BATTERIER. Scania satser stort på batterielektriske lastbiler som løsningen på fremtidens transport.
Vognmand
BATTERIER. Scania satser stort på batterielektriske lastbiler som løsningen på fremtidens transport.
Vognmand
Hurup-vognmænd er bekymrede over forslag til vejafgift.
Euro 7-norm for diesellastbiler kan føre til øget brændstofforbrug.
Lovet evaluering af p-skandalen lader vente på sig.
DTL’s økonom Morten Pernø analyserer økonomien lige nu.
EU’s kvotehandelssystem med emissioner fører til højere brændstofpriser.
Let registreringen af out-kørsel og undgå bøde.
Mesterflyt A/S i Holbæk godt i gang med grøn omstilling.
Chauffører og vognmænd bliver væk fra kurser, der kunne spare brændstof og CO2-udslip.
Scania satser stort på batterielektriske lastbiler.
Krone er på vej med en elektrisk trailer.
OVERENSKOMST. Efter en treårig overenskomstperiode er det nu igen tid til at forhandle nye aftaler på plads på det private arbejdsmarked, hvor overenskomsterne skal fornyes.
Læs om køreplanen for overenskomstforhandlingerne.
DTL og Circle K har fornyet samarbejdsaftalen.
Kom på minikursus i arbejdssikkerhed med If.
Læs, hvornår der er generalforsamling i din vognmandsforening.
Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo. Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442. Abonnement: kr. 495,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.
Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.
Linkedin og giv os et ’like’
”Vi er bekymrede for, at de og andre virksomheder på et tidspunkt får nok og flytter. For så mister vi hundredvis af job, og det vil føre til affolkning af Thy.”
Per Kappel, J & K Kappel Ydby i Hurup.
Regeringen ønsker at indføre en kilometerbaseret afgift på lastbiler, der kan fremme den grønne omstilling, og der vil blive fremsat et lovforslag 1. halvår 2023”. Sådan skrev skatteminister Jeppe Bruus (S) kort før jul til Altinget.
Ifølge statens egen myndighed, Energistyrelsen, vil den kilometerbaserede vejafgift i 2030 medføre, at sølle ti procent af de tunge køretøjer kører på el. Ti procent. Grunden er den helt simple, at der i en rum tid fremover ikke findes og heller ikke er udsigt til elektriske alternativer til de store lastbiler til en pris, der kan betales, for ikke at tale om en brugbar elektrisk ladeinfrastruktur.
Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: Forslaget om en kilometerbaseret vejafgift har meget mindre med klima at gøre og meget mere med skat at gøre. Fremfor selv at stå på mål for den skattestigning, som vejafgiften reelt er, udliciterer regeringen arbejdet til transportbranchen. For regningen skal betales - tag ikke fejl af det. Og den kommer kunderne og dermed borgerne til at betale.
At nævne den grønne omstilling i den her sammenhæng kan bedst betegnes som greenwashing. Greenwashing er en form for spin, hvor man ved vildledende markedsføring af en organisations eller virksomheds aktiviteter eller produkter fremstiller disse mere miljøvenlige og bæredygtige, end de er.
Ikke alene er det en administrativ tung, upraktisk og dermed dyr måde at indkræve skat på. Andetsteds i dette blad kan man læse om to vognmænd fra Thy, der er bekymrede for, om det nordjyske erhvervsliv vil flytte aktiviteter væk derfra til mere centrale beliggenheder i landet for at spare på transportomkostningerne. Deres bekymring er helt reel. Vejafgiften risikerer også at skævvride Danmark yderligere.
DTL foreslog i efteråret en model, der både reducerer transportens CO2-udledninger og skaffer statskassen en milliard kroner, som vejafgiften ventes at indbringe. Modellen går ud på at hæve den generelle CO2-afgift på brændstof netop så meget, at den vil indbringe pengene til statskassen.
statens egen myndighed, Energistyrelsen, vil den kilometerbaserede vejafgift i 2030 medføre, at sølle ti procent
Modellen er let at administrere: den allerede eksisterende afgift skal bare hæves en smule. Alle forbrugere af brændstof kommer til at betale og ikke bare en i forvejen presset transportbranche. Sidst men ikke mindst virker den faktisk på Danmarks klimaregnskab. Det har vi en professors ord for. Professor i økonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau skrev således i Altinget lige efter nytår:
”Det er svært, men i grunden alligevel utrolig simpelt: Vi skal bruge mindre fossil benzin og diesel. Det enkleste middel til det er afgift på den fossile CO2 i brændstoffet. Det virker 100 procent sikkert.”
Regeringen har ikke haft problemer med at lægge sig ud med store dele af befolkningen, når det gælder at sløjfe Store Bededag. Må jeg bede regeringen om at udvise det samme mod, når det gælder at udfordre bilisterne generelt ved at hæve CO2-afgiften en smule. Som statsministeren selv sagde det i sin nytårstale om afskaffelsen af Store Bededag: ”Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle. Men hånden på hjertet. Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrisen og udfordringerne herhjemme, hvis ikke vi – hver og én – er klar til at yde mere.”
Det må også gælde de fælles bestræbelser på at begrænse CO2-udslippet fra transporten.
Ifølge
af de tunge køretøjer kører på el.Adm. direktør Erik Østergaard
Med en sundhedstest fra PensionDanmark kan du sætte fokus på sundhed, trivsel og velfærd hos medarbejderne. Sundhedstesten er personlig, og medarbejderne skal svare på en række spørgsmål om deres arbejdsforhold, vaner og hverdag. Ud fra testen får medarbejderne et personligt overblik over deres
sundhed både fysisk og psykisk og et træningsprogram tilpasset deres behov med beskrivelser, illustrationer og videoklip. Er der behov for det, får medarbejderne tilbudt et telefonmøde med en sygeplejerske i PensionDanmarks sundhedsteam. Alle, der er omfattet af PensionDanmarks sundhedsordning, kan gratis tage testen, der tager 10-12 minutter. Medarbejderne kan tage sundhedstesten via pension.dk/sundhedstest.
Kilde: PensionDanmarkKøber din virksomhed ydelser af en leverandør, der systematisk svindler med skat eller moms, kan du uforvarende blive en del af svindlen, og det kan få konsekvenser for din virksomhed. Du risikerer nemlig, at det går ud over din virksomheds økonomi, fx ved at du ikke kan få fradrag for moms og evt. hæfter for ubetalt A-skat og am-bidrag. Det kan også skade din virksomheds omdømme. Læs om faresignalerne og hvordan, du undgår at blive del af kædesvig på skat.dk/kædesvig.
Efter præsentationen af den nye regering før jul har alle Folketingets partier nu konstitueret sig. For transportordførernes vedkommende er der tale om en række nye ansigter og et par enkelte gengangere. Hos Venstre er Peter Juel-Jensen udpeget som afløser for Kristian Pihl Lorentzen, som ikke blev genvalgt, mens det hos SF bliver den nyvalgte Sofie Lippert. Hos DF afløser nyvalgte Nick Zimmermann Alex Ahrendtsen, og De Radikales Samira Nawa overtager efter Rasmus Helveg Petersen. Hos Folketingets to nye partier skal hhv. Kenneth Fredslund Petersen (Danmarksdemokraterne) og Peter Have (Moderaterne) udfylde posten. Thomas Jensen (S) og Niels Flemming Hansen (K) fortsætter som transportordførere for deres respektive partier i det nye Folketing. Som tidligere omtalt her i bladet er transportordførerne for de øvrige partier som følger: Jens Meilvang (LA), Jette Gottlieb (EL), Christina Olumeko (Alt.) og Lars Boje Mathiesen (NB).
TRU
Hvad sker der med kroppen, når du drikker alkohol? Og hvad er straffen for at køre spritkørsel? Hos Sikker Trafik kan du nu selv tjekke konsekvenserne af alkoholindtag og straf. Prøv det her: www. sikkertrafik.dk/sprit-og-straf.
Kilde: Sikkertrafik.dk
Færdselsstyrelsen har fra 1. januar 2023 justeret en række gebyrer og afgifter, og det medfører et fald for flere gebyrers vedkommende. Gebyret for et varebilschaufføruddannelsesbevis falder fra 270 kroner i 2022 til 50 kroner i 2023. Ligeledes falder gebyret for tachografkort til førere og virksomheder fra 525 kroner til 425 kroner. Til gengæld stiger gebyret på udstedelse, fornyelse og erstatning af chaufførkort fra 1.470 kroner til 1.700 kroner, mens det i 2023 koster 160 kroner at få udstedt, fornyet, udskiftet eller erstattet et chaufføruddannelsesbeviser til gods- eller bustransport mod tidligere 130 kroner.
Kilde: Færdselsstyrelsen
Nyd godt af daglige tilbud på mad og drikke, rabat på brændstof og meget mere. Du skal blot tilføje et Circle K-erhvervskort til vores fordelsprogram EXTRA. Læs mere om alle fordele – og hvor nemt, du får adgang til dem – på circlek.dk/extrapro
Tilmeld dig på: circlek.dk/extrapro
På flere end 800 klinikker landet over står godt 3.000 fysioterapeuter og kiropraktorer klar til at hjælpe med behandling af smerter og skader. Sundhedsordningen er en del af medarbejdernes pensionsordning i PensionDanmark, så de skal ikke selv have penge op af lommen. Der er adgang til hjælp uanset, om problemerne er opstået gennem arbejdet eller ej. Online Læge og Online Psykolog er også blandt de mange muligheder i PensionDanmarks sundhedsordning. 900 medarbejdere under DTL’s arbejdsgiverforenings overenskomst fik i 2022 glæde af behandlinger hos sundhedsordningens fysioterapeuter og kiropraktorer. Medarbejderne fik i snit seks behandlinger – typisk for problemer i ryg og arme. I alt blev det til 5.700 behandlinger. Læs mere om mulighederne i sundhedsordningen på pension.dk/virksomhed/sundhed.
Nu vender det ”Nu vender det. Det, vi ser nu, er, at efterspørgslen på diesel også falder. Det er f.eks. de lastbiler, der kører fladskærme ud til forbrugerne, der ikke har så travlt, som de har haft.”
Brændstof- og energiekspert hos Circle K, Peter Rasmussen, til Ekstra Bladet om de økonomiske krisetegn.
Punkende politikere “Det er politikerne, der punker virksomheder som vores, hvis vi ikke går med på den grønne omstilling. Og selvfølgelig skal vi være med helt fremme, men det kræver, at de selvsamme politikere vil gøre brug af de grønne teknologier, som vi bruger millioner af kroner på at stille til rådighed.”
Thomas W. Larsen, regionschef hos Leif M. Jensen A/S, til marketconnect.dk om det offentliges manglende vilje til at gå forrest i den grønne omstilling.
Opsigtsvækkende pinagtigt ”Hvis vi ikke når at blive færdige, vil det være pinagtigt i en grad, så det ville vække opsigt i hele Europa.”
