Folkeskolen nr. 06, 2023

KLAR PARAT SOLSMART!

Undervisning der gør solbeskyttelse til en leg i indskolingen

KLAR.PARAT.SOLSMART lærer over tre lektioner elever i 0.-3. klasse de tre solråd Skygge, solhat, solcreme og fortæller hvorfor det er vigtigt at passe på solens stråler. Find materialet på

www.solsmart.dk

SOLEKLART

Digitalt og gratis undervisningsmateriale om solbeskyttelse til dine elever på mellemtrinnet

Gennem to animationsfilm bliver dine elever ledt igennem billedlige fortællinger om solen og jorden, uv-stråling og hvordan man bliver helt soleklar ved at følge de tre solråd: Skygge, solhat og solcreme.

Øvelser og quizzer

Lad dine elever blive klogere på uv-stråling og sol beskyttelse gennem sjove og kreative øvelser, der gør det hele mere soleklart. Slut af med quizzer, der fortæller, hvor soleklar din klasse er blevet.

Det gør I aldrig igen

Tiåret for lockouten fylder i dette blad. For det er vigtigt at se på, hvad vi som samfund kan lære af konflikten og regeringsindgrebet.

I denne uge er det ti år siden, at 67.000 lærere blev lockoutet. Lockouten endte efter 25 dage med, at regeringen greb ind. Ifølge en arbejdsmarkedsforsker i dette blad er konflikten i 2013 et af de klareste eksempler på, at et regeringsindgreb favoriserer arbejdsgiverne.

Hvorfor skal vi dog tale om det nu? Lockouten er længe siden, og skolen står heldigvis et helt andet sted i dag.

Men vi er nødt til at tale om lockouten, fordi vi som samfund kan lære noget vigtigt af den. Først og fremmest om, hvad man ikke skal gøre.

I dag ved vi, at lockouten og forløbet omkring den efterfølgende skolereform slog fejl. Selv hvis nogen skulle mene, at arbejdsgivernes krav var rimelige – de ønskede først og fremmest at ændre lærernes arbejdstidsregler – så var håndteringen forkert. Lærerne blev kørt over. Det har skabt dybe skår i tilliden, som stadig sidder i mange lærere. Den tillidskrise har sat dybe spor, for tillid er nødvendig for at udvikle skolen sammen.

Samtidig er det tydeligt i dag, at de vigtigste mål for lockouten ikke lykkedes. Lockouten skulle finansiere en skolereform, der havde til formål at hæve den faglige kvalitet i folkeskolen og øge trivslen hos eleverne. Lov 409, som fulgte regeringsindgrebet, pressede lærerne til at undervise i flere timer for de samme penge.

Men 40 procent af danskerne mener, at kvaliteten er forværret i folkeskolen det seneste årti. Kun 15 procent mener, at den er blevet bedre. 49 procent mener, at folkeskolens omdømme er blevet dårligere. 52 procent mener, at lærerjobbet er blevet mindre attraktivt. Kun ti procent mener det modsatte.

Og prisen for en undervisningstime i skolen? Det er i dag nærmest det samme som før reformen.

Til gengæld såede lockouten en dyb splid mellem lærerne og deres arbejdsgivere, som det har taget mange år at lappe på. Tove, som demonstrerede i gaderne, fortæller i dette nummer af Folkeskolen, at hun stadig slår lyden fra, når hun i tv ser en af politikerne fra dengang.

“Gad vide, hvor vi havde stået i dag, hvis vi ikke havde spildt otte-ti års skoleudvikling?” funderer DLF’s formand, Gordon Ørskov Madsen.

Derfor fylder tiåret for lockouten meget i dette nummer af Folkeskolen. Du kan møde Tove og Susie, som var på gaden under lockouten i 2013. De beskriver den boblende stemning og helt særlige kreativitet, som man også kan se i den serie af gamle billeder, vi har valgt ud.

Marckmann

Og så sætter vi fokus på de benhårde konsekvenser af lockouten. Hvad var meningen, og hvor meget af det lykkedes? Hvordan har den danske model og tilliden til folkeskolen det i dag? Og vigtigst af alt: Hvordan kommer vi videre?

Hvis der er én ting, jeg håber, at politikerne har lært af lockouten, så er det: Det her gør I aldrig igen.

Andreas

Andreassen, ansvarshavende chefredaktør AMA@FOLKESKOLEN.DK

Vreden har hun gemt væk, tilbage står stoltheden over lærernes sammenhold under lockouten for ti år siden, fortæller Susie Klaustrup.

TEMA/LOCKOUT

HVOR STÅR SKOLEN I DAG?

SIDE 34

En anden start i folkeskolen kunne have fået nyuddannede Iram Mohammad til at elske sit job i stedet for at forlade det.

44

46

46

50

TEMA/LOCKOUT SIDE 29

Det halter med tilliden til den danske model på arbejdsmarkedet.

Hvis du kun skal følge med ét sted

På er der 22 faglige netværk, som dækker fag og fagområder i folkeskolen. Her får du ny viden til din undervisning. Gå på opdagelse i artikler, blogindlæg og materiale til dit fag.

Find og tilmeld dig dit faglige netværk på folkeskolen.dk/fag

3 VIGTIGE

Vejen Kommune har trukket to planlagte sparetiltag om "COMPUTERBASERET UNDERVISNING" og "SELVSTUDIER" tilbage. Udmeldingen kommer, efter at kommunens skolechef, chefjurist og skoledirektør har holdt møde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk), hvor det for alvor blev klart, at de to forslag var på kant med folkeskoleloven. Særligt den del af loven, der slår fast, at holddeling kun må iværksættes af skoleledere og udelukkende af didaktiske og pædagogiske hensyn, står i vejen for forslaget, erkender Vejens afdelingschef for Skoler, Kultur og Fritid, Regin Holm Nielsen, i pressemeddelelse.

En politisk omgørelse kan man også tale om på Christiansborg. I hvert fald er der nu politisk opbakning til at fjerne UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGERNE (UPV) for eleverne i 8. og 9. klasse. UPV’erne fungerer ikke efter hensigten og kan påvirke elevernes trivsel og selvopfattelse negativt, og derfor bør de afskaffes, lød konklusionen og anbefalingen fra en arbejdsgruppe, som også Danmarks Lærerforening har været med i. En anbefaling, som forligskredsen bakker op om, og ministeren lover nu at indkalde til forhandlinger efter påske. Ud over anbefalingen om at afskaffe vurderingerne og i stedet have fokus på elevernes valg og vejledning anbefaler gruppen en mere enkel model med større lokal frihed.

Endnu en ændring til det bedre er på vej i folkeskolen – denne gang for de yngste og ikke så skoleparate elever i folkeskolen. For i regeringens bud på en finanslov står det nu sort på hvidt, at flere børn skal have mulighed for at UDSKYDE SKOLESTARTEN. SVM-regeringen har således fundet pengene til, at 1.800 flere børn kan vente med at starte i skole til det år, de fylder syv.

I finanslovsforslaget vil regeringen også afsætte penge til at sænke klasseloftet til maksimalt 26 elever i 0.-2. klasse gældende fra 2024.

Mest læste:

Mange lærere kan

blive fyret i år

Mest debatterede:

Nye nationale test:

Den skarpeste kritiker får plads i ekspertgruppe

Folkeskolens redaktør er årets medieleder

Direktør og ansvarshavende chefredaktør på fagbladet Folkeskolen Andreas Marckmann Andreassen har modtaget prisen som årets leder uddelt af Dansk Journalistforbund. Han får prisen for involverende og værdibaseret ledelse, som har skabt tydelige journalistiske og økonomiske resultater på mediet Markedsføring, hvor han var chefredaktør indtil nytår.

Skoledirektør ude efter ikkegodkendt massefyring

Michael Maaløe, direktør for Børn, Unge og Kultur i Fredericia Kommune, er væk fra den stilling, han tiltrådte for blot en måned siden. Det kommer oven på uro om forvaltningens varsel af 22 lærerfyringer uden om politikerne. Lærerfyringerne blev i første omgang trukket tilbage, men man er nu endt på otte lærerfyringer.

Naturfagslærer hædret for at holde liv i teenagernes nysgerrighed

”Min undervisning er meget elevstyret, og jeg prøver så vidt muligt at træde lidt tilbage som lærer og i stedet støtte op om det, som eleverne bliver grebet af", fortæller Helene Aakilde Lauridsen om sin undervisning i naturfag på Gåsetårnskolen i Vordingborg.

Derfor planter hendes elever for eksempel karse i en rævelort, bygger insekthoteller eller laver tsunamiprojekter i skolens

festsal. Hendes tilgang til faget har i år indbragt hende Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris 2023 Øst.

Vest for Storebælt går prisen som årets naturfagslærer til Jakob Warming fra Vittenbergskolen Vadehav i Ribe. Årets natur/ teknologi-lærer øst for Storebælt er Pernille Sveistrup Olsen fra Grydemoseskolen i Espergærde, mens vestprisen går til Iben Leth Jensen fra Østbirk Skole ved Horsens.

På Holmeagerskolen i Greve fyrer Signe Adriansen op for musikken, når der i det store frikvarter er fredagsdisco på skolens fodboldbane. Fællesdansen på tværs af klasserne er blevet en sjov og vigtig del af trivselsarbejdet, og Signe Adriansen fører selv an, når der danses boogie-woogie.

Helene Aakilde Lauridsen, naturfagslærer på Gåsetårnskolen i Vordingborg

Dorte Lange genopstiller ikke som næstformand

Lærerforeningen skal vælge ny næstformand på kongressen i september. Næstformand siden 2011 Dorte Lange har besluttet ikke at genopstille til posten.

Danmarks Lærerforening skal vælge ny næstformand til efteråret.

”Jeg har haft tre perioder som næstformand, før det en periode som udvalgsformand og før det en lang periode som kredsformand og tillidsmand. Al den erfaring, jeg efterhånden har fået, har den bagside, at det godt kan ende med at blive lidt rutinepræget. Sådan er det ikke endnu, jeg går stadig nysgerrigt til jobbet. Men med udsigt til en fireårig periode mere begynder jeg at føle, at jeg har set tingene før”, forklarede Dorte Lange, da hun gav beskeden til DLF’s hovedstyrelse.

”Samtidig synes jeg, at tiden er rigtig nu. Vi står et stærkt sted med en stærk ny formand, en stærk organisation, og vi har kæmpestor indflydelse i vores påvirkningsarbejde. Jeg kan godt være bekendt at gå på det her tidspunkt”, fortsatte hun.

Dorte Lange understregede, at hun bliver på posten, indtil mandatet udløber. Det sker efter DLF’s kongres til september, hvor både for- og næstformand skal vælges af de delegerede.

Honorar

FORMAND GENOPSTILLER

Efter Dorte Langes udmelding har lærerformand Gordon Ørskov Madsen meddelt, at han har besluttet at genopstille som formand:

”Det er naturligt i forlængelse af Dortes udmelding, at jeg fortæller, at jeg har tænkt mig at genopstille. Jeg har rigtig meget mod på opgaven. Jeg synes ikke, at jeg er færdig endnu”.

Alle DLF-medlemmer kan stille op til valget på kongressen, der begynder den 19. september. Man skal melde sig som kandidat senest tre uger før valget, det vil sige senest den 29. august klokken 16.

ama@folkeskolen.dk

Formand for Lærerforeningen Gordon Ørskov Madsen er udnævnt til ny bestyrelsesformand for Lån & Spar Bank. DLF er – sammen med en række andre fagforbund – medejer af banken, og Gordon Ørskov Madsen opfatter det derfor som en forpligtelse også at tage indflydelse på, hvordan banken drives. Han understreger, at posten som bestyrelsesformand ikke er så omfattende, at det vil gå ud over hans arbejde som formand for lærerne.

”Og så har jeg taget initiativ til, at det

honorar, som følger med bestyrelsesposten, skal gå til foreningens arbejde”, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

Det er DLF’s kongres, der beslutter lønforholdene for foreningens ledelse, og Gordon Ørskov Madsen lægger altså nu op til, at han ikke selv skal have honoraret for bestyrelsesposten, forud for kongressen i september.

kra@folkeskolen.dk

Dorte Lange har været næstformand i Danmarks Lærerforening i 12 år til efteråret. Foto: Stine Riis Ebbesen

af kommunale besparelser.

læreruddannelsen. Radikale Venstres undervisningsordfører, Lotte Rod, i en reaktion på lærerfyringer på grund

Martin Dommerby, aktiv i Venstres Ungdom, om at stoppe på statskundskab og begynde på

Laura, elev i 2.d på Holmeagerskolen i Greve, om fællesdans på fodboldbanen.

“Der er brug for

Teamadag: På opdagelse med natur/teknologi

Mandag den 12. juni 2023 – Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, Aarhus C

Fælles oplæg

- Den levende naturformidling - Jonas Gadgaard

- Udvikling af natur/teknologifaget - Henriette B Refstrup

Arrangør: Brian Ravnborg, UCN CFU brr@ucn.dk

Ole Haubo Christensen, VIA Center for Undervisningsmidler, oleh@via.dk

Læs mere og tilmeld dig på viacfu.dk/påopdagelse

Workshopper

- Science i børnehøjde

- Fra sort asfalt til grøn oase

- Spiselige insekter i undervisningen

- Krible krable – BioBlitz i børnehøjde

- Klimaundervisning der fremmer handlelyst

- Autopilot

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

“Det er sjovt at danse til musik i frikvarteret, især hvis man har haft en dårlig dag”.

superlærere”.

“Vi skal have indført et krav til en lærer-elev-ratio, som lægger en bund under, hvor mange lærere der skal være i folkeskolen”.

Den 11. april demonstrerede 40.000 mod lockouten på Christiansborg Slotsplads i København. 25.000 lærere ankom fra hele landet i 400 busser, dertil kom københavnske lærere, politifolk, forældre og elever og medlemmer af FOA. Foto: Bo Tornvig

25

DAGE, HVOR UNDERVISNING VAR FORBUDT

“Jeg vil så meget hellere være på arbejde end være her”. Hjertesukket kom fra Katrine Windahl Schrøder, da fagbladet Folkeskolen fangede hende på vej til en demonstration for præcis ti år siden. Normalt ville hun have været på arbejde på Sct. Nicolai Skole i Køge, men intet var normalt i foråret 2013.

Under forårets overenskomstforhandlinger havde de kommunale og statslige arbejdsgivere grebet til konfliktvåbnet lockout.

Arbejdsgiverne ville af med lærernes arbejdstidsregler, så lærerne kunne undervise i flere timer, og fra den 2. april var 67.000

lærere på folkeskoler, friskoler og undervisningscentre forment adgang til deres arbejdsplads. I de kommende uger aktionerede lærere over hele landet for at protestere mod lockouten.

