Dæksalg
1. Dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer
2. Regummierede dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer
3. Dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælg-diameter > 10 og < 19,5
4. Regummierede dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter > 10 og < 19,5 tommer
5. Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer
6. Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer
7. Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer
8. Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer
2. kvartal 2023
Dæksalget er beregnet på baggrund af indbetalte gebyr til Skat i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk nr. 1660 af 13. november 2020.
2023 2022
I forhold til 2022 viser 2. kvartal 2023 en tilbagegang i dæksalget på 13 %.
Dæksalg 2. kvartal
EFTERMARKEDET MENER: Fint med 300 millioner kroner til erhvervsuddannelserne, men forhåbentlig er de ikke blot et hold kæft-bolche.
Tak for håndsrækningen
n 300 millioner kroner mere om året stigende til 400 millioner kroner i 2030 og frem. Det beløb har de tekniske skoler nu at glæde sig til, efter at regeringen og fire aftalepartier sidst i juni offentliggjorde, hvad der er kaldt den største uddannelsesreform i mange år.
Om end man kan frygte for den akademiske faglighed, er det for så vidt OK at forkorte længden af en række kandidatuddannelser, og det virker rigtigt, at optaget til bacheloruddannelserne sættes ned med otte procent. Og rigtigere endnu er den erhvervsretning af de akademiske uddannelser – den såkaldte erhvervskandidat – hvor de studerende læser ved siden af deres job. Det vil skabe sammenhæng mellem teori og virkelighed og være til gavn for både studerende og virksomhederne.
Men …
Det er forunderligt, at vi skal vente helt til 2025, før pengepungen bliver taget op af lommen. Det er nu, skolerne er nødlidende, og behovet for en saltvandsindsprøjtning er akut. Det haster med at uddanne fremtidens arbejdskraft – både vores og al dén, der skal realisere den grønne omstilling – og det tager tid at skabe de adfærdsændringer, der skal trække flere unge til.
Endelig kan man sætte spørgsmålstegn ved, om årlige 300 millioner kroner både strækker til nye indkøb af værktøj og udstyr, den fornødne opkvalificering og efteruddannelse af faglærerne og til i det hele at gøre erhvervsuddannelserne til et tilbud, som unge ikke kan sige nej til. Skal vi sætte tingene på spidsen, tyder det på, at der er tale om et hold kæft-bolche.
Her henser vi dog til børne- og undervisningsministeren, der ved præsentationen af aftalen lovede, at der ikke vil blive investeret i blinde, men at regeringen vil præsentere en række konkrete forslag ”senere på året”.
Det ser vi frem til. Men vi lover ikke at holde mund så længe. Kanske tiden nu er inde til at se på, om der fortsat skal ligge en teknisk skole på hvert gadehjørne, eller om det var værd at koncentrere de fortsat få ressourcer på færre skoler?
Hvor køber du dine originale skadesdele?
ScanDybbroe er danmarks største leverandør af originale skadesdele til den frie del af værkstedsmarkedet. Upload eller mail din skadesrapport allerede NU, og modtag markedets skarpeste tilbud!
skade@scandybbroe.dk
Tjen flere penge på dine skrueskader
Vi kan nu tilbyde mere end 2000 originale varenumre, lakerede i bilens farve
Du øger værkstedseffektiviteten på dine ”skrueskader”.
Vi kan levere delen både lakeret og som hidtil i den ”rå” og ulakerede version – du bestemmer. - vi kan også hjælpe med farvekoden...
Kofangere, spejlkapper, forskærme, antennefødder, kofangerhjørner, tankdæksler
– alle blot eksempler på de mange dele, der med fordel kan leveres lakerede direkte hos dig som reparatør.
Vores 5 skades-specialister og rådgivere sidder klar ved tastaturet - og telefonen...
INDHOLD 20
Marked
06: SERMI-certificering – hvorfor? •
08: Teknologisk bliver dansk port til SERMI
Miljø
10: Nye skrotningsregler skal gøre bilproduktion grønnere • 11: Udvidet producentansvar udfordrer autogenbrugerne
Aktuelt
12: MC-garanti må ikke fortabes ved brug af frie værksteder • Dansk Bilbrancheråd med banebrydende mekanisk svigt-forsikring • 13: Silas vandt! • 15: Top og Dansk Bilbranche-
FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF –
Dansk Autogenbrug
Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 2043 8424 · www.autogenbrug.dk
Dansk Bilbrancheråd
Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 www.dbr.dk
Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD)
Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk
TILSLUTTET
24 28
råd fornyer aftale • Åbent for indstilinger til AutoAwards • 17: Bosch mener dét med brint • Blå i euro-topfem siden 2007 • 18: Dataforordning på plads · Nordea med 100 millioner til skolerne • 2,5 millioner fra Købstæderne
Genbrug
14: Velkommen til hr. og fru Danmark!
Lak
16: Lakmaterialeindekset: Krystalkuglen uden bund
Profil
19: Hvorfor er I medlem?
AUTO
BRANCHEN
UDGIVER i/s autobranchen
Kirkevej 1· 3 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk · www.autobranchen.info
REDAKTION OG LAYOUT
Adam Pade (ansvh)
Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 4848 1788 · Mob 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk
REDAKTIONSUDVALG
Erik S. Rasmussen, · Adam Pade (DAG) Thomas Krebs (SKAD)
ANNONCER Mediapunktet
Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk
Uddannelse
20: I udkanten må man kunne lidt af hvert
Bilkultur
24: Her hersker kompromisløsheden
Portræt
28: Vi ER den grønne omstilling!
Medlemmer med mere
32: Velkommen til! • Velkommen til Billund! • Mindeord • Jubilæum i Sindal
Nøgletal
TRYK
Jørn Thomsen Elbo A/S
ABONNEMENT
Kr. 395,- + moms for 6 numre
ISSN 2445-8457
NÆSTE UDGAVE
– Udsendes i uge 40. Redaktionen slutter fredag den 15. september
DISTRIBUERET OPLAG
2.762
FORSIDEN: Denne ’58 Buick Limited er en af de juveler, der håndteres med lige dele lidenskab og pertentlighed. Kom med indenfor hos CH-Classic i Bramming – side 24
SERMIcertificering –hvorfor?
n For ca. 14 år siden nedsattes en arbejdsgruppe, som blandt andre AIRC International blev medlem af. Opgaven var at fremtidssikre den frie konkurrence for frie autoværksteder ved at skabe én samlet adgang til alle bilmærker til tyveri- og sikkerhedsrelaterede data, forkortet RMI for Repair and Maintenance Information (RMI). Projektet og den efterfølgende organisationsdannelse fik betegnelsen SERMI, der er en sammentrækning af ordene Security-related Repair and Maintenance Information.
Jeg selv blev på vegne af SKAD involveret i 2010 som nyvalgt medlem af AIRC’s bestyrelse.
HVORDAN FÅR VÆRKSTEDERNE ADGANG?
For at få adgang til RMI på bilproducentens por-
Første, danske værksted med SERMI-certificering
Autostreit i Hvidovre blev i juni Danmarks første værksted med en SERMI-certificering. Det skete på baggrund af SKAD’s samarbejde med svenske Treffco AB, der blev de første i Skandinavien til at blive akkrediteret som såkaldt CAB (Conformity Assessment Body). Resultatet er blevet en dansksproget hjemmeside, hvis indhold er tilpasset dansk lovgivning, hvor værkstederne kan ansøge om en certificering ved at uploade dokumentation for værkstedets henholdsvis den enkelte mekanikers vandel (læs andetsteds herom).
Bag Autostreit står Jill og Johnny Streit, der igennem en lang årrække har drevet værksted i Herlev og Hvid-
Stolte værkstedsfolk: SKAD-direktør Thomas Krebs (tv.) med Jill Streit, Steen Madsen og Johnny Streit.
tal skal værksteder have en certificering og deres ansatte en godkendelse på baggrund af et EU-lovkrav. Certifikatet er et personligt, elektronisk certifikat. Dermed reguleres adgangen til data og information via On Board Diagnostics (OBD).
Certificeringen af virksomheden og godkendelse af dens ansatte udføres i henhold til SERMI-ordningen, som er defineret i EU-typegodkendelsesforordningen 2018/858.
HVORDAN BLIVER ET VÆRKSTED OG DERES ANSATTE GODKENDT
For at blive certificeret kræver det, at man ansøger om godkendelse hos en CAB – en akkrediteret virksomhed, der har lov til at certificere et værksted eller virksomheder, der yder support til værkste-
ovre. Autostreit er i dag knyttet til Bosch Car Service-kæden og reparerer karrosseriskader.
SKAD’s rolle bliver alene at bistå danske værksteder med deres SERMI-certificering, understreger direktør Thomas Krebs og tilføjer, at SKAD
ingen aktie har i den egentlige certificeringsproces. Næste skridt for SKAD bliver at kortlægge, hvordan den rent praktiske tilgang til bilproducenternes databaser skal ske i takt med, at SERMI træder i kraft.
AF THOMAS KREBS · DIREKTØR, SKAD – SERMI-EKSPERTderne. I SKAD har vi valgt svenske Treffco som CAB. Værkstedet kan ansøge om certificering via den danske hjemmeside www.sermi.dk, hvor informationen og den efterspurgte dokumentation er på dansk. Som support for hele branchen – uanset organisationsforhold – står SKAD, hvilket også fremgår af hjemmesiden.
Værkstedet skal uploade personrelateret dokumentation, så som straffeattest, pas, dokumentation for virksomhedens identitet mv. Formålet er i bund og grund at få en blåstempling på, at virksomheden og dens ansatte er legitime og ikke kriminelle.
Hvis værkstedet og de udvalgte medarbejdere bliver godkendt, så modtager virksomheden et SERMI-certifikat som bevis for, at virksomheden er SERMI-certificeret.
Herefter kontakter det centrale Trust Center i Holland de enkelte personer direkte via deres mobiltelefon, så de kan få tilsluttet mobilen til Trust Center for at kunne logge på.
FORDELENE OG ULEMPERNE?
Det er både nødvendigt og til fordel for virksomheden selv at være SERMI-certificeret, da man dermed fremstår som en helt legitim virksomhed. Gennem certificeringen kan man fortsat få tilgang til RMI, hvilket blandt andet indebærer den programmeringsadgang, kodning og information, som er nødvendig for at servicere og reparere biler.
Ulempen er dog, at den enkelte bilproducent bestemmer, hvilke reparations- og vedligeholdelsesoplysninger der klassificeres under SERMI. En nøjagtig klassificering kan variere meget, afhængigt af bilens digitale softwareplatform, opbygning og model.
Den store udfordring er dog dataadgangen til bilproducenternes Security Gateway (SGW), der beskytter OBD-grænsefladen – altså den digitale tilgang til bilens computersystemer og software. SGW’en er en væsentlig del af cybersikkerheds-styringssystemet (CSS) og er reguleret
SERMI udsat – men tøv ikke med at gå i gang!