Miljøminister Claus Ruhe Madsen fra Slesvig-Holsten til nyhedsbureauet DPA om de endeløse tyske retssager om Femern-forbindelsen.
Farlig is ”Få nu lige tjekket, at der ikke ligger is på lastbilen, inden man kører ud. Det kan komme til at koste dyrt.”
Vagtchef Søren Strægaard hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV2 om flyvende is fra lastbil, der knuste forruden på en bagvedkørende civil patruljevogn.
Hvordan skal man holde pause, når man fx i mere end ni timer kører omfattet kørsel? Og hvad siger reglerne, når det drejer sig om blandet kørsel, hvor man starter med at køre out-kørsel i seks timer? Det giver en opdateret miniguide fra DTL bl.a. svar på med en række overskuelige eksempler. Miniguiden ”Mobile arbejdstageres afholdelse af pauser” er tilgængelig for medlemmer på DTL’s hjemmeside under Medlem –Rådgivning – Arbejdstidsregler for selvstændige vognmænd.
Kilde: DTL – Danske Vognmænd
Hold på seniorerne
”Hvis virksomhederne virkelig mangler arbejdskraft, må de blive bedre til at holde fast i seniorerne og sørge for at ansætte dem, der går ledige.”
Emilie Agner Damm, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til transportnyhederne.dk.
På ingen måde bitter
”Er Kristian Pihl så en bitter og deprimeret mand her ved afskeden med dansk politik? På ingen måde.”
Fhv. MF Kristian Pihl Lorentzen (V) på Facebook om sin beslutning om at stoppe i politik.
Hos OK får du dit eget transportteam, som kender dig. Og som altid er til at få fat i. På den måde undgår du længerevarende stop og anden spildtid, som kan koste både køreog hviletid. Det, synes vi, er mere end OK.
Tal med os på 89 32 25 40. Her er du på fornavn med dit transportteam. ok.dk
Den kilometerbaserede vejafgift, som blev aftalt af den tidligere regering og dens røde støttepartier, har overlevet regeringsskiftet og er blevet den nye regerings politik. Til stor beklagelse for vognmændene. Vi har ikke andet valg end at sende regningen videre til kunderne, siger de.
Forslaget om at indføre en kilometerafgift for de tunge køretøjer har sejlet rundt politisk i mere end 15 år. Venstre var først imod. Så foreslog partiet selv en tilsvarende afgift. Så var de imod igen. Nu ser det imidlertid ud til, at Venstre retter ind og stemmer for en CO2-differentieret og kilometerbaseret vejafgift.
Venstre er imod
Beslutningsforslag februar 2007 fra Socialdemokraterne om afstandsrelateret vejbenyttelsesafgift for lastbiler. Politisk ordfører Troels Lund Poulsen (V) til TV2 i januar 2007 forud for fremsættelsen:
”Men det her er en ny skat, og Socialdemokratiet viser nu, hvad deres sande politik er: De vil have højere skatter.”
Beslutningsforslaget bliver ikke vedtaget.
Venstre er for
I forbindelse med ”Forårspakke 2.0” har Venstre skiftet mening. Regeringen Løkke Rasmussen (V og K) foreslår nemlig, ”at ”der indføres grønne kørselsafgifter på lastbiler. Det er målsætningen, at der fra 2011 skal indføres grønne kørselsafgifter på lastbiler i Danmark”, hedder det bl.a. i forårspakken.
Lovforslaget når ikke at blive fremsat, før der udskrives valg til Folketinget.
Hvad nu, hvis virksomhederne forlader Thy, fordi omkostningerne ved at bo og virke der bliver for store?
Det er spørgsmålet, som erhvervsdrivende i det nordvestjyske stiller, efter at det er kommet frem, at regeringen fastholder sit forslag fra før valget om en kilometerbaseret vejafgift for de tunge køretøjer. Alle tunge køretøjer kommer til at betale afgiften. Men da den er baseret på antallet af kørte kilometer, vil den ramme vognmændene i yderområderne hårdest. De kører nemlig flest kilometer.
DANSKE VOGNMÆND er en tur i Thy for at tale vejafgift med de to vognmænd Niels Christensen fra N.C. Christensen og Sønner A/S og Per Kappel fra J & K Kappel Ydby.
Niels Christensen har regnet på, at med en vejafgift på 1 kroner og 37 øre pr. kilometer vil han med sine 42 lastbiler få en ekstra omkostning på omkring fem millioner om året. Per Kappel har lidt færre lastbiler, men regner alligevel med ekstraomkostninger i omegnen af én til halvanden millioner kroner om året.
- Der er kun én til at betale den ekstra omkostning, og det er kunden. Vi slås i forvejen med høje
priser på brændstof, så vi kan ikke selv dække en ny vejafgift ind, siger Niels Christensen.
De to vognmænds usikkerhed gælder fx om store lokale virksomheder som producenten af døre og vinduer, Idealcombi A/S, vil fortsætte produktionen i Hurup eller flytte til en mere central placering i landet for på den måde at spare de forøgede transportomkostninger. Gør den og andre virksomheder det, vil det koste dyrt på det lokale arbejdsmarked. - Det bliver dyrere for dem at få transporteret råvarer frem til fabrikken i Hurup og de færdige
Den nyvalgte Thorning-regering (S, SF og R) meddeler, at den vil ”fremsætte forslag om en kilometerbaseret afgift på lastbiler…” Forslaget møder heftig modstand fra bl.a. 17 nord- og vestjyske borgmestre: ”Den kommende kørselsafgift vil belaste skævt, fordi hver fjerde kørte kilometer med en dansk lastbil indgår i en transport, der begynder eller slutter i Nordvestjylland,” påpeger de i et protestbrev til skatteministeren.
Regeringen dropper efterfølgende forslaget igen, men ikke uden at gøre opmærksom på, at forslaget et par måneder tidligere har været fremsat af… Venstre.
S-regeringen indgår en politisk aftale med SF, Enhedslisten og R om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler. ”Den grønne omstilling af den tunge vejtransport er et vigtigt og nødvendigt skridt på vejen til realisering af klimalovens mål om 70 procents drivhusgasreduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. En ny kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift for lastbiler bidrager til denne omstilling”, hedder det bl.a. i aftalen.
”Man trækker penge ud af transportbranchen, og det er penge, den selv skulle have brugt på at omstille sig. Det er den omvendte verden. Det er helt galt (…) Skulle der opnås blåt flertal efter næste valg, vil man fra Venstres side derfor arbejde på at få aftalen rullet tilbage,” siger daværende transportordfører for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen.
”Danmark skal være et grønt foregangsland, der sætter og indfrier ambitiøse klimamål og klimaindsatser og på den måde inspirerer andre lande til at følge med…”, hedder det blandt andet i SVM-regeringens regeringsgrundlag. “Regeringen ønsker at indføre en kilometerbaseret afgift på lastbiler, der kan fremme den grønne omstilling - og der vil blive fremsat et lovforslag 1. halvår 2023,” skriver skatteminister Jeppe Bruus (S) til altinget.dk.
“Vi var ikke med i aftalen og var imod dengang. Og vi har ikke skiftet mening. Der er tale om et kompromis, og vi har fået meget andet med i regeringsgrundlaget,” siger erhvervsskatteordfører Kim Valentin (V).
Der er kun én til at betale den ekstra omkostning, og det er kunden. Vi slås i forvejen med høje priser på brændstof, så vi kan ikke selv dække en ny vejafgift.
Niels Christensen fra N.C. Christensen og Sønner A/S
produkter herfra igen. Vi er bekymrede for, at de og andre virksomheder på et tidspunkt får nok og flytter. For så mister vi hundredvis af job, og det vil føre til affolkning af Thy, siger Per Kappel.
Lovende ministerbesøg
Lige inden valget var den daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) med spindoktor på besøg hos N.C. Christensen & Sønner A/S for at snakke vejafgift.
- Det er nøjagtigt det samme, vi skal igennem nu igen, siger Niels Christensen og slår ud med armene.
Ved den lejlighed lovede ministeren, at han ville kigge på forslaget igen med tanke på de forbehold, som især det nordvestjyske erhvervsliv havde fremført, husker de to vognmænd.
- Ministeren kunne godt se, at den løsning, som vi var kommet med, var en god idé. Men han skulle komme med noget til skatteministeren, der skaffede 600 millioner kroner uanset hvad, siger Per Kappel.
Løsningen, som er udarbejdet af DTL, handlede i al sin enkelhed om at skaffe det samme provenu til statskassen ved at erstatte den kilometerbaserede vejafgift på de tunge køretøjer med en generel forhøjelse af CO2-afgifterne på alle benzin- og dieselforbrugende køretøjer.
I modsætning til regeringens forslag til vejafgift vil en generel forhøjelse af CO2-afgiften på brændstof ovenikøbet have en adfærdsregulerende effekt og få flere person- og varebilister til at skifte til klimavenligere køretøjer. Det kan de nemlig gøre, fordi køretøjerne er på markedet.
Indtil videre har lastbilvognmændene ikke den
mulighed, fordi der endnu ikke findes brugbare, reelle, eldrevne alternativer til lastbilerne eller de nødvendige ladefaciliteter for den sags skyld.
Faktisk troede de to vognmænd, at den hellige gral var velforvaret efter ministerbesøget i oktober, og at forslaget til vejafgift ville blive droppet.
- Jeg var ved at falde ned fra stolen, da jeg læste, at regeringen fastholder forslaget, siger Niels Christensen, og går i gang med at rekapitulere argumenterne mod vejafgiften: De store regionale konsekvenser, besværet og omkostningerne ved at administrere afgiften, de manglende klimaeffekter osv. osv.
- Det her forslag er helt ude i hampen, og det kommer til at skævvride Danmark mere, end landet allerede er. Der er så meget, som ikke er gennemtænkt. Det er bare så dumt at gøre det på den her måde, siger han.
Både Niels Christensen og Per Kappel er med på at bære deres del af byrden ved den grønne omstilling. Vejafgiften, som den er foreslået, er bare ikke måden at gøre det på.
- DTL’s forslag om en generel forhøjelse af CO2-afgiften på fossilt brændstof er meget bedre og vil faktisk virke klimamæssigt. Og så er den til at administrere. Hvis politikerne ikke ønsker at lægge sig ud med bilisterne, kan de forhøje den eksisterende faste vejbenyttelsesafgift, så det svarer til 600 millioner. Det vil give dem provenuet, men ikke virke på klimaregnskabet. Men det gør den kilometerbaserede vejafgift jo heller ikke, siger Niels Christensen. ■
(tv.) og Niels Christensen fra Hurup i Thy frygter, at en kilometerbaseret vejafgift vil skubbe til affolkningen af Thy. Foto:
”Kære borgmestre i kommunerne Brønderslev, Esbjerg, Frederikshavn…”
Med de ord indleder DTL en henvendelse til 17 nordog vestjyske kommuner, hvor konsekvenserne især for yderområderne af regeringens foreslåede kilometerbaserede vejafgift bliver rullet op.
