Heldagsskole
»Flere timer og mere
spændende undervisning« undervisningsministeren vil give børnene en længere skoledag med mere plads til leg og læring. Ministeren vil hellere tale om helhedsskole end heldagsskole. Men er hun parat til den ekstra regning? PERNILLE AISINGER SpØrgEr
BØRne- oG UnDeRVIsnInGsMInIsTeR CHRIsTIne AnToRInI svarer:
E valueringen af heldagsskolerne kan jo ikke entydigt sige, at de virker. Ønsker du fortsat at udbrede heldagsskolen? »Jeg er optaget af det, vi kalder helhedsskolen. At tænke en sammenhængende dag på tværs af de pædagogiske aktiviteter i skole og skolefritidsordning. Det behøver ikke nødvendigvis være heldagsskole fra 8 til 16. Det vigtigste er ikke, om man går i skole hele dagen, men hvilken pædagogik og læring der ligger i løbet af dagen. Flere timer giver bedre muligheder for undervisning på anderledes måder. Vi vil gerne give børnene flere timer, men på en mere spændende måde«. I evalueringen har man alene målt på de faglige resultater. Er det målet med den længere skoledag, eller handler det også om trivsel? »Det er både faglighed og trivsel. Jeg synes ikke, at man kan diskutere de to ting uafhængigt af hinanden. For at børn kan lære noget, skal de trives. Det er derfor, det er så vigtigt at se på, hvordan vi kan løfte fagligheden på et fundament, hvor børnene har lyst til at lære«. Hvordan skal de ekstra timer organiseres? »Inden for folkeskolens rammer kan du arbejde med helhedsskole. Og der er mange elementer fra heldagsskolerne, vi kan bruge. Vi vil ikke sige,
at der skal oprettes heldagsskoler, men det skal være en mulighed for kommunerne. Jeg vil gerne diskutere i den nye folkeskolereform, hvordan man kan understøtte de her elementer«. I Esbjerg har de måttet spare heldagsskole og helhedsskole væk. Følger der penge med regeringens planer? »Når vi kommer med vores udspil, så vil det også være med finansiering. Nogle penge har vi allerede fra sidste års finanslov, hvor vi afsatte en halv milliard øremærket til folkeskoleudspillet plus en halv milliard til it. Vi lægger op til en skole med flere timer, men på en mere spændende måde. Den konkrete udmøntning kommer med udspillet«. Dine partifæller i København har tidligere foreslået brugerbetaling på heldagsskolerne, fordi man nedlægger skolefritidsordningen. Er det en mulighed? »Folkeskolen er gratis, og sådan skal det være. Der er ingen planer om at ændre grundloven og indføre brugerbetaling i folkeskolen«. Evalueringen fremhæver samarbejdet mellem lærere og pædagoger, som du også har talt varmt for. Vil du stille krav om pædagoger i folkeskolen? »Flere og flere undersøgelser understøtter, at det er en rigtig god ide med et tæt lærer-pæ-
dagog-samarbejde. De kan bruge hinandens forskelligheder rigtig godt, hvis der er respekt for faglighederne. Ifølge de tidligere undersøgelser kan pædagogerne blandt andet hjælpe med trivslen i forhold til inklusion og i de praktiske/musiske fag«. Men det er ikke noget, du vil stille som krav? »De erfaringer er så overbevisende, at jeg håber, at det vil inspirere mange. Jeg vil gerne drøfte, om vi kan gøre dispensationerne om lærer-pædagog-samarbejde permanente. Men det er utroligt vigtigt, at kommuner og skoler får lov til at organisere sig, som de gerne vil«. Både rapporten og erfaringerne fra Selsmoseskolen og Bakkeskolen understreger, at det er vigtigt, at man har tid og ejerskab. Bliver der plads til det? »Det er rigtig vigtigt, at der er forskellige måder at organisere det på. Vi kan give en retning, i forhold til hvad der skal til for at give det faglige løft. Det bliver noget af det, vi kommer til at diskutere i forligskredsen, hvad de ekstra timer skal bruges til. Det skal ikke bare være mere af det samme, men undervisning på en anden måde. Det er jo det, de bedste af heldagsskolerne er lykkedes med«. pai@dlf.org
folkeskolen / 20 / 2012 /
136679 p27-31_FS2012_Rapporteret_Håndskrift_Selsmose_.indd 31
31
05/11/12 14.01
