AUTOSPORT N R . 3/4 - 2 0 2 0
DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON
Historisk sejr
Efter først coronakarantæne og siden målrettet træning i coronapausen sikrede Christian Lundgaard sig en sejr i Formel 2-mesterskabet på Red Bull Ring.
LEDER
Øv!
Så kort kan det vel siges. Lige i øjeblikket ser det ud til, at anden bølge af COVID-19 rammer Europa og måske også Danmark. Det har fået politikerne til at blive meget forsigtige. Således ser det ud til, at fase 4 af genåbningen ikke rigtig kommer til at hæve forsamlingsforbuddet fra 100 til 200. Det ser ud til at have lange udsigter, før vi kommer til at køre de store arrangementer med mange tilskuere. Det er vel i orden, at myndighederne er forsigtige, men vores ønske på toppen af dette er fair, forståelige og gennemskuelige regler for, hvad man må og ikke må. Hvorfor er der for eksempel lempeligere regler for træning end der er for konkurrencer? Hvorfor er det tilsyneladende mere sikkert at dyrke en kontaktsport som fodbold, end det er at køre rundt i hver sin bil på en bane? Os der kender motorsporten synes vel egentligt, at netop vores sport er en af de mest sikre at åbne op. Jeg er ganske tryg ved det. De arrangementer, vores klubber har fået afviklet siden genåbningen, er foregået utrolig fint. Med adskillelse af forskellige grupper, god vejledning af deltagerne og opfølgende kontrol. Vores løbsledere og deres frivillige har gjort et utroligt arbejde med at afvikle arrangementerne efter retningslinjer, der ikke har været specielt klare, måske fordi de er skrevet til fodbold og ikke motorsport. Men i de tilfælde, hvor myndighederne har været på besøg, har alt været fint. Tak for det! Personligt synes jeg, at det er urimeligt, at frivillige skal pålægges et så omfattede arbejde, specielt fordi reglerne er uklare, ulogiske og selvmodsigende, ligesom der reelt ikke er hjælp at hente til fortolkninger. Hvad har vi gjort og hvad gør vi så ved det? Bestyrelsen og DASU’s generalsekretær Ture Hansen har arbejdet tæt sammen med DIF for at få den bedst mulige genåbning af sporten. Fordelen ved at stå sammen er naturligvis, at 62 specialforbund fylder væsentligt mere, end hvis vi alle arbejdede hver for sig. Der er også ulemper, særligt når stoffet bliver så komplekst som her. Når man i bedste mening beskriver, hvordan idrætter kan afvikles på et stadion, så har vi oplevet, at samme beskrivelse
PÅ FORSIDEN:
GR
Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat-, klub- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.
ØN
T FO
Udgivelsesdatoer 2020 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets udgivelsesdatoer i 2020 er 30. oktober 2020 (#5) og 11. december 2020 (#6).
Annoncesalg DASU Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk
Ansvarshavende redaktør Bo Skovfoged Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk
BU
ND
22
2020-
AUTOSPORT
bliver en begrænsning for motorsporten. Vi fortsætter selvfølgelig samarbejdet med DIF og giver input til, hvordan vi gerne vil have beskrivelserne. Specielt Ture har brugt meget tid med DIF, men også politiet og jurister for at forklare motorsporten i forbindelse med konkrete arrangementer. Vores bestyrelsesmedlem Brigitte Klintskov Jerkel, der er medlem af Folketinget, løfter jævnligt vores ønsker både i hendes eget parti og med de andre partiers ordførere. Jeg kunne godt have ønsket mig, at vi havde opnået mere for åbningen af motorsporten, men Danmark er i en kompleks situation, og kampen om at være dem, der får lov til at åbne op, er hård. Men vi har på ingen måde givet op, og vi kæmper stadig for at få bedre forhold for klubberne til at gennemføre deres arrangementer. Bestyrelsen følger naturligvis jævnligt op på, hvordan DASU klarer sig økonomisk i forbindelse med COVID-19. Lige nu er vi i en lidt bedre position, end vi havde frygtet, men til gengæld ser det ud til, at vi kommer langsommere i gang, end vi havde forventet, så der er stadig brug for stram styring. Jeg har tidligere beskrevet de tiltag, vi har taget for at sikre vores union økonomisk. Nogle af disse tiltag har været drastiske, og tilbage i juni måtte vi desværre tage afsked med tre af vores sekretariatsmedarbejdere - gode medarbejdere vi satte stor pris på - for at sikre DASU’s fremtidige økonomi. Det betyder også, at vi har måttet ændre i, hvordan sekretariatet hjælper vores sportsudvalg, noget vi alle lige skal vænne os til. Men jeg er sikker på, at vi alle rykker tættere sammen og får hverdagen til at virke for vores klubber og deres medlemmer. Naturligvis skal vi også huske at se fremad i tider som disse. Bestyrelsen arbejder således med DASU’s strategi, som vi vil præsentere for vores klubber på efterårets dialogmøde, ligesom vi håber at kunne diskutere den på vores årlige repræsentantskabsmøde. Der kan være sket meget fra det tidspunkt, hvor jeg skriver disse linjer, til du læser dem. Derfor vil jeg opfordre dig til at løbende at checke dasu.dk og vores digitale kanaler for at holde dig opdateret omkring de aktuelle tiltag og muligheder. Jeg vil gerne slutte af med igen at takke de frivillige, der har lavet – og planlægger at lave – motorløb her efter genåbningen. Forhåbentligt bliver det snart nemmere. Henrik Møller-Nielsen Formand
R
På Red Bull Ring blev Christian Lundgaard den tredje dansker efter John Nielsen og Marco Sørensen, som vandt et løb i FIA’s næsthøjeste formelmesterskab (foto: Clive Mason / Getty Images). Morten Nørgaard Tlf.: 61 55 40 90, dobbeltmorten@gmail.com.
Tryk Stibo Graphic A/S. www.stibographic.com
Skribenter og fotografer
Emma Malling Steensen Tlf.: 41 41 05 52, mail@emmasteensen.com.
Michael Eisenberg Tlf.: 22 21 43 17, michael@intercom.dk.
Ib Trebbien Tlf.: 22 24 67 80, ib@trebbien.dk.
Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 31 13 65 65. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.
Jokum Tord Larsen Tlf.: 22 42 21 88, jtl@ jokumtordlarsen.com. Åge Keseler Kirketerp Tlf.: 53 38 68 32, okidokione@hotmail.com.
Layout HJ Grafisk. hjgrafisk1@gmail.com
Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Henrik Møller-Nielsen.
NR. 3/4 - AUTOSPORT
3
MRC FOTO: MORTEN ALSTRUP
14-16 Nye og anderledes tiltag i sporten
INDHOLD ASFALTBANE Kevin Magnussens bedste løb
6-8
VEJSPORT Han er langt fra anonym i græsrodssporten
30-31
32-36
I FARTEN Stort og småt omkring bilsporten
10-13
VEJSPORT Motorsportens Hall of Fame: Brdr. Søndergaard
KARTING De glemmer girokortene for en weekend
20-21
KARTING Næstformand og praktisk gris
OFFROAD Overtog genboens rallycrossprojekt
26-27
RALLY Michael Lund bruger sit eget uheld aktivt
ASFALTBANE Har kørt mod Erik Gundersen – og sin far
28-29
DASU Historien bag hædersbevisningen
FOTO: EMMA MALLING STEENSEN
KARTING
4
Når storesøster kan, vil jeg også
18-19 NR. 3/4 - AUTOSPORT
37
38-40
44
FOTO: MORTEN NØRGAARD
DRAGRACING
22-24 Han har en passion for en speciel Golf-model
RALLY
FOTO: ÅGE KESELER KIRKETERP
Han vil bevare en sjælden rallybil
42-43
DASU
Alternative aktiviteter i en coronatid
FOTO: JAN SOMMER
45-50 NR. 3/4 - AUTOSPORT
5
Kevin Magnussens bedste løb Kevin Magnussen kaldte tiendepladsen i Ungarn for sit største resultat nogensinde. Her fortæller ham både om løbet på Hungaroring og fire af sine andre toppræstationer i Formel 1.
2 7 g a n g e t id liger e har K ev in Magn ussen opn ået et placerin gsmæ ssigt b e dre r e s u l t a t end d en t iend ep lad s , h an scorede ved Un garn s Gran d Prix. All ige v e l be t e g n e r han løb et p å H ungarorin g som sit bedste i Formel 1.
6
NR. 3/4 - AUTOSPORT
PE T ER NYG A A RD. GR AND P RIX P HOT O. @K EV INM A G NUS S EN @ KEV INM A G NUS S EN @K EV INM A G NUS S EN
”
D
et er det største resultat, jeg nogensinde har præsteret” Den slags er man ikke vant til at høre fra Kevin Magnussen. Han vil normalt ikke rangere sine løb – det handler om at yde sit bedste – hver gang. Men efter at være kommet i mål som nummer ni i Ungarns Grand Prix i juli, var han ikke i tvivl: Han havde netop leveret sit bedste løb nogensinde. Niendepladsen kom efter en taktisk genistreg. Det havde regnet i timerne op til løbet på Hungaroring, og banen var stadig våd, da bilerne kørte ud til starten. På opvarmningsrunden var alle biler på intermediate-dæk, men Kevin Magnussen, der skulle starte fra 16. position, indså omgående, at banen snart ville tørre op. Efter en hurtig dialog med pitten blev man enige om, at både danskeren og hans teamkammerat Romain Grosjean skulle køre i pit allerede inden starten og skifte til slicks. Det betød, at begge Haas-kørere startede fra pitten, men efter få omgange måtte resten af feltet i pit efter slicks. Det sendte kortvarigt Kevin Magnussen og Romain Grosjean helt op på tredje- og fjerdepladsen. Mens franskmanden hurtigt faldt ned gennem feltet, formåede danskeren at holde sig i top-10 hele eftermiddagen. Niendepladsen blev i timerne efter løbet forvandlet til en tiendeplads, for begge Haas-kørere blev idømt ti sekunders tidsstraf for deres snak med pitten på opvarmningsrunden. Her er det forbudt for ingeniørerne at rådgive kørerne, og dommerne anså den kortvarige snak om slicks som en overtrædelse af reglementet.
Straffen ændrede dog ikke noget på Kevin Magnussens præstation. Han fik mod alle odds sin Haas-racer i mål i top-10. ”Det var opportunistisk,” sagde han efter løbet. ”Vores bil putter ikke så meget varme i dækkene, så det der med at være de første, der satsede på slicks, lå jo slet ikke til os. Men det var en virkelig god beslutning.” ”Vi var det eneste team, der tog den beslutning. Teamet spurgte, om jeg synes, det var en god ide, og jeg sagde ja. Jeg er stolt af den tillid, de viste mig – at sende mig ud på slicks på våd bane. Men da jeg startede fra pitten, troede jeg jo ikke på, at jeg skulle score point. Det lå slet ikke i kortene.” Hele eftermiddagen i Ungarn fightede han hårdt for at holde sig i top-10. ”Jeg havde jo ikke farten til at ligge så højt oppe og røg gradvist længere ned, men holdt alligevel fast i en niendeplads. Og mod slutningen trak jeg fra en Ferrari og holdt en McLaren på friske dæk bag mig. Det havde jeg slet ikke troet kunne lade sig gøre,” indrømmer Kevin Magnussen. Det var moden kørsel af høj klasse. Albuerne var tilpas langt ude til at forsvare positionen, men samtidig indlod han sig aldrig i kampe, han alligevel ikke kunne vinde. ”Hver eneste omgang skulle sidde lige i skabet – der var så meget tryk på hele tiden,” siger Kevin Magnussen. ”Vi satsede. Og fik det til at virke. Og det gav pote – det er helt fantastisk. Jeg kan næsten ikke fatte, hvad der er sket. Det er bare en niendeplads – en sølle niendeplads. Og jeg har aldrig været mere tilfreds!” jublede Magnussen efter sit største resultat nogensinde. Ikke målt på pokalstørrelse. Heller ikke på VM-point. Men på den personlige tilfredsstillelse. Efter præstationen i Ungarn har Autosport bedt Kevin Magnussen om at tænke tilbage på de andre Formel 1-løb, som for ham skiller sig ud fra mængden. Fire af løbene fortæller han om på næste side.
NR. 3/4 - AUTOSPORT
7
”
Australiens Grand Prix 2014
Ruslands Grand Prix 2016
BANE: Albert Park BIL: McLaren-Mercedes MP4/29
BANE: Sochi Autodrom BIL: Renault R.S. 16
GRID: Nummer 4 LØB: Nummer 2
i startede weekenden med en bil, der slet ikke passede til min V kørestil. Men uden teamet pressede mig, fik vi udviklet bilen, og i løbet kørte den nærmest perfekt. Jeg var selvfølgelig glad – jeg kan
ikke udtrykke, hvor sindssygt det var for mig. Jeg har set Formel 1 på TV, siden jeg var 11 år, så jeg havde drømt om det, der skete den dag, hele mit liv. Efter løbet var jeg smaddertræt i hovedet, for det havde været en vild dag med rigtig mange tanker og følelser. Jeg havde kørt mit første Grand Prix. Jeg havde lavet en rigtig Formel 1-start. Jeg havde gennemført pitstops for første gang. Jeg havde overhalet Lewis Hamilton. Og jeg havde været på podiet. Det var helt sindssygt, dét der skete den dag.” Teamchef Ron Dennis sagde: ”Det er en fantastisk præstation af Kevin at blive nummer tre (han avancerede senere, red.) i sit første løb. Nu skal han bare holde fokus og forblive disciplineret resten af sæsonen – så kommer der endnu bedre resultater.”
”
GRID: Nummer 17 LØB: Nummer 7
vis jeg skal være ærlig, præsterede jeg ikke optimalt under kvaliH fikationen. Men jeg fik en god start og mistede så igen et par placeringer i første sving, fordi der var en, der snurrede rundt foran
mig. Derefter pressede jeg bare på, fik sat et par gode overhalinger ind, men det var hårdt arbejde hele vejen, for jeg måtte virkelig knokle for at holde en række hårde kørere bag mig. Gutterne præsterede et optimalt pitstop, og det hjalp også. Vi var måske en smule heldige med syvendepladsen, men vi havde været uheldige ved så mange andre lejligheder. Det var godt at score de point, for teamet havde arbejdet rigtig hårdt hele året.” Teamchef Frederic Vasseur sagde: ”Kevin kørte et perfekt løb. Han var heldig på første omgang, men resten af løbet kørte han med stort overskud og overblik.”
Mexico Grand Prix 2017
Frankrigs Grand Prix 2018
BANE: Autodromo Hermanos Rodriguez BIL: Haas-Ferrari VF17
BANE: Circuit Paul Ricard BIL: Haas-Ferrari VF18
J
Grid: Nummer 14 Løb: Nummer 8
” eg havde maveproblemer fredag, men fik det bedre lørdag uden at være helt på toppen. Så det var en hård weekend til at starte med, og kvalifikationen var skuffende. Jeg tog det roligt efter starten, hvor der var kaos, da Hamilton og Vettel stødte sammen og faldt tilbage. På det tidspunkt tænkte jeg, at en tiendeplads måske ville være muligt, for de ville nok komme tilbage, men det var kun Vettel, der kom forbi. Hamilton og Alonso pressede på mod slutningen – men de kom ikke forbi. Jeg var bare så glad for at køre den ottendeplads hjem til teamet. Alle fortjente et kæmpe klap på skulderen for en perfekt strategi og for ikke at give op efter lørdagen, der var en rigtig skoddag.” Teamchefen Günther Steiner sagde: ”Hvad kan jeg sige? Vi brød tilbage efter skuffelserne fredag og lørdag. Kevin leverede et fantastisk stykke arbejde!”
8
NR. 3/4 - AUTOSPORT
J
GRID: Nummer 9 LØB: Nummer 6
” eg fik en god start og kom forbi Leclerc. Så var der en masse kaos i første og andet sving, som jeg var heldig at komme igennem uden at skade hverken bil eller dæk. Jeg følte faktisk, at mit første stint var lidt for langsomt, og jeg var nervøs for, om jeg havde farten til at forsvare min position. Men i andet stint kom det hele til live igen, og jeg havde heldigvis ikke mistet ret mange placeringer. Det fungerede bare meget bedre med soft-dækkene i andet stint. Og til allersidst, da jeg kom under pres fra Bottas, kom dækkene endnu mere til live. Jeg kørte og troede, jeg havde for varme bagdæk, men de var åbenbart i virkeligheden for kolde. Det er sådan noget man lærer og det er derfor Formel 1 er så svært.” Teamchefen Günther Steiner sagde: ”Selvfølgelig var vi rigtig glade for den sjetteplads. Endelig havde vi bilen, hvor vi gerne ville have den!”
