Ø-Posten marts 2023 / nr. 191

Ø-POSTEN

Lone er lærer for alle Strynøs børn

Minister besøgte Fejø

Få fremdrift i foreningen

SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER

MARTS 2023 / NR . 191

SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER

… varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for øerne er, at de har færre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Siden 1974 har vi sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. Vi arbejder bl.a. for regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud og god bredbåndsog mobildækning på småøerne. Vi fremmer bosætning, turisme og erhverv, og vi deler viden mellem øerne, så de gode eksempler bliver spredt.

4 Formandens side: I gang med det politiske arbejde

6 Finalisterne til Årets Ø er fundet

7 Mød de nye ø-politikere

8 Onlinemøde om færger

9 Minister for landdistrikter besøger Fejø

10 Ø-lærer: Min opgave er at kunne læse hver elev

Ø-POSTEN

Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer ISSN-0105-4325.

Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.

Deadlines for Ø-posten 2023:

15. maj (udkommer juni)

21. august (udkommer september)

15. november (udkommer december).

Redaktion:

Ø-Sammenslutningens bestyrelse

Annoncer: 5,00 kr. pr. spalte-mm.

Layout og tryk: JTO.

Oplag:  3310

Redaktionen afsluttet 28. februar 2023.

Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår.

21

Mød færgenavigatør Mads Sønderskov fra Fejø.

12 Kunsten at kommunikere med kommunen

14 Ø-stafetten: Sejerø

15 Debatmøde: "Perspektiver på småøernes fremtid - set fra Folketinget"

16 TEMA: Få fremdrift i foreningen

19 Generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer

20 Kort nyt

Marts 2023 / Nr. 191

Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93

E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk   Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk

Ansvarshavende: Kirsten Sydendal

Redaktør: Lise Thillemann Sørensen   Redaktionsmedarbejder:

Lene Halmø Terkelsen

Forsidefoto: Lene Halmø Terkelsen

Ø-posten udgives med tilskud fra Kirke- og Landdistriktsministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

21 Færgenavigatør fra Fejø med ny kurs

22 Fælles bestyrelsesbesøg på Ærø

24 Orøs campingplads er bæredygtig

26 Støtte til ø-projekter

27 Generalforsamling i LAG Småøerne

28 Planlæg efter stormfloden

Bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer:

Kirsten Sydendal, Fejø (formand)

Tlf: 24 64 49 44

Bjarne Jepsen, Aarø (næstformand)

Tlf: 40 17 41 93

Søren Svennesen, Barsø

Tlf.: 22 35 91 36

Flemming Christensen, Avernakø

Tlf: 26 78 74 70

Mogens Windeleff, Lyø

Tlf.: 29 45 39 45

Birte Harritsø, Femø

Tlf: 20 34 43 60

Dorte Christensen, Fur

Tlf.: 21 78 97 95

Jørn Højer-Pedersen, Omø

Tlf.: 53 63 92 21

Sognepræst på Sejerø Josefine Mikuta.

FORMANDENS SIDE

af Kirsten Sydendal, formand

I gang med det politiske arbejde

Imange uger ventede vi på, hvordan magten skulle fordeles efter folketingsvalget den 1. november, og midt i december kom svaret. Danmark fik omsider en ny regering, og den er dannet af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, der er gået sammen i en flertalsregering.

For de danske småøer betød det, at vi fik Sophie Løhde (V) som ny indenrigs- og sundhedsminister. Ny minister for landdistrikter (samt kirke og nordisk arbejde) blev Louise Schack Elholm (V).

Herudover er Pernille Rosenkrantz-Theil (S) blevet social- og boligminister, og Thomas Danielsen (V) er blevet ny transportminister. Jacob Jensen (V) er ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, og Lars Aagaard (M) er ny klima-, energi- og forsyningsminister. Sammenslutningen af Danske Småøer samarbejder med alle ministerier om småøernes levevilkår, men vi ser de nævnte ministre som de allervigtigste.

NYT UDVALG FOR SMÅØER ER NEDSAT

Det store Udvalg for Landdistrikter og Øer er blevet nedsat, og her er Susie Jessen (DD) formand og Kris Jensen Skriver (S) næstformand. Vi bad med det samme om, at dette udvalg også nedsatte det mindre underudvalg for småøer, og det er nu sket. I det udvalg sider 12 personer, som særligt vil behandle sager som vedrører vores 27 småøer. Ny formand her er Kasper Roug (S), og næstformand er Niels Flemming Hansen (KF).

I det lille Udvalg for Småøer sidder der nye ansigter; både nogle der har tidligere erfaring som folketingsmedlem, men ikke før har siddet i Udvalget for Småøer, og nogle, hvor både hvervet som folketingsmedlem og som medlem af Udvalget for Småøer er nyt. Vi byder dem velkommen alle sammen og glæder os til løbende at informere dem om, hvad der sker på øerne, og hvorfor det er en vigtig sag at bakke øerne

op og sikre vores rammevilkår og udviklingsmuligheder.

Onsdag den 8. februar mødtes vi, dvs. næstformand Bjarne Jepsen, sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen og undertegnede, for første gang med Udvalget for Småøer på Christiansborg. Under vores møde gav vi en generel introduktion til, hvad Sammenslutningen af Danske Småøer er. Vi fremlagde de vigtigste sager og bekymringer for småøerne, og det var selvsagt færgerne, herunder både takststigninger og grønne færger samt landevejsprincippet, som vi gjorde rede for som det første. Dernæst nævnte vi landbrug på småøerne, planlov og boliger, og vi kom også ind på kommunernes forvaltning af § 20-midlerne samt SU til unge øboer.

Vi havde en god drøftelse med udvalget, som lyttede interesseret og stillede gode spørgsmål, og vi fik også fremsat vores ønske om at afholde en høring på Christiansborg med temaet ”Landbrug på småøerne”. Høringen vil naturligvis tage afsæt i den rapport om landbrug på småøerne, som Ø-sammenslutningen fik udarbejdet i 2022, og som også blev præsenteret på vores repræsentantskabsmøde i november. Udvalgsmedlemmerne på Christiansborg fik ved mødet alle et eksemplar af rapporten sammen med seneste nummer af Ø-Posten.

Vi inviterede til sidst de nye medlemmer af Småø-udvalget på øbesøg. Det er vigtigt, at de kommer ud og oplever ølivet med egne øjne og møder både de udfordringer og styrker, som livet på øerne indebærer.

Den nye transportminister Thomas Danielsen (V), (i midten), inviterede i februar Sammenslutningen af Danske Småøer til møde om post til småøerne. Ved mødet fik formand Kirsten Sydendal og næstformand Bjarne Jepsen også mulighed for at drøfte bl.a. taxakørsel og færgedrift med ministeren. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

Kommentar

GODDAG TIL NYE MINISTRE

Vi fik lejlighed til at hilse på den nye landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V), som besøgte Fejø den 20. februar. Det var en blæsende, men dejlig dag hvor ministeren besøgte både Fejø Kirke og Fejø Skole. I præstegården havde vi møde med hende, og også Kasper Roug (S), den nye formand for Udvalget for Småøer, deltog og blev orienteret om de bekymringer, vi har i forhold til færgesituation mange steder i øjeblikket. Ministeren lyttede og lovede at bringe udfordringerne videre, men da færgerne hører under Indenrigsministeriet, er det Sophie Løhde (V), som vi skal have en snak med om det. Vi har bedt om et møde med hende og vil gøre det igen.

Til gengæld er Louise Schack Elholm den rette person at tale med, når det kommer til planloven. Sammenslutningen af Danske Småøer ønsker, at der løsnes op for de stramme regler, fx at der bliver mulighed for boliger i ubenyttede bygninger i både kystnærhedszonen og inden for strandbeskyttelseslinjen. Vi vil gerne have, at det er muligt opføre energianlæg, udvikle havne m.m., og det fik hun og Kasper Roug også eksempler på ved besøget på Fejø. Småøerne er skrevet ind i en politisk bred aftale om planloven fra juni 2022, som for småøernes vedkommende åbner for dispensationer (i samarbejde med den kommune, som den pågældende ø hører under), men disse forslag skal først vedtages. Vi bekræftede over for ministeren, at en sådan beslutning bestemt vil gavne øerne.

Den nye transportminister Thomas Danielsen inviterede os til møde om post til småøerne den 23. februar. Her fremførte vi, at bevarelse af befordringspligten er afgørende for øerne. Vi ønsker, at det er muligt for alle øer at kunne afsende både breve og

pakker fra øerne, og det er vigtigt med bedre, mere fleksible og individuelle løsninger for pakkelevering fra de forskellige firmaer.

Vi talte også taxakørsel med transportministeren, da vi ved, der er et aktuelt problem på Anholt, og at også andre øer gerne vil indføre en taxaordning, som ikke er i strid med den nuværende lov. Vi pressede på for at få taxaloven revideret i 2023, og at der bliver indskrevet en undtagelse for de 27 øer. Det lovede ministeren og hans folk at undersøge nærmere.

Mange småøer oplever lige nu voldsomme stigninger på færgetaksterne og forringelser på færgeservicen. Det er en foruroligende udvikling, som vi fremlagde for begge ministre. Fra transportminister Thomas Danielsen lød rådet, at skulle vi bruge kræfterne fornuftigt, så syntes han, det ville være klogere at kæmpe videre for fuld indførelse af landevejsprincippet fremfor et takststigningsloft. Indføres landevejsprincippet, er vi bedre stillet, end hvis vi blot får indført et loft for stigninger på færgetaksterne. Og vi er ikke uenige: Det er bedre, at de ordinære færgetakster sænkes én gang for alle. Det vil gøre, at vi er bedre rustet til at tåle evt. midlertidige stigninger på brændstoffet, end vi er i dag.

GODT NYT FRA TUNØ

Fra ø-udvalget på Tunø er der kommet nyt om, at Odder Kommune har lyttet til øen. Der er nu bred politisk velvilje bag en udviklingsplan for Tunø, så forudsætningerne for bl.a. tilflytning af nye børnefamilier er til stede. I en ny fartplan vil man udvide med en tidlig morgenafgang kl. 6.30 fra Tunø og en aftenafgang fra Hou kl. 18. Skolematriklen skal anvendes til boliger for nye familier. Der er også kommet økonomi til et havneprojekt, og der er enighed om, at Tunø

skal markedsføres udadtil, så de positive historier bliver fortalt. Vi siger tillykke til Tunø og håber, at kommunens og øens fælles bestræbelser på bedre service og mere aktivitet vil blive belønnet med flere tilflyttere.

INFLATIONSHJÆLP TIL DAGLIGVAREBUTIKKER

Vi bad i oktober indenrigsministeren og erhvervsministeren om hjælp til dagligvarebutikkerne på småøerne, da vi ved, at de lider under såvel de høje energipriser som de generelle prisstigninger i øjeblikket. Heldigvis er vi blevet hørt, da regeringen nu har meldt ud, at der afsættes 75 millioner til ”mindre købmænd og andre energiudsatte fødevareforretninger i små byer”. Det inkluderer vores købmandsforretninger på småøerne. Der afsættes desuden midler til, at dagligvarebutikkerne kan energirenovere deres forretninger, så fx gammelt køleudstyr kan udskiftes med nye, mere energirigtige modeller med lavere energiforbrug. Længere inde i bladet kan I finde information om midlerne. Nu er aftalen på plads, og vi håber så, at ordningen hurtigt etableres og åbner. Der er brug for hjælpen.

