GÅ! Magasin

FILOSOF ELLER EVENTYRER?

Hvilken gåtype er du: STOR GUIDE til vandreture

Bodil JØRGENSEN

Verden fornyer sig, når man går frem i den

Tab ikke lysten til at gå

”Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den,” skrev teologen og filosoffen Søren Kierkegaard engang i 1800-tallet. Interessen for at gå er ikke ny, men den har grebet flere mennesker i de senere år, hvor der er udgivet et væld af bøger om at vandre, og hvor coronakrisen sendte mange ud på stier og stræder.

At gå er meget mere end en måde at komme rundt på. Dette magasin handler om, hvad gåturen kan betyde for krop, sind og eksistens. På de næste sider sætter en række mennesker ord på, hvad de får ud af at gå – fra motion, skriveinspiration og gode samtaler til såkaldt ”mental hovedrengøring”.

Når skuespiller Bodil Jørgensen, der er på forsiden af magasinet, sætter den ene fod foran den anden, bliver hun mindet om, at der findes noget større end hende selv. ”Man kan gå sig til en opmærksomhed på verden,” siger hun, som er vokset op med en særdeles gå-glad far, og som også har oplevet at være lænket til en kørestol.

En gåtur kan være med eller uden et fastlagt mål. Men ”det bedste sted, man kan tage hen, er det sted, man kan overkomme,” siger den tidligere jægersoldat Erik B. Jørgensen. På side 5 fortæller han om de såkaldte mikroeventyr, der handler om at få store oplevelser på små ture. For han mener, at ”eventyret starter i din baghave”.

Har man mod på at tage længere væk end om i baghaven, er de næste sider spækket med inspiration til vandreture i hele Danmark. Du kan også finde ud af, hvilken gå-type du er, og teste din viden om markmus, musvåger og meget mere.

Tak, fordi du læser med. Og som Kierkegaard også skrev: ”Tab for alt ikke lysten til at gå”.

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Naturens effekt på sindet

4 Bente Klarlund: Gå, så går det bedre

5 Erik B. Jørgensen: Eventyret venter lige om hjørnet

6 Vandrerute: Nationalpark Thy

8 Vandrerute: Camønoen

10 Hvilken gåtype er du?

12 Helle Helle: Mine romaner bliver til, mens jeg går

13 Vandrerute: Øhavsstien

14 Fakta: Sådan påvirker naturen krop og sind

16 Med fyret som natlampe finder unge et ståsted

20 Vandrerute: Gendarmstien

22 Bodil Jørgensen: Verden fornyer sig, når man går frem i den

25 Vandrerute: Geopark Odsherred

26 Labyrinter vinder frem som meditative og rituelle rum

28 Vandrerute: Hærvejen

29 Tre danskere fortæller: Det får vi ud af gåturen

29 Kåre Gade: Skridttælleren er narko for sjælen

30 Vandrerute: Himmelbjergruten

Kristeligt Dagblad

Flere artikler har tidligere været bragt i Kristeligt Dagblad. Foto på forsiden: Johanne Teglgård Olsen

JOHNNY MADSEN/RITZAU SCANPIX

FOTO: JOHANNE TEGLGÅRD OLSEN

ERNST VAN NORDE/RITZAU SCANPIX FOTO: JOHANNE TEGLGÅRD OLSEN

FOTO: ANGELA MILLER

Gå, så går det bedre

Bente Klarlund Pedersen er sundhedsforsker, professor og forfatter til ”Gå-bogen”. Her giver hun gode råd til, hvordan man kommer i gang med at gå

Ida Kragh Pedersen

5 Hvad er de vigtigste fysiologiske fordele, man opnår ved at gå?

Det styrker ens stofskifte at gå, og hvis man er meget utrænet, så vil det også styrke ens kredsløbskondition. Gang nedsætter risikoen for nogle af de store sygdomme som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme og formentlig også cancer og demens.

5 Hvor meget gang skal der til for at opnå de fordele?

Jo mere, des bedre, vil jeg sige. Men 30 minutters gang om dagen nedsætter risikoen for omkring 35 forskellige sygdomme.

5 Hvilke psykiske og eksistentielle fordele kan det give at gå?

I hvert fald får man en bedring af sin mentale sundhed. Man får aktiveret nogle glædeshormoner som serotonin og dopamin, når man går. At gå er humørstabiliserende, og det nedsætter risikoen for angst og depression. De mere eksistentielle fordele kan være svære at bevise, men man-

ge filosoffer har jo sat ord på det gennem tiden. Friedrich Nietzsche sagde: ”Det er, når jeg går, de store tanker kommer,” og Søren Kierkegaard sagde: ”Jeg kender ingen tanke så tung, at man ikke kan gå fra den.” Det vidner jo om, at det at gå betyder noget for ens modtagelighed. Der er også et par studier, der viser, at man styrker sin kreativitet ved at gå. Hvis man skal løse en opgave, får man simpelthen flere kreative indfald ved at gå i stedet for at sidde.

5 Udover at coronapandemien fik mange mennesker ud at gå, hvorfor tror du så, det er blevet mere populært at gå i de senere år?

Der er fokus på, at fysisk aktivitet er vigtigt. Men der er nok også mange, der står af, fordi de forbinder fysisk aktivitet med, at man skal klæde om og være iført sportstøj, og at der kun er noget ved det, hvis man er ude og løbe. Så det, at man også kan gå, betyder jo, at mange flere kan være med. Og det var også en af grundene til, at jeg skrev en bog om at gå –for at række ud til de mennesker, der har allermest brug for at bevæge sig, og fortælle dem, at man kan altså også ”bare” gå. Man behøver ikke klæde om, man kan bare gå ud

ad døren, og man kan gøre det alle steder.

5 Hvordan kommer man i gang med at gå, hvis man ikke er vant til det?

En god måde er at prøve at få nye vaner og rutiner ind i sin hverdag. Man kan prøve at tænke over, hvordan det er, man transporterer sig rundt på en ganske almindelig dag, og se om man kan skifte nogle køreture ud med nogle gåture. Hvis man skal på arbejde, kunne man så gå noget af den distance? Kunne man i arbejdsdagen lægge nogle perioder ind, hvor man for eksempel lavede ”walk and talk”-møder? Hvad gør man, når man kommer hjem? Går man i gang med at lave mad med det samme, eller kunne man gå en tur først? Sætter man sig foran fjernsynet bagefter, kunne man måske gå en tur der? Simpelthen prøve at tænke sin hverdag igennem og se, hvor man kan lægge noget aktivitet ind.

5 Hvad giver det dig at gå? Jeg synes, jeg får et mentalt frirum. For eksempel er det en dejlig måde at få hørt lydbøger på. Jeg synes ikke, jeg har tid til at sidde og læse bøger, men jeg kan lægge en masse

” Man kan gå alle steder. Jeg synes faktisk ikke, der er nogen steder, man ikke kan gå.

gåture ind eller bruge gang som transportmiddel, hvor jeg enten tænker en ting igennem eller hører en god bog. Det holder jeg meget af.

5 Hvor går du selv henne?

Nu bor jeg midt i København, og der har jeg Søerne, Søndermarken, Frederiksberg Have og Kongens Have i nærheden. Men jeg kan også godt lide bare at gå i byen, og så har jeg et hus på Bornholm, hvor jeg nyder at gå langs vandet. Man kan gå alle steder. Jeg synes faktisk ikke, der er nogen steder, man ikke kan gå. J

FOTO: JOHANNE TEGLGÅRD OLSEN

Kristeligt Dagblad

Eventyret venter lige om hjørnet

Friluftsmand og tidligere jægersoldat Erik B. Jørgensen tager ofte på eventyr, og de kan sagtens begynde i baghaven. Her er hans bedste råd til at komme ud på mikroeventyr

Ida Kragh Pedersen

Når man hører ordet eventyr, tænker mange nok på fjerne destinationer og ekstreme aktiviteter. Som tidligere jægersoldat og medlem af Slædepatruljen Sirius har Erik B. Jørgensen oplevet masser af den slags. Da Kristeligt Dagblad ringer til ham, befinder han sig for eksempel i et telt på et norsk fjeld, hvor en snestorm betyder, at han ikke kan foretage sig ret meget. Men han sætter en ære i, at store oplevelser ikke behøver at foregå på den anden side af Jorden. Faktisk er hans motto, at ”eventyret starter i din baghave”. Her fortæller han om de såkaldte mikroeventyr –et koncept, der er navngivet af den britiske eventyrer Alastair Humphreys, og som handler om at få store oplevelser på små ture.

5 Hvad er et mikroeventyr?

For mig er mikroeventyr at udforske sin egen baghave eller et område, hvor man ikke har været før. Jeg oplever ofte, at man går og drømmer om, at man til sommer skal på en lang kanotur i Nordsverige eller vandre hele pilgrimsruten. Det er godt at have nogle store drømme, men vi har jo også resten af året. Og der gælder det om at udnytte weekender og fridage til at lave det samme, bare i nærmiljøet. Fordi der er altid eventyr derude.

5 Hvad er det ved mikroeventyr, der fascinerer dig?

Det, der fascinerer mig allermest, er at se nye steder. Som foredragsholder kommer jeg rundt i hele landet, og hver gang, jeg har mulighed for det, laver jeg et mikroeventyr. Det kræver bare, at man googler lidt og kigger på et kort hjemmefra, så kan man planlægge nogle rigtig fine ruter. Jeg har endnu ikke været et sted, hvor jeg ikke har fået nogle helt uventede oplevelser eller er blevet overrasket over minimum en del af strækningen.

5 Hvor tit tager du selv afsted?

Jeg har nok i gennemsnit mellem 90 og 140 overnatninger ude om året. Også selvom det er snestorm eller regnvejr, og jeg bare tænker: Ej, skal jeg virkelig? Når jeg får trukket i regntøjet og kommer ud, er det alligevel fantastisk.

5 Hvor er de bedste steder at tage på mikroeventyr i Danmark?

Det bedste sted, man kan tage hen, er det sted, man kan overkomme. Har man aldrig været ude, og har man ikke bil, kan man pakke sin dagsrygsæk, forlade adressen og prøve at gå nogle andre veje, end man plejer.

Danmark er et opdyrket land, men vi har masser af lommer af fed natur. Jeg synes også, man skal glemme forventningen om, at hele ruten skal være billedskøn og perfekt. En rute kan sagtens bestå af tre kilometer i en ådal, der er fantastisk, så fire kilometer ad en asfaltvej, som er lidt ligegyldig, og så plantage, som igen er helt fantastisk.

5 Hvad kræver mikroeventyr af udstyr?

Fra du læser det her, kræver det ingenting. Du skal gå ud og tage dine bedste sko, den rygsæk, du har, og det regntøj, du har – om det så er en plastikpose, du klipper huller i til hovedet og armene. Det handler om at komme afsted, inden man lader sig begrænse af krav til udstyr. Hvis man bliver bidt af at vandre, kan man altid undersøge, om man skal investere i et par vandrestøvler, vandrestave eller et godt kamera.

5 Mærker du, at flere interesserer sig for mikroeventyr?

Friluftsliv har været stigende i to bølger. Omkring år 2010 var det især udendørs sportsgrene som mountainbike og havkajak, der vandt frem. Og de sidste fem-seks år er vandring virkelig blevet populært. Det er ikke sådan, at alle nødvendigvis ved, hvad mikroeventyr er, men der er flere mennesker, som vandrer og sover i shelters. Der er også anlagt nye vandreruter som Camønoen på Møn og Amarminoen på Amager – ja, der er næsten ikke en kommune, som ikke har gjort noget for, at man kan vandre der.