DTL skriver bl.a.: ”I disse dage forlyder det, at den nye SVM-regering har tænkt sig at gennemføre en kilometerbaseret kørselsafgift for lastbiler fra 2025 ved at fremsætte et lovforslag herom i første halvdel af 2023.”
- For ti år siden var kilometerafgiften også på den politiske dagsorden. Og dengang lykkedes det kommunerne at få forpurret planerne. Det er mit lønlige håb, at et kombineret pres fra branchen og kommunerne i yderområderne kan få den samme effekt i dag, siger adm. dir. Erik Østergaard.
”Argumenterne imod en sådan afgift er fra vognmændenes side stort set den samme i dag, som den var i sin tid i 2013: Ifølge DTL-Danske Vognmænds beregninger vil kilometerafgiften for et typisk vogntog, der kører på diesel, betyde en årlig omkostnings-
forøgelse for vognmanden på ca. 140.000 kroner pr. 100.000 km. Hertil kommer, at transportvirksomheder og de transportkunder, der er beliggende i yderområder, vil blive forholdsmæssigt hårdere ramt af kilometerafgiften”, hedder det i henvendelsen fra DTL.
DTL gør i brevet opmærksom på, at ”afgiften vil ramme samfundet bredt i form af højere transportomkostninger for såvel erhvervsliv som private forbrugere – og i øvrigt også kommunale og statslige transportkøbere. Det vil påvirke beskæftigelsen og antallet af arbejdspladser i de respektive landsdele.”
DTL slår i henvendelsen fast, at ”vi, så langt hen ad vejen som det overhovedet er politisk muligt, vil bekæmpe indførelsen af denne kilometerafgift.”
Ud over borgmestrene i Brønderslev, Esbjerg og Frederikshavn er brevet også sendt til borgmestrene i Hjørring, Holstebro, Jammerbugt, Lemvig, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Thisted, Varde og Vesthimmerland. Brevet er også sendt til erhvervsorganisationer i det nordvestjyske. ■
I samarbejdet mellem ProLøn og DTL - Danske Vognmænd får du:
• Indberetning af lønsum til DTL
• Nem integration til f.eks. SmartTID, Multi:IT og TimeMap
• 2 måneders GRATIS lønkørsel ved skift fra andet lønsystem
Skift allerede i dag!
Ring til os på tlf.: 87 10 19 30, så hjælper vi dig godt i gang.
DTL støtter i et høringssvar en kommende Euro 7 -norm for diesellastbiler, men advarer bl.a. mod, at forslaget kan føre til øget brændstofforbrug og dermed paradoksalt nok til større CO 2 -udledning.
Thomas Rumph [tru@dtl.eu] Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]DTL er overvejende positiv i forhold til en kommende Euro 7-norm for lastbiler, men peger også på, at indførelsen af en ny Euronorm har indbyggede uhensigtsmæssigheder, som kan føre til større udledning af CO2 og problemer med kontrol og efterlevelse hos vognmændene.
Det fremgår af et høringssvar fra DTL til Miljøministeriet om et forslag fra EU-Kommissionen om at indføre en Euro 7-norm for diesellastbiler.
DTL støtter forslaget bl.a. med henvisning til, at vejgodstransporten i en årrække fremover fortsat vil foregå med dieseldrevne motorer, og at vognmændene således har brug for at kunne investere i diesellastbiler, der lever op til de mest moderne standarder for udledning for at kunne opfylde samfundets forventninger til en fortsat miljøindsats.
Men DTL gør også opmærksom på, at forslagets skærpede krav til udledning af eksempelvis partikler og NOx kan ske på bekostning af køretøjets CO2-præstationer, sådan at fx udstyr til rensning af udstødningsgasser kan medføre, at køretøjet har et større brændstofforbrug og dermed CO2-udledning.
Endvidere er DTL skeptisk overfor den del af forslaget, der omhandler partikelforurening fra dæk og bremser. Her mener DTL, at der vil opstå problemer med at håndhæve og kontrollere reglerne, som vil skabe usikkerhed hos vognmændene, når de i forbindelse med skift af dæk og bremsebelægninger skal efterleve de nye regler. Regulering bør derfor ske via en særskilt lovgivning og ikke i forbindelse med krav til motorer.
Erhvervspolitisk chef i DTL, underdirektør Ove Holm, forklarer hvorfor, DTL samlet set støtter forslaget om en ny Euro 7-norm.
- Forbrændingsmotorer i nye lastbiler vil sandsynligvis vil være en løsning i mange år for mange typer af transport både i Danmark, EU og globalt, og Euro 7-normen vil fx kunne betyde lavere luftforurening fra
de mindste, ultrafine partikler, som er særligt problematiske i forhold til sundhed og risiko for kræft. Særligt i forbindelse med kommende stramninger af miljøzoner og indførelse af nulemissionszoner kan Euro 7 komme til at spille en vigtig rolle som et muligt alternativ til batteri/brint-el-lastbiler.
Han fremhæver dog også de torne, som han mener bør fjernes fra forslaget.
- Vi vil gerne advare imod, at indførelse af skærpede krav til luftforureningen i sig selv kan føre til et større brændstofforbrug og dermed CO2-udledning. Dertil stiller vi os skeptiske over for forslaget om, at partikler fra dæk og bremsestøv inddrages i Euronormerne. Vi mener, at miljøbelastningen fra bremser og dæk må håndteres på anden vis. ■
EU-Kommissionen stillede i november 2022 et nyt forslag om indførelse af en Euro 7-norm for forbrændingsmotorer, som udover at skærpe kravene til udledning af de udstødningsstoffer, som Euronormerne hidtil har reguleret, lægger op til at udvide
de omfattede stoffer til bl.a. ultrafine partikler og metan. Som noget nyt foreslås det endvidere, at en ny Euro 7-norm også skal stille krav vedrørende partikelforurening fra dæk og bremser.
Uddelingen af grøn støttepulje til el- og brintlastbiler får forsvindende lille effekt på den tunge transports CO2-udledning.
4.000 tons CO 2 om året. Så meget - eller rettere så lidt - vil CO 2-udledningen blive reduceret takket være den statslige støttepulje på 45 millioner kroner til den grønne omstilling af den tunge transport i Danmark.
Det meddeler Energistyrelsen, som nu udbetaler puljens 45 millioner til støtte af køb af alt i 69 el- og brintlastbiler til ansøgerne til puljens midler.
Sammenholder man den forventede CO 2-fortrængning pr. år på 4.000 tons
med den samlede CO 2-udledning fra dansk indregistrerede lastbiler på 1,7 millioner tons, er der dog tale om en særdeles begrænset reduktion i CO 2-udledningen. Faktisk kun cirka to promille. Hos DTL mener erhvervspolitisk chef Ove Holm, at Energistyrelsens pulje er et godt initiativ, men noget af en dråbe i havet.
- Vi studser over, at Energistyrelsen regner med en forventet levetid på de nye ellastbiler er 14,5 år. Det lyder som en
meget lang levetid, når vi sammenligner med lastbiler i dag, ikke mindst når vi ved, at batterielektrisk drift på lastbiler stadig er på et udviklingsstadie. Hvis vognmandserhvervet for alvor skal få gang i investeringer i el-lastbiler, så skal der enten ekstremt store puljemidler til, eller fabrikkernes priser må alvorligt ned. Ligesom der må sikkerhed for en tilgængelig ladeinfrastruktur med grøn strøm til en stabil og betalbar pris. ■ TRU
Transportministeren må komme med en løsning på skandalen om tusindvis af uopkrævede p-afgifter til udenlandske køretøjer, siger DTL’s adm. direktør som reaktion på fortsat manglende evaluering.
Thomas Rumph [tru@dtl.eu]En evaluering af den manglende opkrævning af tusindvis af ubetalte p-afgifter til udenlandske køretøjer, som blev udskudt med henvisning til folketingsvalget i november, har fortsat ikke set dagens lys.
Derfor kræver adm. direktør i DTL Erik Østergaard, at transportminister Thomas Danielsen, som er den tredje transportminister siden 2021, på hvis bord problemet med den manglende opkrævning er landet, går ind i sagen hurtigst muligt.
- Vi har en situation, hvor danske myndigheder fortsat intet bud har på en løsning, mens udenlandske køretøjer nu på femte år konsekvensfrit kan bryde reglerne, mens danske vognmænd og chauffører fortsat oplever nidkærhed fra myndighederne, når det kommer til opkrævning af p-afgifter, siger han med henvisning til indførelsen og håndhævelsen af 25-timers-reglen i 2019.
På to år er der kun opkrævet 17 procent af de over 9.000 ubetalte p-afgifter, som Færdselsstyrelsen i starten af januar
2023 har oversendt til sin samarbejdspartner EPC. Værst står det fortsat til i Polen, Rumænien og Bulgarien, hvor der er opkrævet under 400 af de knap 5.400 ubetalte afgifter, som er udskrevet på danske rastepladser til køretøjer fra de tre lande.
- Vi agter selvfølgelig at tage sagen op med den nye transportminister, herunder forklare ham, hvad vi mener er det eneste effektive middel til at komme problemet til livs: Klamp de køretøjer, der ikke betaler på stedet, siger Erik Østergaard. ■
På to år er der kun opkrævet 17 procent af de over 9.000 ubetalte p-afgifter, som Færdselsstyrelsen i starten af januar 2023 har oversendt til sin samarbejdspartner EPC. Foto: Niels Møller Madsen.
Det økonomiske barometer melder om afmatning efter et meget turbulent år med krig, en inflation, der er steget til historiske højder, stigende renter, ekstreme energipriser samt udbredt mangel på arbejdskraft.
Efter en markant vækst på 4,9 procent i 2021 oplevede dansk økonomi også fremgang i 2022, dog i lidt mindre grad. Væksten ventes at lande på 3,0 procent, ifølge prognoserne.
Men i løbet af året blev den økonomiske pose rystet godt og grundigt ikke mindst efter invasionen af Ukraine, som kastede benzin på et inflationsbål, der allerede blev drevet frem af stigende energi-, brændstofog fødevarepriser. I Danmark blev inflationen den højeste i 40 år. Årets konjunkturundersøgelse fra DTL viste også, at de danske vognmandsvirksomheder oplevede kraftige prisstigninger, men indtjeningen fulgte ikke med op, fordi omkostningerne til fx brændstoffet steg tilsvarende eller mere.
Samtidig fortsatte manglen på arbejdskraft blandt transportvirksomhederne ifølge Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for serviceerhverv sin tendens fra 2021 til at stige til et meget højt niveau. Over halvdelen af transportvirksomhederne oplevede dette som en begrænsning for at levere en optimal service.