TILLYKKE TIL FEJØ

Landdistriktsminister Louise Schack Elholm havde ved sit besøg på Fejø en overraskelse med til øboerne, nemlig Landdistriktsprisen 2022, der blev givet til forældregruppen bag Fejø Skole og Fejøforeningen. Vi siger fra Ø-sammenslutningen stort tillykke til Fejø. Det gavner altid øerne som helhed, når en af vores øer får opmærksomhed og løber af med en landsdækkende pris i konkurrence med mange andre hårdtarbejdende og engagerede lokalsamfund. Læs mere herom i artiklen om Louise Schack Elholms besøg på Fejø.

FØLG Ø-SAMMENSLUTNINGEN PÅ SOCIALE MEDIER

Få nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer på LinkedIn, Facebook og Instagram, hvor vi løbende holder dig opdateret om politiske tiltag og andet nyt med relevans for småøerne.

Finalisterne til Årets Ø er fundet

Fur, Hjarnø og Omø dyster om at blive Årets Ø 2023.

”Øer i udvikling gennem lokale ressourcer”. Sådan lyder overskriften for konkurrencen til Årets Ø 2023, og nu er tre finalister udvalgt blandt ansøgerne.

OM ÅRETS Ø

Det bliver Fur, Hjarnø og Omø, der i slutningen af april måned får besøg af komiteen for Årets Ø, som består af repræsentanter fra Forenet Kredit, Landdistrikternes Fælles-

FAKTA

Bag partnerskabet Årets Ø står Forenet Kredit, Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråd. Med prisen ønsker partnerskabet at sætte fokus på lokalsamfundene på de danske øer, så både beboere, gæster og andre interessenter får lyst til at gøre en ekstra indsats for øerne.

Prisen blev uddelt første gang i 2020. Hovedprisen er 50.000 kr., mens 2. og 3. pladsen modtager 25.000 kr. Alle danske øer uden fast broforbindelse har haft mulighed for ansøge om at vinde titlen som Årets Ø.

Læs mere: https://forenetkredit.dk/partnerskaber/aarets-oe/

HØRING OM LANDBRUGET PÅ SMÅØERNE

Folketingets Udvalg for Småøer afholder høring om landbruget på småøerne onsdag den 26. april på Christiansborg.

Her vil inviterede ø-landbrugere og eksperter fortælle om de udfordringer og muligheder, som landbruget på de små øer står med lige nu - og i den nærmeste fremtid.

På høringen vil der også være bud på, hvad politikerne på Christiansborg kan gøre for at imødekomme landbrugets udfordringer.

råd og Sammenslutningen af Danske Småøer.

Komiteen vil bl.a. vurdere, hvordan øens ressourcer bliver brugt til at udvikle fællesskaber, lokale aktiviteter, erhverv, turisme eller andet. Ressourcer skal forstås i bred forstand, så det handler om både de menneskelige ressourcer lokalt i form af fællesskaber, mangfoldighed og stærkt naboskab, men også om de unikke lokale ressourcer, som øen rummer i form af hav og natur mm.

I starten af maj beslutter komitéen, hvem af de tre der skal kåres til Årets Ø 2023, og kåringsfesten for vinderøen bliver den 10. juni 2023.

Vinderen får 50.000 kroner i præmie – og en stor fest for hele øen.

Høringen tager udgangspunkt i den rapport om landbruget på småøerne, som Ø-sammenslutningen udgav i juni 2022.

Høringen er åben for offentligheden.

Når programmet for høringen ligger klar, bliver det offentliggjort på Folketingets hjemmeside og på Sammenslutningen af Danske Småøers hjemmeside. Følg også med i vores nyhedsbrev.

Sidste år vandt Strynø prisen som Årets Ø. Her er det Kirsten Havemann fra vinderøen, der får overrakt prisen fra Mette Ravn fra Forenet Kredit. Foto: Paul Clay.

Støtte til ø­købmænd

Som en del af den såkaldte ”inflationspakke” har regeringen indført en midlertidig støtteordning på 75 millioner kroner i 2023 til mindre købmænd og bagere og andre energiudsatte fødevareforretninger, som er beliggende i mindre byer.

Det samlede støttebeløb deles i to og går til henholdsvis:

• Direkte støtte til mindre købmænd, bagere, slagtere, mv., der kan modtage op til 50.000 kroner.

• Grøn omstillingsstøtte, der skal hjælpe virksomheder med at foretage investeringer i energiforbedrende tiltag.

Ordningen administreres af Erhvervsstyrelsen. Der kan gå noget tid, fra den politiske aftale bliver meldt ud, til de konkrete vilkår for ordningen er på plads.

Det er forventningen, at der vil kunne udbetales direkte støtte i maj 2023, og at der vil kunne gives tilsagn om støtte til grønne investeringer fra juni 2023.

Læs mere på: www.virksomhedsguiden.dk - søg på “støtte” og “dagligvarebutikker”.

Mød de nye ø­politikere

Det har været skiftedag på ministerposter og i de udvalg, der beskæftiger sig med øernes udvikling.

INDENRIGS­ OG SUNDHEDSMINISTER

SOPHIE LØHDE (V)

39 år, bachelor i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation. Folketingsmedlem for Venstre i Nordsjællands Storkreds fra 2007.

Foto: Steen Brogaard.

MINISTER FOR LANDDISTRIKTER

LOUISE SCHACK ELHOLM (V)

45 år, uddannet cand.polit. Udover at være minister for landdistrikter er Louise Schack Elholm også kirkeminister og minister for Nordisk Samarbejde. Folketingsmedlem for Venstre i Sjællands Storkreds fra 2007.

Foto: Marie Hald.

FORMAND FOR UDVALGET FOR LANDDISTRIKTER OG ØER, SUSIE JESSEN (DD)

38 år, uddannet journalist, folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne i Sjællands Storkreds fra 2022.

Foto: Marie Hald.

FORMAND FOR UDVALGET FOR SMÅØER, KASPER ROUG (S)

43 år, uddannet cand.scient.soc., folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 2015. Opstillet i Sjællands Storkreds.

Foto: Marie Hald.

MEDLEMMER AF UDVALGET FOR SMÅØER

Udvalget for Småøer behandler fx sager om færgedrift og færgetakster, skoletilbud, mobil- og bredbåndsdækning, bosætning og arbejdspladser, turisme og planlovens og naturbeskyttelseslovens betydning for småøerne.

• Anders Kronborg (S)

• Kim Aas (S)

• Kasper Roug (S)

• Kris Jensen Skriver (S)

• Hans Christian Schmidt (V)

• Erling Bonnesen (V)

• Peter Juel-Jensen (V)

• Susie Jessen (DD)

• Jens Meilvang (LA)

• Niels Flemming Hansen (KF)

• Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

• Jette Gottlieb (EL).

Onlinemøde om færger

Tirsdag den 31. januar afholdt Færgesekretariatet og Sammenslutningen af Danske Småøer et onlinemøde. Emnet var de nye standardfærger og statslige tilskud til blandt andet færger.

Over 100 øboere og andre interesserede deltog i mødet.

Jan Fritz Hansen fra Færgesekretariatet fortalte om hovedtanken bag standardfærgekonceptet, som er, at man ved at bygge flere færger, baseret på de samme komponenter, kan opnå stordriftsfordele bl.a. ved reparation og service. Alle færgerne bliver el-drevne. Lige nu er der projekter i gang i fem kommuner. Det er Odder Kommune med Tunøfærgen, Aalborg med Hals-Egense færgen, Svendborg med Højestenefærgen, Slagelse med færgen til Ager-

FØLG MED...

sø og Faaborg Kommune med færgen til Avernakø og Lyø.

I standardfærgekonceptet leaser kommunen færgen i en årrække, hvorefter kommunen får mulighed for enten at forlænge leasingen eller købe færgen. Leasingaftalen omfatter færgen og service på færgen. Kommunerne skal dog selv stå for etablering af strømforsyning og ladestation til færgen på land samt service på ladestationen og for eventuelle ombygninger af færgelejer.

i standardfærgeprojektet ved at tilmelde dig Færgesekretariatets nyhedsbrev og læse sekretariatets blad på deres hjemmeside: www.færgesekr.dk

Læs mere om Odense Maritime Technologies og deres projekter på hjemmesiden: www.odensemaritime.com

Se en optagelse af onlinemødet, og download miniguide til statslige tilskud til småø-kommuner på Ø-sammenslutningens hjemmeside her: www.danske-smaaoer.dk/nyheder/onlinemoede-om-faerger/

TILPASSET STANDARD

Frederik Sommer fra Odense Maritime Technologies, som er firmaet, der skal designe de nye standardfærger, fortalte, at alle færger vil blive bygget op omkring en række standardkomponenter, men at hver enkelt færge vil blive tilpasset det farvand og den ø, som den skal servicere. Det vil sige, at bl.a. størrelse, udformning af skroget, kommandobro og salon vil være forskellige fra færge til færge.

Lise Thillemann Sørensen fra Sammenslutningen af Danske Småøers sekretariat fortalte om de forskellige statslige tilskud til småø-kommuner, hvoraf en del er møntet på færgedrift, men ikke alle.

Der er faktisk så mange forskellige typer af tilskud med hver deres regelsæt, at det er forståeligt, hvis det kan være svært for øboerne, ja selv for kommunerne, at gennemskue.

Tekst: Ann-Britt Nørgaard, kommunikations- og netværksmedarbejder hos Sammenslutningen af Danske Småøer

Færgedriften optager naturligt nok øboerne, og interessen var da også stor, da Ø-sammenslutningen arrangerede online-seminar om færger, hvor godt 100 deltog. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

Minister for landdistrikter besøger Fejø

En blæsende dag i februar besøgte Louise Schack Elholm, der er minister for landdistrikter, kirke og nordisk samarbejde, Fejø og Ø-sammenslutningens formand, Kirsten Sydendal.

Ministeren havde møde med Fejøforeningen, der er Fejøs beboerforening, og Sammenslutningen af Danske Småøer. Her fyldte færger meget: De høje takststigninger, udsigt til dårligere service med færre afgange og for Lollands øers vedkommende færre færger til de tre øer, og ikke mindst: Hvordan får kommunerne råd til at omstille færgedriften til grønne løsninger, uden at det går ud over service og billettakster? Disse problemstillinger blev drøftet og fremlagt for ministeren.

- Selvom færgerne ikke er landdistriktsministerens ressortområde, så er det vigtigt, at hun kender til problematikken, da færgerne er alfa og omega for småøerne. Alt starter og slutter med dem, sagde Kirsten Sydendal, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer.

Ministeren havde forståelse for færgernes betydning.

- Jeg lytter og er optaget af udviklingen i landdistrikterne og på de små øer, og jeg er klar over at færgerne er afgørende for øernes udvikling. Færgedriften er ikke mit ressortområde, men jeg vil præsentere min kollega Sophie Løhde for problemstillingen.

Sophie Løhde er indenrigs- og sundhedsminister, og færgedriften hører under hendes ressortområde, fordi tilskud til færgerne hænger sammen med de kommunale tilskud og udligning, som hører under Indenrigsministeriet.

Et andet stort emne var planlov og strandbeskyttelseslinje. Lokalt for Fejø er det bl.a. udviklingsplaner for Dybvig Havn, som ministeren besøgte, der støder på forhindringer. Men generelt er de små øer begrænset af planlovens regler og oplever ofte, at planer om udvikling bremses, og at selv små tiltag ikke kan lade sig gøre. I aftale om plan-

FEJØ VINDER LANDDISTRIKTSPRISEN 2022

På grund af valget i efteråret har uddelingen af Landdistriktsprisen 2022 ladet vente på sig.