5 Hvad tror du, det er ved vandring, der tiltaler folk i vores tid?

Det er roen, eftertænksomheden og det simple. Mange har en travl hverdag uden tid til eftertanke. Der sker noget, når man vandrer. Tankerne vandrer, og livet virker på en måde simpelt. Jeg oplever personligt, at det er på vandreture, jeg får alle mine idéer, både til mit firma og nye ekspeditioner, fordi jeg ikke decideret tænker på det. Hjernen rydder op, lidt ligesom når man sover. Når man bevæger sig fremad stille og roligt, kan hjernen også nemmere tage indtryk ind. Så når man kommer forbi en fold med køer, er

4 ”Jeg træner meget for at kunne tage ud på store ekspeditioner, men mikroeventyrene husker mig på min passion i hverdagen,” siger Erik B. Jørgensen. – Foto: Claus Lillevang.

det ikke overstået på et splitsekund. Så tænker man måske over, om det er en tyr eller en ko eller en kvie. Og fordi man har tid til det, opdager man også kokassen, og at der kravler små biller i den. Man lægger mærke til naturen.

5 Hvor kommer din egen interesse for friluftsliv fra?

Jeg er opvokset på en gård, og min familie har dyrket camping og fiskeri, så jeg har altid været meget i naturen. Da jeg kom til Slædepatruljen Sirius, fandt jeg en passion. Jeg oplevede, at det var fantastisk at være lang tid ude i naturen, fordi man ser ting mange gange. Et er at se en solopgang første gang. Noget andet er, når man ser den for femte gang. Man lægger mærke til, hvordan den er særlig netop den her gang. I de år jeg var jægersoldat, lå jeg tit og tænkte: Nej, hvor jeg glæder mig til at ligge i en sovepose, hvor jeg ikke har vådt tøj på og er på jagt efter nogen eller bliver jagtet. Da jeg stoppede som soldat, havde jeg bare en længsel efter at komme ud i naturen igen. Derude har jeg fundet roen. J

Kom afsted på mikroeventyr

Lad være med at bekymre dig om udstyr. Brug det, du har, eller lån noget af familie eller venner.

Pak weekenden før. Når man har en stresset uge, bliver pakning nemt en undskyldning for at springe turen over. Hvis man gør det til en glæde at pakke og sørger for, at det hele står klar, har man ikke det benspænd.

Internettet er din ven, hvis du er i tvivl om, hvor du skal tage hen. På hjemmesiderne udinaturen.dk og naturstyrelsen.dk kan man få inspiration til vandreruter, og på brugminbaghave.dk kan man finde gratis overnatning i folks baghaver.

KILDE: ERIK B. JØRGENSEN

Inspiration til vandreture

Nationalpark Thy, Nordjylland

Nationalpark Thy i Nordjylland er Danmarks største vildmark. Her findes et væld af kortere vandreruter på længder mellem et par kilometer og 10 kilometer, men også længere ruter.

Én af de længere ruter er den kystnære Nordsøstien med sine i alt 460 kilometer vandreruter, der dog sagtens kan deles op i mindre etaper.

En anden kendt vandrerute er Redningsvejen, der går langs kyststrækningen fra Bulbjerg i nord til Agger Tange i syd, og som har sit navn fra gamle dage, hvor redningstjenesten brugte ruten til at finde forliste

søfolk, der var strandet ud for kysten.

Landskabet i Nationalpark Thy rummer både heder, klitplantager, kridtøer og skove. Naturen såvel som mennesker har udstyret Nationalpark Thy med en række udsigtssteder, hvor den vindblæste natur kan betragtes ovenfra. Det kan for eksempel gøres fra toppen af Hanstholm Fyr i nord eller Lodbjerg Fyr i syd. Og måske er man heldig at få øje på en trane, en havørn eller en kronhjort.

Der er primitive overnatningsmuligheder i nærheden, men også kroer og bed and breakfast-steder.

Lejrpladsen ved Lodbjerg Fyr

Lyngby Redningshus

Inspiration til vandreture

Camønoen, Sydsjælland

Fordelt på de tre sydsjællandske øer Bogø, Møn og Nyord slænger den i alt 175 kilometer lange Camønoen sig. Vandreruten, der blev anlagt i 2016, er navngivet med inspiration fra den berømte spanske pilgrimsrute Caminoen.

Camønoen byder på både naturmæssige og kulturelle oplevelser. På det meste af ruten er der havudsigt, og så kommer man forbi både jættestuer, museer, marker, grotter og ikke mindst de 128 meter høje klinter ved Møns Klint.

Hovedruten er 175 kilometer lang, men der findes også en række alternative ruter på tilsammen 40 kilometer. Derfor er det også muligt at vælge ruter ud

fra den ønskede sværhedsgrad.

Landskabet er formet af de voldsomme kræfter, der under istiden flyttede rundt på kridt og jord på Bogø, Møn og Nyord. Hvor Møns Klint nærmest er tippet op mod himlen, er andre områder af øen presset ned – med undtagelse af enkelte bakker, der skiller sig ud fra det flade landskab.

Møn og Nyord er desuden internationalt certificeret som ”Dark Sky Park”, hvilket vil sige, at nattemørket her er beskyttet mod lokal lysforurening, så millioner af stjerner på nattehimlen og Mælkevejen – og måske endda stjerneskud – kan ses helt klart.

Undervejs på Camønoen er det blandt andet muligt at overnatte i shelter, på bed and breakfast-steder eller i pilgrimsboliger.

Stege Borre

Hjelm

Klintholm Havn

Kalvehave

Hårbølle Havn

Møns Klint

Hjelm Bugt

Falster

Bogø

Nyord Ulvshale 5 km

Kristeligt Dagblad

Originale litografier af

Peter Martensen

Litografierne med titlerne ”The Lake” og ”Night Scene” er udkommet i et begrænset oplag på kun 300 eksemplarer hver. Størrelsen på litografierne er 36,5 x 29 cm.

Peter Martensen er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi. Hans værker har blandt andet været udstillet på Musée d’Art Moderne de la Ville de Paris i Frankrig og Victoria & Albert Museum i London.

Pris til abonnenter 975,-

Pris til ikke-abonnenter 1.147,-

Al kunst kan købes på www.k.dk/klub/kunst

Eksklusiv litografiserie af

Maja Lisa Engelhardt

Kunsttryk af

Jesper Christiansen

Kunsttrykket ”Summer Surprised Us” er trykt i et begrænset oplag på 500 styk. Det måler 70 x 100 cm. Alle eksemplarer er nummereret og signeret.

Jesper Christiansen er især kendt, for sin udsmykning af altertavlen i Frederikskirken i Paris og Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Pris til abonnenter 599,-

Normalpris 705,-

Litografiserien ”Brød, vand og vin” findes i et oplag på bare 190 styk. Hvert litografi måler 30 x 50 cm.

Maja Lisa Engelhardt har udsmykket en række kirker og er især kendt for bronzeporten til Viborg Domkirke og sine illustrationer til Bibelen.

Pris til abonnenter 3.900,-

Normalpris 4.588,-

Hvilken gåtype er du?

At gå er en måde at transportere sig selv på, men for nogle er det også en decideret livsstil. Måske kan du genkende dig selv i en af de fire gåtyper, som etnolog og livsstilsekspert

Julia Lahme her ridser op

Den urbane livsstilsvandrer

De kan ses på landets skovstier og langt oppe i de norske fjelde, læsset med udstyr fra den lokale friluftsbutik, de vaskeægte outdoor-typer, der tager det at gå alvorligt.

”Det er dem, som vælger en aktivitet og holder fast i den. De går ikke ned på udstyr, og det betyder, at de på to coronaår har postet cirka 20.000 kr. i Spejdersport. Man er nødt til at have de helt dyre vandrestøvler, praktiske Fjällräven-bukser og en rygsæk pakket med to dolke, en drikkedunk og en kikkert,” siger Julia Lahme.

Den urbane livsstilsvandrer er en type, som dukkede op under coronakrisen, da det pludselig blev moderne at gå. Det er ifølge Julia Lahme et udtryk for en ”trendy” måde at tilbageerobre naturen på.

”Der er rigtig mange unge mennesker i slutningen af 20’erne og starten af 30’erne, som er begyndt at tage ud af byen og gå lange, lange ture. Og købe vandrestøvler i Spejdersport, selvom de aldrig har sat deres ben der før. Men pludselig bruger de en lørdag på at gå 18 kilometer,” siger hun.

Naturen er én ting. Måske er den urbane livsstilsvandrer optaget af klima- og miljøkrisen og nærer et behov for at føle sig i ét med naturen. Men der er også noget andet, som er vigtigt for den urbane livsstilsvandrer, mener Julia Lahme:

”Det handler i høj grad om at vise, at man vandrer. Gåturen skal helst dokumenteres og deles på Instagram, så andre kan se, at man er typen, der vandrer.”

Outdoor-typen har ikke noget imod at rejse et stykke vej for at vandre i de mest uspolerede naturomgivelser. De rejser typisk nordpå, for eksempel til Finland, hvor de kan vandre blandt klipper, i moser og tætte skove. De bruger ikke telefonen som vejviser, fordi de søger at undslippe det hurtige samfund med stress og teknologi. I stedet har de et fysisk kort over området under armen, mens de jagter vandreturens følelsesmæssige rus, siger Julia Lahme:

”De vil fortælle dig, at vandreturen giver fred, afstresning og selvindsigt. Og kæmpestore naturoplevelser, fordi der ikke er noget imellem dem og naturen.”

Ida Kragh Pedersen

Den filosofiske fodgænger

Søndagsturstypen

”Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den,” har Søren Kierkegaard engang sagt. Kan man genkende sig selv i de ord, er der er en sandsynlighed for, at man kan betegnes som den filosofiske fodgænger.

”Man går for at tænke en sag igennem eller gå kloge tanker frem. Ikke for motionens skyld, men for ikke at sidde stille. Og det er en gåtur, man går alene,” siger Julia Lahme.

Den moderne filosofiske fodgænger kunne være en midaldrende mand, der sidder og arbejder, men pludselig rejser sig fra sit skrivebord og føler sig nødsaget til at bevæge sig.

”Og hvis man går stille og roligt, kan det godt være lidt melankolsk. Hvis man går meget stærkt, er man rigtig sur over et eller andet. Så her afspejler tempoet humøret og det indre, rige følelsesliv,” siger Julia Lahme.

Påklædningen er ikke praktisk. Omgivelserne er heller ikke specielt afgørende, for ruten kan lige så vel være ned ad gågaden som den kan være i naturen, siger Julia Lahme:

”Det er bare ud af døren, og så er man der. Og så går man 1500 meter, vender hjem og sætter sig ned og kommer videre med det, man var i gang med. Den her slags gåtur har muligvis afløst ’stresscigaretten’, efter at mange er stoppet med at ryge.”

Der findes en måde at gå på, som i virkeligheden ikke har ret meget at gøre med selve det at gå. I stedet handler den om at se på andre mennesker og selv at blive set på – ofte i byen når solen skinner: søndagsturstypen.

