Vi får jo det hele på den her linje, både en erhvervsuddannelse og gymnasiale fag, så det fylder også meget at finde ud af, i hvilken retning vi vil. EUX er et godt rygstød til at komme videre ud i verden.

7. Hvad skal man tænke over, før man vælger denne uddannelse? Man skal først og fremmest lade sig lede af sine interesser. Hvis man er meget glad for naturfag er dette nok ikke lige stedet. Man skal være interesseret i arbejde med virksomheder og kunne lide matematik. 8. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? En typisk dag starter med undervisning i nogle modeller, som vi arbejder videre med. Vi bruger meget modeller. Det kan være behovspyramide, købeadfærd og organisationsmodeller. På grundførløb 1 har vi ingen lektier. Vi når det hele i skolen. På grundforløb 2 får vi nogle extra fag og har i snit en aflevering om ugen. Vi får besked i god tid. 9. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg håber på at komme ud i verden. Det er en drøm at komme i praktik i udlandet. Ellers vil jeg gerne starte min egen virksomhed med noget bæredygtig produktion. Det er også et tema på skolen, hvad virksomhederne gør for bæredygtighed.

5. Hvad er særligt spændende? Jeg synes, det har været spændende her under Corona, at høre om virksomheders tanker om nye løsninger. Jeg er selv kreativ og får mange ideer til løsninger og er god til at se en ny vej at gå. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Jaaa, erhvervsinformatik, som handler om brugen af IT, og de regler man skal overholde, er ikke lige mig. Det er lidt sværere for mig at se, hvad jeg skal bruge Læs om det til. EUX og hand els-

10. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Det er innovation. Det at skulle tænke nyt og finde ideer, det kan jeg virkelig godt lide. Jeg har lige arbejdet med et projekt, hvor jeg leger med at oprette en børnebutik i butikken, hvor det hele er på børnenes præmisser. Det kunne måske være med til at rykke familierne. Det var virkelig spændende at arbejde med, og så fik jeg en god karakter. Det er jo altid dejligt.

udd anne lsen i DEL 2 • side 53, 61 •

3 tilbage til indhold

EFTERSKOLE

MESSEN Mød efterskoler, high schools, sprogrejser og frie fagskoler

SNAK MED ELEVER OG LÆRERE HØR FOREDRAG OM EFTERSKOLE / HIGH SCHOOL

GRATIS ENTRÉ

LØRDAG & SØNDAG KL. 10.00 - 16.00 22.-23. JANUAR

5.-6. FEBRUAR

26.-27. FEBRUAR

EFTERSKOLEMESSEN.DK COMPASS FAIRS – TLF. 9189 8510 – JP@COMPASSFAIRS.DK 63

SOSU VOXPOP

Svar fra Chantal Unwingabire, der går på Social- og sundhedsassistent-uddannelsen

1. Navn og alder? Chantal Unwingabire, 20 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Social- og sundhedsassistent, EUD 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg har altid elsket at hjælpe andre mennesker. Da jeg fyldte 18 år, fik jeg et vikarjob på et plejehjem, og her blev jeg bekræftet i, at jeg skal arbejde med mennesker og gøre en forskel i andres liv. Derfor har jeg valgt socialog sundhedsassistentuddannelsen. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Omsorg. Alt hvad vi laver på uddannelsen, handler jo om at være der for mennesker og hjælpe dem ud fra deres behov. Så det fylder meget i vores fag, hvordan vi profesionelt kan vise empati og yde omsorg for andre mennesker. 5. Hvad er særligt spændende? Du møder mange forskellige mennesker som socialog sundhedasssitent. Det er altid spændende at tale med de mennesker, jeg møder, og høre dem fortælle om deres liv. Det er enormt inspirerende. 6. Er der noget, du er mindre glad for? I løbet af uddannelsen har vi tre praktikker, og det kan godt være lidt hårdt, når man slutter et sted, hvor man har været glad for at være og er faldet godt til. Så skal man pludselig sige farvel til sine kolleger og de borgere, som man har lært at kende godt. 7. Hvad skal man tænke over før man vælger den her uddannelse? Det vigitgste er at mærke efter med sig selv, om man vil arbejde med omsorg og mennesker. Det er nemlig ikke et almindeligt job på et kontor eller i en butik, så det er vigtigt, at man brænder for det og er motiveret. 64