Den 25. april greb den daværende socialdemokratiskledede regering ind med et lovforslag, og på blot 30 timer hastebehandlede og vedtog Folketinget den såkaldte lov 409, som i årene fremover fuldstændig forandrede den måde, lærerne arbejdede på i folkeskolen.

msc@folkeskolen.dk

Foto: Bo Tornvig

Foto: Klaus Holsting

Hver dag under lockouten ”tjente” kommunerne 48 millioner kroner, som de ellers skulle have udbetalt i løn, viste tal fra FTF. Også staten sparede millioner. Det fik de aktionerende lærere til at erklære den danske model for død på det offentlige arbejdsmarked.

Foto: Bo Tornvig

Under konflikten blev lærernes formand, Anders Bondo Christensen, gang på gang overrumplet over fællesskabet og kampgejsten blandt lærerne. ”Vi er i den grad blevet kørt over”, udtalte han, da lovindgrebet kom. ”Men vi har ikke mistet vores selvrespekt. Vi har stadig en professionel faglig stolthed tilbage”. Foto: Bo Tornvig

Rundtom i landet blev morgentrafikanterne mødt af en menneskemur af aktionerende lærere som her i Rudersdal Kommune. En anden aktion strakte sig over 35 kilometer fra Roskilde til Rådhuspladsen i København. I den aktion deltog lærere fra 22 lærerkredse. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Foto: Bo Tornvig

25. april kom lovindgrebet, og lærerne søgte igen mod Christiansborg Slotsplads for at vise deres frustration. ”Det kan blive en kamp mellem lærerne om at sikre sig mest forberedelsestid til at lave den gode undervisning”, forudså Ditte Bernquist fra Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg.

Foto: Thomas Arnbo

På udkig efter nye bøger?

Bliv inspireret i vores store udvalg af letlæsnings- og frilæsningsbøger til indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.

Vi ses til Lærfest! Stand nr. 35

Du kan også tage et kig på vores populære bogkasser med bøger inddelt efter serier, lix eller let-tal.

1 bogkasse = 1.800 kr.

2 bogkasser = 1.650 kr. pr. stk.

3 bogkasser eller flere = 1.500 kr. pr. stk.

Foto: Bo Tornvig

I 2013 arbejdede lærer Tove Jensen på Frydenhøjskolen i Hvidovre. Som tjenestemand var hun ikke omfattet af arbejdsgivernes lockout, så hun skulle møde på skolen hver dag.

Caroline Schrøder

I solidaritet med sine lockoutede kolleger deltog hun i demonstrationer og aktioner iført Bondo-hat og gul vest. Folkeskolen har i anledning af tiåret for lockouten genforenet Tove Jensen med hendes hat.

FOTO Emil Jakobsen

“Den minder mig om sammenhold. Og de øretæver, vi fik”

Tove Jensen står på Arbejderbevægelsens Bibliotek & Arkiv i Taastrup. Hun har fået et par hvide bomuldshandsker på, så hun kan holde den neongule hat, hun lavede for ti år siden under lærerlockouten. Hatten tog hun på, når hun om formiddagen kørte et lille rullebord med kaffe, kanelsnegle og hjemmebagte boller ud på gaden foran Frydenhøjskolen, hvor resten af hendes kolleger stod.

“Det giver mig blandede følelser at se hatten igen”, siger hun. “Først blev jeg glad, for den minder om mange af de gode

ting fra lockouten. Blandt andet om det sammenhold og den kampgejst, vi havde til at gøre modstand. Men den minder også om de øretæver, vi fik”.

Tove Jensen var en af de 8.214 tjenestemandsansatte, der stadig skulle møde på arbejde, da de overenskomstansatte lærere blev lockoutet i april 2013. Hun mener, at der på Frydenhøjskolen i Hvidovre var omkring ti tjenestemænd tilbage, efter at resten af lærerværelset modvilligt havde forladt skolen.

Tjenestemænd i indskolingen

havde stadig elever, der hver dag kom på skolen for at få undervisning. Men for Tove Jensen og de resterende tjenestemænd, der underviste enten på mellemtrinnet eller i udskolingen, var der ikke meget at lave.

“Vi lavede sjov med, at vi brugte dagene på at støve vores udstoppede ræv af”, siger hun og fortæller, at arbejdstiden under lockouten gik med rengøring og oprydning i skolens samlinger.

“Det var trist at være på skolen, fordi der var så tomt”, siger Tove Jensen. “Og så var vi usikre

på fremtiden. Vi anede ikke, hvad det ville ende med”.

BONDO-MERCHANDISE

Formen på Tove Jensens lockouthat er lavet af pap. Derefter er den blevet betrukket med en refleksvest magen til dem, som lærerne havde på under aktionerne og demonstrationerne gennem lockouten. Og så pyntede Tove Jensen hatten med tyl, perler, stjerne og fjer.

“Jeg samlede på alt, der havde den samme gule farve som vestene.

Tove Jensen var tjenestemand i 2013 og ikke omfattet af lockouten, men det ændrede ikke på hendes kampgejst. Om eftermiddagen trak hun i den gule lockoutvest og gik på gaden i protest sammen med sine lockoutede kolleger.

ORD

Den var så karakteristisk. Hver gang vi lavede aktioner, havde vi de gule veste på”, siger Tove Jensen.

Midt i stjernen, der nærmest kan kaldes for hattens kronjuvel, er et billede af lærernes daværende formand, Anders Bondo Christensen.

“Han var vores leder, og jeg synes, at han gjorde det rigtig godt dengang. Vi kunne ikke have haft en bedre forhandler”, siger Tove Jensen.

Hatten er dog ikke det eneste Bondo-merchandise, som Tove Jensen kreerede under lockouten. Hun lavede også øreringe og hårklemmer med lærerformanden på.

“Da jeg mødte Anders Bondo den første maj i Fælledparken, fik han et par af øreringene”, siger Tove Jensen. “Og jeg har hørt, at hans kone stadig skulle have dem hængende på en opslagstavle derhjemme”.

“Jeg var meget lettet over, at jeg ikke skulle arbejde under lov 409 ligesom mine kolleger. Men jeg var også i en stor sorg over, at min skole nu blev ødelagt på grund af en række tiltag, der var åbenlyst forkerte”, siger hun.

Sidenhen har Tove Jensen heller ikke kunnet lade være med at blive vred, når hun har set tidligere kolleger stoppe som lærere eller få stress på grund af arbejdspresset. Og så har hun det meget svært med, at politikerne fra dengang ikke har sagt undskyld eller taget afstand fra lovindgrebet.

Blandt andet kom Tove Jensen op i det røde felt, da hun tilbage i 2015 læste et interview

med daværende finansminister for Socialdemokratiet Bjarne Corydon. I forbindelse med at han forlod Christiansborg for at blive direktør i konsulenthuset McKinsey, sagde han til Dagbladet Børsen, at han var “særlig stolt af skolereformen”.

“Det kunne jeg simpelthen ikke holde ud”, siger Tove Jensen.

“Jeg håber sådan, at folkeskolen langsomt rejser sig igen. Jeg ved ikke, hvordan det skal ske. Men forhåbentlig nedefra, så lærerne kan være med til at beslutte, hvordan vi får skolen på rette spor igen”.

Tove Jensen brugte kun hatten, når hun serverede kaffe og morgenbrød for kollegerne ude foran Frydenhøjskolen. Men hendes gule vest og emblemet med teksten “Tjenestemand på arbejde” havde hun også på, når hun efter arbejde mødtes med resten af lærerne i Hvidovre Kommune til demonstrationer og aktioner.

Hun kan blandt andet huske, hvordan lærerne stod hele vejen ned ad Hvidovrevej med hinanden i hånden. Hun kan også huske folkemængderne inde foran Christiansborg og Københavns Rådhus, når lærerne samledes til de store demonstrationer.

“På Friheden Station byggede vi også en kæmpestor borg af flyttekasser. Men jeg kan simpelthen ikke huske, hvorfor vi gjorde det”, griner hun.

Til gengæld glemmer hun aldrig, hvordan solstrålerne strømmede ind på lærerværelset om formiddagen den 25. april 2013. Her sad hun sammen med de tilbageværende kolleger og så pressemødet, hvor den socialdemokratiske regering stoppede med et lovindgreb.

“Vi havde alle sammen følelsen af, at nu var alt tabt”, fortæller hun.

LETTELSE OG SORG

Det særlige for Tove Jensen var, at hun under hele lockouten vidste, at det ville blive hendes sidste skoleår. Efter 36 år på Frydenhøjskolen var hendes hørelse nu blevet så dårlig, at hun havde besluttet sig for at gå på pension i sommeren 2013.

ALT VAR TABT

csc@folkeskolen.dkzzzzzz

Alt på lockouthatten skulle være samme farve som de gule veste, lærerne bar under lockouten, besluttede Tove Jensen.

Mød dit fagblad på Lærfest ’23

Kom og bliv inspireret af andres

erfaringer, når Folkeskolen indtager scenen på årets Lærfest i Aarhus.

Dato: Onsdag 19. april

Sted: Scenen i Aarhus Congress Center

Bachelorprojekter, der ændrer (skole)verden

Nye og mere erfarne lærere fortæller, hvordan deres bachelorprojekt faktisk har sat et aftryk på hverdagen i skolen, og lektor fra læreruddannelsen i Aarhus Solveig Troelsen gør dig klogere på, hvordan du kan bruge teoriens begreber og idealer i praksis.

Nest dig til et bedre lærerliv

Nest-pædagogikken gør ikke kun skoledagen bedre for elever med og uden særlige behov. Efter seks år med Nest på Katrinebjergskolen fortæller lærer, leder og PPR nu, hvordan den særlige pædagogiske metode også giver en bedre arbejdsdag.

Har vi ytringsfrihed i skolen, eller …?

Med hjælp fra en lærer, der stod frem, en politiker med en sag og publikum diskuterer Folkeskolen spørgsmålene:

Hvorfor er det vigtigt, at skolens ansatte ytrer sig kritisk?

Hvorfor er det lettere sagt end gjort? Og hvor går den juridiske grænse for skolefolks ytringsfrihed egentlig?

Klokken:

10.00 → 10.45

Klokken: 11.30 → 12.15

Klokken: 13.15 → 14.00

I 2013 arbejdede lærer Susie Klaustrup på Vilstrup Skole i Haderslev. Hun skabte en dukke af KL-arbejdsgivernes hovedforhandler Michael Ziegler, som hun tog med til demonstrationer og aktioner.

Dukken blev – sammen med andre genstande fra den historiske konflikt – doneret til Arbejdermuseets samling. Folkeskolen har i anledning af tiåret for lockouten ført Susie Klaustrup sammen med sin "dukke" igen.

“JEG E R STOLT”

til at undersøge, hvordan han så ud i profil, selv om jeg ikke havde særlig meget lyst til at kigge på ham hele tiden”, griner hun. “Jeg brugte meget tid på at få ham til at ligne så godt som muligt”.

ses til demonstrationerne, var han nødt til at være stor”.

“Jeg har med vilje overdrevet hans hår i næsen og i ørerne. Og så har han fået en sort streg i panden for at vise, at han lyver”. Når Susie Klaustrup tog til demonstrationer og aktioner under lærerlockouten i 2013, bar hun

oftest rundt på en tre meter høj dukke af Michael Ziegler, daværende hovedforhandler for KL –modparten til lærerne under den historiske konflikt.

“Jeg sad derhjemme med et billede af ham. Jeg var jo nødt

Susie Klaustrup kan ikke huske, hvor lang tid det tog at lave dukken. Men når hun kigger på den i dag, vurderer hun, at det har taget en uges tid. Hovedet blev formet med hønsenet og derefter betrukket med pladevat og nylonstrømper – og på maven skrev hun med store, sorte bogstaver: Jeg Ziegler, en marionet.

“Vi oplevede, at han ikke kunne tage nogle beslutninger. Vi oplevede, at han blev styret af KL. Deraf kom ideen om at lave ham til en hånddukke”, siger Susie Klaustrup. “Og for at han kunne

Når Michael Ziegler-dukken var med til demonstrationerne, skulle der typisk tre lærere til at styre ham: En lærer bar på det stykke træ, der holdt sammen på hele dukken, ved at have en af den slags bælter på, som man normalt bruger til at bære en fane med. De to andre lærere styrede hænderne ved hjælp af to mindre træstykker.

“Han tiltrak altid ret meget opmærksomhed under aktionerne”, mindes Susie Klaustrup.

BONDO VAR EN ROCKSTJERNE

Susie Klaustrup bor i Haderslev og arbejder på Sct. Severin Skole i samme by. Under lockouten arbejdede hun på Vilstrup Skole.

Susie Klaustrup var forbitret over arbejdsgiverne under lockouten.

Derfor byggede hun en tre meter høj dukkeversion af KL’s forhandler

Michael Ziegler og tog den med til de mange aktioner. I dag har hun stadig et foto af dukken på sin Facebook-profil.

FOTO Emil Jakobsen

ORD Caroline Schrøder

Sammen med kolleger deltog hun i aktioner både i det sønderjyske og i København.

Blandt andet deltog hun og dukken i demonstrationen på Christiansborg Slotsplads den 11. april, hvor over 40.000 samledes for at vise deres utilfredshed med lockouten.

“Når jeg kigger tilbage på begivenhederne, kan jeg ikke lade være med at være stolt. Vi var alle sammen en del af den samme arbejderkamp. Det gav virkelig meget at mærke det sammenhold, vi havde, og opleve de enormt mange kreative indslag, der blev sat i gang”, siger Susie Klaustrup.

En af de oplevelser fra lockouten, som hun husker allertydeligst, var, da Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen kom på besøg i Haderslev og mødte hendes dukkeversion af Michael Ziegler.

“I Haderslev skulle vi holde en slags samlingsfest. Her fik vi at vide, at Anders Bondo måske ville kigge forbi. Jeg kan huske, at vi placerede Michael Ziegler ved indgangen –og da Anders Bondo så kom, tog jeg mig sammen og sagde til ham, at jeg lige havde en, han skulle møde”.

Sammen med Anders Bondo gik Susie

Klaustrup hen til Michael Ziegler-dukken. Her begyndte hendes kolleger at tage billeder af dem. Rummet var mørkt, så mange brugte blitzen på deres telefoner.

“Det var ligesom at være en kendis”, griner Susie Klaustrup.

I dag er billedet af hende, Anders Bondo og Michael Ziegler-dukken stadig hendes coverbillede på Facebook.

“Jeg tror, at de fleste af os så Anders Bondo som en rockstjerne på det tidspunkt. Jeg ved godt, at han hverken spillede eller sang under lockouten. Til gengæld gjorde han så meget andet”.

De mange aktioner og demonstrationer under lockouten gjorde desværre ikke nogen forskel, da lockouten blev afsluttet af statsminister Helle Thorning-Schmidt, beskæftigelsesminiser Mette Frederiksen og undervisningsminister Christine Antorini på et pressemøde den 25. april.

“Det føltes som et regulært overgreb på hele lærerkulturen. Jeg var så vred i så mange år. Jeg skældte ud på alt og alle, hvis snakken faldt på lockouten”, siger Susie Klaustrup.

