Efterskolerne 24-2023

Page 24

perspektiv

Ordblindeefterskole vil bruge AI i undervisningen For ordblinde har kunstig intelligens i flere år været en kæmpe hjælp, og på ordblindeefterskolen ­ Holte-Hus Efterskole ser de mange fordele i at bruge det i undervisningen. Med et nyt valgfag tager de første skridt. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Endnu er der ingen fast undervisning i brugen af chatbots som f.eks. ChatGPT på Holte-Hus Efterskole. Men står det til forstander Henrik Daugaard og lærer Kristian Georgsen vil det blive en del af fremtiden. For dem er brugen af kunstig intelligens ikke ny. Holte-Hus Efterskole er for ordblinde elever, og igennem de seneste tre-fire år har skolen bedt eleverne om at bruge tale-til-tekst-teknologier, ligesom de bruger programmer, der selv foreslår ord og sætninger til eleverne. De ser AI-chatbots som en forlængelse af den udvikling og som en udvikling, der i høj grad er en fordel for ordblinde. “I forhold til vores elever synes jeg især, at der er to områder, hvor vi kan bruge den teknologi til rigtig meget. Jeg ser nogle kæmpe muligheder i kunstig intelligens, som jeg også føler mig forpligtet til at fortælle eleverne om og lære dem lidt om,” siger lærer Kristian Georgsen. Det gælder for det første tekst, som er der for indholdets skyld, f.eks. indledninger til fysik- og kemirapporter, hvor der skal være et teoriafsnit. Eller en opgave i dansk, hvor eleven skal indlede med en introduktion til f.eks. romantikken. Han kan sagtens se for sig, at hans elever fremover i en eller anden grad vil kunne bruge en chatbot som et digitalt hjælpemiddel til sådan noget. “Vores elever bruger vildt meget energi bare på at skrive sådan et teoriafsnit, som andre elever kan skrive på en halv time,” fortæller han. For det andet har ordblinde elever sværere ved at overskue det, hvis en Google-søgning giver en lang række resultater. De kan ikke lige så let som andre gå

Lærer Kristian Georgsen ser udviklingen af nye AI-værktøjer som muligheder for, at nogle skoleopgaver kan blive lettere tilgængelige for hans ordblinde elever.

24


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.