Man kunne med et lidt gammeldags ord kalde denne fodgænger for en flanør, altså en elegant dagdriver, der strejfer rundt i gaderne.

”Det kunne være kvinden, der en søndag lægger makeup og binder tørklædet pænt, inden hun går en tur. Hun har også en flot jakke, og skoene er ikke egnede til at vade gennem mudderhuller. Gåturen er ikke motionsorienteret. Det er en hyggetur, hvor man har sit bytøj på,” siger Julia Lahme.

Det praktiske tøj er heller ikke strengt nødvendigt for denne måde at gå på, for søndagsturstypen tilbagelægger ikke lange distancer. Måske går man rundt om en sø, og man går i et roligt tempo. Det kan være, man på vejen gør et stop på en café, hvor man drikker en kop kaffe. Og det er sandsynligt, at man har en ven ved sin side, som man taler med.

”Det er i virkeligheden mere en samtaleform end en motionsform,” siger Julia Lahme. J

ILLUSTRATIONER: GRETHE NIELSEN

Mine romaner bliver til, mens jeg går Hør artiklen læst op i Kristeligt Dagblads app

Mine romaner bliver til, mens jeg går

Når forfatter Helle Helle går sin daglige tur, skal hun ikke forholde sig til noget. Måske er det netop derfor, at sætninger, karakterer og idéer til hendes romaner ofte dukker op på vejen

Helle Helle

Født i Nakskov i 1965. Dansk forfatter. Er uddannet fra Forfatterskolen i 1991.

Fik sit store gennembrud med romanen ”Rødby-Puttgarden” fra 2005 og har siden da udgivet en lang række romaner.

Hendes seneste udgivelse er den anmelderroste roman ”BOB” fra 2021.

Er gift, mor til to børn og bor tæt på Sorø på Vestsjælland.

5 Hvad betyder det for dig at komme ud i naturen?

Det er så velgørende for, hvad end der måtte rode rundt i ens hoved. Jeg har gået meget, hvis jeg har været i sorg, fortvivlet eller meget glad. I måske 10 år har jeg gået på daglig basis, omkring en time om dagen. For det meste går jeg alene, men jeg går også ture med min mand i weekenderne. De helt store naturoplevelser får man egentlig, når man går alene. Men man vil jo gerne dele det. Så når man går to, siger den ene ”ej se, hvor flot det er!”, men da er det lidt, som om det ikke er helt lige så flot, fordi der er nogen, der siger det.

5 Engang har du sagt, ”der findes ikke dét litterære problem, jeg ikke kan løse, når jeg går”. Er dét at gå en kreativ tankeproces for dig?

Selvfølgelig kan man ikke gå sig fra alle de private problemer, man måtte have i sit liv. Men når jeg går, er det, som om der ikke findes nogen tvang. Jeg skal ikke tænke, forholde mig til noget eller løse problemer –kun gå. Og så er det, som om at alle de ting sker af sig selv alligevel, fordi jeg ikke skal det. Pludselig har jeg gået 1,2 kilometer og fundet ud af, hvor jeg skal placere min bogs hovedperson, om hun skal være i Kolding eller ikke, og hvem hun er. Når jeg går, er det altid mit arbejde, dét jeg skal skrive, der kommer til mig. Der er steder i dette landskab, jeg kobler for evig tid til mine bøger. Jeg ved, jeg har gået og udtænkt de første sætninger til min nyeste roman ”BOB” på præcis dét stykke landevej, der går fra mit hus og ned mod Løvegårdsvej. Heldigvis bliver der ved med at dukke idéer op og være plads til nye bøger rundt omkring i mit landskab.

5 Beskriv stederne, du går. Vi bor i et stråtækt hus i skovbrynet fem kilometer syd for Sorø. Man kan gå ind i skoven ad forskellige stier og ind til en mose. Græssende kvæg holder invasive arter nede, så der er sjældne sommerfugle og planter. Når jeg ser de gamle hvidtjørne, tusindårsegen og orkidéer, der blomstrer i maj, er det, som om der ikke findes andet i verden end lige dét sted. Jeg fortæller næsten ikke nogen om det, fordi jeg føler, det er mit. Man kan gå til Susåen, hvor folk sejler i kanoer. Det kuperede landskab går ned mod den store Tystrup-Bavelse-søerne. Og så Suserup Skov, en urskov, hvor væltede træer har fået lov at ligge de sidste 100 år. Alt forvitrer og giver et perfekt grundlag for flora og fauna. Træerne formulder, så insekter og fugle har noget at leve af. Dér kan man se anemonerne og ramsløgene, når de blomstrer. I hverdagen går jeg de samme ruter. Så skal jeg ikke bruge kræfter på omgivelserne eller at finde vej. Jeg skal bare gå, registrere, at viben er kommet, gå videre, bemærke, at der er lyst i længere tid nu, at solen stadig står hen over skovbrynet dér.

5 Du har udtalt, at du aldrig vil flytte tilbage til storbyen?

Det har jeg meget svært ved at forestille mig i hvert fald. Jeg er så afhængig af at bo på landet og at kunne gå ud i naturen. Omgivelserne, der følger årstiderne og forandrer sig. Det betyder meget for mig, at jeg ikke møder nogen her. Jeg taler ikke med nogen, der er ingen forretninger og 400 meter til nærmeste nabo. Jeg rejser mig fra mit skrivebord og kan gå direkte ud i meget smukke naturoplevelser. Til Susåen eller til en urskov, der ligger et par kilometer herfra, eller den vilde mose. Så er det, som om jeg kan tage alt dét med mig hjem, når jeg træder ind ad min dør igen. Dét virker for mig.

Mara Malene Raun Schmidt

FOTO: SØREN BIDSTRUP/RITZAU SCANPIX.

Inspiration til vandreture

Øhavsstien, Det Sydfynske Øhav

Siden 2006 har man kunnet begive sig ud på den 220 kilometer lange Øhavssti, der er en vandresti omkranset af det sydfynske øhav.

Øhavsstien er én af Danmarks længste vandreruter. Den går fra Lundeborg på Østfyn ned over Sydfyn og til Falsled på Vestfyn, fra Tåsinge til Langeland, Faaborg og Ærø.

En stor del af Øhavsstien er kyststrækninger, og undervejs går turen forbi historiske bygningsværker og steder kendt fra dansk søfartshistorie.

Det sydfynske øhav og de små øer er blandt andet kendt for sit fugleliv. Man kan for eksempel opleve havternen, strandskaden, viben, stor præstekraver og forskellige slags svaner. De største vildtlevende landdyr er dådyr og rådyr, og i det kystnære vand kan man være heldig at se marsvin og spættede sæler.

Undervejs er der talrige muligheder for at overnatte på for eksempel bed and breakfast-steder, i hytter, på vandrehjem og i telt.

Svendborg

3 Præstekrave. –

Foto: Fred Tanneau/ AFP/Ritzau Scanpix

Sådan påvirker naturen krop og sind

Så snart vi træder ud i naturen, har det en positiv effekt på vores fysiske og psykiske helbred. Det kender man måske fra fornemmelsen af vinden, der rammer ens kinder, og trætheden efter en god gåtur. Og det kan man se i videnskaben.

Den menneskelige hjerne har ifølge forskere to forskellige systemer for opmærksomhed: den spontane opmærksomhed og den fokuserede opmærksomhed. Når vi går ud i naturen, sker der uforudsete ting. Øjnene flakker, og vi får mange forskellige indtryk. Det er den spontane opmærksomhed, som her aktiveres, fremfor den fokuserede opmærksomhed, som man bruger, når man sidder og koncentrerer sig ved skrivebordet. Og det er gavnligt at veksle imellem de to opmærksomhedstyper, fordi hjernen får lov at restituere ved den spontane opmærksomhed. Det fungerer altså som en slags opladning for hjernen at komme ud i naturen.

Det er ikke nødvendigvis lige meget, hvilke omgivelser man går sine ture i. En undersøgelse har set nærmere på, hvilke områder af hjernen der er akti-

veret, når man går inde i en by sammenlignet med ude i den frie natur. Hvor ophold i byområder aktiverer dele af hjernen, der har at gøre med bearbejdning af truende og negative informationer, aktiveres de dele af hjernen ikke i samme grad, når man går i naturen.

Undersøgelser viser, at naturen kan virke lindrende på stress og angst, styrke vores opmærksomhed og koncentration og i det hele taget øge livskvaliteten og selvværdet. Det er blandt andet derfor, man bruger naturterapi og terapihaver til at behandle psykiske lidelser. Desuden er dagslys vigtigt for produktionen af serotonin, der også kaldes hjernens lykkehormon, som er forstadiet til melatonin, der også kaldes søvnhormonet. Det kan altså gavne nattesøvnen, at man kommer ud i naturen i løbet af dagen.

Kilder: Psykologerne.dk, Natur på hjernen, biolog og naturterapeut Thuri Kledal. Foto: Macrovector/ Freepik. Grafisk bearbejdning: Anne-Sofie Christensen

Vandreferie i Europa

Vandreferie i Andorra

Europas smørhul i Pyrenæerne

• Bo på samme skønne hotel hele ugen

• Oplev de farverige blomster og sommerfugle

• Vandr op til de afsidesliggende bjergsøer

8 dage · helpension · fra 11.490 kr.

27. maj · 30. juni · 16. september · 1. oktober

Vandreferie i Kappadokien

Blandt sære klippeformationer i Tyrkiets hjerte

• Nyd byzantinske fresker og stenkirker i den smukke Ihklara-dal

• Oplev Kappadokiens største underjordiske by i Kaymakliokien

• Se de sælsomt eroderede tufstensklipper omkring byen Göreme

8 dage · helpension · 12.590 kr.

3. til 10. september · 16. til 23. september

Kultur og vandring i Georgien

Gastronomi og naturskønne vandringer i Svaneti

• Vandr med udsigt til Chalaadi-gletsjeren og Mestia-dalen

• Udforsk den isolerede bjerglandsby, Usghuli

• Kom på vandretur mod Shkhara-bjerget og til gletsjerporten

11 dage · helpension · fra 13.790 kr.

13 juli · 25. august · 14. september

70 DESTINATIONER I 2023

Vandreferie i Picos de Europa

Ad ukendte stier i det nordlige Spanien

• Vandr på den episke Ruta del Cares

• Få flere kulturelle sights - bl.a. Gaudís hus El Capricho

OVER

• Udforsk spændende Bilbao med besøg i Philippe Starcks Alhóndiga

8 dage · helpension med vin · fra 15.990 kr.

3. juli · 24. august · 2. september

Nordgrækenland

Rig historie og storslået natur

• Besøg hyggelige bjergbyer og ig efter bjørne i Rodopibjergene

• Vandr langs Kerkini Søen og spejd efter pelikaner og flamingoer

• Oplev fantastiske levn fra den klassiske græske periode

8 dage · halvpension med vin · 14.790 kr.

