Den første læsning 2.kl. Lærervejledning til Læsebogen og Arbejdsbogen/Web

LÆSNING 2

Den første

LÆSNING 2

LÆRERVEJLEDNING til Læsebogen og Arbejdsbogen

Alinea

Ina Borstrøm

Dorthe Klint Petersen

Den første læsning 2 Lærervejledning til Læsebogen og Arbejdsbogen Lærervejledning/Web, 2. klasse En titel i grundsystemet Den første læsning © 2002, 2021 Alinea

Forfattere: Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen

Redaktion: Ebbe Dam Nielsen og Marianne Harboe

Design: Caroline Seehusen MDD og So e Meedom

Illustrationer: Jeanette Brandt og Jette Svane

Trykt hos: Livonia

2. udgave, 1. oplag 2021

ISBN 978-87-23-52985-5

FSC©-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certi cerede skove og andre ansvarlige kilder.

Webressourcer: denførstelæsning.alinea.dk

Kopiering fra denne bog må kun nde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node.

Alinea støtter børn og unge

Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

alinea.dk

Oversigt over systemet

Skemaet nedenfor angiver de sproglige temaer og det litteraturarbejde, der er knyttet til hver historie i Læsebogen og Arbejdsbogen.

Historiens titelTekstmængdeSproglige temaer Litteraturarbejde

Hulen

Læsebog: 4-19

Arbejdsbog: 1-13

Vejledning: 22-43

2099 ord

• Vokalglidning (o-bogstavet)

• Nutid og datid (læsning)

• Udformning af lister

• Opskrifter

• Simple skemaer

• Idémylder

• Miljøbeskrivelse

• Personkarakteristik

Alene hjemme

Læsebog: 20-35

Arbejdsbog: 14-25

Vejledning: 44-63

Bor her et spøgelse?

Læsebog: 36-51

Arbejdsbog: 26-43

Vejledning: 64-85

Det magiske smykke

Læsebog: 52-67

Arbejdsbog: 44-53

Vejledning: 86-107

Ib i det vilde vesten

Læsebog: 68-83

Arbejdsbog: 54-67

Vejledning: 108-131

Jonas som dyrepasser

Læsebog: 84-99

Arbejdsbog: 68-81

Vejledning: 132-151

En rejse sydpå

Læsebog: 100-123

Arbejdsbog: 82-95

Vejledning: 152-175

Emil på koloni

Læsebog: 124-149

Arbejdsbog: 96-108

Vejledning: 176-202

Tekst i alt

2064 ord

• Vokalglidning (e-bogstavet)

• Det bløde d

• Udformning af byggevejledning

• Det stumme g

• Tillægsord

• Replikker

• Tekstsammenligning (Samme tematik i forskellige historier)

• Stemningsbeskrivelse

• Teksttypetræk

2277 ord

• Handlingsforløb

• Skriv med bestemt stemning

• Vokalglidning (y-bogstavet)

• Handlingsforløb

• Eventyrtræk

2371 ord

• Fagtekster

• Sætningsstruktur

• Præcise beskrivelser

• Vokalglidning (u-bogstavet)

• Intertekstualitet

2453 ord

• Nutid og datid (stavning)

• Baggrundsviden

• Vokalglidning (e-bogstavet)

• Handlingsforløb

• Eventyrtræk

• Intertekstualitet

• Medietræk

• Synsvinkel

• Medietræk

2266 ord

• Handlingsforløb (kronologi)

• Informationssøgning

• Betinget udtale (-ej)

• Sammensatte ord

• Mytiske figurer i fakta og fiktion

2824 ord

• Almen viden

• Betinget udtale (-øj)

• Kortlæsning

• Åbne slutninger (meddigtning)

• Samspil mellem tekst og billede

2977 ord

• Alfabetisering

• Tekstskrivning

• Sprogbrug

• Fabler

19338 ord

Oversigt over systemet

Faglige mål

Den første læsning 2 bygger videre på det lydlige fundament, som eleverne har opbygget via arbejdet med Den første læsning 1.

I løbet af 2. klasse er det vigtigt, at eleverne bliver i stand til på egen hånd at læse og forstå tekster med et varieret ordvalg, og at eleverne kan skrive en kort tekst ud fra et fokuseret forlæg. Derfor skal eleverne kunne udnytte skriftens avancerede lydprincip samt skriftens morfematiske princip i læsning og stavning. Eleverne skal således have flere forskellige ordlæsestrategier, som de bruger til at læse og stave nye ord. For at opnå det fulde læseudbytte skal man arbejde bevidst med læseforståelsen, og derfor sættes der i løbet af 2. klasse fokus på forskellige læseforståelsesstrategier. Samtidig fortsættes arbejdet med litterære virkemidler i såvel højtlæsning som selvlæsning.

Læseforståelse Strategi før læsning

Strategi under og efter læsning

Evaluering af læseudbytte

Sproglige temaer Ordkendskab

Sproglig opmærksomhed

Mundtlig kommunikation

Afkodning og stavning Basal lydstrategi

Avanceret lydstrategi

Betydningsstrategi

• Aktiver forhåndsviden og se teksten an

• Find og kombiner information

• Læs mellem linjerne og ud af teksten

• Genfortæl og tænk videre

• Viden før og efter læsning (fagtekster)

• Handling og tematik (fiktion)

• Find dokumentation i teksten

• Overbegreber, synonymer, antonymer

• Fonologi, morfologi, syntaks, grammatik

• Lyt og fortæl, omformuler og digt videre

• Lydrette ord

• Vokalglidning og betingede udtaler

• Sammensatte og bøjede ord

Skrivning Skriftlig kommunikation• Før-skriveaktiviteter

• Beskrivende tekster

• Skriftsproglige virkemidler

• Genreskrivning

Litterære virkemidler Teksttyper

Litterær analyse

• Eventyr, fabler, rim, billedbøger, tegneserier, fagtekster, film, avis, blade

• Handlingsforløb og synsvinkel

• Personkarakteristik og miljøbeskrivelse

• Genretræk

• Intertekstualitet

• Sprogbrug

5 Faglige mål

Introduktion

Den første læsning er et materiale til alle lærere, der prioriterer læseundervisningen højt, og som ønsker, at deres elever kan læse og skrive på egen hånd i løbet af de to første skoleår. Den første læsning giver sproglige emner en central placering i danskundervisningen.

Den første læsning til 2. klasse fortsætter den systematiske læseindlæring på det lydlige grundlag, der blev påbegyndt i 1. klasse. Læsebogen og Arbejdsbogen til 2. klasse er en del af et samlet læseindlæringsmateriale med en lydligt baseret elementmetode som grundlag, men Læsebogen til 2. klasse kan også anvendes som et selvstændigt materiale. Teksterne i Læsebogen til 2. klasse er afsluttede historier, som kan læses med fuldt udbytte, selvom man ikke har arbejdet med Den første læsning i 1. klasse, men eleverne er kun klar til udfordringerne i materialet, hvis de har arbejdet målrettet og systematisk med læseundervisningen i 1. klasse på den måde, som Den første læsning lægger op til.

Elever, der har arbejdet med Læsebogen til 1. klasse, har lært at læse ved at give hvert bogstav en lyd. De fleste ord i Læsebogen til 1. klasse er lydrette, og derfor kunne eleverne med fordel lydere sig gennem ukendte ord i teksten. Imidlertid kan mange ord på dansk ikke læses ved en simpel kobling fra bogstav til lyd. Disse ord blev i Den første læsning til 1. klasse betegnet som drilleord, men mange af disse ord er slet ikke så drilske endda. Ordene er ikke helt lydrette, men de overholder reglerne for, hvordan man udtaler bogstaver i bestemte bogstavfølger, hvilket fx betyder, at e-bogstavet efterfulgt af et m-bogstav (-em-) altid udtales med en æ-lyd (emne, hjem osv.).

I Den første læsning til 2. klasse påbegyndes arbejdet med sådanne udtaleregler, idet ordvalget i Læsebogen og Arbejdsbogen gør det muligt at arbejde systematisk med bestemte bogstavfølger.

Efterhånden som eleverne bliver mere sikre i ordafkodning, kan en større mængde mentale ressourcer frigøres til forståelsesarbejdet. En god læseforståelse kræver ikke bare en ordret forståelse. Man må også kunne læse mellem linjerne og danne relevante følgeslutninger ud fra det læste. Derfor arbejdes der med læseforståelse på flere niveauer i tilknytning til historierne i Læsebogen til 2. klasse.

Det er en stor udfordring at motivere eleverne til at arbejde med læsning og læseforståelse ud over det helt basale niveau. Udfordringen består blandt andet i at tydeliggøre læsningens betydning i dagligdagen. Mange elever har sjældent tid og (læse-)lyst til at sætte sig med en god bog i deres fritid, men de vil gerne kunne læse vejledningen til et nyt stykke legetøj eller være i stand til at følge med i underteksterne på fjernsynet. For at tydeliggøre forbindelsen mellem skole og fritid har vi inddraget en række hverdagstekster i materialet til 2. klasse. Eleverne arbejder med teksttyper fra hverdagen som fx byggevejledninger og spisekort og lærer deres særlige karakteristika at kende.

Det siger sig selv, at man lærer at læse ved at læse, og derfor er tekstmængden i Læsebogen til 2. klasse stor; knap 20.000 ord er der i alt i Læsebogen Men undersøgelser af den første læseudvikling viser også, at skriftlige aktiviteter har stor betydning for elevernes læse- og staveudvikling. Derfor lægges der stor vægt på skriftlige aktiviteter i Arbejdsbogen og i Lærervejledningen til 2. klasse.

I 1. klasse indgik den daglige læsetræning som en naturlig del af danskundervisningen. Sådan er det stadig, men i 2. klasse indføres desuden den daglige skriveopgave for at styrke elevernes skriftsproglige kompetence og gøre dem i stand til at strukturere og løse en samlet skriveopgave.