Men under sit besøg på Fejø den 20. februar 2023 kunne minister Louise Schack Elholm endelig afsløre vinderen:

- Prisen går til forældregruppen bag Fejø Skole og Fejøforeningen for deres arbejde med at bevare skolegangen på Fejø. Landdistriktsprisen skal sætte fokus på at hylde det store og nødvendige arbejde, som ildsjælene laver for at skabe udvikling i landdistrikterne. Det er derfor en stor glæde, at én af mine første officielle opgaver som minister for landdistrikter er at overrække Landdistriktsprisen 2022. Med prisen hylder vi forældregruppen bag Fejø Skole og Fejøforeningen, som har gjort et imponerende stykke arbejde for lokalområdet. De har formået at vende afvikling til udvikling, sagde ministeren.

Der var store smil, da den nytiltrådt landdistriktsminister, Louise Schack Elholm, sammen med Kasper Roug, der er formand for folketingets udvalg for småøer, besøgte Fejø. Her ses de i selskab med Ø-sammenslutningens formand, Kirsten Sydendal og næstformand, Bjarne Jepsen. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

loven for 2022 åbnes der for, at man på småøerne, gennem udviklingsplaner udarbejdet i samarbejde med kommunerne, kan opnå dispensationer fra naturbeskyttelsesloven og planloven.

- Den del af aftalen forventer vi at implementere i efteråret, lovede ministeren.

- Det glæder vi os til, sagde Kirsten Sydendal, men så skal det sikres, at der er ressourcer i kommunerne til at løfte opgaven i forhold til udviklingsplanerne.

Ministeren besøgte naturligvis også Fejø Kirke, som øens nytiltrådte præst, Dorte Mikuta, og menighedsrådsformand Charlotte Skou viste rundt i.

Derpå gik turen til Fejø Skole, hvor ministeren fik en rundvisning og fortælling om skolens lidt turbulente tilværelse de seneste par år. Først blev skolen opsagt som kommuneskole og blev derpå - ved hjælp af en lovændring - til en satellit til en lokal privatskole. Denne aftale blev igen opsagt, og nu har skolen endelig fundet sin plads som en del af Stenoskolen i Nakskov.

Glade modtagere af Landdistriktsprisen 2022 sammen med minster Louise Schack Elholm. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder for Sammenslutningen af Danske Småøer

Min opgave er at kunne læse hver elev A

Kan man – på helt samme tid –gøre matematik interessant for det barn, der endnu ikke har lært at skrive og den dygtige elev i 4. klasse? Lone Anesen spænder vidt på Strynø Skole, og hun tøver ikke med at bruge friskfangede rejer, vilde blomster eller varerne hos købmanden for at gøre tallene spændende for eleverne. Efter mere end tre årtier som lærer på fastlandet valgte hun at flytte sit arbejdsliv til en ø-skole, der tilbyder frihed og muligheder, men også masser af faglige udfordringer og en hverdag helt tæt på forældre og børn.

lle skal blive bedre til at spejle. Målet var klart for Lone Anesen, da hun denne morgen gik ind i klasseværelset på Strynø Skole.

Foran os ligger en fredag formiddag, hvor vi skal tegne, danse, skrive og lave spejlinger med store brikker på gulvet i gymnastiksalen.

Normalt er der 17 elever på skolen, men i dag er et par syge. Alligevel fylder de glade stemmer rummet helt ud. Urolige ben tripper under nogle af bordene. Andre børn sidder fordybet i de opgaver, som Lone lige har lagt ud på katederet, så eleverne kan finde de øvelser, der passer til netop deres niveau.

En lærer forbereder typisk tre forskellige niveauer af opgaver i en klasse, så der er noget til de dygtigste, dem der har udfordringer, og dem midt i mellem, men Lone har spredt 11 forskellige opgaver ud over katederet. Her skal både være udfordringer for Theresa i 4. og Inga i 0. klasse.

Når Lone hævder, at det kræver mere forberedelse at samlæse på tværs af klassetrin, tror man hende, og så er der undervisningen. Med et blik udefra ligner det ekstremsport for skolelærere.

- Lone, Lone, hvad skal jeg nu? Råber en elev, da hun er færdig med sin opgave.

Et andet sted i klassen er en af de yngste ved at tabe koncentrationen, og det er tid til at bevæge sig, spotter Lone, der sætter gang i en spejlingsdans.

En aktivitet, hvor alle kan være med. Senere kan hun igen bygge på, så også de ældre børn bliver udfordret.

- Det nemmeste for mig ville da være at sige: 1. klasse arbejder i den ene bog, 2. klasse i en anden og 3. og 4. i deres bøger, men hvis jeg gjorde det, gik vi ikke i skole sammen. Vi skal have nogle fællesoplevelser, og derfor bliver jeg nødt til at planlægge nogle aktiviteter, som giver os erfaring med emnet og gør, at vi arbejder sammen, forklarer Lone.

”Snak aldrig mere end fem minutter ad gangen” er et af principperne i Lones undervisning. På den måde risikerer hun ikke at tabe koncentrationen hos skolens yngste elever i lange forklaringer. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

STRYNØ SKOLE

• Er en afdeling under Ørstedskolen i Rudkøbing

• Har lige nu 17 elever fra 0.-4. klasse. Fra 5. klasse tager børnene til Ørstedskolen

• Har to lærere (som deler en heltidsstilling) samt en pædagog ansat.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

STORE HJÆLPER SMÅ

Der er enkelte af Lones forhenværende kolleger fra fastlandet, som siger, at det ikke kan lade sig gøre at undervise børn på tværs af alderen 5-11 år. Men samlæsning på tværs af klassetrin er virkeligheden på småøernes skoler, og formen har mange styrker, forklarer Lone, da klokken har ringet ud, og vi er cyklet hjem og sidder i hendes køkken.

- De får en enorm forståelse for fx forskellige matematiske begreber, fordi de får dem præsenteret på så mange forskellige måder, når alle skal være med. Hvis vi fx skal plusse, siger jeg til eleverne ”Nu skal I lægge tallene sammen, I skal plusse, I skal finde summen, I skal addere”. På den måde får de alle begreberne og har mulighed for at forstå på netop deres niveau.

Samlæsningen giver både dygtige og mere udfordrede elever mulighed for at udvikle sig.

Tag fx en dreng fra 1. klasse, der regner som en elev i 3. klasse. Her på Strynø får han chancen for at suge til sig, når Lone forklarer, at ”en lang firkant” også hedder ”et rektangel”.

- Børnene kan rykke sig i deres tempo, og de bliver ikke stoppet i at lære mere, siger Lone, der ofte deler eleverne op i grupper, så hendes kollega, pædagogen Finn, fx tager en flok og underviser et andet sted.

De ældste hjælper de yngre og får på den måde også styrket deres formidlingsfærdigheder, fortæller Lone.

- Vi oplever, at børnene er meget modne og dygtige, når de forlader os og starter på skolen i Rudkøbing, siger hun.

MASSER AF ERFARING

Det lyder som om, der er mange fordele ved en ø-skole, men hvad er det svære?

- Det ville da være SÅ meget nemmere at have 28 elever, der alle gik i tredje klasse, lyder det straks.

- En ting er den faglige differentiering, men børnene er også meget forskellige i deres kognitive udvikling. Der er simpelthen stor forskel på, hvad de forstår.

Dertil kommer, at flere af eleverne på skolen har særlige udfordringer. Nogle har tilknyttet faste pædagoger, der støtter dem, men alle skal kunne være i klassen.

Hvis Lone havde været nyuddannet, havde det nok været svært, erkender den 57-årige lærer, men ikke alene har hun mange års undervisningserfaring. Lone Anesen er også forfatter til et lærebogssystem i matematik, der netop tager højde for differentiering og børnenes mange forskellige måder at lære på, så hun står på fagligt sikker grund, når

hun skal nære lysten til at lære hos ALLE Strynøs skolebørn.

- Min opgave er at kunne læse hver elev – og skubbe på lige der, hvor den enkelte er.

REGN MED REJER

Et af Lones principper er, at matematik skal være levende. Derfor forspilder hun aldrig en chance til at tage eleverne med ud. Hvad er omkredsen af et træ? Kan vi lave søjlediagrammer over farverne på de vilde blomster på marken? Hvor mange rejer kan vi fange ved badebroen? Og hvad koster det at lave en rejemad, hvis vi skal købe mayonnaisen, citronen og brødet hos købmanden?

- De yngste elever går måske ikke så højt op i, hvor mange gram rejer, der kommer på maden, men de er med til at pille dem og ser på, når de ældste vejer rejerne nøjagtigt af, fortæller Lone.

Sidste år satte hun eleverne i gang med at lave en malebog med motiver fra øen. Bogen sælges hos købmanden, og hver fredag går de ældste elever hen og tæller, hvor mange penge bogen har indbragt.

Lone fremhæver malebogen som et eksempel på den frihed, der ligger i jobbet som ø-skolelærer.

- Jeg skal ikke spørge en hel masse om lov. Selvfølgelig er der krav til, hvad eleverne skal lære, men mine kollegaer og jeg bestemmer, hvordan de lærer det, hvornår der er frikvarter, og hvornår vi skal have historie. Det giver en enorm frihed, siger Lone, der også glæder sig over at have naturen så tæt på undervisningen.

- Og her er alle børn på cykel i skole, så hvis jeg finder på, at vi skal til stranden, cykler vi bare derned. Det er helt anderledes end i byen, hvor halvdelen af børnene aldrig er på cykel.

TÆT PÅ HINANDEN

Da Lone og hendes mand, som var bådebygger, sammen med deres to ældste børn købte hus på Strynø i 2005, var det ikke planen at blive lærer på skolen. Lone skulle pendle til jobbet på Fyn, og så ville familien ellers tage på rejser ud i verden. Efter nogle år fik de dog datteren Agnete, og så blev rejseplanerne ændret. Lone brugte i stedet kræfterne på familien og de mange undervisningsmaterialer, der skulle skrives.

For fire år siden viste livet sig igen umuligt at planlægge. Lone mistede sin mand og var nu alene med sin yngste datter. Da der efter nogle år blev en stilling ledig på øens skole, søgte hun orlov fra sit job på fastlandet. Den største betænkelighed ved

LONE ANESEN

• Født og opvokset i Aalborg

• Har været ansat på flere skoler på Fyn, inden hun i 2020 blev ansat på Strynø Skole

• Forfatter til lærebogssystemet ”Format”, som hun har været med til at udvikle siden 2006

• Efteruddanner andre lærere i matematik

• Mor til tre børn på hhv. 34, 31 og 15 år og et plejebarn på 26 år.

• Følg Lones undervisning på Instagram: @loneanesen_matematik

at flytte arbejdslivet til Strynø var, at hun ville komme meget tæt på familierne.

- Når jeg har skrevet en besked om et barn til en forælder på Aula, og jeg bagefter går hen til købmanden efter mælk og møder den selvsamme forælder, så skal vi være meget dygtige til kun at tale om indkøb. Vi skal jo også kunne gå til koncert sammen eller mødes i saunaen, uden at vi taler om børnene, og det har vi faktisk fået en fin kultur for.

TRO PÅ FREMTIDEN

Sidste år optrådte Strynø Skoles 4. klasse i kommunens sparekatalog, men forslaget blev aldrig til noget, og fremtiden holder da heller ikke Lone vågen om natten. Samarbejdet med skolen på fastlandet er godt, og der bliver ved med at komme nye familier til, som har opdaget kvaliteterne ved ø-livet. Der er masser af grund til optimisme. I den næste matematiktime gælder det forskydning, og igen er læringsmålet klart. Alle skal blive bedre til at parallelforskyde. Lone er allerede i gang med at overveje hvordan.

- Og det er jo netop didaktikken og pædagogikken, som jeg synes er så spændende. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at have planlagt en undervisning, der rammer alle, så man lige et øjeblik kan trække sig tilbage og stå og se på, hvordan alle er i gang og arbejder på lige netop deres niveau.

