Afkortede elever italesættes som ”dygtige elever”, eller studenterholdet, denne italesættelse er med til at konstruere en social ulighed mellem EUD og andre uddannelser. Termen ”dygtige elever” er med til at fastholde afkortede elever i en position, som værende bedre end ordinære EUD elever, hvilket skaber ulighed, og frustration hos de afkortede elever, da de føler at de har noget at leve op til. Samtidig er de afkortede elever, som tidligere nævnt, med til at præge EUD feltet. Symbolsk vold udøves gennem symbolsk magt som defineres ved ”magten til at konstruere virkeligheden”. De afkortede elever er mere trænede i at begå sig i skolastisk regi, hvilket betyder at de bl.a. gennem deres kulturelle kapital får konstrueret virkeligheden i feltet EUD, så feltet passer bedre til deres præmisser.17 I et felt vil der altid foregå kampe om dominans gennem udøvelse af symbolsk magt. Det er ikke muligt at deltage i disse magtkampe, uden at acceptere feltets grundlæggende berettigelse. Bourdieu anvender to begreber til at beskrive overensstemmelsen mellem feltet og agenten. Det ene er doxa, som er de, af samfundet, uskrevne regler. Doxa er inkorporeret i habitus, og bliver dermed en del af de handlinger, som ikke nødvendigvis formuleres sprogligt. Det andet begreb er illusio som refererer til spillet om magten i et felt, og evnen til at positionere sine ressourcer (kapitaler) så størst muligt magt opnås.18 Jeg oplever, gennem min undervisning, at de afkortede elever har bl.a. gennem deres kulturelle kapital bedre forudsætninger for at indgå i spillet om magten i feltet EUD, og dermed ændres dynamikken i de samlæste timer. I og med, at disse elever har fået deres uddannelse afkortet, oplever de et højere pres for at lære ”det hele”, hvilket medfører et højere ambitionsniveau, hvor der forlanges det fulde udbytte for alle undervisningstimer.
Delkonklusion: Ved at benytte Bourdieus rammebegreber til analyse af eleverne, får jeg en større forståelse af paradokset i at de afkortede elever, på trods af deres frustrationer, i sidste ende ofte får succes i
17 18
Wilken, 2012 s. 90-91 Wilken, 2012, s. 56-57
16
