Målet for læring er meningsforhandling gennem: -
Gensidigt engagement
-
Fælles aktivitet
-
Fælles repertoire
På pometet skabes betingelserne for læring, når eleverne deltager i en konkret arbejdsopgave med en faglært gartner, i en fælles aktivitet. Det gensidige engagement opstår når elever og faglærte er engagerede i en fælles handling, og har et fælles sprog om aktiviteten (fagsprog).41 Refleksion: Refleksion er så central en proces ved læring, at begrebet fortjener et særskilt afsnit. Refleksion er en krævende form for tænkning, som ofte udløses af en undren. Refleksion som bevidst handling, er mere end bare at tænke over noget, og det sker ikke automatisk, man vælger at reflektere over en situation. Problemet med gødningsniveauet i den sphagnum som blev benyttet ved gartneri Toftegaard, krævede en refleksion, hvor sammenhængene mellem gødning, sphagnum og de aktuelle problemer i produktionen blev belyst. Denne kritiske form for refleksion, hvor der sættes fokus på præmisserne, drejer sig om at undersøge en problemstilling eller situation. Herigennem kan man opnå en læring der ændrer ens bevidsthed, så man har mulighed for at ændre præmisserne. Refleksionens væsentligste formål er altså, at gøre opmærksom på præmisserne for ens egne handlinger, så man efterfølgende har mulighed for at handle anderledes.42 Når der ikke skete nogen refleksion ved gartneri Toftegaard, blev problemet i produktionen ikke løst, og der skete heller ikke nogen læring hos eleven. Eleven manglende en fagperson at tale med, for at motivation for refleksionen kunne finde sted, og driftslederen havde for travlt til at være nærværende i situationen. Eleven havde dele af denne viden om gødning og konsekvenser, men havde brug for motivation til overføre denne viden til praksis. Denne motivation kunne min tilstedeværelse tilbyde, og gennem et fælles repertoire, en fælles aktivitet og et gensidigt engagement, opstod et praksisfællesskab som skabte kritisk refleksion og læring fandt sted.
41 42
Illeris, 2000 s. 151-161 Aarkrog, 2012 s. 24
27