De fleste elever er allerede godt i gang med deres skriftsproglige udvikling. De læser og skriver på egen hånd ved at udnytte skriftens alfabetiske princip. Men enkelte elever vil stadig have brug for basal læsetræning, og nogle af disse elever vil også have brug for mere undervisning, end der normalt ligger inden for den almindelige danskundervisnings rammer. Læsevanskeligheder bør opdages og afhjælpes i tide, og her i begyndelsen af 2. klasse bør underviseren være særlig opmærksom på de elever, der endnu ikke har knækket koden og derfor ikke er i stand til at læse nye ord på egen hånd. Hvis en elev læser ukendte tekster meget dårligere end kendte, hvis eleven har svært ved at læse de nye ord ved første gennemgang, og hvis eleven ikke er kommet i gang med at skrive (lydret), bør denne elevs færdigheder afdækkes yderligere, og denne afdækning foregår bedst i samarbejde med kommunens læsekonsulent eller skolens læsevejleder.

Elever, der ikke kan læse simple lydrette ord ved at give hvert bogstav en lyd, er endnu ikke parate til at gå i gang med teksterne i Den første læsning til 2. klasse. De har behov for at læse flere meget lette og lydrette tekster som dem i Læsebogen til 1. klasse.

Hvad når ordene ikke længere er helt lydrette?

Den første læsning til begyndertrinnet giver eleverne en sikker beherskelse af lydlige læsestrategier. Elevernes udvikling af læsestrategier er ikke afsluttet efter 1. klasse (Borstrøm med flere, 1999). Den første læsning til 2. klasse bygger systematisk videre på det alfabetiske fundament, som eleverne har opnået i løbet af 1. klasse. Sammen med de øvrige vejledninger til Den første læsning giver denne vejledning en grundig gennemgang af relevante delfærdigheder i udviklingen af en effektiv lydlig læsestrategi.

I Læsebogen til 1. klasse er andelen af lydrette ord i teksterne høj, og der er fokus på, at eleverne lærer at bruge en lydstrategi til at afkode ukendte ord ved at give hvert bogstav en lyd. Den basale lydstrategi er et essentielt fundament for den videre udvikling af mere avancerede ordlæsefærdigheder (se fx Ehri, 1999).

Med en basal lydstrategi kan eleven afkode helt lydrette ord som banan og sofa. Denne færdighed har eleverne opnået gennem arbejdet med Den første læsning til 1. klasse. Men dansk bogstavskrift er jo ikke en konsekvent lydskrift. De fleste betingede udtaler er ikke entydige, og mange bogstaver udtales på forskellige måder i forskellige ord. Fx udtales i-bogstavet som en i-lyd i bisse, men som en e-lyd i finde. Det kan umiddelbart virke underligt, at et i-bogstav efterfulgt af to konsonanter udtales forskelligt i de to ord, men forklaringen ligger i de omgivende bogstaver. I-bogstavet udtales nemlig forskelligt afhængigt af, hvilket bogstav der kommer efter. I bogstavforbindelsen -is(s)- får i-bogstavet en i-lyd, og i bogstavforbindelsen –in(d)- får i-bogstavet en e-lyd. Dette kaldes en betinget udtale, fordi andre bogstaver i ordet betinger udtalen af et bestemt bogstav. På den måde bliver udtalen af de enkelte bogstaver forudsigelig, hvis man tager højde for bogstavets placering i ordet. Derfor har eleverne brug for ikke bare en basal lydstrategi, men også en avanceret lydstrategi, hvor de lærer at bestemte bogstaver skal have en bestemt lyd, når den står i en bestemt kontekst – bogstavets lyd er betinget af konteksten.

Selvom der indgår en lang række betingede udtaler i danske ord, er der ikke særlig mange undersøgelser af, i hvilken rækkefølge børn tilegner sig disse betingede udtaler. To danske undersøgelser har vist, at børns tilegnelse af en bestemt udtaleregel primært afhænger af, hvor hyppig den pågældende bogstavfølge er i det danske skriftsprog, og hvor konsekvent reglen er (Juul og Elbro, 2001; Shkoza, 2000). Spørgsmålet er så, hvordan eleverne bedst lærer at udnytte udtaleregler for bestemte bogstavfølger. Det er helt umuligt at lære de mange regler udenad, og det er i alle tilfælde et åbent spørgsmål, hvor effektiv en sådan direkte undervisning i udtaleregler for bestemte bogstavfølger ville være. Meget tyder på, at eleverne snarere bør tilegne sig disse regler ved at læse sig gennem tekster, der indeholder mange ord med en bestemt bogstavkombination, og at tekstlæsning skal kombineres med stave- og skriveundervisning, der også retter fokus mod disse betingede udtaler. En dansk træningsundersøgelse fandt således positiv effekt på ordgenkendelse og stavning af ord med betingede udtaler, når man

Hvad når ordene ikke længere er helt lydrette?

kombinerede den selvstændige læsning af tekster, hvor ord med den betingede udtale indgik, med staveaktiviteter med bestemte bogstavfølger (Veber Nielsen, 2015).

Læse- og staveundervisningen i Den første læsning 2 inddrager systematisk mange ord med bestemte bogstavfølger. Hver historie i Læsebogen indeholder således en stor koncentration af ord med en bestemt bogstavfølge, og arbejdet med denne bogstavfølge videreføres i klassens sproglige arbejde og i de tilhørende opgaver i Arbejdsbogen, så eleverne får et bredt kendskab til den enkelte udtaleregel. På den måde kommer eleverne til at læse flere ord med en bestemt bogstavfølge. Kombineret med skriftlige aktiviteter i arbejdsbogen med de samme bogstavfølger sikrer man, at eleverne får det bedst mulige grundlag for at tilegne sig disse udtaleregler. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ingen af disse regler er helt konsekvente. I dansk skriftsprog vil man altid kunne finde undtagelser for de regler, man opstiller. Derfor kan man med fordel se disse betingede udtaleregler for bogstavfølger som sandsynligheder for udtale og ikke som faste regler. Ved at støtte sig til de betingede regler for udtale kan man med andre ord øge chancen for at læse rigtigt. I en dansk undersøgelse lod man en computer udtale en række ord ved at give hvert bogstav den hyppigst forekommende lyd. På denne betingelse læste computeren 60% af ordene korrekt. Derefter ”lærte” computeren en række regler for betingede udtaler af bogstavfølger, og nu blev 90% af ordene udtalt korrekt (Borgen og Lorenzen, 1995), mens computerens udtale i de sidste 10% af ordene lå meget tæt op ad det rigtige ord. I praksis betyder det, at en sikker udnyttelse af de betingede udtaler giver en præcis læsning af hverdagsord på et lydligt grundlag.

Følgende betingede udtaler af bogstaver og bogstavfølger er lydlige temaer i historierne til 2. klasse:

• Bogstavfølger hvor vokalen o udtales /å/ som i sok og post

• Bogstavfølger hvor vokalen i udtales /e/ som i finde og ikke

• Bogstavfølger hvor d udtales /ð/ som i fod og bade

• Bogstavfølger hvor g er stumt som i skrig og læge

• Bogstavfølger hvor vokalen y udtales /ø/ som i smykke og skynde

• Bogstavfølger hvor vokalen u udtales /å/ som i dukke og dumme

• Bogstavfølger hvor vokalen e udtales /æ/ som i hest og nemt

• Bogstavfølger hvor bogstavkombinationen -ej- udtales /αj/ som i vej og rejse

• Bogstavfølger hvor bogstavkombinationen -øj- udtales /åj/ som i løg og køje

I Carsten Elbros bog Læsning og læseundervisning er der en glimrende oversigt over danske vokaler og konsonanters standardudtale og betingede udtaler (Elbro, 2014, side 83-85).

Hvad når ordene ikke længere er helt lydrette?

At læse med forståelse

Meget forenklet kan man sige, at læsning er et effektivt samspil mellem afkodning og sproglig forståelse. Men for at forstå en tekst, er det ikke nok, at man hurtigt og sikkert kan genkende hvert eneste ord i teksten og forstå de enkelte ords betydning; man må også være i stand til at bearbejde den sproglige information i større helheder. I forståelsen af længere tekster må læseren således gå bag om den information, teksten giver og læse mellem linjerne. Læseren nærmer sig teksten med en forhåndsviden som sætter rammen for tolkningen af den konkrete tekst, og som giver muligheder for at drage følgeslutninger om alt det, der ikke står direkte i teksten. Prøv fx at læse denne sætning:

Ole var på vej til skole.

Allerede efter bare én sætning gør læseren sig nogle forestillinger om hvem Ole er, hvordan han ser ud, hvordan han kommer til skole, og hvilket tidspunkt på dagen eller ugen der er tale om.Læs derefter næste sætning:

Da Ole kom hen til skolen, tog han sig straks en kop sort kaffe.

Hvis læseren før forestillede sig Ole som en skoleelev, må læseren nu revidere sin opfattelse af teksten. Der står ikke noget om Oles alder i teksten, men skoleelev og kaffe passer ikke sammen. Derfor må læseren i stedet revidere sit indre billede af teksten og tolke teksten ud fra, at Ole er lærer på skolen.

Det, der holder teksten sammen, er læserens evne til at tolke teksten med udgangspunkt i sin forhåndsviden. Uden en sådan forhåndsviden (et indre tolkningsskema) bliver teksten svær at forstå, selvom man læser og forstår de enkelte ord korrekt.

Mange børn er gode til at forstå sammenhængende tekster. De kan læse mellem linjerne og konstruere et relevant indre forestillingsbillede på baggrund af tekstens indhold. For at øge tekstforståelsen bør man i den daglige undervisning give eleverne mulighed for at læse længere, sammenhængende tekster, hvor de kan identificere sig med personerne og sætte sig ind i tekstens fiktive verden. Den fælles samtale, meddigtning, rollespil og andre tekstrettede aktiviteter er de bedste midler til at øge barnets evne til en dybere forståelse af teksten. Derfor indgår der i Den første læsning til 2. klasse forskellige samtaleaktiviteter, forslag til rollespil og andre sproglige aktiviteter, der er knyttet til teksten.