“I dag er jeg stadig så vred, at hvis Helle Thorning-Schmidt eller Christine Antorini er i fjernsynet, så slukker jeg for lyden. Jeg vil simpelthen ikke høre deres stemmer”.

Susie Klaustrup beskriver, hvordan hendes undervisning føltes dikteret og sat i kasser, da den målstyrede undervisning gjorde indtog på folkeskolerne efter lockouten.

“Målstyret undervisning kræver, at læreren har tid til at kigge på hvert mål og tilpasse det til den enkelte elev. Det har vi slet ikke tid til i den danske folkeskole. Særligt ikke efter lockouten, hvor vi har fået flere undervisningstimer og mindre forberedelsestid”.

På et tidspunkt besluttede Susie Klaustrup sig for, at det skulle være slut med vreden. Hun bestemte sig for, at hun ville være lærer på samme måde, som hun var før lockouten –også selv om hun stadig arbejdede under lov 409 og en helt ny skolereform.

“Der kunne jeg mærke en forandring. Både hos mig selv og i mit forhold til mine kolleger og mine elever. Alle fik en bedre hverdag i skolen efter det. Det var for mig beviset på, at jeg havde ret. Det var den måde, man skulle være lærer på”.

csc@folkeskolen.dk

VREDEN VAREDE LÆNGE

Dukken tiltrak sig mange kommentarer ved de mange aktioner og var med til, at lærerne lærte hinanden at kende på kryds og tværs af skolerne, mindes Susie Klaustrup.

Lockouten fortalt som perlekunst

Du finder “Knockout – Fortælllingen om lærerlockouten” på folkeskolen.dk/4707502

Knockout – husker du lockouten?

Har du brug for at få et overblik over, hvad der egentlig skete tilbage i april for ti år siden, da alle overenskomstansatte lærere var lockoutet af deres arbejdsgivere i kommuner, regioner og staten? Eller vil du bare genkalde dig følelserne – både fællesskabet og frustrationerne – fra dengang, hvor tusindvis af lærere arrangerede demonstrationer og flashmob, strikkede halstørklæder til træer og uddelte hjemmebag til folk på gaden? Alt sammen for at gøre opmærksom på konflikten, som holdt dem fra at undervise. Så kan du læse med i e-bogen “Knockout – Fortællingen om lærerlockouten” skrevet af to journalister på Folkeskolens redaktion, daværende chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen og journalist Jennifer Jensen. Bogen

var, da den udkom i juni 2013, den første samlede fortælling om de 25 dage, som lockouten varede, og nu genudgiver Folkeskolen den i anledning af tiåret for lockouten.

Det er en dramatisk historie med helte og skurke. Bogen bygger på mange hundrede indlæg fra lærere, som skrev og lagde videoer på folkeskolen. dk, og på de flere hundrede artikler, som Folkeskolens journalister dengang skrev. Bogen følger også de to parters hovedpersoner, lærerformand Anders Bondo Christensen og KL’s forhandler Michael Ziegler, ind i Forligsinstitutionen. Ligesom bogen følger med hele den lange dag, hvor lovindgrebet fra politikerne på Christiansborg kom.

msc@folkeskolen.dk

Fra den 29. marts til 10. april sætter Arbejdermuseet i København fokus på den historiske konflikt på arbejdsmarkedet, som lærerlockouten for ti år siden var. Det gør museet ved at udstille verdens største lockoutperleplade i sin store festsal.

Den 13 meter lange perleplade blev fremstillet under konflikten med Albertslund Lærerkreds som initiativtager, og 150 lærere og børn fra hele landet bidrog til værket enten ved at sende deres bidrag eller komme forbi Beta ved Amager Bio i København, hvor der var perlepladeværksted.

Arbejdermuseet tilbyder også en kreativ familieworkshop “Sig det med perler” hele påskeferien (3.-10. april), hvor man kan lave sin egen protestperleplade og dele sit håb for fremtiden eller sende en kærlig hilsen til sin lærer.

msc@folkeskolen.dk

Hvorfor blev 67.000

ANALYSE Karen Ravn ILLUSTRATION Simon Væth

Få svarene her.

Lærerne havde ikke stillet nogen overenskomstkrav om deres arbejdstid. Alligevel var det lærernes arbejdstid, der tog al opmærksomheden op til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område for præcis ti år siden. Det var arbejdsgiverne, der havde noget på spil. Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) havde i et år talt sammen om lærernes arbejdstid i en arbejdsgruppe, som Danmarks Lærerforening (DLF) og offentligheden ikke kunne få indsigt i. Da overenskomstforhandlingerne gik i gang, stod det klart, at både finansministeren, der er arbejdsgiver for undervisere på friskolerne, og KL på folkeskoleområdet ville helt af med lærernes arbejdstidsaftale. Så det blev kun til ét møde mellem KL’s Michael Ziegler og lærerformand Anders Bondo Christensen, før arbejdsgiverne varslede en historisk og altomfattende lockout af 67.000 lærere på folkeskoler, friskoler og voksenundervisningscentre.

Efter påske, den 2. april 2013, blev alle overenskomstansatte lærere forment adgang til skolerne. Kun de tjenestemandsansatte og skolelederne måtte komme på arbejde. 25 dage senere greb Folketinget ind med en lov, der stoppede lockouten. Med lov nummer 409 mistede lærerne de fleste af deres arbejdstidsregler. De skulle undervise flere timer og blive på skolen og arbejde med forberedelse og efterbehandling af undervisningen, når eleverne var gået hjem.

I denne artikel ser Folkeskolen tilbage på, hvad det var, arbejdsgiverne ville dengang, punkt for punkt. Og hvor meget der er tilbage af den skole, som lovindgrebet skabte for lærerne.

“Jeg har mange gange tænkt: Gad vide, hvor vi havde stået i dag, hvis vi ikke havde spildt otte-ti års skoleudvikling”, funderer formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen i anledning af tiåret.

Han oplever i dag et godt og respektfuldt samarbejde med både landspolitikerne og de kommunale arbejdsgivere om skolen:

“Alle har lært af forløbet og konsekvenserne, og alle er enige om, at man ikke kan løse folkeskolens problemer, medmindre man gør det i fællesskab”.

De kommunale og de statslige arbejdsgivere tog i foråret 2013 et usædvanligt kampskridt og udelukkede alle overenskomstansatte lærere fra deres arbejdsplads. Men hvad var det, arbejdsgiverne ønskede at opnå med lockouten, og i hvilket omfang lykkedes det, da politikerne satte ind med et lovindgreb?

KAPITEL 1

REFORMEN SKULLE BETALES

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokratiet) og undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokratiet) havde året før lockouten præsenteret regeringens udspil til en folkeskolereform. Kernen var, at eleverne skulle gå mange flere timer i skole. Ingen af de to ministre sagde det direkte, men i oppositionen og i skoleverdenen var der ingen tvivl: Reformen skulle finansieres via et opgør med lærernes arbejdstidsaftale.

Og i februar 2013, inden lærernes forhandler, Anders Bondo Christensen, og kommunernes forhandler, Michael Ziegler, havde haft deres første – og sidste – forhandlingsmøde om lærernes arbejdstid, bekræftede Christine Antorini i et folketingssvar, at: “En normalisering af lærernes arbejdstidsregler vil muliggøre, at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne, hvorved antallet af timer i folkeskolen kan øges inden for en uændret udgiftsramme”.

timer på skemaet. I Høje-Taastrup Kommune for eksempel blev lærerne pålagt 66 lektioner mere i skoleåret 2014/15, end de havde haft året før. På landsplan faldt prisen for at give én elev én undervisningstime fra 78 til 68 kroner (2022-tal), og antallet af skoletimer blev skruet markant i vejret, uden at man ansatte flere lærere i kommunerne.

I dag konstaterer formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal uden tøven, at folkeskolereformen var underfinansieret. Og at det endte med at gå ud over inklusionen. Lige før lockouten havde Folketinget nemlig vedtaget inklusionsreformen og lovet, at inklusion ikke skulle være en spareøvelse. Men den underfinansierede folkeskolereform betød, vurderer Claus Hjortdal, at børn med særlige udfordringer alligevel ikke fik den nødvendige hjælp med sig, når de blev inkluderet i almenklasserne.

HVOR STÅR VI I DAG?

I årene efter 2013 fik lærerne altså flere undervisningstimer, og antallet af lærere i folkeskolen faldt. Men siden coronanedlukningerne i 2020 er politikerne begyndt at rulle reformens lange skoledage tilbage, og i dag koster en skoletime cirka 76 kroner per elev, altså næsten det samme som før lovindgrebet.

Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF

Projektet lykkedes. Ikke i forhandlingerne og ikke ved hjælp af kampskridtet lockout. Men store bededag den 26. april 2013 stoppede et flertal i Folketinget lockouten med en lov om lærernes arbejdstid. Med den forsvandt loftet over, hvor mange undervisningstimer den enkelte lærer kunne pålægges.

At folkeskolereformen faktisk blev finansieret af lærerne, ses blandt andet af, at der kun blev afsat 600 millioner kroner om året i tre år til finansiering af reformen, da den trådte i kraft ved skoleårets start i 2014. Kommunerne måtte selv finansiere reformens mange ekstra undervisningstimer ved at give lærerne flere

Udviklingen skyldes, at politikerne efter corona har givet skoler og kommuner lov til at forkorte skoletiden, på betingelse af at man i stedet sætter en ekstra lærer ind i nogle af fagtimerne. Samtidig bevilgede et flertal på Christiansborg i 2020 penge til at ansætte flere folkeskolelærere, den såkaldte lærermilliard. Tilsammen har det betydet, at mange års fald i antallet af lærere i folkeskolen er bremset.

Både lærermilliarden og de kortere skoledage er udtryk for, at Christiansborg-politikerne har fortrudt mange af 2013-beslutningerne, oplever nuværende formand for Lærerforeningen Gordon Ørskov Madsen. Men det kniber stadig med finansieringen af folkeskolen, fremhæver han.

“Man mangler penge i kommunerne, og specialområdet bliver dyrere og dyrere. Og så bliver det normalområdet, der betaler. Der er brug for en langt mere sikker økonomi for folkeskolen, hvad enten det så er via overenskomsten eller ad et andet spor”, siger han.

“Alle har lært af forløbet og konsekvenserne, og alle er enige om, at man ikke kan løse folkeskolens problemer, medmindre man gør det i fællesskab”.

FULD LEDELSESRET TIL SKOLELEDERNE

“Det er dybt indgribende i den lokale ledelsesret, at anvendelsen af lærernes arbejdstid tilrettelægges i aftaler”. Sådan lød meldingen fra KL’s formand Erik Nielsen (Socialdemokratiet) og Michael Ziegler (Det Konservative Folkeparti), formand for KL's løn- og personaleudvalg, før overenskomstforhandlingerne i 2013.

Det er som bekendt arbejdsgivers ret at lede og fordele arbejdet. Det har arbejdsgivere og arbejdstagere i fællesskab anerkendt lige fra den danske models “fødsel” i 1899. Men ledelsesretten skal udøves i overensstemmelse med de aftaler, arbejdsmarkedets parter har indgået.

“De siger, at nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu skal de da ej!” sagde lærerformand Anders Bondo Christensen i en meget omtalt tale på en lockoutfest i Nørrebrohallen for ti år siden. Og den dag i dag kalder hans efterfølger KL’s krav om fuld ledelsesret noget vrøvl.

“Alle overenskomstaftaler griber jo ind i ledelsesretten. Til gengæld skaber vi i fællesskab opbakning og mindsker konflikterne på arbejdspladserne”, siger Gordon Ørskov Madsen og mener, at man sagtens kunne have forhandlet sig frem til ændringer i arbejdstidsaftalen.

Skolelederforeningen så anderledes på det og var enig med KL i, at de lokale arbejdstidsaftaler indskrænkede skoleledernes ledelsesmuligheder.

“Der var en tendens til, at forberedelsestiden blev opfattet som lærerens selvstændige tid. Lidt karikeret sagde vi, at eleverne havde et skema, og lærerne havde et skema, og de var på skolen i skematiden”, husker formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

“Der var lærerkredsformænd, der ikke anerkendte, hvis man sag-

de, at der skulle være en dag om ugen, hvor lærere og pædagoger kunne mødes”.

Med lov 409 fik skolelederne som udgangspunkt fuld råderet over lærerne i hele deres arbejdstid.

HVOR STÅR VI I DAG?

Ledelsesrummet er nok formelt større i dag, i kraft af at der ikke er sat hegn om forberedelsestiden i en landsdækkende overenskomst, vurderer arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand. Men han oplever også, at det er lykkedes Lærerforeningen at spille sig tilbage på banen igen, nu blot lokalt på hver enkelt skole.

Det tog tid at komme sig over tillidstabet efter lockouten, men i dag planlægges lærerarbejdet de fleste steder i en pragmatisk dialog på den enkelte skole. Men sådan var det langtfra de første år efter lovindgrebet – eller “overgrebet”, som det blev kaldt.

“Lockouten ødelagde rigtig meget på tilliden – lærerne havde jo oplevet, at man havde pisset på dem”, fortæller skolelederformand Claus Hjortdal. “Skolelederne fik rigtig travlt med at samle op på arbejdsmiljøet”.

Og selv om Claus Hjortdal har det godt med, at der blev gjort op med nogle læreres opfattelse af, at en del af deres arbejdstid var deres private domæne, så mener han, at man kunne være nået til den dialogbaserede tilgang, man ser i dag, på en langt mindre skadelig måde.

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen påpeger, at ledelsesret ikke kan være et mål i sig selv: “Målet må være at skabe en god skole”.

KAPITEL 3

LÆRERNE SKULLE ‘‘NORMALISERES’’

“Det er jo det eneste område på arbejdsmarkedet, hvor man har noget, der bare minder om det, så det er måske ikke vildt overraskende, at KL mener, at det er arbejdstidsreglerne, der er problemet”. Sådan sagde KL’s direktør, Kristian Vendelboe, til Folkeskolen om optakten til overenskomstforhandlingerne i 2013.

Lærere verden over har traditionelt haft overenskomster, som muliggør, at de arbejder meget i de uger, hvor eleverne går i skole, og holder meget fri i skoleferierne. Og så har de haft lov til at lægge en del af deres forberedelses- og rettearbejde om aftenen eller i weekenden. Og skiftende regeringer havde da også ønsket sig at komme af med de arbejdstidsregler, som gjaldt for gymnasie- og skolelærere.

KL spillede ud med, at lærerne skulle “normaliseres”. Og det blev modtaget som en kæmpe provokation. For de fleste andre faggrupper har som bekendt 37-timers arbejdsuge og mulighed for at ønske ferie, når ski- og solrejserne er billigst, men det var ikke, hvad arbejdsgiverne havde i tankerne. Kommunerne ville gerne disponere over lærernes fulde arbejdstid.