17. til 24. september

Vandreferie på Madeira

Portugals frodige ø i Atlanten

• Gå overkommelige vandringer gennem varieret natur

• Udforsk Madeiras dramatiske nordkyst

• Bo på to skønne hoteller i Funchal og Machico

8 dage · helpension · fra 11.990 kr

8 juli ·

Med fyret som natlampe finder unge et ståsted

Mange unge mistrives, men hvad skal man gøre ved det? Et bud har man i Thy, hvor en ny hf-linje samler unge om en fælles passion, som samtidig styrker deres karakter og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Kristeligt Dagblad tog med ud i naturen

Thilde Thordahl Andersen

Det er formiddag, og en let rim glimter stadig på jorden ved Lodbjerg Fyr. Kort derfra søger en røgsøjle mod himlen – der er bål ved shelteret. To hvide uldsokker varmes på hver sin pind ved bålet. Spåner fra et snitteprojekt falder mod jorden en efter en. En gruppe unge mennesker sidder her og lytter til deres dansklærer, som er ved at give dem en opgave.

De skal gå ud i området og vælge et sted. Hvordan lugter der? Hvilke lyde er der? Hvordan smager der?

Det skal de tænke over, og så skal de skrive en scenisk fortælling, hvor mindst fire sanser bruges. De skal aktivere deres fantasi under skrivningen og overveje, hvilken stemning de gerne vil skabe hos læseren med deres tekst.

En ung mand med lyse krøller, blå windbreaker og grå elefanthue i uld

rejser sig og tager et tæppe med. Han går op på en bakke bag shelteret og spreder tæppet ud ved foden af et fyrretræ. Lægger sig på maven på tæppet med et stykke papir foran sig og en blyant i hånden. Så giver han sig til at se, lytte og lugte til sine omgivelser.

Mange danske unge har det dårligt, og det ved de voksne godt. Hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand i alderen 16 til 24 år angiver, at de har dårligt mentalt helbred. Samtidig griber krig, energikrise, inflation og klima- og biodiversitetskriser ind i hinanden og bidrager formentlig ikke yderligere til danske unges oplevelse af at stå på et solidt fundament med udsigt til fremtiden.

Regeringen vil nedsætte en kommission, der skal komme med forslag til, hvordan mistrivsel og sårbarhed hos børn og unge kan forebygges, og hvordan robusthed og myndiggørelse kan styrkes. Men i det nordvestlige Jylland er man egentlig allerede i gang. Her har man med en ny hf-linje

måske fundet en måde at lave ungdomsuddannelse på, som forankrer de unge i både naturen, sig selv og i et forpligtende fællesskab. Kristeligt Dagblad er taget til Lodbjerg Klitplantage i den sydlige ende af Nationalpark Thy for at være med.

”Den knager, sukker og knæler. Den gamle fyr får endelig lov til at lægge sig til rette i den knasende marehalm, foret med laver og mos. Den falder i søvn til knasende fodtrin og lyden af metal mod modent træ.” Det er ordene, den lyshårede på tæppet skriver om fyrretræet. 17-årige Asger Morandin Keller er en af de 13 studerende, der går på den nye HF-Outdoor-linje, som Thy/ Mors HF og VUC har oprettet. Eleverne kommer fra Nordsjælland, Herning, København, Thy – fra det meste af landet. Nogle af dem kommer fra et år på efterskole, andre har en tømreruddannelse, en har gået på Skovskolen, en anden har gået på kokkeskole. Nu bor de sammen på kollegium i den lille landsby Svankær i Sydthy, hvor der ikke

er nogen 7-Eleven, men Sonjas Vejbod har døgnåbent. Og mens nogle undervisningsdage foregår på VUC i Thisted, foregår andre på den tidligere efterskole, de sammen med en anden hf-linje har indtaget i Svankær. Og så er der dem, der foregår ude i naturen.

Asger Morandin Keller har placeret sig der, hvor han også sov i nat. Efter en lang vandring i mørke gennem isdækket mose og ved at navigere efter stjernebillederne nåede klassen frem hertil ved totiden. Asger Morandin Keller havde våde ben til op på lårene. Men han ville gerne udfordre sig selv ved ikke at sove på liggeunderlag. Så sammen med en klassekammerat faldt han i nat til ro her på bakkens mos og lav under fyrretræet og stjernerne. Med Vesterhavets brænding som vuggevise og med fyrets rytmisk passerende lyskegle som natlampe.

”Vi frøs lidt, men det var okay. Det er jo koldt, og så tager man hovedet

4 Asger Morandin Keller er i gang med at lave dagens danskopgave. Han skal skrive en scene, hvor der indgår fire sanser. — Foto: Thilde Thordahl Andersen.

ned i soveposen, og så får man ikke nok ilt, og så skal man lige op igen, du ved. Så man vågner en del. Men det var megaflot.”

Han går tilbage til bålet, hvor eleverne læser deres scener højt for hinanden, og dansklæreren takker for i dag.

”Jeg synes, man koncentrerer sig bedre herude i den friske luft,” siger en elev, og holdets friluftslærer, Kristian Engell Holmstrup, er begejstret.

”Det er altså fedt, at I kan vade gennem vand hele natten og så stadig være på her i undervisningen.”

Han fortæller, at fyrets pedel har opfordret dem til at tage en tur op i fyret.

”Og det er en genial mulighed for at tage vores kort frem. Så kan vi nemt lægge en plan for, hvor vi skal slå lejr i nat, og hvordan vi bedst kommer derhen.”

Holdet her begyndte i august. Deres første tur var i Norge, deres anden her i nationalparken, hvor de har ladet sig inspirere af tv-programmet ”Alene i vildmarken”, hvor de i små grupper har skullet overleve tre døgn uden medbragt mad og andre bekvemmeligheder. Den nuværende tur varer to døgn. Planen er at bruge resten af dagen i dag på at finde et nyt sted at slå lejr og bygge primitive sheltere der.

De hvide uldsokker ved bålet er Asger Morandin Kellers. Den ene har været for tæt på ilden og er blevet lidt branket. Den kan sagtens stoppes, mener han. Eleverne har hver sin oppakning med og har selv prioriteret mad, vand og tøj. Asger Morandin Keller gik sidste år på en friluftslinje på en efterskole og har godt styr på den slags. Han får hurtigt pakket sin rygsæk.

”Prøv at tage den her,” siger hans klassekammerat, der er uddannet tømrer.

Han vælger en kævle blandt brændet.

”Og så flæk den ned her.”

Klassekammeraten trækker en streg over kævlen med sin finger.

”Så får du skeen her,” han peger i den ene ende, ”og håndtaget her,” han peger i den anden ende.

Asger Morandin Keller lægger kævlen fladt på jorden med den ene ende presset op mod et bordben på et bord-bænke-sæt. Han hugger en økse i den anden ende og hamrer den ned gennem kævlen med en klods. Nu har han et smallere stykke træ og et godt udgangspunkt til det senere snittearbejde.

Asger Morandin Keller er sådan en, der interesserer sig for mange ting, for eksempel sejlads og svømning. Men mest af alt er han lystfisker. Siden han som fireårig fangede en karpe med rød peberfrugt som madding på en håndline i Australien, har han været bidt af fiskeri, og han fisker alle vegne.

Den mest mindeværdige fisk er nok den, han fangede i efteråret, da klassen var på ”Alene i Thy”-tur. Det vakte stor glæde i hans gruppe, da han vendte hjem fra en strabadserende fisketur, hvor han havde fået en krog i hånden, men til sidst havde hevet en gedde i land. Suppen, de kogte på dens hoved, smagte skrækkeligt. Men den mættede. Oppe i fyret hiver klassekamme-

raterne deres medbragte papirkort frem og taler om, hvad de ønsker for aftenens lejr. Der skal være læ for vinden, som kommer fra sydøst. Der skal gerne være grene og løv, man kan samle og lave sheltere af.

Og så må der også gerne være smukt. Valget falder på et stykke skov i den nordlige del af klitplantagen lige ved et vådområde, som hedder Lortpøt. Ingen kan holde masken. Rygsække kommer på ryggen, og de to første elever udpeges til at lede dagens vandring. På holdet skiftes de til at tage teten.

Asger Morandin Keller kommer fra Friland, en økolandsby på Djursland. Han valgte uddannelsen her, fordi han ikke bryder sig om at sidde indenfor hele dagen. Han har altid være glad for at gå i skole, og fag som kemi og biologi har særligt hans interesse.

Og så kan han godt lide at bruge kroppen, mens han lærer.

”Jeg har sådan en alder, hvor man prøver at finde ud af, hvem man er, ikke,” siger han.

Det oplever han, at han nærmer sig ved at prøve ting, han ikke har prøvet før. Han valgte i sin tid en efterskole mere end to timer fra sit hjem, så han ikke bare lige kunne tage hjem, når han var modfalden.

Og i nat fravalgte han som sagt liggeunderlaget.

Han vil gerne teste sine grænser og har da også oplevet at overskride dem. Som da han på en friluftstur med sin efterskole til sidst måtte kapitulere på grund af sygdom. Han måtte lægge sig på en bænk og vente på, at en lærer hentede ham i bil.

Det var den nu afdøde psykologiprofessor Per Schultz Jørgensen, der slog til lyd for vigtigheden af, at voksne hjælper nutidens børn og unge til at få en robusthed, så de kan mestre livet. Robusthed er ikke kun modstandskraft, men også en tillært evne til at give op, når man ikke magter mere. Til at kunne tage imod hjælp så vel som at yde den.

Og det er godt for karakterdannelsen, at naturen tester én. Det mener friluftslæreren Kristian Engell Holmstrup, som leder Lodbjerg-turen.

”Det at mærke, at man bliver træt og sulten og kold, tester én helt vildt meget. Og de små ting, der kan være irriterende i hverdagen, bliver virkelig sat på spidsen. Hvordan håndterer man det, når man er meget presset, eller når der opstår en konflikt? Der er en mestring i det, når eleverne pusher igennem og klarer for eksempel sådan en nattevandring, som vi havde i går. De mærker, at de faktisk kan, og at de er brugbare her i gruppen, uanset hvor gode de så er til matematik inde i skoleklassen.”

fortsætter næste side

Kristeligt Dagblad

0 Holdet startede ud med en nattevandring, hvor de navigerede efter stjernebillederne. — Begge fotos: Kristian Engell Holmstrup.

Der er brug for i højere grad at tænke det hele menneske ind i ungdomsuddannelserne. Det mener kollegielederen i Svankær, Claus Jokumsen.

”Over for de af vores elever, der går på en almindelig hf-linje, kan vi ikke rigtig bruge andet end konsekvenspædagogik, hvis de for eksempel har problemer med at dukke op til timerne. Men de elever, vi har boende, kan vi jo gå ind til og tale med om, hvorfor de ikke kommer i skole. Så de faktisk forstår, at vi er der for dem, og at vi vil, at de trives, mens de gennemfører deres uddannelse.”

Lærerne arbejder også med, hvad man kunne kalde en mangefejlspolitik. Det er håbet, at eleverne i naturen lærer, at fejl er uundgåelige og vigtige.

Kollegieleder Claus Jokumsen understreger, at han ikke er psykolog eller forsker i unges mistrivsel, men han er uddannet tømrer og har tidligere være socialpædagog og arbejdet med unge mennesker i godt 10 år. Og ifølge ham er der sket to ting med ungdommen de senere år:

Pandemien har ført til, at flere mistrives eller kæmper med at finde ud af, hvordan de skal indgå i fællesskaber. Og så er mange af dem også præget af ikke at have prøvet at skulle klare så meget selv i løbet af opvæksten. De støder nu på de første problemer, deres forældre ikke kan hjælpe med at løse. Det kan være overvældende, hvis man samtidig har en oplevelse af, at alt skal være pletfrit.