At læse med forståelse

At forberede sig på at skrive

Man lærer at læse ved at læse meget, og når man læser meget, bliver man også bedre til at stave og til at skrive sammenhængende tekster. Omvendt bliver man faktisk også en bedre læser ved at arbejde målrettet med skriveprocessen og lave små selvstændige skriftlige arbejder. På den måde gavner skriftsproglige aktiviteter som læsning, stavning og skriftlig fremstilling gensidigt hinanden (Adams, 1990). Begynderundervisning i dansk hvor både læsning, stavning og skriftlig fremstilling indgår som vigtige bestanddele, er mere effektiv end begynderundervisning i dansk, der udelukkende fokuserer på læseindlæringen og først lader eleverne skrive på egen hånd i slutningen af begyndertrinnet. Derfor går læsning, stavning og skriftlig fremstilling hånd i hånd fra første færd i Den første læsning, og i Arbejdsbogen til 2. klasse bliver der for alvor lagt stor vægt på den daglige skrivedosis gennem en afsluttende skriveopgave, der følger op på dagens øvrige arbejde.

Åbne skriveopgaver kan umiddelbart virke uoverskuelige og være svære at få hul på for elever på begyndertrinnet. Derfor har eleverne brug for hjælp til at forberede det forestående skrivearbejde. I terminologien fra den procesorienterede skrivepædagogik kaldes den skriveforberedende fase for idéfasen, og idéfasen skal netop hjælpe eleverne med at få idéer og med at strukturere den kommende skriveopgave. I Vejledningen til 2. klasse introduceres forskellige redskaber, som kan anvendes i idéfasen. Det er forskelligt, hvilket skriveforberedende redskab der anbefales ved den enkelte skriveopgave, for emnet og det ønskede slutprodukt er ofte af afgørende betydning for, hvilken skriveforberedende aktivitet der er mest velegnet. Nedenfor følger en oversigt over aktiviteter, der kan indgå på forskellig vis som skriveforberedende aktiviteter.

Idémylder

I løbet af Arbejdsbogen til 2. klasse bliver idémylderet introduceret og brugt som et væsentligt redskab i idéfasen. Et idémylder bruges til at danne sig et overblik over, hvad man ved om et bestemt emne. Overskriften – eller emnet for den frie skriveopgave – skrives i midtenaf et blankt stykke papir, og rundt om dette skrives alt det ned, som lærer og elever forbinder med overskriften.

Idémylderet kan herefter danne grundlag for udvælgelse af hvilket område, man vælger at fokusere på i sin tekst. Eleverne udvælger en række relevante nøgleord fra idémylderet og lader deres frie fremstilling tage udgangspunkt i disse ord.

Tegning

I flere skriveopgaver skal eleverne lave en tegning som idéoplæg til den efterfølgende tekst. Tegningen bevirker, at eleverne tænker over emnet og finder frem til det centrale element i teksten.

Meddigtning

Samtaler om et emne kan hjælpe eleverne i gang med at skrive. Flere skriveopgaver i Arbejdsbogen lægger op til, at eleverne skriver, hvad de forestiller sig, der videre sker i en historie i Læsebogen, og her vil det for mange elever være en fordel at diskutere det videre handlingsforløb med andre elever. På den måde kan eleverne vælge mellem forskellige afslutninger og selv brygge videre på nogle af de forslag, der er kommet frem i klassesamtalen.

Sæt dig i personens sted

Eleverne skal flere steder i Arbejdsbogen til 2. klasse fortælle en historie, som de tror, den opleves af en af hovedpersonerne. Som idéfase til disse opgaver er ofte foreslået, at én eller flere elever kommer i Den varme Stol. Eleven i den varme stol sætter sig i en anden persons sted og besvarer klassens spørgsmål, som han eller hun forventer, at denne person ville besvare spørgsmålene. Gennem disse aktiviteter danner eleverne sig et indtryk af den pågældende person, og dette indtryk kan eleverne bruge i den efterfølgende skriveopgave.

Litterær inspiration

Nogle af skriveopgaverne i Arbejdsbogen er meget åbne og frie i deres form. For at understrege disse skriveopgavers frie karakter bliver de ofte introduceret ved hjælp af et digt, der understreger en bestemt stemning, og som kan give eleverne idéer til deres eget skrivearbejde.

Tilbagemelding på elevernes skriftlige fremstilling

De åbne skriveopgaver i Arbejdsbogen tager udgangspunkt i elevens egen opfattelse af den tekst, det emne eller den person, der er i centrum for opgaven. Dermed lægger de åbne skriveopgaver op til mange forskellige besvarelser, og opgavernes primære sigte er at skærpe elevernes skrive- og fortælleglæde. Derfor bør man undlade at rette formulerings- og stavefejl i disse opgaver og udelukkende kommentere indholdet i opgaven. I stedet for at skrive fint eller godt arbejde bør læreren skrive en kommentar, der viser, at eleven er blevet hørt og forstået, fx Det lyder som en spændende ven. Ham glæder jeg mig til at høre mere om, eller: Det er dejligt at have en god ven, selvom man ikke ses hver dag. Vær opmærksom på at skriveopgaverne stiller meget forskellige krav til eleverne i klasen. Derfor bør den efterfølgende tilbagemelding nøje afstemmes i forhold til den enkelte elevs færdigheder og indlevelsesevne.

Materialets opbygning

Materialet er udarbejdet som læseundervisning med udgangspunkt i Læsebogen med tilhørende læse-, skrive- og staveopgaver i Arbejdsbogen. Denne vejledning beskriver arbejdet med Den første læsning til 2. klasse.

Læsebogen til 2. klasse indeholder knap 20.000 ord, fordi øvelse er den eneste effektive vej til en sikker læsefærdighed. Som underviser må man give læseundervisningen den nødvendige tid og plads i den første danskundervisning. Eleverne har brug for daglig øvelse for at konsolidere deres læsning på et lydligt grundlag.

Læsebogen til 2. klasse består af otte afsluttede historier. Til hver af disse historier hører der en række opgaver i Arbejdsbogen. Hver historie er inddelt i otte kapitler, og disse kapitler danner grundlaget for de aktiviteter og opgaver, der er beskrevet i Vejledningen. Historierne er af stigende sværhedsgrad og længde. Således er den første historie på ca. 2000 ord, mens den sidste historie er på ca. 3000 ord. Som udgangspunkt er hvert kapitel i Læsebogen trykt på et opslag, men fordi tekstmængden i hvert kapitel øges, er flere kapitler i de sidste historier fordelt på flere opslag. Hvis klassen læser et kapitel om dagen og løser de tilhørende opgaver, skal man regne med, at det vil svare til ca. to lektioners dagligt arbejde.

I Den første læsning til 2. klasse er der indarbejdet en række sproglige temaer i Læsebogen, Arbejdsbogen og i de beskrevne sproglige arbejder i denne Vejledning. Udtalen af de forskellige korte vokaler er et gennemgående sprogligt tema i materialet til 2. klasse. Hver historie har fokus på udtalen af en bestemt vokal, og dette fokus fastholdes i både læsetekst, arbejdsopgaver og sproglige arbejder. Den enkelte histories sproglige temaer står anført som introduktion til hver historie i Vejledningen

Læsebogen

De otte afsluttede historier i Læsebogen til 2. klasse er en selvstændig fortsættelse af historierne fra Læsebogen til 1. klasse. Eleverne kender historiernes hovedpersoner fra Den første læsning til 1. klasse, men der introduceres også nye personer i Læsebogen til 2. klasse.

De otte historier i Læsebogen til 2. klasse indeholder mytiske eller mystiske elementer, der tilfører historierne en ekstra dimension i overgangen mellem fantasi og virkelighed. De mytiske fænomener bliver brugt i historierne som et fortælleteknisk element, men i Vejledningen lægges der op til en større fordybelse, fx i form af læsning af lette fagtekster om emnet.

Teksterne i Læsebogen til 2. klasse er fortsat begyndertekster med mange gentagelser og lydrette ord, men Læsebogen til 2. klasse stiller større læsekrav til eleverne end Læsebogen til 1. klasse. Teksterne er mere ordrige, sætningerne er længere, og ordene i teksterne er længere og mere komplekse. Eksempelvis er de nye ord ikke længere helt lydrette, men indeholder bogstavfølger

med betingede udtaler. På den måde er Læsebogen til 2. klasse en naturlig forlængelse af Læsebogen til 1. klasse og bygger systematisk videre på elevernes grundlæggende færdighed i at omkode fra bogstav til lyd og konsoliderer deres læsning på det alfabetiske trin i læseudviklingen.

Gennemgang af den nye tekst

I Vejledningen til 1. klasse er der beskrevet en række forslag til forskellige former for oplæsning i gennemgangen af den nye tekst. Nedenfor gives en kort oversigt over nogle af de ordlæseaktiviteter, der blev indført i 1. klasse og som med fordel kan videreføres i gennemgangen af nye tekster i 2. klasse.

Oplæsningen organiseres som korlæsning, makkerlæsning eller sololæsning med forskellige højtlæsningsaktiviteter, hvor eleverne læser teksten højt efter bestemte læseregler, fx

• læs hvert 3. ord,

• læs teksten forfra og bagfra,

• læs alle ord med et bestemt begyndelsesbogstav,

• find bestemte ord i teksten (Ordjagt)

• spring bestemte ord over i teksten (Ordet er giftigt)

• lav en læsestafet på ord, linje, sætning eller afsnit.

• find fejl i oplæsning (Stoplæsning)

• arbejd med rollelæsning og læseteater

I Vejledningen til 2. klasse gives der ingen anvisninger til forskellige ordlæseaktiviteter ved de enkelte kapitler. Underviseren udvælger selv en passende ordlæseaktivitet.

