INTERESSEKLASSER ER ET HIT På HF Efterslægten har man i flere år haft stor succes med at samle eleverne i interesseklasser. Fællesskabet kommer til at handle om mere end matematik, dansk og engelsk, når eleverne vælger sig ind på fx Verdensklassen, Film og Musik i New York eller Idrætsklassen.
Selvom interesser spiller en stor rolle, slipper eleverne ikke for de helt almindelige fag, som man skal igennem på HF. Men når de kan samles om at gøre en forskel for andre, slå sig løs blandt New Yorks mest kreative eller give den gas i byens største gymnasieidrætshal – er der større chance for, at de gennemfører ungdomsuddannelsen med succes. HF har tidligere været kendetegnet ved, at mange søgte ind efter, de havde været uden for skolesystemet i et par år. Men i dag søger flere og flere ind direkte fra folkeskolen. Og det stiller nogle krav til både elever og skole, fortæller pædagogisk leder – og idekvinde bag interesseklasserne – Kirsten-Anne Hoffmann. ”Der er 2 forskellige typer, der søger HF. Dem der søger direkte fra 9. eller 10. klasse eller dem, der er blevet lidt ældre. Men flere og flere søger direkte ind. Flest dog efter 10. kl. Det kræver en vis modenhed, fordi man skal tage mere ansvar. Man får ikke årskarakterer, og der er heller ikke obligatorisk forældrekontakt. Det giver noget frihed men også noget ansvar. Så man skal være klar til større selvstændighed,” uddyber hun.
Tryghed fra starten
En af interesseklasserne henvender sig direkte til de elever, der ikke er så gamle, men alligevel allerede har været hjemmefra i en længere periode. I Efterskoleklassen kan eleverne bygge videre på det fællesskab, de har været
52
vant til på deres efterskole. For mange kan det være en brat opvågnen at gå direkte fra et trygt og tæt kammeratskab til en ungdomsuddannelse, hvor man i hvert fald i starten ikke kender ret mange. Der har Efterskoleklassen givet en sikker havn, fortæller 2 af eleverne. ”Efterskoleklassen valgte jeg fordi, jeg jo gik på efterskole og gerne ville fortsætte. Jeg var meget glad for det og ledte efter noget, der kunne minde om det,” lyder det fra Jasmin Astafanos og Hannah Højen tilføjer: ”Vi har alle været på efterskole. Vores fælles oplevelser med det fyldte meget især i starten. Det var fedt at kunne tale om det. Det var en slags ice breaker. Jeg tror også det betød, at vi var gode til at tage initiativer og komme med ideer til fælles ting.” Når de to piger har fået huen på efter 2 år, er de sikret adgang til de korte og mellemlange videregående uddannelser. Men skal man videre på en af de lange, er man nødt til at bygge videre på uddannelsen. ”Så har vi overbygningen,” fortæller Kirsten-Anne Hoffmann. ”Vi siger, at vi har 5 semestre. Alle får hue på efter de 4 – og her har man så også adgang til de korte og mellemlange videregående uddannelser. Hvis man vil videre på en lang videregående skal man have en overbygning. Ligesom supplering og den tager man om efteråret fra 1. september til 1. december.