Når unge har dårlig trivsel, er det ikke deres egen skyld, men udtryk for de rammer, deres ungdomsliv udfolder sig inden for. Det viser ny forskning fra center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

På baggrund af dybdeinterviews med unge, der mistrives, og en kvantitativ analyse blandt 2080 tilfældigt udvalgte unge i alderen 1625 år peger forskerne på, at man skal forstå unges mistrivsel i dag gennem to former for udsathed – en klassisk og en ny.

Den klassiske udsathed drejer sig om økonomiske og sociale vilkår,

der kan føre til mistrivsel. Det kan for eksempel være misbrug i hjemmet eller fattigdom. Den nye udsathed rammer bredt og på tværs af sociale skel. Det kommer til udtryk som eksempelvis stress, pres og angst. Den nye udsathed betyder, at flere unge får det svært, og at de, der havde det svært i forvejen, får det sværere.

Et af problemerne for unge i dag er, at de leder efter psykologiserede løsninger inde i sig selv, når noget i omverdenen er svært. Dertil kommer det høje tempo i alle livsarenaer og et ensidigt fokus på præstation, konkluderer forskerne fra center for ungdomsforskning.

”Vi vil gerne gøre op med en perfekthedskultur,” siger kollegieleder Claus Jokumsen.

”Unge i dag skal være så rigtige. Hos os er man sammen hele tiden, og det er næsten umuligt at skjule det, som er svært. Det bringer skrøbeligheden frem, og det bruger vi aktivt til at skabe et nært sammenhold og et rummeligt, familiært kollegiefællesskab. I sidste ende mener vi, at det er afgørende for, at vores elever færdiggør deres ungdomsuddannelse.”

Elevernes rygsække duver lidt op og ned, som eleverne går af sted. På flere af rygsækkene er der monteret balloner. Forud for gårsdagens nattevandring fortalte en af dem, at han er bange for mørke, så han satte en ballon fast til sin rygsæk for at have et tryghedsanker og en humørspreder med på turen. Mange på holdet fulgte hans eksempel for at bakke op.

Klassekammeraterne er meget åbne, synes Asger Morandin Keller. Det kommer nok af at bo sammen og have oplevelser som den her tur.

”De fortæller om deres styrker og svagheder og deres fortid. Når man vælger sådan et fællesskab, er man jo også villig til ligesom at give lidt, ikke.”

To skovstier krydser hinanden et sted nord for Lodbjerg Fyr, og Asger Morandin Keller får sammen med en klassekammerat lov til at lede styrken den sidste del af vejen. De vil gerne offroad og går direkte ind i en tætbevokset plantage. Støvboldene er ved at være trætte, men mosset lyser løfterigt op i skovbunden. Eleverne tonser over væltede træer.

”En anden verdøøøn, et andet sted,” synger to af dem. Det er en strofe fra en tidligere tv-julekalender, hvor to søstre får adgang til et parallelt eventyrunivers.

De når frem til Lortpøt – det gode lejrsted er lige på den anden side af det våde område. Asger Morandin Keller og nogle andre gutter hopper over et elhegn og tager turen ud på de tuer, der skyder op af vandet. Andre er mere tilbageholdende.

”Nu skruer vi altså lige lidt ned her,” siger friluftslæreren midt i Lortpøt og samler eleverne i en cirkel.

En af eleverne bryder sig ikke om udsigten til igen i dag at få våde fødder, det fortæller hun de andre. Læreren siger nej til dem, der ellers gerne ville tage den direkte tur gennem det våde. For de skal følges hele vejen som gruppe.

Så holdet ændrer kurs. De hopper tilbage over hegnet og slår ind på en tør sti. Nogle af de mandlige elever slås for sjov. Den elev, der ikke brød sig om at få våde fødder, er ked af det efter episoden i cirklen. Måske er det ikke rart for hende at være årsag til, at holdet måtte vende om. Asger Morandin Keller ser det. Han indhenter hende og giver hende to klap på skulderen.

Månen er stået op nu. Holdet når deres mål for i dag. Et stykke skov, hvor de både kan se solnedgang om lidt og solopgang i morgen. Asger Morandin Keller bestiger straks en høj bakketop ved lejren og vender tilbage med noget i hånden.

”Jeg tror, jeg har fundet en flagspættefjer!”.

Han viser den til en af sine klassekammerater, som har et indgående kendskab til fugle.

”Sejt!”, siger vennen.

”Det må næsten være stor flagspætte. Det er også et perfekt habitat for den. Her er bjergfyr og skovfyr, og det kan den godt lide. Ja, det er en meget fin stor flagspætte-fjer, den der.”

Friluftslæreren samler igen eleverne i en cirkel. ”Lidt tættere endnu. Nu har I prøvet det der med uenigheder og sådan noget. Selvfølgelig er vi uenige på tur. Og vi kan blive sure, men det er bare så vigtigt, at vi kan kigge hinanden i øjnene og komme videre igen.”

I aften vil de få talt lidt mere om Lortpøt-situationen rundt om bålet, så alle med ro i sindet kan gå til ro og sove middelmådigt på en bund af bjergfyr. Friluftslæreren viser dem på medbragte laminerede ark nogle bud på, hvordan man kan lave primitive sheltere for natten.

”Skal vi ikke bare se at komme i gang?”. J

Unges mistrivsel

34,4 procent af danske kvinder i alderen 16 til 24 år har dårligt mentalt helbred. Det samme gælder for 21,2 procent af mændene i den aldersgruppe.

16,7 procent af de unge kvinder og 14,4 procent af de unge mænd oplever ofte at være alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre.

52,3 procent af de unge kvinder har en høj score på stress-skalaen. Det samme gælder for 31,2 procent af mændene.

Kilde:

Den Nationale Sundhedsprofil 2021, Sundhedsstyrelsen. Resultaterne skal ses i lyset af, at data er indsamlet i en periode med coronarestriktioner.

fortsat fra forrige side

0 Her er klassen oppe i Lodbjerg Fyr for at danne sig et overblik over mulighederne for den kommende nats lejr. — Foto: Jens Bach.

0 ”Det er altså fedt, at I kan vade gennem vand hele natten og så stadig være på her i undervisningen,” siger friluftslæreren, der står til højre i billedet. — Foto: Jens Bach.

” Det at mærke, at man bliver træt og sulten og kold, tester én helt vildt meget.

KRISTIAN ENGELL HOLMSTRUP, FRILUFTSLÆRER

Lyt til Danmarks bedste kultur- og eksistensavis, så snart avisen udkommer

Det er muligt at lytte til morgendagens avis allerede klokken 20.30 aftenen før i Kristeligt Dagblads app.

Alle abonnenter kan læse dagens artikler allerede klokken 20.30 dagen før udgivelse. Op til 10 udvalgte artikler fra dagens avis bliver læst op af Kristeligt Dagblads egne medarbejdere, så man som abonnent selv kan vælge, om man vil lytte til eller læse disse artikler.

Lyt med, når du vil

De oplæste artikler kan tilgås samme sted som e-avisen i Kristeligt Dagblads app. App’en er særligt god for dem, der vil lytte frem for at læse. I Kristeligt Dagblads app kan abonnenter også fordybe sig i det store udvalg af podcasts. Lyt med, når du vil, og hvor du vil.

Hvad er en oplæst artikel?

En oplæst artikel er en artikel fra Kristeligt Dagblad, der læses højt. Artiklen læses op af Kristeligt Dagblads egne medarbejdere, præcis som den står på avissiderne. Op til 10 udvalgte artikler bliver læst op fra dagens avis.

Hvad er en podcast?

En podcast er en lydudsendelse af 20-40 minutters varighed med Kristeligt Dagblads populære eksistens-journalistik. Langt de fleste af Kristeligt Dagblads podcasts er i et serieformat med samme tema.

Hvor finder jeg de oplæste artikler og podcasts?

Både oplæste artikler og podcasts findes her i Kristeligt Dagblads app. App’ens indhold opdateres automatisk, i takt med at de forskellige produkter udgives.

Hvordan bliver jeg som abonnent orienteret om nye lydfortællinger?

Hver søndag samler avisen op på de bedste podcast og kommer med anbefalinger. Som abonnent kan du modtage disse på e-mail. Skriv dig op på www.k.dk/lydnyhedsbrev

Inspiration til vandreture

Gendarmstien, Sønderjylland

grænse fra Vadehavet mod vest til Als’ sydspids mod øst. Selve ordet gendarm stammer fra det franske gens d’armes, som betyder ”mænd under våben”.

I den sydlige del af Sønderjylland ligger den 84 kilometer lange Gendarmsti.

Vandreruten går fra den dansk-tyske grænse i Padborg over Kollund, Gråsten, Broagerland og Vemmingbund, forbi Dybbøl og endelig til Sønderborg og Høruphav på Als.

Gendarmstien har sit navn

efter grænsegendarmerne, der fra 1839 til 1958 varetog grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland. Deres opgave var at forhindre, at smuglere bragte varer ind og ud af landet uden at betale told, der var en afgørende indtægtskilde for Danmark.

Efter Genforeningen i 1920 patruljerede gendarmerne langs den nuværende

Vandreruten er inddelt i fem dagsetaper, der hver især er mellem 10 og 20 kilometer lange. Det meste af turen går langs kysten, men undervejs kommer man også forbi skove, moser og enge. På vejen er det muligt at se blandt andet fugle som sortspætte, havørn og skeand samt forskellige sommerfugle, marsvin og bjergsalamander.

Gendarmstien går også forbi en række historiske seværdigheder. For eksempel giver gamle møller,

gravhøje og museer mulighed for at blive klogere på grænselandets historie. Undervejs på vandreruten kan man overnatte på blandt andet kroer, campingpladser og under åben himmel.

4 Udsigt over Kobbermølle Bugt i bunden af Flensborg Fjord, som er Tysklands nordligste og Danmarks sydligste fjord. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

4 Havørn. – Foto: Lars Laursen/ Biofoto/Ritzau Scanpix

KULTUR OG VANDRING

Kombiner fremmede kulturer, nye oplevelser og motion på en vandreferie. Mærk, hvordan den indre ro indfinder sig, når du ved egen kraft bevæger dig igennem nye landskaber med nysgerrighed som fremdrift. Vi har naturligvis fundet de mest interessante vandreruter og sørger for transporten af din bagage. På vores nøje udvalgte hoteller har du gode rammer for afslapning og det bedst tænkelige udgangspunkt for dine vandringer samt rejsens øvrige oplevelser. Så kan du nemlig fokusere på at sætte den ene fod foran den anden og nyde rejsen.

verden er vidunderlig

PORTUGAL

INDIVIDUEL REJSE

9 DAGE FRA KR. 12.485

Vandring gennem Dourodalen til Porto En kultur-aktiv rejse, der byder på vandring, vin og autentisk charme. I vandrer gennem Dourodalen med udsigt til smukke vinterrasser, smager portvin og indkvarteres på charmerende hoteller.

Lalim Cambres Porto Provesende Sabrosa Lamego

Undervejs sejler I med den lokale rabelo-båd og slutter af i pragtfulde Porto.

2023: APR-OKT

PORTUGAL

INDIVIDUEL REJSE

8 DAGE FRA KR. 10.215 Vandring i det autentiske Douro Kom tæt på den portugisiske charme og natur på denne vandreferie i det østlige Douro. Her oplever I det beskyttede naturog vindistrikt indefra, når I vandrer langs Dourofloden. Slå vejen forbi vingårde og olivenoliemøller, smag de lokale delikatesser, og slut dagen af med et fortjent glas portvin i hotellets gårdhave.

