Perspektivering Der hersker ingen tvivl om at digitaliseringen af samfundet vil påvirke den måde vi vil tænke uddannelse på i fremtiden. E-læring, blended learning, MOOCs, learning on demand, gratis og betalte tutorials – alt sammen en “disruption”. Det rigtigt spændende er nu måden som viden, læring og tilegnelsen af læring kommer til at foregå på. Viden forældes hurtigere end nogensinde før, især inden for de nye videnskaber og teknologi-felterne, for teknologien har slet ikke udviklet sig til et stadie hvor vi ser en stagnering og dermed en form for stabilitet af viden. Vi får hele tiden nye produktionsmetoder og nye informationskanaler at forholde os til. Virtual Reality har fx usete og ubenyttede muligheder i udforskning og formidling. Augmentet Reality vil kunne forbinde dig til eksperter, som så kan “fjernstyre” dine handlinger, så måske bliver mange specifikke vidensområder overflødiggjort? Det er nu ikke en udvikling vi ser komme foreløbig. For det første er vores uddannelsesstrukturer for dybt integrerede i hele samfundsmodellen, til at en hurtig disruption får lov til at forstyrre uanset hvor smart eller hurtigt ny læring kan tilegnes. For det andet så frygter vi ikke at mennesket ikke ønsker at lære og tilegne sig viden og evner. Det er så grundlæggende et ønske at blive dygtig til noget, at vi ikke frygter at fremtidens mennesker bliver videnstomme googlere. Tværtimod vil fremtidens mere effektive produktion øge fritiden og mulighederne for tilegnelse af viden og videnscentrene vil ikke mangle elever. Vi tror at blended learning bliver en naturlig del af uddannelseslandskabet, fordi mennesker ønsker at lære sammen og socialt, men også ønsker den service at kunne fortsætte sine studier hvor som helst.
41