I juni modtog branchen meddelelse om, at da de færreste lande er klar med de nationale certificeringsorganer – de såkaldte CAB’er – så er SERMI’s ikrafttrædelsesdato udsat. I skrivende stund er det bare værksteder og leverandører i Sverige og Danmark, der har adgang til at blive certificeret.
Men selv om SERMI udsættes til 1. oktober eller måske endog helt til 1. december, så er der ingen grund til at tøve med at komme i gang.
»Man må forudse en betydeligt længere ekspeditions-
tid end de tre-fire dage, der vil være normalen. Det skyldes simpelthen et forventeligt stort pres navnlig i starten,« siger direktør i SKAD, Thomas Krebs. Yderligere skal IT-kapaciteten hos både de nationale certificeringsorganer og det centrale Trust Center i Holland løbende tilpasses.
»Hvis man vil være nogenlunde sikker på at nå at blive certificeret, inden SERMI åbner, og bilproducenterne lukker tilsvarende ned, så er det om at komme i gang allerede nu‚« understreger SKAD-direktøren.
i FN-normen UNECE R155. CSS og SGW er ikke en del af SERMI-ordningen eller den tyveri- og sikkerhedsrelaterede RMI, og her kan bilproducenterne blokere for frie værksteder.
Hvad ændrer sig ellers for værkstederne? Og hvilken virkning har det på brugen af diagnoseudstyr?
Det elektroniske SERMI-certifikat er påkrævet, når du bruger både OE-testere, fjerndiagnosticeringssupport eller ikke OE-testere. For ikke OE-testere kræver det dog, at testerproducenten indbygger software og brugerflader, der kan benyttes sammen med SERMI.
Det er på nuværende tidspunkt heller ikke kendt, hvor mange eksisterende testere der kan opgraderes med software, så de kan fungere med SERMI.
SERMI OG
KONKURRENCEFORHOLD
Frie værksteder får ikke med SERMI en forbedret konkurrenceevne, men snarere en fortsat mulighed for at få adgang til RMI, når SERMI træder i kraft. n
Fagpressen er fuld af historier om SERMI. Thomas Krebs afklarer begreberne og fortæller, hvad en SERMI-certificering kommer til at betyde for dig.
Teknologisk bliver dansk port til SERMI
Netop i disse dage ventes Teknologisk Institut klar til at certificere værksteder og medarbejdere.
n I disse dage står Teknologisk Institut parat til at godkende, henholdsvis certificere virksomheder og medarbejdere samt virksomheder, der eksempelvis leverer online-baseret hjælp til værkstederne. Dermed er TI Danmarks egen første CAB, der er SERMI’s umiddelbare fronlinje.
I spidsen for arbejdet står centerchef Kristian Eldam.
STYR PÅ TEKNOLOGIEN
»Vi besluttede sidste efterår at søge akkreditering hos DANAK for at kunne blive dansk CAB. Undervejs i udviklingen af IT-løsningen har vi været begrænset af en vis uklarhed om opgavefordelingen mellem os som CAB og det centrale Trust Center i Holland, der varetager udstedelsen af den certificerede mekanikers password,« fortæller Kristian Eldam.
Teknologien er der styr på nu, og der er blevet tale om en ret enkel og ubureaukratisk proces for den, der søger SERMI-certificering.
Grundlæggende handler certificeringsprocessen om, at værkstedet og mekanikeren – eller flere mekanikere – skal sandsynliggøre, at de har ”rent
»Vi er i Dansk Bilbrancheråd yderst tilfredse med, at det nu er muligt for værkstederne at opnå SERMI-certificeringen i Danmark med efterfølgende kontrolbesøg også fra Danmark. Det er vigtigt for de små værksteder, at certificeringen er nem at opnå, så mester også frem tiden kan arbejde med sikkerhedsrelateret udstyr.«
Sådan hilser direktør i Dansk Bilbrancheråd Erik S. Rasmussen Teknologisk Institut velkommen på banen.
»Det har hele tiden fra Dansk
Bilbrancheråds side været formålet at sikre et dansk, uafhængigt akkrediteringsorgan til gavn for hele branchen. Det er efter vores opfordring blevet Teknologisk Institut. Vi er glade for, at de formelle godkendelser nu er i hus, så værkstederne ubesværet kan opfylde branchens krav til SERMI-certificering hos Teknologisk Institut som nationalt akkrediteringsorgan og sikre adgang til bilens sikkerhedsrelaterede data.«
mel i posen”, som Kristian Eldam udtrykker det. Skal de godkendes af TI, skal de udfylde en erklæring, hvori de står inde for at leve op til 2021-forordningens krav og levere den krævede dokumentation for både virksomheden og den eller de medarbejdere, der skal certificeres. Herefter følger certificeringen af den eller de medarbejdere, der skal have adgang til SERMI. De pågældende medarbejdere får derpå et login, der skal anvendes, når medarbejderen har behov for at tilgå de kritiske data.
MEGET KOMMER EFTERHÅNDEN
Ja, der er spørgsmål, der ikke er afklarede – og nej, der er ingen præcis facitliste over, hvad der fra starten og i den første tid vil forudsætte et SERMI-password, forklarer Kristian Eldam.
»Der er meget, der skal findes løsninger på efterhånden. Men har man opnået sin certificering, har man garderet sig,« uddyber han.
En certificering gælder for 60 måneder for den enkelte medarbejder, og der bliver ført tilsyn med virksomhederne undervejs.
Fra hestens mund
Vil du læse præcis, hvad SERMI går ud på, og hvilken lovgivning der gælder, er her to links:
Forordning 2021/1244: Lovrammen om SERMI. Krav til værksteder, medarbejdere og bilproducenter (på dansk).
En omfattende beskrivelse af SERMI’s opbygning og virkemåde (på engelsk).
Hvor længe kan dit værksted være alene hjemme?
Hvor hurtigt går det ud over kunderne, hvis din bedste mekaniker bliver syg? Og kan dine medarbejdere levere varen, hvis du ikke kan arbejde i en periode? Lige nu er det svært at skaffe gode folk med kort varsel.
Forsikrer du værkstedet hos Købstædernes Forsikring, kan du indbygge en dækning af sygedriftstab på udvalgte medarbejdere. Det sikrer firmaets økonomi ved alvorlig sygdom eller ulykke. Du kan selv tilpasse, hvor stort et beløb du vil forsikre dig for. Har du eller din medarbejder ret til sygedagpenge, bliver pengene udbetalt. Helt uden diskussion.
Ring til os på 33
45 74 71
Få at vide, hvordan du passer godt på dit værksted og dine medarbejdere. Vi kommer også gerne forbi, når du har tid.
Så kom det: EU-Kommissionens forslag til nye regler for skrotning af køretøjer.
Nye skrotningsregler skal gøre bilproduktion
grønnere
n Fremtidens europæiske bilproduktion skal være langt mere bæredygtig. Det kommer til at kræve sit af både bilproducenter, autogenbrugere og de myndigheder, der skal overvåge, at lovgivningen opfyldes. Sådan er helhedsindtrykket efter en første gennemlæsning af Europa-Kommissionens forslag til en ny forordning for cirkulær produktion af biler samt om en mere effektiv håndtering af totalskadede og udtjente biler.
Det er et overordnet mål, at bilproduktion skal mindske CO2-aftrykket, og at markedet for sekundære råmaterialer bliver udviklet blandt andet med henblik på at gøre EU mere selvforsynende med råmaterialer.
Der skal gennemføres regler, der sikrer, at bilerne fremstilles med henblik på, at materialerne fra dem nemmere skal kunne genbruges eller genvindes, at der indsamles flere udtjente biler end hidtil, at der i det hele anvendes flere genbrugsdele, og at restfraktioner går til genanvendelse.
FLERE KØRETØJSTYPER
Væsentligt er, at omfanget af køretøjer, der er omfattet af reglerne, udvides. I dag omfatter bilskrotningsdirektivet udelukkende personbiler og varevogne. Over en årrække skal tillige lastbiler, busser, motorcykler og til sidst trailere omfattes af forordningen.
Over en tidshorisont på otte år indføres bindende mål for, hvor mange – og hvilke – restmaterialer, der skal udvindes af biler med henblik på genvinding; hvor stor en del heraf der skal indgå i produktionen af nye biler, og for, hvordan bilproducenterne skal dokumentere det alt sammen. Eksempelvis skal der bruges 25 procent genbrugsplast i fabrikationen af nye biler, hvoraf de 25 heraf skal stamme fra udtjente biler.
Vi kommer til at stifte bekendtskab med begreber som cirkulært køretøjspas og en cirkulær strategi, der skal anlægges for hver enkelt ny bilmodel.
BATTERIER I SÆRLIG FORORDNING
Den nye forordning – der får direkte lovkraft i EU-landene, når den vedtages – erstatter det nu 23 år gamle bilskrotningsdirektiv. Samtidig ophæves et direktiv fra 2005 om genbrug, genanvendelse og genvinding, hvis bestemmelser grundlæggende overføres til Typegodkendelsesforordningen fra 2018 – det, som Færdselsstyrelsen endnu tumler med indførelsen af i Danmark.
Samtidig får den nye forordning en direkte reference til den kommende batteriforordning, når det gælder opbevaring og håndtering af elbil-batterier – og til affaldstransportforordningen, når det gælder eksport af brugte biler.
Netop dette sidste har nødvendiggjort, at lovgivningen forholder sig helt præcist til, hvad en udrangeret bil er. Grundlæggende skal det gælde, at det skal dokumenteres, at en bil ikke er udtjent, når den eksporteres – ellers er det forbudt, medmindre bilen er miljøbehandlet forskriftsmæssigt.
En bil skal eller kan betragtes som udtjent, hvis den ikke har været gennem syn senest to år efter, den skulle have været det, eller hvis den ikke kan repareres for, hvad der svarer til markedsværdien. Gennemføres lige dét punkt, må det formentlig være slut med den danske reparationsgrænse på de 75 procent af markedsværdien.
HVAD SKAL UDTAGES
I forordningsudkastet gennemgås det også nøje, hvordan en miljøbehandling skal foregå, og hvilke dele der skal tages ud af bilerne inden shredding. Det er også værd at notere, at de indsamlingssteder, som autogenbrugerne i dag kan indgå aftale med om at modtage skrotbiler, skal have en særlig tilladelse og leve op
Gennemføres lige dét punkt, må det formentlig være slut med den danske reparationsgrænse.
til de samme krav om miljømæssig forsvarlig opbevaring af bilerne som autogenbrugerne. Men en skrotningssag vil kun kunne afsluttes ved, at en godkendt autogenbruger udfærdiger skrotningsattesten som bevis på, at køretøjet har mødt sit endeligt.