Kunsten at kommunikere med kommunen

Hvordan får man som ø et frugtbart samarbejde med sin kommune? Det fik deltagerne ved Ø-sammenslutningens seminar i november nogle kompetente bud på. Både fra eksperter, men også fra andre øboere.

En grå og kold weekend i november samledes 25 øboere på Brandbjerg Højskole ved Vejle til seminar om det gode samarbejde med kommunen.

De fleste deltagere var medlemmer af kommunale ø-udvalg, men også medlemmer af beboerforeningsbestyrelser var med.

Seminaret startede med et kort oplæg fra hver ø om samarbejdet med deres respektive kommuner. Efter gennemgangen måtte deltagerne konstatere, at der er lige så mange forskellige måder at gribe ø-kommune-samarbejdet an på, som der er kommuner med småøer.

Kommune-ekspert og forsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, gav derefter et indblik i de aktuelle udfordringer, som kommunalpolitikere og embedsmænd står overfor. Hvert år er en kamp for at få budgetterne til at hænge sammen, fortalte han. Men hvorfor mangler kommunerne egentlig altid penge? Ifølge Roger Buch har skatten og antallet af medarbejdere stået stille siden 1980’erne. Kommunerne har altså den samme mængde penge og det samme antal medarbejdere nu som dengang. Til gengæld er opgaverne vokset: En fordobling i antallet af pensi-

onister, flere daginstitutionsbørn, flere skolebørn og flere med kroniske sygdomme. For bare at nævne nogle af de grupper, der er blevet flere af. Roger Buch pointerede også, at ligegyldigt, hvilken regering man stemmer på, så er tendensen den samme: Der er ikke flere penge på vej til kommunerne, kun flere opgaver.

GÅ I TÆT DIALOG

Beboerforeningsformand Bente Topsøe fra Agersø fortalte om samarbejdet mellem Agersø Beboerforening og det fælles ø-udvalg for Agersø og Omø. Hun slog fast, at

Tekst: Ann-Britt Nørgaard, kommunikations- og netværksmedarbejder hos Sammenslutningen af Danske Småøer

Engagerede deltagere på trappen ved Brandbjerg Højskole. Foto: Ann-Britt Nørgaard.

samarbejdet mellem mennesker altid vil være komplekst. Det er ikke særligt for ø og kommune. Derfor er det også vigtigt med en tæt dialog mellem beboerforening og ø-udvalg. Fx ved at ø-udvalget deltager i dele af bestyrelsesmøderne i beboerforeningen, og at man løbende taler sammen om de vigtige emner på øen. På samme måde er det vigtigt at respektere de forskellige roller som hhv. beboerforening og ø-udvalg har på den enkelte ø og i den enkelte kommune.

ARBEJD STRATEGISK

Journalist, forfatter og strategisk kommunikatør Connie Dyrløv startede sit oplæg med en klar opfordring: Formuler en vision, og lav en handleplan for øen! Det er et omfattende arbejde og kan virke uhåndgribeligt, men målet er at formulere konkrete ønsker og budskaber, som man kan bruge overfor kommune, medier og andre, når man skal tale sin øs sag. En vedtaget vision betyder, at man som ø fremstår som en samlet enhed med klare mål. Det gør det nemmere at overbevise andre. På den måde, kan man også bedre stå sammen på øen i forhold til

Gode råd fra Roger Buch

Husk timingen

Der er størst mulighed for at få afsat midler til din sag i starten af kommunernes årlige budgetproces. Det vil sige allerede i marts/april måned.

Kend dine kommunalpolitikere

Tag fat i enkeltsagspolitikeren, hvis du vil have en sag igennem.

Tænk langsigtet

Gød jorden ifht. politikere og embedsmænd, fortæl dem om din sag og mind dem om den med jævne mellemrum.

Brug medierne som sidste udvej

I ekstreme sager kan medierne være en hjælp. Det skal dog være sidste udvej, for det bliver set som en fjendtlig handling fra politikere og embedsværks side. Behold dog altid den gode tone og vær anstændig.

kommunen, uden at ønsker og budskaber flagrer i øst og vest.

Connie Dyrløv satte derfor deltagerne til at arbejde med spørgsmålene: Hvorfor er netop jeres ø så fantastisk? Hvad vil I være kendt for? Hvilke billeder, skal man genkende jeres ø på? Hvilken værdi skaber I for andre? De mange spørgsmål hjalp med at sætte ord på, hvad øen har at byde på og indkredse de behov og ønsker, som øen har nu og for fremtiden. Det er de argumenter, man kan bruge, når man skal overbevise kom-

munen om, hvorfor øen er værd at investere i.

Endelig er det værd at huske på, at enhver kommune først og fremmest har fokus på sig selv, forklarede Connie Dyrløv. Derfor handler det for øen om at finde de steder, hvor øens vision stemmer overens med kommunens vision for at kunne vurdere, hvordan øen kan få mest muligt ud af kommunens egne planer.

Gode råd fra Connie Dyrløv

Lav en vision og en handleplan for øen

Man skal vide, hvem man er og hvad man vil. Det giver grobund for et langsigtet samarbejde med kommunen om at udvikle øen.

Lær af hinanden

Del de gode eksempler og løsninger. Gør fx brug af de muligheder, der er i omgivelserne: Eksempelvis Geopark Sydfyn og lignende projekter, som man kan integrere i øens egen plan.

Find lighederne

Find de steder, hvor øens vision stemmer overens med kommunens vision og brug dem som argumenter overfor kommunen.

Se sagen fra modpartens synsvinkel

Når du taler din sag, så vær hele tiden bevidst om, hvordan det du siger, vil blive opfattet af andre.

Kommunikér konsistent

Når du svarer på spørgsmål, fra fx en journalist, så tag udgangspunkt i de budskaber, som I sammen har vedtaget i handleplanen. Det gælder også, når du taler din sag i offentligheden eller overfor kommunen.

Vis, hvem I er Gør de vedtagne budskaber fra øens plan synlige for alle - både på øen og for gæster. Print dem ud og hæng dem op.

Sæt tidligt ind Prøv at være på forkant med øens visioner og ambitioner i forhold til kommunen, så I undgår at få trukket andre løsninger ned over hovedet.

Journalist, forfatter og strategisk kommunikatør Connie Dyrløv holdt oplæg om den gode kommunikation. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

Ø-STAFETTEN: SEJERØ

I hvert nummer af Ø-posten giver vi ordet til en øbo, der fortæller om det helt særlige ved netop deres ø, om udfordringer ved ø-livet og måder at løse dem på.

Da jeg fandt hjem-ø

Jeg har aldrig rigtig kendt følelsen af at være hjemme. At høre til et sted. Jeg vidste, hvor andre boede, og hvor jeg selv havde adresse. Altså officielt. Men jeg kendte ikke til, hvor jeg hørte rigtig til. Et sted, der passede til mig. Og som passede på mig. Som havde og som gjorde plads til mig. Et sted, der holdt mig fast. Trøstede og styrkede mig. Som holdt mig ærlig og ordentlig, og også lidt oppe på tæerne.

Sådan et hjem – sådan et skal ikke gerne gå nogle steder. Det skal stå der, når du kommer tilbage, hvis du går derfra. Selv når tiden går, for det skal den gerne, ellers kommer vi ingen steder, og så kan vi slet ikke være til – hvis vi ikke forandrer os, bevæger os, bevæges, mærkes af livet, mærker det på krop og sjæl og på distancen. Når vi har brug for at være væk, at få nogle mil i støvlerne, at tage nye oplevelser ind, og at se hvor godt man mon kunne passe ind andre steder, gøre ophold og prøve af – ja, så er det bedst at vide, at hjemmet ligger akkurat det sted, hvor man er kommet fra. At man kender vejen hjem. At man bare kan gå baglæns, eller gå tilbage; hjemvendt, vende om og søge hjem - tilsigtet eller søge tilflugt.

Så snart man finder sikker grund, føles det faktisk sjældent, som om at man overhovedet rigtigt har forladt sit hjem eller sig selv, når det kommer til stykket. For se – du har båret gløden fra arneilden med dig overalt, du gik og rejste hen. Det var den, der holdt dig varm og bar dig sikkert frem, og den bærer dig altid sikkert hjem, når det nu skal til. Når det nu bliver tid.

Den belyser, den optænder, den iscenesætter det der er dig. Den minder dig om dit ophav, den har sat sig sit præg. Du er smedet i, af, fra, med, til dens ild. Du er støbt herfra, du finder genkendelse i, du hører til her. Her får du styrke. Her får du ro.

Her har du kilden til dit virke, til din glæde, til dit liv og til alt der er dig. Her bor dit hjerte. Det hviler ikke uforstyrret eller ukompliceret, men banker livsdueligt og livsbekræftet. Her vækkes det til dåd.

Vi er ikke alle født ved netop vores kilde. Til vores virke, til vores plads i verden. Er du blevet kastet skødesløst ud i faldskærm eller efterladt det gale sted – langt fra mål og retning, eller vokset op eller spyttet ud det gale sted… Fremfor at vågne i dit rette habitat. Ja, vi er nogle frø, der blev blæst helt fra kurs i vind og viljer. Nogle, der skulle foretage en omstændig vandring for at finde frem. Vi kan være heldige at få et skub i ryggen af og til, medvind fremfor modvilje. Eller det kan føles som en ørkenvandring for et forblæst frø, der ikke kan slå rod eller spire, hvor man først er havnet eller bragt op.

MEN – når man så har fundet frugtbar jord. Fået foden ind på paradisisk havegrund (paradiset er i min bog for resten ikke lig med perfektion. Det perfekte er sterilt, det er iltfattigt og afsjælet. Det er det modsatte af de frugtbare, kreative og skabende kræfter. Ligesom den sande lykke (i min bog) ikke er magelighed eller simplicitet. Lykke er livsglæde. Mod på livet. Lykken ved at gå i lag med livet. At tage livtag med det. Og det kan vi kun, når der er noget på spil. Når

vi har gjort os sårbare, og vi tør teste vores egen styrke – ikke ved at tryne, men ved at trives i kompleksitet og tilhørsforholdet til resten af verden og de andre der lever i, med og på trods af den. Sådan tester vi først oprigtigt vores værdier, intentioner, engagement og kærlighed til os selv, fællesskabet og naturen vi lever af og skal blive bedre til at leve med og ikke imod.

Inden jeg selv var med til at skabe et hjem på Sejerø, mærkede jeg aldrig et savn, et træk, en sult på mit hjem, min landsby, min ø. Rejste jeg fra København, ville jeg bare gerne væk fra udlandet igen på et tidspunkt; jeg ville ikke nødvendigvis ”hjem/tilbage” til København. Jeg ville have ro og rutine, men ikke hjemstavn (eller færgehavn).

Først nu kender jeg til følelsen af hjemme. Jeg har selv været med til at bygge og møblere det fysisk og mentalt, men allerførst blev jeg ø-kaldt. Jeg blev inviteret, og jeg er blevet integreret. Assimileret, accepteret, anerkendt og elsket. Jeg er blevet taget ind og taget hjem på Sejerø. På Sejerø er jeg ikke født, men her har jeg hjemme.

Af Josefine Frej Mikuta, Sejerø

Josefine Frej Mikuta er 31 år og har siden august 2020 været sognepræst på Sejerø, hvor hun bor i præstegården. Foto: Privat.

Debatmøde om ”Perspektiver på småøernes fremtid – set fra Folketinget”

Fredag den 14. april kl. 12.00 på Mødecenter Odense

LAG Småøerne inviterer til tema- og debatmøde med repræsentanter for Folketingets nye Udvalg for Landdistrikter og Øer. Her er chancen for at møde et par af vores folketingspolitikere og diskutere aktuelle øforhold med dem. Blandt deltagerne er den nye formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer (ULØ).