Med lov 409, som Folketinget vedtog som afslutning på lockouten, fik lærerne 37-timers arbejdsuge. På papiret. For der stod også, at arbejdstiden opgøres over et helt år, så lærerne skulle stadig arbejde mere i de uger, hvor eleverne går i skole. Næsten alle skoler indførte også, at lærerne skal møde ind en uge før eleverne i august.

I august året efter lockouten og lovindgrebet tog daværende lærerformand Anders Bondo Christensen som sædvanlig på Smukfest i Skanderborg og konstaterede i et meget kritiseret tweet, at der ikke var nogen andre lærere på festivalen på grund af “oldnordiske, ufleksible” arbejdstidsregler.

HVOR STÅR VI I DAG?

“Lærerne har fået lidt glæde af at være normaliseret – de har da fået sjette ferieuge”, fremhæver skolelederformand Claus Hjortdal her ti år efter lockouten.

Bortset fra en enkelt ferieuge er der dog ikke meget tilbage af normaliseringen i dag.

Formentlig på grund af Socialistisk Folkepartis rolle i 2013-regeringen rummede lov 409 ikke noget forbud mod, at man fortsatte med at forhandle lokale arbejdstidsaftaler på plads. Ved de efterfølgende overenskomstforhandlinger lykkedes det ikke DLF at komme af med lov 409. Og i 2014 kunne Folkeskolen fortælle om lærere, der havde fået 30 lektioner på skemaet om ugen. Men de kommuner, der holdt fast i lov 409, var i konkurrence om lærerne fra de kommuner, der indgik andre aftaler med lærerne. Og i 2019 var der indgået en eller anden form for lokal aftale om lærernes arbejdstid i 81 ud af landets 98 kommuner. I august 2020 fik lærerne så endelig forhandlet en landsdækkende arbejdstidsaftale igen.

I KL vil man nu se fremad: “Alle ved, at vi havde en konflikt tilbage i 2013, som bundede i en uenighed om arbejdstidsregler. Det var en hård og langvarig konflikt. I 2018 besluttede vi sammen med DLF at nedsætte Lærerkommissionen og igangsætte Ny Start-samarbejdet i forsøget på at erstatte konflikt med samarbejde. Det førte til mere og bedre samarbejde, og i 2020 lykkedes det os at begrave konflikten med en

arbejdstidsaftale. Det var en lang og udfordrende proces, men også et vigtigt vendepunkt for skolen. Siden har vi sammen kigget fremad”, siger formand for KL’s skoleudvalg Thomas Gyldal Petersen (Socialdemokratiet) i en skriftlig kommentar.

“Jeg føler mig meget privilegeret over at have været med på især den sidste del af rejsen, hvor det er blevet meget tydeligt, hvor meget vi alle holder af folkeskolen. Ligesom det

er blevet tydeligt, hvor store fællesmængder der faktisk er i vores syn på, hvordan vi skaber den bedste skole og undervisning for vores børn og unge. Både DLF og KL lægger mange kræfter i samarbejdet og fællesskabet om skolen, hvilket det store arbejde i Sammen om skolen er et glimrende eksempel på. Og netop det gode samarbejde og fællesskabet med DLF og skolens øvrige parter om fremtidens skole er det, vi i KL fokuserer på nu”.

KAPITEL 4

MERE FÆLLES FORBEREDELSE

Forberedelse og efterbehandling af undervisningen skal foregå på skolen sammen med de andre lærere og sammen med eleverne, lød visionen fra de to KL-bestyrelsesmedlemmer Jane Findahl og Michael Ziegler i en kronik den 1. marts 2013, netop som KL havde varslet lockout.

Forberedelsen skulle ikke længere have karakter af, at den enkelte lærer forberedte sig “en til en”, det vil sige med en times forberedelse til en times undervisning. I stedet skulle lærerne forberede længere undervisningsforløb sammen, understøttet af it. Når de havde forberedt forløbet sammen, skulle hver enkelt lærer kun foretage mindre justeringer af hensyn til bestemte grupper af elever.

Før lockouten arbejdede lærerne under den såkaldte professionsaftale fra 2008, hvor det som udgangspunkt var læreren, der havde det professionelle ansvar for at levere en god undervisning, uden at der var sat timetal, klokkeslæt eller sted på forberedelsesarbejdet. Lov 409 “normaliserede lærerjobbet”, sådan at arbejdstiden begyndte, når man mødte på skolen om morgenen, og sluttede, når man kunne forlade skolens matrikel igen.

Skolerne fik travlt med at indrette lokaler, hvor lærerne kunne forberede sig og rette opgaver efter skoletid. Men opnåede arbejdsgiverne også målet om, at lærerne i højere grad forberedte sig sammen?

“Ja”, mener både lærerformand Gordon Ørskov Madsen og skolelederformand Claus Hjortdal.

“Men det kunne man sagtens have opnået helt udramatisk uden at sætte hele folkeskolens fremtid på spil”, understreger lærerformanden.

HVOR STÅR VI I DAG?

Lærersamarbejdet fylder mere i dag end før 2013, vurderer Claus Hjortdal. Men kravet om tilstedeværelse på skolen i hele arbejdstiden er blevet stadig mindre i de arbejdstidsaftaler, der er indgået i årene siden 2013, og i dag vælger mange af lærerne igen at tage arbejdsopgaver med hjem. Så skolelederne har fået en større fleksibilitet, konstaterer Claus Hjortdal. Men fordi økonomien er stram og medarbejderne pressede på tid, skamrider skolelederne ikke deres mulighed for at bruge ledelsesretten. For lærerformand Gordon Ørskov Madsen giver det mening, at lærerne kan forberede sig, når de er friske til opgaven. Men også han fremhæver, at der er pres på forberedelsestiden, både den individuelle og den fælles:

“Pres på forberedelsestiden, samtidig med at man skal leve op til de mange mål og emner og temaer, der er beskrevet for fagene, betyder i kombination med digitale læringsplatforme og præfabrikerede undervisningsforløb mindre mulighed for spændende undervisning. For spændende undervisning kræver mere både fælles og individuel forberedelse”.

KAPITEL 6 TID TIL AT FORBEREDE EFTER FAG

“En lærer, som underviser ti timer i idræt på en uge, får samme tid til forberedelse som en lærer, der underviser fem dansktimer i 9. klasse, tre engelsktimer i 7. klasse og to tysktimer i 8. klasse. Det siger sig selv, at de to læreres opgaver ikke kræver samme tid til forberedelse, undervisning og efterbehandling af undervisningen”.

For de kommunale arbejdsgiveres topforhandler Michael Ziegler var muligheden for at differentiere lærernes forberedelsestid efter fag og erfaring et krav, der fyldte meget før overenskomstforhandlingerne i 2013.

KAPITEL 5

SLUT MED ALDERSREDUKTIONEN

Tilbage i 1922 fik ældre lærere ret til en kortere arbejdstid, den såkaldte aldersreduktion. Da lærerne blev overenskomstansat fra 1993, blev det en del af overenskomsten, at lærere over 60 år havde ret til at få nedsat deres arbejdstid med 175 timer årligt – vel at mærke uden at det gik ud over lønnen. I 2013 drejede det sig om op imod en million arbejdstimer, kommunerne oplevede at gå glip af.

“De timer kan bruges til gavn for børnene, for eksempel til flere timer”, sagde KL’s Michael Ziegler dengang til Berlingske, og meningsmålinger viste, at han havde befolkningens opbakning. Mens lærernes Anders Bondo Christensen påpegede, at lærerne jo havde valgt den model frem for lønstigninger.

Da Christiansborg-politikerne indtog dommersædet, blev begge parter skuffede. Lærere over 57 år fik lov til at beholde ordningen, mens lærere over 50 år fik retten til nedsat tid mod lønnedgang efter de 60 år, men med fuld

pensionsoptjening. En alt for langsom og dyr udfasning, mente KL.

Lærerforeningen talte om “tyveri ved højlys dag” og “ekspropriation”. Lærerne fik cirka 300 millioner kroner i lønstigninger ved lovindgrebet, men skulle efter DLF’s beregninger have haft det dobbelte. Blandt andet på grund af den mistede aldersreduktion.

HVOR STÅR VI I DAG?

Da parterne i 2020 lykkedes med at forhandle en landsdækkende arbejdstidsaftale, og lov 409 blev skrottet, fik alle lærere igen ret til – når de fylder 60 år – at få nedsat deres arbejdstid med op til 175 timer årligt. Mod tilsvarende lønnedgang, men med fuld pensionsopsparing.

“Det er blevet sværere og sværere at fastholde lærere i folkeskolen”, konstaterer Gordon Ørskov. “Og det kan i et vist omfang tilskrives konflikten i 2013. Både de konkrete ændringer og måden, lærerne blev behandlet på”.

I Lærerforeningen er og var opfattelsen, at undervisningen i alle fag skal være velforberedt. At helt nyuddannede har brug for ekstra forberedelsestid, er DLF til gengæld helt enig med KL om. Ingen af delene stod nævnt med et ord i lov 409 – for lovindgrebet overlod det jo til arbejdsgiveren at fordele lærernes arbejdstid. Og det er ikke lykkedes Folkeskolen at finde et eneste eksempel på skoler, hvor man systematisk har differentieret forberedelsestiden efter fag.

HVOR

STÅR VI I DAG?

“Det slog aldrig igennem”, bekræfter formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal. “Det er bøvlet og giver utilfredshed. I stedet kigger man som leder på den samlede belastning af den enkelte medarbejder – har man én lærer med meget udfordrede elever, passer man på vedkommende ved at give lidt færre lektioner”.

I den nye landsdækkende arbejdstidsaftale, A20, forpligtes skolerne til at tage “særligt hensyn til nyuddannede” for at understøtte en god start på lærerlivet, både når det gælder antallet af lektioner, fag og klasser. Og i mange lokalaftaler fastslås da også et maksimalt undervisningstimetal for nyuddannede.

kra@folkeskolen.dk

Det halter

befolkningens

Tilliden til den danske model skranter

Tipper til arbejdsgivernes fordel

Har du tillid til, at begge parters interesser bliver behandlet retfærdigt i sager, hvor politikerne afslutter en konflikt på det offentlige arbejdsmarked?

Offentligt ansatte kommer ingen vegne med at strejke. For hvis Folketinget griber ind og stopper en konflikt, skal de være glade, hvis politikerne faktisk deler sol og vind lige mellem parterne – og det er meget sandsynligt, at politikerne vil favorisere arbejdsgiverne.

Sådan svarer et bredt udsnit af landets borgere i en rundspørge, som A&B Analyse har foretaget for Folkeskolen i forbindelse med tiåret for, at kommunerne og staten lockoutede 67.000 lærere i 2013.

Kun 34,6 procent af danskerne forventer, at politikerne behandler arbejdsgiverne og de offentligt ansatte retfærdigt, i tilfælde af at politikerne afslutter overenskomstkonflikter på det offentlige arbejdsmarked.

En lige så stor gruppe af befolkningen forventer, at politikerne vil favorisere arbejdsgiverne, når de dikterer en løsning på en konflikt. Til sammenligning tror færre end hver 12. i rundspørgen, at det vil være til de offentligt ansattes fordel med et politisk indgreb.

LÆRERLOCKOUTEN MÅ SIDDE I FOLK

Jeg

Jeg forventer, at politikerne favoriserer arbejdsgiverne

Undersøgelsen er foretaget blandt analysebureauet A&B

Analyses såkaldte Danmarkspanel med flere end 70.000 tilfældigt udvalgte danskere. 1.016 personer deltog i undersøgelsen, der er foretaget i perioden 9.-13. marts 2023. Indsamling er foretaget som selvudfyldt spørgeskema via internettet. Data er vægtet på køn, alder og geografi.

Folkeskolen har spurgt to forskere til den massive mistro til, at offentligt ansatte bliver behandlet fair i situationer, hvor det ikke lykkedes parterne at forhandle sig til en aftale om løn- og arbejdsvilkår. Begge peger på, at det tyder på, at befolkningen har fået øjnene op for politikernes dobbeltrolle i forbindelse med konflikter på det offentlige arbejdsmarked.

“Det afspejler formentlig, at der er kommet en vis forståelse hos danskerne af, at arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked har en dobbeltkasket, da de på én og samme tid er arbejdsgivere og i et eller andet omfang også dem, der laver et lovindgreb”, siger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen på Københavns Universitet.

gevaldigt med

tillid til, at lønmodtagerne bliver behandlet retfærdigt, hvis Folketinget afslutter en konflikt på det offentlige arbejdsmarked. Kun hver tredje tror på en fair afslutning. Eksperter peger på lærerlockouten i 2013 som en væsentlig årsag til mistilliden.

forventer, at politikerne favoriserer de offentligt ansatte

ORD Sebastian Bjerril

Jeg har tillid til, at begge parter behandles retfærdigt

TI ÅRS DEROUTE FOR FOLKESKOLEN

Det står skidt til med udviklingen af den danske folkeskole. Faktisk så skidt, at kvaliteten i folkeskolen de seneste ti år er blevet dårligere, og lærerjobbet er blevet mindre attraktivt. Det viser rundspørgen, som A&B Analyse har foretaget for Folkeskolen blandt et bredt udsnit af befolkningen.

Senest måtte sygeplejerskerne sande, at de ikke fik noget ud af deres næsten ti uger lange strejke i 2021, hvor de kæmpede for højere løn. For da den daværende socialdemokratiske regering greb ind, blev det med et lovindgreb, der gav samme lønstigninger, som allerede var lagt på forhandlingsbordet.

model. Alle overenskomstforhandlinger i 1970’erne blev afsluttet med lovindgreb, og 1980’erne var også meget tumultariske og konfliktfyldte. Fra 1990’erne var der rimelig meget ro, hvor vi kun havde storkonflikten med gærkrisen i 1998. Men så kom lærerkonflikten som et nybrud”, siger Laust Høgedahl.

40 procent mener, at kvaliteten i folkeskolen er blevet forværret eller meget forværret.

49 procent mener, at folkeskolens omdømme er blevet dårligere eller meget dårligere.

52 procent mener, at lærerjobbet er blevet mindre eller meget mindre attraktivt.

“Politikerne gjorde mæglingsforslaget, som sygeplejerskerne havde sagt nej til, til lov”, siger lektor Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet. Og den løsning er faktisk helt almindelig praksis, forklarer han. “Det er kutymen i Danmark, at politikerne vælger den løsning, hvor man ikke lægger noget oveni, fordi man er bange for at skubbe til, at det bliver politisk opportunt at gå i konflikt”.

Begge forskere er enige om, at der kun findes et historisk eksempel på, at Folketinget har afsluttet en konflikt med en lov, der helt entydigt var til arbejdsgivernes fordel.

“I historisk kontekst må lov 409 (den lov, som Folketinget afsluttede lærerlockouten med i 2013, og som indtil 2020 dikterede lærernes arbejdstid, redaktionen) ses som et arbejdsgiverdiktat, vi ikke har set lignende eksempler på”, slår Laust Høgedahl fast.