8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Gruppearbejde og praktiske opgaver fylder meget i undervisningen. Typisk har vi læst eller foreberedt noget hjemmefra, som vores underviser gennemgår sammen med os i starten af timen. Når vi så har gennemgået det, får vi stillet nogle opgaver, vi arbejder sammen om i grupper. 9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Det er meget individuelt og afhænger også af de forskellige fag. Nogle gange læser jeg måske noget ti gange for at være sikker på, at jeg har forstået det. Andre gange skal jeg kun læse det en enkelt gang. Men overordnet set kan man sige, at vi skal have forebredt os og lavet lektier til alle vores timer. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? I fremtiden drømmer jeg om at videreuddanne mig til sygeplejerske. Men først efter et par år hvor jeg har været ude at arbejde som uddannet socialog sundhedsassistent, så jeg kan nå at suge en masse erhvervserfaring til mig. 11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Den første praktik. Det var sjovt at komme ud og arbejde på et plejehjem og opleve, at det jeg har lært i undervisningen kan bruges og gøre en forskel for andre – både borgere og kolleger. 12. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? I min første praktik var der en ældre kvinde, som ikke havde været udenfor sin lejlighed i lang tid. Hende fik jeg talt med og motiveret til, at vi gik en tur i området. Selvom det for andre er en lille ting, så kunne jeg se og mærke, at det betød meget for hende. Det var en fed følelese at bidrage positivt til hendes hverdag på den måde.

3 tilbage til indhold

EUD VOXPOP

Svar fra Emma Mandsen, der går på Detaillinjen på Handelsgymnasiet Vestfyn

1. Navn og alder? Emma Madsen, 17 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Jeg går på EUD Detaillinjen på Handelsgymnasiet Vestfyn i Glamsbjerg. 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg var startet på frisør, men det var ikke rigtig noget for mig, og jeg har en ide om, at jeg gerne vil stå i butik. Så hørte jeg om muligheden her og tænkte Lad mig prøve og så startede jeg her. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Lige nu fylder det, at vi har en stor opgave at aflevere, og så skal jeg have skaffet mig en uddannelsesplads. Det går lidt trægt med at finde den, måske på grund Corona, jeg ved det ikke, men jeg bliver lidt presset af det. Jeg skal have fundet en uddannelsesplads inden august.

7. Hvad skal man tænke over, før man vælger denne uddannelse? Man skal tænke, i hvilken retning man gerne vil. Hvad man interesserer sig for. Det er vigtigt for lysten og motivationen. Jeg vidste godt, hvad jeg ville, så jeg har lyst og motivation. 8. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Lærerne er rigtig gode til at sørge for, vi alle er med. Vi får al den hjælp vi har brug for og når det meste af lektierne i skolen. Vi skal aflevere dokumentation af et fag, det kan for eksempel være virksomhedsøkonomi, eller et forløb, så der har vi lidt lektier at lave. 9. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg håber at komme ud i en detailvirksomhed, hvor jeg kan være glad for mit arbejde og glad for gode kollegaer. At jeg trives, så tror jeg det hele bliver lettere.

5. Hvad er særligt spændende? Møde nye mennesker og få en anden hverdag med nye fag, hvor man lærer nyt. Jeg kan meget godt lide VØ, virksomhedsøkonomi, og jeg kan finde ud af det. Lærerne her på stedet er gode til tage undervisning på forskellige niveauer til os elever. Det er godt. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Ja, Corona og det at være nødt til at mødes virtuelt med andre elever, man måske aldrig har mødt før. Det er bare svært at have et gruppearbejde i sådan en virtuel gruppe. Det bliver dejligt, når vi åbner igen, det bliver så dejligt.

10. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Det har været at starte på skolen i det hele taget. Og vi har nogle valgfag, som jeg synes er sjove. Det er for eksempel hvordan man opbygger det gode udstillingsvindue, der appellerer til kunder og får dem til at gå ind i butikken. Hvad skal der være i vinduet, hvor og hvordan skal det stå, hvilke farver skal jeg bruge. Det synes jeg er spændende og sjovt at arbejde med.