PÅ MØDET DELTAGER:

VI HAR BEDT DEM INDLEDE MED ET KORT OPLÆG OM:

• Friøer: Forventninger til initiativet og mulighederne for udvikling på småøerne.

• Klima, grønne færger, energiproduktion på småøerne m.m.

• Øerne som aktive bidragsydere til samfundets udvikling.

• Andre aktuelle, politiske emner med relevans for småøernes udvikling.

Arrangementet begynder med frokost kl. 12.00. Debatmøder er fra kl. 13.00 til kl. 14.30. Derefter afholdes to generalforsamlinger:

• Generalforsamling for den nystiftede LAG Småøerne (stiftet i august 2022)

• Generalforsamling for den gamle LAG Småøerne (stiftet i 2014)

Det er muligt at følge arrangementet online fra kl. 13.00, idet vi transmitterer mødet via Teams.

TILMELDING:

Hvis du vil deltage i vores debatmøde, skal vi bede om tilmelding senest tirsdag 11. april 2023 på mail mp@lag-smaaoerne.dk – og angiv om du deltager i Odense (og skal have frokost), eller om du vil følge med online.

Susie Jessen (DD), formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer (ULØ) og medlem af Udvalget for Småøer (UFS).

Kim Aas (S), medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer (ULØ) og medlem af Udvalget for Småøer (UFS).

TEMA:

Få fremdrift i foreningen

Hvordan holder vi gejsten blandt vores bestyrelsesmedlemmer? Hvordan får vi nye kræfter ind?

Og hvordan undgår vi, at det interne samarbejde ender i uenigheder og timelange diskussioner?

Ø-posten har bedt analysekonsulent Malthe Lindholm Sørensen, der rådgiver i foreningsudvikling hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde, fokusere på fire afgørende punkter i foreningsarbejdet.

REKRUTTERING. ”Det er svært at få nogen til at stille op til vores bestyrelse. Hvad gør vi?”

Overvej allerførst, hvad andre får ud af at gå ind i jeres arbejde, råder Malthe Lindholm Sørensen. Hvilken forskel kommer netop deres indsats til at gøre? Og hvad er det helt særlige og attraktive ved at være med i jeres forening? Har I fx et godt socialt fællesskab? Forskning viser, at det først og fremmest er ønsket om at gøre en reel forskel for

Syv råd til at motivere frivillige

1 Synliggør indsatsen. Hvad er det for en forskel den frivillige gør med sit arbejde hos jer?

2 Afstem forventninger. Er der et et match mellem den frivilliges lyst og kompetencer og den opgave, vedkommende skal løse i jeres forening?

3

Vær effektiv. Den frivilliges tid er dyrebar. Sørg for, at der er noget meningsfyldt at lave, så der ikke opstår en følelse af at spilde timerne hos jer

4

5

6

7

Anerkend. Husk at påskønne den enkelte frivilliges indsats

Giv ansvar. Sørg for, at den frivillige har råderum til at træffe egne beslutninger og udvikle sin rolle

Tilbyd udvikling. Er der faglige og personlige udviklingsmuligheder hos jer?

Husk det sociale. Fællesskab og relationer fastholder og motiverer frivillige.

(Kilde: Frivillighed.dk)

en bestemt målgruppe eller lokalsamfundet, der får frivillige til at vælge at bruge kræfterne et bestemt sted. Derudover er foreningens værdier og fællesskabet afgørende for, om den frivillige vælger at placere sit engagement hos netop jer, fortæller Malthe Lindholm Sørensen. Derfor gælder det først og fremmest om at gøre sagen og værdierne helt tydelige for de mennesker, I skal overbevise.

Der findes forskellige rekrutteringsmetoder, men når det gælder ø-foreninger, vil den allermest effektive være at spørge folk direkte, mener Malthe Lindholm Sørensen. Det er fint at lave en flyer til opslagstavlen hos købmanden, men spar kræfterne på den store kampagnestrategi, og udsé jer i stedet de personer, som har de rette profiler og kompetencer, og fortæl dem om arbejdet og udbyttet. Er I på jagt efter yngre mennesker, er det værd at være opmærksom på, at de også kan være drevet af ønsket om at lære nyt. Hvad kan I tilbyde dem på den front?

MOTIVATION. ”Bente gider ikke længere sidde med regnskabet”. Alt foreningsarbejde kan tære på kræfterne, og begejstringen aftager ofte over tid. Når det handler om at fastholde motivation hos frivillige, er det vigtigt at se på opgaverne, understreger Malthe Lindholm Sørensen, der peger på, at der skal være et match mellem den enkelte persons kompetencer og præferencer

Find et match

og de opgaver, I beder dem om. Ellers daler motivationen. Hvis Bente altid har siddet med regnskaberne, kan de være begyndt at kede hende - også selvom hun er dygtig til tal. Hvis Lars brænder for praktisk arbejde, er han måske ikke den rette at bede om at skrive afsnittet i rapporten til kommunen. Afstem indledningsvis forventninger med jeres frivillige, og spørg dem løbende til, om de har de opgaver, som de brænder for. Føler de stadig, at de er med til at gøre en forskel? Og har de for mange eller for få udfordringer og opgaver set i lyset af deres aktuelle livssituation? Måske har de brug for sparring og feedback fra formanden eller andre frivillige?

SAMARBEJDE. ”Nu diskuterer de igen…”

Vi har tit en forestilling om, at frivillige fællesskaber er harmoniske, men foreninger er nøjagtigt lige så konfliktfyldte som resten af samfundet, understreger Malthe Lindholm Sørensen. Ifølge ham er uklare forventninger en typisk årsag til, at der opstår uenigheder i foreningerne, og bliver de ikke taget i opløbet, udvikler de sig. Derfor råder Malthe Lindholm Sørensen til at afstemme forventningerne omkring jeres arbejde i foreningen. Både når der kommer nye medlemmer til, men også løbende. Hvad er vi sammen om? Og hvad kan og vil vi hver især bidrage med? Her har især foreningens formand et stort ansvar for at være med til at skabe en tydelig ramme og for at håndtere

”Match” er et helt nyt forskningsprojekt, der giver et bud på, hvad foreninger kan gøre for at tiltrække nye og fastholde deres frivillige. Projektet er gennemført af Aalborg Universitet i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Projektet viser bl.a., at der skal være et match mellem:

• Den frivilliges personlige værdier og foreningens værdier

• Den frivilliges kompetencer og livssituation og foreningens opgaver.

Læs mere: www.soc.aau.dk/forskning/projekter/match-frivillighed

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Fokus på forskellighed

Malthe Lindholm Sørensen anbefaler foreninger, som ønsker at tiltrække nye medlemmer, til allerførst at ”kigge indad”, som han siger.

- Se kritisk på, hvad det er for et fællesskab, I gerne vil invitere folk ind i. Det kan fx godt være, I gerne vil have fat i nogle unge, iderige typer, men er der reelt mulighed for at komme med nye tanker i jeres forening, eller er det de samme kræfter, der sætter dagsordenen til alle møder? Spørger han.

Hvis foreningens medlemmer er helt ens i alder, køn og værdier, kan det også begrænse udbuddet af interesserede, for vi mennesker spejler os i andre, påpeger Malthe Lindholm Sørensen.

- Hvis man som ungt menneske, kigger ind i en seniorklub, vil man have en tilbøjelighed til at gå et andet sted hen, fastslår han.

Foreningerne fortæller:

konflikter, hvis de skulle opstå. Endelig er det vigtigt, at man tilstræber at skabe et rummeligt fællesskab med plads til forskellighed, påpeger Malthe Lindholm Sørensen. Det kan fx godt være, at man altid plejer at slutte bestyrelsesmøderne af med smørrebrød og et glas vin, men hvis det nytilkomne bestyrelsesmedlem hellere vil hjem til familien, når dagsordenen er slut, skal der også være plads til det.

UDVIKLING. ”Vi skulle egentlig have formuleret en langsigtet udviklingsplan for øen, men når aldrig til det, fordi vi også skal have planlagt sommerfesten og strandrensningen.”

Ofte kan aktiviteter og driftsopgaver tage fokus fra foreningens langsigtede strategiske mål. For at sikre, at foreningsarbejdet bliver grebet struktureret an, anbefaler Malthe Lindholm Sørensen at bruge et årshjul til at kortlægge det kommende års opgaver. Sørg for at få skabt en fælles forståelse og accept af, hvad I skal arbejde med, og formulér nogle konkrete mål, der er realistiske og målbare.

Nogle medlemmer vil være motiveret af det praktiske og andre af det strategiske arbejde. Sørg for at dele opgaverne ud, så alle får noget, der matcher deres kompetencer og motivation.

- De færreste synes, at det er en fest at være kasserer

I Omø Beboer- & Grundejerforening er der tradition for at invitere både ø-udvalg og ø-repræsentanter med til bestyrelsesmøder, og det styrker arbejdet, oplever Dorthe Winther, der har været formand for foreningen i mere end 30 år. Hun anbefaler at tale bestyrelsesarbejdet op og ærligt fortælle potentielle medlemmer, hvad de går ind til - i stedet for at tone det ned.

Hvad har I gode erfaringer med, når det handler om at drive og udvikle jeres beboerforening?

- For at få flere engageret har vi altid inviteret vores ø-udvalgsmedlemmer og vores ø-repræsentanter fra Sammenslutningen af Danske Småøer og deres suppleanter med til bestyrelsesmøderne. Det betyder, at vi typisk er 10-12 personer i stedet for den lille bestyrelse på fem medlemmer. På den måde får vi en bredere repræsentation på øen, og det fungerer også godt for samarbejdet i bestyrelsen. Det bliver mindre sårbart, når der er flere med forskellige holdninger, som skal nå til enighed. Det kan hurtigt blive for småt, og modsat hvad nogen kunne tro, bliver møderne ikke længere af den grund.

Hvad er det sværeste ved at drive forening på en ø?

- En af øernes største udfordringer er, at der er så mange for-

eninger, at det kan være svært at finde kræfter nok til at løse de faste bestyrelsesopgaver. Folk vil gerne deltage i fællesspisningen og strandrensningen, men de færreste synes fx, at det er en fest at være kasserer. Personligt er jeg regnskabsfører for flere foreninger på Omø alene af den årsag. Så ved jeg godt, at der vil være dem, som vil sige, at vi bare kan lave en paraplyforening, der rummer alle andre, så vi kan nøjes med kun at have én kasserer, men jeg tror, det er en løsning, der har lange udsigter. Vores foreninger har hver især nogle stolte traditioner, og det vil kræve en lang modningsproces.

Hvad er dine bedste foreningsråd til andre?

- Vær ærlige om, hvad bestyrelsesarbejdet kræver. Vi har nok en tendens til at dysse det lidt ned, når vi inviterer folk ind. Måske skulle vi hellere melde klart ud, hvad det kræver og sige, at vi forventer, at de er aktive og i det hele taget tale opgaven op ved at fortælle, hvilken indflydelse og ansvar, de kan få. Endelig er det vigtigt, at vi husker den sociale side. Altså kaffe og kage og måske en fælles bestyrelsesfrokost en gang imellem. Det skal også være hyggeligt at være med i en bestyrelse.

Analysekonsulent Malthe Lindholm Sørensen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Foto: PR.

Dorthe Winther, Omø. Foto: Privat

- Vi lokker medlemmer til med arrangementer

Der er kun 40 fastboende på Askø, men beboerforeningen tæller lige nu 123 medlemmer, og der kommer hele tiden nye til. Tilslutningen kan i høj grad forklares med et spisekoncept, som trækker folk ud af husene, fortæller formand Marianne Pilhøj Thomsen.