2023: APR-OKT

PORTUGAL

INDIVIDUEL REJSE

13 DAGE FRA KR. 15.455

Sri lanka

INKL. UDFLUGTER MED ENGELSKTALENDE GUIDE

16 DAGE FRA KR. 21.990

Mageløse oplevelser - Vandreferie i Sri lanka Sri Lanka er et fantastisk spændende rejseland. Her er nemt at komme rundt, befolkningen er yderst venlig, maden er lækker og så er her umanerligt smukt med endeløse teplantager, frodig jungle, tågeskove i højlandet og smukke hvide strande ved Det Indiske Ocean. En vandreferie i Sri Lanka er et perfekt potpourri for alle sanser!

2024: FEB, MAR

PORTUGAL

INDIVIDUEL REJSE

8 DAGE FRA KR. 10.645

Vandring på Algarvekysten Denne vandreferie er til jer, der vil på eventyr på naturens præmisser og komme helt tæt på det autentiske Algarve væk fra turister og strandhoteller. Naturen spænder fra frodigt vadehav til tørre klippeformationer. Gennem tæt skov og åbent marsklandsskab. I kommer også tæt Portugals dyreliv, og ser nogle hvidkalkede landsbyer, hvor charmen driver af tegltagene.

2023: APR-NOV

Vandring på Azorerne I krydser rislende floder ad små træbroer og spejder over Atlanterhavet. Fra vulkanens kraterkant har I udsigt over blanke ferskvandssøer og den eksotiske flora. Glæd jer til 13 dages vandreferie, der tager jer med til de fjerneste afkroge og hyggeligste landsbyer, hvor I har god tid til at lade op og nyde det lokale liv.

2023: APR-OKT

FAIAL SÃO

Thailand

INDIVIDUEL REJSE

17 DAGE FRA KR. 15.690

Trekking og skønne strande Tag med på en kombineret trekkingog badeferie. I starter rejsen med vandring og overnatning på homestays i det nordthailandske højland, hvor I bl.a. møder elefanter og får et væld af kulturelle input. Herefter er det blevet tid til at nyde tilværelsen ved Thailands sydlige kyst, når I rejser til strandene nord for Ao Nang og slutter på den fantastiske lille ø Koh Ngai.

2023-2024: OKT-MAJ

do Douro Porto Torre de Moncorvo Sendim Felgar

Haputale Mirissa

Colombo Ella

Kandy Galaha Hatton

Carvoeiro Tavira

Oplev Douro indefra

En perfekt kombination

Verden fornyer sig, når man går frem i den

Skuespiller Bodil Jørgensen har oplevet at være lænket til en kørestol, efter at hun var ude for en alvorlig ulykke. I dag går hun sig til en opmærksomhed på naturen og livet

Ida Kragh Pedersen

“Se lige ham, der kommer så flot gående! Med stok og hat og det hele. Sådan en spadserestok vil jeg også gerne have en dag,” udbryder skuespiller Bodil Jørgensen, da en mand med rank ryg går forbi.

Det støvregner denne torsdag formiddag, hvor hun bevæger sig rundt til fods i Kongens Lyngby nord for København, et par kilometer fra sit hjem. Hun skal fortælle om gåturen, og hvad den betyder for hende. Og man fornemmer hurtigt, at den betyder en hel del.

Fra sin barndom husker Bodil Jørgensen, at når familien skulle et sted hen, var faderens standardsvar: ”Vi går derhen.” Han kendte alle de gode smutveje i den sydjyske hjemby Vejen, hvor man fik set ”alt muligt” på ruten. Sidenhen har Bodil Jørgensen aldrig tøvet med at tilbagelægge afstande til fods.

I dag går turen langs hovedgaden, forbi den gamle Lyngby Nordre Mølle, over Mølleåen og ind i Sorgenfri Slotspark. Her er roligt, indtil en flok børnehavebørn løber forbi i fuld fart. Bodil Jørgensen smiler til børnene og den pædagog, der ledsager dem.

”Det er vildt, hvor forskellige sådan nogle gåture kan være. Når man går i byen, er det meget men-

nesker og relationer, man lægger mærke til. Så falder man måske i staver over en mor, der tager sin lille dreng i hånden eller skælder ud. Det er ligesom at menneskebade, som Kierkegaard vistnok sagde, og det kan være voldsomt, men på en måde bliver man også tryg af at se andre mennesker. Og når man går langs havet og ser solen i horisonten og kommer i svingninger – jamen, så føler man jo, at det er evigheden det her,” siger hun.

Bodil Jørgensen går minimum to ture om dagen, fordi hun skal lufte sin hund Godte, der er en italiensk trøffelhund. Når hun går alene, kan hun finde på at øve sine replikker. For eksempel lærte hun hele sin lange monolog til teaterstykket ”Maddiker”, der spillede på Folketeatret i 2022, mens hun gik på Borrebakken og kirkegården, tæt på hvor hun bor. Når hun går sammen med sin mand, får de vendt både aftensmaden og verdenssituationen, og ”pludselig kan man endda finde på at tage hinanden i hånden”, som hun siger.

Rigmor på 15 år, og en gang om måneden mødes hun og går med sin veninde fra gymnasietiden. Samtalen flyder bare bedre, når man går.

Bodil Jørgensen har også oplevet frustrationen over ikke at kunne gå. I 2014 sad hun i kørestol i otte uger, efter at hun var ude for en voldsom traktorulykke under indspilningerne til filmen ”Far til fires vilde ferie”. I den periode måtte hendes mand skubbe hende rundt i kørestolen. Fra Bispebjerg Hospital ud i haven, over til Grundtvigs Kirke og rundt i området. For bare at komme ud og se noget.

” Jeg tror, at opmærksomhed er en mangel. I hvert fald er det en ressource, som vi har rigtig godt af at dyrke.

”Efterfølgende har det at gå, både som genoptræning og nu som vedligehold af kroppen, været det bedste, jeg kunne gøre,” siger hun.

10.000 skridt, for jeg forstår det ikke helt. Jeg går og kigger op i luften, og så kan det ske, at man går ind i en jernstang,” siger hun og tager sig til ribbenene.

Bodil Jørgensen er netop vendt hjem efter at have tilbragt en måned i Rom med filmoptagelser. Hun gik og gik og gik, og på et tidspunkt gik hun altså ind i en jernstang. For når hun går, lader hun sig opsluge af omgivelserne.

”Man går sig til en opmærksomhed på verden. Særlig hvis man går uden at kigge ned i sin telefon hele tiden. Jeg tror, at opmærksomhed er en mangel. I hvert fald er det en ressource, som vi har rigtig godt af at dyrke. Det er der, vi opdager omverdenen og tænker: Gud, er det mos, og er det der en bregne? Og måske ligger der tusind hemmeligheder gemt, som vi ikke har opdaget, fordi vi kigger på os selv i skærmen hele tiden,” siger hun:

0 Når Bodil Jørgensen går sine daglige ture, bliver hun nysgerrig på naturen og livet. – Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Det er godt at gå sammen med nogen, tænker Bodil Jørgensen ofte, når hun ser folk, der går alene. Hun går også mange ture med sin datter

I dag er gåturen Bodil Jørgensens foretrukne motionsform. Friheden tiltaler hende mere end at skulle overholde de faste mødetider på for eksempel et pilates- eller fitnesshold. Det skal dog ikke forstås sådan, at hun holder øje med, hvor langt eller hurtigt hun går. Tværtimod:

”Jeg tæller aldrig mine skridt. Og det siger mig ingenting det med de

”Det er, som om verden fornyer sig, når man går frem i den. Ligesom når man rejser, møder man noget, der er uden for én selv. Og det er godt for os at forstå, at verden er større. At kigge op i et træ og tænke: Hvor er det dog, de blade kommer fra? Altså, har træet rødder nede i jorden? Nej, hvor er det vildt!

fortsætter side 24

4 ”Verden bevæger sig også, selvom du sidder stille, men der er noget ved at bevæge sig sammen med den, som på en eller anden måde har med meningen med livet at gøre,” siger Bodil Jørgensen. – Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Eller at gå på en kirkegård og se på sjove navne og hvor gamle folk blev. At gå og forundres. Det gør jeg meget, når jeg går. Så bliver jeg nysgerrig igen, på livet og naturen. Jeg tror godt nok, at evnen til at forundres er vigtig for at få luftet hjernen.”

Når Bodil Jørgensens far gik ture, mødte han mennesker på sin vej. Hun husker for eksempel, dengang hun boede i København, hvor faderen ofte tog toget til Hovedbanegården og gik de resterende kilometer til hendes lejlighed på Nørrebro. Én gang havde han en somalisk mand med sig.

”Han havde bare mødt ham, og så havde de småsludret. Min far var ret enestående på det område. Han havde et mantra om, at man ikke skal frygte noget, men bare tro på det – og gå frem mod det. Når man ældes, som jeg er i gang med, kunne man jo godt krybe sammen og blive bange for verden. Men man kunne også blive mere og mere nysgerrig,” siger hun.

På det punkt ser Bodil Jørgensen noget af sin far i sig selv. Det hænder, at hun selv falder i snak med mennesker, hun møder på gader og stræder. Når hun for eksempel går med sin hund, møder hun kvarterets andre hundeluftere, og hvis man ikke har set dem i en uge, skal man jo lige spørge ind til det ene og det andet, når man støder på dem igen.

”Nogle gange synes min mand, at det er lidt for meget, og at nu skal vi videre,” siger hun.

Støvregn bliver til deciderede dråber, og vi søger ly på biblioteket i nærheden. Hver gang, at et menneske går forbi cafébordet, søger Bodil Jørgensen øjenkontakt med vedkommende. Det bliver til mange smil og hilsner. Undervejs fortæller hun om en erkendelse, hun fik i Rom: at det kan være forfriskende at gå, uden at vide hvor man skal hen.

”Det kunne man altså godt lave til en storbydisciplin: bare gå sydover.

Eller nordover. Eller derover. Op på en af de syv høje. For så tænker man ikke.”

Ligesom at Bodil Jørgensen har erfaret, at verden fornyer sig, når man går frem i den, har hun også oplevet, at man kan gå sig fra meget sygdom og sorg.

”Når man går frem mod noget, lægger man også noget bag sig. Det kan være alt fra en opvask til en sorg,” siger hun.

Den del med sorgen oplevede Bodil Jørgensen for cirka 10 år siden, da hun med kort tids mellemrum mistede begge sine forældre. Efterfølgende tilbragte hun julen i Skagen, hvor hun gik nogle lange ture fra byen og helt ud til den yderste spids af Grenen. Gåturene hjalp hende med at bearbejde sorgen.

”I sådan en situation er det at gå næsten det ypperste, vi kan. Alt er i svingning, og man går på den jord, de har forladt. På strande, hvor man har været med dem. Det var næsten, som om mine forældre blev levende igen. På de gåture følte jeg både sorg, men også ydmyghed over at være til, og at vi alle skal herfra.”

