Som lærer er det vigtigt, at jeg har gjort mig tanker om hvilket læringssyn jeg har. Tror jeg at læring kommer udefra og ind eller er jeg mere over i det interaktive læringssyn. Ligeledes er det vigtigt at jeg i min undervisning har gjort mig tanker om hvilken form for læring, jeg mener der vil finde sted hos eleverne. Hvis jeg tænker assimilativ læring kræver det’ en måde at forholde sig didaktisk på og hvis jeg forventer transformativ læring kræver det noget andet af mine didaktiske overvejelser. Samtidigt med vil det være relevant at se på hvilke læreprocesser der vil understøtte den ønskede læring. Til sidst vil jeg nævne de fire lærer processer som Størner gør rede for: De symbolske, de kropslige, de billedlige og de æstetiske læreprocesser (Hansen og Størner 2012). Som jeg har skrevet i min indledning har jeg et socialkonstruktivistisk syn på undervisning og pædagogik. Jeg mener, at vi i vores samspil og relation er skaber af den virkelighed, som vi oplever. Derfor har jeg et interaktive læringssyn, hvor læring foregår i et samspil mellem den lærende og omgivelserne, både mellem lærer og elev og mellem elev og elev. Det kan også forstås som det Lave og Wenger har beskrevet som situeret læring (Illeris. 2012). Hvis jeg i min didaktik har tanke på, at læring opstår i situationer i de sociale relationer, er det derfor vigtigt at tænke på de relationer som vitaliseringsrelationer, hvis jeg samtidigt ind tænker de fire lære processer som Størner er inde på, vil den det, at læringssyn og læreproces kobles til vitaliseringens rettetheder producerer psykologisk lit i undervisningen.
Klasserumsledelse I det følgende afsnit vil jeg tale om klasserumsledelse og hvordan det kan forstås som vitaliserende for undervisningen. Jeg vil tale ud fra den ledelseslitteratur, jeg brugte på mine diplommoduler i ledelse. Det gør jeg, fordi det for mig giver god mening at forstå klasserummet/undervisning som enhver anden arbejdsplads, hvor der er en leder og et antal medarbejdere. I undervisningen er der den anderledes ting, at lederen sidder inde med den viden, som eleverne skal tilegne sig. Det kræver didaktiske tanker og metoder, men det ledelsesmæssige er, som jeg ser det, ikke forandret. Når jeg står i klasserummet er det som lærer, men også leder. Det er min opgave som lærer at stille viden til rådighed for elevernes læring. Og det er min opgave at lede, støtte og korrigere deres metode og kurs i deres forsøg på at tilegne sig stoffet. Når jeg står som leder af klasserummet skal jeg være opmærksom på, hvordan jeg sikrer at der er den fornødne psykologiske ilt. Den psykologiske ilt handler meget om relationer og kommunikation. Derfor er jeg nødt til, til stadighed, at holde et fokus på, hvordan jeg er leder i forhold til relationer og kommunikation.
Adam Hesager
Psykologisk ilt til konkurrencestatens tabere
11