15 procent mener, at kvaliteten i folkeskolen er forbedret eller meget forbedret.

14 procent mener, at folkeskolens omdømme er blevet bedre eller meget bedre de seneste ti år.

10 procent mener, at lærerjobbet er blevet mere eller meget mere attraktivt de seneste ti år.

Læs mere på folkeskolen.dk/4707525

Behandlingen af lærerne i 2013 var også en meget væsentlig del af, at Danmark i 2018 var tæt på en storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked. Her stod sygeplejersker, fængselsbetjente, djøf'ere og resten af de offentligt ansatte side om side med et krav om, at lærerne igen skulle have en arbejdstidsaftale.

UDEN TILLID ER DER INGEN AFTALEMODEL

Ifølge forskerne er der ikke tidligere gennemført undersøgelser af danskerne tillid til politikernes rolle i den danske model. Men begge understreger, at tillid er en grundsten for aftalemodellen.

“Den danske model står på et fundament af tillid, så hvis tilliden eroderer, kan det ødelægge modellen. Så kan man forestille sig, at arbejdstagerne vil ty til mere populistiske tendenser, hvor man bare går på gaden og nedlægger arbejdet, hvor der ellers gælder fredspligt”, siger Laust Høgedahl.

Da der ikke findes forskning om danskernes tillid til den danske model gennem tiden, er det ikke til at vide, om der netop nu er en særlig tillidskrise.

“Der har altid været et konfliktfyldt forhold mellem politikerne og den danske aftale-

Ifølge formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er det et problem for aftalemodellen, hvis der breder sig en opfattelse af, at man ikke får noget ud af en konflikt:

“Hele vores aftalesystem bygger på en balance, hvor det gerne skulle være sådan, at truslen om en konflikt afskrækker og lægger så meget pres på parterne, at man finder løsninger”, siger han. “Hvis balancen favoriserer den ene part, er det en dårlig balance, og det bør man tænke på politisk”.

Nana Wesley Hansen er dog stadig optimistisk på den hæderkronede models vegne.

“Min opfattelse er, at der er ret stor tillid til aftalemodellen. Så jeg vil ikke mane op, at der er tale om en meget stor krise lige nu”, siger hun og peger blandt andet på høje stemmeprocenter ved urafstemninger som tegn på, at “der er opbakning til de demokratiske mekanismer omkring overenskomster”.

Men hun forudser særdeles vanskelige møder ved næste års overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked, hvor også Lærerforeningens medlemmer skal have nye overenskomster.

For der vil formentlig blive indkaldt til trepartsforhandlinger mellem de forhandlende parter og regeringen. Der skal både forsøges at finde løsninger på manglen på arbejdskraft og en mulig ny lønstruktur på det offentlige arbejdsmarked i kølvandet på anbefalinger fra den lønstrukturkomité, der blev nedsat, da Folketinget afsluttede konflikten på sygeplejerskeområdet.

“Lønrelationerne mellem faggrupperne har historisk været noget, de offentlige organisationer har haft svært ved at blive enige om”, siger Nana Wesley Hansen.

EN KONFLIKT VIL RAMME REGERINGEN HÅRDT

På Christiansborg er det vigtigt, at både de nuværende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked og næste års forhandlinger om de offentlige overenskomster ikke ender i konflikt, vurderer politisk kommentator på Altinget Erik Holstein.

“På kort sigt er det værste, der kan ske for den nuværende regering, at der kommer storkonflikt på det private arbejdsmarked”, siger han. “Det vil også være ekstremt giftigt for dem, hvis de skal gribe ind på det offentlige arbejdsmarked næste år, fordi man har givet lønløfter til dele af det offentlige personale. De risikerer virkelig at tabe vælgere til særligt Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten”, siger han, med henvisning til at Socialdemokratiet havde løfter med i valgkampen om at hæve løn og arbejdsvilkår for offentligt ansatte med tre milliarder – uden de blev konkrete på, hvilke grupper der kan se frem til forbedringerne.

Hvor meget oplever du, at partierne går op i at værne om danskernes tillid til den danske model?

“Historisk har den danske model været særlig vigtig for Socialdemokratiet. Men partiets reelle respekt for modellen har ikke været udpræget stor de seneste ti år. Det så vi senest, da de så fuldstændig stort på en samlet fagbevægelses rasende protester i forhold til store bededag”.

bje@folkeskolen.dk

Løn og arbejdsvilkår er bagud

Er det dit indtryk, at løn og arbejdsvilkår for offentligt ansatte i dag ligger på et passende niveau?

Løn og arbejdsvilkår for offentligt ansatte har et for højt niveau

Løn og arbejdsvilkår for offentligt ansatte har et passende niveau

Løn og arbejdsvilkår for offentligt ansatte har et for lavt niveau

Ved ikke

Psst! I kan også bare ta’ klassen med på en hyggetur til Bakken

Elevers trivsel sikres af bedre vilkår for lærerne

Af Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i

Danmarks

Lærerforening

Illustration:

Hayley Wells

Som lærer arbejder man hver dag med elevernes trivsel – fagligt som socialt. Det kræver gode vilkår og tillid til den faglige dømmekraft.

I arbejdet med elevens trivsel i undervisningen handler det om at understøtte elevens deltagelse i klassefællesskabet, og om at eleven så vidt muligt befinder sig trygt i sin individuelle udvikling, hvor eleven både er og er på vej. Det kræver gode didaktiske og pædagogiske kvalifikationer hos den enkelte lærer, som har fokus på elevens deltagelse via inddragelse, faglighed og engagement.

En anden mindst lige så vigtig del af lærerens daglige arbejde med elevernes trivsel handler om kendskab og relationer til den enkelte elev. Hvis vi ønsker at styrke børnenes trivsel, er det oplagt i højere grad at understøtte klasselærerfunktionen og sikre, at alle børn undervises af læreruddannede med det nødvendige faglige overskud, som via attraktive arbejdspladser har længerevarende forløb med eleverne.

Vi ved, at en del elever mistrives og ikke oplever den nødvendige støtte, ro og nærvær i undervisningen. Som samfund bør vi i langt højere grad sikre, at lærere har gode vilkår for at se og være der for den enkelte elev og for klassefællesskabet. Det kræver en lærer-elev-ratio, der muliggør fleksible rammer for for eksempel to lærere i undervisningen og dermed understøtter gode relationer mellem

Tvivl om klassekammerateffekten?

lærere og elever. Og det kræver en hverdag, der tilgodeser lærerens daglige arbejde med elevernes deltagelse i undervisningen og i stærke fællesskaber.

En skole, hvor der tages hånd om det relationelle arbejde, er en skole, hvor eleverne oplever, at de er en del af en lang række af solide relationer og dermed forhold, der understøtter god, varieret og motiverende undervisning for alle. Det er en skole, hvor eventuelle konflikter løses og håndteres under trygge vilkår. Det er ligeledes en skole, hvor lærere oplever, at de er en del af stærke kollegiale fællesskaber. Hvis dette skal lykkes, bør vi i langt højere grad have fokus på lærernes vilkår og betingelser og ikke mindst have tillid til lærernes faglige dømmekraft.

Kan vi skabe sådanne rammer for lærernes daglige arbejde, tør vi godt love, at færre børn vil opleve mistrivsel i skolen.

”Det er ikke sandt, at det er en ulempe for svagtpræsterende elever at gå i klasse med dygtige elever. Undersøgelsens konklusioner er en skamplet på al pædagogisk kvantitativ forskning. I kaster skam over jeres egen tænketank DEA og over alle de forskere, der arbejder med kvantitativ forskning. Hvis sådanne konklusioner kan blive offentliggjort, så er der ingen ende på det sludder, der kan udgives i den kvantitative forsknings navn”.

MARINA NORLING, LÆRER OG LÆSEVEJLEDER

”Suk! Hvor mange gange skal man sige det. Problemerne med systematiske fejl bliver ikke mindre af, at man indsamler oplysninger for et stort antal elever. Tværtimod. Det medfører systematiske fejl, der kan resultere i, at forskellene bliver signifikante, selvom der ikke er forskelle. Eller at signifikante forskelle skjules”.

SVEND KREINER, PROFESSOR EMERITUS

”DEA tager ikke højde for måleusikkerheden, som der er på den enkeltes niveau, og dermed den relative placering i klassen. (…) Hvis denne usikkerhed var taget ind på elevernes relative placering i klassen, så vil estimatet af effekten være helt anderledes”.

MORTEN PUCK, ØKONOM

Uddrag af kommentarer til artiklen: “Nye tal på basis af nationale test: Ikke nødvendigvis godt for fagligt svage at gå i klasse med dygtige” bragt på folkeskolen.dk

“Hvis vi ønsker at styrke børnenes trivsel, er det oplagt i højere grad at understøtte klasselærerfunktionen”.

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Skal klassen på tur i 2023?

Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger 59 års erfaring

Til DLF's formand: Jeg er vred

Jeg har været medlem af DLF, siden jeg begyndte som lærer i januar 1971. Jeg gik på pension i april 2010. Da jeg blev pensioneret, var det naturligt for mig at fortsætte mit medlemskab af foreningen som pensionistmedlem. Aftalen var, at hvis jeg betalte mit kontingent frem til mit 75. år, ville jeg herefter være kontingentfrit medlem af foreningen resten af mit liv. Jeg fyldte 75 sidste år.

I januar kom der en opkrævning af kontingent til Danmarks Lærerforening. Jeg afviste betalingen, da jeg var overbevist om, at det var en fejl. I februar gentog det samme sig.

Her til marts kom der igen en opkrævning. Denne gang med en skriftlig besked om, at jeg nu har fået to rykkere, og hvis jeg ikke betaler mit kontingent, bliver jeg slettet som medlem af foreningen. Hvabehar!

Jeg har efterfølgende erfaret, at man på en kongres for et par år siden har vedtaget nye regler for kontingentfrihed for pensionister. Det har gjort mig vred. På flere planer.

Der var kollegaer, der i forbindelse med deres pensionering overvejede deres fortsatte medlemskab af foreningen. Jeg overtalte en del af de kollegaer til at fortsætte deres med-

lemskab, også selv om det kun var symbolsk og af loyalitetshensyn, ved at påpege, at når de fyldte 75 år, blev de kontingentfri. Det bliver de så alligevel ikke.

Hvorfor er en forening med godt 80.000 medlemmer så dårligt kørende økonomisk, at man anser det for nødvendigt at øge kontingentbetalingen for pensionisterne?

Og som det vigtigste synes jeg, at det mindste, DLF kunne have gjort, var at sende en orientering til de berørte mennesker.

Jeg er blevet bekendt med, at beslutningen har været omtalt i Folkeskolen. Det har jeg overset, og jeg har heller ikke fra nogen af mine pensionistkollegaer hørt om, at de er bekendt med den nye regel.

Min samlede konklusion er derfor, at hvis Lærerforeningen vælger at slette mig som medlem efter 52 år, fordi Danmarks Lærerforening uden at underrette mig har ændret betingelserne for mit medlemskab – så må det desværre være sådan.

Den beslutning handler ikke om økonomi. Det handler om, at jeg føler mig yderst dårligt behandlet af min forening.

Tak for din henvendelse. Spørgsmålet om ændrede kontingentforhold for pensionister blev – som du skriver – behandlet på kongressen i 2019. Kongressen besluttede, at kontingentfritagelsen skal følge folkepensionsalderen, så medlemmer har ret til kontingentfritagelse 12 år efter opnåelse af ret til folkepension. Beslutningen trådte i kraft per 1. januar 2021. Indtil da opnåede medlemmer af Danmarks Lærerforening kontingentfritagelse fra det fyldte 75. år, og beslutningen har dermed betydet en udskydelse af kontingentfritagelsen på to år. Kontingentet er af en beskeden

størrelse, og det er mit håb, at det princip, at fritagelsen nu følger folkepensionsalderen, vil blive opfattet som rimelig.

Jeg er glad for at høre, at du over en årrække har været tilfreds med dit medlemskab. Og jeg beklager naturligvis, hvis du ikke føler dig velinformeret om beslutningen vedrørende kontingentfritagelse for pensionister. Vi bestræber os på, at alle medlemmer skal opleve, at medlemskabet giver værdi. Jeg håber, at svaret her har været med til at skabe klarhed over vores beslutning.

Med venlig hilsen

Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF

Tag os med på råd når klassen skal på skolerejse. Vi arrangerer skolerejser til det meste af Europa, så ring til en af vores erfarne rejserådgivere for sparring.

Oplev Troll Aktiv 3 nætter, busrejse i Norge t/r aktivprogram og morgenmad Fra kr. 2.148

EMIL JOHANNES KESTLER, medlem (?) af DLF, kreds 20

Kære Emil

Svar fra DLF

Hold på lærerne

Der er ikke lærermangel i Danmark. Men der er mangel på uddannede lærere, som vil arbejde i folkeskolen.

Læreruddannelsen er en af de mest søgte uddannelser, men frafaldet på læreruddannelsen er højt, og fire ud af ti nyuddannede lærere forlader folkeskolen inden for fem år.

I denne artikelserie undersøger Folkeskolen, hvad der får lærere til at forlade folkeskolen – og hvad der får dem til at blive.

Færdig med læreruddannelsen og klar til at gøre en forskel for eleverne, sådan så Iram Mohammad sig selv.

Færdig med folkeskolen i sit første job

Da Iram Mohammad forlod læreruddannelsen med eksamensbeviset i hånden, var der intet, hun ønskede højere end at gøre en positiv forskel for sine elever.

Men hun fik den værst tænkelige start på lærerlivet, og nu har hun lagt skolen bag sig.

“Jeg hørte en af mine kolleger sige, at ‘lærerjobbet er utroligt givende, men det tager også en bid af dig hver dag’. Det forstod jeg ikke først, men det gør jeg nu. Nu kan jeg se, hvilken kæmpe bid det har taget af mig at give de her elever kærlighed og omsorg hver dag”.

Ordene kommer fra 26-årige Iram Mohammad. En af folkeskolens nye lærere, men som nu er færdig med lærergerningen, nærmest før den begyndte. Dermed er Iram Mohammad blevet en del af en ærgerlig statistik, hvor fire ud af ti nyuddannede lærere forlader folkeskolen, inden de har været i den i fem år.

Det begyndte ellers godt. Iram Mohammad var lidt af en mønsterstuderende på lærer-

uddannelsen, og hendes bachelorprojekt om multikulturel litteratur i dansk blev indstillet til en lærerprofessionspris i 2021.

“Jeg følte mig som en ildsjæl og var meget ambitiøs som lærer. Jeg ville gerne gøre en forskel for nogle elever i praksis, så jeg søgte bredt og tog det første job, jeg fik tilbudt”, siger hun.

I efteråret 2021 begyndte Iram Mohammad som lærer på mellemtrinnet på Tjørnegård-

skolen i Roskilde. Hun blev sat til at undervise i blandt andet engelsk, kristendom og billedkunst, og hun var klar og tændt på sit første job.

