Charlotte Romlund Lach, studie nr. 121891. Afgangsprojekt november 2015. Erhvervspædagogisk Diplomuddannelse.
Perspektivering Det bliver tydelig, at der ligger en kompleks opgave i at tilrettelægge læringsunderstøttende læreprocesser, som både er motiverende og understøtter et bærende princip om undervisningsdifferentiering. Det kræver, som tidligere pointeret, at der afsættes tid og muligheder samt lærer kompetencer til at udvikle praksis. I min undervisningspraksis på grundforløbet er der netop indført, det som kaldes "pædagogiske skemaer", hvor der rykkes ved dem traditionel forståelse at undervisning som én klasse til én lærer, og hvor undervisninger varetages af en faglærer. Det pædagogiske skema betyder, at der er ét tværfagligt lærerteam, som arbejder med ét stort hold grundforløbselever. Denne tilgang understøtter tendenser i erhvervsuddannelserne som helhedsorienteret undervisning med fokus på tværfaglige læringsmiljøer, som pointeret i artiklen "Fag og Faglighed på nye måder - at designe uddannelser baglæns" af Johanne Brander og Dorrit Sørensen(Brander og Sørensen 2015: 4f). Dette sætter helt nye krav til underviserens rolle og faglighed idet, at det ikke længere er den ene lærer der tilrettelægger sin undervisning, men et samlet læreteam. Opgaver skal løses i samarbejde med hele organisationen, som eksempelvis at tilrettelægge motiverende læreprocesser ud fra et bærende princip om undervisningsdifferentiering. På erhvervsuddannelserne er underviserne ansat på baggrund af faglighed, som kan synes at blive skubbet i baggrunden til fordel for en vejledende, pædagogisk og tværfaglig lærerprofil.
33