Afgangsprojekt af Anita Christensen, Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, modul 6, 2016
”… kun mulighed for at vælge graduering på en måde og at noget er vigtigere end andet - og grundlæggende tror jeg det hele er vigtigt” (VN). Det kan også skyldes, at læringsplatfomen ikke understøtter samarbejde mellem kursister, som 52 % af underviserne har svaret, og som også MN påpeger i inter viewet. BN uddyber også i interviewet, at det kan være svært med gruppearbejde, når kursisterne ikke er tilstede på samme tid. Så bliver det individuelt samarbejde, hvor hver enkel kursist laver deres del og dermed går glip af alt det andet. Han påpeger endvidere, at det kræver meget energi af underviseren, hvis gruppearbejde skal lykkes. Til gengæld er et fælles forum overvejende populært. 64 % af undervisere mener, at kursisterne skal deltage i fælles diskussioner i f.eks. forum eller chat. 72 % af underviserne er desuden enige om, at kursisterne skal have mulighed for at kommunikere fælles, og 44 % mener at kursisterne skal have mulighed for at skabe indbyrdes relationer. I interviewet uddyber AN, at det er meget vigtigt for et godt læringsmiljø, at kursisterne er trygge, og at de kender hinanden. I klasserummet vil kursisterne altid skulle præsentere sig selv. Det kunne også være en god ide at overføre online. AN påpeger endvidere at det er godt, hvis kursisterne kan mødes et andet sted end på platformen. Helst fysisk, men ellers via Skype eller andre steder. Her kunne en gruppe på f.eks. Facebook være relevant. Kun 20 % af underviserne mener dog, at kursisterne skal deltage i en gruppe på sociale medier.
Sammenfatning Undersøgelsen bekræfter meget godt, hvad teorien siger omkring online undervisning. Hvilket højst sandsynligt hænger sammen med, at mange undervisere også står på skuldrene af disse teorier. Det generelle indtryk fra både spørgeskemaet og interviewene er, at det at planlægge online undervisning ikke bare handler om at gøre det samme, som man plejer. Som også Pasgaard (2011) fremhæver i sine anbefalinger. Man kan bruge meget af sin erfaring fra klasserummet, men der er flere overvejelser, der skal tænkes i gennem, og det tager længere tid at udvikle og planlægge online undervisning, end ”normal” undervisning gør. Et rent online forløb ses af mange undervisere som en udfordring, og de fleste foretrækker en eller anden form for blended learning. Den digitale del må ikke overlades helt og holdent til kursisterne selv. Underviserne ser det helt klart også som deres opgave at være tilstede på platformen under afviklingen. Som en underviser dog skriver, afhænger det meget af de aftaler man har, og derfor må tiden prioriteres. Underviserne mener dog, at det er deres ansvar at gøre kursisterne trygge og skabe et godt læringsmiljø. Ligesom Pasgaard (2011) skriver, foreslås der udførlige præsentationer af både underviser og kursister samt en overskuelig struktur. At man som underviser forstår at guide kursisterne rundt på platformen, understøtter også følelsen af at være tryg. Mange undervisere ser læring ud fra et socialkonstruktivistisk læringssyn, men det er svært at gennemføre i praksis. Især det at få kursisterne til at samarbejde ses som en udfordring for mange. En individuel arbejdsform er derfor foretrukket af de fleste
29