Nyt er det også, at der indføres strafsanktioner, hvis nogen i branchen forsømmer sig imod kravene. Det kan være i form af bøder eller inddragelse af miljøgodkendelsen for autogenbrugernes vedkommende.
Bortset fra ventede investeringer i nyt udstyr og bedre uddannelse for autogenbrugerne, bliver det tilsyneladende bilproducenterne, der får de største udfordringer. Det gælder først og fremmest dokumentation for, at de lever op til forordningens krav om anvendelse af genbrugsmaterialer, strategier for, hvordan bilens dele og komponenter genbruges eller genvindes i praksis, og så skal de anspore til, at der anvendes flere brugte dele.
AMBITIØST, MEN …
I DAG opfattes forordningsforslaget som overordentligt ambitiøst – og aldeles rigtigt. Men selv om autogenbrugerne indrømmes ”en vital rolle” i hele forordningens gennemførelse, så frygtes det, at bilproducenterne vil sætte sig endnu mere på hele bilens værdikæde.
Forordningsudkastet skal nu studeres af Europa-Parlament og Ministerråd, og der skal gennemføres de nødvendige partshøringer. Henset til de mange ikrafttrædelsesdatoer for de nye regler, varer det en rum tid, inden den europæiske bilproduktion bliver så grøn og cirkulær, som intentionen er.
Udvidet producentansvar udfordrer autogenbrugere
De europæiske autogenbrugere er bekymrede for, hvordan det udvidede producentansvar bliver udmøntet i de kommende år. EGARA har afholdt forårsmøde.
Den kommende bilskrotforordning, nye regler for producentansvar og en ny forordning for håndtering af batterier var nogle af de væsentligste punkter, da autogenbrugernes europæiske organisation, EGARA, afholdt forårsmøde i starten af juni i Malaga.
10 lande var repræsenteret under mødet, der blev indledt med en forelæggelse af status for de kommende bilskrotregler ved konsulent Jaco Huisman fra EU-Kommissionen. I de fleste medlemslande udtrykkes bekymring for, hvad det udvidede producentansvar får af betydning, herunder om bilproducenterne får mulighed for at koncentrere indsamling af skrotbiler på færre autogenbrugsvirksomheder.
PROBLEMATISK AFFALDSSORTERING
I løbet af beretningsåret havde EGARA’s formand og generelsekretær indbudt embedsmænd fra EU-Kommissionen til at besøge et autogenbrug og en virksomhed, der producerer udstyr til efterbehandling af shredderaffald. Besøget udløste mange spørgsmål og bemærkninger, og blandt EGARA’s egne konklusioner var, at industriel efterbehandling af shredderaffald med henblik på genvinding af materialer fra bilerne er teknisk problematisk; bedst kvalitet opnås fortsat ved manuel håndtering. Det bliver en udfordring i forhold til at leve op til den kommende bilskrotforordning, der forudsætter betydeligt større mål for genvinding af råmaterialer.
BESØG I MARKEN
Traditionen tro omfattede Forårsmødet et besøg hos et autogenbrug, og her tog Desguace Baena et par timers kørsel nordvest for Malaga imod. Baena tager imod 3.000 biler om året og har for nylig opnået godkendelse til at modtage i alt 10.000 biler. Her beskæftiges 40 medarbejdere.
Fra Danmark deltog branchedirektør Adam Pade og DAG’s ”udenrigsminister”, Steen Errendal.
I næste udgave af AUTObranchen gennemgår vi de kommende regler for håndtering af elbilbatterier i den nye batteriforordning.
MC-garanti må ikke fortabes ved brug af frie værksteder
Hvis en national konkurrencemyndighed modtager en klage over, at en såkaldt selektiv distributøraftale er i strid med EU-retten, så skal myndigheden reagere.
Bag dén sætning gemmer sig det forhold, at hvis det kan bevises, at selv om motorcykler ikke er omfattet af EU’s gruppefritagelsesforordning, så må motorcykelimportørerne ikke gøre en garanti til forbrugeren betinget af, at køretøjet alene serviceres hos et mærkeværksted.
Med det konservative europa-parlamentsmedlem Pernille Weiss som afsender har SKAD nu fået svar fra konkurrencekommissær Margrethe Vestager, der bekræfter, at sådan er det. Kommissæren henviser til EU-meddelelse 2010/C 138/05. Her fremgår det krystalklart af Punkt 69, at det er i strid med EU-traktaten, hvis ”en leverandør og medlemmerne af dennes autoriserede net mere eller
mindre søger at forbeholde medlemmerne af det autoriserede net at udføre reparationer på bestemte kategorier af køretøjer” – eksempelvis ved at stille krav til forbrugerne om, at produkter omfattet af garanti kun må serviceres af det autoriserede net.
Det afføder nu en klage til Konkurrencestyrelsen fra SKAD, der blandt andre repræsenterer de frie MC-værksteder og motorcyklernes ejere.
Efter svar fra EU-Kommissær bliver Konkurrencestyrelsen nu nødt til at se på køretøjsgarantier i MCbranchen.
»Vi henvendte os til Konkurrencestyrelsen allerede i 2021, men da blev sagen afvist grundet mangel på ressourcer. Nu sender vi så en klage med dokumentation for, at motorcykelimportørerne påbyder deres kunder kun at få serviceret deres motorcykel hos mærkeværkstederme, hvis de vil opretholde garantien,« fastslår direktør i SKAD, Thomas Krebs, der tilføjer, at situationen for motorcykelejerne er den samme i andre lande.
Dansk Bilbrancheråd med banebrydende mekanisk svigt-forsikring
Dansk Bilbrancheråd har fået udviklet en væsentligt forbedret mekanisk svigt-forsikring.
Fra 1. juni kunne medlemmerne af Dansk Bilbrancheråd sælge en ny TopGaranti Forsikring til deres værkstedskunder. Forsikringsproduktet afløser Mekanisk Svigt-forsikringen.
Sammen med Dansk Bilbrancheråd har Topdanmark udviklet en langt mere tidssvarende forsikring, der tilmed dækker el- og hybridbiler.
TopGaranti Forsikring kan tegnes på benzin-, diesel- og hybrid/pluginhybrider op til 350 hk. Det er nyt, at hybrid- og pluginhybrider indgår i et
sådant produkt. Yderligere kan TopGaranti tilbydes for elbiler op til 410 hk (batterier er ikke omfattet).
Dernæst er dækningssummen øget fra 30.000 til 45.000 kroner pr. forsikringsår.
Får en bil med TopGaranti en skade, skal bilen repareres hos en medlemsvirksomhed. Får kunden ingen skader i forsikringsperioden, refunderes værkstedet en del af forsikringsgebyret.
Læs om vilkår og fordele og kom godt i gang ved at besøge Dansk Bilbrancheråds intranet – TopGaranti er et stærkt kort at have på hånden.
Han er Pernille Weiss taknemmelig for at ville gå ind i sagen:
»Forbrugerne har oplevet, at de mistede deres garanti på op til fem år på nye motorcykler, hvis de fik udført olieskift eller serviceeftersyn på uafhængige værksteder. Vi takker Pernille Weiss for et fantastisk samarbejde, og vi er både glade og stolte af, at vi i lille Danmark kan få ændret forholdene for motorcyklister i hele EU.«
Silas vandt!
Tun Din Fremtid scorer markant synliggørelse – og har kunnet opleves på DR.
Det er vigtigst at være med og vise flaget, men at vinde er nu ikke at foragte! Da løb i TCR-klassen og DS3 Cup løb af stablen på Ring Djursland i midten af juni, udgik Silas Rytter som overbevisende vinder i TCR-klassen. Det er så meget mere bemærkelsesværdigt, som at løbet kun var Silas’ og mekanikerteam’ets andet TCRløb.
Race-sæsonen er fortsat i gang, og efter Tun Din Fremtid-teamets medvirken i det historiske Grand Prix på Bellahøj ved København, ser racerkørere og lærlinge nu frem til Padborg Night Race i Padborg Park 16. september og DM-finalerne i både TCR og DS3 i dagene 30. september – 1. oktober på Jyllandsringen.
Indtil nu har lærlingeteam’et været i aktion i fem løb i alt, og det har givet anledning til en markant synliggørelse af team
Svaret på:
Med et næsten eftertænksomt blik blev Silas Rytter hædret som vinder af løbet i TCR-klassen i juni.
og fag over for de målgrupper, der skal fascineres, tiltrækkes – og overbevises om, at med en mekanikeruddannelse kan drømme både skabes og opfyldes.
Tun Din Fremtid-kampagnen er synlig både på TikTok, Instagram, Facebook og Linkedin, og endelig kan man som noget helt nyt se eller streame TCR-løbene på
DR; flottere markering af lærlingeteam og Tun Din Fremtid-kampagnen kan næppe tænkes.
Lærlingekonsulent Lucas Hultgren beretter, at Dansk Bilbrancheråd forbereder et større arrangement for alle medlemmer i forbindelse med finalen på Jyllandsringen.
GÆT EN BIL: McLaren 765LT
I sidste nummer af AUTObranchen stillede Dansk Bilbrancheråd tre flasker god rødvin på spil til en af dem, som kunne svare på, hvilken bil billedet viser.
Billedet er taget af direktør Erik S. Rasmussen i Frankfurt, hvor bilen stod til reparation.
Læsere af AUTObranchen var helt rigtigt enige om, at det var en McLaren 765LT.
Vinderen blev Steffan Grønhøj fra SG-Auto. Dansk Bilbrancheråd takker for de indkomne besvarelser og for at være med på legen.
Velkommen til hr. og fru
Danmark!
n At vise hr. og fru Danmark, hvordan et moderne autogenbrug er indrettet og fungerer. Det var visionen bag første Årets Autogenbrug, der blev afholdt over to søndage i juni.
Tre medlemsvirksomheder var gået med på at være prøvekaniner for en mere forbrugerorienteret markedsføring af autogenbrug, og med de første erfaringer i hus vil DAG gå bredere ud i medlemskredsen næste år.
Medvirkende var Gørløse Autoimport, Næstved Autoophug og Salling Autogenbrug. Virksomhederne noterede mellem 150 og 300 besøgende, og alle tre steder kunne publikum opleve en miljøbehandling og demontering.
GÆT EN BIL!
I Næstved var som taler indbudt Michael T. Enggaard, daglig leder af Næstveds Ressource City, et kommunalt drevet virksomhedskollektiv, der huser private virksomheder inden for genbrug og bæredygtighed. Børnene kunne fornøje sig i hoppeborgen, og biltekniske nørder kunne gætte, hvilken bil Næstved Autogenbrug havde mast til ukendelighed: En VW Golf.