Dag til dag-vejledningen har fokus på elevernes læseforståelse med spørgsmål og opgaver, der arbejder med læseforståelse på forskellige niveauer. Der er opgaver, hvor eleverne skal drage følgeslutninger og ud fra det læste eksempelvis forklare motiver bag bestemte handlinger. Dette niveau af læseforståelse kaldes inferentiel læseforståelse, og de inferentielle læseforståelsesopgaver indgår typisk i forbindelse med den første gennemgang af kapitlet og under overskriften Repetition. Andre læseforståelsesopgaver træner eleverne i at finde helt bestemte oplysninger i en given tekst. Denne form for læseforståelse kaldes også faktuel læseforståelse, og opgaver, der træner elevernes faktuelle læseforståelse, vil oftest være placeret under overskriften Læseaktivitet

I Vejledningen til 1. klasse var de nye ord opdelt i drilleord og lytteord.I denne vejledning har vi sat de nye ord til hvert kapitel i en alfabetiseret liste. Dermed er vi gået bort fra opdelingen i lytte- og drilleord, fordi opdelingen ikke fungerer, når ordene bevidst indeholder bestemte bogstavkombinationer, som overholder udtalereglerne for bestemte bogstavfølger.I gennemgangen af nye ord bør læreren tage udgangspunkt i elevernes læsefærdighed og alene gennemgå de ord som eleverne i klassen forventes at få problemer med. Hvis nogle ord er særlig vanskelige, kan eleverne eksempelvis først læse og dernæst skrive tre sætninger med hvert ord inden tekstlæsningen.

De nye ord er ikke stavelsesdelt i Vejledningen, men vi anbefaler, at man indledningsvis stavelsesdeler de vanskelige ord i den fælles gennemgang og

afslutningsvis læser ordet uden orddeling for at give den maksimale støtte til ordgenkendelsen i Læsebogen

Sammensatte ord er ikke morfemdelt i Læsebogen, men i den fælles gennemgang morfemdeles alle sammensatte ord for at tydeliggøre ordenes betydningsstruktur. Denne orddeling bør også indgå i den fælles gennemgang af disse ord for at lette elevernes ordgenkendelse i Læsebogen.

Sprogligt arbejde

Den centrale målsætning for Den første læsning er at gøre eleverne til så gode læsere og stavere, at de også får overskud til kreativ sprogbrug. Derfor har sproglige emner en central placering i materialet, hvor der til hvert kapitel i Læsebogen indgår et sprogligt arbejde, som skærper elevernes sproglige interesse og kompetence. Det sproglige arbejde kan både være uafhængige sproglige aktiviteter eller sproglige aktiviteter, der tager udgangspunkt i teksten og fungerer som inspiration til opgaverne i Arbejdsbogen. På denne måde bygger det sproglige arbejde bro mellem Læsebogen og Arbejdsbogen og øger elevernes sproglige interesse og bevidsthed. Digitale ressourcer til det sproglige arbejde findes på denførstelæsning.alinea.dk og angives med følgende symbol i vejledningen:

Temaer i det sproglige arbejde

Der indgår en række sproglige temaer i Den første læsning til 2. klasse. Disse temaer tydeliggøres i introduktionen til hvert kapitel i Vejledningen og indgår i aktiviteter med tilknytning til Læsebogen, Arbejdsbogen eller det sproglige arbejde, der introducerer forskellige aspekter af de sproglige temaer. De sproglige temaer i materialet til 2. klasse er:

Dansk sprog

• Datid

• Tillægsord

• Sammensatte ord

• Udtaleregler for bogstavfølger

• Korte og lange sætninger

• Alfabetisering

Teksttyper i hverdagen

• Læsning af lette fagtekster

• Informationssøgning i lette fagbøger

• Læsning og udformning af opskrifter og vejledninger

• Læsning og afprøvning af spilleregler

• Læsning og udformning af skemaer

• Læsning og tolkning af vejkort

Sprogforståelse

• Styrkelse af almen viden

• Personbeskrivelse

• Beskrivelse af handlingsforløb, herunder kronologi

• Udarbejdelse af idémylder

• Udformning af lister

• Afslutning af en historie med en bestemt stemning

• Meddigtning

Litteraturarbejde

Arbejdet med læseforståelse og litterære virkemidler indgår som en naturlig del af danskundervisningen. Derfor indeholder vejledningen en grundig beskrivelse af, hvordan man kan arbejde med elevernes læseforståelse til hvert kapitel (før, under og efter læsning) med forskellige læseforståelsesaktiviteter. På samme måde indgår der forslag til arbejdet med litterære værker, som knytter sig til de enkelte historier i Læsebogen. Arbejdet med litterære virkemidler understøttes af arbejdsark med fokus på forskellige veje ind i litteraturen. Disse arbejdsark findes på denførstelæsning.alinea.dk.

Arbejdsbogen

Individuelle arbejdsopgaver

De individuelle arbejdsopgaver tager udgangspunkt i Læsebogens historie og ordvalg og omhandler oftest et af materialets sproglige temaer. Eleverne kan efter en kort introduktion fra læreren arbejde selvstændigt med opgaverne, der er afgrænsede og kan færdiggøres inden for en overskuelig tid.

Arbejd to og to Arbejdsbogen til 2. klasse har til hvert kapitel en opgave, eleverne skal løse sammen med deres makker. Eleverne øver sig via disse opgaver i at samarbejde om at løse en opgave og ikke mindst i at give eller modtage inspiration og kritik på en konstruktiv måde. Man skal dog netop huske på, at eleverne øver sig, og at samarbejdet ikke nødvendigvis fungerer lige godt hele tiden. Vær derfor opmærksom på, hvilke makkerpar der dannes, og vær klar til at gribe ind, hvis en elev i et makkerpar er for dominerende eller vedvarende kommenterer den andens arbejde på en sårende måde.

Skriv løs

Til hvert kapitel indgår en fri skriveopgave, hvor eleverne skal skrive over et bestemt tema i tilknytning til det øvrige arbejde. Eleverne i 2. klasse har behov for et dagligt arbejde med sammenhængende skrivning for at komme i gang med at skrive for alvor. Gennem de daglige Skriv løs-opgaver lærer eleverne at skrive mere alsidigt og flydende, og læreren opmuntrer eleverne til at skrive så meget, de kan, ud fra en individuel vurdering af elevens skriftsproglige niveau. Der er ikke afsat skriveplads til Skriv løs-opgaverne i Arbejdsbogen. Der findes en række forskellige digitale ressourcer til før-

skriveaktiviteter på denførstelæsning.alinea.dk, men selve skriveopgaven fungerer bedst, når eleverne ikke er bundet af et bestemt layout og selv kan danne rammen for skriveopgaven ved at skrive så meget, som de vil i et kladdehæfte eller på linjeret A4-papir.

Spil

De fleste børn er vilde med at spille, men for at lære sig et nyt spil er det nødvendigt at kunne læse spillereglerne og herefter afprøve og gennemføre dem i praksis. Til hver historie i materialet er der udarbejdet et spil med tilhørende spilleregler, som eleverne skal læse og forstå med lærerens hjælp. På denne måde indgår spilleregler som en gennemgående teksttype i materialet.

Arbejdsark

I løbet af materialet til 2. klasse får eleverne brug for forskellige arbejdsark i tilknytning til bestemte opgaver. Arbejdsark findes på denførstelæsning. alinea.dk. Når en opgave i Arbejdsbogen kræver brug af et arbejdsark, er det både beskrevet i Vejledningen og anført med et særligt symbol til højre for opgaveformuleringen i Arbejdsbogen.

Differentieret undervisning

Læsebogen og Arbejdsbogen er fundamentet for klassens læseundervisning og fælles sproglige aktiviteter. Herudover findes en række andre materialer til Den første læsning, der giver mulighed for at tilpasse undervisningen til de enkelte elevers arbejdstempo og niveau, så alle får mulighed for at konsolidere deres færdigheder på egen hånd.

Fri læsning 2

FRI LÆSNING 2 består af i alt 24 frilæsningsbøger til 2. klasse, og som knytter sig til læsebogens historier. Der hører 3 frilæsningsbøger med tilhørende kopiark til hver historie i Læsebogen. Bøgerne er skrevet ud fra det ordmateriale, som eleverne kender fra Læsebogen, og har fokus på samme betingede udtaler som de historier, de knytter sig til. De tilhørende kopiark til hver historie arbejder med fire gennemgående fokusområder i form af læseforståelse, afkodning, arbejde med udtaleregler og skriftlige øvelser.

denførstelæsning.dk

denførstelæsning.dk er et digitalt læseindlæringsmateriale, som eleverne kan arbejde selvstændigt med i eget tempo. Materialet består af læs-selv historier suppleret med historierelaterede faktatekster og en lang række digitale sprogværksteder, der arbejder med sprogforståelse, læsning, læseforståelse, stavning og skrivning på forskellige niveauer samtidig med, at eleverne styrker deres digitale kompetencer.

denførstelæsning.alinea.dk

Der er knyttet en række ekstra ressourcer til Den første læsning 2

På denførstelæsning.alinea.dk er der adgang til:

• Tavlebog

• Digitale ressourcer til klassens sproglige arbejde

• Rim, digte og sange fra lærervejledningen

• Perspektiverende skøn- og faglitterære tekster

• Samtaleark til litteratursamtaler i klassen

• Arbejdsark

• Mål og årsplaner

De skøn- og faglitterære tekster samt tilhørende arbejdsark omtales på introsiderne til hver historie.

Digitale ressourcer, rim, digte og sange samt arbejdsark markeres løbende i lærervejledningen med følgende symbol:

Læsetræningen i praksis

I arbejdet med de enkelte historier i Læsebogen 2 fungerer underviseren som rollemodel. Underviseren stilladserer de afkodnings- og læseforståelsesstrategier, der tilsammen danner grundlaget for klassens læseundervisning.

Se historien an Klassen indleder arbejdet med en ny historie i Læsebogen 2 ved at kigge på bogens indholdsfortegnelse. Lærer og elever etablerer en fælles forforståelse. Hvad får historiens titel, den tilhørende illustration og den gennemgående frise eleverne til at tænke på? Herefter slår eleverne op på den pågældende historie.

Se kapitlet an Lærer og elever taler i fællesskab om illustrationerne i kapitlet. De drøfter den mulige sammenhæng mellem kapitlets titel og illustrationer.