Og Bodil Jørgensen bliver ved med at gå, så længe det overhovedet kan lade sig gøre, forsikrer hun. Om det så kræver, at hun anskaffer sig den nævnte spadserestok. Hun kommer i tanke om en scene fra den britiske komediegruppe Monty Python, hvor en ridder nægter at give op i tvekamp, selvom han har fået hugget både arme og ben af, og siger så: ”Selvom jeg skulle få hakket benene af ved en eller anden fejloperation, så vil jeg fortsat kravle ud i verden.” J

fortsat fra side 22

” Når man ældes, som jeg er i gang med, kunne man jo godt krybe sammen og blive bange for verden. Men man kunne også blive mere og mere nysgerrig.

3 Man lægger noget bag sig, når man går. Og det kan være alt fra en opvask til en sorg, mener Bodil Jørgensen. – Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Inspiration til vandreture

Geopark Odsherred, Nordvestsjælland

4 I Geopark Odsherred er der vandrestier og vild natur. Her ses Esterhøj med en mindesten for Genforeningen. – Foto: Leif Tuxen.

På det nordvestlige Sjælland finder man Geopark Odsherred, der i 2014 blev optaget i det globale netværk for geoparker og dermed blev Danmarks første af slagsen.

En geopark er et område, hvor landskabets geologi-

Quiz: Tjek din viden om danske dyr

Ida Kragh Pedersen

1. For at spare på energien går mange dyr i dvale om vinteren. Hvilket dyr går ikke i vinterhi?

a) Pindsvin

b) Flagermus

c) Hare

2. Hvad hedder den fugl, der kan flyve i søvne?

a) Nattergal

b) Mursejler

c) Musvit

3. Hvor mange edderkoppearter findes der i Danmark?

a) 100

b) 250

c) 500

4. Mange dyr sover kun i kort tid ad gangen, men hvilket af disse dyr sover slet ikke om natten?

a) Fasan

b) Muldvarp

c) Egern

5. Hvilket er Danmarks mindste rovdyr?

a) Brud

b) Odder

ske udformning er unik og har en vigtig betydning for livet.

Her går i alt 300 kilometer gennem de bakkede landskaber, der er omkranset af 160 kilometers kystlinje. De bueformede bakkedrag Odsherredbuerne, der danner rygraden i Geopark Odsherred, blev dannet under den sidste istid for 17.000 år siden.

Én af de mere end 25 vandreruter i Geopark Ordsherred er Højderygstien, der kommer til at være 40 kilometer lang, når den er færdig. Den første etape af Højderygstien åbnede officielt i 2016. Den er syv kilometer lang og går over bronzehøjene Dutterhøje, Maglehøj og Esterhøj og ender ved en shelterplads, hvor der er panoramaudsigt over Vejrhøjbuen og Lammefjord.

I Geopark Odsherred er opdyrkede marker og græsningsarealer til at få øje på næsten overalt. For eksempel vokser fremavlede grøntsager – blandt andet de kendte lammefjordsgulerødder – side om side med vilde urter og svampe.

Geopark Odsherred er især kendt for sit rige fugleliv. Måske ser man en musvåge eller en rødhals, når man bevæger sig rundt i området, hvor man også kan støde på harer og råvildt.

Området rummer også kulturelle oplevelser. For eksempel kan malerier af Karl Bovin og øvrige malere fra området opleves på Odsherreds Kunstmuseum.

c) Lækat

6. Hvad hedder den giftigste fisk, der lever i Danmark?

a) Fjæsing

b) Stenfisk

c) Dragefisk

7. Hvilken af disse sommerfugle er udnævnt som Danmarks nationalsommerfugl?

a) Dagpåfugleøje

b) Admiral

c) Nældens takvinge

8. I Danmark lever syv forskellige arter af mus. Hvor længe lever en markmus typisk?

a) Halvandet år

b) Tre år

c) Fem år

9. Hvilken rovfugl er den mest udbredte i Danmark?

a) Fjeldvåge

b) Musvåge

c) Tårnfalk

10. Hvor mange malkekøer er der rundt regnet i Danmark?

a) 650.000

b) 1,5 million

c) 3 millioner

Labyrinten som kristent symbol

I gulvet i mange europæiske middelalderkirker findes labyrinter. Labyrintens symbolske funktion er at udtrykke livsrejsen til Guds rige. Når man går ad labyrintens vej, følger man Kristus ind i graven for at genopstå med ham.

Labyrintmotivet optræder i den kristne kunst allerede fra 300-tallet. Den ældste bevarede kirkelabyrint er fra omkring år 550 og findes i Ravenna i Italien i kirken San Vitale.

Labyrinter vinder frem som meditative og rituelle rum

Der er stor interesse for at genoplive fortidens brug af labyrintvandringer som meditativ praksis, der kan hjælpe til stilhed og fordybelse. Især på kirkegårde vinder fænomenet frem

Malene FengerGrøndahl

På et græsareal bag Langenæskirken i Aarhus er der anlagt en labyrint med røde sten. Når der er dåbsfest i sognegården, begiver både børn og voksne sig ofte ind i labyrinten, og den har desuden været brugt til kædedans, allehelgensandagt og påskevandring. I fremtiden vil vandring i labyrinten muligvis indgå i morgenandagter eller pilgrimsvandringer.

Også andre steder i landet har folkekirker i de seneste år genoplivet traditionen med at bruge labyrinter som alternative liturgiske og meditative rum, der indbyder til kropslige erfaringer og meditative praksisser. Det sker ofte på kirkegården eller på andre arealer omkring kirken, men kan også finde sted i selve kirkerummet, hvor en midlertidig labyrint kan laves ved at rulle et tæppe med labyrintmønster ud eller ved at rulle stofstykker ud og danne en labyrint af dem.

”Brugen af labyrinter går langt tilbage i kirkehistorien. Påskevandringen, hvor deltagerne bevæger sig ind til labyrintens midte og ud igen som en symbolsk vandring ind i dødens mørke og ud til opstandelsen, er en gammel kirkelig tradition, der går tilbage til 300-tallets

nordfranske klosterkirker. Så den stigende interesse for at bruge labyrinter kan ses som en genoplivning af ældre kirkehistoriske praksisser på linje med pilgrimsvandring og lystænding,” siger kunsthistoriker og ph.d. i teologi Line Marschner, der især har forsket i kirkerummet som sakralt og rituelt rum.

Hun har i de senere år noteret sig, at der en del steder i Danmark er blevet anlagt labyrinter på kirkegårde, hvor der er store ubrugte arealer, fordi antallet af jordfæstelser er faldende, mens antallet af de mindre pladskrævende urnebegravelser stiger.

” Ofte vil man opleve, at noget opløser sig på vej ind mod midten, så man kan gå lettere og mere forklaret ud.

ter, hvor der kun findes én vej ind og ud. De går omkring 4000 år tilbage og er altså ikke kun knyttet til en kristen kontekst. Men det er oplagt at tolke dem teologisk ind i kristendommen, påpeger Line Marschner. ”Man kan ikke overskue forløbet, men samtidig kan man ikke fare vild og vil nå målet, uanset hvor meget man fortvivler undervejs. Det er et eminent billede på livet selv –du skal sådan set bare leve det, men derfor kan det godt være kompliceret, og du kan have svært ved at se, at du føres mod målet.”

4 Udsigt over Kobbermølle Bugt i bunden af Flensborg Fjord, som er Tysklands nordligste og Danmarks sydligste fjord. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

Den erfaring gjorde mange af deltagerne sig, da de vandrede i den midlertidige labyrint, som Line Marschner byggede for Kirkefondet under Himmelske Dage i 2022.

”Nogle beskrev, at de fandt et svar eller en løsning på deres dilemma allerede på vej ind mod midten, og at selve den fysiske vandring skabte stor mental bevægelse,” siger hun.

Labyrinter kan bruges som alternative rituelle rum på kirkegårdene, hvor der ofte mangler faciliteter, som modsvarer menneskers behov for aktiviteter og ritualer, mener Line Marschner.

”Jeg ser det som en del af en tendens til, at kropslige praksisser vinder ind som en modreaktion mod eller et supplement til den ofte meget intellektuelle tilgang til troen, som har karakteriseret folkekirken, og som en måde at imødekomme de mennesker, som af forskellige grunde kan have det svært med kirkens rum,” siger Line Marschner.

De labyrinter, som vinder frem på kirkegårdene, er ikke såkaldte forvirrings- eller fare vild-labyrinter, men tilhører typen af envejslabyrin-

At labyrinten kun har én vej, er vigtigt, da den på den måde kan fremkalde en meditativ tilstand, hvor kroppens erfaringer træder i forgrunden, frem for det tankemylder mange mennesker er præget af, forklarer kunsthistorikeren.

”At vandre i labyrinten er som en pilgrimsvandring. Man kan gå med et bestemt tema, en kort bøn eller et ord, som afspejler et eksistentielt dilemma. Ofte vil man opleve, at noget opløser sig på vej ind mod midten, så man kan gå lettere og mere forklaret ud,” siger hun.

”Kirkegården er allerede et halvrituelt rum, men man har ikke udviklet praksisformer, som lægger op til at udvide det ofte korte ritual med at lægge blomster på gravstedet. Dér kan labyrinterne noget,” siger hun og nævner en labyrint på Paarup Kirkegård på Fyn, der blev anlagt i 2018 på initiativ af kirkegårdslederen, Janne Nørrelund Sørensen.

”Den bruges blandt andet af familier, der har mistet et spædbarn, og som kommer på kirkegården med deres andre børn. Labyrinten kan blive et udvidet rum for sorgbearbejdelse, men også for en legende erfaring af, at sorg og glæde kan sameksistere,” siger hun.

GENREFOTO: MORTEN JUHL/RITZAU SCANPIX

Labyrinter vinder frem som meditative og rituelle rum Hør artiklen læst op i Kristeligt Dagblads app

Inspiration til vandreture

Hærvejen, Jylland

Hele vejen ned gennem Jylland løber Hærvejen, der er en mere end 500 kilometer lang vandrerute. Under samme navn findes også en cykelrute på mere end 450 kilometer.

I gamle dage var hærveje en betegnelse for hovedfærdselsårer ligesom kongens hærstræder og alfarveje, der var adskilt fra dagligdagens småveje, og som ifølge Jyske Lov ikke måtte spærres.

Hærvejen er en af landets længste vandreruter, og derfor spænder udvalget af landskaber også vidt. Undervejs er der både hav, kyst, heder, plantager, skove og åbent land.

På det åbne land kan man se dyr som fasaner, harer, ræve og rådyr – og på de himmerlandske heder, hvis man er heldig, den sjældne sommerfugl hedepletvinge.

Hærvejen er også inddelt i kortere vandreetaper, for eksempel Kongernes hærvej i Midtjylland, der løber mellem de to gamle kongebyer Viborg og Jelling, hvor man kan finde de to kongehøje, som kong Harald Blåtand satte over sine forældre, Gorm og Thyra.

Udover en lang række historiske steder løber især den nordøstjyske del af Hærvejen tæt på flere kirker. Besøg for eksempel den hvidkalkede romanske

Understed Kirke fra 1200tallet eller Bangsbostrand Kirke fra 1902.