»Vi syntes jo, den var nem, men ikke
DAG har haft premiere på åbent hus for forbrugerne. Knap 600 danskere aflagde søndagsvisit hos de tre medvirkende medlemmer.
mange havde gættet rigtigt,« fortæller Frederik Spandet, der godt kunne have ønsket sig et større rykind: »Men dem, der kom, havde en fed oplevelse.« Arrangementet var måske en smule generet af andre større begivenheder – herunder det klassiske Gavnø-træf for klassiske biler. Markedsføringen bestod i tre store bannere placeret strategisk ved Næstveds indfaldsveje og ved radio- og avisannoncer. FGU-elever fra FGU i Vordingborg sørgede for lidt godt til ganen, og rundtom tog medarbejderne imod og besvarede spørgsmål.
AIRBAGS TRAK TIL
Både i Næstved og hos Salling Autogenbrug i Skive tiltrak sprængning af airbags stor interesse, og ligeledes fascinerede det publikum i Næstved at se biler kørt gennem bilpressen. Begge steder demonstre-
rede det lokale beredskab, hvordan man skærer tilskadekomne ud af biler efter et færdselsuheld.
Hos Gørløse Autoimport i Slangerup tog medarbejderne også imod, og her var der arrangeret guidede ture rundt om i virksomheden, ligesom der var opstillet to-tre ældre, sjældne Mercedes-karrosserier. Her var måske færre menige bilejere til stede, men reservedelschef Nick Osholm glæder sig til gengæld over at have fået et større skadescenter som ny kunde.
I Skive tog Salling Autogenbrug imod mere end 300 mennesker fra nær og fjern, og foruden rundvisningerne kunne publikum stifte bekendtskab med gruppen af lokale STU-elever, der er med til at realisere Salling Autogenbrugs vision om også at genbruge restmaterialer fra bilerne. Og bilen? Jo, 40 ud af 100 gættede rigtigt; der var tale om en mast Citroën C3. Her var flotte præmier til de tre første vindere. Lise Korsgaard mener bestemt, at målet med Åbent Autogenbrug blev nået:
»Vi synes i høj grad, visionen blev indfriet. Der var mange med på de to rundvisninger og mange spørgsmål, og folk var imponerede og interesserede« lyder det.
Alle tre virksomheder er besluttet på at medvirke igen. n
]
Top og Dansk Bilbrancheråd fornyer aftale
Få uger efter, at de medlemmer af Dansk Bilbrancheråd, der er forsikret i Topdanmark, kunne glæde sig over en klækkelig udbetaling som overskudsdeling, blev rådet og Topdanmark enige om en forlængelse af samarbejdsaftalen.
»Vi er rigtig tilfredse med, at det endnu en gang er lykkedes at forhandle en solid samarbejdsaftale i hus med Topdanmark; en aftale, der gavner medlemmerne i endnu højere grad end tidligere,« kommenterer direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen.
Ifølge Erik S. Rasmussen ”leverer Top-
Markedschef Nina Grønning, Topdanmark, og Erik S. Rasmussen, Dansk Bilbrancheråd ønsker hinanden til lykke med det fortsatte samarbejde.
danmark varen”, når selskabet som for eksempel i forbindelse med vanvidsbilisme udvider policen med dækning her, uden at det koster forsikringstageren ekstra.
Åbent for indstillinger til AutoAwards
Radio- og TV-værten Anders Breinholt – aktuel med podcast’en med titlen ”Bilklubben” – bliver konferencier, når AutoAwards 2023 løber af stablen i Cirkusbygningen tirsdag den 21. november.
Og det er ikke for tidligt at komme i
gang med årets indstillinger i en eller flere af de godt 20 kategorier af virksomheder i autobranchen, som man synes, fortjener et skulderklap. Det kan være Årets Forsikringsselskab, Årets Værksted, Årets Karrosseriværksted og så fremdeles.
Få et lønsystem med et ekstra gear
ProLøn er autobranchens bedste co-driver, når det kommer til at håndtere løn.
For mange af vores kunder er service øverst på ønskelisten, og derfor er det omdrejningspunktet, når du er kunde hos os. Vi har Danmarks bedste lønsupport, hvor vores løneksperter altid er klar til at hjælpe dig. Som medlem af Autobranchen får du udover standardmodulet hos ProLøn, også et branchemodul samt en branche lønhåndbog baseret på Autobranchen Danmarks overenskomst.
Hos ProLøn gør vi løn nemt og problemfrit for dig! Læs mere om branchefordelene hos Proløn på www. proloen.dk/auto/
Du kan altid ringe til os på tlf. 87 10 19 30. Så hjælper vi jer i gang.
I år er der udgået 9,5 mio. kr. til medlemmerne i overskudsdeling fra Topdanmark-aftalen.
Det er vigtigt med indstillingerne, da det er disse, jury’en skal arbejde med og nominere til en AutoAward.
Læs meget mere på www.autoawards.dk
Lakmaterialeindekset:
– krystalkuglen uden bund
AF THOMAS KREBS · DIREKTØR · SKADNår der opgøres en skade i FORSI, så sker beregningen af lakeringen på baggrund af AZT-modulet i det af F&P fremstillede indkøbsprogram.
n AZT – Allianz Zentrum für Technik – der ligger i München og ejes af Europas muligvis største forsikringsselskab Allianz, har i mange år udviklet et beregningsmodul til lakering af biler. Systemet er dybt forældet og tager udgangspunkt i biler, der blev lakeret med 2-lags lakering, og systemet tager ikke særlig meget hensyn til moderne laktyper og lakeringsmetoder.
AZT’s fornemste opgave er også at spare penge ved skadesreparation. Her arbejder man tæt sammen med både bilproducenter og forsikringsselskaber. Formålet er at sænke prisen for en gennemsnitsskade på en bilmodel, så forsikringspræmien bliver lavere, og dermed kan en bilproducent sælge flere biler. Forsikringsselskaberne, der har fingrene dybt ned i beregningsprogrammer til skadesopgørelse, har absolut den største interesse, nemlig, at holde prisen på reparation nede.
Når der beregnes omkostninger til lakering, så består denne af to komponenter – timeprisen til lak og lakmaterialeindekset.
INDEKS ET SÆRLIGT PROBLEM
Netop lakmaterialeindekset er et problem for SKAD, da den bygger på AZT Index100 modellen, der er beskrevet i AZT Systembeskrivelsen. SKAD har allerede tilbage i 2019 udsendt en dansk oversættelse af systembeskrivelsen samt fremstillet et værktøj til beregning af Index100.
Metoden, som dette indeks fremstilles på, er at samle prislister fra fire udvalgte lakleverandører i et land for herefter at ”blande” deres produkter ind
i indekset. Man kan forstå det som en malerbøtte, hvori der løbende blandes forskellige farver, så det til sidst bliver en grå masse.
SKAD har arbejdet hårdt for at forklare lakleverandørerne i Danmark, hvordan princippet fungerer, og her har man måttet erkende, at man ikke var klar over situationen. SKAD fortsætter arbejdet med lakleverandørerne, så der forhåbentligt kommer mere fokus på sagen, da det koster lakleverandørernes kunder en del penge.
Som ordet indeks beskriver, så er det et gennemsnit, som bygges på mange gennemsnit gennem mange år. Dermed er indekset efter SKAD’s mening ikke repræsentativt. Det kan for eksempel dokumenteres ved, at SKAD i maj 2022 foranledigede, at der kom en prisopdatering i juni 2022. Denne AZT-opdatering var på 6,5 procent. Markedsprisforhøjelsen lå dog i omegnen af 8,5 procent, altså godt 2 procent højere. Det samme skete, da SKAD igen pressede AZT i marts 2023 til at levere en prisopdatering. Her var det kun 5,5 procent, hvor markedsprisforhøjelsen lå i omegnen af 7,5 procent.
AZT har en forretningsmodel, hvor det holdes hemmeligt, hvilke produkter der ”blandes” i ma-
lerbøtten; det, de kalder for Warenkorb eller varekurv. Oversat betyder det, at man faktuelt ikke ved, hvilke varer der ligger i kurven, og når man spørger, så får man en kold skulder. AZT beslutter selv, hvilke varer der lægges ned i kurven, og her har AZT et særlig fokus på at lægge de mest brugte varer i kurven, men de vil ikke fortælle hvilke. Det betyder ligeledes, at særlige varer, så som moderne speciallakker, nye produktrækker, matlakker med videre, ikke bliver lagt i kurven, for, som AZT oplyser, så bliver deres indeks ødelagt. Man mener, at hvis der kommer varer i kurven, som stikker udenfor, hvad pris angår, så er de ikke egnede til at blive medtaget i deres hemmelige indeksberegning. AZT mener ydermere, som blev meddelt SKAD, at man ikke ønsker en debat om deres indeks, fordi det så genererer unødig støj.
FIKTIVT INDEKS
Problemet er, at en autolakerer får udstukket et fiktivt indeks af forsikringsselskabet, som på ingen måde er repræsentativt, hvilket forklares ved, at AZT oveni kræver, at enhver autolakerer tilpasser og beregner sit eget indeks for, at AZT lakmaterialeprincippet virker. Her findes der også en formel i AZT Systembeskrivelsen, som AZT flittigt henviser til. Udfordringen er dog, at forsikringsselskaberne ser stort på AZT-Systembeskrivelsen og dermed også på et tilpasset, individuelt indeks, som gælder for den enkelte autolakerer. Autolakereren har dog fortsat den opfattelse, at man får fuld betaling for de anvendte materialer. Det sætter SKAD et stort spørgsmålstegn ved, da et typisk indeks på 134 på ingen måde giver en fortjeneste på 34 %, som mange går rundt og tror.
I SKAD bruger vi enorme ressourcer på autoskadebranchen, herunder dårlige kopi-karrosseridele, forkerte eller manglende oplysninger i FORSI, lakeringsberegning, teknisk viden, uddannelse, udvikling af informationsmateriale og meget andet. Det er absolut vigtigt for os, at vores medlemmer står i front i branchen med en ægte fordel i forhold til andre branchevirksomheder. SKAD tør hvor andre tier. n
Det eksisterende lakmaterialeindeks er forældet, både hvad angår teknik og metode – og så er det konstrueret til at presse godtgørelsen for materialer længst muligt ned, skriver SKAD.
Billedet: AZT-hovedkvarteret i München.
Bosch mener dét med brint
Bosch har indledt serieproduktion af brændselsceller til brintmotorer og vil være aktiv inden for hele brintmotorens værdikæde. Første kunde, der får leveret de nye celler, bliver den amerikanske Nikola Corporation, der fremstiller elektriske lastbiler.