NYT IGEN HOS KK AUTOTEKNIK Igen er KK Autoteknik, som de første, fremme med en ny gearkassestyring, der gør det muligt at få en super moderne gearkasse på sin racerbil. Er din bil med forhjulstræk, er VW DSG en mulighed, og BMW DCT, hvis din bil har baghjulstræk.
Det er en styring der gør det muligt, at styre en gearkasse uden den har sin originale ECU monteret.. altså 100% frihed og kan programeres til det du gerne vil. En gearkasse med dobbel kobling giver lynhurtig gearskift og hjælper dig, så du ikke gear ned på et forkert tidspunkt og overdrejer motoren - kort sagt, moderne teknik på næsten alt! Ring for mere info.
Stadig landets mest erfarne ECUMaster-forhandler!
Knastvej 3, Oddense, 7860 Spøttrup . Tlf. 20 77 69 87 www.kk-autoteknik.dk . facebook: KK Autoteknik
KARTING
I FARTEN
Tunge køretøjer på gokartbanen FOTO: KASPER STARUP
E
fter at Grindsted Gokart Klub før sommerferien afviklede sit efterhånden traditionelle løb for klassiske karts, har det været tungere og nyere køretøjer, som har indtaget den 844 meter lange bane syd for byen. I hele første uge af august var det asfaltmaskiner, vejtromler og lastbiler fra Pankas, som har kørt rundt på banen for at give den et helt nyt slidlag. Alstrup
Erfarne Vojens-folk i nyt samarbejde FOTO: VOJENS GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE
KARTING
V
ojens Gymnastik- & Idrætsefterskole er en af de uddannelsesinstitutioner, som senest har taget bilsporten på programmet. Til skoleåret 2021/22 lancerer man
FOTO: FIA CIK KARTING
KARTING
10
således linjefaget karting. ”Vi ville gerne tilbyde eleverne en mulighed for virkelig at fordybe og udvikle sig i deres valgte sportsgren,” siger skolens forstander, Tommy Mikkelsen.
”Derfor har vi valgt at starte vores nye linje karting. Den åbner for en ny og anderledes gruppe elever, som kan få lov til at dyrke deres passion samtidig med, at de får et rigtigt efterskoleår med alle de oplevelser, det indebærer.” Helt naturligt arbejder Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole sammen med miljøet omkring kartingbanen i Vojens. Konkret med Robert Schlünsson og Ken Nielsen, som henholdsvis står bag teamet RS Competition og er formand for Vojens Karting Klub. ”Jeg vil gerne gøre eleverne endnu dygtigere indenfor sporten og øge nybegyndernes interesse for at køre gokart. Der er flere aspekter, der har indflydelse på, om man er en
EM-point til Jonathan Weywadt
S
om den eneste af de fire danske kørere, der deltog i første runde af Europamesterskabet i karting på Zuera-banen i Spanien, lykkedes det Jonathan Weywadt at score EM-point. Fem af slagsen fik han i OK Junior-klassen på baggrund af den 11. plads, som han hjemkørte i finalen. I samme klasse var Julius Dinesen knap så heldig. Han havde kvalificeret
NR. 3/4 - AUTOSPORT
god kører, og med et helt år sammen tror jeg, at vi kommer rundt om det hele,” siger Robert Schlünssen. ”Så er det vigtigt ikke at glemme, at det er hårdt at køre gokart. Derfor skal man være i en god fysisk form. Her er det en fordel, at de unge kommer fra en idrætsefterskole, så de kan kombinere de to ting,” Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskoles nye linje henvender sig primært til elever, der har prøvet sporten før og har deres egen kart og licens. Men linjen bliver udbudt i to niveauer, så der er også plads til såkaldte boblere, der gerne vil prøve kræfter med sporten. Alstrup
sig som nummer 20 blandt de 36 startende i finalen, men måtte udgå. Mickey Magnussen nåede her ikke finalen. I OK-klassen blev Noah Degnbol og Sebastian Gravlund henholdsvis nummer 16 og 22 i finalen, mens Alexander Hartvig og Mikkel Højgaard ikke nåede igennem nåleøjet til finalen. Alstrup
BU
ND
22
GR
T FO
DMKA-duo bag cancerløb
N
2020-
ØN
VEJSPORT
FOTO: BO SKOVFOGED
DASU
DASU udnævnt til grønt forbund
R
D
ansk Automobil Sports Union er udnævnt til grønt forbund under Danmarks Idrætsforbund. Det skete ved DIFs årsmøde 2020 i Idrættens Hus. Det prestigefyldte miljøstempel er tildelt DASU ud fra en
række kriterier, herunder at forbundet har udarbejdet et miljøkodeks, deltager aktivt i høringssvar inden for miljø og har indført incitamenter over for klubber og medlemmer. DASU’s formand Henrik Møller-Nielsen modtog cer-
tifikatet ved DIF’s årsmøde. Udnævnelsen som grønt forbund gælder fra 2020 til maj 2022, hvor certificeringen kan fornyes. Det eneste andet specialforbund, som modtog et tilsvarende certifikat, var Triatlon Danmark. Skovfoged
Dansk double
KARTING
FOTO: BO SKOVFOGED
ASFALTBANE
FOTO: MIKKEL MAC RACING
ormalt er det medlemmer af de andre klubber, som er deltagere i de løb, som John Knudsen og Lars Vinther fra Djurslands Motor Klub Autosport arrangerer, men for anden gang står de bag et løb for borgerne i den norddjurslandske by Vivild. ”Der er en arbejdsgruppe med navnet Vivild Knækker Cancer, som har spurgt, om ikke vi kunne arrangere et rigtigt begynderløb, hvor hele familien kan være med,” fortæller Lars Vinther. ”Arbejdsgruppen samler gennem hele året penge ind til Kræftens Bekæmpelse, og vores opgave har været at indhente tilladelser hos godt 10 lodsejere, så vi har kunnet planlægge en 30 kilometer lang rute, hvor deltagerne kommer til at opleve områderne omkring byen på en ny måde.” Alstrup
Mikkel Mac i LMP1-test
S
iden Tom Kristensen indstillede sin aktive karriere, har det kun været Michael Christensen og Anders Fjordbach forundt at teste en LMP1-racer. Men i starten af juli blev Mikkel Mac medlem af klubben, da han på en flyveplads nær München fik lov til at teste ByKolles Racings Enso CLM P01/01 som et led i teamets forberedelser til det kommende 24-timersløb på Le Mans. ”Det var en vild oplevelse og uden sammenligning den mest brutale racerbil, jeg har prøvet,” siger Mikkel Mac. ”En LMP1-
racer er jo det ypperste inden for sportsvogne, og alt på sådan en bil, lige fra motor til bremser og aero, er ekstremt. Alligevel føltes bilen overraskende nem at blive komfortabel med, fordi den er så utrolig gennemført og velbygget.” ”Testen forløb meget positivt. Vi fik gennemført det planlagte program, og det var spændende at opleve en testdag med så stort og professionelt et team. Jeg er enormt taknemmelig og meget beæret over, at teamet har inddraget mig i de her indledende aktiviteter.” Alstrup
N
ormalt har Danmark ligesom de 49 andre nationer kun en enkelt plads i FIA Karting Academy Trophy. Den blev tidligere tildelt Jonathan Weywadt, men nu har han fået følge af Freya Normann. Hun har nemlig modtaget den enlige billet til løbsserien, som FIA Women In Motorsport-kommissionen har mulighed for at udlodde. Freya Normann kom på kommissionens radar, da DASU og FIA i slutningen af 2019
efterlyste racerpiger/-kvinder til CIK Academy og FIA Talent Development Pathway – og nu får hun altså de tre afdelinger i FIA Karting Academy Trophy betalt af FIA-kommissionen. Første afdeling er allerede kørt på den italienske Adria-bane, mens de to sidste finder sted på Genk i Belgien den 4.-6. september og South Garda Karting i Italien den 2.-4. oktober. Løbene afvikles i forbindelse med EM for KZ og KZ2. Skovfoged NR. 3/4 - AUTOSPORT
11
Aage Buch-Larsen 1940-2020 FOTO: GUNNAR ANDERSEN
DASU
K
ort før sin 80 års fødselsdag gik Aage Buch-Larsen bort. Dermed havde bilsporten mistet en stor personlighed, for han var gennem stort set hele sit liv aktiv i bilsporten. Først på banerne og siden udenfor. Som mange andre i sin gene-
ration begyndte han karrieren på Roskilde Ring. Han startede bag rattet af en folkevognsboble i 1961, men nåede at køre både Hillmann Minx, Volvo 544 og Austin Partner Cooper, inden han i 1964 for første gang satte sig bag rattet af en Ford – og nærmest kom på rette hylde. I en tiårig periode blev det til fire Danmarksmesterskaber med den blå oval. Først to i Cortina-modellen, så to i Escorten, og han var faktisk også i en kort periode DM-vinder i en Ford Capri. Det var i 1973, hvor han på Ring Djursland blev sendt så voldsomt af banen af en konkurrent, at han ikke kunne komme fri af sandkassen. ”Jeg blev udråbt som Danmarksmester, og ved en senere retssag blev jeg så nummer to. Det var bl.a. derfor, at jeg stoppede som aktiv og gik ind i organisationen og kom i Banesportsudvalget. Det kunne ikke være rigtigt, at man først et halvt år efter fandt ud af, om man var Danmarksmester eller
Cadett-homologeringer fortsætter
1939-2020 DASU
kontrollant ved utallige arrangementer, og han blev senere også medlem af DASU’s daværende kursusudvalg. I efteråret 1997 blev han medlem af unionens daværende tekniske udvalg – senere teknik- og miljøudvalg – hvor han sad i de følgende ni år. I sin tid i udvalget stod han bl.a. for at styre de tekniske officialuddannelser, og efter sin udtrædelse bevarede han sin tilknytning til udvalget og bistod, når der var behov. Ib Schmidt Andersen fulgte i sine sidste år stadig bilsporten tæt med besøg til bl.a. Goodwood Revival og Copenhagen Historic Grand Prix. Alstrup
Med farmands design
D
a Nicki Thiim i midten af august deltog i WEC-afdelingen på Spa-Francorchamps, var det med en nymalet hjelm. Men den var uden glimmer og andre af de effekter, som i dag præger mange hjelmdesigns. I stedet havde VM-vinderen fra 2016 valgt at forsyne sin hjelm med et design magen til det, hans far Kurt anvendte i DTM-dagene, da han kørte for Mercedes. Alstrup
ASFALTBANE
NR. 3/4 - AUTOSPORT
geringsnummer 054-CA-55 til Cadett Junior. ”Karburatoren er nu CIK-homologeret, hvilket indebærer, at der nu også findes et datablad, som bliver retningsgivende for teknisk kontrol,” siger Michael Dieringer. ”Cadett Mini fortsætter uændret med PHBN-karburatoren efter nationale retningslinjer.” Til begge klasser åbnes der for anvendelse af fire nye støjdunke, som er CIK-homologerede. Fakta og datablade findes på dasu.dk. Skovfoged
H
alvanden måned efter sin 81 års fødselsdag blev Ib Schmidt Andersen dræbt i en tragisk arbejdsulykke. Biler var det helt store omdrejningspunkt i hans liv, hvor bilsporten blev det særlige krydderi. Han blev udlært som mekaniker og nåede også i midten af tresserne at deltage i en række rallyer i sin Hillman Imp, inden han stoppede med selv at sidde bag rattet for i stedet at skrue for mærkefællen og kammeraten i Helsingør Motor Klub, Flemming Hjersted. Hans store tekniske indsigt blev også anvendt på officialområdet. Her var han teknisk
FOTO: DREW GIBSON
12
om Aage Buch-Larsens indsats, understreges af, at han allerede i 1973 – som blot 33-årig – blev udsendt til løb af DAU som delegeret, hvilket var datidens svar på en dommer. Netop dommergerningen kom til at fylde meget i Aage Buch-Larsens liv, og mangen en ophidset racerkører har gennem årene kunnet takke ham for, at han – efter at have bakket et par gange på sin pibe under overskægget – havde bedt vedkommende om lige at gå udenfor og komme tilbage igen fem minutter senere. Aage Buch-Larsen var en rolig og sindig dommer, og han ville gerne have, at alle aktive, som han mødte i sin dommerfunktion, skulle have en ordentlig behandling. 2013 var den sidste sæson, hvor Aage Buch-Larsen var dommer ved et baneløb, men allerede i 1987 var han blevet hædret med DASU’s hæderstegn i guld for sin indsats for bilsporten. Alstrup
Ib Schmidt Andersen
FOTO: MORTEN ALSTRUP
KARTING
D
e tekniske regler for Cadett Junior- og Mini-motorerne fortsætter uændret til næste år. ”Coronakrisen har desværre kastet os et år bagud, hvorfor vi også for 2021 fastholder det nuværende motorreglement,” siger Michael Dieringer fra Kartingudvalget. ”Dette betyder, at man fortsætter med den homologering, der løb til og med 2020.” Samtidig åbnes der for anvendelse af den nye Dell’Orto PHBG 18BS-karburator med homolo-
ej!” fortalte han i 2007. Længe inden denne beslutning havde Aage Buch-Larsen dog påbegyndt sit mangeårige organisatoriske arbejde. I midten af tresserne blev han formand for Sports Motorklubben Roskilde, og denne post bestred han, indtil klubben gik sammen med Roskilde og Omegns Motorklub Auto og Roskilde og Omegns Motorklub i 1985 og dannede Hedelands Motorklub. I de første år var han formand for autosektionen, men siden blev han formand for hovedafdelingen – en post, han bestred frem til 2015, hvor klubben fusionerede med ASK og blev til Automobil Sports Klubben Hedeland. Et par år efter sit tidlige karrierestop blev han i 1975 medlem af DAU’s Banesportsudvalg, hvor han i fire år var en respekteret formand, ligesom han også blev valgt ind i unionens bestyrelse. At der tidligt stod respekt
FOTO: MORTEN ALSTRUP
KARTING
32
DET STORE TAL
er det antal klassesejre, som danske kørere har opnået i FIA World Endurance Championship siden mesterskabets start i 2012. Ved seneste afdeling på Spa-Francorchamps voksede tallet fra 30 til 32, da Nicklas Nielsen sad i den vindende bil i GTE Am-klassen, mens verdensmesteren Michael Christensen sejrede i GTE Pro-klassen.
finde sted i England og Italien. Men coronavirussen førte til aflysning af disse. Alligevel afholdt klubben i midten af august sit løb, og blandt de i alt 38 deltagere var der også fem svenskere. Finalen i pre2000-klassen – som havde 27 deltagere – blev vundet af Robert
Schlünssen med et halvt sekunds forspring til Jonas Willadsen, mens Mads Gravlund i finalen for det kombinerede pre89- og pre95-felt blot havde et forspring på 13 hundrededele til Hans Hurtig. Alstrup
E-SPORT
FOTO: IRACING
Få iRacing gratis til klubbens medlemmer
D
ASU kan i samarbejde med den amerikanske spiludgiver iRacing tilbyde gratis adgang til det populære spil i tre måneder. Tilbuddet bliver allerede benyttet af flere DASU-klubber, men der er mulighed for, at I også kan tilbyde simrace til jeres medlemmer i denne noget amputerede sæson – eller endnu bedre: bruge tilbuddet til at rekruttere nye. I kan som DASU-klub få
en række koder, der giver gratis tremåneders medlemskaber af iRacing. Koden kan ikke benyttes af allerede registrerede e-mailadresser hos iRacing. Formålet med dette er fra DASU og klubbernes side at give medlemmer og potentielle medlemmer muligheden for at prøve iRacing af (der ellers er abonnementsbaseret) i tre måneder. Netop abonnement kan være en hæmsko
for nye i simracing til at teste spillet. Med flere medlemmer med adgang til spillet kan klubberne arrangere f.eks. onlinetræning, klubløb eller træning med henblik på at køre med i DASU’s DM-serie, der skydes i gang igen til efteråret. Kontakt Bo Skovfoged på DASUs sekretariat på bos@dasu.dk for yderligere information. Skovfoged
DASU
D
a Vojens Karting Klub i vinteren gik i gang med planlægningen af sit Euro Grand Prix for klassiske karter, havde man håbet på stor international deltagelse, for løbet skulle indgå som finalen i en ny international løbsserie, hvor de to første afdelinger skulle
FOTO: DANMARKS IDRÆTSFORBUND
Alligevel i internationalt løb
Tjen penge til klubkassen
N
edlukningen af Danmark har bl.a. betydet, at flere danskere ikke er kommet i gang med at motionere igen. Det er baggrunden for, at DIF, Team Danmark og Sport One Danmark nu lancerer en sundhedskampagne, som alle danskere kan blive en del af. Via den digitale kampagne Danmark Leve! vil eksperter fra Team Danmark, OL-atleter og andre idrætsprofiler fra 7. september og fire uger frem guide danskerne til, hvordan de gennem små ændringer i dagligdagen kan skabe store resultater for deres fysiske og mentale sundhed. Det koster som enkeltperson 150 kroner at deltage i kampagnen, hvor man først gennemfører et digitalt sundhedstjek, som giver en indikation på éns aktuelle sundhedsstatus, og derefter dagligt indtaster i kampagne-appen, hvordan og hvor meget man motionerer, sover og spiser. Man optjener point alt efter ens valg. Løbende vil der være gode råd, konkurrencer, opskrifter og særlige ugetemaer. DASU-klubberne har mulighed for at tjene penge til klubkassen. De kan nemlig sælge billetter til Danmark Leve!, og for hver solgt billet, ryger 40 kroner ned i klubkassen, mens det resterende overskud går til den fortsatte udvikling af dansk idræt igennem DIF og Team Danmarks arbejde. Læs mere om kampagnen på www.danmarkleve.dk. Alstrup NR. 3/4 - AUTOSPORT
13
Den rette kurs? M O RT EN A LS T RUP . M O RT EN A LS T RUP .
