Charlotte Romlund Lach, studie nr. 121891. Afgangsprojekt november 2015. Erhvervspædagogisk Diplomuddannelse.
arbejdstempo ved at indtænke mange læringsaktiviteter. På trods af dette er der stadig elever som ikke føler sig udfordret tilstrækkeligt. En af udfordringerne er at en del elever har taget en gymnasialuddannelse, hvor det faglige niveau er højere. Eleverne udtrykker, at det opleves som at forventningerne til dem er væsentlig mindre på grundforløbet. En anden udfordring er, at elevkategorien på grundforløbet er meget heterogen. Dette kommer til udtryk både i forhold til etnicitet, alder, erfaringer fra praksis, skoleparathed, ITkompetencer samt motivation og incitament for at være på uddannelsen. Spændvidden i elevgruppen er stor og spørgsmålet er, hvordan eleverne bedst muligt udfordres. Aktuelt er der differentieret i forhold til materiale mængde og arbejdstempo, mens det ikke er muligt for eleverne eksempelvis at vælge et materiale med større kompleksitet eller at blive inddraget i udarbejdelsen af materialer og opgaver. Forskellige arbejdsmåder Den anden måde undervisningsdifferentiering defineres på omhandler, at undervisningsmetoderne skal kunne imødekomme elevernes forskellige læringsbehov. Jank og Meyer skriver i forhold til indholdsstuktur, at indholdets sagslogik må afklares (Jank og Meyer 2010: 76ff). Det betyder, at tilrettelæggelsen af indholdet må indeholde overvejelser om, hvordan der arbejdes med det valgte emne. Jank og Meyer skriver, at indholdet ofte betyder noget andet for eleverne, hvorved det er vigtigt at afklare indholdets tilgængelighed for eleverne (Ibid.). Det er her at overvejelser om elevernes læringsbehov sættes i spil, hvor der vælges tilgange og arbejdsmåder, som med reference til Klafkis begreb om den dobbelte åbning (Nabe-Nielsen 2001:17), kan åbne emnet for eleven og eleven kan åbne sig for emnet. På grundforløbet anvendes forskellige pædagogiske metoder som case, storyline samt temauger, hvor der appelleres til forskellige måder at arbejde med det faglige indhold. I både storyline og case er der overvejelser om det, som Jank og Meyer kalder handlingsstruktur, hvor både undervisnings- og læringshandlinger samt undervisnings- og arbejdsformer udvælges og heri ligger overvejelser om undervisningens aktiviteter, metoder og produkter (Jank & Meyer 2010: 83). Både case og storyline afspejler et ønske om at anvende praksisnæremetoder, der
16