»Bosch er blandt de meget få virksomheder, der kan masseproducere en teknologi så kompleks som denne. Vi har ikke bare ekspertisen, men også evnen til hurtigt at kunne skalere ny udvikling op,« berettede bestyrelsesmedlem i Bosch, Markus Heyn, under Bosch’ årlige teknologidag tidligere på sommeren. For Bosch står det klart, at kun brintteknologi kan sikre en klimaneutral verden, og det er baggrunden for, at Bosch i årene 2021-2026 vil have investeret knap 2,5 milliarder euro i produktion og teknologiudvikling.
Men man er ikke blind over for, at udviklingen også afhænger politikerne, og at Europa halter bagud i udviklingen. Derfor stiller Bosch da også fire krav til de europæiske politikere: Styrk produktionen af brint i Europa, sørg for solide forsyningskæder, brug brint i alle sektorer og få etableret en infrastruktur for distribution af brint.
Bosch regner med at kunne lancere en brintmotor i begyndelsen af 2024.
Blå i euro-topfem siden 2007
Blå er den eneste kulørte farve i top fem, når det drejer sig om farverne på nye biler, og sådan har det været siden 2007 i Europa. I 2022 var blå den fjerde mest populære farve i vores verdensdel med en andel på 11 procent af alle nye biler – kun overgået af grå, sort og hvid.
Det fremgår af farve- og lakproducenten Axaltas 70. rapport om populære farvevalg til biler over hele verden. Rapporten omfatter tal fra 2022.
Men blå er ikke bare blå. Blå spænder over 20.000 forskellige farvevariationer fra lys til mørk midnatsblå.
Især de mørkeste nuancer af blå er ikke de nemmeste at reparere, anfører Axalta og peger på deres Digital Colour Management, der er tilgængelig via skyen.
Autolakereren aflæser farven på et køretøj ved hjælp af Axaltas digitale spektrofotometer –Acquire Color Compact – der sender målingerne til Axaltas globale farvedatabase.
Lige nu ser årets farve ud til at blive en ”teknoblå”, der er en ”finurlig, kompleks blå”, der skifter nuance ved hjælp af specialeffekter.
Dataforordning på plads
EU har den 27. juni vedtaget en dataforordning, der giver forbrugere og virksomheder nemmere adgang til deres data.
Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Dermed kan borgere fremover få gratis adgang til de data, som deres bil, løbeur eller robotplæneklipper skaber. Den samme gratis adgang til data gælder for virksomheder.
I dag har brugere af produkter, der er koblet til internettet, ikke en ret til de data, som de selv er med til at skabe, herunder data fra biler. Det har betydet,
at bilejere i nogle tilfælde har været tvunget til at bruge bilproducentens autoriserede værksted, når bilen skulle repareres eller vedligeholdes, fordi de var de eneste, der havde adgang til data om for eksempel bilens motor. Men de nye regler gør det nu muligt for forbrugeren at vælge et hvilket som helst autoværksted, fordi forbrugeren nu råder over bilens data.
Ifølge direktør i AUTIG, Mads Engberg, er der dog stadig behov for en sektorspecifik lovgivning:
»I autobranchen er der et vidt forgrenet netværk af værksteder, som ikke er knyttet op til bilproducenten. Uden en sektorspecifik lovgivning har de ikke mulighed for at udvikle komplekse data-baserede serviceydelser til bilejerne,« siger Mads Engberg til Motormagasinet og fortsætter:
»Hvis de uafhængige værksteder ikke har samme muligheder som bilproducenten for at interagere med føreren af bilen gennem skærmen i bilen eller samme adgang til data om bilens fejlkoder eller til at slette advarselslamper efter en reparation, vil de stå svagere i konkurrencen.«
Nordea med 100 millioner til skolerne
Tekniske skoler, der er i akut, særligt bekneb for penge til investeringer i faciliteter, udstyr eller kompetenceudvikling kan nu søge om midler i ”Værkstedspuljen”, der er oprettet af Nordea-fonden. Puljen omfatter hele 100 millioner kroner.
»Værkstedspuljen er vores bidrag til at højne kvaliteten og gennemførelsen på håndværksuddannelserne og FGU. Vi ønsker at sende et stærkt signal til de unge om, at de faglige uddannelser er vigtige og værdifulde, og at alle faglærte kan være stolte af deres håndværk,« udtaler administrerende direktør i Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen.
Der kan søges støtte frem til 26. oktober i år.
2,5 millioner fra Købstæderne
Medlemmer af Dansk Bilbrancheråd, der er tilsluttet Købstædernes Forsikring gennem deres organisation, har været så gode til at undgå skader i det forløbne år, at Købstæderne har kunnet udbetale lige knap 2,5 millioner kroner i overskudsdeling. Beløbet gik ind hos de respektive medlemmer i midten af juni.
Dansk Bilbrancheråd bemærker, at da beløbet overføres gennem Betalingsservice, modtager medlemmerne ingen specifik underretning om, at beløbet er indgået.
Gennem de seneste tre år har Dansk Bilbrancheråd på vegne af Købstædernes Forsikring kunnet udbetale i alt knap 6,7 millioner kroner.
Bilejerne får med EU’s dataforordning ret til data, der genereres i bilerne.
Hvorfor er I medlem?
Den tid er forbi, da man meldte sig ind i et foreningsfællesskab af ren veneration. I dag skal der noget andet til. Vi spørger medlemmerne om, hvorfor de har valgt os til og har besøgt:
DIN BILDOKTOR APS
Østerbrogade 92, Nykøbing Falster & Grønsundsvej 338, Horbelev
HVEM?
Jeg hedder Patrick Vendelboe, er udlært automekaniker og overtog og nyindrettede Horbelev Autoværksted i 2008. I 2018 etablerede vi værksted i Nykøbing F, fordi vi manglede kapacitet i Horbelev, og fordi vi gerne ville tættere på kunderne. Vi beskæftiger fem svende (inkl. mig selv), en lærling og tre fleksjobbere. Min kone, Malene, står for bogholderi og administration. Vi blev Din Bilpartner-værksted for ganske nylig og er medlemmer af Dansk Bilbrancheråd. Vi servicerer alle bilmærker og er desuden Liqui Moly-center.
HVORFOR BLEV I MEDLEM AF DANSK BILBRANCHERÅD?
Vi har været medlem af to omgange. Vi meldte os ud af det gamle CAD, fordi vi syntes, vi blev tilstrækkeligt understøttet gennem vores daværende tilslutning til Teknicar. Men som værkstedet er vokset, og vi er blevet flere, blev det igen relevant med et DBR-medlemskab – blandt andet som støtte for Malene. Dansk Bilbrancheråd er blevet betydeligt styrket gennem de senere år.
HVILKE SERVICEYDELSER BENYTTER I JER AF?
Dansk Bilbrancheråd har en stærk juridisk afdeling, der kan hjælpe med blandt andet personalejura og konkrete sager. Et DBR-medlemskab er med til at sikre, at vi ikke gør noget forkert. Malene er ivrig bruger af DBR’s Intranet. Og så benytter vi os en del af DBR’s samhandelsaftaler, ligesom vi er tilsluttet Værkstedernes Indkøbsforening (VI).
BENYTTER I JERES LOKALFORENING?
I høj grad. Det er vigtigt med et netværk, hvor vi kan hjælpe hinanden fagligt og teknisk – vi har hver vores styrker.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR JERES TYPE VÆRKSTED LIGE NU?
Pladsmangel! Men mere overordnet de administrative byrder, der tvinger mig til at sidde bag computeren frem for, at jeg kan fokusere på min kerneydelse: At skrue på biler.
KAN I ANBEFALE DANSK BILBRANCHERÅD TIL ANDRE?
Det kan vi bestemt!
I udkanten må man kunne lidt af hvert
Elever helt fra 4. klasse og opefter får lov at stifte bekendtskab med deres lokale tekniske skole i Guldborgsund Kommune, hvor her også bedrives spændende nicheaktiviteter. Alt sammen for at understøtte erhvervsuddannelserne.
Et kig ind i et af grundforløbets to værksteder. Lærlinge får i det ene mulighed for at stifte bekendtskab med storvogne.
Driver man skole i det, nogen vil mene, er uden for lands lov og ret, må man kunne mere end sin fadervor. Og det kan man på CELF i Nykøbing Falster. Det gælder ikke bare et bredt udbud af erhvervsuddannelser – fra lastbilchauffør til gastronom – men yderligere to helt særlige aktiviteter: Her uddannes synsassistenter i Kategori 1 og 3 (personbil), og her foretages udkørende værktøjs- og udstyrskontol hos værksteder landet over. Endelig udbyder skolen 10. klasse for alle kommunens folkeskoleelever.
CELF – Center for Erhvervsrettet Uddannelse på Lolland-Falster – er en sammenlægning af erhvervsskolen og teknisk gymnasium og har omkring 1.600 årselever fordelt på to adresser i Nykøbing, én i Nakskov og én i Maribo. Mekanikeruddannelsen – med 50-55 hovedforløbselever – er beliggende på Kringelborg Allé i naturskønne omgivelser. Til skolen er knyttet et skolehjem med 160 sovepladser. Herfra har eleverne adgang til en bred vifte af rekreative aktiviteter.
BÅDMEKANIKER
Skolen er desuden særegen ved, at man som eneste sted i landet både har grund- og hovedforløb for bådmekanikeruddannelsen. Grundforløbet har man nu ministeriets – men endnu ikke det faglige udvalgs – velsignelse til at integrere i mekanikeruddannelserne.
Indtil nytår udbød skolen desuden cykelmekanikeruddannelsen, men her har efterspørgslen været faldende.
Morten Bo Sørensen er chef for alle uddannelser, hvor noget ruller – eller sejler. Han har en fortid på en af de større skoler i hovedstadsområdet og vil om nogen kunne sætte fingeren på forskellene på at være beliggende i en metropol eller lidt væk fra alfarvej:
»Her er nok mere provinsielt – forstået på den gode måde: At vi giver os lidt bedre tid til undervisningen og eleverne. Udfordringen ligger i, at mange unge foretrækker at rejse i retning mod metropolerne. Det stiller særlige krav til os om at finde indtægter, der gør, at vi kan opretholde en høj, faglig kvalitet på uddannelserne,« siger Morten Bo Sørensen, der lidt senere i samtalen også udtrykker betænkelighed ved, at eleverne trækkes væk, når de begynder på hovedforløbet. Det sker, når deres mester er tilsluttet en kæde eller en landsdækkende bilvirksomhed, der samler alle deres lærlinge på én skole.
»Jeg synes, man bør sige som detailbutikkerne gør det: Handl lokalt i dag, hvis du vil sikre, du har også har din lokale butik i morgen.«
KNIBER MED LÆREPLADSER
Og bekymrende nok oplever CELF lige nu mangel på lærepladser.