MRC-SPORTEN ER EN AF DE BILSPORTSDISCIPLINER, HVOR DET IKKE KUN ER DASU OG KLUBBER TILKNYTTET UNIONEN, SOM TILBYDER AKTIVITETER. I DET SENESTE ÅRTI HAR ANTALLET AF AKTIVLICENSER VÆRET SÆRDELES SVINGENDE, HVILKET OGSÅ HAR VÆRET TILFÆLDET FOR ANTAL TILKNYTTEDE KLUBBER. MEN I DE SENERE ÅR ER DER BLEVET ARBEJDET AKTIVT FOR AT NEDBRYDE NOGLE AF DE RIGIDE STRUKTURER, SOM HAR PRÆGET DISCIPLINEN I DASU-REGI. PÅ LICENS- OG LØBSOMRÅDET.
I
2009 var der 11 rendyrkede MRC-klubber, som var tilknyttet DASU, og der blev det år udstedt 407 MRC-licenser. Et halvt årti senere var de respektive tal faldet til henholdsvis syv klubber og bare 70 licenser. Sidste år var 17 klubber udelukkende med MRC på programmet med på DASU’s klubliste, ligesom der blev udstedt 155 MRC-licenser. Og i løbet af denne sæson har også Kalundborg RC Racing og Jerslev RC Klub meldt sig ind under DASU-paraplyen, ligesom flere at de traditionelle DASU-klubber har fået deciderede MRC-afdelinger eller
14
AUTOSPORT - NR. 3/4
MRC-medlemmer. Men der er tale om en anden tilknytning end tidligere. DASU’s repræsentantskab valgte sidste år at slække lidt på tømmerne og skabe en anden struktur for styring af denne sportsgren. ”Vi valgte at give lidt slip på styringen og invitere andre organisationer til samarbejde,” siger DASU’s formand Henrik Møller-Nielsen. ”Her har vi forsøgt at tænke udvikling i stedet for regulering, for vi kan ikke tvinge folk til at dyrke motorsport hos os, men vi kan gøre det mere spændende og sikre, at vores tilbud passer bedst muligt
ind i nutidens samfund. Vi skal sikre, at vi er relevante for dem, der vil dyrke motorsport.” Den licensstruktur, som har været gældende i MRC-sporten, siden DASU optog den i 1980, har nærmest været et spejlbillede af den, som har været gældende indenfor de andre discipliner. Først klubmedlemskab. Så en national licens. Men udenfor unionen har tingene formet sig anderledes. ”Der er tre unioner for MRC-sporten i Danmark, hvor to af dem ikke opkræver en årlig licens, og hvor der så foretages licens- og forsikringsbetaling for hvert løb, man deltager i,”
fortæller Steen Jeffers, formand for MRC-udvalget. ”Derfor blev det besluttet, at man fra denne sæson kunne deltage i DASU-løb ved enten at have en traditionel licens eller køre på en endagslicens fra løb til løb.” FRA GRUSGRAV TIL KLUB
Men hvordan er holdningen blandt de aktive? ”Personligt synes jeg, at vi har fået fat i grusgravkørerne, som vi kalder dem,” siger Henrik Bank, der er formand for RC Royal. ”Klubben har eksisteret i mange år, og nu er vi kommet ind under Kolding Automobil Club, og så har vi forsikring den
vej igennem.” ”Grusgravkørerne skal ud og prøve at køre på en rigtig bane, og løsningen med endagslicenser har resulteret i, at vi nok har fået 6-7 deltagere ud at køre på denne her måde. Og det er det, vi gerne skal have.” Et af Kolding Automobil Clubs nye medlemmer er Morten Bruhn, som kører 4WD offroad med en 1:5-bil. ”Jeg er startet med at køre grusgravkørsel, men dem, jeg kørte med i Odense, var ikke så seriøse,” siger han. ”Vi kørte i 20 minutter, og så gad de ikke mere. Så kunne jeg bruge en time på at køre hjem igen.” ”Derefter meldte jeg mig ind i Kolding-klubben. Det har jeg været glad for, for jeg får meget mere kørsel ud af det. Enhver kan finde ud af at køre op og ned ad en græsplæne, men det at køre ude på en bane og holde farten, det er sværere.” Morten Bruhn var en af de aktive, som deltog under ENB RC’s Funcup-løb i Holstebro, da Autosport kikkede forbi. ”Nye folk som Morten kører med gratis medlemskab i år, og så får de 100 procent forsikring – altså ud over den, de har ved løbene i deres egen klub,” forklarer Henrik Bank. ”Når de så skal ud til en anden klub for at køre løb, betaler de for en endagslicens. Det gør jeg også selv, også selv om jeg har fuldt medlemskab. Men når vi er hjemme i vores egen klub, er der ingen problemer.” TO ALTERNATIVER
Et af de argumenter, der gennem årene har fået aktive i MRC-sporten til at vælge DASU-arrangementer fra til fordel for løb i Dansk Model Sport Union, har været udgifterne til dels et klubkontingent, dels en NR. 3/4 - AUTOSPORT
15
De t e r i år b lev et m uligt at deltage i DASU- løb i MRC med en ten e n t ra d it ionel år s licens elle r en en dagslicen s i baglommen .
licens. ”Det er jo småpenge,” siger veteranen Anders Grove Kure fra Hillerød RC Racing. ”En årslicens koster jo mindre end to dæk. Det er det evige, det sædvanlige, der tales om. Licenser og kontingenter er peanuts i det samlede regnskab, men det er det, folk hyler om.” En DASU-årslicens til MRC koster 300 kroner. Den giver forsikringsdækning, starttilladelse til udenlandske løb – inklusive DIF’s rejseforsikring – samt Autosport i postkassen. En endagslicens koster 30 kroner pr. løb og giver forsikring til dette løb alene. ”Hvorfor skal vi ligge og rode med endagslicenser i stedet for årslicenser? Du skal betale alligevel hver gang, og det giver kun klubberne mere bøvl, for deltagerne skal huske det ene og det andet, når de tilmelder
sig,” argumenterer Anders Grove Kure. ALTERNATIVT KLASSEREGLEMENT
Men tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt introduktionen af endagslicenser giver tilgang til sporten. ”Det har jeg ikke indtryk af,” siger Anders Grove Kure. ”Jeg synes egentligt, at den nye struktur fungerer fint. Det gør, at folk som ikke ved, om det er noget for dem at køre løb, kan prøve det af,” siger Kim Nygaard, som er formand i Ikast og omegns Motor Klubs MRC-afdeling. ”Klubmedlemskab og licens, det har de aktive ikke penge til, men de har penge til alt andet. På den måde tror jeg, at der kan ske lidt mere med tiden gennem dette tiltag.” Den nye licensstruktur blev introduceret ved årsskiftet. Har det givet resultater?
I de n n yet ab ler ed e F un C up kikker man kun på bilen s sikkerh ed og tan k k a pac it e t . ” V i har gjor t d et for at få alle dem in d, som gern e vil prøve sporte n a f , og s o m e r va nt t il at kør e p å en åben plads,” siger Kim N ygaard.
16
AUTOSPORT - NR. 3/4
”Jeg tror, at det er for tidligt at sige, i hvert fald med den gruppe biler, vi kører med,” siger Kim Nygaard, som kører i offroad-klassen for 2WD-biler i 1:6. ”Sidste sæson var lidt vingeskudt. Der kørte mange i en anden union, og nu forsøger vi lige så stille og roligt at få det hele i gang igen, og vi kører under meget lempeligere regler.” Den såkaldte Fun Cup er et andet nyt tiltag for at samle aktive ejere af de såkaldte large scale-biler – altså i størrelsesforholdet 1:5 eller 1:6 – som kan anvendes på en offroadbane. Uanset antal trækkende hjul og motorstørrelse. ”Til Fun Cuppen har vi skelet til reglement 7, men vi kikker ikke så meget på, hvor stor motoren er,” forklarer Kim Nygaard. ”Kommer man med en bil, som man har kørt med på en sportsplads, i en grusgrav
eller på stranden, så overholder den måske ikke de traditionelle klassereglementer. Så vi kikker egentlig kun på, hvad der kan være i tanken. Syv deciliter i 2WD-klassen. Otte deciliter i 4WD-klassen. Hvis motoren er tunet for meget eller den er for stor, så holder den ikke til en halv time i finalen. Og det er den eneste parameter, vi kikker på. Sikkerhed på bilen og så tankstørrelsen.” ”Vi har gjort det for at få alle dem ind, som gerne vil prøve sporten af, og som er vant til at køre på en åben plads. Det fanger tit nogle folk, og så synes vi ikke, at det skal være nogen hæmsko, at de har en 34 cm3-motor, og at det burde være en 29er eller en 26er. Hvis de synes, at det er spændende, så køber de sig en motor, som overholder de traditionelle reglementer, og så kan de også køre internationalt.”
M ort e n Bru h n me l dt e sig ind i e n k l u b . ”D e t h ar j e g v ære t gl a d f or , fo r j e g f å r me g e t me re k ørse l u d a f de t , ” sig e r h an.
#*2 ,7
#, 3*2 '* **# 2'"#0
7 #, 3*2 # tss #,
,20-"3)2'-,1.0'1
t|{@|ss )0@ 0ŵ4 "#, ,7# #, 3*2
#, ,7# #0 *#4#2 Ĺ"# 0#"#0# -% *ļ,%#0# $-0 2 )3,,# %'4# "'% #, #,",3 +#0# 03++#*'% ) ',# -% #2 + 0) ,2 12ŵ00# % %#03+@ #03"-4#0 #0 *#4#2 3"1270#2 +#" "#, 1#,#12# 2#),-*-%' -% & 0 $Ĺ#2 2-.) 0 )2#0 ' 30- 1'))#0&#"12#12#,@ *ļ" "'% 2'* 2 -.*#4# "#, &-1 "', *-) *# #, 3*2R$-0& ,"*#0 -% &ŵ0 *2 -+ "#, 220 )2'4# * ,!#0',%1.0'1@ A+
t|Ay )+H*A tt{ %H)+ u@ '*#, #0 4'12 +#" #)120 3"1270@ +. %,#R2'* 3""#2 %ļ*"#0 )3,"#-0"0#0 $0 vs@tu@ust| T u|@su@usus #**#0 1Ĺ *ļ,%# * %#0 & 4#1@
L @ 0# NA L @ ""0#11NA #*B L @ &-,#N
renault.dk
E M MA M A LLING S T EENS EN .
EMMA MALLIN G STEEN SEN .
@O- BE ND E R- RA C I NG
@O. BE ND E RRA C I NG
Søskendekærlighed - til gokart
Det er ikke altid, at kærligheden er lige stor mellem søskende i de unge år. Især ikke når der tilbringes mere tid sammen, end hvad et sæt helt almindelige søskende gør i dagligdagen. Den antagelse gør søstrene Olivia og Alma Bender dog til skamme, for selvom de bruger timevis på landevejen og på gokartbanen i hinandens selskab, så er forholdet stadig præget af venskab og sammenhold.
A
utosport møder søstrene Bender i deres telt ved Sommerløbet på gokartbanen i Barmosen. Her sidder pigerne i campingstolene og lader op inden næste heat, mens deres trofaste far skruer løs på gokarterne. Olivia er den ældste på 14 år og har kørt gokart i halvandet år, hvorimod Alma er bare 8 år gammel og har kun kørt i et halvt år. Olivia Bender lagde ud med at bane vejen for sin motorsportskarriere, efter hendes far havde været ude og køre udlejningsgokart sammen med nogle af sine venner. “Jeg startede med at få min fars medaljer, efter at han havde været ude og køre gokart. Efter det ville jeg selv gerne prøve, og så startede jeg med at køre indendørs i Ballerup,” fortæller hun og fortsætter. “Jeg vandt næsten hver gang, og så kunne jeg jo så give min far medaljerne tilbage, for nu havde jeg mine egne.”
STÆDIG LILLESØSTER
Vejen for Alma Bender begyndte med stædighed: “Jeg skulle egentlig have været ude at køre i en dobbeltgokart med min far, men det ville jeg ikke. Jeg ville køre selv,” griner hun. “Efter det besluttede jeg, at jeg gerne ville begynde at køre rigtigt.” Selvom pigerne har hinanden, sætter de alligevel stor pris på de få andre piger, som er i spor-
18
AUTOSPORT - NR. 3/4
ten. Alma og Olivia fortæller om vigtigheden af venskaber på banen og om, at der er så meget, som vennerne fra eksempelvis skolen ikke forstår. “Jeg har mine veninder Louise og Laura fra vores hjemmebane i Roskilde, og vi har vores lille trekløver. Det er
”
vej ind i sporten har været lidt atypisk. Ofte har faderen en eller anden form for baggrund i motorsport, men her er det pigerne, der har drevet værket. “Jeg ved faktisk ikke, hvor pigerne har det fra. Mange drenge og mænd kan jo lide biler og så har det måske smittet
JEG VANDT NÆSTEN HVER GANG, OG SÅ KUNNE JEG JO SÅ GIVE MIN FAR MEDALJERNE TILBAGE, FOR NU HAVDE JEG MINE EGNE.
faktisk dejligt, at der ikke bliver for meget hønsegård, og at man kan få lov til at tæske drengene på banen. Men det er ikke det samme at have drengevenner, det er bare noget andet med pigerne,” siger Olivia Bender. Alma Bender fortæller, at hun ikke rigtig har nogle veninder, som deler samme interesse for fart og gokarter: “Mine venner er ikke så gamle, og de ved faktisk ikke rigtig, hvad en gokart overhovedet er.”
ATYPISK TILGANG
Far Paul Bender har travlt med at forberede gokarterne til næste heat i sommervarmen og fortæller, at hans og pigernes
”
lidt af på dem. Men jeg har ikke været involveret i motorsport tidligere. Olivia så, at jeg havde været ude og køre noget udlejning, og så fik hun også lyst til at prøve. Interessen startede for Olivia og så smittede det af på Alma,” fortæller Paul Bender. På trods af sommervarmen, som godt kan gøre en lang løbsdag til en udfordring, er humøret i familien Benders telt højt. Pigerne har efter den ufrivillige pause glædet sig til at komme ud og køre noget rigtig race på rigtig asfalt, for selvom simulatorkørsel er fint, så er det ikke det samme: “Vi har kørt derhjemme i simulatoren og har spillet meget Formel 1, og
det har været sjovt, men nu er det fedt at komme ud og køre løb i virkeligheden,” siger Olivia Bender. SÆRLIGT SAMMENHOLD
Selvom det kan give nogle knubs at køre mod drengene, er glæden ved at være til løb igen stor. Alma Bender fortæller, at det godt kan være svært, når de andre skubber på banen, men begge søstre er enige om, at farten og spændingen klart er det bedste ved sporten. Søskendeparret er et sjældent syn på gokartbanerne, alene fordi de er piger, men heldigvis har de hinanden, mens de kæmper for at give drengene baghjul og vise, at pigerne sagtens kan følge med. Som Alma Bender giver udtryk for, så er piger i sporten stadig en mangelvare og noget som især hun ville ønske, at det fandtes flere af. Sammenholdet mellem piger i en drengesport kan blive til noget særligt, som Olivia Bender oplever med sit trekløver af veninder fra gokartbanen i Roskilde, hvor Automobil Sports Klubben Hedeland kører. Indtil videre må Alma Bender nøjes med sin storesøsters selskab, men at dømme efter stemningen blandt dem ved Sommerløbet i Barmosen, er det heller ikke helt så ringe endda.