Den stigende økonomiske usikkerhed satte sig i Danmarks Statistiks konjunkturbarometre for trans-
portvirksomhederne: Lige efter invasionen forværredes vurderingen af udviklingen i især omsætningen og beskæftigelsen fra at være markant positiv til at være negativ.
Tjek nøgletallene i tabellen nederst.
Ledigheden på vej op Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede ledighedsindikator, der er en foreløbig beregning for den månedlige ledighed, peger på, at ledigheden er steget med 2.600 personer i december 2022 ovenpå stigninger i oktober og især november.
Samtidig viser Danmarks Statistiks konjunktur-
barometer for serviceerhverv, at andelen af transportvirksomheder, der oplever arbejdskraftmangel som en væsentlig produktionsbegrænsning, tydeligt er begyndt at aftage, selvom niveauet fortsat er højt.
Begge dele indikerer, at en afmatning kan stå for døren i form af mindre efterspørgsel, som i både Danmark, EU og USA søges dæmpet af centralbankerne, der hæver renterne for at få skik på inflationen. I Danmark er både den korte og lange rente steget ganske betydeligt på kort tid. Det påvirker både virksomheder og forbrugere, som er blevet ramt af en ubehagelig cocktail af stigende inflation og stigende renter, der udhuler den disponible indkomst. Danmarks Statistiks tal viser, at den danske erhvervs- og især forbrugertillid derfor også er påvirket negativt, og det påvirker igen forbruget og investeringerne.
Danmarks Statistiks seneste konjunkturcyklusser viser også, at vognmændenes kunder i industrien, bygge og anlæg, serviceerhvervene og især detailhandlen nu oplever en lavkonjunktur. Samtidig viser konjunkturbarometrene, at transportvirksomhederne er noget pessimistiske vedrørende udviklingen i omsætningen og især beskæftigelsen for perioden december 2022 til februar 2023.
I år ventes i bedste fald en meget beskeden fremgang for dansk økonomi, og et flertal af prognoserne venter faktisk en smule tilbagegang. Væksten
ventes i 2023 at blive på mellem -1,0 og 0,1 procent, afhængig af, hvem man spørger. OECD og Danske Bank er markant mere pessimistiske i deres seneste prognoser.
I 2024 venter prognoserne kun en beskeden fremgang på 1,0 procent, og det viser den store usikkerhed, der er forbundet med den kommende tid.
Ifølge Transport Intelligence (TI) ventes opbremsningen på det europæiske vejgodstransportmarked fra andet halvår af 2022 at fortsætte i år, hvor markedet forventes at tabe fart og kun have en samlet realvækst på 1,1 procent fordelt med blot 0,7 procent for det indenlandske marked, som bremser mest op, og 2,1 procent på det internationale marked.
Det skal ses i lyset af, at BNP ifølge TI ventes at falde fra 3,2 procent i 2022 til 0,6 procent i 2023 i de førende europæiske lande og fra 4,3 procent i 2022 til 1,7 procent i 2023 i de øvrige europæiske økonomier – en nedjustering i forhold til IMF’s juli-forventninger på hhv. 0,7 og 1 procentpoint. Nedjusteringen skal ses i lyset af, at den vigtige tyske økonomi ventes at gå i bakgear i 2023.
Selvom inflationen er begyndt at bremse op igen og ventes at aftage yderligere på grund af lavere energi- og brændstofpriser, forventer fx Jyske Bank, at en høj dieselpris vil være den nye normal i 2023 grundet de fortsat (historisk set) høje omkostninger til raffinering af råolie, efterslæb fra kollaps i raffineringskapaciteten efter Covid-19-pandemien, små globale diesellagre samt tegn på en fortsat høj efterspørgsel på diesel. ■
EU’s kvotehandelssystem med emissioner fører til højere brændstofpriser på et kritisk tidspunkt. Giv nu vognmændene reelle grønne alternativer og gør op med de afgifter, der yderligere belaster erhvervet, skriver de nordiske vognmænds repræsentant i Bruxelles i denne kommentar.
Torsten Laksafoss Holbek, adm. direktør, Nordic Logistics Association (NLA) [tlh@nla.eu]Ved udgangen af 2022 kom der for alvor skub i forhandlingerne om at skabe et nyt særskilt emissionshandelssystem for bygnings- og vejtransportsektoren. Lige inden juleferien blev Europa-Parlamentet og Ministerrådet enige om en aftale, det såkaldte ETS II, som skal indføres fra 2027. Det nye kvotehandelssystem vil gælde for distributører, der leverer brændstof til vejtransport.
Hele sagen har været kontroversiel, da især Europa-Parlamentet har advaret mod tiltag, der fører til øgede priser på brændstof midt i en tid med inflation. Derfor har parlamentet krævet, at indførslen af systemet kan udskydes til 2028 for at beskytte borgerne, hvis energipriserne er usædvanligt høje. Med aftalen indføres der desuden et prisloft på kvoteprisen på 45 euro (335 kroner). Ifølge beregninger fra Potsdam Institute for Climate Research svarer det til, at dieselprisen maksimalt kan stige med 0,9 kroner pr. liter.
Det nye system vil med andre ord føre til forhøjede priser på de fossile drivmidler. Derfor har NLA meldt klart ud, at der er behov for reelle alternativer til vognmændene, og at man samtidig får gjort op med eksisterende belastende afgifter. Vejgodstransporten, der jo arbejder
med tunge køretøjer, har, som situationen er i dag, ikke mulighed for at ændre deres flåde til fx elektricitet eller brint hverken på kort eller mellemlang bane. Både ladeinfrastruktur og tilgængelige køretøjer til konkurrencedygtige priser mangler.
Der skal være mening med reguleringen Samtidig støtter vi tiltag om at skabe lige vilkår på det klimapolitiske område på europæisk plan, og ETS II kan hjælpe til at øge den grønne præstation i alle EU-medlemsstater. Men der skal være en mening med reguleringen, og er der ikke det, vil det blot blive opfattet som yderligere en møllesten, transporterhvervet skal køre rundt med.
Desuden er der en risiko for, at dette system bliver pålagt transporterhvervet som en ekstra omkostning oven i andre politiske tiltag introduceret af Fit for 55-pakken med tilhørende lovgivning.
Derfor vil vi nu følge implementeringen nøje ikke mindst i forhold til, hvordan man eventuelt vil opveje ETS II mod nationale afgifter.
Den politiske aftale afventer nu formel godkendelse. Parlamentet og derefter Rådet vedtager lovgivningen på kommende møder, hvorefter de offentliggøres i EU-Tidende og træder i kraft. ■
Registreringsarbejdet ved out-kørsel lettes betydeligt, hvis man altid har førerkortet i tachografen – uanset om man kører omfattet kørsel eller out-kørsel, siger underdirektør Frank Davidsen fra DTL.
Registrering af tid på førerkortet giver mange udfordringer for vognmænd og chauffører.
Det beretter DTL’s medlemsservice, som får mange henvendelser fra medlemmer, efter Færdselsstyrelsen sidst i 2022 skruede op for kontrollen af ”andet arbejde”. Politiets tungvognscentre har tilsvarende også øget sit kontrolfokus i vejsidekontrollen. Og kan man ikke dokumentere sit ”andet arbejde”, så koster det bøder både til chauffører og vognmænd.
- Den letteste måde at sikre sig, at man kan fremvise dokumentation, når Færdselsstyrelsen eller politiet efterspørger det, er, hvis man altid - som i altid - sørger for at sætte førerkortet i tachografen, når man sætter sig op i lastbilen. Og vel at mærke lader det sidde i, når man kører out eller andet arbejde, siger underdirektør Frank Davidsen, chef for medlemsservice i DTL.
Pointen er, at myndighederne altid vil vide, hvem der har kørt lastbilen – der er det en kæmpe hjælp, hvis der er overensstemmelse mellem, hvad der er registreret på førerkortet hhv. på tachografen.
Det er særligt, når chaufføren udfører kørsel, der er undtaget fra køre- og hviletidsbestemmelserne, at ”undtaget-kørslen” skal registreres som andet arbejde. Registreringen foretages enten på diagramarket, hvis køretøjet er udstyret med analog fartskriver, eller ved at registrere på førerkortet i tachografen.
I disse tilfælde trykkes ”out” på tachografen, hvorved kørslen automatisk registreres som ”andet arbejde”. Derved undgår chaufføren at skulle efterregistrere aktiviteten manuelt med, hvad det indebærer af risiko for fejlregistrering.
Færdselsstyrelsen oplyser, at hvis chaufføren har registreret al sin tid i tachografen, 24/7 registrering af køretid, andet arbejde, rådighedstid og pause/hvil, vil dette i udgangspunktet opfylde kravet til registrering af arbejdstiden.
Der er ikke tale om nye regler, idet chaufføren i henhold til køre- og hviletidsforordningens artikel 6, stk. 5 er forpligtet til at registrere andet arbejde. Formålet er at kunne gennemføre effektiv kontrol af køre- og hviletidsområdet samt arbejdstid for mobile arbejdstagere (chauffører og selvstændige vognmænd).
Myndighedernes nye kontrolpraksis trådte i kraft d. 21. november 2022, hvor den såkaldte vejledningsperiode for kontrol af arbejdstid udløb. ■
Færdselsstyrelsen oplyser, at hvis chaufføren har registreret al sin tid i tachografen, 24/7 registrering af køretid, andet arbejde, rådighedstid og pause/ hvil, vil dette i udgangspunktet opfylde kravet til registrering af arbejdstiden.
Elektriske lastbiler er der ikke råd til endnu, men på de fleste øvrige punkter herunder genanvendelse af affald og flyttekasser forsøger flyttevirksomheden Mesterflyt A/S i Holbæk at rykke på den grønne dagsorden. Desværre har de endnu ikke kunderne især fra det offentlige med på ideen.
vor er de grønne krav til flytninger fra kunderne blandt især kommuner og andre offentlige instanser?
Mesterflyt A/S er indstillet til Den Grønne Transportpris, som DTL og Jyske Finans står bag. Vinderen kåres på Transport 2023 i Herning til april.
Det spørger adm. dir. Victor Helgogaard fra Mesterflyt A/S i Holbæk, der løser opgaver for en lang række sjællandske kommuner, men stort set ikke oplever miljøkrav fra nogen af dem.
- Kommunerne er gode til at gå ud og sige, vi vil gerne have grøn omstilling som hovedmål for jer, men de kigger stadig kun på prisen og ikke på kvalitet og miljømæssig påvirkning. Hvis kommunen eller staten ikke er med til at løfte her, så kommer vi ikke videre, siger han til DANSKE VOGNMÆND.
Ikke både
Virksomheden har de seneste par år arbejdet målrettet på at formindske aftrykket på klima og miljø. Chaufførerne har været på kursus i energirigtig køreteknik, tomkørslen er blevet reduceret, et nyt flådestyringssystem er taget i brug og papkasserne, som virksomheden er storforbruger af, bliver produceret, så de belaster klimaet mindst muligt. Og i januar 2023 udkommer Mesterflyt A/S med sit første klimaregnskab, som dokumenterer fremskridtene på miljøområdet. Et regnskab som går tilbage til 2020 og viser udviklingen igennem de sidste tre år.