»I øjeblikket har vi 11 elever i Skoleoplæring (SOP). Efter sommerferien frygter jeg, vi har lidt flere. Det er vi selvfølgelig i tæt dialog med vores lokale uddannelsesudvalg om, og så arbejder vi en del med virksomhedsforlagt undervisning under 2. grundforløb. Det kan godt afføde lærepladser.«
Ovenfor: Her undervises kommende synsassistenter til kategori 1 og 3. Th.: Cykelmekanikeruddannelsen er ved at være udfaset, og sidste elev er ved at gøre cyklerne klar til salg.
Alsidighed er en dyd; CELF udbyder også bådmekanikeruddannelsen. Nedenfor et kig fra hovedforløbet.
Uddannelseschef
Morten Bo Sørensen – at være beliggende lidt i udkanten giver nogle andre værdier, herunder mere nærhed. Ovenfor: Fællesrum på autoafdelingen; nederst et kig fra kantinen.
Desuden har skolen årlige ”matchdage” på tværs af fagene, hvor grundforløbseleverne får mulighed for at præsentere sig.
Her passes godt på de unge, der finder vej til mekanikeruddannelsen. Kommer de lidt bagud, bliver de vurderet ud fra de fem fagsøjler i kategorierne rød-gul-grøn, så de kan blive hjulpet på rette vis. Evalueringerne viser ofte, at den fag-faglige del er grøn, mens det står sværere til med de boglige fag.
LIGNER FOR MEGET
»I mit hoved ligner grundforløbet for meget den folkeskole, nogle af eleverne mistrivedes med. Jeg har en idé om at implementere fag som fysik og matematik i de fag-faglige fag, så eleverne så at sige leger færdighederne ind.«
Udfordringer oplever CELF også, når det gælder udbud af EUX.
»Vi prøvede i 2022 med nogen succes at etablere et fælles studiemiljø for samtlige EUX-elever, herunder de to eller tre, vi har på mekanikerlinjen, men der er ikke noget ”quick-fix”. Det er svært for eleverne at finde læreplads, blandt andet fordi mestrene i stigende grad gerne vil beholde deres lærlinge, når de er udlært, og EUX-eleverne vil ofte noget andet bagefter,« siger Morten Bo Sørensen.
I skrivende stund – i juni – havde mekanikerlinjen to EUX-elever. Dem kan man nemt risikere at møde i SOP, og »det er synd, for det er dygtige elever,« fastslår uddannelseschefen.
TO BRINTBILER
Skolen forekommer at være meget godt med, når det gælder udstyr og værkstedsfaciliteter– særligt det sidste: Her er to værksteder alene for grundforløbet, hvor eleverne også kan snuse til lastbiler (CELF udbød indtil for nogle år siden hele lastbilmekanikeruddannnelsen), her er særlige kursuslokaler for synsassistenter, og så råder skolen over landets »mest moderne rullefelt« – af hensyn til synsassistenterne. Hertil kommer lokalet for hovedforløbseleverne, hvor bilparken omfatter et par el- og hybridbiler, og så har skolen for nylig investeret i ikke én, men to brintbiler samt en el-lastbil.
Mekanikeruddannelsen beskæftiger seks faglærere; hele transport- og logistikområdet i alt 35. Efteruddannelsen af faglærerne sker blandt andet gennem projekter; især dygtiggør lærerne sig igennem EU-projekter, som skolen gerne medvirker i.
Skolen udbyder også efteruddannelse – AC-kurser, kurser i batteriteknologi og så fremdeles.
PÅ NETHINDEN
CELF gør en markant indsats for at sikre, at erhvervsuddannelserne kommer på skoleelevernes nethinde. Alle elever i Guldborgsund Kommune har besøgt skolen – helt fra 4. klasse og opefter – hvor de får lov at prøve noget med deres hænder. Dernæst danner skolen rammen om et antal kurser for ungdomsskolen – herunder naturligt nok motorlære.
»Desuden kører vi 10. klasse for hele kommunen –
Guld10 for elever, der er uafklarede med deres uddannelsesvalg, og EUD10 for elever, der ved, de vil have en erhvervsuddannelse,« fortæller Morten Bo Sørensen. I 2022 havde skolen 120 10. klasseselever – i år bliver det snarere op imod de 140. Undervejs i skoleåret kommer eleverne rundt på en række lokale uddannelsesinstitutioner.
Den politiske ønskeseddel?
»Helt kort: At få rullet de seneste års 2 procent-besparelser tilbage. Og så ville det være den bedste julegave, jeg kunne få, om alle de akademiske ekspertudvalg, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelsernes skæbne, ville medinddrage skolerne – skolerne, lærlingene og de lærlinge, der faldt fra. Tænk i brugerne!« appellerer Morten Bo Sørensen. Han frustreres over et tydeligt optrukket hierarki, der blandt andet manifesterer sig i noget så grundlæggende som bygningsmassen: Flotte gymnasier, universiteter med designermøbler. »Sådan er det ikke på de tekniske skoler, og det er med til at signalere lavstatus,« konstaterer han.
Han glæder sig over Nordeas nye tilsagn om en pulje på 100 millioner kroner, som skolerne kan søge til fagrelevant værktøj og udstyr.
»Det er tankevækkende, at det er kommet dertil, at private aktører må træde til. Men jeg kan være bekymret over, at vi på skolerne nu skal koncentrere os om at skrive fondsansøgninger frem for at vie hele vores tid til undervisningen,« lyder det. n
CELF
Center for Erhvervsrettet Uddannelse på Lolland og Falster
Kringelborg Allé, Nykøbing F
Har grund- og hovedforløb for samtlige transport- og logistikfag, herunder personvognsmekaniker og bådmekaniker
Ca 1.600 årselever
2 årlige optag, 2 årlige svendeprøver
Bonusinfo: Gennemfører 10. klassesforløb for hele Guldborgsund Kommune
Dansk Bilbrancheråd anbefaler sine medlemmer, at blive SERMI-certificeret hos Teknologisk Institut
Bliv certificeret her:
Dansk Bilbrancheråd anbefaler, at rådets medlemmer bliver SERMI-certificeret hos Teknologisk Institut. En dansk certificering letter den lovkrævede proces og sikrer omkostningseffektive inspektionsbesøg.
Du bliver SERMI-certificeret ved at følge vejledningen på Teknologisk Instituts hjemmeside, som du finder via QR-koden.
Vil du vide mere om SERMI, så læs videre på dbr.dk eller ring til sekretariatet på telefon 43996633.
Kompromisløshed og en uopslidelig tålmodighed er lige så vigtige værktøjer som svejseapparatet og skruenøglen. Kom med indenfor hos CH-Classic.
Her hersker
kompromisløsheden
n Der er ikke noget projekt, der er håbløst – uanset hvor håbløst det ser ud. Tværtimod kan han se muligheder overalt.
Carsten Hedegaard (47) valgte i 2014 at sige sit job som værkfører for et pladeværksted hos en større bilforhandler op for at hengive sig til sin lidenskab på fuld tid: At istandsætte klassiske biler. Det foregik først hjemmefra, men kunderne blev mange, og han og hustruen Heidi måtte beslutte, om de skulle afvikle forretningen – eller udvikle den. Det blev til det sidste. I 2015 erhvervede de byggeriet i Brammings udkant, supplerede med en ny værkstedsbygning og flyttede herud i 2017. ”De” – for Heidi fulgte også sin
egen lidenskab og åbnede en butik med brugskunst kombineret med en café; pladsen var der jo. Hun bestyrer desuden løn og bogholderi.
SKØNSOMT UDVALG
Vi er kommet indenfor hos CH-Classic i Bramming, hvor her hænger et skønsomt udvalg af amerikanske og europæiske klassikere på liftene. Her restaureres, bygges om og repareres. Amerikanerbilerne er i klart flertal, men Carsten Hedegaard nærer ingen fordomme. I øjeblikket arbejdes på alt lige fra en Volvo 240, 1991 til et uhyre sjældent eksemplar af det italienske folkevognsrugbrød, en Alfa Romeo F12 fra 1973.
Ovenfor: Carsten Hedegaard står selv for opbygningen af manglende pladedele.
Bilerne stammer typisk fra 1950’erne og frem; »man brænder jo for de biler, man voksede op med, og som man havde billeder af hjemme på væggen.«
UDLÆRT PLADESMED
Carsten Hedegaard lægger ikke skjul på sin lidenskab, som han har næret, siden han som helt lille kom i faderens autoværksted. Han kan have svært ved at gå fra værkstedet om aftenen, han kan drømme om biler om natten – og ligge søvnløs over nok at valgt en forsvarlig løsning på et problem, men som bare ikke er rigtig. Hvorpå han den følgende dag laver løsningen om.
Hans far arbejdede ihærdigt på at skubbe ham henimod et andet uddannelsesvalg end automekaniker (vi er tilbage ved tiden efter Kartoffelkuren i 1987), men kom ikke længere til, end at sønnen valgte at gå i lære som pladesmed. »Jeg havde et fantastisk lærested, og så stod mine stjerner åbenbart rigtigt,« siger han selv om vejen frem til, hvor han er i dag.
SKAL VÆRE EN GOD OPLEVELSE
Et restaureringsprojekt – der kan vare fra halvandet til op imod fire år – bliver indledt med nogle meget lange snakke med kunderne: Hvor vil de hen med de-
Billedet øverst: Fv. en Dodge Charger 1967, en Chevrolet Impala Cabrio, 1968, og en Ford Mustang Fastback, 1965.
To fine kunstværker: Øverst motoren til en Dodge Challenger, 1970, Sixpack. Blev lagt i 161 blier med automatgear. Nederst monteres en amerikansk Roush-motor i en Ford Mustang Fastback, 1965. Th.: Hvad der ikke kan købes, må smedes.
Lidenskab for biler kan handle om andet end sjældne, gamle eller fuldblods sportsvogne. Denne Volvo 240, 1991, er under total restaurering.
res projekt? Skal bilen indgå i en udstilling? Bruges til træf? Eller måske ligefrem være en dagligbil? Er endemålet en pinligt nøjagtig restaurering, eller skal der bygges om eller modificeres?
»Det er helt afgørende, at kunden og jeg finder frem til noget, vi begge kan være i – på den ene side tæller min faglige stolthed, på den anden kundens økonomi og ambition. Det skal være en god oplevelse for begge parter,« understreger Carsten Hedegaard.
Målet er altså vigtigt. Skønnest er det at se bilerne på vejene. Men det er træls, hvis bilerne er så perfekte, at ejerne alligevel ikke nænner at bruge dem – måske med risiko for en regnbyge og hårdt arbejde med at rengøre bilen bagefter. »Så skulle vi have været et andet sted hen med restaureringen,« konstaterer Carsten Hedegaard.