Ol iv ia Be nde r v a r f ørst i k art ingsp o r t e n . M e n l il l e søst e r A l ma v il l e også v æ r e m e d .
NR. 3/4 - AUTOSPORT
19
M O R TEN A LS T RUP .
MORTEN ALSTRUP.
Kolleger i hverdagen Konkurrenter i weekenden Den ene opdagede sporten allerede i sine unge år. Den anden først i en moden alder. Men uanset erfaring og antal år i sporten hygger Per Nielsen og Michael Bonde sig i DD2-klassen.
P
er Nielsen har haft et nærmest livslangt forhold til motoriserede aktiviteter. ”Jeg har kørt motorløb stort set altid,” siger den 55-årige kartingkører. ”Helt fra da jeg blev
20
AUTOSPORT - NR. 3/€
konfirmeret, hvor jeg købte min første motocross-maskine. Jeg kørte motocross i mange år, og jeg fik senere min søn ud at køre gokart, og jeg kørte også selv, inden jeg holdt en pause. Men der
har altid været noget med motor og mekanik i det, jeg har lavet.” Anderledes har det været for Michael Bonde. ”Jeg startede på en prøvelicens sidste år og har i år kørt mit første løb,” siger den
49-årige begynder i sporten. Han er til daglig kollega med Per Nielsen hos Marius Pedersen A/S. ”Så fandt Michael ud af, at jeg kørte gokart,” siger Per Nielsen. ”Det var nok det, der gav skubbet,” fortsætter Michael Bonde. ”Lige pludselig var der indkøbt en kart fra Den Blå Avis, og så skulle jeg have renoveret en motor og kom så hjem med en DD2’er.”
P er Nielsen og Michael Bonde hygger sig med deres ny e fælles fr it idsaktivitet – selv om de har vidt for skellig er far ingsgrundlag.
”Je g k a n g odt mærk e , a t j e g l å l idt i v e j e n, me n så dan e r de t j o, ” sige r M ic h a e l Bonde om sin f ørst e st a rt i e t K art C u p Nord- l øb .
”Nå r de t gå r godt , e r ma n ov e npå , ” sig e r P e r Nie l se n ( 19) , de r h e r t a g e r e n pl a c e ring f ra M ag nu s K . Je nse n.
”Min søn Magnus har fået den DD2-kart, jeg startede med at køre i. Så har jeg været ude at køre i en Rotax Senior-kart, men det var ikke lang tid, jeg kørte, for så var jeg tilbage i en DD2’er. Jeg har været lidt frem og tilbage, men nu tror jeg, at jeg bliver, hvor jeg er.” For en udenforstående kan det virke som om, at Michael Bonde har haft noget, han skulle have indhentet i sporten. Har han fortrudt, at det først er nu, at han er blevet aktiv? ”Det ved jeg ikke, om jeg har,” svarer han lidt tøvende, ”for jeg har jo ikke kendt til det før.” ”Gokartløb er jo ikke noget, du hører om nogen steder. Det er ikke ligesom motocross. Du ser
jo aldrig noget i fjernsynet med gokartløb, så jeg har aldrig nogensinde stødt på det. At løbene er sat op på den måde, som de er, har jeg aldrig drømt om.” GLEMMER GIROKORTET
De to medlemmer af Midtjysk Karting Klub hygger sig med deres deltagelse i Rotax DD2feltet med de oplevelser og udfordringer, som det giver. ”Det er det sociale udenfor banen og spændingen inde på den, som tæller,” siger Per Nielsen. ”Den der følelse, når du kommer ind efter et heat og siger Ja, det gik godt. Men du kan også være uheldig i en start, hvor man er lidt æv og utilfreds. Så kører man ud anden gang, og så går
det rigtig godt. Så er man ovenpå igen. Den tilfredshed er en fed følelse.” ”Nu har jeg fået prøvet min første løbsstart, og det var meget spændende,” lyder det fra Michael Bonde. ”Jeg vidste godt, at jeg skulle starte bagest. Lad os bare være ærlig og sige det, som det er, men det gik da, og så var jeg så heldig, at nogen af de andre kørte i stykker, og jeg kom lidt længere op. Men jeg kan godt mærke, at jeg lå lidt i vejen, men sådan er det jo.” ”Kartingsporten giver masser af socialt samvær. Det er skide hyggeligt. Det er det, jeg kører for. Det er det sociale – ikke for at vinde. Det er sjovt, og så er det rigtigt hyggeligt i ryttergården.”
”Når du kan mærke, at det hele funker, at karten er sat ordentligt op og vejret er godt, jamen, så glemmer du alt om girokortet og de ubetalte regninger. Og at en bagaksel koster tusind kroner,” bryder Per Nielsen ind og ler. Men bliver hurtig alvorlig igen. ”Karting giver bare noget,” siger han. ”Vi får mange hevet væk fra unoder på denne her måde. Alle de unge mennesker, jeg har set gennem tiderne, hvor de rejser sig og kommer på fode igen. Det er en fornøjelse at se. Vi kan sagtens have en knægt, som står en dag og ikke siger en skid, men næste weekend plaprer han løs, fordi han er blevet tryg ved os. Og så er han godt træt, når han kommer hjem...” NR. 3/4 - AUTOSPORT
21
”Var firhjulstræk nu virkelig en god idé?” Der er flere discipliner, hvor en bil med firhjulstræk måske ikke er garanti for succes, men er et godt værktøj, hvis man vil tage sejren. Tænk blot på bilorienteringsløbene i M-klassen eller DM-løbene i rally. Så hvorfor ikke også bruge teknikken i dragracing? Det har Claus Sæther Kristensen gjort. Men det har også givet ham udfordringer. Og sat tanker i gang. M O R TEN NØRG A A R D.
C
MORTEN N ØRGAARD.
laus Sæther Kristensen fra Løkken har en dragracer, som ligger et stykke fra det, man normalt tænker på i den sammenhæng. Under navnet CS performance dk deltager han i dragracingløb både herhjemme og i udlandet. ”Det startede jo med noget ulovligt streetrace, da jeg var i lære på et Citroën-værksted,” indrømmer han, mens vi står og kigger på den blå Volkswagen Rallye Golf, der kan betegnes som Evolution III, hvis man skal bruge bilfabrikkernes måde at betegne udvikling på. Svendene på Citroën-værkstedet mente, at Claus Sæther Kristensen var en smule sær, når han hellere ville bruge penge og energi på en lyse-
22
AUTOSPORT - NR.3/4
@CSPERFO RM A NC E D K
blå Golf II end på en komfortabel Citroën. ”Min første Golf blev malet Lupo-lyseblå, men den fik hurtigt problemer med at få greb på asfalten med sit forhjulstræk,” fortæller han. ”Da jeg fik øjnene op for Rallye Golf-versionen, kostede de ikke så meget i afgift, for der var ikke rigtigt nogen, som vidste, hvad det var for en model. Gadeversionen – som jeg har endnu – blev vildere og vildere, og til sidst måtte jeg indse, at det var ved at være for vildt at køre rundt med 800-900 hk i en gadebil, så i dag bruger jeg mest gadeversionen, når min kone har taget hverdagsbilen og børnene skal en tur i biografen. I sit nuværende trim har den
ca. 750 hk, så den kan stadig drille en Ferrari eller Porsche, hvis man møder sådan en på motorvejen…” VANVITTIG OPLEVELSE
To eksemplarer af den specielle Golf er dog ikke nok for ham. Han har også et eksemplar hængende på en lift, hvor den ser lidt sørgelig ud. ”Det var fjollet, at jeg byggede den så meget om, for den er på dansk afgift og burde egentligt renoveres og sættes på plader, men med eget firma og et nedlagt landbrug, som skal holdes i gang, kan der ikke blive tid til den også. Familien vil jo også gerne se mig lidt af og til,” siger Claus Sæther Kristensen og bliver afbrudt
af datteren, der atter stikker hovedet ind ad døren for at høre, hvornår familien skal en tur til Fårup Sommerland for at svømme. Claus Sæther Kristensen var tidligere en af de der vildbasser, som ikke syntes, der skulle være så mange regler. Men da han fik prøvet at køre rigtigt dragrace på blandt andet Thisted Lufthavn, kunne han godt se, at det ikke var for at irritere, at man satte nogle regler op. ”De hastigheder, vi kan komme op på, når vi kører 402 meter, er noget helt andet, end når det sker fra lyskryds til lyskryds,” siger han med en alvorlig mine. Som i andre discipliner har firhjulstræk også været en klar
hjælp i de forskellige Volkswagen Rallye Golfer. ”På asfalt uden gummipræparering og klister er det en kæmpe fordel at kunne fordele kræfterne ud på alle fire hjul, og på de baner har jeg også kunnet blande mig i toppen,” fortæller Claus Sæther Kristensen. Men det var lidt af en aha-oplevelse, han fik, da han første gang kørte på Mosten Raceways gummi- og klisterunderlag. ”Det var en fuldstændig vanvittig oplevelse i første gear. Men da jeg skiftede til andet gear, faldt omdrejningerne så meget, at det føltes, som om motoren gik i stå,” siger han. ”Det havde jeg aldrig prøvet før, men det var simpelthen,
fordi der var så meget greb, at bilen ikke lavede hjulspin, da jeg skiftede gear.” UDTÆNKT SOM RALLYBIL
Hans konklusion var klar: Firhjulstræk på en ordentlig bane er ikke nogen fordel. Det er egentligt bare ekstra vægt, som man ikke får noget ud af. De etablerede dragracere var da også hurtige til at fortælle, at han skulle droppe firhjulstræk-
ket, hvis han ville køre hurtigere på sådan en bane. Enkelte aktive i USA og Sverige kører hurtigt med firhjulstrukne biler, men mange kan ikke udnytte trækket på forhjulene, når forenden letter. Der er samtidig en magisk grænse på mellem 1500 og 2000 hk, hvor den firhjulstrukne bils ekstra vægt bliver udlignet. Vel at
mærke på en præpareret bane. Taler vi ren asfalt, skal man virkelig være god til at sætte sin undervogn op, hvis man skal vinde over en firhjulstrukket bil. Men hvad er det så for et monster, Claus Sæther Kristensen har bygget derude på landet udenfor Løkken? Udgangspunktet er som allerede beskrevet en Volkswagen NR. 3/4 - AUTOSPORT
23
S a m me f ar v e. S am m e m od eln avn . Men så stopper ligheden o g s å m e llem d en V olks wagen Rallye Golf , Claus Sæ th er K r i s t e n s e n b r uger t il d r agr acin g, og den , han sæ tter sig ba g r a t t e t af, når d et gæld er en f amilietur.
Rallye Golf, en model fabrikken udviklede for at kunne deltage i gruppe A i rally, hvor den skulle konkurrere mod blandt andet Lancia Delta Integrale og BMW M3 E30. For at gøre den ekstra speciel fik den bredere skærme og en revideret front med rektangulære forlygter. Motoren var den velkendte otteventilede 1,8-motor, som var monteret med den såkaldte G-lader – Volkwagens kompressorløsning – hvilket øgede effekten til 160 hk. Den fik også Volkswagens Syncro-system, som – når der var behov for det – overførte nogle af kræfterne til baghjulene. Ulempen ved dette system var, at bilen blev tung og havde svært ved at klare 0-100 km/t på under ni sekunder. For at blive homologeret til gruppe A, skulle 5000 stk. produceres, men modellen blev i sin samtid lidt af et flop. UORIGINAL MOTOR
”Jeg har udskiftet den originale motor med en Volkswagen VR6-motor i dem alle tre. De
er forholdsvis billige at få fat i, har ret mange hestekræfter til at starte med og så kan de modificeres til endnu flere, uden man skal gå fra hus og hjem for at betale for dem,” smiler Claus Sæther Kristensen. I sin gadebil – og den som hænger på liften – finder man stadig Syncro-systemet, mens VR6-motorerne som i en ægte forhjulstrækker ligger på tværs. Men motorerne er boret op fra 2,8 til 3,0 liter, og den fabriksmonterede G-lader er erstattet af en CS4202-turbolader. ”Højeste effekt målt på rullefelt er 1125 hk. Gadebilen med nummerplader er droslet i effekt, så den er mere anvendelig til turen til ishuset eller biografen,” forklarer Claus Sæther Kristensen. Hans øjne lyser op, da talen skifter til dragraceren. ”Motoren er boret op til 3,1 liter. Jeg har monteret et specialportet topstykke fra en R32-Golf og en krumtap fra en 12-ventilet VR6-motor,” fortæller han om sit projekt. ”Stemplerne er fra JE,
S o m æg t e d r agr acer er d en b l å Volkswagen Rallye Golf n aturligvis f orsyne t me d bre ms e s k ær m . Her t il kom m er et bagtøj f ra Moser Costum.
24
AUTOSPORT - NR 3/4
plejlstængerne har en kammerat med adgang til en CNC-maskine fremstillet, de mekanisk styrede knastaksler er fra Don Octane, og så har jeg monteret to såkaldte GTX4202-turboladere. De skulle være i stand til at kunne levere tryk svarende til 998 hk pr. stk.” Racermotoren kører på E100-biotanol gennem et Magnafuel-brændstofsystem, der er dimensioneret til 2.500 hk. ”Motorstyringen er en EMU Black Edition fra Autoteknik i Sæby og indkøringen har KK Autoteknik i Skive stået for. Man handler vel lokalt…” UAFKLARET SPØRGSMÅL
Forandringerne vedrører ikke kun motorens indre. ”Den er stillet på langs, og bag den sidder der nu en Audi S2 O1E-gearkasse med et firtrins-dogkit fra Don Octane. Bagakslen er en Moser Costum-aksel med aluminium klokke og en 4,1:1-gearing fra Mike Reymond,” læser Claus Sæther Kristensen op af sin tilbehørsliste. ”Jeg har valgt
en QA1-undervogn, som jo er velkendt i Volkswagen-kredse, og der er naturligvis også monteret en justerbar krængningsstabilisator.” Sikkerheden fejler ikke noget. Buret er lavet i Docol R8-rør, som er en svensk pendant til krommolybdæn-rør, men som er udviklet i samarbejde med den svenske Pro Modified-kører Mats Ericsson, og det er både stærkere, lettere og fremstillet efter højere standarder end krommolybdænrør.” Fotooptagelserne i Løkken og ikke mindst snakken på værkstedet har fået sat tankerne i gang hos manden bag den blå Volkswagen Rallye Golf. ”Måske skulle man tage motoren og putte den i et rigtigt dragsterchassis og se, hvor hurtigt den så kan køre?” filosoferer Claus Sæther Kristensen. ”Det der firhjulstræk virker jo alligevel ikke rigtigt på en præpareret bane.”
D e n f irc yl indre de ræk k e mot or st a mme r også f ra V ol k sw ag e ns pro g r a m . Me n de n e r ik k e orig ina l , e r b l e v e t b ore t op og v e ndt 90 g rade r ru ndt . L i g e s o m d e n e r b l e v e t f orsyne t me d t o t u rb ol ade re .
PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S
Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00
Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk
Å G E K ES ELER K IRK ET ERP .
ÅGE KESELER KIRKETERP.