MENTORORDNING FUNGEREDE IKKE

“Til ansættelsessamtalen fik jeg at vide, at eleverne kom fra meget forskellige baggrunde. Nogle kom fra et socialt belastet område, og nogle kom fra et resursestærkt kvarter. Det tænkte jeg, at jeg sagtens kunne overkomme”, fortæller hun. Mere fik Iram Mohammad ikke at vide om de klasser, hun skulle have.

“Min nærmeste leder var indstillet på, at jeg bare startede lige på og hårdt, men jeg sagde, at det nok var bedre, hvis jeg lige brugte den første dag på at gå rundt og snuse lidt, få et skema og se lokalerne. Så det var ligesom mig, der skulle få styr på det praktiske, og det synes jeg var underligt”, fortæller hun.

Skolen havde sørget for, at der var en mentor, der skulle hjælpe hende med at falde til, i hvert fald på papiret, fortæller Iram Mohammad. I praksis var mentoren desværre ikke til meget hjælp:

“Min mentor var kun lidt ældre end mig og havde ikke været på skolen så længe, så det var ikke ideelt. Jeg ville nok have haft gavn af at få en mentor, som var mere erfaren. Nu blev det til et forløb på en dag eller to, hvor hun viste mig, hvor kaffemaskinen stod og den slags”.

Iram Mohammad understreger, at det ikke var mentorens skyld, lærerstartsforløbet var ikke prioriteret fra ledelsens side, mener hun.

“Det var ikke ond vilje, men hun vidste ikke, hvad hendes rolle var som mentor, og jeg tror ikke, at ledelsen har forholdt sig til, hvad en mentor skulle bruges til”, siger Iram Mohammad.

Herfra blev det kun sværere at være ny lærer på skolen.

BILLEDKUNSTTIMER MED BERYGTET ÅRGANG

Iram Mohammad skulle blandt andet undervise 6. årgang i billedkunst – et fag, hun ikke havde erfaring med, men det var den mindste del af problemet – for hun opdagede hurtigt, at 6. årgang var berygtet på hele skolen.

“Det var elever, der udfordrede lærerne i en sådan grad, at de var ved at gå ud af deres gode skind”, fortæller hun. “Det værste er, at

“Jeg ville nok have haft gavn af at få en mentor, som var mere erfaren.

Nu blev det til et forløb på en dag eller to, hvor hun viste mig, hvor kaffemaskinen stod og den slags”.

de kun var omkring 12 elever i hver klasse, men det føltes, som om de var 24. Jeg aner ikke, hvordan jeg overlevede de lektioner, jeg tror, jeg har fortrængt det”.

Alligevel mener hun, at det lykkedes for hende at få elevernes respekt ved at arbejde med klassens fortællinger om sig selv.

“Jeg forsøgte at møde dem, hvor de var, også når de spillede fodbold inde i lokalet. Men jeg var også ærlig over for dem og fortalte dem, når jeg følte, at de pissede på mig og min undervisning. Jeg råbte ikke ad dem, men talte roligt til dem, og det virkede. Vi fik efterhånden en god relation”.

Alligevel var det hårdt at være i billedkunsttimerne, fortæller Iram Mohammad, som skulle tvinge sig selv op og af sted hver fredag morgen.

“Hvis jeg var leder, ville jeg aldrig nogensinde sætte en nyuddannet til at undervise sådan et hold. Det kræver for meget”, siger Iram Mohammad.

Havde det bare været de to ugentlige lektioner på 6. årgang, var det måske gået. Men den 5. klasse med 23 elever, som Iram Mohammad var delt klasselærer for, havde også problemer. Faktisk så mange, at der var en AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) knyttet til klassen, men det var ikke noget, hun var blevet informeret om på forhånd.

“Jeg fik ikke at vide, at der var elever, som slog og sparkede både lærere og klassekammerater”, siger hun. “Jeg kunne godt på forhånd regne ud, at der ville være et vist fagligt spænd, men jeg var ikke forberedt på at få elever, som i 5. klasse ikke kunne skrive deres eget navn”.

Alligevel fik Iram Mohammad skabt mere ro i timerne og blev rost af både kolleger og elevernes forældre for sit arbejde med klassen. Hun oplevede også, at eleverne gjorde fremskridt fagligt.

Hun mener i dag, at hun kunne have fået en bedre start på sit lærerliv, hvis ledelsen fra starten havde fortalt hende om de problemer, der var i de to klasser:

“De skulle have fortalt mig, at der var AKT-forløb i den ene klasse. Det er også lige lovlig hårdt at få to af de mest udfordrede klasser fra starten”, siger Iram Mohammad, der også ville ønske, at hun havde haft færre undervisningstimer.

”Jeg havde en ugentlig undervisningstime mindre end de erfarne lærere, men den gjorde reelt ingen forskel. Det skulle have været et mere reduceret skema for mig som ny”.

Hvis de ting havde været i orden, ville hun muligvis stadig arbejde som lærer i dag. I ste-

det udviklede tingene sig til det værre, og til sidst blev Iram Mohammad syg af sit arbejde.

SYGEMELDING OG SKÅNESKEMA

“Fra januar begyndte jeg at blive syg hver weekend. Hver fredag aften stoppede min næse til, og jeg var fuldstændig udmattet. Jeg kunne ikke engang gå en tur med min datter

Iram Mohammad ville gerne have haft færre undervisningstimer som nyuddannet lærer i sit første job.

på to år i klapvognen. Og dog var jeg hver mandag morgen klar igen”.

I løbet af vinteren blev det så slemt, at Iram Mohammad havde kvalme hver morgen. Nogle dage kastede hun op. Men hun så sine kolleger møde op hver dag, så hun gjorde det samme.

“Jeg gjorde mit arbejde og gjorde det godt, og så gik jeg hjem og var lige til at smide i skraldespanden. Jeg var en lortemor og en lortekone, men jeg var der for eleverne”.

Iram Mohammad var ny og ville ikke være en byrde, så hun gik ikke selv til ledelsen. Efter påske gik det ikke længere. Selv om hun havde været syg hele påskeferien, gik hun alligevel på arbejde:

“Jeg kastede lige op en gang til, tog tøj på og kørte af sted – og da jeg kom ind i forberedelseslokalet, brød jeg totalt sammen. Så mine kolleger sendte mig hjem, og lægen sygemeldte mig med stress”.

Iram Mohammad var sygemeldt i næsten fire uger og fik også noget psykologhjælp. Da hun kom tilbage, var det i en periode på et såkaldt skåneskema, men i praksis trappede hun hurtigt op. Lige inden sommerferien havde hun et møde om næste skoleår, hvor hun fik et fuldtidsskema præsenteret. Hendes nærleder ville give hende to danskhold, og Iram Mohammad var klar til at sige ja, da hendes kollega skred ind og sagde, at det var for stor en arbejdsmængde.

“Jeg var stadig syg og anede ikke, at to danskhold ville være en uoverskuelig stor arbejdsmængde. I stedet bliver jeg tilbudt seks eller otte madkundskabslektioner. Jeg er ikke uddannet madkundskabslærer. Jeg kan lave mad, men ikke undervise i det fag”, sukker hun. “Jeg havde bare ikke noget valg – det var de timer, der var tilbage”.

FYRET – OG GLAD FOR DET

Iram Mohammad husker ikke, at hun på noget tidspunkt har haft en samtale med sine ledere om, hvordan hun havde det, efter sin sygemelding, og efter sommerferien begyndte hun på fuld tid igen.

“Det rare var, at jeg fortsatte med den klasse, jeg havde fået opbygget et godt forhold til året før, så jeg skulle ikke opbygge nye relationer igen. Men jeg kunne mærke, at kvalmen vendte tilbage. Så meldte jeg mig syg igen i september. Eller – jeg mødte igen op en morgen og brød sammen og blev sendt hjem”.

Herefter gik det stærkt.

“Mens jeg var sygemeldt anden gang,

fandt jeg ud af, at nu – nu – skete der noget for en gruppe af elever, som var utrolig drænende, både for mig, for andre lærere og de andre elever. Vi havde længe råbt op om, at vi havde brug for hjælp til at håndtere den gruppe, men det fik vi først, efter at jeg blev sygemeldt med stress for anden gang. Jeg følte mig så svigtet af min ledelse!”

To uger inde i den anden sygemelding bliver Iram Mohammad kaldt til samtale med sin nærmeste leder, og hun skal have sin tillidsrepræsentant med. Så hun får en klar fornemmelse af, at hendes tid på skolen nok er slut. Nærlederen roste Iram Mohammads arbejde, men sagde, at hun var “for dyr i drift”, fortæller hun. Så efter et år var hun færdig som lærer på Tjørnegårdskolen.

“Da jeg kørte fra skolen, var det overskyet, men da jeg kom ud på landevejen, brød solen frem. Jeg ved godt, det er tilfældigt, men jeg kom til at smile over hele femøren. Jeg græd af glæde hele vejen hjem, for nu havde jeg sagt farvel til det arbejde, som gjorde mig syg”, fortæller hun.

“Den dag jeg blev fyret, spurgte jeg grædende en af mine kolleger, hvordan man gjorde – hvordan man klarer at møde op til det her job hver dag og samtidig have et fungerende privatliv uden at bryde sammen. Hun sagde, at de lærere, som havde været på skolen i mange år, havde lært at passe på sig selv som lærere. De tager et panser på, men det er svært at gøre som nyuddannet”, siger Iram Mohammad og fortsætter: “Læringsmiljøet er usundt for eleverne, men også for lærerne. Vi vil børnene det bedste. Når vi så prøver at gøre vores bedste, går det ud over vores helbred”.

Iram Mohammad ønsker ikke længere at arbejde som lærer, og hun har også besluttet, at hendes lille datter ikke skal gå i folkeskolen. Hun søger nu job inden for administration og voksenundervisning.

sga@folkeskolen.dk

Folkeskolen har forsøgt at få en kommentar fra ledelsen på Tjørnegårdskolen til den kritik, som Iram Mohammad rejser. Men ledelsen har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

Som nyansat syntes

Iram Mohammad, at det var svært at gå til ledelsen med problemerne i klassen.

ORD Stine Grynberg

Gode mentorer er guld værd

Kvalificerede mentorer er noget af det bedste til at give nye lærere en god start på lærerlivet. Men mange steder underprioriteres mentorforløb. En forsker og en erfaren mentor efterlyser en egentlig uddannelse til mentor.

En god mentor gør mere end at vise, hvor kaffemaskinen står, eller forklare, hvordan kopimaskinen virker. Det er heller ikke nok at give et klap på skulderen en gang imellem eller at være en skulder at græde ud ved. Alligevel er det den oplevelse, som nyuddannede lærere får mange steder.

“Al forskning viser, at det ikke er nok, at man har en mentor. Det er vigtigt, at mentoren har viden om mentoring og er kvalificeret i sit mentorskab. Ellers kan det faktisk gøre ondt værre”.

Sådan siger Lisbeth Lunde Frederiksen, ph.d. og forskningsleder på Center for pædagogik og dannelse på Via University College. Hun forsker i mentoring i folkeskolen og følger i dag et projekt hos Frie Grundskolers Lærerforening, hvor erfarne lærere uddannes til at blive gode mentorer for deres nyuddannede kolleger. Konkret foregår det ved at give lærerne fire dages kursus i mentoring.

“Meningen med kurset er at åbne mentorernes øjne for, hvad de ikke skal gøre – og hvad de skal gøre”, fortæller Lisbeth Lunde Frederiksen.

“Mentorer skal for eksempel ikke få deres mentees til at gøre det samme, som de selv ville have gjort, eller bedømme den nyuddannede ud fra deres egne værdier og normer. De

Tine Brock er mentor i et lærerstartsforløb i Lolland Kommune. Foto: Kasper Heden Andersen

skal i stedet undersøge, hvad de nye lærere har lært i løbet af deres uddannelse, og hvilke værdier og normer de har for undervisningen, og så skal de vejlede ud fra det”.

Lisbeth Lunde Frederiksens forskning viser, at dårlig mentoring kan risikere at være ikke bare nyttesløs, men decideret kontraproduktiv.

“Hvis en mentor vejleder ud fra egne værdier og normer i stedet for ud fra den nyuddannedes, kan det betyde, at den nyuddannede ender med at sige: ‘Hvis det er sådan her, man skal være som lærer, så gider jeg ikke’. Jeg har selv et eksempel, hvor jeg stødte på en mentor, hvis hovedfokus var, at eleverne skulle trives. Men den nyuddannede var mere optaget af at tilrettelægge sin undervisning, så eleverne flyttede sig fagligt”, fortæller Lisbeth Lunde Frederiksen.

“Undervisning handler selvfølgelig om begge dele, men mentoren skal høre, at den nyuddannede udtrykker usikkerhed omkring, hvorvidt hun får lært eleverne det, de skal, og ikke holde fast i sin egen trivselsdagsorden. Det kan bare gøre ondt værre”.

KLAP PÅ SKULDEREN ER IKKE NOK

De lærere, som bliver mentorer i folkeskolen, har som oftest ikke nogle særlige forudsætninger for at blive det, fortæller Lisbeth Lunde Frederiksen, der i et andet forskningsprojekt har set på, hvordan mentoring bliver brugt i folkeskolen.

“Forskningen siger, at det ikke kun må være socialisering ind i en kultur, og det må heller ikke kun være klap på skulderen. Man skal have fokus på professionel udvikling, så man kan se på det, der ikke er så godt, eller det, der godt kunne blive bedre. Men min forskning viser, at stort set ingen mentorer har fokus på den professionelle udvikling”, fortsætter hun.

Det er dobbelt ærgerligt, påpeger Lisbeth Lunde Frederiksen, for det er ikke kun de nyuddannede mentees, der har glæde af deres mentorers viden. Det har mentorerne også selv. Forskningen viser nemlig, at jo mere man reflekterer over undervisning, jo mere tilfreds bliver man selv med at være lærer.

“De lærere, som bliver mentorer, udvikler også deres undervisning og bliver gladere for deres arbejde. Det er da en sidegevinst, der er værd at tænke over”, siger hun.

EFTERLYSER EN EGENTLIG MENTORUDDANNELSE

Tine Brock er lærer i Aarhus Kommune, gæstelærer på læreruddannelsen, og så er hun tilknyttet et projekt i Lolland Kommune om at gøre en særlig indsats for nyuddannede lærere. Hun fungerer som coach og ekstern mentor, og flere dage om året samler hun alle de nyuddannede lærere i kommunen og taler med dem om deres glæder og genvordigheder i jobbet.

“Vi har skabt et rum, hvor man kan tale frit om, hvor hårdt det kan være at være ny lærer”, fortæller hun om projektet. “Vi har taget temaer op, som har fyldt for de nye lærere. Det kan være, hvordan man administrerer sin tid, og om vigtigheden af pauser. Vi har også talt om, hvordan man skaber relationer til kolleger, elever og deres forældre. Især forældresamarbejdet fylder meget for de nye lærere”.