Læs nye ord

Ved gennemgang af hver ny læsetekst introducerer læreren de nye ord i teksten og sikrer sig, at eleverne kan læse dem. De svære ord skrives op på tavlen og deles i stavelser, rimdele eller morfemer. Læreren retter især elevernes opmærksomhed mod ord, som indeholder den bogstavfølge, der arbejdes med i den pågældende historie.

Læs teksten højt

Når de nye ord er gennemgået, genlæses teksten i fællesskab. Efter den fælles oplæsning læser eleverne højt for hinanden i makkerpar. Det anbefales, at læreren veksler mellem forskellige ordlæseaktiviteter – se Gennemgang af den nye tekst side 14.

Tal om teksten

Når et kapitel er gennemgået, diskuteres tekstens indhold. Vejledningen giver eksempler på, hvordan en samtale om det enkelte kapitel kan indledes. Ved hjælp af de foreslåede spørgsmål arbejder eleverne systematisk med sammenhængen mellem tekst, overskrift og illustrationer. Der arbejdes med læseforståelse både på, mellem og over linjen (faktuel og inferentiel læseforståelse).

Læs igen

Efter den fælles samtale genlæser eleverne kapitlet. Repetionen af det enkelte kapitel suppleres med en læseaktivitet, hvor eleverne arbejder med en række forskellige læseforståelsesstrategier (find i teksten, lav en overskrift, sammenhold tekst og billede).

Opsummer og evaluer

Når historien er læst, runder eleverne arbejdet af ved at tale om de mest bemærkelsesværdige dele af teksten og ved at sætte fokus på de svære ord.

Læseundervisningen indeholder således en række faste elementer, der indgår i samme rækkefølge i alle historier:

Før man læser en historie

• Se historien an (læseforståelsesstrategi – før læsning)

• Se kapitlet an (læseforståelsesstrategi – forventning)

• Læs nye ord (modellering – ordlæsestrategier)

Mens man læser en historie

• Læs teksten højt (læseaktiviteter – flydende læsning)

• Tal om teksten (læseforståelse på, mellem og over linjen)

• Læs teksten igen (læseforståelsesstrategier)

Når man har læst en historie

• Genfortæl og digt videre (opsummering og meddigtning)

• Evaluer (læseoplevelse)

Vejledning

Introduktion af Læsebogen til 2. klasse Lærer og elever kigger i fællesskab på forsiden til Læsebogen og taler om sammenhængen mellem de to illustrationer.

Derefter slår eleverne op på persongalleriet på næste side (findes ogsåsom arbejdsark 1). Vær opmærksom på, at persongalleriet alene er tænkt som en repetition af de personer og dyr, der optrådte i Læsebogen til 1. klasse. Persongalleriet indeholder således ikke de nye personer, der introduceres i løbet af Læsebogen til 2. klasse. Formålet med dette persongalleri er at skærpe elevernes opmærksomhed på, at deres erfaringer fra 1. klasse kanog skal udnyttes i det videre læse- og skrivearbejde i 2. klasse.

Giv eleverne tid til at skrive alt det, de kommer til at tænke på ved de forskellige personer og dyr. Lav derefter en samlet oversigt på tavlen med persongalleriets personer og dyr, og skriv alt det op, som eleverne er kommet til at tænke på. Hvis der er mere tid, kan klassen opdeles i små grupper, der laver en plakat om hver deres person eller dyr fra persongalleriet.

Efter den fælles gennemgang af erfaringer fra sidste års læseundervisning er det tid til at se fremad. Lærer og elever finder i fællesskab indholdsfortegnelsen forrest i Læsebogen til 2. klasse og ser hvor mange historier der er i bogen, og hvad de forskellige historier hedder. Lad derefter eleverne udforske deres nye læsebog på egen hånd, og bed dem om at finde den historie, som ser mest spændende ud. Del eventuelt eleverne op i mindre grupper, og lad dem skiftevis fortælle, hvilken historie der efter deres opfattelse virker mest spændende og hvorfor.

Vejledning

Hulen

I Hulen møder vi Idas bedste ven, Olga. Olga og Ida hygger i hulen og beslutter, at de skal sove sammen. Efter en aften med bål og heksebrænding går de til ro. Men tør de sove i hulen, eller bliver det for uhyggeligt? Historien indeholder 2099 ord og har fokus på o-bogstavets udtale.

Sproglige temaer

I Hulen introduceres følgende sproglige temaer:

• Vokalglidning (ord hvor o-bogstavet udtales med en å-lyd)

• Nutid og datid (læsning)

• Udformning af lister

• Opskrifter

• Simple skemaer

• Idémylder

Litteraturarbejde

Find tekster og arbejdsark på denførstelæsning.alinea.dk

I tilknytning til arbejdet med Hulen arbejder klassen med følgende litterære temaer:

• Miljøbeskrivelse

• Personkarakteristik

Arbejd med miljøbeskrivelse med udgangspunkt i de to forskellige hjem. Hvordan er der hjemme hos Ida og Olga? Hvad er ens, hvad er forskelligt? (arbejdsark 2)

Arbejd med personbeskrivelse, og tal om forskellen mellem de to piger. Hvordan er Ida? Hvordan er Olga? (arbejdsark 3)

Læs andre bøger med særlige miljøer og hemmelige rum fx Opfindelser, strikkede huer og en dum kat af Rasmus Bregnhøj om et overraskende venskab mellem to meget forskellige karakterer i et underfundigt univers. Brug samtaleark 1 og 2 som udgangspunkt for klassens fælles litteratursamtale. Arbejd videre med miljøbeskrivelse med udgangspunkt i historiens forunderlige univers (arbejdsark 4), og lav en personbeskrivelse af Kat og Mis (arbejdsark 5). Hvad er ens? Hvad er forskelligt?

Læs selv

Læs Ida og Olga på månen på denførstelæsning.dk trin 2. Lad eleverne arbejde videre med miljøbeskrivelse og personbeskrivelse, og tilføj nye iagttagelser om Ida og Olga og deres hjemmemiljø (arbejdsark 2 og arbejdsark 3).

Elever, der har brug for større læseudfordringer, kan evt. læse Frode og de andre rødder af Ole Lund Kirkegaard, som også indeholder skæve personligheder i et sjovt miljø.

Faglig læsning

Læs en fagbog om hekse, fx Heksen af Per Strarup Søndergaard. Arbejd med fagteksters særlige genretræk og med elevernes forhåndsviden og læseudbytte (arbejdsark 6 og arbejdsark 7). Sammenlign beskrivelserne af hekse i Hulen og i fagbogen.

Introduktion til historien

Eleverne finder i fællesskab den første historie i indholdsfortegnelsen forrest i Læsebogen, læser historiens titel og ser, på hvilken side historien begynder og slutter. Derefter kigger eleverne hele historien igennem, slår i fællesskab op på side 4 og taler om illustrationerne på dette opslag, fx med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvilke personer optræder på opslaget?

• Kender I personerne i forvejen?

• Hvad laver de?

• Hvorfor er nogle af tegningerne inde i små skyer?

• Hvorfor tror I, at historien hedder Hulen?

• Hvorfor tror I, at kapitlet hedder Idas bedste ven?

Idas bedste ven

Læsebogen side 4-5

Nye ord andre kaldte oppe stod bedste kunne sad store-bror fandt legende sjovt syntes give nabo skulle tænkte gode noget stille ven havde Olga

Lærer og elever gennemgår de mange nye ord, der hører til dette afsnit. Derefter læser lærer og elever teksten i fællesskab og taler om tekstens indhold. Tag eksempelvis udgangspunkt i Idas gåtur hjem fra skole. Hvad er det særlige for Ida i dag? Lad eleverne diskutere, om de tror, at Ida kan gå alene hjem og om Ida virker tryg ved situationen?

Genlæs teksten med fokus på ordafkodning. Brug en af de foreslåede ordlæseaktiviteter side 14.

Sprogligt arbejde

Nutid og datid

Dagens sproglige arbejder udvikler elevernes bevidsthed om nutid og datid. Læsebogen til 2. klasse er skrevet i datid, mens Læsebogen til1. klasse er skrevet i nutid. Det betyder, at eleverne vil støde på en række kendte udsagnsord i en ny bøjningsform, og derfor vil (især de stærkt bøjede) ord virke nye og anderledes. I dagens sproglige arbejde skal eleverne ændre udsagnsordet i forskellige sætninger, så tiden ændrer sig fra datid til nutid. Således ændres sætningen:

Ida gik hjem fra skole til sætningen: Ida går hjem fra skole.

På samme måde ændres tiden i følgende eksempler:

datid nutid

Emil skulle over til Jonas.

Ida kunne høre en lyd.

Olga kaldte på Ida oppe fra træet.

Ida stod helt stille.

Ida så op i det store træ.

Olga sad oppe i det store træ.

Olga fandt på så meget sjovt.

Olga og Ida legede sammen.

Olga og Ida havde det sjovt sammen.

Ida tænkte på Olga.

Opgavens sværhedsgrad mindskes, hvis sætningerne indledes med henholdsvis før og nu, fx

Før gik Ida hjem fra skole. Nu går Ida hjem fra skole.

Eleverne fortsætter arbejdet i makkerpar og laver fem sætninger i datid og fem sætninger i nutid. Lad eventuelt eleverne indlede alle datidssætningerne med Før ... og alle nutidssætningerne med Nu ... (arbejdsark 8).

Arbejdsbogen side 1

Opgave 1

Skriv om en god ven. Måske kan du bruge nogle af disse ord. Opgaven er den første af flere opgaver i Arbejdsbogen til 2. klasse, der opfordrer eleverne til at beskrive personer og ting mere detaljeret ved også at inddrage tillægsord. Lad eventuelt eleverne drøfte, hvordan en rigtig god ven skal være, og skriv de vigtigste egenskaber op på tavlen, inden eleverne går i gang med at løse opgaven på egen hånd.