Undervejs er der mulighed for at overnatte i telt, på vandrehjem og bed and breakfast-steder, ligesom der langs Hærvejen er indrettet en række herberg specielt til vandrere og

0 Hedepletvinge. – Foto: Marcos Veiga/AP/Ritzau Scanpix

Hirtshals Frederikshavn

Padborg 50 km

Jelling

Aalborg

Viborg

4 Hærvejen blev i 2014 forlænget nordpå fra Viborg og til Hirtshals og Frederikshavn. Her går vandrere på denne nordlige rute nær Børglum Kloster. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Skridttælleren er narko for sjælen

Hør artiklen læst op i Kristeligt Dagblads app

Tre danskere fortæller: Det får vi ud af gåturen

At gå en tur kan gøre underværker for både krop og sind. Her fortæller tre danskere, hvorfor de prioriterer at gå i hverdagen

Bent Isager-Nielsen

tidligere politiinspektør og drabschef

”Jeg kunne ikke forestille mig et liv, hvor jeg ikke fulgte nøje med i naturen. At mærke den, lugte den, se den – farverne, træerne, himlen. Jeg synes, det er fantastisk. Når jeg bevæger mig, samtidig med at jeg får de her input fra vind og vejr, så falder der ro på en masse ting. Jeg sover bedre om natten. Og så er det en ekstra gevinst med de gode samtaler. Mine gåture med min hustru gør, at vi kommer meget tættere på hinanden. Og når der har været problemer – ja, det kan der godt være selv i vores alder – så har vi fået landet mange ting godt under vores ture.” J

”

At komme ud i naturen er for mig en form for mental hovedrengøring. Hvis jeg ikke har været ude at gå, føles det lidt, som om jeg har en kasket på, der sidder og trykker. Og når jeg så endelig kommer ud, kan jeg mærke, at den mentale tåge letter. Det sætter ligesom tingene i perspektiv. Jeg finder stilhed og får ro til at tænke en masse tanker. Men jeg holder også af at lytte til podcasts, holde møder, få noget motion eller se mine nære, imens jeg går. Jeg synes, det er vigtigt at gå både alene og sammen med andre, fordi det kan noget forskelligt. På den måde er gåturen i virkeligheden en sprængfarlig cocktail af alle mulige gode ting.” J

Skridttælleren er narko for sjælen

”F or mig ligger der en genkendelsens glæde ved at komme tilbage til et sted, hvor naturen er forandret, og mærke, hvad den nu gør ved mig. Der ligger en spirende forventning i foråret, som bringer håb og gør mine gåture til noget helt særligt. Om vinteren er du bare til stede, og der er ikke den samme forventning – måske er der i stedet en ro og betagethed over det flotte og over, at naturen er gået i dvale. Så er det tid til at trække luften ind. Og så kan man komme igen om foråret, når det er blevet tid til, at luften skal ud.” J

Det kræver selvdisciplin at holde spadsereturens mentale åndehul fri, for nede i lommen lurer den digitale gift

klumme

Siden nytår har jeg stort set ikke siddet på min cykel. Jeg satser på, at det er en færdighed, der kan genoptrænes, hvis jeg får brug for det, men indtil videre har jeg besluttet at bevæge mig rundt i København i Søren Kierkegaard-stil: til fods.

For motionens skyld, men nok så meget for den sjælelige gevinst. København er verdensberømt som cykelby, men tro dette fra en mand, der har cyklet til arbejde gennem det centrale London: Det kan være mindst lige så stressende at kaste sig ud i morgenmylderet på de københavnske cykelstier.

Tempoet presses op af lycra-klædte forstadspendlere og småbørnsmødre på elektriske Christia-

nia-tanks, og man nærmest suges med den hvirvlende strøm mod Indre By. Når man bor så privilegeret centralt, som jeg gør, varer det kun 10 hektiske minutter, og bum, så sidder man med sit høje blodtryk ved skrivebordet og svarer på e-mails.

At skifte syv gear ud med to ben på ruten Kristianiagade-Vimmelskaftet svarer i det perspektiv til at skifte lavprisflyet ud med en sovekupé på ruten København-Venedig.

Man får sjælen med, og så er der stil over det.

Apropos stil: Selvom apostlenes heste i princippet er et gratis transportmiddel, betyder min nye vane, at jeg tænker uforholdsmæssigt meget på sko. Måske fordi jeg har nået en alder, hvor jeg pludselig begynder at forstå konceptet ”vanskelige fødder”.

Mine sorte vinterstøvler har foreløbig båret mig igennem seks vintre til en meget lav kilometerpris, men ser stadig rasende godt ud. Kvali-

tetsfodtøj, der forener komfort med klasse, er åbenbart sværere at finde til sommerhalvåret. Hvis man googler ”komfortable herresko”, får man et katalog over fodtøj, jeg nødigt ville blive fundet død i. Indtil videre er jeg gået på kompromis og har accepteret at gå i sneakers – den slags, modebranchen kalder dad sneakers, og som kun er moderigtige, hvis det ikke er en far, der har dem på.

Når Søren Kierkegaard travede Københavns gader tynde og talte med folk, kaldte han det at menneskebade. For mit vedkommende er den halve times spadseretur til og fra arbejde snarere en pause fra mennesker. Som, vil jeg skynde mig at tilføje, jeg ikke har noget imod –mange af mine bedste venner er mennesker. Men selvom man ikke er misantrop, kan det være sundt at have sit hoved for sig selv en times tid om dagen.

D et kræver dog selvdisciplin at holde spadsereturens mentale ån-

dehul frit, for nede i lommen lokker den digitale distraktion. Man kan få den tanke, at man lige så godt kan udnytte gåturen til at fylde hovedet med en podcast, en lydbog eller noget musik. Jeg falder jævnligt i, trykker på kedsomhedsknappen og fortryder det bagefter.

Det mest udspekulerede er, at mobilen registrerer, hvor mange kilometer jeg tilbagelægger. Afkobling forvandles til præstation. Så kan jeg konkurrere med mig selv om at slappe mest muligt af – jeg ved præcis, hvor meget længere jeg har gået pr. dag i år sammenlignet med sidste år.

Jeg ved godt, jeg bare kan slette appen. Men skridttælleren er for boomer-generationen, hvad Instagram-likes er for de unge. Det er narko for sjælen, og jeg er hooked.

Hvad var der mon blevet af Kierkegaards værker, hvis han havde haft sådan en? J

Anne Hjernøe forfatter og tv-kok

Henrik Stubkjær biskop over Viborg Stift

FOTO: LEIF TUXEN FOTO: LEIF TUXEN FOTO: LEIF TUXEN

Kristeligt Dagblad

Kåre Gade redaktør for Kirke.dk

Inspiration til vandreture

Himmelbjergruten, Midtjylland

Himmelbjergruten er en cirka 40 kilometer lang vandrerute mellem byerne Ry og Silkeborg i Midtjylland. Ruten går gennem Søhøjlandet langs Silkeborgsøerne og ad skovveje og stier. Det cirka 10 kilometer lange stykke mellem Ry og

Himmelbjerget hedder officielt vandreruten AarhusSilkeborg, hvorfor turen rundt om søerne i alt ender på 50 kilometer.

På vandreruten kan man nyde udsigten til og fra Himmelbjerget, der er 147 meter højt og toppet med det 25 meter høje Himmelbjergtårn. Den sydlige del af vandreruten går over Himmelbjerget, mens der mange steder på ruten nord om søerne er udsigt til Himmelbjerget.

En mulig rute er at begynde ved Silkeborg Station og gå via Laven og Bryggebjerg til Ry, hvor der også er flere overnatningsmuligheder.

Næste dag kan man igen vende næsen mod Silkeborg, men denne gang via Himmelbjerget og Slåensø.

Ruten nord om søerne mellem Silkeborg og Ry er cirka 25 kilometer, og det samme gælder ruten syd om søerne mellem de to byer – alt i alt giver det en rundvandrerute på cirka 50 kilometer. Man kan altså vandre mellem Silkeborg og Ry og tilbage igen uden at ramme sine egne fodspor.

Midt på strækningen kan man komme over søerne ved Ålekroen, hvor der i sommerhalvåret sejler en soldrevet færge. På den måde kan turen halveres. På turen rundt om de midtjyske søer er der mulighed for at møde rådyr og andet hjortevildt, flokke af grågæs, svaner og isfugle. Man kan også være heldig at se en havørn flyve over søerne.

Læs mere på www.oplevgudenaa .dk

Knudsø

Julsø

5 km

Virklund Sejs/Svejbæk Ry Himmelbjerget

Himmelbjergruten nord om søerne

Silkeborg

Himmelbjergruten syd om søerne

4 Udsigt over Julsø ved Himmel-bjerget. – Foto: Johnny Madsen/Biofoto/ Ritzau Scanpix.

10 forårssange, der hylder den danske natur

”PÅSKEBLOMST! HVAD VIL DU HER”

N.F.S. Grundtvig (1817)

I Grundtvigs salme er påskeliljen, der dengang blev anset som ukrudt, ikke alene et symbol på forårets komme, men også selve Jesu opstandelse.

”NÅR VINTEREN RINDER I GRØFT

OG I GRAV”

Johan Skjoldborg (1897)

”Min hakke, min skovl og min spade!”, lyder det i omkvædet om husmandens arbejdsglæde i Skjoldborgs sang, hvor naturens blomstring og menneskets livsmod går hånd i hånd.

”DET ER I DAG ET VEJR – ET SOLSKINSVEJR”

Ludvig Holstein (1903)

Et solskinsvejr er kilde til glæde for den forelskede kvinde, der i sangen køber hyacinter.

”NU ER DAGEN FULD AF SANG”

Jeppe Aakjær: (1911)

I denne sang er det fuglene vibe og bekkasin og blomsterne kabbeleje, dueurt, forglemmigej og krusemynte, der hyldes.

”DEN BLÅ ANEMONE”

Kaj Munk (1943)

Som symbol på det tilsyneladende svage væsen, der nægter at lade sig kue, digtede Kaj Munk under Besættelsen om en blå anemone, som trænger igennem den sorte jord.

”EN FORÅRSDAG”

Anne Linnet (1970)

Når solen skinner på en forårsdag, så svinder alt det, vi har grædt, lyder det i Anne Linnets sang, der bliver sunget til både bryllupper og begravelser.

”HILSEN TIL FORÅRSSOLEN”

Benny Andersen: (1980)

Her er der nedskæring af buskadser på spil, men også en form for opstandelseshåb, når det lyder: ”Og en gang går solen sin runde uden mig, men når forårssolen skinner, lever jeg!”

”DU KOM MED ALT DET, DER VAR DIG”

Jens Rosendal (1981)

Alt blev ”stærkt og klart og vildt og fyldt med tøbrudsfart” for Jens Rosendal, da han skrev om sin store kærlighed, der sprængte alle rammer.

”VÅRVISE”

Sebastian (1987)

Sol og syrener illustrerer så smukt en stormende forelskelse i Sebastians ”Vårvise”.

”HVEM KALDTE PÅ ERANTIS?”

Niels Johansen (2010)

Sneen er kastet væk, og Gud hjælper til at bevare livsmodet i denne sang, hvor det blandt andet lyder ”Vær stærk! Lad troen lyse erantis-glad og gul”.

I Kristeligt Dagblads Magasin, der udkommer i Kristeligt Dagblads app hver søndag, inviteres læserne til at blive klogere på et aktuelt emne eller tema, og til at blive præsenteret for de nuancer, som indimellem forsvinder i dybet af hurtige nyheder.

Ghita

Tilgå

KILDE: HOJSKOLESANGBOGEN.DK