Hvad har I gode erfaringer med, når det handler om at drive og udvikle jeres beboerforening?

- Vi har fået en hel del medlemmer sidste år, fordi vi laver en række spisearrangementer i yderperioderne, hvor man kan få en 3-retters menu af lokale råvarer for 150 kroner, og det er kun medlemmer af foreningen, der kan deltage. Det har betydet, at der er kommet rigtig mange nye til. Det er bestyrelsesmedlemmer, som står for maden, og overskuddet går til foreningen. Udover nye medlemmer oplever vi også, at arrangementerne bidrager til at styrke fællesskabet på øen.

Hvad er det sværeste ved at drive forening på en ø?

- At vi er så få mennesker. Det er jo Tordenskjolds soldater i bestyrelserne, men jeg synes

egentlig ikke, at det er svært at få valgt nogen ind. Det plejer at gå ret smertefrit, uden at vi skal vride armen rundt på nogen. Jeg spørger direkte, og som regel siger folk ja, for vi har den holdning, at hvis ikke der er nogen til at gøre arbejdet, så dør vores ø. Vi plejer i øvrigt at gøre opmærksom på, at der er nogen, som stiller op til posterne, når vi inviterer til generalforsamling, så dem, der kan være urolige for at blive valgt ind, alligevel vælger at møde op.

Hvad er dine bedste foreningsråd til andre?

- For os har det i hvert fald virket, at vi lokker medlemmer til med arrangementer med mad og socialt samvær. Vi har fx et par, som har haft sommerhus på øen i 48 år, uden at de har været medlem, eller vi har lagt mærke til dem, men til et spisearrangement meldte de sig ind, fordi de syntes, det var rigtigt hyggeligt. Snart prøver vi at lave en aften med ølsmagning, foredrag med en kendt ølentusiast og mad for at se, om vi også kan lave arrangementer, der koster lidt flere penge.

- Man skal være åben

Avernakø Beboerforening ændrede for et par år siden vedtægterne for at skabe mere dynamik i bestyrelsen. Kort efter flyttede en række friske kræfter til øen, og det gav også en masse fornyelse, fortæller formand Merete Dunbar.

Hvad har I gode erfaringer med, når det handler om at drive og udvikle jeres beboerforening?

- Vi har været heldige at få en del familier til øen de senere år, og dem har vi været hurtige til at spørge, om de ikke vil være en del af bestyrelsen. Der kan nemlig godt være nogen, som holder sig tilbage, fordi de er nye, men nu har vi fået valgt tre tilflyttere ind, og det har givet en masse nye ideer og måder at gøre tingene på. Vi har også indført, at suppleanterne altid er med til bestyrelsesmøderne. På den måde bliver de skolet i foreningslivet og oplever, at de bliver hørt og inddraget, og vi har flere der er startet som suppleanter, som senere er gledet ind i bestyrelsen.

Hvad er det sværeste ved at drive forening på en ø?

- At folk bliver trætte, fordi det er de samme, der sidder i flere bestyrelser. For nogle år siden havde vi fx svært ved at få nye ind i beboerforeningens bestyrelse, og det blev lidt sammenspist. Derfor ændrede vi vedtægterne, så sommerhusejere kan stille op til to af pladserne i bestyrelsen, og vi har også indført et rotationsprincip,

så medlemmer og formand højst kan sidde i to perioder ad gangen. På den måde undgår vi, at foreningen går i stå.

Hvad er dine bedste foreningsråd til andre?

Merete Dunbar, Avernakø. Foto: Privat

- At man skal være åben. Både i forhold til at få nye medlemmer, men også at man som beboerforening hele tiden fortæller åbent om, hvad man laver, så der ikke er nogen, der oplever, at der bliver taget beslutninger hen over hovedet på dem. Sker det, mister man opbakning. Alt skal ud – også til de øboere, der umiddelbart ikke virker interesserede. Ved at fortælle om arbejdet i foreningen, kan man også give nogle nye lyst til at være med. Og så skal man huske det sociale. Vi hygger os altid gevaldigt til møderne.

Marianne Pilhøj Thomsen, Askø. Foto: Privat

Indkaldelse til Ø-sammenslutningens

GENERALFORSAMLING 2023

Sammenslutningen af Danske Småøer afholder i år generalforsamling på Årø.

Ø-repræsentanter fra de 27 småøer indbydes til at deltage i dagene 12.-13. og 14. maj 2023.

Selve generalforsamlingen foregår lørdag den 13. maj, og her er alle øboere velkomne.

Værtsøen kan dog maksimalt sørge for indkvartering af to repræsentanter fra hver ø (invitationer til ø-repræsentanterne sendes ud i løbet af marts). Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være sekretariatet i hænde senest den 28. april 2023.

Dagsorden for generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer på Årø lørdag d. 13. maj 2023

1. Valg af dirigent og referent

2. Formandens beretning

3. Beretning fra sekretariatet

4. Godkendelse af regnskab

5. Fastsættelse af medlemskontingent efter indstilling fra bestyrelsen

6. Indkomne forslag

7. Valg af næstformand

8. Bestyrelse

8.a. Rokering af bestyrelsesposter: Avernakø og Lyø træder ud af bestyrelsen. Barsø fortsætter et år mere i bestyrelsen. Fejø og Strynø træder ind i bestyrelsen for to år.

8.b Valg til bestyrelse: Der skal vælges ét bestyrelsesmedlem for to år.

8.c. Valg af suppleanter for de valgte bestyrelsesmedlemmer: Der skal vælges tre suppleanter for ét år.

9. Valg af revisorer/revisor-suppleant

10. Eventuelt.

Enhver beboer eller lodsejer, hjemmehørende på en af medlems-øerne, samt øvrige medlemmer har møderet og taleret på generalforsamlingen. Valgteknik ifm. valget findes på www.danske-smaaoer.dk under "Generalforsamlinger".

Hæder til fødevarer fra småøerne

Økologisk vaniljeis fra Skarø Is og økologisk æbleeddike fra producenten Fra Fejø har vundet hver sin kategori ved den europæiske konkurrence ”European Private Label Awards 2023”, der hædrer dagligvarehandlens egne mærker, såkaldt ”private label” på tværs af 23 lande.

Den økologiske æbleeddike fra Fejø vandt i kategorien ”Sustainable product of the year” og blev af dommerne fremhævet for sin smag og for at bidrage til at mindske madspild og fremme en cirkulær økonomi. Æbleeddiken fremstilles nemlig af kernehuse og af æbler, som er i overskud fra andre produktioner. Derfor er eddiken et eksempel på, hvordan Fra Fejø udnytter råvarerne 100 procent. I kategorien ”Frozen Foods” vandt en økologisk vaniljeis fra Skarø Is. Det særlige ved isen er, at den er lavet på mælk i stedet for fløde, hvilket blandt andet er med til at holde prisen nede.

Husk repræsentantskabsmødet

Årets repræsentantskabsmøde i Sammenslutningen af Danske Småøer bliver den 10.12. november. Her inviteres to repræsentanter fra hver ø til møde på Fyn til gensidig udveksling af nyheder, gode ideer og erfaringer.

Ø-sammenslutningen aktiv i internationalt samarbejde

Sammenslutningen af Danske Småøer arbejder ikke kun for at fremme de små øers sag nationalt. Også internationalt medvirker Ø-sammenslutningen, og den 7.-8. marts deltager formand Kirsten Sydendal og sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen i en række møder sammen med European Small Island Fedration (ESIN) i Bruxelles. Her skal de danske ø-repræsentanter bl.a. mødes med SEARICA, som er EU-parlamentets udvalg for ”seas, rivers, coastal areas og islands”. På mødet skal deltagerne blandt andet diskutere grøn omstilling af færger og problemerne med at skaffe egnede boliger. En udfordring, som mange af øerne deler. Udover de danske repræsentanter deltager også øboere fra bl.a. Irland, Skotland, Finland og Kroatien.

SØG PULJEN TIL ALMENE BOLIGER PÅ SMÅØERNE

Er der behov for almene boliger på jeres ø?

I puljen, som sidste år fik tilført 10 mio kr., kan der søges om engangstilskud til etablering af almene boliger beliggende på småøerne. Hver bolig kan opnå tilskud på 400.000 kr.

Det er almene boligorganisationer, der gennem kommunalbestyrelsen kan ansøge om tilskuddet.

Lige nu afventer vi, at der gives tilsagn til ansøgere fra 2022. De bliver offentliggjort, når finansloven for 2023 er vedtaget.

Puljen kan løbende ansøges. Der er i alt 10 mio. kr. i puljen til småøerne. Læs mere på Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside: www.bpst.dk – søg på ”engangstilskud”.

Præst med bopælspligt

Venøboerne fyldte Venø Kirke og efterfølgende Venø Efterskole i slutningen af januar. Venø har igen fået sin egen præst, Maja Holm-Cilleborg. Maja blev indsat, og efterfølgende fejrede venøboerne begivenheden sammen med hende, Struer-provsten og tre tidligere Venøpræster.

Maja er kommet til Venø fra et embede i Thy og med et ønske om at kombinere præsteembedet med ø-livet. Præstestillingen på Venø er en 30%-stilling med bopælspligt på Venø og tjenester i fastlandssognet, Resen-Humlum.

Præsteembedet på Venø har gennem tiden vist sig at være en styrke af fællesskabet mellem sogn, foreninger, efterskole og venøboerne. Det er der nu igen åbnet for.

Europas bedste is er fra Skarø, konkluderer European Supermarket Magazine, der også hylder æbleeddike fra Fejø i årets prisuddeling. Foto: PR/Lidl.

Maja Holm-Cilleborg er ny præst på Venø. Foto: Jan Bendix, Venø.

Tekst: Jan Bendix

Færgenavigatør fra Fejø med ny kurs

Han har arbejdet som socialog sundhedshjælper, læst på universitetet og sejlet jorden rundt i egen båd. Nu bruger

46-årige Mads Sønderskov sine evner som færgenavigatør på Fejø-færgen. Et job, hvor det kan være en fordel at være øbo, oplever han.

Da Mads Sønderskov for nogle år siden blev langtidssygemeldt med stress, havde de færreste forestillet sig, at han få år senere ville stå med et eksamensbevis oversået med rene 12-taller.

- Min sagsbehandler fra jobcenteret var begyndt at tale om, at jeg skulle på pension, men det synes jeg jo var lige tidligt nok, fortæller Mads, der er opvokset på Fejø og uddannet social- og sundhedshjælper.

Efter uddannelsen fik han arbejde på øens daværende plejehjem. Et job, der fint kunne kombineres med lange sejlture ud i verden i den gamle træsejlbåd, som han havde købt og elskede at bo i. I flere år vekslede han mellem job på forskellige plejehjem og senere bosteder i København og de lange sejlture ud i verden. Studier på Informationsvidenskab og en jordomsejling blev det også til, inden jobbet på et bosted gav ham stress. Bagefter fulgte en skilsmisse, og da moderen til hans to børn flyttede fra København, rykkede Mads tilbage til Fejø og forældrenes hus, der i mellemtiden var blevet ledigt.

Men hvad nu?

Mads havde i flere år holdt øje med uddannelsen til færgenavigatør, der er målrettet de mennesker, som gerne vil sejle på en af indenrigsfærgerne, men ikke ønsker en søfartsuddannelse, hvor man skal bruge et helt år på langfart. Måske var det noget for ham? Efter et jobafklaringsforløb var han parat til at starte på Marstal Navigationsskole, og selvom han havde været lystsejler hele livet, var der stadig noget at lære.