Rallycrossfight mod to generationer G
ive-vognmanden Bøje Petersen tilbringer hvert år omkring 120.000 km bag rattet af sin lastbil på de danske landeveje. De mange timer giver ham mulighed for at filosofere lidt over tilværelsen: ”I mit næste liv vil jeg starte lidt tidligere med motorsporten,” lyder hans umiddelbare konklusion. ”Som 33-årig havde jeg aldrig snuset til motorløb, da jeg byggede en kombineret bolig/lastvogns-garage i Give. Dette bevirkede genboskab til Opel-forhandleren Jens Erik Kølbæk, der om lørdagen trillede af sted med en lettere rynket bil på autotraileren. Ved tilbagekomsten søndag aften havde bilen scoret endnu flere rynker.” Bøje Petersen trissede nysgerrigt over vejen og fik tilbudt en VIP-tur til et folkerace-løb,
26
AUTOSPORT - NR. 3/4
hvilket solgte ham totalt til det aktive Give-sammenhold i offroad-banesporten: ”Som et godt udgangspunkt for at overtage min fars vognmandsforretning var jeg blevet udlært lastbilmekaniker i 1979. Samme år som min nuværende Opel Manta B trillede ud fra fabrikken i tyske Rüsselsheim. Jens Erik og jeg har gennem årene udvekslet utallige fiduser, og jeg fik adgang til mange Opel-reservedele, hvorfor jeg aldrig har eksperimenteret med andre bilmærker. Min mekaniker-baggrund har desuden hjulpet mig meget i opbygningen af folkeracerne samt nu Opel Manta’en i rallycross.” Varemærket for medlemmet af Give Auto Sport har altid været de hurtige starter, hvorfor han ikke uventet scorede sin første DM-titel i folkerace allerede i det fjerde
konkurrenceår – 1996. Den flotte præstation blev fulgt op af DM-guld i 2000 samt DMsølv året efter. OVERTOG HALVFÆRDIGT PROJEKT
”Mange af mine klubkammerater i Give Auto Sport – syv kørere – var på dette tidspunkt skiftet fra folkerace til rallycross. Jens Erik Kølbæk var halvvejs gennem opbygningen af en rallycrossbil, men havde tabt motivationen til at gøre projektet færdigt. Jeg overtog bilen - en Opel Manta B - som blev klar til 2002-sæsonen, hvor jeg byggede videre på mine kører-erfaringer med den baghjulstrukne Opel Ascona B. Allerede i 2003 blev jeg således vicedanmarksmester i Super 2000 og scorede DM-bronze i 2006. Min tilgang til offroad-banesporten er imidler-
tid ikke at score medaljer, for så havde jeg nok tabt sutten for længst! Sammen med min trofaste – og tålmodige – kone, Ellen, nyder vi sammenholdet og hyggen i pitten. Som kørere hjælper vi også hinanden meget i Super 2000, hvis noget mekanik driller. Som tredjeældst blandt de nuværende danske rallycross-kørere synes jeg også, det er sjovt at fighte mod de unge knægte, hvoraf jeg også har dystet mod flere af deres fædre!” Opel Manta B’eren havde frem til efteråret 2018 slugt fire makreller samt kørt et enkelt NEZ-løb med en standardmotor, fordi tunede Opel-motorer ikke hænger på træerne i Letland: ”Nu syntes jeg egentlig, at raceren havde fortjent at prøve kræfter med en turbomotor. Samtidig barslede René Jakobsen fra
turbomotor.dk i Give med et spændende projekt med en motor fra en Opel Zafira. Herved kunne jeg få fuld glæde af Volvo-bagtøjet inklusive den 5-trins sekventielle gearkasse samt en elektronisk servostyring fra en Opel Corsa, hvilket raceren havde fået som en lettere forsinket 10 års-jubilæumsgave af mig.” Til 2020-sæsonen har frontrunnerne i de enkelte rallycross-klasser fået ekstra udfordringer. Oprindelig bestod rallycross-kvalifikationen af en tidtagning samt tre kvalifikationsheats, og hvor kørerne med de hurtigste tider startede sidst i hver heatrunde og dermed fik fordel af, at de tidligere startende havde skabt et hurtigere spor efter at have fået kørt vand og løs jord væk fra pausernes obligatoriske vandinger og baneservice. I asfaltbanesporten har man gennem flere år lavet en flipning af top seks/otte/ti i andet heat for at undgå søvndyssende stang-race. Dette bliver nu kopieret i offroad med lodtrækning til første kvalifikationsheat, og efterfølgende
skal de hurtigste tider starte først i kvalifikationsheatene og dermed fighte med et urent og vandfedtet idealspor.
tekræfterne er lige så hidsige som i racere med benzin eller diesel, men mangler virkelig motorlyden, når man træder på speederen. Personligt vil
jeg også komme til at savne baghjulstræk, for det bliver formentlig helt umuligt at etablere i en elbil. Jeg har desuden en lille mistanke om, at hjul også er forsvundet fra bilerne i mit næste liv, idet fremdriften sker oven på en luftpude! Simpelthen for at undgå dækstøj!”
IKKE PIGESUR
Med et lille midtjysk smil på læben konstaterer Bøje Petersen: ”Umiddelbart får jeg nok svært ved at være pigesur over initiativet. I DM-premieren 2020 på Ørnedalsbanen hjemkørte jeg full pull for første gang i mine over 100 starter i rallycross. Maximum-point i kvalifikationen samt sejre i både semifinale og finale! De 19 års rallycross-erfaring har samtidig hvisket mig øret, at man ikke så nemt bliver vanevinder. Anden DM-runde blev også afviklet på motorbanen i Sæby, og her sluttede jeg sidst i finalen, da jeg blev fanget i en start-sandwich...” Afslutningsvis røber Bøje Petersen fra sine lange lastbilture, at han viderefilosoferer omkring sit næste (motorsports)liv: ”De fleste banekørere frygter, når elbilerne bliver mere reglen end undtagelsen på motorbanerne med fast og løst underlag. HesNR. 3/4 - AUTOSPORT
27
Jørn ”Gasse” har mod på motorsporten Å G E K ES ELER K IRK ET ERP .
E
sbjergknægten Jørn Vestergaard blev næsten født ind i motorsporten. Han så således dagens lys lige inden den 1962-sæson, hvorefter faderen Peter Vestergaard startede nogle spændende år på jordbanemekkaet Korskrobanen. ”Far sværgede til sin toptunede Volvo PV544, som bl.a. gav ham en DM-titel,” husker han. ”Mange gange fightede han mod den norske jordbanekonge Gunnar Kittilsen, som en gang lånte vores autoværksted til en natlig genopretning af karosseri. Gunnar husker løbsweekenden ekstra klokkeklart, fordi raceren på vej hjem til Norge faldt af traileren og blev storbukket til ukendelighed. Lidt senere i år skal vi besøge ham for at hente en pokal, hvor fars navn fremgår flere gange. Den får naturligvis en æresplads i den Hall Of Fame, som jeg er i gang med at opbygge.” Faderens motorsportsoplevelser gjorde Jørn Vestergaard topmotiveret til selv at prøve adrenalinkræfter med at holde på startlinjen: ”Først i halvfjerdserne skulle man næsten være teenager, før man fik banelicens. Samtidig så vi knægte op til Ole Olsen, som 1971 hjemkørte den første af sine tre VM-titler i speedway, hvilket bevirkede etablering af utallige baner til knallertspeedway. Set i bakspejlet burde jeg nok være gået efter karting, men fik ikke undersøgt mulighederne i tide. Jeg kørte derimod knallertspeedway i tre-fire år – bl.a. i infight med klubkammeraten Erik Gundersen. Men måtte vinke farvel til sidelæns kørsel, da jeg brækkede et kraveben og i et tidligere løb havde brækket et ben.” KØRTE MOD SIN FAR
På samme tidspunkt var far Peter i fuld gang med et banesportscomeback – denne gang på asfaltunderlag. Dette
28
AUTOSPORT - NR. 3/4
ÅGE KESELER KIRKETERP, ARKIV .
resulterede i DM-bronze i gruppe 5 med en Porsche 911. ”Jeg blev nu sporet ind på asfaltbanerace med tag over hovedet, og i 1982 kørte far og jeg mod hinanden i Akai Cuppen – forgængeren til Yokohama 1600 Challenge-løbsserien.” I dagligdagen har Jørn Vestergaard altid været mest interesseret i at sælge og købe biler – frem for at skrue på mekanikken i værkstedet: ”Uddannelsen som bilsælger blev først realiseret i midten af halvfemserne. Jeg måtte derfor gå i lære som ekspedient i en sportsforretning! Årene uden for autobranchen var dog ikke spildte, for jeg spottede en hel masse omkring kundepleje. Hemmeligheden som sælger er at fokusere på, at kunden også kommer tilbage næste gang, hvor vedkommende har behov for at købe en bil – ud fra levereglen Et ord er et ord.” Jørn Vestergaard overtog faderens automekanikerfirma som 24-årig og flyttede senere – i 1999 – til Esbjergforstaden Hjerting for at få bedre udenomsplads til de nyere brugte biler på salgslisten: ”Værten på Hotel Hjerting, Peter Petersen, viste sig også at have benzin i blodet. Det blev starten på et guttermands-venskab. På mit glatte ansigt fik jeg mulighed for at låne hans Citroën Saxo-racer til et par løbsweekender på FDM Jyllandsringen.” GOD BYTTEHANDEL
Resultatet gav næsten sig selv: ”Min banesportstørst blev vækket til live igen, men jeg måtte helt til Holland for at finde en ledig racer til salg. Fra midten af 2001 havde vi derfor et trevognsteam sammen med Poul Villadsen med base i Hjerting. Jeg fangede efterhånden cowboytricksene i setuppet og blev firer i 2003. Dette blev
fulgt op af DM-sølv i både 2004 og 2006. Jeg fik samtidig et ekstra skulderklap af Peter. Min Saxo er lidt nyere og strammere end din, så skal vi ikke bytte rundt? foreslog han. Denne gestus er ikke hverdagskost
blandt selv de bedste venskaber og teamkammerater...” Citroën Saxo Cuppen ophørte i 2006, og året efter fortsatte Jørn Vestergaard i VW Polo Cuppen: ”I al beskedenhed scorede jeg DM-sølv i premiereåret. Min største personlige omvæltning kom dog i 2008, hvor et rådyr stjal asfalten fra mig. Min Mini One slog herefter syv kolbøtter i streg, hvorved jeg brækkede ryggen, og skulderen tog også skade. Motorsport blev en stor motivation under genoptræningen. Jeg skulle ud at køre race igen for lige at checke, om jeg havde tabt sutten samt det berømte sekund pr. baneomgang. Heldigvis havde mit racing-instinkt ikke taget skade.” I start-tierne blev banelicensen holdt ved lige med
gæste-optrædender i forskellige racing-klasser: ”Jeg fik afhændet mit bilfirma på et fornuftigt tidspunkt og har nu bedre tid til forberedelserne omkring et baneløb samt selve deltagelsen. Jeg nyder derfor løbsweekenderne i Yokohama 1600 Challenge på jævnbyrdige vilkår med min Suzuki Swift, og som sidste år resulterede i DMbronze – i tæt fight om sølv- og guldmedaljerne.” For en ægte jyde er et kælenavn et hæderstegn: ”Nogle af mine kammerater blev inspireret af mit efternavn til at kalde mig Vestergasse – senere slanket af til Gasse. Man kan aldrig blive træt af adrenalin-kicket, når man kører på de allersidste procenter af de fysiske loves muligheder.”
I d enne s æs on har Jørn Vestergaard f ortsat kampen mod mærk e f æl l e n M irza L ov ic .
Der er alt id et s mil på læ ben hos Jørn Vestergaard.
Jørn V e st e rga a rd v a r e n a f t opk øre rne i de n h e de ng a ng ne C it roë n Saxo C u p. NR.3/4 - AUTOSPORT
29
Det skal være sjovt at Å G E K ES ELER K IRK ET ERP.
S
vend Erik Hedevang er en kendt jysk personlighed inden for både bilorientering, klubrally og rally. Et veludviklet snakketøj sikrer ham mod at blive camoufleret af tapetet: ”Jeg spottede i 1980 en avisartikel om et introduktionsløb i bilorientering hos Ikast og omegns Motor Klub. Min dengang kommende svoger Leo Christensen blev derfor shanghajet til at være chauffør. Der var to bonus-effekter ved debuten! Vi fik blod på tænderne til at køre bilorientering, og lidt senere på året spottede jeg min kone Birthe for første gang.” Med et lunt glimt i øjet er Svend Erik Hedevang altid en
30
AUTOSPORT - NR. 3/4
ÅGE KESELER KIRKETERP, AL L A N C H RI ST I A NSE N.
stensikker leverandør i lommefilosofiske bemærkninger og observationer: ”Jeg har aldrig stillet mit lys under en skæppe, selv om det kunne stå under et fingerbøl,” ler han. ”I ungdommelig optimisme troede jeg således, at vi efter nogle måneders smugtræning kunne bide strafpoint-skeer med de lokale bilstifinder-fyrtårne, Mads og Jan Søndergaard (flerfoldige danske mestre i eliteklassen red.)...” Den planlagte indlæringskurve svigtede totalt, men Leo og Svend Erik tog alligevel for sig af udfordringerne med de mange jyske løbstilbud i startfirserne – med op til tre arrangementer i
samme weekend. ”Grethe Meyer og jeg etablerede et godt samarbejde, da Leo tabte konkurrencegnisten. Dette resulterede i DM-guld i både begynder (1983) og junior (1985). I 1993 scorede vi DMsølv i tæt konkurrence med Harald og Jan Søndergaard. Resultatet af smugtræningen blev således realiseret med 13 års forsinkelse!” Svend Erik Hedevang lever op til uldjyde-betegnelsen mere end de fleste fra trekantområdet Herning/Ikast/Brande. Som 13-årig blev han fejedreng hos tekstilvirksomheden S. Thygesen. Her spottede fabrikslederen
ham hurtigt: Dær ær dælme godt mæ arbe’ i den knæjt! lød det. Sideløbende med en femårig periode i Civilforsvaret påtog han sig også aften- og natarbejde på fabrikken: ”Man kan jo ikke sove 16 timers fritid væk...” FOLKERACEINSTRUKTØR
Gennem tre år i slut-nullerne super-udfordrede han sit talent for menneskekendskab. Som chef for opstarten af en tekstilfabrik – fra scratch – i Thailand: ”I Sydøstasien er biler ikke hvermandseje, hvorfor bilorientering er en by i Rusland for dem. På rallyfronten afvikles løbene på skovveje og lukkede områder med småtunede
Sa mme n me d He nri k Iv e rse n fra na b og å rd e n h a r Sv e nd Eri k He d e v a ng d e l t a g e t i m a n g e kl u b ra l l y e r, ra l l y spri nt , mi ni ra l l y og D M- ra l l y e r i e n v e l ke nd t e O pe l K a d e t t C.
I d e se ne st e pa r sæsone r h a r Sv e nd Eri k H e de va n g k ø r t b i l ori e nt e ri ng sl øb me d s ø n n e n J e s p e r .
køre motorløb! køretøjer. Lidt som Danmark i tresserne.” Motorsport sammen med kæresten i samme bilkabine udfordrer parforholdet effektivt: ”Birthe var ratbestyrer i klubrally i midtfirserne. Det var virkelig sjovt, og desuden blev vi pænt trygge ved at indgå giftermålet i 1987!” Ikast og omegns Motor Klubs Nørlundbane så dagens lys i 1989. Som udlært oversergent udi Civilforsvaret var Svend Erik Hedevang frisk på instruktør-tjansen i ungdomsskolen omkring opbygning af en folkeracebil: ”Jeg var lidt handicappet af, at min tekniske viden om biler
er sammenstykket autodidakt gennem årene. For ikke at stå som en forkølet mekaniker-idiot, blev Henrik Iversen derfor også indlemmet i folkeraceprojektet.” Som sønner på to nabogårde startede Svend Erik med at være babysitter: ”Henriks mor var åbenbart mere tryg ved to spilopmagere på samme matrikel, end at hendes knægt skulle være alene hjemme og – måske - lave endnu større ulykker!” Barndomsvennerne blev enige om opbygning af en klubrallybil – en Opel Kadett C Coupé: ”I første omgang skulle jeg kun hjælpe med at gøre raceren køreklar, men forholdsvis nemt
blev jeg overtalt til også at være co-driver.” INGEN SUCCES SOM CHAUFFØR
Den sorte Kasket blev startskuddet til utallige frontresultater med baggrund i et fast sammentømret uldjysk teamwork: ”Jeg har altid kørt motorløb ud fra synspunktet, at det skal være en positiv oplevelse. I al beskedenhed har både jeg og Henrik ja-hatten på, men vi er samtidig topmotiverede, når startflaget løftes. På et tidspunkt fortalte bil-ekvilibristen Michael Kirkeby, at han var tæt på at vinde vandrepokalerne til ejendom i det legendariske Mads
Kjærs Mindeløb i Lemvig. Han så samtidig ikke nogle konkurrenter til at forhindre oplevelsen. Han fortrød nok udtalelsen lidt, for nu står den ene af mindepokalerne hjemme hos mig – efter seks generalsejre i streg...” Svend Erik Hedevang har for længst erkendt, at han stortrives med at lægge hjerne til som co-driver: ”Jeg har selv kørt enkelte løb som chauffør, men det blev aldrig en succes. Jeg har noget større evner til at skose ratvrideren m/k, såfremt der bliver lavet bommerter, end selv at være fejlfri! Jeg nyder at kikke i kort og rutebog, og dermed styre kontoret.” Nu kører Svend Erik Hedevang bilorientering sammen med sønnen Jesper, som har arvet faderens livsfilosofi. På et tidspunkt blev junior bedt om at kreere en hjemmeside på internettet: ”Jeg kan sagtens klare opgaven, men det er ikke sjovt. Så nej, for man skal opleve noget fornuftigt i sin fritid!” siger han. NR. 3/4 - AUTOSPORT
31
” De r e r s t or for s kel p å løb i f.eks. Fin lan d og så i Dan mark,” siger Har a l d Sønde rg a a rd, som e f t e r s t o r e bro r Jans ins t r uks er for cerer et min dre van dhul un der den f in ske NM - a f de l ing i 2004.