FREMSTILLER SELV
Gennem årene har han opbygget et solidt netværk af plade- og reservedelsleverandører rundt omkring i verden – bygget på gensidig tillid. Men er eksempelvis pladedele uopdrivelige, så fremstiller han dem selv – og dét med en nøjagtighed, der også forudsætter den »uopslidelige tålmodighed«, der sammen med passionen er vigtige værktøjer til at nå i mål.
Han er i dialog med kunderne undervejs. Idet her hverken arbejdes med deadlines eller budgetter (det er der ingen, der vinder ved), fakturerer han sine kunder månedligt og orienterer dem om sagens fremme. Og kunderne er også til enhver tid velkomne her; det øger forståelsen for både arbejdet og den pris, det koster.
Kundegrundlaget? Det er bredt: Fra helt unge mennesker til mærkeentusiaster og samlere, mænd og kvinder – sand lidenskab diskriminerer hverken alder eller køn. n
CH-Classic tager gerne imod besøg af grupper med henblik på omvisning. Se kontaktoplysninger på ch-classic. com.
Carsten Hedegaard foran sin Chevrolet C10, 1962, som han anvender som sin dagligbil. At opnå den autentiske patinering er også en kunst.
Det er paradoksalt, at vi har en lovbarriere mod salg af genbrugsdele, lyder det hos Rødding Autogenbrug, der også gerne vil have eksporten af totalskader begrænset.
»Vi er den grønne omstilling!«
n Når en bil er erklæret totalskadet – tæt ved eller ifølge forlydender ofte under reparationsgrænsen –kan den eksporteres til udlandet, genopbygges, hentes hjem – og eksporteres på ny i hel stand, hvorefter registreringsafgiften bliver refunderet. Det hul burde lukkes.
Brian Schacks holdning er, at eksporten i det hele taget bør begrænses:
»Eksporten kan jo ikke helt lukkes, da der er nogle virksomheder, der lever af den, men hvis bare den på en eller anden måde kunne begrænses, så vi beholder størstedelen af de genbrugsdele i landet vi, mangler. Og dét i en tid, hvor alle forventer, at efterspørgslen på genbrugsdele stiger.«
Brian Schack (56) har titlen som direktør og er sammen med Ditlev Staal Terkildsen (28) og Iver Staal (65) ejer af Rødding af Autogenbrug.
Han er for så vidt ikke ude på noget opgør med reparationsgrænsen på de 75 procent, men ser langt hellere, at reglen om, at skader ikke må gøres op med genbrugsdele, bliver ændret: »Vi skal være så grønne, så grønne, men vi hindres i at afsætte vores dele.«
LEVENDE HISTORIE
Rødding Autogenbrug blev etableret så langt tilbage som i 1965. Og historien er yderst levende:
»Jeg kom her første gang som seksårig og blev med det samme betaget af mekanik og biler,« fortæller Iver Staal, der gik i skole med Finn, søn af Røddings grundlæggere, Gerda og Christian Iversen.
»Jeg blev ved med at komme her meget i fritiden og fik mit første lønnede job som 16-årig. Men kravet var, at jeg tog en uddannelse. Så jeg gik i lære som mekaniker hos Fiat i Brørup og vendte tilbage hertil i 1977,« fortsætter han.
Rødding Autogenbrug overgik i anden generation til Finn, søsteren Hanne og Iver som medejer Da Finn og Hanne ønskede at gå på pension, købte Iver deres anparter og solgte dem videre til Brian og Ditlev.
Brians vej til Rødding Autogenbrug gik gennem hans far. Han er oprindelig uddannet brolægger, men ryggen satte en stopper for en karriere i det fine håndværksfag. Han ”gik i lære” i autogenbruget i 1988 og kom med årene igennem alle autogenbrugets processer.
Endelig er der fynboen Ditlev, der mødte Ivers datter, Julie, i Forsvaret. De kom til at danne par og bor i dag i Haderslev. Ditlev er ligesom sin svigerfar uddannet mekaniker og startede i Rødding Autogenbrug i 2018.
AFMONTERER MEST MULIGT
Genbruget blev etableret i en nedlagt landbrugsejendom på samme matrikel, som virksomheden ligger på i dag. Men med tiden er opført i alt 7.000 kvadratmeter haller og værkstedsfaciliteter, og Rødding har i dag ca. 200.000 dele på lager – ikke så meget for at have flest mulig, men her gælder det princip, at der afmonteres mest muligt fra bilerne, med henblik på genbrug.
»Det handler om at bruge færrest mulige ressourcer, og vi ser en større værdi i direkte genbrug end indirekte – altså at delene kan bruges direkte frem for at skulle renoveres,« noterer Iver.
RÆKKER VIDERE
Genbrugstanken rækker en smule videre:
»Det ærgrer, at benzintanke, der for de flestes vedkommende altid er fremstillet af den samme type plast, kommer med i shredderanlægget. Lige nu er vi i
dialog med en virksomhed om at aftage dem,« fortæller Iver og bliver suppleret af Brian:
»Vi er den grønne dagsorden. Det er nu engang godt for miljøet, når biler kan repareres og køre videre frem for at skrottes. Den, der må skrotte sin bil, går ikke ud og køber en spritny elbil til 300.000 kroner,« fastslår Brian. Som et yderligere grønt udsagn herom står Rødding over for at etablere solcelleanlæg på taget, og ”firmaposen” er fremstillet i et bionedbrydeligt tekstil.
Rødding Autogenbrug beskæftiger i dag 15 medarbejdere. Igennem de senere år også et lille antal medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet.
GAMECHANGER’EN
Det helt store skred – en gamechanger, som Ditlev formulerer det – skete i 1993. Da blev Rødding tilsluttet, hvad der i dag hedder Autoophuggernes Datalager, AD. Få år senere indledte virksomheden import af reservedele fra Østen. Den er i dag opgivet, men afløst af samhandel med lande i hele Europa.
»Danmark er et lille land med et lille marked. Derfor har vi også vores dele både på danske og internationale portaler,« fortæller Brian.
Bliver de tre virksomhedsejere bedt om at se fem år frem, bliver der stille et kort øjeblik:
»Vi tager et år ad gangen!« fastslår Iver og peger først på, at stadig flere bilfabrikker satser på at tage deres egne biler hjem med henblik på at styre materialestrømmen. De samme fabrikker kan derved sikre, at visse typer reservedele ikke bliver udbudt til salg.
Vanskelighederne ved at omkode dele, så de kan bruges på andre biler, er der imidlertid intet nyt i.
FRÅS med ressourcerne
Et markant eksempel på sløseri med ressourcerne: En vel vedligeholdt Mazda 5, 2,2D, 2017, med automatgear. Trods en skade, der sagtens kunne være repareret, er den dømt til skrot på grund af den danske, lovbestemte reparationsgrænse.
Allerede i 2002 kunne man ikke flytte et spejl med automatisk nedblænding fra én Volvo til en anden, tilsvarende bil og fastholde denne funktionalitet. En radio til en Citroën C5 kan imidlertid godt omkodes … hvis den sendes forbi fabrikken først. På den måde søger fabrikkerne at omgå ånden i typegodkendelsesog gruppefritagelsesforordningerne, der forudsætter adgang til bilernes data for det frie eftermarked.
ELBILERNE
Da airbag’en i sin tid kom i større antal, fulgte Rødding parolen og indrettede særlige, indhegnede aflukker til at opbevare dem af hensyn til en mulig eksplosionsfare. Foranstaltningerne viste sig siden overdrevne. Det får dog ikke Rødding til ligefrem at blive firstmover, når det gælder elbiler.
En af Røddings haller tæller mere end almindelige hyldevarer. Iblandt dem en sølvgrå BMW, 1993, som Ditlev Staal Terkildsen glæder sig til en gang at få lejlighed til at sætte i stand.
»Det ligger i vores dna at være forsigtige. Vi vil ikke beskæftige os med elbiler, førend der er regler på plads for håndteringen af dem,« fastslår Iver, og der nikkes omkring bordet.
Iver og Ditlev er ikke mekanikere for ingenting: Ivers vognpark tæller blandt andre en Chevrolet 1931 (som han tilsyneladende kører i til hverdag her om sommeren), en Ferrari 308 og en lille MGA. Ditlev ser frem til at kaste sig over en større istandsættelse af en BMW fra 1993 – hans første bil.
For Brian tæller familien – og sommerhuset: Et afgørende sted at restituere fra den travle hverdag. n
RØDDING AUTOGENBRUG
Gammelengvej 21, 6630 Rødding
Etableret 1965. Ejes og drives i dag af Brian Schack, Ditlev Staal Terkildsen og Iver Staal.
Driver gængs autogenbrug men også med vægt på im- og eksport af reservedele. Virksomheden har et samlet lager på ca. 200.000 reservedele.
Tilsluttet: Dansk Autogenbrug
Aalborg · Guldborg Biler v. Martin Grøndal, , 9380 Vestbjerg
Aarhus · 2M-Auto ApS, 8380 Trige
Foldby Autoteknik – Egå ApS, 8382
Hinnerup
Nordvestsjælland · Silent Car ApS, 4520 Svinninge
Horsens · Grædstrup Autoværksted, 8740 Brædstrup
Midtjysk · Nøvling Autoværksted ApS, 7480 Vildbjerg
Mindeord
Claus W. Clemmensen, CWC Auto i Hundstrup, er død den 22. juli. DBR Sydfyn skriver mindeord:
Claus fra CWC Auto i Hundstrup – eller CWC, som han kaldtes i daglig tale – gik bort lørdag den 22. juli, da han blev ramt af en blodprop.
Claus har i mange år været et stort aktiv for DBR Sydfyn. I 1998 kom
Claus i bestyrelsen i CAD Sydfyn, nu DBR Sydfyn, hvor han virkede som sekretær igennem en årrække. I 2001
Velkommen til Billund!
Når Dansk Bilbrancheråd fredag den 29. september samler delegerede og gæster til årets repræsentantskabsmøde i Billund, så skyldes det væsentligst byens geografiske beliggenhed. I år har ingen jubilerende lokalforeninger meldt sig som arrangører, som traditionen ellers tilsiger.
Siger man Billund, tilføjer man i samme åndedrag: Legoland! Men der er bestemt andre besøgsmål, herunder kunne Ediths Have på Hans Jensensvej 3 være en mulighed: Ud over den store, frodige have kan man opleve en udstilling af 1.200 bamser. Fristes man alligevel af Lego-universet, kan man både med og uden billet besøge det arkitektonisk temmeligt spektakulære LEGO House tegnet af Bjarke Ingels Group.
Se mere på visitbillund.dk og gør mødedagene til en lille ekstra ferie!
Velkommen til!