Men når pris og ikke grønne løsninger vægter højest, når kunderne skal vælge flytteleverandør, er Mesterflyt’s grønne profil ikke en ubetinget konkurrencemæssig fordel. Som virksomhedens driftschef René Hauge formulerer det:
- Vi kan ikke både være de billigste og de mest miljørigtige. Det hænger desværre ikke sammen. Der sidder folk i regeringen og Folketinget, som vil have os til at lave alle mulige grønne tiltag. Men hvis de ikke banker dem, som skal lave udbud, oven i hovedet, er vi lige vidt, siger han og henviser til et helt aktuelt udbud fra en betydelig offentlig instans, hvor grønne hensyn nok er et ønske, men ikke et krav.
Virksomhedens første grønne regnskab var under udarbejdelse, da DANSKE VOGNMÆND efter nytår lagde vejen forbi Holbæk. Den største klimasynder i regnskabet, kørslen, er det dog begrænset, hvad virksomheden kan gøre ved. Ellastbiler, som ville kunne reducere Mesterflyt A/S’ klimapåvirkning drastisk, er nemlig endnu ikke tilgængelige, hverken når det gælder pris eller rækkevidde.
- Det her med at købe elbiler er forbeholdt nogle lidt større virksomheder, som gerne vil ud med et statement. Vi holder hele tiden øje med den nye teknologi. Men vi er slet ikke der endnu, hvor vi kan gå ud og investere mere end to millioner i en elektrisk lastbil, som formentlig ikke engang kan dække vores kørselsbehov, siger Victor Helgogaard.
- Derfor er vi nødt til at overveje, hvad vi så kan gøre. Vi kan reducere noget af den kørsel, vi i for vejen har fx ved at minimere vores tomkørsel. Det har vi gjort ved at oprette en afdeling inde i Albertslund, hvortil vi har flyttet biler og de fleste af medarbejderne, så de kommer tættere på vores kunder. Nogle chauffører har bilerne med hjem efter fyraften, så de ikke skal køre ud til lageret i Holbæk eller Albertslund, hvis ikke det giver mening. På den måde sparer vi en del på vores forbrug af brændstof og dermed vores CO2-udledning, siger han.
Der har også vist sig at være meget at hente, når
- Vi vil elske at kunne være foregangsfirma og inspirere andre firmaer til ikke kun at tænke brændstof og biler, men faktisk tænke hele kæden igennem og fokusere på at holde affaldsprodukter i et loop og genanvende så mange materialer som muligt.
Adm.
det gælder at få chaufførerne til at lette foden fra speederen i dagligdagen.
- Vi har fx sendt vores chauffører på Eco Drivingkursus. Chaufførerne har derudover lært lidt om grøn kørsel i forbindelse med kørekortet, og varebilschaufførbeviset har givet chaufførerne et vist kendskab til grøn kørsel, siger René Hauge, der anslår, at gevinsten ved kurserne bliver en besparelse på dieselforbruget og dermed på klimaet på 11 procent.
Det er ikke kun kørslen, som vægter i Mesterflyt A/S’ grønne strategi. Firmaet arbejder også med de CO2-gevinster, der fx ligger i øget genanvendelse.
• Uddanner løbende chaufførerne i at køre på den mest miljømæssigt forsvarlige måde.
• Arbejder målrettet på at reducere
• Har i forbindelse med oversøiske flytninger valgt at udnytte de danske containerhavne fremfor at losse i fx Hamborg og sparer derved
- Meget kan nås, hvis vi kan genanvende så mange materialer som muligt. Specielt smider vores mange erhvervskunder mere end 300 tons kontorinventar ud hvert år. Det er langt fra alt, der bør smides ud. Derfor arbejder vi målrettet med at donere virksomheders affald til andre institutioner, der kunne have gavn af det. Vi vil elske at kunne være foregangsfirma og inspirere andre firmaer til ikke kun at tænke brændstof og biler, men faktisk tænke hele kæden igennem og fokusere på at holde affaldsprodukter i et loop og genanvende så mange materialer som muligt, siger Victor Helgogaard.
Grønt regnskab på vej
Som skrevet ovenfor barsler Mesterflyt A/S med et grønt regnskab allerede i foråret 2023. Det skal bl.a. tjene til at kontrollere, om de forskellige grønne indsatser bærer frugt.
- Vi ønsker et overblik over, hvor vi skal gøre en indsats og tjekke, om vores CO2-udledning falder. Så vil vi gerne vise vores omverden, at vi arbejder med den grønne omstilling. Vi ser desværre ikke så mange af vennerne i branchen følge vores eksempel.
Der er både penge at hente og CO2-udledning at spare, hvis man optimerer lastbilchaufførernes kørsel. Men der er ikke tid til at sende folkene på kursus, lyder meldingen fra vognmændene til AMU-Fyn.
Kurset i energirigtig kørsel er tilrettelagt. Og der er udsigt til både penge og ikke mindst klimagevinster, hvis chaufførerne lærer at lette fødderne fra speederpedalen. AMU-Fyn oplever da også interesse for kurset fra vognmændene. Men når det kommer til stykket, kan de alligevel ikke undvære folkene i den dags tid, som kurset varer.
Det oplyser uddannelseschef Finn Ravn fra AMU-Fyn til DANSKE VOGNMÆND.
- Da priserne på diesel steg for et års tid siden, udviklede vi et ét-dagskursus i energirigtig kørsel, men ikke en eneste virksomhed har vist interesse. Selv om energipriserne var tårnhøje, så kom de alligevel ikke. Det er da mærkeligt, at de ikke vil spare på energirigtig kørsel, når der nu er så mange penge i det. Det er jo penge lige i mesters lomme, siger han og oplyser, at AMUFyns erfaringer er, at når chaufførerne først har lært at køre energirigtigt, så kan det spare vognmanden for mellem 6 og 15 procent på brændstofforbruget.
- De sparer rigtig meget, når de er på skole. Men det er vigtigt, at virksomhederne har fokus på brændstofbesparelser i det daglige. Det rykker noget. De virksomheder, der går op i at få folkene til at køre økonomisk, har haft rigtig gode resultater, siger han.
Alle chauffører skal med jævne mellemrum på et lovpligtigt EU-kvalifikationskursus. Kurset varer fem dage, og for en af dagenes vedkommende ligger indholdet ikke fast. Her har AMU-Fyn tilbudt virksomhederne at lægge ét-dagskurset i energirigtig kørsel ind. Og det har især de store transportvirksomheder benyttet sig af.
- For de mindre virksomheders vedkommende
prøver vi at planlægge kurset i perioder, hvor de har mindre at lave. Kurset er gratis, men man skal jo undvære sine medarbejdere imens.
Finn Ravn glæder sig til, når alle virksomheder på et tidspunkt skal aflevere CO2-regnskaber. Det skal nok give kunder i butikken. Han har nemlig kurset parat.
- Bortset fra tekniske løsninger såsom v-spoilerne er chaufføren den eneste, som kan lave forbedringer, der mindsker energiforbruget og CO2-udledningen fra lastbilerne. Gamle vaner skal aflæres og nye indlæres. Måske bliver CO2-beregnere à la den, som DTL har udviklet, vejen ind. Her får man syn for sagn, når det gælder energiforbruget, siger han med henvisning til DTL’s CO2-regnemaskine på dtl.eu.
Med regnemaskinen, som kun er tilgængelig for DTL-medlemmer, kan vognmanden beregne CO2-udledningen fra sine transporter. Beregningen kan fx bruges som dokumentation overfor kunder, som stiller miljøkrav, eller når man søger finansiering i sit pengeinstitut. ■
- Det er da mærkeligt, at vognmændene ikke vil spare på energirigtig kørsel, når der nu er så mange penge i det. Det er jo penge lige i mesters lomme, siger uddannelseschef Finn Ravn fra AMU-Fyn.
Eldrevet Scania-distributionsbil kræver varsomhed af chaufføren, også med tanke på energirigtig kørsel. Den svenske lastbilproducent Scania satser stort på batteri elektriske lastbiler som løsningen på fremtidens transport.
ANSKE VOGNMÆND har haft for nøjelsen af for første gang at køre en lidt længere prøvetur med en batterielektrisk Scania-distributionsvogn end blot lige rundt på en lukket testbane eller i en bydel. Testbilen er en toakslet Scania 25 P BEV opbygget med et avanceret finsk FOKOR-distributionslad af skabstypen, hvor det hævebare tag i laveste position flugter med førerhusets top. Det giver selvfølgelig en lav vindmodstand samtidig med, at der kan køres ind under lave porte.
Selve prøvekørslen forløb over 93 km og lidt over to timer med start og stop ved Scanias anlæg i Odense. Ruten forløb ind gennem det østlige Odense ud til Munkebo og videre til Kerteminde samt retur ned til motorvej E20 øst for Odense.
Der var således mest tale om kørsel i bytrafik, på landevej og kun en ganske kort motorvejsstrækning.
Scania 25 P startes som en dieselversion ved at dreje nøglen, og så er der forbindelse med strøm til elmotoren, der har en topeffekt på 230 kW (310 hk). Herefter udløses den elektroniske håndbremse, transmissionsvælgeren aktiveres i D, et forsigtigt tråd på speederpedalen, og så er vi kørt.
Man oplever let radiobilseffekten, såfremt man ikke er forsigtig med at træde på speederpedalen.
Det kraftige moment på 2.200 Nm er klart uden forsinkelse, og det kan være en ulempe, fordi man risikerer, at drivhjulene spinder. Det medfører et forøget dækslid og spild af dyrebar energi. Man skal nemlig huske, at al energi koster uanset energitypen, og fordi det er el, man har til
rådighed, er der alligevel fornuft i at økonomisere med energien.
Et andet lastbilmærke har da også taget konsekvensen af det store moment på deres el-versioner og implementeret en form for dæmpning, der kan sikre en blød igangsætning. Under kørslen behøver man ikke at tænke på eventuelt gearskifte, for to-trins-transmissionen klarer selv det hele. Det føles bare som en endnu bedre automatiseret gearkasse på dieselversion.
På testturen kom vi til at standse og sætte i gang flere gange ved passage af letbanen og i de mange lysreguleringer på den første del af turen, og der er det en fornøjelse med den elektrificerede transmission. Man kan vælge at bruge bremsepedal på normal vis. Her skal man dog være opmærksom på, at ved for hårde opbremsninger vil al den opsamlede bremseenergi ikke kunne overføres
til batterierne. Bruger man i stedet ”retardergrebet”, vil lastbilen kun bremse præcis så meget, som batterierne er i stand til at modtage. Dette vil give den mest optimale udnyttelse af bremse energien.