Opgave 2

Sæt ring om de rigtige ord. Skriv et rim med to af ordene. Opgaven er den første af en række opgaver til denne historie, der handler om o-bogstavets lydglidning til en å-lyd, som i op. Eleverne skal læse alle ord i opgaven og afgøre, om det bliver et rigtigt ord. Opgaven skærper opmærksomheden på, at rimord både lyder ens og staves ens til sidst.

Arbejd to og to Læs din makkers rim. Har I valgt de samme rimord?

Skriv et rim med så mange rimord som muligt. Eleverne arbejder videre med orddelen -op. Elevernes rim behøver ikke at indeholde en egentlig handling.

Skriv løs

Skriv ti ord, som du kommer til at tænke på, når du hører ordet fri. Skriv om det, du bedst kan lide at lave, når du får fri fra skole.

Måske kan du bruge nogle af de ord, du skrev ned før.

Opgaven er den første af en række større skriveopgaver, der styrker evnen til at skrive små tekster med udgangspunkt i skriveforberedende aktiviteter. På den måde opdeles idéfase og skrivefase i overskuelige enheder.

Repetition af Idas bedste ven side 4-5

Eleverne genlæser teksten i makkerpar og taler om tekstens indhold, fx med udgangspunkt i illustrationen på side 5. Her har Olga taget fem ting med sig i hulen (en bold, en kikkert, et billede af Ida, nogle æbler og en slangebøsse). Hvad fortæller tekst og billede om Olga? Læs dette vers af Thorstein Thomsen:

Se, hvad jeg har samlet sammen

Se, hvad jeg har samlet sammen: Halve poser, ispapir, gamle dukker uden ho’der, knuste mursten, brugte gear, køleskabe uden kulde, en kajak, der straks går ned, sytrådsruller uden sytråd, sedler med en brugt besked, knive kun med skaft tilbage, kobbernøgler uden lås, kedler med et hul i bunden, dun fra maven af en gås, hjørnet af et udsalgsskilt, fire brikker fra et spil. Kom og hjælp mig med at tænke: Hvad skal det her bruges til?

Klassesamtale

• Giv eksempler på, hvad han har taget med i hulen. Hvad kan man bruge det til?

• Find rimord i verset. Del rimordene op i: Rimord, hvor rimdelen staves ens, fx lås – gås Rimord, hvor rimdelen staves forskelligt, fx ispapir – gear

Læseaktivitet

Nutid og datid

Eleverne repeterer arbejdet med nutid og datid ved at læse teksten højt og ændre udsagnsord fra datid til nutid.

Thorstein Thomsen

Ida og Olga i hulen

Nye ord fast klokke råbte tid flot lange satte tov hejse post snakkede tovet kasse ringede spurgte

Læsebogen side 6-7

Lærer og elever gennemgår de nye ord, læser teksten i fællesskab og taler om tekstens indhold, fx med udgangspunkt i Ida og Olgas fælles leg.Hvad leger de, og hvad fortæller det om deres venskab?

Genlæs teksten med fokus på ordafkodning. Brug en af de foreslåede ordlæseaktiviteter side 14.

Sprogligt arbejde

O-bogstavets udtale

Dagens sproglige arbejde handler om o-bogstavets lydglidning til en å-lyd, som i op. Eleverne noterer alle ord med et o-bogstav fra dette kapitel (samme ord noteres flere gange). Derefter grupperer eleverne ordene i ord der udtales med en o-lyd og ord, der udtales med en å-lyd (arbejdsark 9).

Arbejdsbogen side 2

Opgave 3

Du har fået lov til at bygge en hule. Tegn og skriv, hvordan din hule skal se ud. Først tegner eleverne en hule. Derefter beskriver de den hule de har tegnet. På den måde opdeles idéfase og skrivefase i overskuelige enheder.

Opgave 4

Skriv ti ting, man skal bruge til at lave en hule. Opgaven er den første af en række opgaver, hvor eleverne skal skrive en liste med enkeltord inden for et afgrænset emneområde. Disse enkeltord kan bruges som hjælpeord ved den efterfølgende Skriv løs-opgave.

Arbejd to og to

Læs din makkers liste. Er der ting, I begge har skrevet på listen? Lav en ny liste med de fem vigtigste ting. Eleverne giver hinanden tilbagemelding på arbejdet i de øvrige opgaver på siden og finder i fællesskab frem til de mest nødvendige ting.

Skriv løs

Skriv om en gang, hvor du byggede en hule. Eleverne skriver om en personlig oplevelse med en hule. Emnet kan dække alt fra et tårn i baghaven til en hule med to stole og et tæppe. Opgaven kan eventuelt introduceres ved hjælp af tre spørgsmål på tavlen, fx

• Hvordan så din hule ud?

• Hvad legede du i hulen?

• Hvad var det sjoveste ved at have en hule?

Repetition af Ida og Olga i hulen side 6-7

Eleverne genlæser teksten og taler om indholdet, fx med udgangspunkt i Olga og Idas postkasse. Hvad får man at vide om postkassen? Mange børn synes, at det er sjovt at få et brev, men at det sker alt for sjældent.

Lad eleverne lege postkontor i klassen, hvor alle elever skriver et brev, som skal læses og besvares af en anden elev i klassen. Læreren udvælger på forhånd, hvem den enkelte elev skal skrive til, så alle elever får et brev.

Læseaktivitet

O-bogstavets udtale

Eleverne repeterer o-bogstavets udtale ved at læse ordlisterne fra det sproglige arbejde med henholdsvis o-lyd og å-lyd op for hinanden i makkerpar (arbejdsark 9). Bed eleverne om at markere de ord, de bliver i tvivl om under oplæsningen.

Må vi sove i hulen?

Nye ord

Læsebogen side 8-9

bange langt pakkede sig hele læste savner uhyggeligt hvis lød selv værelse idé

Lærer og elever læser teksten i fællesskab og taler om tekstens indhold, fx med udgangspunkt i følgende spørgsmål, hvor eleverne underbygger deres svar med eksempler fra teksten:

• Hvordan mon Olga har det med at skulle sove i hulen?

• Hvordan mon Ida har det med at skulle sove i hulen?

• Hvad mon Jan tænker, da Ida kommer ind i stuen for at tale med ham?

Lad eventuelt tre elever påtage sig rollen som henholdsvis Olga, Ida og Jan, og lad de øvrige elever udspørge “Olga”, “Ida” og “Jan” om deres forventninger til overnatningen i hulen.

Genlæs teksten med fokus på ordafkodning. Brug en af de foreslåede ordlæseaktiviteter side 14.

Sprogligt arbejde

Teksttype (avis)

Dagens sproglige arbejde tager udgangspunkt i Jans avislæsning.Hvert makkerpar får udleveret en avis. Eleverne læser og ser på de mange fotos i avisen og udvælger en avisartikel med tilhørende illustration, som de klipper ud og genfortæller med deres egne ord. Elevernes “artikler” kan samles til en klasseavis.

Arbejdsbogen side 3

Opgave 5

I historien sidder Jan og læser avis. Skriv hvad dine forældre laver, når de har fri. Opgaven kan eventuelt indledes med en fælles samtale om forældrenes fritidsinteresser.

Opgave 6

Ida pakker sin taske, så hun er klar til at sove i hulen. Skriv en liste over det, man har brug for, når man skal sove ude. Eleverne udformer en liste med enkeltord inden for et afgrænset emneområde.

Arbejd to og to Læs din makkers liste.

Er der noget, I begge har skrevet på listen?

Er der noget vigtigt, som du eller din makker har glemt på listen? Eleverne giver hinanden tilbagemelding på arbejdet i opgave 6 og vurderer om makkeren har husket de mest nødvendige ting når man skal sove ude, fx tandbørste.

Skriv løs Skriv hvordan du tror det går, når Ida og Olga skal sove i hulen. Opgaven knytter sig direkte til indholdet i Læsebogen og til den fælles samtale om teksten.

Repetition af Må vi sove i hulen? side

8-9

Lærer og elever repeterer kapitlet i fællesskab og taler om indholdet, fx med udgangspunkt i årsagen til børnenes følelser.

• Hvorfor glæder Olga sig til at sove i hulen? Hvad er det sjove ved at sove i en hule?

• Hvorfor er Ida lidt nervøs for at sove i hulen? Hvad er det uhyggelige ved at sove i en hule?

• Hvorfor tænker Ida på, om hun kommer til at savne sin mor og far? Hvad er det, hun kommer til at savne?

• Hvorfor tænker Ida på, om hun bliver bange? Er der noget at være bange for?

• Hvorfor siger Ida til Jan, at hun går ind til Olga, når hun ikke gør det? Hvad holder hende tilbage?

• Hvorfor går Ida alligevel ind til Olga til slut? Vil Ida hellere blive hos Jan?

• Hvad mon Ida tænker på, da hun går ind til Olga? Hvordan kunne man hjælpe Ida til at få det bedre?

Læseaktivitet

Tekst og billede

I dette kapitel befinder Ida sig tre forskellige steder. Eleverne fortæller, hvor Ida befinder sig på illustrationerne til dette kapitel. Dernæst læser eleverne teksten igennem for at finde det afsnit, der ikke er illustreret.

Bål i haven

Bål i haven

Nye ord

Læsebogen side 10-11

Læsebogen side 10-11

Nye ord

dage heks lavede sine

dage dit faldt gør

dit ked levende spillede faldt kort Olgas tit

heks ked kort krus

lavede levende Olgas samme

gør krus samme vaske

sine spillede tit vaske

Lærer og elever gennemgår de nye ord i fællesskab, læser teksten og taler om tekstens indhold. Læreren fortæller, hvordan og hvorfor heksebrændinger foregik i gamle dage. Læs op fra Per Strarup Søndergaards fagbog Heksen side 25 Hvorfor brændte man hekse? Læreren kan eventuelt krydre beskrivelsen ved at vende tingene en smule på hovedet med udgangspunkt i dette tekststykke fra Harry Potter og fangen fra Azkaban, hvor Harry Potter læser i en bog om heksebrændinger som forberedelse til en stil:

Lærer og elever gennemgår de nye ord i fællesskab, læser teksten og taler om tekstens indhold. Læreren fortæller, hvordan og hvorfor heksebrændinger foregik i gamle dage. Læreren kan eventuelt krydre beskrivelsen ved at vende tingene en smule på hovedet med udgangspunkt i dette tekststykke fra Harry Potter og fangen fra Azkaban hvor Harry Potter læser i en bog om heksebrændinger som forberedelse til en stil:

I middelalderen herskede der blandt ikke-magikere (også kaldet Mugglere) en udbredt skræk for magi, selvom denne skræk var baseret på stor uvidenhed.