- Det primære er at laste og lodse, men der er også vedligehold på maskiner, søredning og passagerbetjening på skemaet, forklarer Mads.

Job tæt på hjemmet, gode kolleger og arbejdstider, der passer til det liv, man ønsker at leve. Mads Sønderskov er glad for, at han tog uddannelsen til færgenavigatør. I dag sejler han på færgerne til hhv. Fejø og Femø. Foto: Christina Berkowitz, Fejø.

LOKALT KENDSKAB

Under uddannelsen var Mads i praktik hos Lolland Færgefart, og det var også her, han blev ansat umiddelbart efter eksamen. Nu sejler han på færgerne til Fejø og Femø. Hovedparten af hans medstuderende fik også job hos deres praktiksteder, og Mads glæder sig over jobmuligheden så nær ved hjemmet.

- Der bliver jo færre og færre arbejdspladser på øerne, og det her er en mulighed for at arbejde tæt på, hvor man bor.

Lige nu er Mads en af de få af færgens ansatte, der bor på Fejø, og han ser den lokale tilknytning som en fordel – også for passagererne.

- Det giver en bedre service, at vi kender dem, vi sejler med. Hvad enten det er skolebørnene, som har glemt deres færgekort, men hvor jeg ved, at forældrene bor på øen, eller hvis vi har fragt med, og jeg kender modtageren, forklarer han.

Arbejdstiderne med en døgnvagt og fire fridøgn, passer Mads helt perfekt. Kollegerne er gode, og derudover fremhæver han kontakten med passagerer.

STATUS PÅ UDDANNELSEN

Marstal Navigationsskole har nu evalueret de to første testhold af færgenavigatøruddannelsen, og der vil blive indsendt ansøgning om en mere permanent ordning til Uddannelses- og Forskningsministeriet (støttet af Færgesekretariatet, Småøernes Færgeselskaber og FOA). Uddannelsen forventes at kunne starte op i sommeren 2023, og tanken er at knytte uddannelsen til den allerede etablerede Kystskipperuddannelse, så der - til forskel fra forsøgsordningens krav om 10 praktikanter før opstartikke bliver et specifikt krav til, hvor mange færgenavigatører der skal starte hver gang, oplyser sekretariatsleder for Færgesekretariatet, Jan Fritz Hansen.

- Det er rent faktisk et meningsfuldt job, hvor du hjælper folk med at komme frem og tilbage og kan yde en god service for dine med-øboere, fortæller Mads, der for nylig har købt en grund på Fejø, som han glæder sig til at bygge hus på.

FAKTA

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Fælles bestyrelsesbesøg på Ærø 27.­28. januar 2023

Bestyrelsen for LAG Småøerne og bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer mødes en gang om året for at drøfte emner, der optager begge bestyrelser. Denne gang gik turen til Ærø, hvor besøget udover mødet, indeholdt et oplæg af Hardy Jensen fra Havhaver, en rundvisning på elfærgen Ellen, samt et besøg hos Færgesekretariatet med sekretariatsleder Jan Fritz Hansen som vært.

Dorte Christensen og Anne-Marie Mortensen fra Fur havde tilrettelagt rammerne for mødet, og på fin vis guidede de gruppen igennem mødet. De to bestyrelser samledes fredag eftermiddag i Marstal, og fra start kom snakken om færgedrift og varslinger om besparelser på færgedrift på bordet.

Det optager os alle, og da vi jo lige var kommet med mindst en færge for at komme til Ærø, så er det også der, samtalen starter. Hvad vej er du kommet hertil, og hvornår tog du hjemmefra?

De to bestyrelser drøftede da også situationen med færgedriften til øerne. Der er en fælles bekymring omkring de varslede pris-

Tekst: Lilian Petersen, bestyrelsesmedlem i LAG Småøerne, fra Orø

Deltagerne besøgte bl.a. den ærøske elfærge Ellen. Foto: Ann-Britt Nørgaard.

stigninger og kommunernes pressede økonomi. Udfordringer vi har til fælles med ”de store øer”, og som tages med videre i arbejdet og diskussionerne.

HAVHAVER

Hardy Jensen fra Havhøst gav et oplæg om arbejdet med Havhaver. I havhaver dyrker man tang, muslinger og få steder østers. Havhaver er ofte mindre lokale produktioner og ofte drevet af foreninger, der i fællesskab producerer til foreningens medlemmer. Når der etableres en havhave, er det også muligt at understøtte formidling og undervisning om havmiljø og fødevarer fra havet, der også kan udvikles til fx en skoletjeneste.

Avernakø har en havhave - en platform, hvor de høster muslinger fra. Måske her er en ide til en gruppe øboere på andre øer at tage fat på.

ELFÆRGER

Nå øboere mødes, tales der færger, og nu også 2030 mål. Reduktion af CO2 er et emne, der optager øboere, men det vigtigste er stabil og sikker drift. Vi besøgte færgen Ellen i Søby, som jo er Ærøs bud på en elfærge. Vi fik en rigtig god rundvisning på færgen.

Ja, det virker, og færgen Ellen drifter stabilt. Ja, Ærø har strøm til opladning og ja, det er ny teknologi. Ja, der er meget at lære. Men det er fremtiden. Færger til og fra øerne i Danmark – det er el-færger.

STANDARDFÆRGER

Sekretariatsleder Jan Fritz Hansen fra Færgesekretariatet tog imod os i Søby og samlede gruppen til frokost. Her var det store emne projektet med standardfærgerne og arbejdet med at få dem på vandet. Kommuner, der ejer og drifter færgerne, har uden tvivl en opgave at tage på sig. De første samarbejder om ny færge er etableret, og de første kommuner er parate til købsaftaler. Nogle kommuner har rørt på sig, og endelig er der nogle, der sover endnu.

Nås det til 2030? Der skal i hvert fald speedes gevaldigt op fra kommunernes side. Færgesekretariatet er klar, de har aftaler med de bedste folk, de har skabt finansiering, og de er med hele vejen for at komme i mål.

Udover arbejdet med standardfærger, har færgesekretariatet også til opgave at skabe uddannelse for færgepersonale, de såkaldte færgenavigatører. Navigatøruddannelsen har været et pilotprojekt, og man arbejder på at opnå tilladelse til, at uddannelsen kan komme i gang med studiestart til august.

Efter et besøg på Færgesekretariatet kontor lørdag eftermiddag sluttede vores besøg på Ærø. Gode ø-folk tog igen færger for at spredes ud til vores øer.

Jeg tog med mig hjem; at det er så vigtigt at mødes. Det kan jo ikke komme bag på en øbo, men vi skal holde fast i det fysiske møde, og vi skal se og opleve det, som sker.

Jeg tog med mig hjem; hold op, hvor har vi dygtige og visionære skibs- og færgefolk i Danmark. Kommunerne skal bare se at komme i gang, projektet for de nye færger ligger klar til dem.

Jeg tog med mig hjem; at der er så meget, vi i fællesskab kan bidrage med fra de små øer i Danmark, og jeg glæder mig over at jeg er en af de borgere, der har valgt ø-livet til, og med det fået mulighed for at være med til at arbejde for en helårstilværelse på øer.

Otte småøer vil gerne være friø

Forsøgsordningen om frilandsbyer og friøer er søsat i starten af 2022 fra politisk side for at undersøge, hvilke regler og love, der hindrer udviklingen i små samfund.

I starten af december var der frist for at indsende endelig interessetilkendegivelse for landsbyer og øer, der gerne vil være frilandsby/friø.

Forud er gået en proces, hvor lokalsamfundene i starten af 2022 indledningsvis tilkendegav at de gerne ville deltage, og derpå har de skulle kvalificere deres projekt. Der har parallelt været afholdt en række online-workshops om bl.a. energioptimering, boliger og turismeudvikling.

MANGE ØER SØGER

Blandt de 25 indsendte interessetilkendegivelser er der hele otte fra vores småøer. Det giver et fingerpeg om, at det i høj grad er småøer, der oplever, at regler og lovgivning står i vejen for projekter, der skal udvikle småøerne. De otte øer, der har indsendt interessetilkendegivelse er: Anholt, Drejø, Fejø, Fur, Omø, Orø, Venø og Årø.

For småøerne drejer projekterne sig især om etablering af flere boliger, helårsbrug af sommerhuse, erhvervsmuligheder, højvandssikring, mulighed for energiomstilling, transport på øen, spildevandshåndtering og havneudvikling. Projekterne støder bl.a. på forhindringer i planloven, kystbeskyttelsesloven og regler for strandbeskyttelseslinjen samt en række andre love og regler.

Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer har sammen vurderet de 25 interessetilkendegivelser og har fået til opdrag at pege på ti ud fra en række kriterier. Landdistrikternes Fællesråd afleverer i marts 2023 en rapport til Christiansborg med bl.a. indstillingen af de ti kandidater til forsøgsordningen for frilandsbyer og -øer. Herefter går der en politisk proces i gang, hvor aftalepartierne på Christiansborg vil behandle interessetilkendegivelserne og træffe beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes en forsøgsordning, hvilke frilandsbyer og -øer der skal udnævnes, samt hvilke regler eller love, der med forsøgsordningen kan gives frihed fra.

Vi håber og forventer, at dette sker inden sommerferien 2023, og at vi derfor kan forvente, at ordningen lovbehandles i efteråret 2023, så ordningen – dvs. udnævnelsen som friø/frilandsby – kan igangsættes i starten af 2024.

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder for Sammenslutningen af Danske Småøer

Tekst: Morten Telling – for LAG Småøerne

Orøs campingplads er bæredygtig

Flere turister lægger vægt på bæredygtighed, og på Orø Strandcamping kan Sofie og Mikael Sanderhage Båth skilte med en certificering som bæredygtig campingplads.

Det stod ikke skrevet i kortene, at Sofie og Mikael Sanderhage Båth skulle eje en campingplads.

Efter mange år som ansatte i restaurationsbranchen fik en gammel drøm om at blive selvstændige nyt liv under Coronakrisen. Krisen gav usikkerhed i branchen, og en positiv ferieoplevelse i sommeren 2020 gav drømmen det sidste skub mod virkeliggørelse.

- Vi tog vores børn med på ø-hop, og det var den bedste ferie, vi nogensinde har været på. Vi var bl.a. på Femø og Fejø, hvor vi overnattede i telt på campingpladserne, og det var virkelig en øjenåbner for os.

- Vi opdagede, at man faktisk kan få nogle af de fedeste oplevelser som børnefamilie ved ikke at have noget program, men bare lade tilfældelighederne råde. Sidde og hygge ved et bål, samle sten på stranden eller f.eks. slentre rundt, droppe tilfældigt ind hos en glaspuster og bare tage en time ad gangen og være sammen, forklarer Sofie.

ÅBNEDE I PÅSKEN 2021

Efter ø-ferien fik Sofie og Mikael lyst til selv at drive campingplads. Selvom de havde nydt deres ferie, manglede der noget for familier med børn.

- Vi kom jo fra København og havde penge med, men der var ikke rigtig nogen tilbud, der tiltalte os på selve campingpladsen. Der var enten pizza og pommes fritter eller ingenting, og det hele lukkede ned tidligt. Så vi snakkede om, at vi godt kunne tænke os at skabe en mere moderne campingplads for sådan nogen som os, forklarer Sofie.

Efter et par måneders søgen i efteråret 2020 besøgte de Orø Strandcamping, som de med det samme forelskede sig i, og som de efter kort tid købte af den daværende ejer. Sofie og Mikael kunne derefter åbne med en fuldt booket campingplads i påsken 2021. Siden er det gået over al forventning.