Testbilen er udstyret med cruisecontrol men uden ACC, og det er virkeligt en mangel. Scania siger dog, at denne trafiksikkerhedsfunktion vil komme ved næste introduktion i september 2023 på regionale el-lastbiler. Cruisecontrol bør altid følges med en ACC-funktion, og funktionen var virkelig savnet ved kørsel på landevej og ringveje, hvor der let er risiko for at komme til at køre for tæt på forankørende.
Ud ad vejen føles det at køre den elektriske lastbil præcis ligesom, når man kører i en tilsvarende dieselversion. Den elektriske har et
lavere støjniveau, men til gengæld hører man så andre støjkilder, som i en dieselversion er undertrykt af lyden fra motoren.
Ren driftsmæssigt gælder det om at komme fra startdestinationen og frem på turen med det mindst mulige elforbrug, og det kan man følge i displayet vist som cifre. Der vil jeg anbefale, at Scania måske overvejer også at vise forbrug og resterende rækkevidde mv. i en mere grafisk udførelse i den midterste skærm. Det giver bedre muligheder for at se, om man forbedrer sig eller måske det modsatte.
Med den forholdsvist korte aktionsradius 25 P har, er man selvfølgelig meget fokuseret på, hvor meget energi der er tilbage, fordi man ikke lige kan standse ved en energistation og få ladet op. Det blev også understreget af, at testbilen blev transporteret på en maskintrailer trukket af en dieseldrevet Scania-trækker frem til Scania i Odense. Infrastrukturen for offentlige ladere til lastbiler er endnu ikke udbygget nok, og det kræver således, at vognmanden får etableret en mulighed for opladning, typisk i forbindelse med et hjemmedepot eller garageanlæg.
Den svenske producent holder i modsætning til flere konkurrenter fast i det lidt gammeldags koncept med motor og gearkasse i den forreste del af chassiset og en kardanaksel til at overføre kraften til bagtøjet, der sender kraften videre ud i drivhjulene. Fordelen er selvfølgelig, at bagtøjet kan være det samme som på en almindelig dieseldrevet version, og det er godt for hele reservedelssiden. Til gengæld optager hele transmissionen plads, der måske kunne anvendes til fx batterier.
P-førerhuset, versionen CP17 daycab, er en god arbejdsplads, som har det, der skal være til en distributionslastbil i den størrelse. Der er gode pladsforhold, hele området omkring føreren og instrumentbrættet er i top, og på testbilen er der også et citysafe-vindue i højre dør som yderligere forbedrer udsynet ud til højre. Samtidig er skærmen i midten tilsluttet et kamera, som transmitterer direkte fra højre side, og dermed sammen med citysafe-vinduet er med til give en høj sikkerhedsfaktor i forhold til bytrafik med cyklister og fodgængere.
Cifrene i 25 P står for motoreffekten i den elektriske fremdriftsmotor. Nominelt er den kontinuerlige effekt på 230 kW, og spidsbelastningen er på hele 295 kW. Scanias el-lastbil kan leveres med fem eller ni batterier. Med ni batterier vil der for en toakslet distributionslastbil være en rækkevidde på op til 250 km, og den maksimale tekniske totalvægt er på 29 ton for den elektriske drivline.
Forbrug og resterende rækkevidde burde vises i en mere grafisk udførelse på displayet, end det sker nu.
Elstikket til opladning sidder både godt beskyttet og let tilgængeligt bag højre forhjørne, som let kan åbnes.
• Elmotor med topeffekt 230 kW (310 hk) og 2.200 Nm i drejningsmoment.
• Transmissionen omfatter en Scania gearkasse GE21S21 med to gear og neutral, hvor GE står for gearkasse med integreret elektrisk motor, 21 står for det maksimale indgangsmoment på 2.100 Nm, og S2 står for to trin.
• Bagerst er der et Scania R660 bagtøj med en gearing på 4:88.
• Både for- og bagaksel er luftaffjedret med teknisk tilladt tryk på henholdsvis 8 og 11,5 tons.
Testbilen har en akselafstand på 5.350 mm, og der hænger batteripakker med i alt ni batterier på siderne af chassiset. Der bemærkede jeg, at batteriboksen kun er cirka 200 mm over vejbanen, og det kan være en kritisk højde, når man tager den lange akselafstand i betragtning. Føreren skal have stor opmærksomhed på, hvor der køres, især ved kørsel uden for fast vej, så der ikke sker skader fra kantsten mv.
Rent køremæssigt er 25 P en god oplevelse. Udfordringerne består helt klart i rækkevidden og mulighederne for at kunne lade samt opladningstiden. ■
Alle går mod digitalisering for at øge effektivitet og fjerne manuelt arbejde. Vi anbefaler DTL medlemmer at fokusere på digitalisering.
Truckplanner har gjort det nemt, vi har skåret vores kendte Truckplanner TMS til en prisvenlig startpakke som kan det meste.
Truckplanner Go Digital skal gøre det nemt og billigt at komme i gang med en moderne transportløsning. Truckplanner Go Digital indeholder alt det man har brug for som mindre transportvirksomhed. Indeholder alt fra booking til fakturering inkl. integration til Danmarks to meste udbredte økonomisystemer.
Undervisning og opstart kun kr. 3.999,- + moms.
Truckplanner Go Digital
Truckplanner • TMS-løsning • Ordreskabeloner • Kalenderdisponering • Inkl. geokodning • Fakturering til e-conomic og Dinero
Disponenter
Truckplanner mobility
2 mobility licenser • APP • Bookinglink • Adgang til email og SMS • Import af ordre fra Excel • Truckplanner tablet • Simpel online booking formular • 2 stk. GPS tracker
Fakturering Standard udskrifter
Fakturering overføres direkte til økonomisystem
dokumenter
Pris pr. måned
1 x supportsag pr. måned
Inkl. 2 GPS trackere ekskl. montering. Til fast montering. 849,- +moms
Kontakt Truckplanner for information, bestilling eller muligheder for addon på salg@multi-it.dk eller ringe direkte til vores rådgiver Michael på 53731026.
Krone er på vej med en trailer, der kan skubbe på vogntoget, når der er behov for det.
Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]Med overgangen til mere elektrificering af landevejstransporten dukker der nu nye, overraskende muligheder op. Her tænkes fx på introduktion af hjælpedrift på traileraksler. Der findes selvfølgelig aksler, som kan forvandles til drivaksler ved hjælp af hydraulik, men det kræver meget udstyr i form af hydraulikpumpe med tilhørende ventiler og rørføring og
er mest anvendelig ved langsom kørsel i terræn samt på entreprenørmaskiner.
Med elektrisk drift er hjælpedrift til højere hastigheder kommet inden for rækkevidde ved, at man alligevel skal anvende en aksel til opsamling af energi. Det sker ved, at akslen både kan være en generator, som kan lave strøm, der kan oplagres og anvendes til fx kølemaskine og lignende udstyr, og så kan den vendes til at være en elmotor, der kan skubbe på, når der er behov for mere energi til at trække hele vogntoget.
Trailerproducenten Krone præsenterede i efteråret sin nye eTrailer, som man betragter som en ”game changer” i hele den grønne omstilling. Den nye løsning er udviklet i et strategisk partnerskab mellem Trailer Dynamics GmbH og Krone. De to producenter har et fælles mål om at få udviklet en elektrificeret sættevogn i serieproduktion, som kan reducere udslippet fra dieseldrevne trækkere væsentligt samt være med til at udbygge mulighederne med batterielektriske (BEV) lastbiler.
På den første prototype af eMegatrailer blev der under testkørslen, som blev kontrolleret af SGS TÜV Saar GmbH, opnået CO procent.
Store forventninger til eTrailer Michael W. Nimtsch, grund lægger og admi nistrerende direktør for Trailer Dyna mics, siger: - Med eTrailer-teknologien fra Trailer Dynamics er vi i stand til at re ducere dieselforbruget og CO2-emissionerne fra en trailerlast
bil betydeligt og yde et væsentligt bidrag til klimaneutralitet. Da eTraileren fra Trailer Dynamics kan kombineres med enhver sættevognstrækker uanset mærke, kan vi introducere grøn lavemissionslogistik til de omkring to millioner dieseltrækkere i Europa. Derudover øger vores teknologi i eTrailer rækkevidden med BEV-sættevognstrækkere og muliggør dermed fuldt elektrificeret tung godstransport over lange afstande på mere end 500 km.
Administrerende direktør for Trailer Dynamics, Abdullah Jaber:
- Konceptet med sensorisk styring af den elektriske drivlinje, som er udviklet af Trailer Dynamics, muliggør solid og funktionelt pålidelig styring med sættevognstrækkeren. Vi vil fortsætte med at øge effektiviteten i de kommende feltforsøg og frem til serieproduktion og dermed sikre en teknisk overbevisende markedsadgang for Trailer Dynamics eTrailer.
Den kraftige e-aksel, som sidder placeret i midten af tripplebogien, kan både virke som hjælpe-drivaksel og oplade strøm fra bremseenergi.
Den intelligente software, som styrer systemet, så det både udnytter og fordeler den elektriske energi, er absolut et af hightech-punkterne i konceptet. Med en specialudviklet komponent, der anvender et patenteret sensorsystem, bestemmes køredynamikken i hele kombinationen og justerer ligeledes eTraileren, så den understøtter trækkeren, så trækkeren hele tiden er den bestemmende del i vogntoget.
En af fordelene er også, at styresystemet er uafhængigt af, hvilket lastbilmærke der trækker traileren.
I princippet får man et elektrisk plug-in-hybrid vogntog takket være den intelligente kombination af eTrailer-konceptet og en diesellastbil.
Løsningen har sin store styrke ved lange transportafstande, og energien i eTrailerens batteripakke er tilstrækkelig, især til lange afstande på mere end 500 km. Når det gælder batteripakker, så tilbydes der enten 300 kWh, 450 kWh eller 600 kWh helt efter behov, og det kan være med til at øge rækkevidden for en BEV-trækker samt reducere udslippet for en dieseldrevet trækker.
Den avancerede eAchse kan ikke bare generere strøm under kørslen, men også ændres til en drivaksel som kan hjælpe med at trække vogntoget, når der er behov for mere power. Foto: Krone.
Efter en treårig overenskomstperiode er det nu igen tid til at forhandle nye aftaler på plads på det private arbejdsmarked, hvor overenskomsterne skal fornyes. Læs mere om køreplanen for forhandlingerne her.
Onsdag den 4. januar 2023 lød startskuddet for de officielle forhandlinger på gennembrudsområdet.
Det er i første omgang forligene på de to gennembrudsområder, der skal på plads: Et på mindstebetalingsområdet, hvor virksomhed og medarbejder selv forhandler løn hvert år, samt et på normallønsområdet, hvor lønnen er fastsat i overenskomsten.