Ud over at tale med Tine Brock giver projektet også de nye lærere mulighed for at sparre med og støtte hinanden, og det er lige så værdifuldt, at man kan spejle sig selv og sine udfordringer hos andre nye lærere, fortæller Tine Brock.

Lærerne på Lolland har også en mentor på den skole, de er ansat på. Det går godt nogle steder, men ikke alle, mener Tine Brock. Blandt andet fordi det ikke er helt ligetil at være en god mentor.

“Mange af de mentorer, som de nyuddannede lærere får på skolerne, er desværre mere mentorer af navn end af gavn – og det er altså ikke kun Lolland Kommune, jeg taler om. Det er alle de steder i landet, man arbejder med mentorordninger”, siger Tine Brock.

“Det er en stor udfordring, at vi ikke har en mentoruddannelse – eller bare et kursus – hvor man får sat lys på, hvad der er behov for. Mange føler, at deres opgave som mentor er at forklare den nyuddannede, hvad de skal gøre, men nogle gange skal man bare være der og lytte og stille reflekterende spørgsmål for at lade vedkommende udvikle sin lærerpersonlighed. Formålet med mentorordninger er ikke, at den nyuddannede skal blive som sin mentor. Det kan være svært for mentoren at forstå, hvis man ikke er blevet klædt ordentligt på til rollen”.

Derudover skal skolens ledelse prioritere tiden til mentorforløbene.

“At være mentor skal være en opgave, som tæller på skolerne. Det skal tages alvorligt” , understreger Tine Brock. sga@folkeskolen.dk

SÅDAN GØR DEN GODE MENTOR

Frivillighed. En mentor skal påtage sig rollen af lyst, ikke fordi vedkommende bliver pålagt det.

Afsat tid. Skolens ledelse skal tildele mentor – og mentee – tid til opgaven.

Professionel udvikling. Et succesfuldt mentorforløb bygger på didaktiske og pædagogiske samtaler med den nyuddannede lærer.

Undgå "judgementoring" Mentor skal sætte sig ind i, hvad den nyansatte har lært på sin uddannelse, og hvilke normer og idealer for undervisning den nyansatte har, og gøre det – og ikke sin egen tilgang til faget – til udgangspunktet for vejledningen.

Kilde: Lisbeth Lunde Frederiksen, forskningsleder på Center for pædagogik og dannelse på Via University College.

SÅDAN GØR DEN

GODE LEDER

På sitet lærerliv.dk, som Tine Brock driver, er der en praksisguide til nye lærer. Hun har også en række gode råd til, hvordan skoleledere kan skabe en god start for nyuddannede lærere.

Læs mere på folkeskolen.dk/4708036

DLF vil have lærerstartsordning til alle

Hver anden nyuddannede lærer vælger at arbejde uden for folkeskolen. Og lærere under 30 år drømmer i vidt omfang om at forlade lærerjobbet. Mentorordninger kan gøre en kæmpe forskel, viser forskningen, og Danmarks Lærerforening efterlyser en national handlingsplan for lærerstartsordninger.

ORD Stine Grynberg

“Alt for mange lærere er i en arbejdssituation, hvor de ikke kan være den lærer, de gerne vil være. Man kan ikke lykkes med sin undervisningsopgave, og oveni kommer så en kæmpestor inklusionsopgave, man heller ikke kan lykkes med. Det er kerneproblemet for mange lærere lige nu”.

Analysen kommer uden tøven fra Lærerforeningens formand, Gordon Ørskov Madsen. Han er helt klar på, hvorfor så mange lærere – som Iram Mohammad – opgiver at arbejde i folkeskolen.

Knap 28.400 uddannede lærere i den erhvervsaktive alder arbejder lige nu uden for folkeskolen, heraf omkring 16.900 helt uden for grundskolen. Det er så mange, at man med en vis ret kan hævde, at der slet ikke er lærermangel i Danmark, hvis man sammenligner med, at der i skoleåret 2019/2020 var 39.192 lærerårsværk i folkeskolen. Med andre ord: Der er mangel på lærere, som har lyst til at arbejde som lærer – og i særdeleshed i folkeskolen.

Særlig grelt er det, hvis man kigger på de nyuddannede lærere. Her vælger mange folkeskolen fra, nærmest inden de er begyndt:

• Knap 55 procent af de nyuddannede lærere blev ansat i folkeskolen umiddelbart efter deres endelige eksamen i 2020, viser en opgørelse foretaget af tænketanken Kraka og Deloitte i 2022.

• 43 procent af lærere under 30 år har overvejet at forlade faget. De angiver manglende sammenhæng mellem tid og opgaver, psykisk arbejdsmiljø og mangel på fleksibilitet som de væsentligste årsager. Det viser Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse fra sidste år.

• Fire ud af ti af de nyuddannede lærere, der blev færdiguddannet i 2015, er ansat uden for folkeskolen, fem år efter at de blev færdiguddannet, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

FORSKER PEGER PÅ MENTORER

Spørger man forskerne, kan de godt pege på, hvad der skal til for at holde på de nye lærere i skolen: lærerstartsordninger og i særdeleshed mentorordninger.

For nogle år siden gennemtrawlede Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, en række internationale rapporter for at undersøge, hvad der skaber den gode læreruddannelse. Det viste sig, at der er solidt forskningsmæssigt belæg for, at gode mentorordninger virker, fortæller professor emeritus Jens Rasmussen, som har et stort indblik i den danske læreruddannelse og den internationale forskning i læreruddannelser rundtom i verden.

“Mentorordninger er noget, vi ikke rigtig har prøvet i Danmark, og det har kæmpehøj

effekt. Det viser adskillige studier”, siger han og understreger, at gode mentorordninger ikke er gratis, men at de giver value for money

“Man får virkelig noget for pengene, fordi effekten er ret stor i forhold til indsatsen. Der er almindelig enighed om, at det er et meget værdifuldt skridt at tage. Men det er ikke rigtigt kommet i gang her i landet og slet ikke systematisk”, siger Jens Rasmussen.

Professoren har endda et bud på, hvordan man kan finde mentorer på skolerne:

“Alle de mange vejledere, der er blevet uddannet siden reformen – danskvejledere, matematikvejledere, inklusionsvejledere – de kunne måske komme til at gøre rigtig meget gavn som mentorer for nyuddannede. De kender skolen og er veluddannede og opdaterede”.

DLF EFTERLYSER NATIONAL INDSATS

På trods af den megen forskning, som bekræfter effekten af mentorer, er det langtfra alle nye lærere, som bliver mødt med mentorordninger og færre undervisningstimer, når de starter i deres første job.

“Nyuddannede lærere har det rigtig svært, og alt for få skoler og kommuner har lærerstartsordninger. Det burde alle have”, siger Gordon Ørskov Madsen. “For at sige det rent ud er vi elendige til det i Danmark samlet set. Nogle kommuner tager det selvfølgelig alvorligt”.

Han havde håbet, at lærernes og KL's forhandlere centralt var blevet enige om bindende indhold i lærerstartsordninger i forbindelse med den arbejdstidsaftale, der blev indgået i 2020, men det lykkes ikke. I stedet enedes parterne om en lidt mere blød bestemmelse om, at der skal tages særligt hensyn til nyuddannede for at hjælpe dem til en god start på lærerlivet, men det skulle aftales lokalt.

I 2021 gennemgik Folkeskolen alle lokale arbejdstidsaftaler og opgjorde dengang, at 53 kommuner havde indført et lavere undervisningsloft for nyuddannede, mens nyuddannede dengang i blot 39 kommuner havde ret til en mentor. Flere kommuner har i de lokale bestemmelser nævnt mentorordning som en mulighed for at tage særlig hensyn til nyuddannede. Men det rækker ikke, siger lærernes formand og peger på Norge som inspiration:

“I Norge har man meget omfattende læ-

rerstartsordninger, fordi det er et nationalt fokusområde at tage godt imod de nye lærere i skolen”.

Derfor mener han heller ikke, at vejen til mentorordninger udelukkende bør gå gennem decentrale initiativer. For eksempel har flere lærerkredse afholdt lokale lærerstartsforløb rundtom i landet, og fri- og privatskolelærernes fagforening har oprettet et egentligt mentorkursus for sine medlemmer. Formanden for Danmarks Lærerforening ser hellere en bredere løsning:

“Jeg mener, at der skal en national indsats til, og hovedparten af den opgave bør ligge hos dem, der har det overordnede ansvar, nemlig kommunerne og skolernes ledelser. Jeg er også nødt til at sige, at det kræver resurser, som det ikke kan være en fagforenings ansvar at komme med alene”.

sga@folkeskolen.dk

“Der skal en national indsats til, og hovedparten af den opgave bør ligge hos dem, der har det overordnede ansvar, nemlig kommunerne og skolernes ledelser”.

Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF

Anbefalinger

Fortalt til Pernille Aisinger/pai@folkeskolen.dk

Skoletube

Det er stadig svært for mange lærere at få teknologi ind i billedkunst, uden at det skal være billedredigering. Jeg synes, appen Piskel er en virkelig sjov måde at gøre det på, hvor det også giver mening i faget. Det er et tegne- og animationsprogram, hvor man enten kan tegne sin egen pixelgrafik eller importere andres.

Jeg har brugt den i min 4.-klasse, hvor børnene har skullet designe en figur, som de så laver både

Af Sarah Urgaard, billedkunstlærer på Fladsåskolen, afdeling Korskilde, og faglig rådgiver for billedkunst på folkeskolen.dk/ billedkunst

Foto: Lars Just

i perleplader og digitalt. Det handler om at vise dem, hvordan man kan arbejde med det samme motiv i flere forskellige medier. Vi fik nogle gode samtaler om, hvordan motivet ændrer sig, og hvad det betyder, når der ikke er den fysiske dimension med.

Appen Piskel på skoletube.dk

Jeg er vild med sproget i bogen ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” af Glenn Bech. Hvis jeg havde haft et udskolingsvalghold, da jeg læste bogen første gang, ville jeg tage brudstykker fra den og overføre billedligt. Det er en superrelevant og aktuel måde at arbejde med overført samtidskunst på. Ligesom man introducerer dem for temaer og nutidige problemstillinger. Ofte arbejder man med overskrifter som krig eller leg med ord eller faste vendinger eller haiku. Her kunne man give eleverne et uddrag af bogen og bede dem vælge noget, der taler til dem. Noget, som sætter billeder i gang. Og så kunne man lade det være en fri proces, hvordan de vil fortolke ordene. Eller

man kunne vælge en fælles tekstbid og lade dem arbejde med forskellige materialer og metoder. Bogen vil fungere godt, fordi den er så provokerende. Forfatteren får prikket til ens dårlige samvittighed. Jeg synes selv, jeg er et oplyst og rummeligt menneske, og alligevel formår han at puste til noget, jeg ikke troede, jeg havde i mig. Den går ind og påvirker følelsesmæssigt og tvinger os til at opdage nye sider af os selv. Den er selvfølgelig også oplagt at bruge tværfagligt.

“Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – Manifest” af Glenn Bech, Gyldendal

Jeg vil gerne give en anbefaling om at få det bedste ud af den tid, vi har, i stedet for at sige, at vi aldrig har tid til noget. Nogle gange handler det om, hvordan man får set på den tid, man har.

Ide “ Hvordan får jeg tid?” i stedet for “Jeg har ikke tid”

For eksempel i forhold til de afsluttende udstillinger. ”Det har vi ikke tid til”. Nej, men det betyder utroligt meget for elevernes oplevelse af et forløb, så hvad om vi tog os tiden alligevel. Eller delevalueringer. Jeg gør meget ud af at stoppe op undervejs, hvor eleverne får feedback fra mig eller hinanden. Det tager kun fem minutter. Det samme med faglig læsning. Vi

arbejder lige nu med et kriblekrabletema. Der bruger vi bare ti minutter i starten af timen på at aktivere vores forhåndsviden og slå definitioner af insekter op. Det behøver ikke at være noget, der tager lang tid.

Hvis billedkunst skal blive ved med at have en berettigelse og blive taget alvorligt, så skal det også have en tydelig sammenhæng med andre fag. Eleverne skal lære ting, som de kan overføre til andre fag, og vi skal give os tiden til at gøre det ekstra, der giver faget mening.

App Piskel på

Bog “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”

Fakta før fiktion

I de mindre klassers danskundervisning er traditionen, at fiktion kommer før fakta. Men

Dynamo 3 – Dansksystem for 3. klasse

DANSK

Forfattere: Kenneth Jakobsen Bøye

og Dorte Mørk Emus

Grundbog/web: 192 sider, 351,53 kroner

Elevhæfte/web: 64 sider, 73,75 kroner

Lærervejledning/web: 112 sider, 1.352,50 kroner

Alinea

At vække og vedligeholde læselyst er helt centralt for lystbetonet læsning. Første emne i “Dynamo 3” er derfor at tænde læselysten. Afsnittet indledes med i bedste tegneseriestil at give en masse input til samtaler om læsning. Eleven bevidstgøres om egen læsning, og klassen arbejder derefter med forståelse for forskellen på fakta og fiktion.

Forfatterne bag “Dynamo 3” lægger vægt på, at dansk ikke kun er læsning og skrivning. Alle sanser tages i brug.

Eleverne bygger et bogtårn og sorterer bøgerne i de to kategorier – fakta eller fiktion. Hver elev tegner sit personlige bogdyr, og tegningerne samles og udstilles. Så følger læsning af faktabokse om bøger og læseglæde, hvor de møder oplysninger, som at verdens tykkeste bog har 10.000 sider, og at “Harry Potter”-bøgerne er de mest læste børnebøger.

Først på side 23 i elevbogen kommer en fiktionstekst med titlen “Karstens nye ven”. Karsten er en ensom fyr, som ofte tyr til biblioteket for at ud-

folde sin indre læsehest og spise kiks i smug. Han har nylig fået æselører og gemmer dem i en kasket for at skjule dem for Svend og andre plageånder. Svend og co. gør deres indtog, vipper kasketten af ham og hiver i hans ører. Lige da Karsten begynder at græde, kommer der en mærkelig lyd, og en smaskende kæmpeorm sluger plageånderne og spytter dem ud igen, hvorefter den beder Karsten om en chokoladekiks for at tage smagen.

Historien gøres til genstand for undersøgelse af personer og af handling, og eleverne hjælpes via oversigt over mulige temaer til at finde, hvad historien overordnet drejer sig om. Som i de øvrige kapitler i elevbogen slutter kapitlet med tre forskellige muligheder for elevens egen produktion. Valget står her mellem at skrive en boganmeldelse, at kreere et fantasirigt bogmærke og at digte videre på historien.