- Vi har stort set kun brugt Facebook og Instagram i vores markedsføring og havde en ambition om at have flere børnefamilier fra især København om fire-fem år. Men i år udgjorde de allerede 80 pct. af vores gæster, forklarer Sofie, som også beretter, at campingpladsen har 4-5.000 gæster om året.

ANSVAR FOR NATUR OG OMGIVELSER

Kort efter Sofie og Mikael var flyttet til Orø, kunne de mærke en større forpligtelse til at

tage ekstra vare på natur og miljø, end de havde i København, hvor Sofie har en fortid som restaurationschef, og Mikael fortsat er ansat på restaurant Geranium som sommelier.

- Inden vi overtog Orø Strandcamping, købte vi så vidt muligt økologisk, men var

LAG-TILSKUD TIL BÆREDYGTIGHED

Artiklen er en del af LAG Småøernes formidlingsindsats. LAG Småøerne har givet tilskud til bæredygtig renovering af servicebygningen på Orø Strandcamping. Ladestanderne til elbiler er også etableret med et LAG-tilskud. Se også www.oroecamping.dk

Sofie Sanderhage Båth er medejer af Orø Strandcamping. Foto: Morten Telling. Morten Jensen er direktør for Destination Sjælland. Foto: PR.

ellers ikke specielt optagede af bæredygtighed. Men det kom bare helt af sig selv, da vi flyttede herover. Så vi følte med det samme et stort ansvar for at passe rigtig godt på vores natur og omgivelser, forklarer Sofie.

I dag dominerer bæredygtigheden på Orø Strandcamping. Alle rengøringsmidler er svanemærkede, og de har udfaset brug af plastikemballage. For at spare på varetransport vasker de selv alle tekstiler i stedet for at bruge vaskeri på fastlandet, og de køber stort set alle deres fødevarer lokalt på Orø eller så tæt på som muligt.

- For os er det vigtigt, at bæredygtighed ikke bliver for abstrakt, men noget meget konkret. Så vi tager udgangspunkt i, hvad bæredygtigt betyder helt konkret. Hvorfor er det vigtigt for os, og hvordan kan vi blive mere bæredygtige? Vi opfordrer også alle vores gæster til at bidrage ved f.eks. at tage cyklen og lade bilen stå ved færgen, og vi har fået opsat ladestandere til dem, der kommer i elbil til campingpladsen.

- De fleste af vores indendørs møbler er fra genbrugsbutikker. Og stort set alle udendørs og alt inventar i vores restaurant, har vi købt hos firmaet Palledesign, der ligger på Orø, og som producerer møbler ud af brugte paller og gamle kabeltromler. Senest er vi gået i gang med at få renoveret en ældre servicebygning i 100 pct. genbrugsmaterialer og med bedre isolering og vandbesparende sanitet, forklarer Sofie.

ORØ STRANDCAMPING

Campingpladsen består af 77 enheder:

• 9 A-hytter

• 2 hobbithytter

• 8 tøndehytter

• 25 pladser til fastliggere

• 26 telt- og campingpladser.

• Campingpladsen har 4-5.000 gæster om året.

Se også www.oroecamping.dk

BÆREDYGTIGHED SOM DEL AF BRANDING

I 2022 fik Orø Strandcamping papir på, at de er bæredygtige: De er nu Green Stay certificeret af Camping Outdoor Danmark. Certificeringen tager udgangspunkt i opfyldelse af FN’s 17 verdensmål med særlig vægt på fem mål, hvor campingpladserne kan bidrage med mest: Rent vand og sanitet, bæredygtig energi, ansvarligt forbrug, klimaindsats og livet på land.

Certificeringen fornyes årligt, hvor en konsulent kontrollerer, at campingpladsen lever op til alle kravene. Første år skal man have en score på mindst 50 pct. og derefter på mindst 80 pct. for at opnå certificering. Allerede i 2022 opnåede Orø Strandcamping en score på næsten 72 pct.

- Bæredygtighed og økologi er helt klart parametre, der betyder rigtig meget for vores gæster – ikke mindst for vores mange børnefamilier fra storbyen. Vi tror i alt fald, at det kan have betydning for, at de vælger at tage på ferie hos os fremfor et andet sted, hvor der ikke har fokus på de samme værdier som os, fortæller Sofie.

Men de grønne ambitioner strækker sig længere end bare til Orø Strandcamping.

- Jeg drømmer om, at vi kunne brande Orø som f.eks. Danmarks mest bæredygtige ø. For hvis vi ønsker at tiltrække gæster uden for sæsonen, så er Orø nødt til at skille sig ud, og der synes jeg vi kan bruge fortællingen om, at her på Orø tager vi os af vores natur, klima og miljø, siger Sofie.

DESTINATIONSSELSKAB: BÆREDYGTIGHED ER EN TREND

Morten Jensen er direktør for Destination Sjælland. Han ser Orø Strandcamping som en del af en voksende trend med større fokus på bæredygtighed i turismebranchen.

- Sofie og Mikael er helt klart first-movers, fordi de allerede har så stort fokus på bæredygtighed i dag og har gjort det til en del af deres brand og fået Green Stay certificeringen. De fleste af vores turismeaktører går i første omgang efter at overholde lovgivningen på området og så måske ikke så meget mere.

- Vi oplever, at flere og flere turister, ikke mindst fra Tyskland og Holland, lægger større og større vægt på bæredygtighed.

- Så markedet er altså begyndt at overhale lovgivningen, og den udvikling går hurtigere end mange nok lige regner med.

- Derfor er det vigtigt for turismeaktørerne, at de holder sig ajour med de nye trends, og hvad der sker på markedet via deres interesseorganisation, brancheforening eller de forskellige destinationsselskaber, så de kan være på forkant med udviklingen og måske tage skridt mod mere bæredygtighed – også udover hvad lovgivningen foreskriver. Ellers kan de godt risikere at blive kørt ud på et sidespor og miste kunder på den lange bane, forklarer Morten Jensen.

Læs en reportage fra Orø Strandcamping på www.lag-småøerne.dk

Orø Strandcamping fotograferet en vinterdag. Foto: Morten Telling.

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder for Sammenslutningen af Danske Småøer

Støtte til ø-projekter

Landdistriktspuljens Ø-støtte støtter initiativer og projekter, som kan skabe udvikling og arbejdspladser på småøerne – med det overordnede formål at sikre levevilkårene på de små øer.

Ianden runde af puljen i 2022 blev der uddelt godt 3,5 mio. kr. som tilskud eller lån til 12 projekter på småøerne.

Projekterne kan opnå støtte i form af tilskud eller lån. (Lån, hvis ansøger vil kunne profitere økonomisk af den tildelte støtte).

Bemærk: Til projekter under 25.000 kr. kan støtten dog gives som tilskud, også selvom ansøger vil kunne profitere økonomisk.

Læs mere om Ø-støtten og Landdistriktspuljen under fanen ’støttemuligheder’ på hjemmesiden: www.livogland.dk

Har du har spørgsmål, kan du skrive til puljepostkassen på landdistriktspulje@bpst. dk eller ringe til puljetelefonen på tlf. nr. 4171 7897 mandag til fredag kl. 10-12.

Næste ansøgningsfrist er ikke offentliggjort, da finansloven først skal vedtages, men vi håber, at det bliver her i foråret (hold øje med vores nyhedsbrev).

ANDRE PULJER I LANDDISTRIKTSPULJEN

Selvom der er en pulje særskilt til øerne, har beboere, foreninger og virksomheder på småøer også mulighed for at søge under de andre puljetyper, hvis projektet i øvrigt falder ind under den konkrete puljetypes kriterier. Der er bl.a. en pulje til borgerdrevne dagligvarebutikker.

Se mere på www.livogland.dk under fanen ’støttemuligheder’.

Støttede projekter i anden runde af 2022:

Projekttitel Ansøger Ø

kr. Lån kr. Indkøb af luft til luft varmepumper og køletrailer

Bæredygtig

Bestyrelsen indkalder hermed til Ordinær generalforsamling i foreningen LAG Småøerne

fredag den 14. april 2023 kl. 14.30

på Mødecenter Odense.

I august 2022 stiftede vi småøernes nye lokale aktionsgruppe (LAG). Nu holder vi vores første ordinære generalforsamling den 14. april 2023.

Samme dag holder vi et tema- og debatmøde om Perspektiver på småøernes fremtid - set fra Folketinget (se annonce andet sted i bladet). Arrangementet begynder med frokost kl. 12.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referent.

3. Valg af stemmetællere.

4. Forelæggelse af bestyrelsens beretning om den lokale aktionsgruppes virksomhed i det forløbne år samt beslutning om godkendelse heraf.

5. Forelæggelse af årsregnskab og revisionsberetning for det forløbne år samt beslutning om godkendelse af resultatopgørelse og balance.

6. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for det kommende år samt beslutning om godkendelse heraf.

7. Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer.

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og forperson.

9. Valg af revisor.

10. Eventuelt.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Det er muligt at følge vores generalforsamling online, idet vi transmitterer mødet via Teams.

Tilmelding:

Hvis du vil deltage i debatmødet, skal vi bede om tilmelding senest tirsdag 11. april 2023. Send en mail til Morten Priesholm, mp@lag-smaaoerne.dk – og angiv om du deltager i Odense, eller om du deltager online.

Terkelsen, journalist

Planlæg efter stormfloden

Hvad gør vi, når vandet stiger? I november var øboere fra Drejø, Skarø og Hjortø sammen med repræsentanter fra kommune og beredskab samlet ved en workshop, der stillede skarpt på løsninger. Drøftelserne gav anledning til ”små åbenbaringer” blandt flere af deltagerne.

Indenfor de kommende 100 år forventer forskerne, at vandstanden stiger cirka en halv meter, og stormfloderne bliver langt flere.

Med de fugtige fremtidsprognoser åbnede ph.d. og lektor ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Nina Baron, i november en workshop for beboere fra tre sydfynske øer og repræsentanter fra Beredskab Fyn og Svendborg Kommune. Workshoppen, der foregik på Skarø, er en del af forskningsprojektet “Climate Change Resilience in Small Communities in the Nordic Countries”, som undersøger aspekter af klimaudfordringerne i fem nordiske lande. I Danmark drejer det sig om oversvømmelser fra hav og regn.

Reaktionen på Nina Barons budskaber var delte, fortæller hun.

- Der er dem, som dømmer det ude som helt urealistisk med de vandstigninger, mens andre nikker og tager noter, fortæller Nina Baron, der anbefaler øerne at komme i gang med forberedelserne.

- Det vil være fornuftigt at planlægge efter den vandstand, der var under stormfloden i 1872, som hun nøgternt konstaterer.

ØGET BEVIDSTHED

Mens nogle øer har organiseret et beredskab, er andre langt mindre forberedte, når vandet stiger, og drøftelserne gjorde det helt tydeligt, at der er behov for en mere koordineret indsats, fortæller Nina Baron.

- Det skabte en bevidsthed om, at der er nogle huller i beredskabsplanlægningen, og jeg vil tillade mig at konkludere, at der

var flere deltagere som undervejs i dagen fik nogle små åbenbaringer, siger hun.

Projektet afsluttes ved udgangen af 2023, hvor Nina Baron vil formidle anbefalinger og løsninger til gavn for småøerne, lover hun.

WORKSHOP FOR BIRKHOLM

Den 9. juni afholder Nina Baron workshop på Birkholm, hvor også repræsentanter for kommune og beredskab vil være til stede.

Alle med tilknytning til Birkholm er velkomne til at deltage.

Tekst: Lene Halmø

Havene stiger, og mange øer er ramt af oversvømmelser. Her er det foto fra Hjortø i januar 2023. Foto: Erik Boel, Hjortø.