Motorsportens Hall of Fame:
Harald og Jan Sønde Ingen over, ingen ved siden af. Selvom denne kliche ofte bliver brugt lidt for lemfældigt, er det utroligt rammende for brødreparret Søndergaard. For der er ikke nogen i DASU-regi, der kommer i nærheden af dem – målt på DM-titler. Jan Søndergaard har flest af dem, hele 27 af slagsen. Lillebror Harald kan også være med, men eftersom han blev del af den nu så succesfulde duo senere, har han 17 DM-titler på cv’et. Hertil 16 nordiske titler også. B O S K OV F OG ED.
H
MIKA KOIVUN EN , ÅGE KESELER KIRKETERP , JA N SØND E RGA A RD S A RK I V , M ORT E N A L ST RU P S A RK I V .
ele fortællingen tog sin begyndelse i 1968 i far Mads Søndergaards Renault Dauphine. En ung Jan Søndergaard var med som kortlæser. Han spillede også fodbold fra en tidlig alder, men
32
AUTOSPORT - NR. 3/4
boldspillet måtte vige, da det ikke kunne kombineres med løbene i o-sporten. Far/søn-kombinationen kørte første DM i hus i 1976. Snart fyldte også de nordiske løb meget i hverdagen for famil-
ien Søndergaard. For Harald Søndergaard begyndte motorsportshistorien med de tohjulede. Som ung kørte han motocross, men studierne tog over. Da bøgerne kunne lukkes, og der begyndte
at komme indtægter, købte han som noget af det første en rallybil. Det blev til en del løb rundt om i landet med faderen som navigatør. Der blev dog trukket i håndbremsen for rallykarrieren i 1987, da han for anden
Jan og Harald Sønde rg a a rd e r må l t på ant a l da nsk e og int e rna t ional e t it l e r de t o me st succesf ulde a k t iv e i D A SU - re g i.
”
HVIS VI KIGGER TILBAGE I HISTORIERNE OMKRING DE STORE KATASTROFER RESULTATMÆSSIGT, SÅ ER DET DER, HVOR MAN TROR, DET ER ET LET LØB. MEN DET VAR DET SÅ IKKE, OG DET FINDER MAN UD AF, NÅR MAN KOMMER I MÅL.
”
ergaard gang væltede i rallybilen – den stod ikke til at redde. ULYKKELIG BEGIVENHED BAG PARTNERSKAB
Det betød en mindre, ufrivillig pause frem til far Mads’ død i 1990. Faderen gik bort ganske kort efter det nordiske mesterskab kom i hus – som det første danske hold nogensinde. Haralds kone foreslog herefter, at de to brødre fremover skulle køre sammen. ”Jeg sagde til hende – og det har hun nok fortrudt siden – at hvis jeg gør dette her, så er det all-in – det er ikke halvt,” siger Harald Søndergaard om den nye kombination, der tog sin
begyndelse i 1991. ”Jeg tror ikke, vi havde kørt et eneste motorløb sammen inden da. Da min kone spurgte, foreslog jeg det til Jan,” siger han videre – og de to brødre var enige om, at det nok var meget fornuftigt! ”Vi begyndte i min hverdagsbil, en Toyota Corolla GT, AE86’eren. Det var en rigtig fin bil, den passede mig bare fra starten. Men frontspoiler og sideskørter og så videre holdt ikke rigtig til orienteringsløb, så den blev til rallybil og afløst af en RAV4,” siger Harald. ”Den ligner ikke en racerbil, den dér sagde jeg ved første øjekast. Men den var kort, havde fireh-
julstræk, så den passede rigtig godt. Vi var så heldige at få en pressebil af Toyota til en rigtig god pris, og den kørte vi med succes i seks sæsoner,” siger han videre. OBSERVATØREN BETYDER ALLERMEST
Men det er ikke nok at finde frem til den rigtige bil. Som i alle andre motorsportsgrene er det ikke kun materiellet, det kommer an på. Og den succesfulde duo har opskriften på titlerne klar: ”Der er fire ting, der skal være i orden i bilorientering: En god chauffør, en god observatør, en god bil og så et godt samarbejde
i bilen. Det er jo nok observatøren, der betyder allermest. Men det med samarbejdet er vigtigt. Altså chaufføren skal kunne køre bilen, men han skal også være i stand til at se andre vejmuligheder og afkode det, observatøren siger – samarbejdet har stor betydning,” siger Jan Søndergaard. Ifølge brødreparret gælder det særligt i de danske løb, at der er stort fokus på observatøren. De nordiske løb stiller større krav til køreren af bilen. ”Jeg har før sagt, at Jan kan blive Danmarksmester med hvem som helst. Men han kan ikke blive nordisk mester med hvem som helst,” siger Harald NR. 3/4- AUTOSPORT
33
H a ra l d o g Jan S ønd er gaar d s samarbe j de t o g s in b egy nd els e i s t a rten af 9 0 e rn e . Eft er i d e før s t e år at have de l t a g e t i en T oy ot a C or olla GT skif tede ma n t il en T oy ot a R A V 4, og siden da h a r man hold t fas t i at køre i en f i rh j u l s t r ækker .
Søndergaard. ”De nordiske løb kræver meget mere af chaufføren for at kunne følge med og holde den hastighed, der kræves. Der er stor forskel på løb i f.eks. Finland og så i Danmark. Det er meget mere skov, grusgrave og hårdere terræn, og typisk også lidt højere hastigheder på de finske skovveje, end når vi kører herhjemme i Danmark.” Vejen til succes er, udover godt samarbejde, brolagt med masser af erfaring. At få fastlagt den rigtige rute, at få målt delstrækninger op, bruge sanserne og stole på instinktet. ”Jeg sidder jo mest og kigger ned i kortet, men kigger op, når vi ikke kan få det til at passe – og for lige at orientere mig en gang i mellem. Men ellers gælder det om at måle, måle og måle,” siger Jan om rollen som navigatør, der dog også kræver, at man sætter spørgsmålstegn ved de informationer, man løbende får.
BRUGER ALLE SANSER
”Hver gang vi ser et skilt for en rutekontrol, så bliver vi lidt mistænkelige: Er vi på den rigtige rute, eller skal vi køre langs med vejen, vi er på? Så vi skal bruge alle sanser og se mulighederne. Det er måske halvdelen af de gange, jeg ser
Harald Søndergaard * 23.06.1962
Jan Søndergaard * 27.09.1956
Målt på antal titler er brødreparret de ubestridt mest succesfulde DASU-medlemmer. Jan Søndergaard begyndte som kortlæser for deres far Mads i 1968. De vandt deres første DM-guld i 1976. Senere fulgte flere guldmedaljer, inden de i 1990 som de første danskere vandt det nordiske mesterskab. En uge efter døde Mads. Harald havde kørt motocross og rally og overtog nu rattet. Og i brødreparrets anden fælles sæson i 1992 blev det til DM-guld. I alt har de vundet henholdsvis 17 og 27 DM-titler og det er blevet til henholdsvis 16 og 17 internationale mesterskaber i NM- og NEZ-regi. Brødreparret har i tre årtier været målestokken i dansk bilorientering. Harald og Jan Søndergaard er optaget i Motorsportens Hall of Fame i 2019.
noget og nævner det, at vi ikke skal bruge informationerne til noget, men andre gange finder vi måske noget, fordi vi begge ser efter,” siger Harald om sin rolle som observant chauffør. ”Vi har altid troet på os selv, men vi siger det selvfølgelig til hinanden, hvis vi ser en konkurrent, vi er nogenlunde på omgangshøjde med, køre en anden vej. Hvis vi er de eneste, der finder det gode skilt, så er det nogen gange dét, der giver sejren – så det kan ikke altid nytte, at vi gør det, de andre gør,” siger Jan Søndergaard videre. Nogle løb er sværere end andre, naturligvis, og ofte har
det med den enkelte løbslægger at gøre. Men brødreparret går til hver opgave med en god portion seriøsitet, så de minimerer fejlene. I løb på omkring fire timer og omkring 100 km er det ikke den høje snitfart, der præger sporten – det er sværhedsgraden, der bestemmer den forbrugte tid. ”Mange gange, når vi kører forkert, så opdager vi det, men må så finde den rigtige rute og skiltene igen. Så må vi tilbage og kontrollere ekstra meget,” siger Jan Søndergaard. ”Der er nogle løbslæggere, der laver svære løb, og nogle, der laver lidt nemmere løb. Hvis vi kigger tilbage i historierne omkring de
29 sæsoner med succes 1991 1992 1994 1996 2000 2002 2013 2017
34
Første fælles løb. Første fælles Danmarksmesterskab. Første fælles sejr i nordisk mesterskab. Tredje nordiske mesterskab i træk. Kåret som årets bilsportskørere – første gang to personer får titlen i samme sæson. Syvende NM-titel i streg – rekorden er ikke siden slået. Modtagere af DASU’s hæderstegn i guld. DM-titel nummer 17 i fællesskab. NM/NEZ-titel nummer 16 i fællesskab.
AUTOSPORT - NR. 3/4
D e mang e b il orie nt e ringsl øb h a r sk a b t t æt me dal j e f igh t på t v ærs a f l a n d e g r æ n s e r n e . H e r e r H aral d og Jan Sønde rg a a rd e f t e r NM - t riu mf e n i 1999 f l a nk e r e t a f d e s ve n s k e søl v v inde re St e f an A nna l a og Roine Joh a nsson og de dansk e b ron z e t a g e r e N i e l s Ho l s t og Jørn M øru p.
• Personbiler • Varevogne • Industrilakering • Skabslåger mv.
Tlf. 51 33 85 35 Bygaden 34 • 4370 Store Merløse www.mkautolakering.dk
”Je g sag de dé n v e j !” Sa m a r be j d e t i b il e n h a r v ære t v igt ig t f o r d e m a n g e t it l e r, H a ral d og Jan Sønd e r g a a r d ha r k ørt h j e m.
store katastrofer resultatmæssigt, så er det der, hvor man tror, det er et let løb. Men det var det så ikke, og det finder man ud af, når man kommer i
Autosports redaktør Morten Alstrup har talt med brødrene Søndergaard i en podcast, der kan høres fra bl.a. vores hjemmeside. Her fortæller Harald og Jan om mange flere oplevelser end dem, vi har kunnet få med i artiklen. Scan og lyt. Eller find podcasten på dasu.dk/podcast-detternede-flag.
mål.” ”Vi kørte en gang i Finland, hvor det var en løbslægger, der plejer at lave rigtig svære løb. Dér tog vi det helt roligt hele løbet igennem og kontrollerede det rigtig godt. Vi vandt løbet, manglede tre skilte og havde en masse tid. Nummer to manglede otte skilte, men havde kørt meget hurtigt igennem, så vi lå meget tæt – vi kunne ikke have manglet et skilt mere uden at være røget ned på andenpladsen. Det er orienteringsløb i en nøddeskal. Find det rigtige tempo og den rigtige nøjagtighed,” siger Jan Søndergaard videre om opskriften på succes i o-sporten. FORBEREDELSE ER NØGLEN
Orienteringsløb hører som bekendt til den mere adstadige del af motorsporten. Ikke desto mindre er bilen et essentielt værktøj også i denne sportsgren, og en stor del af tiden bliver brugt på at forberede bilen til næste løb. ”Jeg kan huske en gang, jeg var til foredrag med Jens-Ole Kristiansen (mangedobbelt
I det n ye årtusin de har Hara l d og Jan Søn dergaard væ ret loya l ov e rf or Subarus f irhjulstruke produk t e r. I 2007 kun n e de vin de deres NM / N EZ - titel n ummer 11 i f æ lle ssk a b .
36
AUTOSPORT - NR. 3/4
Danmarksmester i rally, red.), hvor han fortalte, at han brugte ti timer på at rengøre bilen efter et rally. Jeg tænkte Hold nu op en masse tid, men i dag tænker jeg Sådan et sjuskehoved,” siger Harald Søndergaard og griner. ”Rengøringen er det første, der sker. Ellers har jeg et skema, jeg tager med på værkstedet, og så gennemgår jeg bilen efter det. Jeg kan ikke få mig selv til at sætte et kryds, hvis jeg ikke har fået tjekket det. Det er en god måde at lade op på. Det giver en mental opladning til løbet, at jeg ved, at bilen er 100
% klar,” siger Harald Søndergaard videre. Man skulle tro, at det af og til kunne gå op i en spids, når et brødrepar skal arbejde så tæt sammen under pres og i konkurrence. Men det lader ikke til at være tilfældet. ”Jan, han skal helst presses lidt, så jeg skal helst ligge på 101 % hele tiden, for ellers får han bare ideer og kigger på alt muligt ude i terrænet,” siger Harald Søndergaard – og broderens hurtige modsvar vidner om den høje grad af samarbejde, der er mellem de to. ”Bilorientering er en herlig sport, for den næste opgave står jo lige i kø, så hvis man synes den anden har gjort et eller andet forkert, så er der ikke tid til at sætte sig i rundkreds og diskutere det. Det er er bare om på bagsædet med dét og så videre til den næste opgave. Når vi så kommer i mål, så har vi glemt alle de ting,” siger Jan Søndergaard. Konkurrenterne må se langt efter de to brødres udløbsdato i sporten. ”Så længe vi kan tygge smør. Er det ikke sådan, man siger? Det har vi ikke nogen deadline på. Der er ikke ret mange nye, der kommer med i sporten, så på et eller andet tidspunkt er der måske ikke så mange, der holder ved. Men så længe der er nogen, der laver løb og nogle, der konkurrerer med os, så holder vi ved,” afslutter de.
”Jeg er official” 28-ÅRIGE SØREN PEDERSEN ER NÆSTFORMAND I THY MOTOR SPORT KARTING, MEN OGSÅ AKTIV SOM FRIVILLIG, NÅR KLUBBEN AFVIKLER SINE LØB.
H v or d a n b lev d u o f f icial? ” J e g s t ar t ed e s elv m ed at køre gokart, men kører ikke m e r e . Nu er jeg m ekaniker f or en an den , og så er jeg i k l u bbe ns b es t y r els e og giver tilbage på den an den måde.”
H v a d b e s t å r d ine o p gaver i? ” M i n e op gav er er at ar r angere løben e sammen med løbsl e de r e n, alt s å s om p r akt isk gris, og på selve løbsdagen f u n g e rer jeg s å b åd e s om svin gof f icial og som starter.”
H v a d er d e t b ed s t e ve d at væ re offic ial? ” De t e r at kunne giv e igen, f ordi man selv har h af t så ma n g e s jov e t im er ud e p å ban en .”
H v i l k e ne ga t ive o p levelser h ar du h aft s o m o f f icia l? ” N e j , e gent lig ingen. Jeg har jo selv væ ret aktiv, så jeg k e n de r d et god t fr a m in egen tid som kører, n år n ogle bl i ve r op hid s ed e. S å jeg t ager det stille og roligt.”
F øl e r d u, a t d e a kt ive v æ rdsæ t t er dit a rbe j d e s o m o f f icia l? ” J a , det s y nes jeg. V i har et kan on h old i klubben , og så s y n e s jeg, at v i nor d jy s ke klubber er gode til at h jæ lpe h i n a n den m ed at d eles om of f icials. Det er ikke n emt at f i n de officials .”
H v o r d a n kunne d et b liv e n emmere for dig a t u df ø r e d it a r b ejd e? ” V i s k al aner kend e official s på en eller an den måde. Jeg h a r i k ke nogen op s kr ift p å det, f or man skal jo bræ n de f o r det , for at m an v il s t å herude i vin d og vejr. Men jeg s y n e s , at når m ed lem m er n e h er i klubben ikke selv skal k ø r e , s å er d e god e t il at give en hjæ lpen de h ån d, også på a rbe j ds d agene.”
M ORT E N AL S T R U P . M O RT E N AL S T R U P .