WK Biler ApS, 6710 Esbjerg V Herning Bilsalg og Bilpleje ApS, 7400
Herning
Vendsyssel · A10 Auto, 9300 Sæby
Vendelbo Vans A/S, 9830 Tårs
Odense · Din Bilpartner PMH, 5450 Otterup
M&M Autos, 5592 Ejby
Silkeborg · Sejthenauto v. René Sejthen, 8653 Them
blev han valgt til formandsposten; en post, han bestred frem til og med 2019. 21 år i bestyrelsen blev det til.
Claus var en meget engageret formand, og han havde sine mærkesager. Det gjaldt blandt andre lærlingeudvalget, som han var en del af, og som stod hans hjerte nært.
Claus gik ind for ordentlighed og tog gerne kampen op for andre, for ret skulle være ret, men reglerne skulle følges.
Claus var en rar, sympatisk og omgængelig fyr med et glimt i øjet.
Bestyrelsesmøder styrede han med sikker hånd. Blev der for meget slinger
Jubilæum i Sindal
I 2023 kan Kim Andersen, Sindal Autoophug, fejre 40-års virksomhedsjubilæum. Det markeres med et åbent hus fredag den 25. august.
Kim Andersen etablerede virksomheden i 1983 sammen med sin bror hos deres far Evald Andersen. Han havde året inden erhvervet et gammelt cementstøberi, som han ville drive produkthandel i. Biler ville han derimod ikke have noget med at gøre.
I 1991 flyttede virksomheden til den nuværende adresse på Gaden 107, hvor her løbende er blevet udvidet. I 1993 stod Kim Andersen som eneejer af virksomheden.
I disse år er et generationsskifte
Skanderborg · Scangaard A/S, 8464 Galten
Sydsjælland · Nielsen Service og Teknik
v. Michael Bech Nielsen, 4690 Haslev
Vejle · Østerhåbs Auto, 7160 Tørring
Vejle Autoteknisk ApS, 7100 Vejle
Tønder · Tønder Bilcentrum ApS, 6270
Tønder
i rækkerne, blev der banket i bordet og sagt – med et lille smil og glimt i øjet – at nu holder vi os til dagsordenen.
Claus var en ildsjæl i forhold til foreningens arbejde, godt hjulpet af Alice.
Igennem årene har de begge lagt mange timers arbejde i diverse møder, arrangementer og julefrokoster.
Claus grundlagde i 1986 CWC Auto i Hundstrup, som Alice viderefører.
Tak for en god indsats. Tak for gode minder.
Bestyrelsen DBR Sydfyn.
på vej, da det er planen at sønnerne Mads og Michael gradvis skal overtage virksomheden.
Sindal Autoophug beskæftiger i dag 29 medarbejdere og har et lager på omkring en halv million reservedele.
Samarbejdspartnere, kolleger og venner af huset er velkomne til åbent hus på virksomhedsadressen, Gaden 107, 9870 Sindal, fredag den 25. august fra kl. 13.00 til 17.00.
ERHVERVSTILLID: Erhvervstillidsindikatoren er ligesom forbrugertillidsindikatoren en sammenvejning af en række konjunkturspørgsmål stillet virksomhederne inden for industri, bygge og anlæg, detailhandel og serviceerhverv. Tal: Danmarks Statistik.
NYE BILER: Det går fortsat pænt med nybilsalget. I juli indregistreredes 11.239 nye biler, hvilket ifølge De Danske Bilimportører er 14 procent flere end i samme periode sidste år. I juni – altså måneden før – indtog henholdsvis Tesla, VW og Audi de tre første pladser. På modelniveau scorede Tesla Model Y, Peugeot 208 og Ford Kuga højest. Tallene her er indekstal med januar 2017 = indeks 100 – dækkende til og med juni 2023. Beregninger: SMVdanmark.
GENREGISTRERINGER: I juni genregistreredes 27.799 personbiler mod 25.850 i samme måned i fjor. Ligeledes foregik der i år 52.585 brugtvognshandeler mod 49.152 året før. Blandt varebilerne handledes 6.114 køretøjer i juni i år mod 5.960 i samme måned sidste år. Tallene her er indekstal med januar 2017 = indeks 100. Beregninger: SMVdanmark.
SOLGTE BILER PR. DRIVMIDLER: Antallet af elbiler stiger stødt – også i Europa, erfarer Bilimportørerne. Elbilernes markedsandel i EU steg fra 9,6 procent til 13,9 procent i maj i år sammenlignet med maj 2022. I alt blev der indregistreret 129.847 elbiler i EU, og det er 70,9 procent flere end sidste år. Danmark har oplevet en stigning på 102,4 procent. Faktiske tal: Danmarks Statistik. Benzin- og dieselhybridbiler er lagt sammen.
Forbrugertillidsindikatoren
FORBRUGERTILLIDSINDIKATOREN: Fra juli i fjor er forbrugertillidsindikatoren steget fra -25,4 til -10,1. Indikatoren bygger på spørgsmål til forbrugerne om deres egen økonomi, modet til at investere i større forbrugsgoder og deres syn på samfundsøkonomien. Tal: Danmarks Statistik.
LEVERANDØRER TIL EFTERMARKEDET
ADVOKATER
Din Biladvokat
Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup
Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk
Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L)
Tel: 4041 4399
Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat
Tel: 2052 4823
AUTOLAK & KARROSSERI
Olego A/S
Georg Jensens Vej 2C 8600 Silkeborg
Tel: 8725 1140 Fax 8661 4713 www.olego.dk
BRANCHEORGANISATIONER
AUTIG
Skagensgade 1 · 2630 Taastrup
Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk
HJEMMESIDER/ HJEMMESIDELEVERANDØR
Auto IT A/S
Skagensgade 1 · 2630 Taastrup
Tel 8882 6260
Mail: support@autoit.dk · www.autoit.dk
Dansk Autogenbrug
Ellepindevej 1, Grøfte 4180 Sorø
Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk
IT Software · Hardware · Rådgivning
AutoDesktop Auto IT A/S
Skagensgade 1 · 2630 Taastrup
LØWENER Industri ApS
Smedeland 2 2600 Glostrup
Tel: 43 200 300 · Mail: vl@loewener.dk www.loewener.dk
Dansk Bilbrancheråd
Kirkevej 1-3 2630 Taastrup
Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk
Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk
www.biltorvet.as/autodesktop
SATA GmbH & Co. KG
Domertalstr. 20 70806 Kornwestheim, D
Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com
AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE
Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1 2750 Ballerup
Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/ da
Dansk Bil-Forhandler Union
Fulbyvej 15 · 4180 Sorø
Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk
Bilinfo
Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg
Tel: 9619 4400 Fax: 9619 4401 ·
Mail: bilinfo@bilinfo.dk
Seek4Cars A/S
Dækbranchen Danmark
Skagensgade 1 · 2630 Taastrup
Tel: 3963 9779 · Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk
Østergade 23, 2. sal · 9800 Hjørring
Tel: 9391 1911 Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net
cars.net
KEMIPRODUKTER
HC CARGO | Holger Christiansen A/S
– A Bosch Group Company
Hedelundvej 13 6705 Esbjerg Ø
Tel: 7614 3322 Mail: sales.dk@hc-cargo.com www.hc-cargo.dk
BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING
ProLøn A/S
Tronholmen 3 8960 Randers SØ
Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk
Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD)
Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund
Tel: 7011 1300 · www.skad.dk
FORSIKRING
Købstædernes Forsikring
Strandgade 27 A 1401 København K
Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk
Förch
Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg
Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk
Topdanmark Forsikring A/S
Borupvang 4 2750 Ballerup
Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk
KENT Industri Danmark ApS
Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde
Tel: 4917 7888
Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com
TUNAP Danmark ApS
Kometvej 20 · 6230 Rødekro
Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com www.tunap.dk
Kontakt til eftermarkedet: Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen, 5117 1424, e-mail: ar@mediapunktet.dk
MARKEDSFØRING
BilBasen
Axel Kiers Vej 11 8270 Højbjerg
Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk
PENSION
Pension for Selvstændige
Ny Carlsberg Vej 146 1799 København V
Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk
Hella Gutmann Solutions
Lundborgvej 10 8800 Viborg
Tel: 8660 2888 · Mail: info@hella-gutmann.dk
www.helle-gutmann.dk
Bilinfo
Axel Kiers Vej 11 8270 Højbjerg
Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401
Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen
RENOVERING
Motorer mv.
Aabenraa Cylinder Service
Gl. Ribevej 1-5 6200 Aabenraa
Tel: 7462 5765 Fax: 7462 3195 www.cac.dk
Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup
Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da
UDDANNELSE Kurser – Efteruddannelse
Biltorvet
Skagensgade 1 · 2630 Taastrup
Tel: 8882 6260 Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk
RÅDGIVNING OG REVISION
BDO Statsaut. revisionsaktieselskab
Havneholmen 29 1561 København V
Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk
Autobranchens Udviklingscenter
EUC Nord
Hånbækvej 50 9900 Frederikshavn
Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401
www.autoudvikling.dk
DBA
Axel Kiersvej 11 8270 Højbjerg
Tel: 8731 3131
Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk
SPILDOLIEINDSAMLING
AVISTA OIL Danmark A/S
Juelsmindevej 6/18 · 4400 Kalundborg
AutoVidencenter Fyn
Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle
Petersmindevej 1 F 5000 Odense C ·
Tel: 6312 6660 www.sde.dk
Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S
Tel: 8882 6260 Mail: kontakt@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk
MÆRKEVARER – AUTODELE
Gørløse Autoimport ApS
Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup
Tel: 4821 7878 www.autoimport.dk
Tel: 5956 5644 Mail: avista@avista-oil.dk
www.avista-oil.dk
SVEJSEMASKINER
Udstyr
Olego A/S
Georg Jensens Vej 2C 8600 Silkeborg
Tel: 8725 1140 Fax: 8661 4713 · www.olego.dk
TESTUDSTYR
VÆRKSTEDSUDSTYR
Lifte · Værkstedsudstyr ·
Indretning
Förch
Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg
Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk ·
www.foerch.dk
BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE
Scan Auto & Dybbroe Group
Engholmvej 38 8940 Randers SØ
Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095
Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk
Elektro Partner ApS
Trehøjevej 2 7200 Grindsted
Tel: 7531 0906 www.elektropartner.dk
LØWENER Industri ApS
Smedeland 2 · 2600 Glostrup
Tel: 43 200 300 Mail: vl@loewener.dk
www.loewener.dk
Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.
KNUDE PUNKT
HUSK
”frimærket”!
Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakerer dem, skifter ruder på dem og piller dem sågar fra hinanden for at sælge dem i småbidder.
Det behøver ikke at være en kæmpeinvestering at blive set i AUTObranchen. Et lille, månedligt visitkort er nok. Ring til Anita Rasmussen og hør mere!
BRANCHEN AUTO
Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.
Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.
Kom med i det gode selskab! Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.
Også i 2023 udkommer vi med 6 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur.
Er du med?
Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!