I middelalderen herskede der blandt ikke-magikere (også kaldet Mugglere) en udbredt skræk for magi, selvom denne skræk var baseret på stor uvidenhed.

I sjældne tilfælde lykkedes det Mugglerne at fange en ægte heks eller troldmand, og de brugte afbrænding som afstraffelsesmetode, selvom det ikke havde den ringeste effekt. Den tilfangetagne heks eller troldmand gjorde brug af en banal flammefrysningsbesværgelse, men satte samtidig i med hyl og skrig, mens hun faktisk nød den lette kilden fra ilden. Mange kender historien om Wendelin Wildensky, der holdt så meget af at blive brændt, at hun lod sig fange ikke mindre end fyrre gange i forskellige forklædninger.

Uddrag fra Harry Potter og fangen fra Azkaban af J.K. Rowling

I sjældne tilfælde lykkedes det Mugglerne at fange en ægte heks eller troldmand, og de brugte afbrænding som afstraffelsesmetode, selvom det ikke havde den ringeste effekt. Den tilfangetagne heks eller troldmand gjorde brug af en banal flammefrysningsbesværgelse, men satte samtidig i med hyl og skrig, mens hun faktisk nød den lette kilden fra ilden. Mange kender historien om Wendelin Wildensky, der holdt så meget af at blive brændt, at hun lod sig fange ikke mindre end fyrre gange i forskellige forklædninger.

Uddrag fra Harry Potter og fangen fra Azkaban af J.K. Rowling

Klassesamtale

• Hvad er mærkeligt ved beskrivelsen af hekse i uddraget fra Harry Potter?

• Hvad er fakta, og hvad er fiktion?

Eleverne gætter hvornår historien om Ida og Olga foregår, og eleverne snakker om Sankt Hans. Alle de ord og begreber der knytter sig til Sankt Hans, skrives op på tavlen som et idémylder.

Eleverne gætter, hvornår historien om Ida og Olga foregår, og eleverne snakker om Sankt Hans. Alle de ord og begreber, der knytter sig til Sankt Hans, skrives op på tavlen som et idémylder.

bål musik

heks

Sankt Hans kost

sommer store is Bloksbjerg

Eleverne lærer begrebet idémylder at kende og diskuterer betydningen af ordets enkeltdele, idé og mylder, samt af ordets samlede betydning.

Eleverne lærer begrebet idémylder at kende og diskuterer betydningen af ordets enkeltdele, idé og mylder, samt af ordets samlede betydning.

Sprogligt arbejde

Idémylder

Lærer og elever finder i fællesskab frem til en række andre fester, som man holder i løbet af året. Klassen udvælger i fællesskab en festdag, fx fødselsdag, som skrives med store flotte bogstaver på et blankt stykke papir. Hver elev skriver de tanker ned på papiret, som har med fødselsdag at gøre. Til slut samles elevernes stikord i et stort idémylder på en plakat, der hænges op i klassen og minder eleverne om arbejdet med idémylder.

Arbejdsbogen side 4-5

Opgave 7

Sådan laver man snobrød. Sæt streg til den rigtige tekst. Opgaven er den første af en række opgaver i Arbejdsbogen, hvor eleverne arbejder med opskrifter og byggevejledninger som en særlig teksttype.

Opgave 8

Skriv en tekst til de sidste to tegninger.

Eleverne færdiggør opskriften på snobrød og skriver, hvordan dejen skal hæve og sættes på pinde, før snobrødet kan bages over åben ild.

Opgave 9

Du skal købe ind til snobrød. Kig i opskriften, og find ud af, hvad du skal huske at købe. Opgaven er en kombineret læse- og skriveopgave, hvor eleverne skal nærlæse opskriften for at finde og notere de ingredienser, der skal bruges til snobrød. Vær opmærksom på, om eleverne alene bruger illustrationerne som ledetråd og derved også kommer til at skrive vand på indkøbslisten.

Arbejd to og to Hvad kommer I til at tænke på, når I ser på tegningen af bålet?

Lav et idémylder over ordet bål. Skriv i de tomme tankebobler. Ordet bål er valgt, så eleverne kan genbruge ord og idéer fra henholdsvis arbejdet med Sankt Hans og opskriften på snobrød. På den måde koncentreres arbejdet mest muligt om elevernes tilegnelse af den nye arbejdsform med at udarbejde et idémylder.

Skriv løs

Lav et idémylder over ordet heks. Emnet er valgt i direkte forlængelse af de øvrige emner for at koncentrere arbejdet mest muligt om udarbejdelsen af et idémylder.

Repetition af Bål i haven side 10-11

Lærer og elever repeterer kapitlet i fællesskab og taler om indholdet, fx med udgangspunkt i det knuste krus. Hvad siger Olga, og hvad siger Ida? Eleverne diskuterer, hvad de selv ville gøre, hvis de var kommet til at ødelægge noget hos deres bedste ven, og hvad de omvendt ville gøre, hvis deres gode ven ødelagde noget i deres hjem.

Læseaktivitet

Overskrift

Eleverne læser teksten igen og finder ud af hvad hvert afsnit handler om. Eleverne giver i fællesskab de enkelte afsnit en passende overskrift.

Sprogligt arbejde

Spilleregler

Dagens sproglige arbejde tager udgangspunkt i kortspil.Spillereglerne til et simpelt kortspil, fx 31, bliver gennemgået, og eleverne spørger om reglerne eller dele af reglerne til alle mener at de har forstået spillet. Derefter opdeles klassen i mindre grupper med 3-4 elever som går i gang med at spille sammen. Efter spillet evalueres arbejdet med at få spillereglerne ført ud i praksis.

Arbejdsbogen side 6-7

Opgave 10 Gæt et spil. Opgaven er først og fremmest en læseforståelsesopgave, men nogle af de omtalte spil vil være ukendte for enkelte elever, der derfor ikke kan løse opgaven på trods af god læseforståelse. Medbring eventuelt et eksemplar af hvert spil (matador/monopoly, ludo, memory/vendespil, mikado, skak og spillekort) og lad disse spil indgå i puljen af valgfrie spil under det efterfølgende makkerarbejde.

Arbejd to og to Vælg et spil, og spil det sammen. Husk at eleverne skal aftale reglerne, før de går i gang med spillet.

Opgave 11

Skriv, hvordan man laver en heks. Elevernes arbejde bør koncentreres om at give en dækkende beskrivelse af de enkelte tegninger i byggevejledningen. Derfor indgår der en række hjælpeord, som eleverne kan støtte sig til, og som bør introduceres og gennemarbejdes, inden eleverne går i gang med selve skriveopgaven.

Skriv løs

Skriv om en god dag hos en ven.

Eleverne kan eventuelt indlede skriveopgaven med at tegne en bestemt episode. På den måde opdeles idéfase og skrivefase i overskuelige enheder.

Læsebogen side 12-13

Nye ord blød lå prøvede sådan før næsten pude trøste hjalp

Lærer og elever læser teksten i fællesskab og taler om tekstens indhold. Hvad står der om Idas og om Olgas soveritualer i teksten?

Genlæs teksten med fokus på ordafkodning. Brug en af de foreslåede ordlæseaktiviteter side 14.

Sprogligt arbejde

Vittigheder

Dagens sproglige arbejde tager udgangspunkt i vittigheder. Eleverne fortæller deres vittigheder for hele klassen. Husk også at give eleverne lejlighed til at forklare pointen i deres vittigheder.

Derefter fortæller læreren nogle vittigheder, og eleverne finder i fællesskab frem til pointen. Brug eventuelt nogle af nedenstående vittigheder, eller tag et lille udvalg af vittighedsbøger med fra biblioteket.

1.En haj mødte et halvt øje: “Hej, hej!” sagde det halve øje. “Halløj!” svarede hajen.

2.“Ved du, hvad man kalder en indbagt haj?” Svar: ”Hej med dig!”

3.To rødspætter mødes på havets bund. “Må jeg låne en 20’er?” spurgte den ene rødspætte. “Nej, jeg er helt flad!” sagde den anden.

Arbejdsbogen side 8

Opgave 12

Skriv, hvad de gør.

Gennem denne opgave repeteres historiens handling.

Opgave 13

Skriv fem ting, du plejer at gøre, før du skal sove. Opgaven er en forlængelse af den fælles samtale om elevernes sovevaner.

Arbejd to og to Læs op for din makker, hvad du plejer at gøre, før du skal i seng. Er der noget, I begge har skrevet?

Lav en liste over det, I begge gør, før I skal sove.

Eleverne giver hinanden tilbagemelding på arbejdet i opgave 13, og parret skriver en fælles liste (arbejdsark 10). Listerne hænges op og sammenlignes, så eleverne opdager, at de fleste ting går igen i mange familier.

Skriv løs

Skriv om det sjoveste ved at sove sammen med en god ven. Giv eleverne mulighed for at tegne en bestemt episode før de skriver selve teksten. På den måde får eleverne hjælp til at fokusere på en enkelt ting i deres beskrivelse.

Repetition af Jeg vil hjem side 12-13

Lærer og elever repeterer kapitlet i fællesskab og taler om indholdet, fx med udgangspunkt i Olgas forsøg på at trøste Ida. Eleverne finder eksempler i teksten på, hvordan Olga prøver at berolige Ida.