NR. 3/4 - AUTOSPORT
37
M O RT EN A LS T RUP .
JOKUM TORD LARSEN .
En dårlig oplevelse blev et godt eksempel B i l e n bl e v s kr ot t et , m en b illedern e af den h ar s i de n t j e n t s om und er v is ningsmateriale.
H
er ser du Michael Lund og Michael Koldsø under en grusprøve ved Danboring Rally i 2009. Det var guf for fotograf Jokum Tord Larsen, som tog billedet. Men senere i løbet var den røde Opel Ascona B nærmest klistret op ad et træ. Træets skæbne kender vi ikke til. Men nogle dage senere fik fotografen lov til at gense bilen. Havarikommissionen havde
38
AUTOSPORT - NR. 3/4
brug for fotos af den skadede bil i sit arbejde. Et af dem kan du se på en af de næste sider. Det – og flere andre – har Michael Lund også selv brugt aktivt. ”Jeg har brugt billederne og min egen oplevelse som et meget konkret eksempel i mit tidligere arbejde som faglærer i en ungdomsklub,” siger Michael Lund. Han havde et klart bud-
skab til den næste generation: ”Kører man stærkt, skal man have sit materiel i orden. Og vil man køre rigtig stærkt, så meld dig ind i en motorklub.” Michael Lund er selvfølgelig medlem af en motorklub. Det har han været i mange år, ja, årtier, men han indrømmer også, at han som ung heller ikke var noget dydsmønster. ”Ja, jeg har kørt på ulovlig
knallert, og ja, jeg har fået skældud af mor og far,” siger han. ”Jeg blev engang bedt om at køre op til naboen med en flaske snaps, fordi jeg havde kørt på hans nysåede mark…” ACCEPT OG IKKE FORDØMMELSE
De egne oplevelser fra ungdommen har været omdrejningspunktet for Michael
Løftede pegefingre kender vi alle. Dem har Michael Lund også oplevet. Og gennem årene har han da også løftet sin egen. Mange gange. Men når han har gjort det, er det ofte skete med baggrund i sine egne oplevelser i bilsporten.
Lunds møde med den yngre generation. ”Smider man sine egne kort på bordet, hjælper det gevaldigt,” siger han. Og derfor har han anvendt sit rallyuheld som en sand joker i det kortspil. ”Jeg har brugt mig selv meget i den verden, hvor man ikke kender grænser. Hvor man har svært ved at vide, hvad der er dit og mit.”
Det var derfor ikke fordømmelse, han konfronterede de 18 unge knægte med, da de mødte ind på værkstedet til den første aften i ungdomsklubben. ”De kom på deres svært tunede knallerter. Det har jeg aldrig set som den store kriminalitet, for de fleste af mine bekendtskaber i rallysporten har kørt på noget, som render mere end 30 km/t,” siger han. ”Men jeg havde et
klart budskab til dem Jeg er fløjtende ligeglad med, hvor ulovlig din knallert er. Du skal altså have en styrthjelm på. For hvis Michael og mit sikkerhedsudstyr ikke havde været i orden, da vi kørte galt, havde tingene set helt anderledes ud.” Og så er vi tilbage ved den driftende, røde Opel Ascona B og dens endeligt. ”250 meter før mål kom vi til
en lang højre 4, som gik til en venstre 3. Jeg ramte et træ ud for C-stolpen, og så røg bilen ind mellem to træer. Den foldede sig sammen om et af dem ved A-stolpen,” husker Michael Lund. ”Og så kunne jeg ikke komme ud af bilen.” ”Min fod sad i klemme nede ved kardantunnelen. Jeg fik løsnet mine seler og endte med at flå snørebåndene til mine sko NR. 3/4 - AUTOSPORT
39
S e t n ed efr a v ar d et t y d el igt at se, hvor det gamle træ stoppede ra l l yb il e ns t u r u di b ot anik k e n.
op. Jeg ved ikke, hvordan jeg gjorde det, men det lykkedes. Og så gjorde det ondt. Det var hård kost lige efter. Jeg havde kørt over evne, bilen var knust til ukendelighed, og den dyre ZF-gearkasse var ødelagt.” Tre uger senere var Michael Lund klar til et løb igen. Det var Schackenborg Grus Rally. Dog bag rattet af en anden
Opel Ascona B. ”Den start gav genlyd. Ikke for resultatet, men for vores vilje til at fortsætte,” husker han. ”Men uheldet i rallyet gav mig også mange ting, som jeg har forsøgt at give videre til andre.” De andre har så bl.a. været de unge mennesker i ungdomsklubben i Sorø. ”Du kan ikke sige dig fri for at
”Det har altid væ ret vi gt ig t f or mig at møde de un ge men n esker i øjen h øjde , ” siger Mich ael Lun d. ”Hvi s du kommer med f løjlsbukse r og sixpen ce, er du dømt ude . ”
40
AUTOSPORT - NR. 3/4
snakke om oplevelsen af at køre stærkt,” siger Michael Lind. ”En hvilken som helst ung mand vil bare opleve, hvad han kan i den gamle Passat 1.6, der er hans første bil. Sådan er det bare.” FIK RESPEKT BLANDT ELEVERNE
”Jeg viste dem in-car-optagelser fra rallybiler, og de slugte det råt. De slog et grin op, når nogen havde kørt tosset. Hvad nu, hvis han ikke havde hjelm og sikkerhedssele på? var mit svar. Så var han slået til lirekassemand.” ”Det har altid været vigtigt for mig at møde de unge mennesker i øjenhøjde. Hvis man er udøver af sporten og har en bil, så sker der noget. Hold op, jeg har en lærer, der kører stærkt tænker de. Hvis du kommer med fløjlsbukser og sixpence, er du dømt ude.” Tilgangen udløste respekt. ”Drengene begyndte at møde til tiden. De blev værdsat og følte, at de blev taget alvorligt,” siger Michael Lund. Og han oplevede også denne respekt udenfor ungdomsskolens rammer. ”En aften mødte jeg nogle af dem i byen. Jeg talte med dem. De lod bilen stå, gav mig nøglerne og bilen stod der
næste morgen. Jeg havde så bare glemt, at der jo er to nøgler til en bil…” ”Men det er ikke rosenrødt det hele. Der er altså også nogen, som har fået taget kørekortet. Har man en succesrate på 60 % i den verden, er det godt.” Efter årene som ungdomsskolelærer har Michael Lind fortsat sit sociale engagement. ”Jeg arbejdede på et bosted for voksne autister i alderen fra 22 til 33 år,” fortæller han. ”De har det svært. De skal have lagt tingene i skema. De kan bygge ting i Lego, men de kan ikke forholde sig til noget i en større social sammenhæng. Det var nyt for mig.” Nyt for Michael Lund er også hans nyetablerede virksomhed indenfor bilpleje. ”Det har krævet arbejdstid på op imod 75 timer om ugen, så den går ikke længere,” indrømmer han. Virksomheden skal have førsteprioritet, men hans kunder kommer sikkert også til at høre en bemærkning eller to. ”Oplever jeg én, som sløser med sikkerheden, kan jeg ikke lade være med at fortælle min historie. Det er jeg nærmest forpligtet til, nu hvor jeg slap helskindet fra det.”
SE UDGIVELSEN
Online
Scan her:
FORMSTØBTE EMNER I GUMMI Fleksibel, dansk produktion ! Støbning i alle gummikvaliteter ! Store og små seriestørrelser ! ISO 9001, 14001 og 45001 certificeret
!"#$%!!&&''!()*+!!!!!,-$./0123#4-5657!!!!!88860123#4-5657!
Å G E K ES ELER K IRK ET ERP. Å G E K ES ELER K IRK ET ERP. @J PRA C ING DK @ J P R A C ING DK
J a n Pe t e rs en v ær ner om s in f orh oldsvis sjæ ldn e rallybil. ”Vi skal pass e godt på de n, så de n k an k omme på mot orsport s- mu se u m. ”
Kærligheden til rally r D
et er ikke alle rallykørere, som følger strømmen og vælger samme bil som stort set alle andre. En af dem er Jan Petersen. I 2016 var han på vej hjem fra ADAC Rallye Deutschland, hvor han havde været tilskuer, og han tog et svinkeærinde omkring Østrig for at bidrage til bil-diversiteten i dansk rallysport. En VW Polo S2000 blev hentet hjem til værkstedet i Stoholm. ”Der er kun fem eksemplarer tilbage på jordkloden, hvoraf de to er højrestyrede i England,” siger han. ”Vi må derfor passe godt på rallybilen, så den kan komme på motorsports-museum – på et tidspunkt.” Museumsprojektet var tæt
42
AUTOSPORT - NR. 3/4
på blive forpurret i et fransk rally: ”En rallyfan dyttede og gestikulerede helt vildt fra sin bil. Vi troede derfor, at vi havde kørt over hans hotdog med fransk dressing! Det viste sig derimod, at der var gået ild i udstødningen, og vi fik heldigvis reddet katastrofen i tide. Det er noget værre bøvl at genopbygge ledningsnettet på et udbrændt karosseri...” De tre Petersen-brødre Kaj, Per og Jan blev hvirvlet ind i rallysporten af nogle kammerater, som rodede med markræs, rally og motocross. Den midterste bror Pers søn, Lars Erik, blev omtalt i Autosport #1/2018. Faderen, Niels Erik Petersen, fik sin fartlyst styret
grundigt til daglig ved udbringning af aviser i Midtjylland. Han nød dog, at knægtene gik sammen om det fælles rallyprojekt på hjemmefronten. TIDLIG START I SPORTEN
Jan husker tilbage: ”Kaj blev en banebryder både for mig i rallysporten samt hjemme på autoværkstedet, som blev suppleret af Kajs Autoimport, hvor han hjemhentede tyske VW Golf-reservedele. Jeg fik desuden mulighed for at afslutte den sidste del af min lærlingetid hos Kaj, da min oprindelige læreplads gik rabundus. Gennem 15 år blev der snakket lystigt om rally ved kantinebordet i pauserne, idet
mekanikersvenden Jock Würtz også var ramt af rallybacillen.” Med et spritnyt styrebrev i 1992 startede Jan Petersen med at køre flere rallydiscipliner med en nyerhvervet VW Golf I i gruppe A-trim, som Kaj solgte ham til favørpris: ”Jeg scorede en del frontresultater i specialprøver og rallysprints, og jeg prøvede efterhånden også kræfter med minirallyer. Jeg fik min rallydebut i ratsiden til DM-finalen 1996.” Der var ingen hard feelings for Jan Petersen at bygge videre på storebrors rallyerfaringer: ”Det var jo kun en stor fordel, at jeg ikke skulle lave alle bommerterne selv. Det er menneskeligt at lave fejl, men virkelig
Side n 2018 e r de t Je anne t t e A . K v ic k , som h ar st å e t f or a t l æse not e rne f or Ja n P e t e rse n.
ruster ikke dumt at gentage dem! Jeg var således med som servicemand på et andet unikt rallyprojekt, hvor Kaj lancerede den kompressor-drevne VW Golf G60 Rallye. Med Claus Amstrup som co-driver blev der scoret flere DM-titler i sluthalvfemserne.” I årene 2000-2005 blev Jan Petersen hvirvlet ind i søster-disciplinen rallycross: ”Jeg skruede på en Super Car (turbo og 4WD, red.). Dette betød mange spændende motorsports-ture rundt i Danmark, Tyskland og resten af Europa.” AKTIV I RALLYCROSS
I 2005 skete der store foran-
dringer hos Kajs Autoimport – i fuld familiemæssig forståelse: ”Som lillebror havde jeg lyst til at have skruenøglen under min egen lift, og med Jock Würtz som kompagnon startede jeg derfor Stoholm Au2service. Dette bevirkede samtidig lidt andet snak i værkstedet, da Jock var begyndt – på topplan – at skrue på Quad Crossere. Det er ATV’er, som konkurrerer på motocrossbaner og flyver lige så højt og lige så langt som motocrossmaskinerne!” Samtidig med det nye mekaniker-firma gik Jan Petersen så småt i gang med opbygningen af yderligere interesse for rallycross: ”Først kørte jeg Super 2000 i Opel Astra, men
skiftede i 2012 til Citroën C2 Super 1600. Her var en af de spektakulære oplevelser, da jeg fik rykket bagbroen af raceren lige inden målstregen i finalen, og derfor måtte bakke(!) på tre hjul for at få målflaget. Rally-
cross-perioden sluttede i 2015 med DM-sølv.” Den gamle kærlighed til rally boblede stadigvæk hos midtjyden: ”Jeg er vild med rallycross, men savnede alligevel rallybiltiden meget. Det er virkelig fedt, når samarbejdet med co-driveren går op i en højere enhed,” siger han. ”Samtidig er der masser af uventet spænding på en hastighedsprøve, selv om vi som oftest har noter på vejforløbet. Træer – bakketoppe – blinde sving – grus og sten på vejen – mørkekørsel – det er bare fedt. Specielt er jeg i mit es på grus samt våde og fedtede asfaltveje!” Jan Petersen har siden 2018 ikke haft svært ved at få lov til rallyturene hos sin samlever. Svaret er stensikkert: ”Det må du gerne, men jeg vil altså med i højresædet!” Den rutinerede rally-codriver Jeannette A. Kvick er således flyttet til Stoholm.
Jan P e t e rse n v ærne r om sin f orh ol dsv is sj æl dne ra l l yb il . ”V i sk a l p a s s e g odt på de n, så de n k an k omme på mot orsport s- mu se u m. ” NR. 3/4 - AUTOSPORT
43
Bag om hædersbevisningen
Årets klub-prisen A
lle de officielle hædersbevisninger, som findes i Dansk Automobil Sports Union, vedrører enkeltpersoner. Med en enkelt undtagelse. Det er hædersbevisningen Årets klub, der har lidt mere end en håndfuld år på bagen. Formålet med hædersbevisningen er at hædre en klub, som udover en god stigning i antal medlemmer og licenser har gjort sig specielt bemærket
M O RT EN A LS T R UP . J O K UM T OR D LA RS EN.
44
AUTOSPORT - NR. 3/4
gennem bl.a. afholdelse af gode arrangementer. I 2017 modtog Holbæk Amts Motorklub prisen. ”Vi var vist også med i opløbet året forinden, men da var der en gokartklub, som havde fået rigtig stor medlemstilgang,” siger klubformand Jørgen Hoe Jensen. ”Det var et godt skulderklap til alle i klubben på det tidspunkt at få sådan en pris.” ”Vi havde vel lidt mere end 50 medlemmer omkring 2015, og hen over et par år voksede det tal til cirka det dobbelte.” Klubformanden kan ikke sætte fingeren ned på en bestemt årsag til den medlemsfremgang, man oplevede. ”Vi har altid haft et højt niveau med 3-4 åbne klubrallyer hen over sæsonen, og så begyndte det at boome,” siger Jørgen Hoe Jensen. ”Jeg kan ikke pege på noget bestemt. Det var nok succesen, der trak mere succes med sig og fik folk til at melde sig ind i klubben. Man lagde mærke til, hvad vi gjorde, og det gav medlemmer. Nogle gange bestod 30 % af feltet til et klubrally på Sjælland af hold, hvor der stod 093 som klubnummer på licensen.”
Desværre må Jørgen Hoe Jensen konstatere, at medlemskredsen siden er kraftigt skrumpet. Den aktuelle coronasituation er den seneste årsag, men regelændringer indenfor de tekniske krav til klubrally ser han også som en årsag. ”Mange af dem, som vi fik tiltrukket til løbene, havde en gammel balje stående, som de kørte med en gang i mellem,” siger han. ”Men så blev reglerne for gadebilsklasserne ændret. De kunne før være de deltagermæssigt største klasser, men er det desværre ikke mere. Så en klub er ikke altid herre over sin egen succes.” 2013 Børnenes GoRacing Klub 2014 Kjellerup og Omegns Motorklub 2015 Motorsport Nordjylland 2016 Automobil Sports Klubben Hedeland 2017 Holbæk Amts Motorklub 2018 Korsør Karting Klub 2019 Als Gokart Klub
Aktiviteter i en coronatid Mundbind og aflyste løb. Det er nogle af de ting, som 2020 vil blive husket for, når historiebøgerne engang skal skrives. Men det alene vil skabe en meget tynd og særdeles overfladisk fortælling om den danske motorsport. For er der vilje, er der også vej. Og vilje har der været i bilsporten.