3 tilbage til indhold

EUX VOXPOP

Svar fra Frederikke Borup Madsen, der går på EUX Business i Fredericia

1. Navn og alder? Frederikke Borup Matzen, 18 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Jeg går på EUX Business på IBC i Fredericia, på detaillinjen. 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? I 10. klasse fandt jeg ud af, at jeg gerne ville i gang med noget kreativt og bruge det i hverdagen. Jeg interesserede mig meget for computerspillet SIMS 4, hvor man selv kan bygge huse og indrette dem. Jeg kan også godt lide at se boligprogrammer. Derfor vil jeg gerne være visual merchandicer, det der også hedder dekoratør, og jeg fandt ud af, at jeg kunne lære om indretning her på IBC. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Vi får lov til selv at komme med ideer til, hvad vi gerne vil vide mere om og så har vi en del valgfag. Jeg har valgt markedskommunikation, hvor vi arbejder med marketing og analyserer markedsføring. Jeg har også valgt mediefag, som jeg synes er sjovt og spændende. 5. Hvad er særligt spændende? Det er spændende og lærerigt at få lov til at arbejde med at være kreativ, når det er det man gerne vil. Jeg synes, jeg kan koble alle mine fag til min fremtid og jeg vil kunne bruge dem på arbejdsmarkedet. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Når man kun har et gymnasialt år, har man mange afleveringer. Så jeg synes, vi knokler. Jeg kunne godt tænke mig at have lidt mere tid, men sådan har alle det jo nok.

7. Hvad skal man tænke over, før man vælger denne uddannelse? Man skal ikke bare vælge som alle andre. Man skal vælge det, man gerne selv vil. Så skal man også tænke på, at der er rigtig mange muligheder med den her uddannelse. Man har gode muligheder for at blive valgt, fordi man fra start også har lidt erhvervserfaring med. EUX varer 4 år i alt, det første år er selve EUD-delen, andet år er det gymnasiale, hvor vi gennemfører EUX. De to sidste år er elevpladsen. 8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Vi starter som regel dagen med tavleundervisning, hvor vi får et emne forklaret. Derefter går vi gruppearbejde om emnet. Jeg er ordblind, og det er godt skolen tager hensyn til det. Vi får tilbudt alle mulige hjælpemidler, og bøgerne er online, så vi kan få dem læst op. 9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Jeg har typisk lektier i en ½ til en 1 time om dagen. Det var lidt hårdt i starten, men det vænner man sig til. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg har søgt elevplads hos IKEA i Aarhus, hvor de søger dekoratørelever. Der kan jeg virkelig komme til at lave spændende opgaver. Jeg kunne også godt tænke mig at starte som selvstændig og køre rundt og hjælpe forretninger med indretningen. Jeg overvejer måske at læse videre til designteknolog, hvor man får mere at vide om mode og det tekniske. 11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Da vi afsluttede EUD, fik vi en opgave, hvor vi skulle opbygge vores egen virksomhed og fastlægge vores varegruppe, målgruppe, hvor forretningen skulle ligge, indretningen, regnskaber og produktbrochure. Det var hele vejen rundt, og det var meget spændende.

3 tilbage til indhold

STX VOXPOP

Svar fra Ole Schmidt Thomasen, der går på STX på Middelfart Gymnasium og HF

1. Navn og alder? Ole Schmidt Thomsen, 19 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Jeg går i 3 g. på stx, på Middelfart Gymnasium og HF og har en studieretning med Matematik og Fysik på A niveau og Kemi på B niveau. 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle have en boglig uddannelse. Jeg har altid været glad for at gå i skole og det faglige vægter højt. Jeg overvejede htx, men endte med at vælge stx, fordi uddannelsen er bredere. Jeg synes fx, at samfundsfag er megafedt. Jeg er også glad for historie, oldtidskundskab, erhvervsøkonomi og musik – som viste sig at være supersjovt, selv om jeg ikke havde regnet med det. Jeg synes, det er fedt, at man på stx kan sprede sig og prøve lidt af hvert, så kan man altid specialisere sig, når man læser videre.