Herefter skal de øvrige parter på det private arbejdsmarked bestående af Dansk Arbejdsgiverforenings 11 medlemsorganisationer og medlemsforbundene under Fagbevægelsens Hovedorganisation forsøge at nå til enighed omkring fornyelse af alle de øvrige overenskomster. Der skal i perioden forhandles cirka 500 overenskomster, som dækker over 600.000 medarbejdere.
Hvis du har spørgsmål til overenskomstforhandlingerne, kan disse rettes til: Anders Jorsal, ajo@danskerhverv.dk, Lars Overgaard, lov@danskerhverv.dk eller Páll Ólavur Scheel, pasc@danskerhverv.dk
Hvis forhandlingerne om fornyelse af overenskomster ikke umiddelbart ser ud til at føre til et resultat, kan forligsmanden indkalde parterne til forhandling i Forligsinstitutionen. Indkaldelse af parterne til Forligsinstitutionen kan ske, enten fordi forligsmanden bliver opfordret til det, eller fordi forligsmanden mener, det er nødvendigt for at begrænse konfliktrisikoen.
Når der er blevet indgået forlig på de fleste overenskomstområder, fremsætter forligsmanden et mæglingsforslag, som herefter sendes til afstemning på arbejdsgiver- og lønmodtagerside, før de nye overenskomster kan træde i kraft. Hvis forligsmandens mæglingsforslag bliver stemt igennem, træder de nye overenskomster i kraft gældende pr. 1. marts 2023. Hvis mæglingsforslaget forkastes, opstår der storkonflikt.
Hvis det ender med konflikt
Kortene bliver holdt tæt til kroppen under overenskomstforhandlingerne, men i medierne omtales
det fra start, hvordan medarbejderne på grund af inflationen oplever, at deres løn bliver mindre værd. På samme tid oplever virksomhederne, at øgede udgifter presser økonomien. Der tales således om, at der er en større risiko end sædvanligt for, at forhandlingerne ender med en konflikt.
Hvis forhandlingerne ender med konflikt, vil det omfatte alle overenskomstområder under DA/FH, hvor overenskomsterne udløber pr. 1. marts 2023. Fra lønmodtagerside vil der blive varslet strejke, og fra arbejdsgiverside vil der blive varslet lockout. Den seneste storkonflikt i 1998 startede den 27. april 1998.
En eventuel konflikt vil omfatte alle medarbejdere, som er organiseret i de overenskomstbærende forbund. Medarbejdere, der ikke er organiseret i de overenskomstbærende forbund, skal derfor fortsætte med at arbejde. Konflikten omfatter heller ikke ledere og elever. Der gælder hertil særlige regler i forbindelse med sygdom og orlov under en konflikt.
Indledende og sonderende møder med lønmodtagerforbund om OK2023.
Opsigelse af overenskomster udenfor FH.
Overenskomsttemaer og krav til overenskomstfornyelserne identificeres. Dette sker bl.a. ved at indhente erfaringer og ønsker på medlemsmøder og ved andre former for dialog med medlemsvirksomhederne.
Indledende og sonderende møder med lønmodtagerforbund om OK2023.
FEBRUAR-MARTS
Forhandling af Dansk Erhvervs overenskomster. Rammerne koordineres med de øvrige DA-organisationer. Forligsinstitutionen inddrages evt. i forhandlingerne på de enkelte områder.
Det er vanskeligt at sige noget om varigheden af en eventuel konflikt, men den vil sjældent få lov til at løbe i mere end cirka ti dage, da en konflikt har store konsekvenser for hele samfundet.
DTL’s arbejdsgiverforening har igen i år forhørt sig blandt vognmændene, hvad de har af ønsker til den nye overenskomst, og igen denne gang er nøgleordene løntilbageholdenhed, fleksibilitet og forenklinger.
Det er også denne gang således, at Transportoverenskomsten hænger nøje sammen med forløbet på både gennembrudsforhandlingerne på normallønsområdet mellem Dansk Industri og 3F Transportgruppen, samt de efterfølgende forhandlinger mellem ATL og 3F Transportgruppen, som i fællesskab bliver udgangspunktet for forhandlingerne af Transportoverenskomsten. ■
Samlet
Overenskomsterne udløber den 1. marts 2023.
APRIL-MAJ
Mæglingsforslag vedtages eller forkastes efter afstemning på lønmodtager- og arbejdsgiverside.
forkastes.
DTL og Circle K har ved årsskiftet forlænget samarbejdet for yderligere to år. De attraktive fordele for DTL-medlemmer fastholdes, og samtidig bliver el-ladning et nyt produkt i aftalen.
- Vi er vi rigtigt glade for samarbejdet med Circle K, der sikrer DTL’s medlemmer en attraktiv landsdækkende partner på brændstofmarkedet, siger underdirektør Frank Davidsen.
- Aftalen udvikler sig løbende, og Circle K, som netop er blevet medlem af DTL’s nye netværk for el-lastbiler, er i tilgift en værdifuld sparringspartner, når det kommer til den forestående grønne omstilling.
Hos Circle K er man også glad for samarbejdet med DTL.
- Opbakningen til aftalen fra DTL’s medlemmer er høj, og vi ser en fortsat positiv udvikling i kundetilgangen, hvilket taler for, at vi har ramt noget rigtigt med vores samarbejde, siger Senior Key Account Manager Ole Eriksen, ansvarlig for samarbejdet med DTL.
Er man endnu ikke kunde, så ring til Circle K’s DTL VIP Hotline på tlf. 70 136 136 og hør om mulighederne. ■
• Attraktive priser på brændstof (diesel og benzin)
• Samme pris på alle Circle K-stationer i Danmark herunder motorvejsstationer
• Bedste pris på alle stationer: Circle K, Ingo og 1-2-3
• Rabat på el-ladning
• Rabat på AdBlue samt vask- og kør videre-produkter
• One-Stop-Shopping (brændstof, indkøb og toiletbesøg)
• Vejboks til betaling af vejskat og broafgifter i hele Europa
• Nem administration med alle indkøb på én faktura (inkl. vejskat, broafgift og AdBlue)
• Nem selvbetjeningsportal til kortadministration
Som medlem har du adgang til ekspertrådgivning inden for
✓ personalejura
✓ overenskomstspørgsmål
✓ arbejdsmiljø
✓ uddannelse og HR
Få ny viden og flere perspektiver på en lang række aktuelle emner som grøn omstilling, den nye ferielov, regler om arbejdstid osv.
Via dit kontingent har du og dine medarbejdere nemlig mulighed for at deltage i et bredt udvalg af kurser og events om arbejdsmiljø, personalejura og HR og ledelse. Læs mere her: www.danskerhverv.dk/kurser-og-events
Få mere at vide om medlemskab af DTL’s arbejdsgiverforening på www.dtl.eu/arbejdsgiver eller ring til os på 7015 9500.
Arbejder du med vejgods, hvor der håndteres tunge ting, er du i en udsat og krævende branche! Det gælder om hele tiden at være opmærksom, god til at orientere sig og forebygge skader.
Ann Rosenbom [ann@linjekommunikation.dk]• Husk hjelm og synlig refleksbeklædning.
• Brug sikkerhedssko i stedet for træsko.
• Hop ikke ud af førerhuset - brug håndtag og trin.
• Pak godset på paller og undgå manuelle løft og vrid.
• Brug tekniske hjælpemidler, og hold afstand.
• Se dig godt for, og undgå at blive ramt af gods.
• Brug høreværn, sikkerhedsbriller mm., hvor det kræves.
isikoen for, at der sker ulykker i transportbranchen, er mere end dobbelt så høj som gennemsnittet for alle brancher, viser en rapport fra Arbejdstilsynet.
De fleste ulykker sker ved aflæsning og pålæsning, hvor chaufføren risikerer at falde ned fra ladet, snuble på vej ind eller ud af førerhuset eller blive ramt af gods. Andre ulykker sker på trin og trapper. Og så er der mange skader ved løft og håndtering af vejgods.
Tal med hinanden om at forebygge skader
- En ulykke kan have store menneskelige omkostninger. Når chauffører og vognmænd taler åbent om skader og sikkerhed, er det i høj grad med til, at virksomheden kan undgå skader, fortæller Thomas Pihl Vestergaard, Key Account Manager i forsikringsselskabet If.
Han står bag en række korte, praktiske minikurser om sikkerhed, der er tilgængelige online for alle DTL-medlemmer. Det nyeste minikursus handler netop om sikkerhed for vejgodschauffører.
- Minikurserne er enkle og nemme at tage i en pause i løbet af dagen. Målet med kurserne er at forebygge skader og at skabe en fælles kultur om netop at have fokus på sikkerheden, siger Thomas Pihl Vestergaard.
- Det er en god idé at bruge minikurserne til tale åbent om skader og sikkerhed i hverdagen.
Fx fredag eftermiddag, hvor I mødes og taler om ugen, der gik.
Typiske ulykker
Ifølge Arbejdstilsynet er de hyppigste ulykker med vejgodstransport fald fra lastbilers førerhus eller bagsmæklift.
Et eksempel er en chauffør, der stiger ind i førerhuset for at starte lastbilens kompressor. På vej ud af førerhuset, får han ikke foden ind i nederste trin og har sluppet håndtaget. Så falder man cirka 1,5 meter ned og kan lande på ryggen. Et andet eksempel er en chauffør, der kører varestativer ud på lastbilliften. Chaufføren står på liften, træder et skridt tilbage og falder baglæns ud over kanten på liften, cirka 1,5 meter ned. ■
Scan QR-koden på annoncen til højre, og tag minikurset om sikkerhed for dig, der kører med gods. Du får viden og gode råd til at blive godt forberedt til en sikker dag på jobbet. Tag kurset via din mobil - du kan altid vende tilbage til kurset igen senere.
Som DTL-medlem kan du tage gratis online-kurser via mobilen If’s online-kurser giver dig branchespecifik viden og rådgivning lige ved hånden. Du kan altid tage kurserne via din mobil og blive klædt godt på til en sikker hverdag på jobbet. Nemt, simpelt og lettilgængeligt.
Deltag i online-kurset Sikkerhed på jobbet her
Sikkerhed på jobbet – lige ved hånden
GENERALFORSAMLING 2023
I henhold til DTL’s arbejdsgiverforenings vedtægter meddeles herved, at DTL’s arbejdsgiverforenings ordinære generalforsamling holdes
Lørdag den 22. april 2023 kl. 09.00
i MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning
Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om arbejdsgiverforeningens virke i det forløbne år 3. Forelæggelse af revideret regnskab 4. Behandling af indkomne forslag 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, jf. § 10 6. Valg af revisor 7. Fastsættelse af kontingent 8. Eventuelt
Jens H. Petersen
Martin Danielsen
Lars Andersen
Ole Bang Jensen
På valg som suppleant til bestyrelsen er: Torben Andersen
Kandidatforslag til DTL’s arbejdsgiverforenings bestyrelse skal være DTL’s arbejdsgiverforening i hænde senest den 11. marts 2023, jf. vedtægternes § 7, stk. 3. Kandidat- og suppleantforslag skal være ledsaget af skriftlige villighedserklæringer for de foreslåede.
Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal – ledsaget af en kort motivation – ligeledes være DTL’s arbejdsgiverforening i hænde senest den 11. marts 2023, jf. vedtægternes § 7, stk. 3.
DTL’s arbejdsgiverforenings adresse er: DTL’s arbejdsgiverforening Dansk Erhverv Børsen 1217 København K
København, januar 2023
Martin Danielsen Erik Østergaard Formand Adm. direktør
Vestjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Hotel Scandic Regina, Fonnesbechsgade 20, 7400 Herning
Lørdag den 4. marts 2023, kl. 10.00
Rundstykker, kaffe og te fra kl. 9.00. Efter generalforsamlingen vil der blive serveret frokost. Der arrangeres "dametur" for påhæng. Detaljer følger senere. Om aftenen afholdes der fest, ligeledes på Scandic Regina, hvor der er mulighed for overnatning.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor:
DTL Region Midt/Nord, Transitvej 10, 7100 Vejle eller på mailadressen: vvf@dtl.eu med en kort motivering, senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne Carsten Dyreborg, formand
Thy Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Thy Event & Naturcenter, Kærupvej 9, 7741 Frøstrup Lørdag den 25. februar 2023, kl. 12.00
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne Bestyrelsen
Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører holder ordinær generalforsamling hos
DTL, Transitvej 10, 7100 Vejle Torsdag den 16. marts, kl. 18.00
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne Thomas Jensen, formand
Fyns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Fangel Kro, Fangelvej 55, 5260 Odense S Lørdag 25. marts 2023, kl. 10.00
Fra kl. 9.30 vil der blive serveret rundstykker, kaffe eller te. Efter generalforsamlingen vil der blive serveret en frokost samt et indlæg fra Frank Davidsen fra DTL.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor: DTL Region Syd, Transitvej 10, 7100 Vejle, eller på mailadressen bgs@ dtl.eu, med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.
På foreningens vegne Kim Vermø, formand
Danaffald holder ordinær generalforsamling og medlemsmøde på
Ragn Sells, Grindstedvej 4A, 6670 Holsted Fredag den 17. marts 2023 kl. 10.00.
Program: 10.15-12.00: Rundvisning og orientering om Ragn Sells virksomhed (håndtering af madaffald til biogasproduktion).
12.30-13.30 Frokost på Postgården, Østergade 2, 6670 Holsted.
13.30-15.30: Danaffalds generalforsamling.
Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter. Dagsorden og revideret regnskab udsendes til medlemmerne seneste tre uger inden generalforsamlingen.
På foreningens vegne Lars Sørensen, formand
Holstebro Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Hotel Schaumburg, Nørregade 26, 7500 Holstebro Lørdag den 25. februar 2023, kl. 09.30
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før general-
forsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne Henning Lauritsen, formand
Sønderjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Agerskov Kro, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov Tirsdag den 14. marts 2023, kl. 18.00
Efter generalforsamlingen vil der blive serveret aftensmad.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før gene-
ralforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor, c/o DTL Region Syd, Transitvej 10, 7100 Vejle, eller pr. mail til bgs@dtl.eu med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.
På foreningens vegne Ole Bang, formand
Sjællands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Skipperkroen, Mullerup Strandvej 19, 4200 Slagelse
Lørdag den 18. marts 2023, kl. 10.00 (kaffe fra 09.30)
Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved en frokost.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
René Mitrofanov, formand
Midtjyllands Vognmandsforening holder generalforsamling på
Motel Spar 10, Ålandsvej 2, 8800 Viborg
Lørdag den 4. marts 2023, kl. 09.00
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. Om aftenen arrangeres spisning et sted i eller omkring Viborg. Nærmere information følger.
På foreningens vegne Jens Jørgen Pedersen, formand
Nordre Birks Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Skævinge Kro, Jernbanevej 1, 3320 Skævinge Lørdag den 18. marts 2023, kl. 11.00
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne Henrik Kristiansen, formand
Næstved Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling hos
Frede Andersen & Søn A/S, Uglehøjvej 2, 4700 Næstved Lørdag den 25. marts 2023, kl. 09.00
På foreningens vegne Michael Palle, formand
Odsherreds Fragt- og Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling
Lørdag den 25. februar 2023, Kl. 15.00
Lokationen for afholdelse af generalforsamlingen vil blive sendt ud til foreningens medlemmer, så snart det er på plads.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne Torben Nielsen, formand
Storstrøms Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Slangerupgaard, Elmuevej 32, 4654 Faxe Ladeplads Lørdag den 18. marts 2023, kl. 14.00
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne Jakob Andreasen, formand
Skørping-Arden Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Scandic The Reef Hotel & Resort, Tordenskjoldsgade 14, 9900 Frederikshavn Lørdag den 4. marts 2023, kl. 15.30
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. I forbindelse med generalforsamlingen indbydes medlemmer til weekendophold på hotellet jf. separat udsendt indbydelse.
På foreningens vegne Morten Dalgaard Andersen, formand
Skive og Omegns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Breum Landevejskro, Klostervej 26, 7870 Roslev Fredag den 17. marts, kl. 18.00
Efter generalforsamlingen er der indlæg fra Ove Holm, DTL.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Østjyllands Vognmandsforening holder generalforsamling på
Auning Kro, Torvegade 12, 8963 Auning Lørdag den 11. marts 2023, kl. 09.00
Kaffe/te og rundstykker kl. 09.00 og frokost ca. kl. 12.00.
Ove Holm, erhvervspolitisk chef i DTL, vil holde indlæg om klima, vejafgifter og vægt og dimensioner.
Dagsorden ifølge vedtægterne udsendes til deltagerne inden mødet. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Indkaldelsen sker med forbehold for Covid19-restriktioner, og mødet kan derfor blive udskudt eller ændret til et online arrangement.
På foreningens vegne Jørgen Buhl, formand
På foreningens vegne Knud Olav Primdahl Jensen, formand
DTL på Grønningen var i december vært for en workshop, hvor de norske vognmænd i NLF og If fra Norge delte ud af deres erfaringer som forsikringspartnere med de danske kolleger. Bagerst fra venstre: Frank Davidsen fra DTL, Thomas Vestergaard, Carsten Vorborg og Thorir Aronsson fra If i Danmark samt Kjell Olafsrud, NLF. Forrest fra venstre: Kathrine Øi Ekås og Sindre Svenheim fra If i Norge.
Næstved Vognmandsforening, Sjællands Vognmandsforening, Køge og Omegns Vognmandsforening og Storstrøms Vognmandsforening inviterer til en hyggelig Vognmandens Dag lørdag den 4. marts fra kl. 10 til 15 hos H.E. Jørgensen A/S, Vordingborgvej 430 i Haslev. På dagen har du mulighed for at møde kolleger, en lang række leverandører og DTL-medarbejdere. Arrangementet er også for ikke-DTL-medlemmer. Der er kaffe og rundstykker og senere på dagen en grillpølse eller to med brød og et glas øl. Tilmeldingsfrist d. 1. marts 2023 kl. 12.00. Af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig.
Vognmand Jan B. Scheuer fylder 60 år, og samtidig har han 30-års jubilæum som selvstændig vognmand. Jan B. Scheuer, der er næstformand i Sjællands Vognmandsforening, indbyder derfor venner, kolleger, netværk og forretningsforbindelser til at fejre mærkedagen med ham lørdag den 18. februar fra kl. 12.30 til 17 i Gørlev Forsamlingshus, Trekanten 10, 4100 Ringsted. DANSKE VOGNMÆND ønsker tilllykke med dagen.
DTL Kran Blok Erfa blev etableret for 35 år siden – i oktober 1987 – på et møde i Fredericia. Vognmand Henning Schou var den første formand. I dag er Jesper Thorning fra DSV Transport i spidsen for gruppen. DTL Kran Blok Erfa er en specialorganisation under DTL, der dækker såvel bjærgningsfirmaer, kranoperatører, særtransportører og følgebilsaktører.
DTL Kran Blok Erfa har igennem årene markeret sig i en lang række sager som fx rionet-sagen og sagen om frontmonteret udstyr. Kran Blok Erfa har også været en vigtig stemme i forbindelse med revisioner af særtransportbekendtgørelsen gennem tiden, hvor man bl.a. fik gennemført, at der kunne udstedes særtransporttilladelser, der gælder mere end en dag og en tur, ”Segall-reglen” der tillader en vogntogslængde på 23 m med kranforvogn og påhængsvogn, afskaffelse af blokvognsnummerpladen og 20 procent-reglen, der især ramte tunge kranbiler. Senest har man markeret sig i bestræbelserne på, at femakslede lastbiler bør have forhøjet den tilladte totalvægt og ikke mindst overflytningen af udstedelse af særtransporttilladelser til Vejdirektoratet. NMM
Selvkørende vognmand Henrik Smed Nielsen fra Kragelund ved Silkeborg holdt 50-års jubilæum som vognmand den 7. januar 2023. Han er et af DTL - Danske Vognmænds helt gamle medlemmer og har således gjort turen med siden dengang, da organisationen hed ”Landsforeningen Danske Vognmænd”. Henrik Smed Nielsen meldte sig ind i 1973 ganske kort tid efter, han startede som vognmand i Silkeborg med sin første Scania. Han, der er fjerde generation af vognmænd i familien, kører for Leman med stykgods i Danmark og Sverige. Og det har han gjort uafbrudt i nu 36 år. DANSKE VOGNMÆND ønsker tillykke med de 50 år i branchen.
Er du god til at danse ballet?
Lad os gøre, hvad vi er bedst til!
Er din virksomhed indkaldt til virksomhedskontrol?
Fortvivl ikke, lad TungvognsSpecialisten (TVS) hjælpe dig!
Når man er en travl vognmand med mange gøremål, kan det være en næsten uoverkommelig opgave at håndtere en virksomhedskontrolsag.
Giv TVS en fuldmagt og vi klarer resten:
Klargøring af materialet Indsendelse af materialet
Partshøringsfasen Bistand ifm. sigtelser og afhøring Udfærdigelse af breve og øvrig korrespondance
Kort sagt, vi kan hjælpe dig med dele af processen eller køre hele sagen for dig
Podcast - lyt dig til viden om virksomhedskontrol Bruger du for meget tid, og føler du dig udfordret, når du skal indsamle data til en virksomhedskontrol?
Så lyt til vores podcast om, hvordan en virksomhedskontrol foregår.
Hør, hvorfor Vognmand Michael Palle, fra Palle´s Fragt A/S, har valgt at gøre brug af TungVognsSpecialisten hver gang, han har været i virksomhedskontrol.
Hør podcast episoderne via QR-koden her tungvogn dk/Podcast aspx