Læseaktivitet

Søg og find (direkte i teksten)

Eleverne finder de (tre) steder i teksten, hvor Ida prøver at hanke op i sig selv ved at sige “Det skal nok gå”. Eleverne diskuterer, hvad det er, der nok skal gå i den enkelte situation.

En god idé

Nye ord

Læsebogen side 14-15

blev lige rotter som knus loftet

Lærer og elever læser teksten i fællesskab og taler om tekstens indhold, fx med udgangspunkt i kapitlets overskrift, En god idé. Lad eleverne overveje, hvad de tror, at overskriften hentyder til. Er det fx en god idé at lade Ida tage hjem, er det en god idé, at Olga går med hjem til Ida, eller er det en god idé at lade Ida og Olga sove på loftet?

Genlæs teksten med fokus på ordafkodning. Brug en af de foreslåede ordlæseaktiviteter side 14.

Sprogligt arbejde

Idémylder

Dagens sproglige arbejde tager udgangspunkt i turen op til Idas loft. Klassen udarbejder i fællesskab et idémylder over alt det, de kommer til at tænke på, når de hører ordet loft. Det sproglige arbejde forbereder eleverne på den kommende Skriv løs-opgave, og derfor bør idémylderet blive stående på tavlen, indtil eleverne har besvaret denne opgave.

Arbejdsbogen side 9

Opgave 14

Sæt ring om de rigtige ord. Vælg to af ordene, og skriv en sætning.

Opgaven er en af flere opgaver til denne historie, der handler om o-bogstavets lydglidning til en å-lyd. Eleverne læser forskellige bogstavkombinationer, der ender på om, og afgør, om det er et rigtigt ord eller ej. Derefter skriver eleverne en sætning med to af disse ord. Vær opmærksom på at en del elever ikke kender betydningen af ordet gom. Man bør derfor ikke forvente, at eleverne sætter ring om dette ord i opgaven.

Arbejd to og to

Læs din makkers sætninger. Har I valgt de samme ord?

Lav en historie med så mange af ordene som muligt. Makkerparret læser hinandens sætninger og laver en fælles historie. Opgaven kan eventuelt introduceres ved at skrive vom, rom og tom på tavlen og lade eleverne fortælle, hvilke tanker de får, når de læser disse ord. På den måde opdeles idéfase og skrivefase i overskuelige enheder. Hulen

Opgave 15

Skriv det rigtige ord.

Alle ord i denne opgave indeholder en å-lyd, der skrives med et o-bogstav.

Skriv løs

Din familie har sikkert en kælder, et loft eller et skur. Tegn og skriv, hvordan der ser ud. Med udgangspunkt i stikordene fra det fælles idémylder om loft skriver eleverne om deres eget lofts- eller kælderrum med en blanding af personlige erfaringer og fri fantasi.

Repetition af En god idé side 14-15

Lærer og elever repeterer kapitlet og taler om indholdet ved at sammenligne replikskiftet i dette kapitel med replikskiftet mellem Jan og Ida på side 9 i Læsebogen. Eleverne ser nærmere på, hvordan Olgas svar i teksten passer med hendes ansigtsudtryk på illustrationerne.

Læseaktivitet

Overskrift

Eleverne læser teksten igen og finder ud af, hvad hvert afsnit handler om. Eleverne giver i fællesskab de enkelte afsnit en passende overskrift.

Rotter på loftet

Rotter på loftet Læsebogen side 16-17

Nye ord

Læsebogen side 16-17

Nye ord godnat lyset seng stykke Jans læse slukkede tror

Lærer og elever læser teksten i fællesskab og taler om tekstens indhold, fx med udgangspunkt i, hvad Olga kan lide, og hvad hun ikke kan lide ved at sove på loftet. Eleverne vurderer, hvad Olga synes om, at der enten er rotter eller mus på loftet.

godnat Jans lyset læse seng slukkede stykke tror

Genlæs teksten med fokus på ordafkodning. Brug en af de foreslåede ordlæseaktiviteter side 14.

Sprogligt arbejde

Lærer og elever læser teksten i fællesskab og taler om tekstens indhold, fx med udgangspunkt i Olgas frygt for eventuelle rotter på loftet. Eleverne vurderer også hvad Olga synes om at der måske er mus på loftet. Derefter fortæller eleverne om deres erfaringer med mus eller en rotter. Læreren kan eventuelt medbringe en udstoppet rotte eller mus så alle elever får lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med dyret.

Sprogligt arbejde

Teksttype (skema)

I dagens sproglige arbejde skal eleverne arbejde med simple skemaer. Opgaven er den første af en række sproglige arbejder og opgaver, der handler om skemaer som en særlig teksttype.

I dagens sproglige arbejde skal eleverne arbejde med simple skemaer. Opgaven er den første af en række sproglige arbejder og opgaver der handler om skemaer som en særlig teksttype.

Læreren viser et simpelt skema på tavlen med navnene på klassens lærere nedad i den yderste kolonne til venstre og køn i den øverste kolonne:

Læreren laver et simpelt skema på tavlen med navnene på klassens lærere nedad i den yderste kolonne til venstre og køn i den øverste kolonne:

mand kvinde

Peter X

Maren

Søren Birgitte Lotte

Læreren fortæller, at man skal læse og udfylde et skema af denne type ved at stille sig i et bestemt felt i skemaet, fx i det med X markerede felt. Herfra skal man først læse, hvad der står yderst til venstre og derefter, hvad der står længst oppe. Hvis de to oplysninger passer sammen, skal man udfylde feltet med et X. Hvis de to oplysninger ikke passer sammen, skal feltet ikke udfyldes.

Læreren fortæller, at man skal læse og udfylde et skema af denne type ved at stille sig i et bestemt felt i skemaet, fx i det med X markerede felt. Herfra skal man først læse, hvad der står yderst til venstre og derefter, hvad der står længst oppe. Hvis de to oplysninger passer sammen, skal man udfylde feltet med et X. Hvis de to oplysninger ikke passer sammen, skal feltet ikke udfyldes.

Læreren markerer felterne i skemaet et efter et, og eleverne afgør, om felterne skal udfyldes ved at læse, hvad der står yderst til venstre og øverst oppe. Derefter laver klassen i fællesskab et nyt skema, hvor lærernes navne erstattes med navnene på klassens elever.

Læreren markerer felterne i skemaet et efter et, og eleverne afgør, om felterne skal udfyldes ved at læse, hvad der står yderst til venstre og øverst oppe. Derefter laver klassen i fællesskab et nyt skema, hvor lærernes navne erstattes med navnene på klassens elever.

Arbejdsbogen side 10

Opgave 16

Sæt streg mellem de to dyr, der ligner hinanden. Eleverne læser de 14 ord og forbinder de to dyr, der har fælles træk.

Opgave 17

Hvad er du bange for? Sæt X ved ja eller nej. Opgaven er en forlængelse af samtalen om Olgas frygt for rotter og mus, og opsætningen ligger i direkte forlængelse af dagens sproglige arbejde med skemaer.

Arbejd to og to Læs din makkers svar. Er I bange for de samme dyr? Lav et skema med et nyt spørgsmål (Hvad kan du godt lide?),og se, hvad der nu sker med jeres svar.

Eleverne viderefører arbejdet med skemaer ved at kopiere skemaet fra opgave 17 og skrive et nyt spørgsmål (Hvad kan du godt lide?) og en ny formulering i svarene (Jeg kan godt lide ...).

Skriv løs

Skriv om noget, du er bange for. Opgaven ligger i forlængelse af historiens tema, og eleverne vælger frit hvilket emne, de vil skrive om, fx slanger, mørke, at svømme, naboen eller lignende.

Repetition af Rotter på loftet side 16-17

Lærer og elever repeterer teksten i fællesskab og taler om indholdet, fx med udgangspunkt i illustrationen nederst på side 17, hvor Olga fælder en tåre. Eleverne diskuterer, hvad de tror, der sker i det sidste kapitel af historien. Lad også eleverne tænke over historiens pointe med, at Ida var bange for at sove i hulen, men ikke for at sove på loftet, og at Olga havde det lige omvendt.

Læseaktivitet

Søg og find (i teksten med andre ord)

Eleverne læser teksten og udpeger den sætning, hvor Ida opdager, at Olga er ked af det.

Hulen

Sammen hver for sig

Nye ord

Læsebogen side 18-19

Lærer og elever læser teksten i fællesskab og taler om tekstens indhold, fx med udgangspunkt i, hvad Ida laver på illustrationerne. Lad eleverne beskrive processen trin for trin.

Genlæs teksten med fokus på ordafkodning. Brug en af de foreslåede ordlæseaktiviteter side 14.

Sprogligt arbejde

Teksttype (liste)

I dagens sproglige arbejde laver eleverne deres egen telefonliste med navn og telefonnummer. Listen kopieres til alle i klassen, og der placeres evt. et lille foto eller et udklip ud for hvert navn.

Arbejdsbogen side 11

Opgave 18

Skriv hvordan man laver en telefon. Opgaven er en af flere opgaver med opskrifter og byggevejledninger.Der indgår ingen hjælpeord i denne opgave, men eleverne kan finde den nødvendige hjælp i teksten.

Arbejd to og to Lav en telefon.

Forbered fem spørgsmål til din makker, og skriv dem ned på papir. Stil dine spørgsmål gennem telefonen, og skriv svarene ned.

Vær opmærksom på, at der skal medbringes snor og papkrus til de hjemmelavede telefoner, og at de hjemmelavede telefoner kun virker, når snoren holdes helt udstrakt. Opgaven indeholder mange delelementer og vil strække sig over længere tid end de øvrige opgaver. Brug arbejdsark 11.

Skriv løs

Skriv, hvad du synes, Ida og Olga skal gøre,så de ikke bliver bange næste gang, de skal sove sammen.

Eleverne sætter sig i Idas og Olgas sted, og læreren opmuntrer eleverne til at give et så personligt svar som muligt.

Den første

LÆSNING 2

•Læsebogen

•Arbejdsbogen

•Lærervejledning

består af:

•Fri læsning 2

•Fri læsning 2 – Kopiark

9788723529855

alinea.dk