7. Hvad skal man tænke over, før man vælger den her uddannelse? Man skal ikke vælge efter, hvad ens venner gør. Man skal vælge noget, man selv synes er spændende, for gymnasiet er immervæk tre år af ens liv. Og så skal man dykke ned i det faglige, for jo mere man engagerer sig, jo mere spændende bliver det. 8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Det afhænger af de forskellige fag og lærere. Der er både klasseundervisning og gruppearbejde. Det kan jeg godt lide. I gruppearbejdet har man et større ansvar for, at det man laver, bliver godt. Men vi har også meget tavleundervisning og en del fremlæggelser. Som elever er vi med til at bestemme undervisningsformen. 9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/ opgaver? Jeg bruger en lille time på lektier i hverdagene og op til tre timer på afleveringer om dagen, men man kan selv sætte sit ambitionsniveau. Jeg ligger i den høje ende uden at være overambitiøs.

Og så trak det sociale også til fordel for stx. Jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt mit valg. 4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Jeg synes, det er megafedt, at jeg her i 3. g, har fået en masse valgfag, som jeg selv har valgt. Det er virkelig motiverende at beskæftige sig med det, man brænder for. Jeg bruger fx gerne otte timer på at lave en fysikaflevering, men har ikke samme energi, hvis det var otte timers dansk, jeg skulle aflevere. Jeg deltager i alle de hyggelige arrangementer, som bliver arrangeret af forskellige grupper og udvalg på gymnasiet, og det er ok bare at deltage, uden selv at arrangere noget. 5. Hvad er særligt spændende? Jeg elsker det faglige i min studieretning, som er matematik og fysik. Og så går jeg i en supersjov klasse. Der er måske mange, der tror, at der primært er drenge på mat/fys studieretningen, men vi er nogenlunde lige mange drenge og piger i min klasse. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Dansk på A niveau. Det er jo obligatorisk, men jeg ville ønske, man kunne nøjes med at have det på B niveau. Ellers er jeg glad for de fleste af de fag, jeg har.

10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Jeg vil være civilingeniør – gerne inden for bæredygtig energi og forsyning, eller også vil jeg læse naturvidenskab. Det er i hvert fald planen nu, men måske bliver jeg klogere i løbet af mine 1-2 sabbatår, hvor jeg skal arbejde – gerne som skiguide. 11. Hvad har været højdepunktet indtil nu? Jeg ville ønske, jeg kunne sige studieturen, men på grund af corona kom vi ikke afsted. Så det må blive hverdagen. Jeg elsker ganske enkelt hverdagen på gymnasiet, og så er det jo skønt, at vi nu kan komme fysisk tilbage i skole igen. 12. Kan du give et eksempel på en opgave eller projekt, du har arbejdet på – og hvorfor det var fedt? Jeg har lige afleveret SRP – det store tværfaglige studieretningsprojekt, man laver i 3. g. Jeg har arbejdet med emnet kræftbehandling og sammenlignet partikelterapi og stråleterapi. Man arbejder med det samme projekt i mere end to uger, og får rigtig mulighed for at gå i dybden med det. Når du er færdig, sidder du tilbage med et resultat, som du virkelig har arbejdet grundigt med, og det føles så sejt!

3 tilbage til indhold

Karriereguiden2021-CF-FMK-web

Articles inside

STX-voxpop: Ole Schmidt Thomasen

EUD-voxpop: Emma Madsen

EUX-voxpop: Frederikke Borup Madsen

SOSU-voxpop: Chantal Unwingabire

EUX-voxpop: Nicoline Andersen

FGU-voxpop: Anne Kristensen

Hvad kan man med en STX-, HF- og IB-uddannelse

Hest og maskiner på skoleskemaet i ny 10 . klasse

Nye rammer fremmer kreativitet og bæredygtighed

Vi finder guldet i baghaven

helt sikre på deres valg

HF-voxpop: Adrian Korntved

Små midler kan gøre en stor forskel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Uddannelse på fuldt tryk

FGU-voxpop: Michell Vejgaard

HF – to år med fokus på praktik og projekter

til at gennemføre STX

STX-voxpop: Ida Højsager

Forelsket i verden – og hinanden

FGU skubbede mig i den rigtige retning

Fra fritidsklubben til Novo Nordisk

Flere volt i vognparken

Lige dele energi, dygtighed og passion baner vej

Karriere kan være mange ting

HTX-voxpop: Pernille Andersson og Marco Staub

At træffe valg

Kære elever i 9 . og 10 . klasse

To ungdomsuddannelser på én gang kan man virkelig det?

Du er god nok, præcis som du er

Teknisk student tæmmede to løver

Modsætninger mødes på STX og det er megafedt