I lærervejledningen og på websiden findes udførlig og begrundet hjælp til lærerens forberedelse og planlægning. Materialet hviler på en didaktik, der sætter oplæring i tekstforståelse højt. De grundlæggende tekster læses til en

SYSTEM

indledning højt for klassen. I webdelen har eleven desuden løbende mulighed for at høre alle tekster læst op.

Men det er ikke nok at kunne læse rent teknisk. Der angives veje til at opnå udtryksfuld læsning, og læreren tilskyndes til bevidsthed om at være rollemodel. Med hensyn til de fiktive tekster arbejdes der med fortolkning via forståelse af ords værdi og særlige kvaliteter. Det er ikke ligegyldigt, hvilke synonymer man anvender. Også sanser og følelser tages i brug, så eleverne erfarer sig frem til betydning og nuancer i sproget. Det sker blandt andet ved dramatiseringer af små bidder af teksten og ved skriveøvelser, hvor eleverne opfordres til at skrive en sms, som om de var en af tekstens personer. Inden for skrivning arbejdes der bevidst med tænkeskrivning, hvor målet er at få eleven til at reflektere og give udtryk for sine tanker. Den anden side af skrivning, formidlingsskrivning, er der også talrige initiativer til.

“Dynamo 3” er et meget gennemtænkt og velbearbejdet danskmateriale, og systemet kan absolut anbefales.

hvorfor egentlig? I et nyt dansksystem er fakta udgangspunkt for de forskellige temaer.

Hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/4701387

Sjov med tysk grammatik

Film Noir-stemning går fint hånd i hånd med uregelmæssige verber i nyt grammatikspil til tysk.

Det skal være sjovt at lære sprog, det er tilgangen hos Minlæring Studio, der skaber undervisningsmaterialer som brætspil og træningshæfter. Deres produkter er primært analoge, men med QR-koder er der adgang til dertilhørende film og lydfiler.

“Das Verbrechen im Hotel” er et nyt tyskspil, og det er virkeligt lækkert at have i hænderne. Layoutet og spillepladen er flot sat op, og de små animationsfilm er velproducerede med autentisk tysk sprog. Mine elever havde en oplevelse af, at de let kunne for-

Das Verbrechen im Hotel

TYSK

3.999 kroner Minlæring Studio

stå filmene og instruktionerne. Spillet kan spilles af to til seks personer, og et klassesæt består derfor af fem spil. Det kræver opmærksomhed og koncentration at komme i gang med spillet, for der er mange kort og opgavetyper, og de skal lægges rigtigt op.

Eleverne skal opklare en forbrydelse, på deres vej gennem hotellets rum samler de information og ledetråde. For hvert rum i hotellet, eleverne kommer til, skal de se en kort animeret film, de scanner koden på kortet og bliver ført videre i fortællingen. Hver film introducerer en ny mistænkt såvel som et grammatisk område, der skal

arbejdes med. Områderne er verber, adjektiver, kasus, præpositioner, pronomener samt substantiver og artikel. Spilleren eller holdet stilles en opgave, og ved rigtigt svar trækker man et kort med en ledetråd. Ud fra samlingen af ledetråde vurderer spillerne til sidst, hvilket karakterkort der passer på morderens beskrivelse. Derefter afprøver spillerne, om de er lykkedes med at vælge den rigtige gerningsperson, afsløringen sker via QR-kode.

Spillet er differentieret i tre sværhedsgrader, hvor det letteste, der hedder Kriminalmeister, er henvendt til elever i udskolingen. I 9. klasse vil der være elever, der skal stå på tæer i nogle af opgaverne, så jeg kan lide tilgangen, hvor eleverne spiller på hold og taler om opgaven. Derudover er der to opgavesæt, henholdsvis Kriminalkommisar og Kriminaldirektor, der anbefales til gymnasieelever, i hvert sæt er der en ny morder.

Materialet bygger på et kommunikativt sprogsyn, og i “Das Verbrechen im Hotel” lykkes det hele rigtig godt. Det er tydeligt, at der er gjort noget ud af helhedsoplevelsen, og underholdningen er i top, selv om opgaverne tester din viden om grammatik og din evne til at anvende den.

Korte meddelelser

NY PÅ REDAKTIONEN

Første april starter Hawer Hassel (34) som kommerciel chef på Folkeskolen. Hawer Hassel får som kommerciel chef på Folkeskolen ansvaret for annoncesalg, jobannoncer og partnerskaber på tværs af det trykte magasin og de digitale kanaler folkeskolen.dk og lærerjob.dk.

Han kommer direkte fra en stilling som teamleder og salgsansvarlig på Politikens uddannelsestillæg og nichemediet Skolemonitor, hvor han har været med fra starten i 2018.

”Min primære opgave er at øge den digitale omsætning på Folkeskolen og være med til at understøtte god og fri journalistik om folkeskolen. Det er jo i sidste ende dét, det hele handler om”, siger Hawer Hassel, der kender Folkeskolen bedre end de fleste.

”Folkeskolen.dk er den største konkurrent til Skolemonitor, så der har ikke været en dag, hvor jeg ikke har været inde på folkeskolen.dk. Så jeg kender mediet rigtig godt, og jeg kan se, at der er et kæmpe uforløst potentiale derude, som jeg glæder mig til at være med til forløse.

jkn@folkeskolen.dk

Deltag i debatten

LUNDBY EFTERSKOLE SØGER EN FAGLIGT DYGTIG OG ENGAGERET

LÆRER TIL EN FULDTIDSSTILLING

PR. 1. AUGUST 2023

På Lundby Efterskole har samværet med vores elever, i og udenfor undervisningen stor betydning. Vores fællesskab bygger på ansvar og tillid. Fra august har vi 126 10.-klasseselever, i en hverdagen med både fokus på faglighed og det sociale samvær med eleverne.

Vi søger en ny kollega, der kan undervise i dansk og engelsk, brænde for sine fag og er glad for at arbejde med unge mennesker.

VI TILBYDER:

• En spændende og alsidig hverdag, hvor du i meget stort omfang har mulighed for at sætte dit eget præg på din undervisning, aktiviteter på skolen og på vores elever.

• Kollegaer der brænder for deres arbejde og efterskolelivet

• Et godt arbejdsmiljø hvor humor er en vigtig del af vores hverdag

• Mulighed for dagligt at spise i verdens bedste efterskolekøkken

Stillingen indeholder både undervisning, aften- og weekendvagter samt udflugter og studieture.

Læs mere om skolen på www.laererjob.dk og www.lundbyefterskole.dk og følg os på Facebook og instagram. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning, CV og andre relevante bilag sendes i én samlet pdf til: er@lundbyefterskole.dk

Ansøgningsfrist søndag d. 2. april 2021

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

GRØNLAND

Kvik-nr. 84566868

Kommuneqarfik Sermersooq, 3900 Nuuk

Genopslag: Skoleinspektør, vær med til at starte en helt ny skole i Nuuk

• Ansøgningsfristen er den 30. mar. 2023

JYLLAND

Kvik-nr. 84595087

Dafolo A/S, 9900 Frederikshavn

Redaktør søges til pædagogisk forlag

• Ansøgningsfristen er den 30. mar. 2023

Kvik-nr. 84558539

Th. Langs Skole, 8600 Silkeborg

Sæt dit aftryk, når du som en af vores pædagoger er med til at udfordre nutidens normer

• Ansøgningsfristen er den 31 mar. 2023

SJÆLLAND & ØER

Kvik-nr. 84628927

Ryparken Lille Skole, 2100 Kbh. Ø Børnehaveklasseleder til Ryparken Lille Skole

• Ansøgningsfristen er den 17. apr. 2023

Kvik-nr. 84597496

Den Lille Skole I København, 2700 Brønshøj

Den Lille Skole i København søger engageret og synlig skoleleder

• Ansøgningsfristen er den 09. apr. 2023

Kvik-nr. 84594678

10. Klasseskolen Hillerød, 3400 Hillerød Lærere til linje- og fagundervisning

• Ansøgningsfristen er den 12. apr. 2023

Kvik-nr. 84604848

Lundby Efterskole, 4750 Lundby Lundby Efterskole søger en fagligt dygtig og engageret lærer

• Ansøgningsfristen er den 02. apr. 2023

Kvik-nr. 84634790

Rygaards Skole, 2900 Hellerup

Rygaards Internationale Skole søger to uddannede indskolingslærere

• Ansøgningsfristen er den 10. apr. 2023

Kvik-nr. 84629032

Johannesskolen, 3400 Hillerød

Lærere søges

• Ansøgningsfristen er den 14. apr. 2023

Kvik-nr. 84571857

Landsbyskolen, 2300 København S Landsbyskolen søger en fuldtidslærer til fastansættelse pr. 1. august 2023

• Ansøgningsfristen er den 11. apr. 2023

Kvik-nr. 84594682

International School of Hellerup, 2900 Hellerup

International School of Hellerup søger dansklærer for PYP (klassetrinene 1. til 5.)

• Ansøgningsfristen er den 06. apr. 2023

Kvik-nr. 84619109

Odsherred Kommune, 4573 Højby

Pædagogisk resursekonsulent

• Ansøgningsfristen er den 11. apr. 2023

Kvik-nr. 84619258

Brøndby Kommune – Brøndby Rådhus, 2605 Brøndby Skole- og dagtilbudskonsulent søges til Brøndby Kommune, genopslag

• Ansøgningsfristen er den 17. apr. 2023

Kvik-nr. 84622262

Odsherred Kommune, 4573 Højby Pædagogiske resursemedarbejdere til folkeskolerne i Odsherred Kommune

• Ansøgningsfristen er den 11. apr. 2023

Kvik-nr. 84610861

Dansk Råd for Genoplivning, 2730 Herlev

Vil du arbejde for, at elever i grundskolen lærer om genoplivning og erkendelse af stroke?

• Ansøgningsfristen er den 10. apr. 2023

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

INFO TIL ANNONCØRER

SE MULIGHEDERNE FOR ANNONCERING I FOLKESKOLEN: www.annoncering.folkeskolen.dk

TELEFON TIL MEDIAPARTNERS: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446

FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk

STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

DEADLINES FOR ANNONCER 2023

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Modtager du ikke fagbladet Folkeskolen?

Du kan klage over manglende bladlevering på: folkeskolen.dk/klag-over-bladlevering

Rubrikannoncer

MOLS BJERGE

Skovhytte 52 m2 + glashus 16 m2 udlejes for 2.800 kr./uge incl. el & vand

Kontakt: Torsten Serritzlew på tlf: 2653 2756

Stort Andalusisk byhus ved Middelhavet.

Lokale strande, kultur- og naturoplevelser

Pris/uge: 5.000 kr. ved 4 Pers. Derudover + 500 kr./pers.

Flere oplysninger: mette@casa-jardin.dk

Facebook: https://bit.ly/3TgUqcK

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12

1467 København K

Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org

www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid

mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.

Lærerstuderendes

Landskreds

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

Forperson Anneline Larsen +45 3092 5515, ALA@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LP PEN SION. DK

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

140. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Kompagnistræde 32 · 1208 København K

Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale

Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

www.laka.dk

tlf. 70100018

Vores kontorer

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg

Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Risskov

Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30

Fre: 9.00-14.30

Læsertal 132.000 i 2022 (Index Danmark/Gallup)

Abonnement/levering folkeskolen.dk/abonnement

Udebliver dit blad kan du klikke på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Lærerprofession.dk

De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Redaktionen Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Sådan spotter du højtbegavede chatbotter

Fra næste år bliver det et krav til lærerne at spotte, hvis chatbotter viser tegn på høj begavelse. Slår de ud på en screening, skal de tilbydes støtte og specialtilbud. En specialist forklarer:

“Det er vigtigt at forstå deres behov, så man med undervisningsdifferentiering kan sikre, at de bliver udfordret på et højere kompleksitetsniveau”.

Eksperten peger på, at de højtbegavede chatbotter typisk er dygtige til at tænke

abstrakt og forstå komplicerede sammenhænge. De har god hukommelse, et veludviklet ordforråd og kan håndtere store mængder information.

Til gengæld er de også tit lidt for hurtige på aftrækkeren og kan virke bedrevidende og arrogante.

“Det vigtigste er at holde dem beskæftiget. Er der noget, vi ikke ønsker, så er det en kunstig intelligens, der keder sig”.

Ekspert: Læg

En ekspert i såkaldt nudging anbefaler, at man gennemfører den nationale trivselsmåling i påskeferien, hvis man vil nedbringe mængden af brok og besvær.

”Med små tiltag kan man påvirke folks adfærd”, fortæller eksperten. ”Og det gør altså en forskel, om man spørger eleverne en mørk eftermiddag i februar efter en grammatiktest, eller man gør det midt i påskeferien”.

Eksperten forklarer, at de enkelte spørgsmåls formuleringer og for eksempel også rækkefølgen har stor indflydelse: ”Og ellers er der jo stadig gode muligheder for manipulation, når data efterfølgende skal tolkes og prioriteres og præsenteres i søjlediagrammer”.

Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

trivselsmåling i påskeferien og undgå brok

Illustration: Ditte Lander Ahlgren

Folkeskolen.dk på din telefon

Få hurtig adgang til seneste nyt fra folkeskolen.dk og dine faglige netværk direkte fra din startskærm på telefonen.

Android-telefoner (fx Samsung og

Huawei): Find folkeskolen.dk i Chromebrowseren, klik på de tre prikker øverst til højre og vælg ’føj til startskærm’.

iPhone: Find folkeskolen.dk i Safaribrowseren, klik på share/firkanten med pil opad og vælg ’føj til hjemmeskærm’.

TVIS-aftalen

(TV, internet og streaming)

Aftalen giver sammen med et Film og

TV-abonnement hos CFU, adgang til at streame mere end 50.000 tv-udsendelser, kort- og dokumentarfilm via mitCFU. Både for undervisere og elever.

TVIS-aftalen giver også mulighed for at bruge lovligt indhold fra YouTube, og streame udsendelser fra udvalgte tvkanaler i undervisningen. Og mere til.

TV, internet og streaming. Spillefilm. Musik.

Gå ikke glip af mulighederne i undervisningen. Få overblik over de tre forskellige aftaler hos Copydan AVU-medier.

Spillefilmsaftalen

Aftalen giver sammen med et Film og

TV-abonnement hos CFU, mulighed for at streame mere end 500 spillefilm til undervisningen fra mitCFU. I mitCFU er der også pædagogiske vejledninger og tips til, hvordan man kan bruge forskellige film i undervisningen til forskellige fag og niveauer. Og så giver aftalen eleverne mulighed for selv at streame på egne devices til gruppearbejde eller hjemmearbejde.

…og meget mere. Se alle dine muligheder med aftalerne på copydan-avumedier.dk/aftaler

Musikaftalen

Aftalen om musik til læring er en supplerende aftale. Med musikaftalen er rettighederne på plads, når I kopierer musik til brug i undervisningen, f.eks. når I optager eller uploader musik til brug i opgaver og præsentationer eller hvis I deler en optagelse eller præsentation på skolens/ institutionens egne lukkede netværk (f.eks. Aula).