I
kast og omegns Motor Klub gav ikke op, da de få dage inden deres udskudte sæsonpremiere i folkerace på Nørlundbanen i midten af juni modtog nye retningslinjer, der skulle tages hensyn til i forbindelse med zoneopdeling af ryttergården. Det gjorde Aarhus Automobil Sport og Motorsport Sønderjylland heller ikke, da de senere skulle afvikle deres første asfaltbaneløb. På samme tidspunkt fik Sydsjællands Automobil Klub gennemført sit Gjønge Rally Classic, og selv om klubben
M O RT EN A LS T RUP . O E P ORT LOC K / G ET T Y IMAGES.
udnyttede sin kartingbane og klubhus som base, fik målstedet i Barmosen for en dag mere udtryk af at være en takeaway-restaurant. Den traditionelle fællesspisning, der med den medfølgende hygge og bytning af søforklaringer ellers traditionelt følger ethvert løb i CC-Cars DASU Classic, var aflyst, og deltagerne modtog ved mål en sandwich og en sodavand til turen på vej hjem. Og hjemme kunne de så gå på nettet og finde ud
af, om de skulle have haft en pokal eller ej. Trods begrænsningerne har det vigtigste for alle været sporten. Klubberne har tilpasset sig. Det har de aktive også. Og de har ikke ligget på den lade side i foråret og den første del af sommeren, men stadig holdt sig i gang. På hver deres måde. Hver især har de måttet tænke nyt. På de kommende sider kan du møde en række aktive, som på den ene eller anden måde har holdt formen ved lige ved at tænke anderledes. Christian Lundgaard (på billedet) var derfor fit for fight, da Formel 2-sæsonen endelig startede, og kunne med sin sejr på Red Bull
Ring skrive sig ind som den tredje danske vinder af et løb i FIA’s næsthøjeste formelmesterskab efter John Nielsen og Marco Sørensen. Lur os. Selv om sporten og verden åbner sig, så er der sikkert flere af dem, der også vil fortsætte deres alternative aktiviteter. For de har givet god mening. NR. 3/4 - AUTOSPORT
45
B O SK OV F OG ED. B O SK OV F OG ED.
12-årig kartingkører stod bag pigedag
2
0 kvindelige kartingkørere satte hinanden stævne på Roskilde Racing Center en solskinsdag i maj. Idémager bag pigedagen var 12-årige Louise Engelhardt, der sidste sæson kørte bl.a. SM og DM. Med sig havde hun sportsvognskøreren Christina Nielsen. Hun delte ud af tips og tricks til, hvordan de 1250 meter asfalt uden for Roskilde skal tackles. Formålet med at samle kartingpigerne var dog ikke alene at kappe hundrededele af omgangstiderne. Det var i ligeså høj grad at sikre et socialt sammenhold pigerne imellem. Specielt i en tid, hvor alle løb var aflyst. ”Jeg kom på denne her ide, fordi min far og jeg havde talt om, hvor mange piger der egentlig var i sporten – så vi ville samle dem for at lave noget mere fællesskab,” siger Louise Engelhardt. ”Vi kom på den idé at skrive til Christina,
46
AUTOSPORT - NR. 3/4
der svarede, at hvis vi kunne samle ti piger, så ville hun gerne komme og fortælle – og så samlede vi 19! Så det har været en virkeligt fed dag. En af de bedste.” Deltagerne trænede på banen i hold, og i pauserne stod programmet på trackwalk med Christina Nielsen, ligesom hun også gav sine medsøstre indsigt i sit eget arbejde med sponsorer og medier. Christina Nielsen er tidligere Le Mans-deltager og dobbelt amerikansk GT-mester. I IMSA-serien skal hun i år forsøge at generobre GTD-titlen, og derudover står en række andre løb på programmet ud over Accelerating Change-programmet, som danskeren er med til at drive i USA. Her arbejder hun for at skabe fremtidige muligheder for kvinder indenfor den automotive verden. Men denne hverdag i Tune uden for Roskilde tog dog danskeren helt tilbage til rødderne.
”Jeg synes, det har været superfedt at få muligheden for at give noget videre, lidt råd og lidt insight, som jeg ikke selv fik, da jeg var yngre,” siger Christina Nielsen. ”Sådan en dag her gør, at vi har det sjovt, og at vi føler os som del af et fællesskab.” ”Det har været fedt at give pigerne en forhåbentlig lidt anderledes oplevelse, give dem lidt hjælp og samtidig give lidt tilbage til den sport, der har gjort mig til den, jeg er i dag. Og det er superfedt af Louise, hendes far Lasse og Roskilde Racing Center, at de har været med til at give noget videre til gruppen, der stadig er en minoritet i sporten.” ”De har sagt, at det er megafedt, at jeg er kommet på denne her ide, og det har været fedt at have Christina her i dag – vi har lært en masse! Vi kommer helt sikkert til at gøre det igen,” siger Louise Engelhardt.
Papirløbet gjorde comeback E
n række bilorienterings- og pålidelighedsløb nåede faktisk at blive afviklet, inden landet lukkede. Alligevel var det indenfor denne disciplin, at man var blandt de første til at finde på alternative udfoldelser. Den 2. april blev Virtuelle Ori-Challenge skudt i gang – en international konkurrence, som fik tre danske deltagere. ”Jeg er medlem af en tysk klub lidt syd for Bremen,” siger Troels Rolighed Nielsen fra Dansk Historisk Motor Club. ”Der er nogle klubber i Belgien, Holland og Tyskland, som afvikler historiske pålidelighedsløb, og de havde besluttet sig for at lave et virtuelt løb. Det gjorde min tyske klubformand mig opmærksom på.” På daværende tidspunkt var alle 140 pladser besat. ”Jeg hældte vand ud af ørerne, og det endte
med, at der blev plads til mig, min lillebror og så Jan Søndergaard.” Virtuelle Ori-Challenge blev afviklet over seks etaper med tillægsregler og hele molevitten. Det strakte sig over seks uger. ”Hver uge blev materialet – et oversigtskort og en rutebog – frigivet torsdag aften klokken 20.00, og så havde man ellers indtil klokken 23.59 tirsdag aften til at aflevere sit kontrolkort. Enten ved at taste det ind på en hjemmeside eller scanne det kontrolkort, man havde printet ud,” fortæller Troels Nielsen. ”Det gav trods alt mulighed for at få rettet de fejlnoteringer, man traditionelt laver på et kontrolkort.” Ældre læsere af Autosport er nu måske begyndt at tænke på de papirløb, som klubberne afviklede i vinteren 1973/74
under energikrisen. ”Nu hedder det virtuelt løb, fordi det skal lyde lidt fornemt, men det er det samme som papirløbene dengang,” ler Troels Rolighed Nielsen. ”Jeg har kun hørt rygter om dem, for jeg startede først med at køre i 1979.” Virtuelt eller ej, så var det seks ugentlige udfordringer, deltagerne blev udsat for. ”Den første lørdag ringede Jan Søndergaard til mig Hvordan skal man forstå disse her regler? spurgte han. Vi talte ikke om løsningen, men mere om fortolkningen af reglerne,” fortæller Troels Nielsen. ”Næste lørdag ringede han ikke. Men det gjorde han weekenden efter. Jeg troede, jeg vidste alt om dette her, sagde han. Når en mand som Jan Søndergaard ringer for at spørge om hjælp, så er det svært. Vi fik virkelig
M ORT E N A L ST RU P . T ROE L S RO L I GH E D N I E L S E N . @T E A M O L D T I M E
kam til vores hår…” Jan Søndergaard blev bedste dansker på en 34. plads – ni pladser foran Troels Rolighed Nielsen, mens Niels Peder Rolighed tog pladsen som nummer 89. Men selv om Virtuelle Ori-Challenge var netop virtuelt, måtte der også være noget fysisk. Så Troels Rolighed Nielsen forsynede den Trabant, han havde bygget med plasticklodser fra en østeuropæisk plagiatvirksomhed, med sit startnummer og arrangørgruppens logoer og delte et billede af den. ”Den kom i avisen i den by, hvor jeg er medlem af den lokale klub. Dansker kører Trabbi i et virtuelt løb stod der. Og snart fulgte andre efter med billeder af deres hjemmebyg.”
NR. 3/4 - AUTOSPORT
47
J AN S OM M ER. J AN S OM M ER. @ CHRIS T IA NR A S M US S ENRACIN G @C HRIS T IA N_R A S M US S EN _ @C H RIS T IA NR _DK
Træning med udsigt
C
hristian Rasmussen, der er en del af i DASU’s talentprogram, luftede først på året talentet i formelklassen US F2000 i USA. Sammen med de 19 andre kørere i klassen kørte han fem testsessioner på Homestead-banen i Florida den 8. marts, men måtte haste hjem, da statsminister Mette Frederiksen lukkede landet et par dage senere. Restriktionerne lukkede fitnesscentre over hele landet, men i stedet inviterede Christian Rasmussen vennerne Oscar og Oliver til udendørstræning i det indre København med udsigt til Operaen. ”Vi skulle have kørt første afdeling lige efter testen i Florida, men den blev aflyst, og jeg måtte skynde mig hjem. Da jeg kom hjem var alt lukket, så jeg måtte improvisere,” fortæller Christian Rasmussen fra Virginia International Raceway i USA. “Jeg har altid haft mit eget
48
AUTOSPORT - NR. 3/4
træningsskema, og det fortsatte jeg med, men jeg supplerede med det VR-program (Virtual Reality, red.), som DASU stiller til rådighed for mig gennem Dennis Wounlund. Altså et program, der træner reaktionshastighed, koordinering, din blikretning og dine øjne. Og det var super fedt.” Mange racerkørere fandt deres gokarts frem, da banerne åbnede, men ikke den 18-årige knægt fra Dragør. “Jeg ejer ikke en gokart, og jeg har aldrig kørt særlig meget simulator eller sim-racing, så jeg trænede udelukkende fysik,” siger Christian Rasmussen. Ifølge Christian Rasmussen er der for langt fra computerspil til virkelighed, og selvom det ikke var sjovt at være væk fra racerbanerne i et par måneder længere end normalt, regnede han ikke med, at det ville være verdens største problem, når han kom tilbage bag rattet. ”Jeg har kørt gokart, siden jeg
var ni år gammel, så det tager ikke så lang tid, før følelsen (af at sidde i en racerbil, red.) er tilbage,” siger han. Om det var den gode fysiske form, sulten efter at komme tilbage på racerbanerne eller en kombination af begge dele, ved Christian Rasmussen ikke. Men han gjorde rent bord, da US F2000-serien åbnede efter corona-pausen. Han startede fra pole position ved begge afdelinger på Road America. Vandt også begge løb og trumfede med hurtigste tid. Og han fulgte op med at vinde to af de løb ved næste runde på Mid-Ohio. ”Jeg kom tilbage på racerbanen og følte, at jeg var i den bedste fysiske form, jeg kunne være i,” reflekterer Christian Rasmussen på den fysiske træning, han gennemførte i hovedstaden. ”Det var en fed fornemmelse at stå med. Det giver så meget overskud og selvtillid.”
Hjemmearbejde efter to uger i isolation B
edst som racersæsonen stod for døren, lukkede coronapandemien for al raceraktivitet over hele verden og sendte med et fingerknips racerkørerne hjem. Formel 2-køreren Christian Lundgaard var vel den danske atlet, der var tidligst og længst ramt af coronapandemiens restriktioner. Den 24. februar var han på træningsophold sammen med andre kørere fra Renaults talentakademi. Han boede på Hotel H10 Costa Adeje Palace på Tenerife., hvor to italienske turister som de første blev testet positive, og hotellet blev isoleret. Den morgen, hotellet blev
lukket, var Christian Lundgaard på vej mod lufthavnen for at flyve til Bahrain for at deltage i testen af de nye Formel 2-biler. I stedet for turen til Bahrain blev Christian Lundgaard isoleret på hotellet sammen med resten af Renaults talentakademi. Men eftersom han allerede havde brugt 14 dage i træningslejr på hotellet, var en forlængelse ikke det, som Christian Lundgaard havde brug for. Da den unge østjyde endelig kom ud af det spanske hotel, var det direkte hjem i isolation. Men bare fordi man blev isoleret, betød det ikke, at træning ikke kunne lade sig gøre. Familien havde ommøbleret
bryggerset til et kombineret fitnesscenter og simulatorrum, hvor både fysikken og racerfærdighederne kunne holdes ved lige. De fysiske udfoldelser stod Dennis Wounlund, der er træningsansvarlig i DASU og samtidig Christian Lundgaards personlige træner, for. Oveni det program var der også basisprogrammet fra Renaults talentakademi, som skulle følges. Udover fysikken holdt Christian Lundgaard sit racer-håndværk ved lige ved at køre virtuelle racerløb sammen blandt andet med Formel 1-stjernerne Max Verstappen og Charles Leclerc. “At deltage i disse her simu-
JA N SOM M E R. JA N SO M M E R. @L U ND GA A RD O F F I CI A L @L U ND GA A RD OF F I CI A L @L U ND GA A RD OFF
lator-spil er for sjov,” siger han. ”Jeg har tidligere brugt simulator til at lære banerne at kende. Men nu kender jeg alle banerne, så det var mest sjov og ballade.” ”Det kan ikke erstatte den rigtige følelse af at sidde i en racerbil. Der er for stor forskel.” Selv unge racerkørere i isolation kan ikke køre racerspil hele tiden, og ret hurtigt opstod der også et fællesskab blandt racerkørerne om at spille andre computerspil. Blandt andet Call of Duty. ”Det var sjovt, for det var en anden måde at mødes på,” siger han.
NR. 3/4 - AUTOSPORT
49
B O S K OV F OG ED. AN DREA S A A R E K R OM A N .
Udflytterbørnehave
D
en nordsjællandske klub Viking Auto Sport er under COVID-19-nedlukningen af Danmark gået en lidt alternativ vej for at sikre det sociale sammenhold. Da Statsminister Mette Frederiksen onsdag den 11. marts lukkede ned for landet, og der blev indført forsamlingsforbud, forsvandt samtidig muligheden for at lave de vanlige ugentlige klubaftener. Efter et helt forår uden så meget som et klubrally eller en aften i Viking Auto Sports lokaler i Frederikssund blev fraværet af historier og dæksparken for meget for klubben, der også står bag afviklingen af Metal Rally i samarbejde med Dansk Metal. Den gradvise åbning af landet faldt sammen med, at
50
AUTOSPORT - NR. 3/4
klublokalerne i foreningscenteret i Frederikssund blev lukket ned for sommeren og en forestående vedligeholdelse. Det fik VAS-medlemmerne til at tænke i andre baner. ”Vi havde en masse røverhistorier til gode og savnede klubaftenerne, så da der blev åbnet op for lidt mere samvær, besluttede vi at blive udflytterbørnehave,” siger formand Kenneth Bebe. ”Vi valgte ganske enkelt at tage rundt til hinandens værksteder for at se noget andet, men stadig mødes og tale rally. Det er blevet meget positivt modtaget, og deltagerantallet har været godt, særligt med tanke på, at det har været i sommerperioden – vi har faktisk ligget på samme antal i snit som vanlige klubaftener uden
for sommerpausen!” Klubben arbejder nu på at genoptage sporten med bl.a. klubmesterskabet Viking Cup. Når nu klublokalerne er åbnet op igen efter sommerpausen, bliver tirsdagene med klubaftner atter præget af mere eller mindre sandfærdige historier i de vante rammer. Men udflyttertrangen er der stadigvæk. ”Vi har oplevet en lidt anden stemning, når vi har besøgt hinanden. Ud over at det er spændende at se de andres værksteder, så har snakken også været lidt anderledes – lidt mindre omkring seneste bestyrelsesreferat og lidt mere socialt. Så vi tænker, at udflytterbørnehaven i fremtiden vil bestå i kombination med de vanlige klubaftener,” slutter Kenneth Bebe.
Leverandør til Motorsporten siden 1967
Måløv dæk Lindebjerg Lindebjerg
center
MG M racing
car parts
idget 1 9 6 3 H i
SKY RF-7W CARBON STYRTHJELM
7395,-
6Punkts
s
torisk V o g n b og
6
5” Godkendt Sele
1695,-
fra
Nybyg
get a f d e beds
te
ele 1 Gokart dNakkekrave 2 5 0 0 0,Sensommer Tilbud Godkendt Startpakke
1195,-
4995,-
Alle Priser er Incl Moms
RIP PROCTOR GP-SNELL-CMR
KF-4W Gokarthjelm
3695,-
325,-
CRW Winter CLUB X-1
850,-HUSK SERVICE PÅ
Godkendt Sæde fra
1795,-
BRANDSLUKNINGS UDSTYR
AIR-PRO RJ-5i
Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk