DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 3, marts 2020

DTL-Magasinet

DANSKE VOGNMÆND NR. 3 | 2020 | 22. ÅRGANG

VORES MAND I BRUXELLES K L IM A OG MO T ORV E JE ,

HVAD NU?

V M TA R M A /S :

KØRER PÅ BIODIESEL

PR Ø V EK Ø R SEL :

MAN TGX

MARTS 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 1

→→

INDHOLD

10

LOBBYIST. Torsten

Laksafoss Holbek er ny adm. direktør for Nordic Logistics Association (NLA). Her kommer han til at trække på hele sit arsenal af viden, erfaring og kontakter, når der skal skabes politiske resultater for de nordiske vognmænd i den europæiske magts centrum.

14 22

MOTORVEJE. Forhandlingerne om ny infrastruktur i Danmark

er udskudt til efteråret. DANSKE VOGNMÆND har spurgt en trafikforsker, hvad der har betydning, fx hensynet til klimaet, når politikerne skal beslutte sig for mere asfalt.

”HVO er den nemmeste løsning, for det kan vi bare hælde på det materiel, vi har og dermed opnå en CO2-reduktion på op til 90 procent. ”

Adm. dir. Holger Ross Lauritsen, VM Tarm.

INDHOLD

18 STYR PÅ KONTROLLEN

26 HVIS UHELDET ER UDE

DANSKE VOGNMÆND besøgte en aften sidst i 2019 en norsk trafikstasjon.

If Skadeforsikring giver gode råd til, hvad du skal gøre, hvis du bliver involveret i et trafikuheld.

19 DRØMMEN OM ET VEJPOLITI LEVER

28 ANMELDELSE: SKÆRUP VEST

Venstres transportordfører har ikke opgivet drømmen om et dansk vejpoliti.

Besøget på Skærup Vest er det seneste i rækken af gode rastepladsoplevelser.

8 KLIPPEKORTORDNING AFSKAFFET

20 FÅ STYR PÅ FERIEPLANLÆGNINGEN

30 PRØVEKØRSEL: MAN TGX

Folketinget har afskaffet den forhadte klippekortordning for dyretransporter.

Det er tid til at planlægge ferie. Få et overblik over reglerne her.

DANSKE VOGNMÆNDs Finn Bjerremand har tjekket den nye MAN-serie ud.

10 VORES MAND I BRUXELLES

22 HER KØRER VI PÅ BIODIESEL

34 KLIMAVENLIG VINTERKØRSEL

Portræt af Torsten Laksafoss Holbek, ny adm. direktør for NLA.

Vi har besøgt opbyggervirksomheden VM Tarm a/s, hvor lastbilerne nu kører på HVO.

Moderne lastbiler klarer sig fint om vinteren med CO2-venlige HVO.

14 KLIMA OG MOTORVEJE, HVAD NU?

24 KRAN BLOK ERFAS ÅRSMØDE

37 GENERALFORSAMLINGER

Forhandlingerne om ny infrastruktur i Danmark er udskudt til efteråret.

Ny særtransportbekendtgørelse må snarest følges op af en ny, mener Kran Blok.

Den 16. maj holder DTL og DTL-A generalforsamling hos Comwell i Kolding.

Ansvarshavende redaktør: adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: redaktør Niels Møller Madsen (DJ), redaktionsmedarbejder Selina Dravnfeldt, Thomas Rumph, Finn Bjerremand, Morten Lindbo og Claus Perregaard. Annoncekontakt: Vendemus ApS, tlf. 7222 7080, mail: kontakt@vendemus.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442. Abonnement: kr. 495,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Thomas Rumph.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

2 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

FIND DTL

på Facebook og Linkedin og giv os et ’like’

→

LEDER

VENT IKKE MED AT BYGGE VEJE OG BROER

M

obilitet for personer og gods er en helt afgørende forudsætning for økonomisk vækst og velfærd.

Derfor er trængslen på vejene stadig en af de helt store udfordringer. En væksthæmmer som samtidig er til gene for trafikanterne i hverdagen.

Det koster vognmænd og chauffører penge og kunderne unødig ventetid. Det burde være en topprioritet at få lavet de rigtige, langsigtede infrastrukturinvesteringer snart. Det samfundsmæssige tidstab er nu oppe på 25 milliarder kroner årligt. Der spildes nemlig omkring 400.000 timer om året på at sidde i kø på de danske veje. Og der er udsigt til en stigning på 66 procent i trængslen på vejene frem mod 2030.

S-regeringen havde varslet endnu en runde om den trafikale infrastruktur i 2020. Man vil nemlig have sin egen store investeringsplan. Det er nu præcis et år siden, den forrige regering indgik en aftale med DF om en lang række infrastrukturprojekter, der skulle sættes i gang i perioden fra 2021 til 2030.

Nu er planerne endnu en gang udskudt på ubestemt tid. En ny stor investeringsplan for trafik frem til 2030 kan tidligst komme på plads, når forårets forhandlinger om klimahandlingsplaner er slut, lyder meldingen fra transportministeren.

Og der kan sådan set være meget god fornuft i, at investeringer i den trafikale infrastruktur kan måles i lyset af klimaeffekten.

Men hos DTL mener vi, at klimahandling ikke må forhindre handling til gavn for trafikal mobilitet. Ser vi på trængslen som et kæmpe problem, der i sig selv svækker samfundet unødvendigt, så er det mindre afgørende, om trængslen forårsages af elbiler eller dieselbiler. Og den grønne og klima­venlige vinkel kan sagtens anlægges ud fra almindelige samfundsøkonomiske principper uden at skulle afvente konkrete handlingsplaner. Da transporten allerede

Klima­h andling må ­i kke ­f orhindre handling til gavn for ­t rafikal ­m obilitet.

i vid udstrækning betaler CO₂-afgifter og i takt med, at der kommer gang i omstillingen til grøn strøm og flere el-biler på vejene, vil vejprojekternes samfunds­mæssige betydning i øvrigt forbedres.

I dette nummer af DANSKE VOGNMÆND har vi talt med en anerkendt professor og trafik­ forsker, der mener, at klimadagsordenen godt kan få konsekvenser for, hvilken infrastruktur der skal anlægges. For så vidt at samfundsøkonomiske analyser har indflydelse på beslutningerne.

Og så er vi tilbage ved DTL’s pointe: Vi skal investere dér, hvor det er klogt og samfundsøkonomisk giver den bedste gevinst.

Man skal se på, hvor der er trængsel, hvornår der er trængsel og ikke mindst, hvorfor der er trængsel. Først derefter giver det mening at begynde at kigge på løsningsmuligheder. Og der er ikke en universalløsning.

Professoren udtrykker det sådan her: ”Hvis det ikke er økonomi, hvad er det så, de vægter ved et givet projekt? Politikerne skal kunne komme med en forklaring på, hvad vi får for milliarderne, hvis det ikke er samfundsøkonomien, de vægter.”

Den seneste store trafikaftale og første gang man lavede en aftale, der rakte ti år frem, var den brede aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009 på 100 milliarder kroner, som fulgte hovedparten af anbefalingerne fra Infrastrukturkommissionen, der sad i perioden 2006 – 2008. Jeg deltog selv i kommissionens arbejde.

Den måske vigtigste anbefaling fra Infrastrukturkommissionen om, at man skal prioritere de investeringer, der giver det største samfundsøkonomiske afkast, er bestemt ikke forældet. Der er ikke frit valg på alle hylder.

Så det ligger på den flade hånd for ministeren at vurdere, om man ved historik, analyser og nytænkning kan få mere dansk vejinfrastruktur for de samme begrænsede ressourcer.

Læs også artiklen på side 14-16.

Adm. direktør Erik Østergaard MARTS 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 3

→→

KORT NYT

DAF FEJRER SUPER SPACE CAB NR. 250.000 DAF Trucks afslører jubilæumsudgaven af XF Super Space Cab. Med denne luksuriøse og specielt udsmykkede udgave af det største og ifølge DAF selv mest komfortable førerhus på markedet fejrer DAF produktionen af DAF XF Super Space Cab nr. 250.000.

Interiøret omfatter bl.a. en cognacfarvet læderpakke som standard. Førerhuset har et rumfang på 12,6 m3, hvilket gør det til det mest rummelige på markedet. XF Super Space Cab har en ståhøjde på 2,23 meter og 925 liters opbevaringsplads. Det er udstyret med to store senge, hvor den nederste er 80 cm bred og 2,20 meter lang

og leveres med en dyb Xtra Comfort-madras som standard.

Jubilæumsudgaven af DAF XF Super Space Cab fås som udstyrsmodellerne 4x2 FT- og 6x2 FTG-trækkere samt til alle forvognsmodeller. Hvad angår motoren, kan man vælge mellem PACCAR MX-11 med 330 kW/450 hk eller PACCAR MX-13 motoren med effekter på 355 kW/480 hk eller 390 kW/530 hk.

Jubilæumsudgaven af DAF XF Super Space Cab kan allerede nu bestilles hos alle officielle DAF-forhandlere.

Kilde: DAF

Jubilæumsudgaven af DAF Super Space Cab på vejen sammen med den første generation af Super Space Cab fra 1994. Foto: DAF.

OPKRÆVNING TIL KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND DTL’s medlemsvirksomheder modtog i uge 8 en opkrævning til Transportog Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond og Godstransportområdets Uddannelsesfond. Opkrævningen indeholder også bidrag til Transport- og Lagerområdets Udviklingsog Samarbejdsfond. Sidste frist for indbetaling er den 16. marts.

Fondene, der administreres af PensionDanmark Uddannelsesfonde A/S, yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse. Det er virksomheden, der på vegne af medarbejderne, søger om tilskud til kurser. Tilskud søges direkte på pension.dk under Uddannelsesfonde.

Her er der også en liste over samtlige kurser, virksomheder kan søge tilskud til samt information om satserne på tilskuddet.

Læs evt. mere på pension. dk/uddannelsesfonde.

Kilde: PensionDanmark

N Y FÆ R G E R U T E T I L S V E R I G E Stena Line åbnede 1. februar en ny rute mellem Grenaa og Halmstad i Sverige. Ruten erstatter den gamle rute til Varberg. Ruten GrenaaHalmstad skal besejles af Stena Nautica, som er 135 meter lang og har plads til 900 passagerer samt 1200 længdemeter til biler og lastbiler.

Det er 60 år siden, at en færgerute blev etableret i Halmstad.

Selv om Grenaa har haft færgeruter uafbrudt siden da, har

4 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

Halmstad ikke været modtagende havn i 20 år.

Lastvognstrafikken fra Jylland, som normalt benytter sig af broerne, når de skal op til Småland øst for Halmstad, vil nu få glæde af at kunne benytte ruten. Her kan chaufførerne også bedre udnytte hviletiden ombord på færgen.

Overgangen tager fire timer og 30 minutter.

Kilde: Stena Line

SPAR TID MED KUN ÉT STOP Vi tager os af både bil og chauffør

Vi arbejder på at gøre det nemmere og mere bekvemt for jeres medarbejdere på farten. Derfor har vi fokus på at levere kvalitetsprodukter, både når det drejer sig om brændstof og bilvask, men også når det kommer til mad og drikkevarer.

På alle vores stationer kan vi også tilbyde opholdsområder med gratis Wi-Fi, mulighed for at oplade computer eller mobiltelefonen – og selvfølgelig adgang til toilet.

For at spare tid, har vi flere steder installeret særlige lastbil-dieselpumper – her er konceptet enkelt: Tank og hurtigt videre.

Hos Circle K skal det nemlig være nemt og hurtigt at få klaret det hele: ”One Stop Shopping” kalder vi det. Kontakt os på 70 136 136 for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan spare tid for dig og dine medarbejdere …

Circle K – vi gør din rejse nemmere

→→

KORT NYT

PAS PÅ GIFT FR A GYLLEN Det er blevet sæson for gyllekørsel både for landmænd og vognmænd og i den forbindelse skal man være opmærksom på faren ved at arbejde med gylle. Pumper, skovler eller rører man på anden måde rundt i stillestående gylle, frigives der svovlbrinte. Svovlbrinte er meget

ildelugtende, men har den ubehagelige sideeffekt, at lugtesansen hurtigt bliver bedøvet selv ved forholdsvis lave koncentrationer af gassen. Og det er bl.a. i de tilfælde, der kan opstå farlige situationer. Svovlbrinte er en giftgas, og den kan medføre en forgiftning, der

i værste fald kan være dødelig. I 2019 blev mindst seks personer forgiftet af svovlbrinte, og Arbejdstilsynet advarer derfor om arbejde med gylle.

Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside at.dk, søg på ”gylle”.

Kilde: Arbejdstilsynet

Foto: Scanpix

Virksomhedskort på plads Rigspolitiet oplyser, at produktionsstop i relation til erstatning og fornyelser af virksomhedskort er ophævet, så alle typer takografkort igen produceres. Politiets ekspeditioner vil blive orienteret om, at ansøger i forbindelse med ansøgning om takografkort skal forespørges, om der er tale om førstegangsudstedelse, erstatningskort eller fornyelse af takografkortet. Oplysninger om udløbne takografkort slettes tre måneder efter udløbsdatoen, hvorefter der vil blive udstedt kort som ved førstegangsudstedelse og dermed udstedelse af et takografkort med et helt nyt nummer.

Kilde: Rigspolitiet

Foto: Finn Bjerremand

6 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

SLUT MED SYNSRYKKERE I POSTKASSEN Færdselsstyrelsen afskaffer de servicebreve, som styrelsen hidtil har udsendt med fysisk post. Fremover sender styrelsen kun påmindelser om manglende syn via digital post.

Påmindelse om manglende syn udsendes i dag via digital post fire uger efter den lovpligtige synsfrist. Hidtil har Færdselsstyrelsen som en ekstra service også udsendt et såkaldt servicebrev med fysisk post, hvoraf det er fremgået, at styrelsen har fremsendt digital post vedrørende indkaldelse til syn. Det er altså slut nu. Borgere, der er fritaget fra digital post, vil ikke blive berørt af ændringerne.

Kilde: Færdselsstyrelsen

Fra at holde styr på reglerne til optimering af tiden på landevejen!

TomTom Telematics er nu Webfleet Solutions

014

JOHN SMITH

Other work since 15:48 (7min)

DETAILS

WORKING TIME

OPTIDRIVE

WORKING TIME Milton Keynes (Willen), MK15 9, UK Other work since 15:48 (7 min) Total today 7h 4 min

RDT TODAY Remaining driving time 2h 56 min Next break 18:31 Next rest period 21:57

RDT NEXT WEEK Remaining driving time 56 h

Siden starten for 20 år siden har vi udviklet os så meget, at vi nu globalt er markedsledende inden for telematik. Vi assisterer over 50.000 virksomheder med at styre deres køretøjer og få den bedst mulige forbedring af produktiviteten. Vi er for nyligt blevet opkøbt af Bridgestone, og ændrer nu navn fra TomTom Telematics til Webfleet Solutions. Vores mål forbliver det samme: At innovere flådestyring og opbygge fremtidens mobilitetsløsninger.

Let’s drive business. Further.

webfleet.com

→→

ERHVERVSPOLITIK // DYRETRANSPORTER

Klippekortordning afskaffet Folketinget har vedtaget en ny dyrevelfærdslov, som skal erstatte den mere end 100 år gamle dyreværnslov. Med vedtagelsen bortfaldt den forhadte klippekortordning for dyretransporter. Klippekortordningen, som blev indført i 2007, indebar, at personer, der beskæftigede sig med dyretransporter, og som inden for en periode på tre år gjorde sig skyldig i tre overtrædelser, betinget blev frakendt retten til at beskæftige sig med transport af dyr og fik betydelige bøder.

Afskaffelsen er en vigtig sejr for DTL og dyretransportørerne.

- Vi er godt tilfredse med afskaffelsen af klippekortordningen, som vi sammen med den øvrige branche har bekæmpet i mange år, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

Erik Østergaard peger især på, at klippekortordningen var rettet mod danske vognmænd og ikke udenlandske vognmænd og i øvrigt indvirkede negativt på chaufførernes og vognmændenes arbejdsmiljø - og på konkurrencen i branchen.

Dyreværnsloven indeholder i forvejen en mulighed for at fratage både chauffører, transportører og landmænd retten til at beskæftige sig med dyr, hvis der er begået handlinger, hvor et dyr er blevet uforsvarligt behandlet.

Afskaffelsen af klippekortordningen har været længe ventet, men der er andre områder med lige så væsentlige problemer for dyretransportørerne, mener DTL-direktøren og peger på reglerne om at vurdere dyrenes transportegnethed, som stiller urealistisk høje krav til chauffører. Transportegnetheden

er stadig en sag, der optager dyretransportørerne, og det er fortsat en af de vigtigste sager for DTL’s dyretransportører, mener han.

- Det er urimeligt at forlange, at chaufføren skal kunne vurdere, om fx en ko er transportegnet, og det er urimeligt med de høje bøder. Chaufførerne har jo ikke den samme dyreindsigt som veterinærer, der har væsentligt længere tid med det enkelte dyr. Eller landmænd, der jo har gået op og ned af alle dyrene i længere tid. Her har vi stadig en stor opgave at løfte for vores dyretransportører, siger Erik Østergaard.

MOL

DTL hilser afskaffelsen af den forhadte klippekortordning velkommen. Foto: Niels Møller Madsen.

DTL Dyr:

2019 har været op ad bakke

DTL Dyrs generalforsamling i slutningen af januar blev afviklet på en solid bund af utilfredshed med de forhold, som myndighederne byder dyretransportørerne og i lyset af, at nogle dyretransportører har taget initiativ til at oprette et nyt netværk med ambition om at samle alle branchens aktører bag den politiske indsats. ”Igen i 2019 har vores kamp været op ad bakke. Der har været væltede dyretransporter, modstand fra Fødevarestyrelsen og uretfærdighed i fordelingen af ansvar.

Mange af de samme kampe, som vi har kæmpet med i årevis”, udtalte formand Leif Knudsen, da han afgav sin beretning til et pænt antal fremmødte medlemmer.

8 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

Under debatten oplyste Leif Knudsen, at DTL Dyr har fået stor opbakning fra DTL i arbejdet. Der har været arrangeret møder med Fødevarestyrelsen, og man er gået i gang med at opbygge relationer til alle interessenter. ”Vi havde en god dialog med Fødevarestyrelsen, og ønsket om en mere logisk ansvarsfordeling bliver generelt mødt med forståelse. Men derfra og til at få ændret transportforordningen i EU-systemet er der desværre langt,” oplyste formanden.

Debatten på generalforsamlingen kredsede meget om, hvordan dyretransportørerne skal opnå større gennemslagskraft i en verden, der ikke ser mildt på dyretrans-

porter. DTL’s repræsentant på generalforsamlingen, Søren Büchmann Petersen, fik en opfordring med hjem om endnu større politisk involvering.

Der var en livlig drøftelse af initiativet til at oprette et nyt netværk for alle dyretransportører og behovet for at løfte branchens problemer i en større flok. DTL erklærede sig åben over for en dialog om samarbejdsmulighederne og afventer en henvendelse fra det nye netværk.

Generalforsamlingen vedtog at fastholde kontingentet til DTL Dyr på 1.500 kr. årligt pr. medlemsvirksomhed.

SBP

Med et OK DKV-kort kan du tanke og betale mere end 50.000 steder i Europa. Med flere tankstationer får du kortere køreture og sparer ekstra kilometer, som kan koste køre- og hviletid. I en travl hverdag er det mere end OK. Skal du til udlandet? Ring til OK’s transportteam på 89 32 25 40.

20807

Få kortere køreture i hele Europa med et OK DKV-kort.

→→

ERHVERVSPOLITIK // PORTRÆT

NY NLA-DIREKTØR:

VORES MAND I BRUXELLES Torsten Laksafoss Holbek er ny adm. direktør for Nordic Logistics Association (NLA). Her kommer han til at trække på hele sit arsenal af viden, erfaring og kontakter, når der skal skabes politiske resultater for de nordiske vognmænd i den europæiske magts centrum. Og så vil han gerne møde vognmændene og lære deres verden at kende.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

D

et er et betændt område ikke mindst på grund af stærke østeuropæiske interesser.

Sådan siger Torsten Laksafoss Holbek (39) om de forskellige aktører og politiske interesser i Bruxelles, der stadig kappes om de regler, der skal gælde for bl.a. cabotagekørsel og køre- hviletid på de skandinaviske og europæiske veje.

Som ny førstemand i Bruxelles repræsenterer han det samarbejde mellem de svenske, norske og danske vognmænd, der siden 2012 har sat sit præg på bl.a. udformningen af den vejpakke, som lige nu bugseres det sidste stykke gennem EU-systemet.

Det er torsdag formiddag på NLA’s spartansk indrettede kontor i gå-afstand til Europa-Parlamentet. Den kommende NLA-direktør sludrer med Elna Larsson, som er nytiltrådt politisk assistent hos NLA, og som han skal arbejde tæt sammen med det næste halve år. Jan-Terje Mentzoni, adm. vicedirektør i Norges Lastebileier-Forbund (NLF), er tillige på kontoret. Som konstitueret direktør håndterer han overdragelsen til Torsten, der virker beredt og velforberedt, da DANSKE VOGNMÆND spørger til de kommende arbejdsopgaver.

10 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

Nordiske klimadukse på kamp­pladsen – Vejpakken har været et altoverskyggende emne, ikke bare i transportudvalget, men i hele parlamentet og de nationale parlamenter. Hele dagsordenen omkring social dumping griber jo ind i EU-landenes måder at indrette deres arbejdsmarkeder på. Det er positivt, at der er landet en aftale, så man har noget at rette sig efter, fx når vi taler cabotagekørsel og lønvilkår, siger Torsten Laksafoss Holbek og gør i næsten samme åndedrag opmærksom på de mulige klippeskær i den nære horisont: – Der kan godt fortsat blive modstand ved afstemningen i plenarforsamlingen, og Kommissionen har sagt omkring hjemkørselskravet (at lastbilen skal tilbage til hjemlandet hver 8. uge, red.), at de forbeholder sig retten til at fremsætte et nyt forslag. Det er ret usædvanligt, at Kommissionen bestemmer sig for at ”overrule” det, Rådet og Parlamentet egentligt har besluttet sig for, og det skal vi i NLA følge meget tæt. Det viser, at Kommissionens grønne ambitioner kolliderer med de andre politikområder.

– Men det er også min erfaring, at hvis man kommer med 17.000 vognmænd i ryggen, så bliver der lyttet hos lovgiverne. Derudover opfattes de nordiske lande som foregangslande i forhold til

den grønne dagsorden i Bruxelles. Og så synes jeg, at Kommissionen virker som om, den er åben for dialog, men man skal også huske, at Bruxelles er en kampplads, konstaterer han udramatisk.

Hvem giver et lift?

Torsten Laksafoss Holbek kender EU-systemet både udefra og indefra. Han har boet og arbejdet i ­Bruxelles i godt ti år og har bl.a. været rådgiver for den danske Europa-parlamentariker Morten Løkkegaard (V). Senest har han rådgivet om bl.a. transportog arbejdsmarkedspolitik hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Hvordan skal arbejdet i NLA så gribes an?

– Metoden er den samme. Ligesom fx i mit tidligere job hos det svenske konsulenthus Kreab går man ind og graver sig ned noget i lovgivning. Politisk interesserevaretagelse er et håndværk. Men man skal læse sig ind på det nye stofområde, møde aktørerne og så selvfølgelig benytte sig af den viden, der allerede er hos medlemmerne af NLA, forklarer han.

Men hvordan repræsenterer og favner man egentligt transportvirksomheder fra Kiruna over Trond­ heim og til Struer? Torsten fortæller veloplagt, at han har en plan for at komme ud af Bruxelles-boblen.

– Jeg håber da, at jeg kan få et lift fra Bruxelles af en vognmand, når jeg skal hjem og snakke med NLA’s medlemsorganisationer. Det er jo det fundament,

jeg står på, og de mennesker og virksomheder, jeg repræsenterer. Jeg tror i det hele taget meget på, at man skal ud og se og røre ved tingene og tale med de folk, der har realiteterne inde på livet i hverdagen. Det vil jeg prioritere fra starten i min ansættelse.

Mellem Norden og Napoli Hvad er hans motivation for arbejdet i NLA? – Hele det nordiske samarbejde på området med tre medlemsorganisationer og et associeret medlem (finske SKAL, red.) tiltrak mig fra dag ét. Og så hele muligheden for at arbejde med noget mere sektorspecifikt og at repræsentere nogle vognmænd, som sidder med nogle konkrete udfordringer. Det bliver utroligt spændende. Og arbejdet med vejpakken åbnede mine øjne for den politiske rækkevidde af indholdet. Det er meget tiltalende, og så er det også et skridt op for mig, så jeg var slet ikke i tvivl om, at det her var en udfordring, jeg havde lyst til at kaste mig over.

Ud over forbindelse til Norden, har Torsten også en nær forbindelse til Sydeuropa. Hans hustru er italiensk og er ligesom Torsten just startet i et nyt job, på den danske ambassade i Bruxelles. Deres lille datter går derfor i vuggestue. Svigerfamilien bor lidt nord for Napoli, og selvom det er langt væk, har det også sine fordele.

– Der findes værre steder at besøge sin familie og holde ferie, siger han med et smil. ■

NLA’s nye direktør Torsten Laksafoss Holbek kender EU-systemet både udefra og indefra. Han har boet og arbejdet i Bruxelles i godt ti år og har bl.a. været rådgiver for den danske Europa-parlamentariker Morten Løkkegaard (V). Senest har han rådgivet om bl.a. transport- og arbejdsmarkedspolitik hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

MARTS 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 11

→→

ERHVERVSPOLITIK // PORTRÆT

NLA GEARER OP MED ­KONTORALLIANCE

Dirk Saile, Bruxelles-direktør for BGL, brancheorganisation for vejtransport og logistik i Tyskland.

Isabelle Maître, franske FNTR’s lobbyist i Bruxelles.

Torsten Laksafoss Holbek får som Nordic Logistics Association­-direktør et stærkt kort på hånden i sit ­arbejde: NLA’s kontorfællesskab i Bruxelles med vægtige tyske og franske vejtransportorganisationer. Vi har et stærkt interesse­fællesskab med vore ­skandinaviske kollegaer, lyder det fra tyske BGL og ­Frankrigs FNTR.

A

t sammenligne 55 Rue d’Arlon i ­Bruxelles med Babelstårnet er at stramme den. For de tilstedeværende på tredje sal forstår faktisk hinanden.

Ikke desto mindre genlyder kontoret af de europæiske hovedsprog tysk og fransk, mens der tales svensk, norsk og dansk rundt om forkontorets mødebord, da DANSKE VOGNMÆND er på besøg. Fællesnævneren er engelsk og de politiske interesser, man deler. Det fortæller Dirk Saile, Bruxelles-direktør for BGL, som er brancheorganisation for vejtransport og logistik i Tyskland med 7.000 medlemmer.

– Vejpakken har spillet en vigtig rolle i forhold til vores tætte samarbejde og etablering af vores fælles kontor. Vi er enige i 95 procent af de politiske emner, anslår han, der understreger, at det foreliggende resultat af vejpakken er positivt, eftersom der var tvivl om, hvorvidt man overhovedet kunne nå et kompromis.

Isabelle Maître, som er franske FNTR’s repræsentant, som har 5.000 medlemsvirksomheder bag sig, er enig.

– Interessefællesskabet med vores tyske og skandinaviske kollegaer er særligt stærkt på det sociale område, men også væsentligt, fordi IRU (den internationale 12 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

vognmandsorganisation, red.) fx ikke havde en fælles position i spørgsmålet om udstationering.

Kontorfællesskabet blev formelt en realitet i efteråret 2019, men daværende NLA-direktør Søren Hyldstrup Larsens pludselige bortgang prægede lanceringen.

Ifølge både Dirk Saile og Isabelle Maître spillede Søren Hyldstrup en afgørende rolle i det stadigt tættere samarbejde mellem NLA, BGL og FNTR. Fremtiden for samarbejdet er dog løfterigt for de tre organisationer under fælles tag og for de samlet ca. 30.000 medlemmer i baglandet. Allerede i denne måned puljer kontorfællesskabet ressourcerne sammen i forbindelse med et besøg i Bruxelles af en delegation på 12-14 ”Young Entre­preneurs” fra Tyskland, Frankrig og de nordiske lande, som bl.a. skal introduceres til arbejdet med politisk interessevaretagelse i EU-systemet på vegne af vognmændene i de respektive lande med udgangspunkt i fælleskontoret. Og det er en vigtig indsats, forklarer Isabelle Maître.

– Vi må erkende, at der er en væsentlig skepsis over for EU, både i den brede befolkning og blandt vores medlemmer.

Men jeg oplever gang på gang, at folk kan se nytten og værdien af det arbejde, der foregår, når vi har viser dem, hvordan reglerne bliver til her i Bruxelles. ■

FØR VEJPAKKEN TRÆDER I KRAFT Europa-Parlamentets transportudvalg (TRAN) godkendte i januar et kompromis mellem EU-Kommissionen, EU’s Ministerråd og Europa­Parlamentet om vejpakken.

Ministerrådet skal nu godkende resultatet, som bl.a. omhandler udstationering, køre- og hviletid samt cabotageregler, hvorefter vejpakken skal tilbage til det samlede Europa­Parlament til godkendelse.

Reglerne om udstationering og cabotage træder i kraft 18 måneder efter lovstykkernes formelle ikrafttrædelse. Køre- og hviletidsreglerne træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen af lovstykket.

Kilde: Nordic Logistics Association

Læs mere om indholdet i vejpakken i DTL-­ Magasinet DANSKE VOGNMÆND 1/2, 2020.

→→

ERHVERVSPOLITIK // INFRASTRUKTUR

INTERVIEW:

KLIMA OG MOTORVEJE, HVAD NU? Forhandlingerne om ny infrastruktur i ­Danmark er udskudt til efteråret. DANSKE VOGNMÆND har spurgt en trafikforsker, hvad der har betydning, fx hensynet til klimaet, når politikerne skal beslutte sig for mere asfalt.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Professor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet mener ikke, at de kommende klimatiltag i første omgang behøver at ramme transporten og gå ud over kommende motorvejsprojekter. Transporten betaler nemlig i vid udstrækning CO2-afgifter i forvejen. I modsætning til andre sektorer som fx landbruget.

TIL EFTERÅRET. Transportminister Benny Engel­brecht (S) har udskudt forhandlingerne om infrastruktur til efter sommerferien. Regeringens klimahandlingsplan skal på plads, før motorvejene til Frederikssund, Hillerød, Næstved og en tredje forbindelse over Limfjorden osv. osv. kan blive besluttet eller forkastet.

De utålmodige (blå) partier i Folketinget og DTL – Danske Vognmænd må væbne sig med tålmodighed.

Hvad ligger egentlig til grund for politikernes stillingtagen til infrastruktur, bortset fra skyldige hensyn til valgkredsen derhjemme? Og hvilken rolle spiller de hastigt fremstormende klimakrav?

– Men hvis politikerne beslutter at hæve CO₂-­ afgifterne for at leve op til målet om 70 procent CO₂-besparelse i 2050, kan det spille ind på de samfundsøkonomiske beregninger. Så længe vi har benzinbiler, vil det alt andet lige give færre motorveje. Omvendt vil omstilling til grøn strøm og flere el-biler på vejene trække klimaeffekten ud af ligningen og dermed forbedre vejprojekternes samfundsmæssige betydning. Så ja, klimadagsordenen kan godt få konsekvenser for, hvilken infrastruktur der skal anlægges for så vidt, at samfundsøkonomiske analyser har indflydelse på beslutningerne.

Klimadagsordenen kan betyde mere vej

Ny regnemetode vender op og ned

Kravene til at mindske vores pres på klimaet behøver ikke i første omgang at ramme transporten. Det mener trafikforsker og professor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet og medlem af Det Miljø­ økonomiske Råd.

– Gør man som økonomerne gerne vil og sætter en fast pris på CO₂ og vedtager, at CO₂ koster det samme overalt i samfundet, så betyder det ikke nødvenligvis mindre asfalt. For transporten betaler allerede i vid udstrækning CO₂-afgifter. I modsætning til andre sektorer som fx landbruget. Det taler ikke for, at man begrænser transporten ved at sætte afgifterne op. Og så vil trafikken fortsat stige med den logik, at der skal anlægges flere veje og bygges flere broer, siger han.

Én vigtig faktor for de politiske beslutningstagere er nemlig, om de nye motorveje, broer og banestrækninger kan betale sig samfundsøkonomisk.

En ny regnemetode, den såkaldte ”Landstrafikmodel 2.0”, halverede i begyndelsen af februar den interne rente af den sydlige del af ”Ny Midtjysk Motorvej” også kaldet Hærvejsmotorvejen fra Haderslev til Give fra 7,5 procent til 3,9 procent. Når renten kommer under 4 procent, anses et projekt ikke for at være samfundsmæssigt rentabelt.

Transportminister Benny Engelbrecht kvitterede da også i dagbladet Politiken med udtalelsen: ”Ny Midtjysk Motorvej placerer sig nu et helt andet sted i forhold til nogle af landets øvrige infrastrukturprojekter.” Med andre ord længere nede

14 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

BEDST ØKONOMI I HILLERØDMOTORVEJEN Hvis samfundsøkonomiske hensyn alene skulle afgøre det, burde man anlægge Hillerødmotorvejens forlængelse som det første og derefter øge/udbygge kapaciteten på Ring 3 og Ring 4 ved København. De tre projekter har en høj intern rente og ligger dermed i toppen på listen over de samfundsøkonomisk sundeste motorvejs- og broprojekter i Danmark lige nu. Kommer den interne rente under 4 procent, skal man anlægge motorvejen/broen af andre end rent samfundsøkonomiske hensyn.

PROJEKT

PRIS MIA. KR. INTERN RENTE

Hillerødmotorvejen, Allerød-Hillerød

1,0

**12,0%

Øget kapacitet Ring 3 omkring København

0,6

8,4%

Udbygning af Ring 4 omkring København

0,9

8,0%

28,0

6,1%

Frederikssundmotorvejen, forlængelse til Frederikssund

3,8

*** 5,6%

Øget kapacitet E45 (Lillebælt-Randers)

3,0

5,0%

Tredje Limfjordsforbindelse

6,8

*** 4,2%

Kalundborgmotorvejen, 3. etape

2,0

4,0%

Havnetunnel i København

19,8

4,0%

Hærvejsmotorvejen, Haderslev-Give

7,31

* 3,9%

Næstvedmotorvejen, Rønnede-Næstved

1,6

3,9%

Udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense

1,4

3,0%

13,3

-

Ca. 100,0

-

Bro, Helsingør-Helsingborg

Bro, Bøjden-Fynshav Fast forbindelse over Kattegat

Kilde: Kraka, september 2018. *Hærvejsmotorvejen, VVM-undersøgelse januar 2020. ** Hillerødmotorvejens forlængelse VVM-undersøgelse, marts 2019. *** Opdateret VVM-undersøgelse i 2020.

på ministerens liste over nødvendig fremtidig infrastruktur.

Hvor den nye metode regner på trafiktallene i ti bidder af døgnet, regnede den gamle metode på trafikken over et helt døgn. Den nye metode giver dermed et mere detaljeret billede af konsekvenserne for trængslen på en ny motorvej.

Mogens Fosgerau mener, at den nye regnemetode bør føre til, at også andre foreslåede projekter regnes igennem igen.

– Med den nye metode kommer man tættere på, hvad en ny vejforbindelse gør ved trængslen. Når man har forbedret trafikmodellen, og det flytter afgørende på økonomien ved et projekt, som det er

tilfældet med Hærvejsmotorvejen, er det relevant at vide, hvor meget den nye model flytter på andre infrastrukturprojekter, siger han.

Han vurderer, at den nye model både kan vise, at den gamle model har undervurderet og overvurderet den samfundsmæssige forrentning af projekterne, der således ikke behøver at lide samme skæbne som Hærvejsmotorvejen.

– Et godt råd er at få regnet projekterne igennem en gang til. Især fordi der er mange milliarder på højkant.

Eksemplet med Hærvejsmotorvejen viser jo, at den nye regnemåde kan føre til store ændringer i konklusionerne, siger han.

MARTS 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 15

→→

ERHVERVSPOLITIK // INFRASTRUKTUR

SAGT OM INFRASTRUKTUR Djursland vejrer morgenluft

Transporten betaler allerede i vid udstrækning CO 2-afgifter. I ­m odsætning til andre sektorer som fx landbruget. Det taler ikke for, at man begrænser trans­p orten ved at sætte afgifterne op.

Professor Mogens Fosgerau, Københavns Universitet

”Det kan blive rigtig godt for Djursland, men det vil også få store infrastrukturmæssige konsekvenser. Det handler jo om både vej og jernbane.”

Borgmester Jan Petersen (S), Norddjurs Kommune, til Jyllands-Posten om ideen om en Kattegatforbindelse mellem Sjællands Odde og Djursland.

Als-Fyn-bro skal diskuteres ”Vi skal i løbet af 2020 have forhandlet en ny infrastrukturplan på plads for de kommende mange år, og her er en Als-Fyn forbindelse en del af diskussionen.”

Transportminister Benny Engelbrecht (S) til JydskeVestkysten.

Politik versus økonomi Hvad vejer generelt tungest: Projektets økonomiske bære­dygtighed eller politikernes personlige interesser eller politiske hensyn fx til ”Udkantsdanmark”?

– Der kan være gode grunde til at vedtage et projekt, også selv om det ikke giver samfundsøkonomisk mening. Fx hvis det er det, der skal til, for at få andre og vigtigere ting igennem. Som det fx var tilfældet med jernbaneforbindelsen mellem Vejle og Billund og omfartsvejen ved Mariager. Det var projekter, som Dansk Folkeparti ville have gennemført som betingelse for at stemme for den daværende regerings infrastrukturplan. Og det er helt legitimt, siger Mogens Fosgerau, der ikke mener, at de to projekter er eksempler på, at politikerne generelt undlader at tage hensyn til, om projekterne er en god forretning for samfundet, når de sidder om forhandlingsbordet. De to projekter er siden taget af bordet igen.

– Jeg synes bestemt, at de samfundsøkonomiske analyser har indflydelse. De kommer ikke med sandheden, men giver et realistisk billede og kan måske hjælpe til, at de dårligste projekter luges ud. Analyserne giver redskaber, så pressen bedre kan få politikerne til at forklare sig. Hvis det ikke er økonomi, hvad er det så, de vægter ved et givet projekt? Politikerne skal kunne komme med en forklaring på, hvad vi får for milliarderne, hvis det ikke er samfundsøkonomien, de vægter. Analyserne skaber offentlighed og giver mulighed for at stille de kritiske spørgsmål, siger han.

Læs også lederen på side 3 ■ 16 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

Trængsel giver ulykker ”Motorvejen omkring Kolding er generelt højt belastet med tæt trafik, herunder i myldretiden. Når strækninger nærmer sig sin kapacitetsgrænse, så stiger risikoen for ulykker markant, hvilket opleves på motorvejen omkring Kolding og andre belastede motorveje.”

Mette Bentzen, afdelingsleder i Vejdirektoratet, til JydskeVestkysten om trængslen på motorvejen ved Kolding.

Beklageligt at forhandlinger er udskudt ”Borgerne i Nordsjælland har – hvis du spørger mig – ventet alt for længe på, at vi får færdiggjort Frederikssundsmotorvejen og forlænget Hillerødmotorvejen.

Og derfor er det også dybt beklageligt, at regeringen fuldstændigt har udskudt infrastrukturforhandlingerne.

Sophie Løhde (V) til TV2 Lorry om regeringens udskydelse af forhandlinger om infrastruktur til efteråret.

Bare vi har noget vej at køre på ”Men lige nu må jeg også bare erkende, at det er bedst, at vi i Viborg Kommune prioriterer at få A26 opgraderet, så vi i hvert fald har noget vej at køre på.”

Borgmester Ulrik Wilbek (V) til TV Midtvest om VVM-undersøgelsen, der halverer Hærvejsmotorvejens samfundsøkonomiske effekt.

Dansk erhverslivs nye betalingsløsning på de europæiske betalingsveje.

EuroBizz.

Vejen frem i Europa.

EuroBizz er en betalingsløsning fra BroBizz, der gør livet lettere på de europæiske betalingsveje for dansk erhvervsliv. EuroBizz klarer vejbetalingen for køretøjer over 3.500 kg med én og samme enhed. Det sikrer hurtigere gennemkørsel i udvalgte betalingsanlæg, mindre administration i form af én udbyder på tværs af store dele af Europa samt, ikke mindst, en konkurrencedygtig pris.

Læs mere på eurobizz.com eller kontakt os på 70 80 79 76 / eurobizz@brobizz.com og hør mere om dine muligheder.

→

ERHVERVSPOLITIK // TUNGVOGNSKONTROL

NORGE:

STYR PÅ KONTROL AF TUNGE KØRETØJER DANSKE VOGNMÆND besøgte en aften før jul Jessheim Trafikstasjon, som er en vejkontrolstation under Statens Vegvesen i Norge. Der var fuld gang i kontrollerne, som nordmændene kalder utekontrol.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Statens Vegvesen har en stribe kontrolstationer rundt omkring i Norge, og en af dem er kontrollen i Jessheim, der ligger med ryggen til den vigtige trafikale hovedpulsåre E6 mellem Oslo og Lillehammer.

Kontrolmyndighederne dirigerer alle tunge køretøjer ind på kontrolstationen ved at aktivere skilte ud på motorvejen. Vogntogene kører derefter direkte ind på kontrolstationens korte vægt, der er bygget, så den kun kan veje aksler og akselgrupper.

Finder uldne sager Mens vejningen foregår, og efterhånden som lastvognstogene kører frem for at få vejet akslerne, tjekker kontrolpersonalet visuelle forhold. Det er helt sikkert dæk, der er et stort emne i vinterhalvåret i Norge, men også andre forhold på køretøjerne.

På den måde finder de mange uldne sager, og hvis der er noget at komme efter, dirigeres køretøjerne direkte om i en synshal, hvor man går i gang med at lave bremsetest.

Kontrolproceduren er ret effektiv, og har man som vognmand og chauffør orden i sagerne, går det rimelig hurtigt med at komme igennem. Kontrolpersonalet er fast tilknyttet, og de bliver aldrig sendt af sted til andre opgaver, men kan koncentrere sig om at lave kontroller.

Hvis vejningen viser, at der ikke er overlæs, og der samtidig ikke ser ud til at være nogen mistænkelige

KONTROLLER I TUSINDTAL I området Romerike blev der sidste år lavet 5.232 kontroller af tunge køretøjer, og ud af disse kontroller rejst 2.634 sager, hvoraf 1.599 sager førte til egentlige kørselsforbud.

18 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

forhold, fortsætter vogntoget bare af sted igen ud på E6.

Ind til siden ved mistanke Men er der fx mistanke om overtrædelse af køre- og hviletid, dirigeres køretøjerne ind til siden, hvorefter man lige får tjek på det. Under hele denne procedure kan kontrolpersonalet godt finde på at kontakte ATK (Den Automatisk Trafikkontrol) for at høre, om ejeren af køretøjet eller chaufføren har forfalden gæld til de norske myndigheder.

En af kontrollanterne sagde under besøget, at det sker, at de under kontrollen kører en tur rundt i bil på de nærliggende veje for at se, om der er nogen, som er kørt uden om, og der finder de altid østeuropæiske lastvogne parkeret på de mærkeligste steder.

På pladsen ved anlægget holdt der mange vogntog, som havde fået kørselsforbud på grund af diverse fejl, herunder en del udenlandske, men heldigvis ingen danske.

Utekontrollen kører til hen over midnat, så det er ikke sådan, så man bare kan snige sig forbi, når det er blevet mørkt. ■

Chauffør Martine Kilen har fået vejet akslerne på trækkeren og er på vej ind over vægten med trailerens aksler. Hun kommer ofte på kontrolstationen Jessheim, fordi hun fast kører mellem Oslo og Ålesund samt lokalt rundt i Østlandet.

→

TUNGVOGNSKONTROL // ERHVERVSPOLITIK

DANMARK:

DRØMMEN OM ET VEJPOLITI LEVER En presset justitsminister flytter nu som en del af politiforliget flere administrative opgaver med tunge køretøjer til Færdselsstyrelsen. Men den målrettede vejsidekontrol forbliver hos politiet. Venstres transportordfører har ikke opgivet drømmen om et dansk vejpoliti efter tysk forbillede (BAG).

Morten Lindbo [mol@dtl.eu]

Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen er en tilfreds mand for tiden. Sammen med kolleger fra de Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale har han presset justitsminister Nick Hækkerup (S) til at gennemføre gammel Venstre-politik: Nemlig at overflytte en række administrative opgaver for tunge køretøjer fra politiet til Færdselsstyrelsen.

For at styrke begge institutioner. Kristian Pihl Lorentzen har dog stadig en drøm i behold: - Det er fortsat Venstres hensigt at få etableret en tysk inspireret BAG-løsning under Færdselsstyrelsen. Derved sikrer man en kontinuerlig indsats af de fornødne ressourcer til den vigtige vejsidekontrol til sikring af fair konkurrence, ordnede forhold i førerhusene og god trafiksikkerhed, siger han til DANSKE VOGNMÆND.

Vejsidekontrol bliver hos politiet For mens administrationen af særtransporttilladelser og førerkort samt alt vedrørende kørekort og køreprøver efter al sandsynlighed flytter over i Færdselsstyrelsen under forårets politiforhandlinger, så forbliver den målrettede vejsidekontrol af erhvervskøretøjer hos politiet.

En samlet transportbranche pegede i 2017 og flere andre gange derefter på en række konkrete og enkle forslag til at afhjælpe politiets ressourceproblemer.

Branchen mente, at der var flere sagsområder på tungvognsområdet, som hurtigt og uden nævneværdige omkostninger kunne overflyttes fra Justitsministeriet til Transportministeriets ressort.

Sidste forår varslede VLAK-regeringen så, at en række færdselsopgaver, der hidtil var blevet varetaget af politiet, skulle overdrages til Færdselsstyrelsen fra 1. januar 2020. Det gjaldt den målrettede vejsidekontrol af erhvervskøretøjer, administrationen af særtransporttilladelser, administrationen af førerkort og endelig køreprøveafholdelse og administration af kørekort.

210 civile årsværk skulle efter planen overdrages til Færdselsstyrelsen, mens 115 politibetjente skulle fastholdes i politiet. I 2020 skulle politibetjente assistere Færdselsstyrelsen i en overgangsperiode.

De sagsområder, som branchen oprindeligt foreslog flyttet, blev varetaget af uddannede politifolk.

Men de kunne efter branchens mening med fordel varetages af personale, som ikke har en politimæssig baggrund. En sådan løsning ville sikre, at de politifolk, der varetager mange af de administrative opgaver, i stedet kunne frigøres til mere gængse politiopgaver.

Omlægning aflyst Men i efteråret 2019 aflyste den nytiltrådte S-regering ressortomlægningen med den begrundelse, at der bl.a. manglede penge til finansiering af nyt it-system. DTL og resten af branchen var ærgerlige over, at regeringen dermed ikke ønskede at bruge de nødvendige penge til at styrke Færdselsstyrelsen så meget, at en række opgaver af typisk ikke-politimæssig karakter kunne finde vej over i Transportministeriet.

Senest har et flertal i Folketinget bestående af blå blok plus Radikale Venstre fået ”overtalt” justitsministeren til, at en overflytning alligevel skal ske. Kristian Pihl Lorentzen: - I første omgang er den målrettede vejsidekontrol blevet hos politiet. De andre opgaver flytter snarest til Færdselsstyrelsen i forbindelse med de igangværende politiforhandlinger Dermed får branchen en forenkling med fremover kun én myndighed, der varetager disse opgaver. Vi tager det i to trin, siger han og peger på, at færdselspolitiet generelt har meget prioritet i Norge (læs mere på s. 18, red.): - I Danmark er der ad åre sket en nedprioritering af politiets færdselskontrol som følge af mangel på ressourcer og masser af andre højt prioriterede opgaver for politiet.

Jeg håber personligt, at et politiforlig kan tilføre politiet 1.000 flere betjente. Og den nævnte aflastning for administrative opgaver svarer til 100 årsværk, vurderer V-ordføreren. ■

- Det er fortsat Venstres hensigt at få etableret en tysk inspireret BAG-løsning under Færdselsstyrelsen. Derved sikrer man en kontinuerlig indsats af de fornødne ressourcer til den vigtige vejsidekontrol til sikring af fair konkurrence, ordnede forhold i førerhusene og god trafiksikkerhed, siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V). Foto: Niels Møller Madsen.

MARTS 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 19

→→

ARBEJDSGIVER // FERIEPLANLÆGNING

FÅ STYR PÅ FERIEPLAN Det er tid til at planlægge ferie – både rest­ ferien for ferieåret 2019/2020 og sommerferien 2020, også kaldet miniferieåret. Få et overblik over reglerne her.

Juridisk konsulent Josefine Borre Bjødstrup, DTL-A/Dansk Erhverv

H

ar medarbejderne restferie til gode, der skal afholdes før ferieårets udløb den 30. april 2020, er det en god idé at komme i gang med ferieplanlægningen. Det samme gælder sommer­ferien 2020, også kaldet miniferieåret, som løber fra den 1. maj - 30. september 2020.

SÆRLIGT OM SOMMEREN 2020 (MINIFERIEÅRET) I miniferieåret kan medarbejderen som udgangspunkt holde 16,64 feriedage optjent i perioden 1. januar til 31. august 2019. Ferien afholdes efter den nuværende ferielovs regler, som fortsat gælder, da den nye ferielov først træder i kraft den 1. september 2020.

Vær opmærksom på, at ferie, som ikke er afholdt i miniferieåret, automatisk skal overføres til det nye feriesystem med samtidighedsferie den 1. september 2020, medmindre ferien er aftalt eller varslet afholdt i september 2020.

Den ikke afholdte ferie vil ved overførsel blive omfattet af reglerne i den nye ferielov.

Ved overgangen mellem miniferieåret og den nye ferielov skal der således ikke laves skriftlige ferieoverførselsaftaler.

20 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

DER SKAL TAGES H­ ENSYN, MEN DU HAR DET SIDSTE ORD Ifølge ferieloven fastsætter arbejdsgiveren efter forhandling med medarbejderen, hvornår og hvordan ferien skal placeres. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme medarbejderens ønsker. Hvis arbejdsgiveren og medarbejderen ikke kan blive enige, kan arbejdsgiveren varsle feriens placering.

VARSLING AF FERIEN Hvis du er nødt til at varsle ferien, er der forskel på, om du skal varsle de tre ugers hovedferie (sommerferie) eller de to ugers restferie.

Hovedferie skal varsles med minimum tre måneder og restferie med minimum en måned, medmindre du og medarbejderen bliver enige om et kortere varsel. Kortere varsler kan også være aftalt i ansættelseskontrakten.

Eksempel – restferie 2019/2020: Medarbejderen har en uges restferie til gode. Du ønsker, at ferien skal afholdes fra den 11. april 2020. Ferien skal derfor varsles senest den 10. marts 2020.

Eksempel - sommerferie 2020 (miniferieåret): Af hensyn til driften er du nødt til at varsle medarbejderen på tre ugers sommerferie fra den 1. juli 2020. Da der er tale om hovedferie, skal ferien varsles senest 31. marts 2020.

HVORNÅR KAN/SKAL FERIEN PLACERES? Medarbejderen har krav på at holde tre ugers hovedferie i sammenhæng inden for hovedferieperioden, som løber fra den 1. maj til den 30. september.

Hvis du og medarbejderen er enige, kan reglen fraviges, så medarbejderen kun får placeret to ugers sammenhængende ferie. I kan også aftale, at hovedferien placeres uden for hovedferieperioden, hvilket for sommerferien 2020 indebærer en aftale om, at hovedferien først holdes, efter den nye ferielov er trådt i kraft. Ferien vil i så fald være omfattet af reglerne i den nye ferielov.

Restferie kan placeres på et hvilket som helst tidspunkt i ferieåret, dvs. både før, efter og i forlængelse af hovedferien.

NLÆGNINGEN OVERFØRSEL AF FERIE TIL MINIFERIEÅRET Du og medarbejderen kan aftale, at den 5. ferie­ uge overføres til miniferieåret (1. maj – 30. september 2020). En sådan aftale skal som udgangspunkt indgås inden den 30. september 2020. Vær dog opmærksom på, at al ferie, der ikke er blevet afholdt inden den 1. september 2020, og som ikke er aftalt eller varslet afholdt i september 2020, automatisk skal overføres til det nye feriesystem med samtidighedsferie. Det er derfor uafklaret, om fristen for overførsel af ferie til miniferieåret fortsat er den 30. september 2020.

Vi anbefaler derfor, at overførselsaftaler indgås hurtigst muligt efter den 30. april 2020 og senest den 31. august 2020.

KONTANT UDBETALING AF DEN 5. FERIEUGE Alternativt kan den 5. ferieuge udbetales kontant efter medarbejderens anmodning. Det kræver udfyldelse af en særlig blanket, som findes på www.borger.dk. Fristen for anmodning om udbetaling af den 5. ferieuge fra ferieåret 2019/2020 er som udgangspunkt den 30. september 2020.

På grund af overgangen til den nye ferielov den 1. september 2020 er det uafklaret, om fristen for anmodning om udbetaling af den 5. ferieuge fortsat er den 30. september 2020.

Modtager du anmodninger om udbetaling efter den 31. august 2020, anbefaler vi, at du kontakter DTL’s arbejdsgiverforening.

HVAD HVIS MEDARBEJDEREN IKKE HAR OPTJENT 5 UGERS BETALT FERIE?

NY FERIELOV PR. 1. SEPTEMBER 2020 Du skal være opmærksom på, at den nye ferielov medfører en række ændringer i forhold til ovenstående regler, som således gælder efter d.

1. september 2020.

Du er velkommen til at kontakte DTL’s arbejdsgiverforening, hvis du har spørgsmål ­omkring ferieplanlægning.

Du kan kun pålægge en medarbejder at holde ferie, hvis vedkommende har optjent ret til betalt ferie hos dig eller en tidligere arbejdsgiver.

Har medarbejderen ikke optjent ret til fem ugers betalt ferie, kan medarbejderen dog frivilligt vælge at holde selvbetalt ferie op til fem uger (suppleringsferie).

KOLLEKTIV FERIELUKNING Uanset medarbejdernes ønsker, kan du varsle, at alle medarbejdere skal holde ferie i samme periode, hvis virksomheden holder lukket på grund af ferie. Der kan fx være ferielukket i tre uger i sommerperioden. I så fald skal ferielukningen varsles senest tre måneder før, jf. ovenfor. Hvis virksomheden ferielukkes, kan ferie varsles til afholdelse, uanset om medarbejderen har optjent ferie hos nuværende eller tidligere arbejdsgiver.

Vær opmærksom på, at der gælder andre regler i forbindelse med ferielukning mellem jul og nytår.

MARTS 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 21

→→

KLIMA // REPORTAGE

VM TARM A/S:

HER KØRER VI PÅ

BIODIESEL

Mens klimapaneler, partnerskaber og politikere diskuterer, hvad vi skal gøre for at nedbringe vores CO2-udledning, er nogle virksomheder allerede i fuld gang. DANSKE VOGNMÆND har besøgt én af dem: Opbyggervirksomheden VM Tarm i Vestjylland.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

F

insk affald. Fra frituregryder, fra træindustrien, fra fødevareindustrien. Det kører VM Tarms tre lastbiler på. Eller rettere: vegetabilsk olie (HVO) udvundet af affaldet. Siden årsskiftet har virksomheden udskiftet dieselen med HVO i den tunge del af vognparken og dermed reduceret CO₂-udledningen fra kørsel med bilerne med 90 procent.

VM Tarm producerer tankvognopbygninger og –trailere. Virksomhedens lastbilkørsel består hovedsageligt i at køre tankvogne til maling og de færdige ud til kunderne, og den har således et andet og mindre kørselsbehov end en typisk vognmandsvirksomhed.

VM Tarm har også tjekket eller afprøvet andre brændstofløsninger, senest en CNG-drevet lastbil.

- Elektriske lastbiler er ikke gode nok endnu.

Biogasbiler er for dyre og kræver investering i nogle andre lastbiler. HVO er den nemmeste løsning, for det kan vi bare hælde på det materiel, vi har, og dermed opnå en CO₂-reduktion på op til 90 procent, siger adm. direktør i VM Tarm, Holger Ross Lauritsen, der nævner tre grunde til, at virksomheden har valgt at droppe dieselen.

- For det første er der en etisk grund. Vi mener,

22 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

det er det rigtige at gøre. For det andet kan det være med til at give virksomheden et grønt image, så vi bedre kan tiltrække nye medarbejdere. For det tredje gør vi det for at tiltrække kunder, der vægter bæredygtighed, siger han og bemærker, at den tredje grund endnu ikke er noget VM Tarm har mærket meget til.

- Men det skal nok komme.

Varebilproducenterne melder pas VM Tarm vil også gerne skifte til HVO i flåden af varebiler og personbiler. Men producenterne tøver med at sige god for, at det kan ske uden problemer.

Så indtil videre kører de videre på diesel.

- Vi spørger jo producenterne, om man må køre på HVO. Fra lastbilproducenterne Scania og Volvo var svaret klart ja, det må de gerne. Men forhandlerne af personbilerne og varebilerne har ikke kunnet give os klart svar. Det er for galt, at Ford, Mercedes og andre ikke kan give grønt lys. For efter alle eksperters udsagn er det overhovedet ikke noget problem. HVO skulle endda være bedre for motoren end almindelig fossil diesel. HVO er hovedsageligt et skandinavisk fænomen. Derfor har de store bilproducenter måske ikke haft incitament til at tage stilling til det endnu, siger han.

- Elektriske lastbiler er ikke gode nok endnu. Biogasbiler er for dyre og kræver investering i nogle andre lastbiler. HVO er den nemmeste løsning, for det kan vi bare hælde på det materiel, vi har, og dermed opnå en CO2-reduktion på op til 90 procent, siger adm. direktør i VM Tarm, Holger Ross Lauritsen.

HVO er dyrere

Lettere tankvogne sparer CO₂

HVO koster mere end fossil diesel, men det er en ekstraomkostning, som VM Tarm har valgt at tage, men som det vil være noget sværere for en vognmand klare, fordi diesel udgør en meget større andel af vognmandens omkostninger.

- Vi har valgt det bl.a. inspireret af nogle af vores kunder i Sverige. Her koster HVO ikke mere end fossil diesel. Man har valgt ikke at lægge afgift på HVO for at give folk incitament til at bruge det.

Jeg har været i dialog med nogle politikere om, at afgiftsnedsættelser er en nem måde at opnå CO₂reduktioner på i Danmark på den tunge transport.

Men politikerne vil være sikre på, at det er den måde, man får mest CO₂-reduktion for pengene.

Og det skal jeg ikke kunne sige, siger Holger Ross Lauritsen, der gerne ser, at politikerne snart kommer med en løsning.

- Siden ambitionen blev offentliggjort af regeringen (vedtagelsen af 70 procent reduktion af Danmarks CO₂-udledning i Danmark i 2050, red.), er det gået frygteligt langsomt. Der er ikke rigtig sket noget siden. Men det kan jo være fordi, vi i erhvervslivet ikke har forstand på politiske processer.

Men de har vedtaget en klimalov. Så hvornår sker der noget? spørger han.

VM Tarm arbejder med bæredygtighed på en række andre områder ud over brændstoffet.

Først og fremmest er virksomhedens tanke og undervogne på tanktrailerne fremstillet i rustfast stål, som er 100 procent genanvendeligt. Virksomheden laver desuden også mange tanke i højstyrke-rustfast stål, såkaldt Duplex.

Det betyder ifølge Holger Ross Lauritsen, at VM Tarms produkter kan fremstilles i tyndere plader.

Dermed vejer de mindre og kan transportere mere gods i forhold til de tungere konkurrenter.

Og det er godt for CO₂-regnskabet.

Engansplastikkrus er afskaffet overalt i virksomheden, al belysning er nu LED, og direktøren har udvirket, at der er opsat el-ladestandere på p-pladsen uden for kontoret. I første omgang så han selv kunne oplade den hybrid-bil, han kører til og fra arbejde i. Men også som et incitament til at medarbejderne skifter til el-biler.

Ladestanderne er de eneste i Tarm by, så derfor kan el-bilejere i byen benytte standerne hos VM Tarm.

- Afstanden hjem til Herning passer med, at jeg kan køre den udelukkende på el. Når jeg så skal længere, skifter den over til benzin. ■

FAKTA VM Tarm a/s producerer årligt 2-300 tankvogne og -trailere i rustfast stål og aluminium. VM Tarms produktpalette omfatter fodertanke, gylletrailere, kemitanke, mælketanke, olie- og benzintanke og specialtanke som fx slamsugere, minkfodertanke og øltanke. Virksomheden hører til blandt de største i Ringkøbing-Skjern Kommune og beskæftiger cirka 250 ansatte og råder over et samlet areal på 51.000 m2.­

MARTS 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 23

→

DTL’S VERDEN // ÅRSMØDE

ÅRSMØDE: NY SÆR­TRANSPORT­­ BEKENDTGØRELSE ØNSKES 1. november sidste år fik vi efter lang tid endelig en ny sær­trans­port­ bekendt­gørelse, men den er helt utilstrækkelig og må snarest følges op af en ny. Det sagde DTL Kran Blok Erfas formand Jan Kjelgaard på netværkets årsmøde i januar.

DTL Kran Blok Erfas styregruppe (fra venstre): Vognmand Morten Gade, Knud Gade A/S, Vejle, næstformand for styregruppen, vognmand Mark Kristensen, Tage Kristensen A/S, Hanstholm, formand for styregruppen Jan Kjelgaard, AVAS, Aalborg, afdelingsleder Jesper Thorning, DSV Transport A/S, Roskilde, tungvognsbjærger Aleks Frank, Redning Danmark, Fredericia.

S

iden 2015 har der været store uklarheder omkring transport af vandretliggende, bredt gods.

En ny særtransportbekendtgørelse havde en meget svær fødsel, men den 1. november sidste år udkom Færdselsstyrelsen så endelig med en ny bekendtgørelse. Til DTL Kran Blok Erfas store skuffelse medtog den nye bekendtgørelse kun regelsættet omkring vandretliggende bredt gods. Samtidigt blev det tilladt mobilkranføreren at have en personbil med på blokvognen, hvis der ikke er plads på mobilkranens egen ballastvogn.

Ved DTL Kran Blok Erfas årsmøde på Hotel Scandic i Odense i slutningen af januar udtrykte formand Jan Kjelgaard skuffelse over, at den nye bekendtgørelse ikke i højere grad afspejlede de mange forslag, som netværket har sendt ind til Færdselsstyrelsen siden 2015.

– Vi er nødt til at have en helt ny særtransportbekendtgørelse, og det haster, og vi har en plan klar med 15-16 punkter.

Interessant nok fik vi lige midt i det hele 4,10 m i højden for alle transporter, men 24 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu] Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

ingen mulighed for at køre med større frihøjde som tilladelsesfri. Hvis højden blev tilladelsesfri for særtransporter op til 4,40 m, som vi tidligere har arbejdet på, så ville det give færre sager at behandle hos særtransportkontorerne, sagde formanden i sin beretning.

Overførsel til Færdselsstyrelsen lagt på is Jan Kjelgaard havde også kritik af en anden sag, som har ligget DTL Kran Blok Erfa på sinde: Overførsel af særtransport­ kontorerne til Færdselsstyrelsen, der som bekendt blev aflyst af den nye S-regering.

– Den tidligere regering ville flytte særtransportkontorerne over til Færdselsstyrelsen, men fik det ikke gennemført, inden den gik af. Den nye regering har så rullet beslutningen tilbage, og lige nu er der stadig usikkerhed omkring, hvad der skal ske. Det kan man ikke være bekendt, hverken over for de involverede medarbejdere, der ikke ved om de er købt eller solgt eller over for os og vores kunder, der måske lige pludselig vil opleve massiv ventetid

på at få udstedt en særtransporttilladelse på grund af personalemangel og ved tab af kompetence, sagde Jan Kjelgaard.

Et medlem mere siden sidst På positivsiden kunne formanden konstatere, at DTL Kran Blok Erfa er blevet ét medlem større siden sidste år, så 175 virksomheder nu er med i netværket.

Både Jan Kjelgaard, Jesper Thorning og Morten Gade var på valg til styregruppen og modtog alle genvalg for en ny to-års-periode. Styregruppen består herefter af Aleks Frank, Redning Danmark ­Fredericia A/S, Jan Kjelgaard (formand), AVAS Aalborg, Jesper Thorning, DSV Transport A/S, Roskilde, Mark ­Kristensen (næstformand) Tage Kristensen A/S, Hanstholm og Morten Gade, Knud Gade A/S Vejle, samt suppleanter Bo Anker Schou, BAS Kraner A/S, Odense, Jan Petersen, Easy Transport, Holbæk og M ­ ajbrit Hald Christensen, Lastbilcentralen A/S, Ballerup.

Peter Fredslund Nedergaard genopstillede ikke. I stedet valgte årsmødet Majbrit Hald Christensen, Lastbilcentralen A/S, Ballerup. ■

→

GRÆNSEOVERSKRIDENDE TRAFIK // ERHVERVSPOLITIK

35 PROCENT FLERE UDENLANDSKE LASTBILER I DANMARK Ny rapport fra Vejdirektoratet forsøger at give et overblik over udviklingen i lastbiltrafikken i Danmark med særlig fokus på den internationale del. DTL peger på forhold, man bør tage med i betragtning.

Morten Lindbo [mol@dtl.eu]

Det har været ganske vist, og nu er det også dokumenteret i en rapport fra Vejdirektoratet: Udenlandsk indregistrerede lastbilers andel af den grænseoverskridende lastbiltrafik er steget med 35 procent i forhold til finanskriseåret 2008. Og i den andel udgør væksten i de østeuropæiske lastbiler en stigning på hele 229 procent. De vælter bogstavelig talt ind over grænserne.

Den spritnye rapport fra Vejdirektoratet under titlen ”Udvikling i national og international lastbiltrafik i Danmark” har primært til formål at give et overblik over lastbiltrafikken i Danmark med særligt fokus på den internationale del. Statistikken har i omfattende grad måttet basere sig på flere forskellige datakilder, der ofte ikke harmonerer. Derfor tager rapporten også forbehold for, at usikkerheder og forskelle i kildemateriale påvirker det samlede billede.

Nyt trafikmønster Ikke desto mindre hilser erhvervspolitisk chef Ove Holm fra DTL rapporten velkommen. Noget af det, som han har bidt mærke i, er, at selv om godsmængderne i den nationale godstransport er faldet med 11 procent, er lastbiltrafikken steget med 13 procent siden 2010 og koncentrerer sig i øvrigt på det overordnede vejnet i Danmark.

- Sammenholder man det med, at der også er sket et fald i dansk indregistrerede lastbiler over grænserne, kan man først og fremmest konkludere, at godset i dag bliver transporteret længere i Danmark, end det har været tilfældet før. Der er ingen tvivl om, at Storebæltsforbindelsen har en andel i denne ændring i trafikmønsteret, der også betyder, at godset flyttes på færre køretøjer med

større kapacitet og tættere på aftagerne, vurderer Ove Holm, der mener den konklusion burde have fremgået af rapporten.

Ove Holm fremhæver samtidig et andet forhold, der gør sig gældende, men som ikke er nævnt i rapporten: – Spørgsmålet er, om cabotage-andelen hos de udenlandske køretøjer blot udgør de ti procent, som de europæiske statistiske kilder angiver. Eller om der er mørketal, vi ikke kender. Og her taler vi desuden om den kombinerede trafik, hvor udenlandske biler løbende kører i pendulfart fra havne og jernbanestationer og ind i landet, siger han.

Stigende tredjelandskørsel - Til gengæld nævner rapporten interessant nok de udenlandske lastbilers tredjelandskørsel i Danmark hhv. til og fra Tyskland, Sverige og Norge. Det bliver oplyst, at i 2018 udgjorde tredjelandskørsel med østeuropæiske biler godt 70 procent og er stigende.

Det bekræftes af, at lastbiltrafikken over den tyske landegrænse siden 2009 er steget med 33 procent, mens den på Øresund er steget med 52 procent, og med 7 procent på færgerne til Norge.

Tal gør det ikke alene. De stigende antal konstaterede overnatninger foretaget af udenlandske lastbiler gennem brug af det ordinære ugehvil taler ifølge Ove Holm stærkt for, at udenlandske lastbiler udover at udføre tredjelandskørsel efter et givent mønster også har taget en større bid af indenrigskørslen.

– Men det er fortsat formodninger, som vi ikke kan få bekræftet gennem denne rapport, slutter han.

Rapporten kan læses på Vejdirektoratets hjemmeside, søg på ”international lastbiltrafik”. ■

– Spørgsmalet er, om cabotage-andelen hos de udenlandske køretøjer blot udgør de ti procent, som de europæiske statistiske kilder angiver.

Eller om der er mørketal, vi ikke kender, siger erhvervspolitisk chef i DTL, Ove Holm.

Foto: Finn Bjerremand.

MARTS 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 25

→→

FORSIKRING // TRAFIKUHELD

HVIS UH ELDET ER UDE

For den enkelte chauffør sker trafikuheld heldigvis sjældent. Omvendt betyder det, at de fleste er uforberedte på situationen, når det en dag går galt. Hvad skal du gøre og i hvilken rækkefølge? DTL’s forsikringspartner, If Skadeforsikring, giver råd.

Birgitte Ringbæk, If Skadeforsikring [birgitte.ringbaek@if.dk]

C

hok. Kaos. Uvished. Der er mange reaktioner, der kan overvælde én i en ulykkessituation. Især hvis nogen er kommet alvorligt til skade, eller vognen blokerer for den øvrige trafik. Men det er muligt at tage nogle forholdsregler. Sørg for at have en plan og sørg for, at den er tilgængelig både i køretøjet og på kontoret, hvis en chauffør ringer ind for at få hjælp. Forberedelsen betyder også, at forløbet efter skaden med forsikringsselskabet ofte bliver ukompliceret.

Trin for trin efter uheldet • Som det første skal du sørge for at begrænse skadens omfang så meget som muligt. Er der personskade, ring straks 112.

26 | DANSKE DTL MAGASINET VOGNMÆND | DECEMBER | MARTS2019 2020

Der er mange reaktioner, der kan overvælde én i en ulykkessituation. Især hvis nogen er kommet alvorligt til skade, eller vognen blokerer for den øvrige trafik. Men det er muligt at tage nogle forholdsregler. Foto: Scanpix.

OM IF SKADEFORSIKRING Det er først, når man har en skade, at man rigtig kender værdien af sin forsikring. If behandler hvert år mere end 500.000 bilskader på nordisk plan.

Kunderne giver If 4,5 på en skala fra 1-5, når de haft en skade, og de vurderer os som retfærdige, hurtige og enkle at have med at gøre. De kunder, der har haft en skade, er If's mest tilfredse kunder.

• Begræns skaden ved at advare andre trafikanter – brug katastrofeblink og opstil advarselstrekant.

• Er der skade på køretøjer, gods eller andet, der kan begrænses, så sørg for at tilkalde den rette hjælp.

• Sørg derefter for at få indsamlet og noteret alle forhold omkring uheldet: Modpartens navn, adresse, registrerings- og policenummer. Kontaktoplysninger om vidner. Journalnummer, hvis der bliver optaget politirapport.

• Tag billeder/video af både egne og modpartens skader, omgivelser og sigtbarhedsforhold på stedet.

Hvis muligt, gerne inden køretøjerne flyttes.

• Tegn en skitse over uheldsstedet med køretøjernes eller andre trafikanters placering, vejnavn, vejskilte og eventuelle bremsespor.

Når alt dette er sikret, skal skaden anmeldes til forsikringsselskabet. Hos If Skadeforsikring kan du

anmelde skader online på if.dk/dtl, på mail eller på telefon 7012 1232.

Er du okay?

Hvis du har smerter umiddelbart efter uheldet, bør du kontakte læge eller tage på skadestuen. Her bliver der lavet en lægejournal, som også bliver brugt ved et eventuelt senere erstatningskrav i forhold til at kunne bevise, at du har haft smerter lige efter uheldet. Tjek at du kan både genkende og godkende, hvad der står i journalen.

Selve skadebehandlingen Når skaden er registreret, vil arbejdet med at afklare skyld og erstatningsansvar gå i gang. Disse spørgsmål kan være komplekse, og det er derfor klogest at overlade det til forsikringsselskaberne og undlade at påtage sig skyld over for andre i ulykken. ■ MARTS 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 27

→→

RASTEPLADSER // ANMELDELSE

LÆKKER BURRITO HOS SKÆRUP VEST Når rastepladsen er fyldt, og det er den fra kl. 14.30 til næste morgen, kan den være svær at manøvrere ud af for lange vogntog fx vingetransporter, der har været inde for at tanke op. Foto: Finn Bjerremand.

DANSKE VOGNMÆND har lagt vejen forbi rastepladsen Skærup Vest ved Vejle. Besøget er det seneste i rækken af gode rastepladsoplevelser.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

langt efter og det samme med smørrebrød. Heldigvis byder andre cafeterier på andre rastepladser på traditionel dansk mad, hvis man foretrækker det.

Spisekortet byder i den kolde afdeling på salater og frisk grønt og frugt. I den varme afdeling kan man købe burgere i forskellig opsætning fx med hakket kød eller flæskesteg og med pommes frittes. Pizzaer er også på kortet. Man vælger mellem ikke-tilberedte pizzaer, der så kommer en tur i ovnen inden serveringen. Super.

Mexifood

ANMELDELSE Skærup Vest Østjyske Motorvej 7000 Vejle

Man skal være tidligt på den, hvis man skal holde middagshvil på rastepladsen Skærup Vest. Da DANSKE VOGNMÆND kom forbi en tirsdag ved 13-tiden, var de fleste p-pladser allerede optaget. De fleste lastbiler på pladserne var som vanligt på hvide plader.

Adgangsforholdene er ikke de bedste, hvis man fx skal tanke og er en lang særtransport. Når rastepladsens p-pladser er fyldt til randen ved 14.30-tiden og frem til kl. 9 næste morgen, kan det være en udfordring at komme ud med sit lange vogntog efter endt tankning.

Plus for rent bad

→ Har du forslag til rastepladser, som vi burde aflægge et besøg, så mail forslaget til nmm@dtl.eu.

Denne gang lagde vi ud med at tjekke toilet og badeforhold i forbindelse med tankstation og cafeteria/ kiosk. Det koster 30 kroner, hvis man vil bruse støvet af sig på Skærup Vest. Til gengæld er baderummet pænt og rent. Plus for det. Minus til gengæld for toiletterne, som ikke lugtede godt.

Skærup Vest bestyres af en af DTL’s store samarbejdspartnere, Circle K. Det gælder også cafeteriet, som andre steder bestyres af Monarch, Sunset eller andre. Den opgave løser Circle K efter Deres udsendtes mening rigtig fint.

For den sultne er udvalget af den slags, man ellers finder på grillbarer og cafeer. Målgruppen er forholdsvis ung. Sovs og kartofler kigger man således

28 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

Og så kan man også divertere sig med mexicansk inspireret mad. Og det var lige, hvad Deres udsendte gjorde: Bestillingen endte med en omgang nachos-chips med cheddar og en burrito med pulled beef og ekstra chili.

Retten kom hurtigt, hvilket passer den travle rejsende fint.

Nachos-chipsene var garneret med rigeligt smeltet ost og kom med en guacamole, der smagte, som om den var hjemmelavet, samt en krydret tomatsalsa. Plus for det. Og burritoen, som er en slags pandekage rullet om kød, avocado, ost og chili, smagte super. En passende frokost, der inklusiv en danskvand løb op i rimelige 100 kroner. Tak for mad.

Af en kæde at være løser Circle K på Skærup Vest opgaven til fem gode rastepladser. ■

Det er burritoen til venstre. Foto: Niels Møller Madsen.

Med dig hele vejen.

Få alle dine fordele!

Bliv forsikret i If Som medlem af DTL får du: • Dine egne DTL-repræsentanter i skadeudvalget, hvor DTL altid har det sidste ord!

• Personlig rådgivning af specialister, der sikrer, at du bliver korrekt forsikret.

• Dækningsgaranti: Har du modtaget rådgivning, dækker vi altid din skade.

• 20% rabat på private forsikringer.

• Belønning for godt skaderesultat med DTL Skadebuffer.

Kom hurtigt videre Ring til os på 70 12 12 32 og book et møde – helt uforpligtende!

Se alle dine fordele på if.dk/dtl

Årets forsikringsselskab If er kåret af Autobranchen Danmark.

→

TEKNIK // NY MAN

STÆRKT FORBEDRET FØRERPLADS Forfining og superoptimering præger den nye lastbilgeneration fra MAN, som DANSKE VOGNMÆND lige har prøvekørt i spanske Bilbao.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu] 30 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

H

vis man som lastbilproducent vil have succes, er der flere kriterier, hvor man skal være skarp.

Det gælder i høj grad økonomien, og det er ikke bare et spørgsmål om at kunne køre langt på literen, men også totaløkonomien med indkøbs- og gensalgspris er forhold, der vægter højt. Køreglæde og førerkomfort er andre vigtige forhold, for det hjælper ikke at have en økonomisk billig lastbil, hvis ikke man kan lide at køre i bilen og

MAN TGX 18.510 som er ud af den nye serie og som DANSKE VOGNMÆND prøvekørte i det nordlige Spanien.

endnu værre, hvis man ikke kan skaffe chauffør til den. Her kommer vi over i image-problematikken, der i dag er en meget væsentlig faktor, både mens man har vognen, og når man skal sælge den igen.

Selvfølgelig er anvendeligheden også af vital betydning for, at man kan udføre transport af det gods, som kunderne vil have flyttet.

Alle disse forhold har siden 2015 været vendt grundigt under den udviklingsproces, som har ført til tilblivelsen af den nye MAN TG-serie, som netop er blevet introduceret i Bilbao i Spanien.

Øget førervenlighed Det første kig afslørede med det samme, at MAN’s nyudviklingsteam har haft stort fokus på chaufførerne og det, der sker under udførelsen af en transport. Et helt nyt førerområde med instrumentbrættet nærmest bøjet omkring førerpladsen med et nyt cockpit og nye displays med et væld af informationer lige for hånden. Det er bare lavet flot og meget funktionelt.

MAN har valgt at sætte speedometeret i venstre side af det store display, hvor nålen kører med uret, mens man i den anden side har placeret omdrejningstælleren, hvis nål til gengæld kører mod uret. Det giver naturligvis symmetri i visningen, men jeg vil nu foretrække en omdrejningstæller, hvor viseren kører med uret.

Cockpittets display sidder lige i synsfeltet, og har

alle vigtige informationer som bl.a. ACC-funktionens visning af afstand til forankørende, hastigheden i digital form midt i speedometeret, hvilket gear der køres i lige nu i digital visning midt i omdrejningstælleren og masser af andre vigtige kontrolfunktioner.

I bunden af den midterste sektion er der en stor multikontakt, kaldet MAN SmartSelect, som består af en topknap, der både kan drejes og vippes til alle fire sider, samt en stor skive i bunden. Men denne kontakt kan man hurtigt og meget sikkert navigere frem til det, man vil se i funktionsprogrammerne.

Under rattet i højre side er der en kraftig stilk, hvormed man kan aktivere transmissionen og tilsatsbremserne, og det er et godt tiltag. Ligeledes er der ros for indførelsen af den elektroniske håndbremse, for det er jo ren fornuft med en lille vippekontakt i instrumentbrættet.

Hvor er startknappen?

Til gengæld burde MAN have indført en startkontakt til start og stop af motoren. Det er gammeldags med en nøgle, hvor hele startkontakten let kan blive hårdt påvirket, hvis chaufføren er stresset og derfor måske vrider hårdt i nøglen. MAN kan jo bare kigge til sin personbilsektor, der ved man, hvordan det skal gøres.

Rattet er af en fornuftig nordisk størrelse med masser af gode funktioner placeret i de to vandrette eger. Tidligere var tyske lastbiler på grund af lovkrav altid udstyret med et kæmperor, fordi chaufføren i tilfælde af svigt i servostyringen alligevel skulle kunne styre lastbilen.

Ratstammen har gode indstillingsmuligheder, så man hurtigt kan tilpasse sig en rigtig god ratstilling, og tilsvarende er der blevet udviklet nye sæder, som giver mulighed for at finde en god kørestilling herunder ændre på indstillingen nede i lænden. Passagersædet er (muligvis som ekstraudstyr) konstrueret, så det kan foldes sammen og drejes, og ved sammenfoldning af ryglænet kan toppen anvendes som et velplaceret natbord, når man skal sove i den nederste køje.

Nyudviklet køje

Spejlhusene er kommet længere ud fra A-stolpen, og det mindsker risikoen for, at der gemmer sig noget i den blinde vinkel.

Køjen er nyudviklet, og man kan vælge imellem tre slags madrasser, hvor den mindste dog ser lidt tynd ud. Den kan nok udelukkende anbefales, hvis man kun sover i lastbilen en gang imellem. MAN har dog endelig fået implementeret en elevationsdel i køjen, så man kan hæve ryggen og fx udligne det, at parkeringspladsen er bygget forkert med hældning til højre, så chaufføren ellers ville ligge med hovedet nedad.

Der er også udviklet en halv hængekøje. Den kroges på inde i højre side af førerhuset og rulles så ned på køjen, hvorefter man kan sidde og slappe af med en fleksibel rygstøtte, der helt tilpasser sig ryggen.

MARTS 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 31

→

TEKNIK // NY MAN

Kameraspejle på vej Udvendigt er der også sket store fremskridt. Spejlarmene er blevet ændret, så der er større synsareal mellem A-stolpen og det store spejlhus. Det skal minimere risikoen for, at der gemmer sig noget i den blinde vinkel, og det er en stor forbedring.

Det er dog stadig et problem, fordi spejlhuset er ud i ét. Der burde man nok have lavet en deling eller en slids, som man kan kigge igennem. Det var dog ikke nogen hemmelighed under introduktionen i Bilbao, at MAN snart forventer at komme med en kameraløsning, som så skal omfatte alle spejlene, og ikke blot sidespejlene som hos konkurrenterne.

Dørene er udvendigt blevet udstyret med en fold i gulvhøjde. Det er for at styre luftstrømmen på siderne, så man undgår snavs på dørhåndtagene. Fronten er meget lig konkurrenterne med opadgående linjer, der skråner ud til siderne og en stor sort kølergrill.

Katastrofeblink og arbejdslys kan aktiveres udefra via en kontakt på døren, så man ikke behøver at skulle stige ind førerhuset.

Op mod otte procent i brændstofbesparelse Motorudvalget i hele TG-serien, som omfatter både TGS, TGL, TGM og TGX, dækkes lige fra 220 hk/850 Nm og op til 640 hk/3000 Nm med motorserierne D15, D26 og D38.

Ifølge MAN vil det være muligt at spare op mod otte procent, hvis man fx sammenligner en D26-motor i Euro 6 D-versionen og den nye D26-motor i Euro 6 C. Det er meget, og det slår også igennem på et lavere udslip. Under introduktionen havde DANSKE VOGNMÆNDs udsendte mulighed for at prøve en af de nye MAN TGX-lastbiler, en TGX 18.510, der som toakslet trækker må siges at have tilpas med motorkræfter. Denne lastbil er udstyret med en transmission fra Traton-gruppen, og den fungerer helt perfekt.

Jeg fandt mig hurtigt til rette i det moderne førerhus. Da jeg havde fået mig selv installeret og spejlene indstillet korrekt, var det blot at dreje på stilken til transmissionen og give lidt gas, så rullede vi afsted. Vel ude på motorvejen satte jeg cruisekontrollen og ACC med fast hastighed, og så rullede den bare op og ned på rute A8. Med de mange stigninger og fald fik jeg her en rigtig god fornemmelse af samspillet mellem vognens transmission, bremsesystemer og den gps-styrede cruisekontrol. Der var meget trafik på strækningen, og spanske bilister kører tilsyneladende med stor forskel på deres hastigheder. Da der samtidig er krybespor mange steder på ruten, krævede det hele tiden fuld opmærksomhed. Heldigvis klarede ACC hele tiden tilpasningen til de forankørende, så der konstant var god sikkerhedsafstand. Styretøjet virker letløbende og med god direkte kontakt til vejbanen.

Prøvekørslen over knap 100 km på cirka halvanden time af den naturskønne og meget kuperede strækning fra Bilbao og et godt stykke ud mod Santander samt retur gav et godt indtryk af, hvordan den nye TGX klarer sig. Umiddelbart kører den nye TGX-serie fortrinligt, og med de forbedrede forhold for føreren er MAN nu på vej frem i feltet. ■

Flot og funktionelt instrumentbræt bøjet omkring føreren med alt inden for rækkevidde.

Vi gratulerer med et solidt valg

Nordic Trailer A/S Bredskiftevej 22 - 8210 Århus V Telefon: 86 57 19 77 ∙ www.nordictrailer.com

32 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

NYHED FRA PALFINGER DANMARK

MEDBRINGERTRUCKS OG LIFTE MEDBRINGERTRUCKS • Klar til jobbet – hvor som helst og når som helst • Montering bag på køretøjet – eller mellem akslerne • Ekstraordinær mobilitet • Klar til brug på 30 sekunder

LIFTE • Vælg mellem 40 forskellige lifte • Nem og bekvem betjening • Mange års erfaring giver høj driftsikkerhed

Kontakt salgschef Brian Jørgensen på + 45 51 56 10 11 og hør nærmere

Palfinger Danmark Stensgårdvej 21 M, 5500 Middelfart

- gør hverdagen lettere!

www.palfinger.dk

→→

TEKNIK // VINTERKØRSEL

EFFEKTIV VINTERKØRSEL UDEN DIESEL Testkører Finn Bjerremand

34 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

Moderne lastbiler klarer sig fint om vinteren med det CO2-venlige brændstof HVO. Det viser en vinterkørsel-event, som Scania afholdt i N ­ orge i februar. DANSKE VOGNMÆND var med.

T

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

ermometeret står lige omkring minus en, og det regner lidt nede i dalen, så jorden bliver rigtig glat. Sådan var vejret på anden­-dagen under årets Scania-event med vinterkørsel i Norge.

Man skal tænke sig godt om, når man så skal sætte i gang med en 6x2-lastvogn og et tilkoblet påhængskøretøj med tung last.

Ofte får man kun én chance. Drivhjulene skal ganske enkelt tage fat første gang. I modsat fald er der stor chance for, at der danner sig virkelig hård og glat is lige under hjulene, og så har man ikke de store chancer for at komme i gang.

Heldigvis var de 25 lastbiler med tilhørende påhængskøretøjer, som var til stillet rådighed for motorjournalisterne, alle bygget til nordiske forhold og vinterklare efter norske forskrifter. Trækdækkene var ofte Continental i udgaven Scandinavia Winter, og det var i høj grad med til at sikre en stor fremkommelighed.

Motorerne ydede også deres bedste, selv om ingen af dem anvendte dieselolie som drivmiddel. I stedet blev der brugt HVO 100 som brændstof, og der kunne ikke fornemmes nogen mangel på trækkraft. Man kan så glæde sig over, at CO₂-udledningen har været reduceret med op til 80-85 procent i forhold til, hvis der var blevet påfyldt almindelig B7-dieselolie.

Nordisk bogielift uundværlig Når man skal starte vogntoget i glat føre, skal man være sikker på, at det automatiske gearskifte vælger det korrekte gear, og styringen af luftaffjedringen med den nordisk bogielift er helt uundværlig. Den kan i den situation ikke holde belastningen inden for de EU-rigide begrænsninger på maksimalt 30 procent af det maksimalt tilladte akseltryk m.v. Der overføres i stedet vægt til drivakslen, så den når op omkring 17-18 tons drivakseltryk. Måske aktiveres differentialespærringen også, og så sættes der forsigtigt i gang.

Det skal siges, at alle de Scania-lastbiler, jeg prøvede, havde automatisk gearskifte. De klarede alle at sætte i gang uden problemer. Den nye elektroniske håndbremse er i den henseende også et rigtig godt udstyr, så man

ikke skal bekymre sig om at få løsnet håndbremsen på det rigtige tidspunkt.

Bare giv den gas Efter at vogntoget er kommet i gang, og transmissionen er begyndt at geare opad, ændres trykket i luftaffjedringen og bogieliften tilbage, så der kommer et mindre tryk på drivakslen, hvorved forakslen også sikres et godt vejgreb. Under kørslen fremad gælder det om at holde kursen oven på den våde is, og går det ikke opad, så går det faktisk nedad på den 14 km lange strækning mellem broen over Klarälven ved Nybergsund og Säteråsen lige uden for Trysil. Alle gearskift blev gennemført rigtigt fint trods den hårde belastning på de tunge køretøjer.

Det skete da også, at drivhjulene lige spandt, men vejgrebet blev hurtigt fundet, og transporten kørte sikkert.

Ned ad bakken mod Nybergsund skulle man i det våde vejr passe på ikke at aktivere motorbremsen og retarderen for kraftigt, og i den slags føre er det bedre at glemme brændstofbesparelser og i stedet træde på fodbremsen for at holde hastigheden nede.

Da vi startede kørslen nede i bunden af dalen, i en Scania 730 6x4 med en tilhørende 4-akslet påhængsvogn, sagde demodriveren, ”bare giv den gas”, og det er jo en god fornemmelse at lade den trække helt igennem.

Inden for kort tid stod speedometeret da også på 70 km/t, selv om det går meget opad, og vogntogsvægten lå omkring 60 tons.

Ren vintervej Næsten oppe midt på bakken mod Säteråsen går der en skovvej inde til højre, som er en ren vintervej. Det gav en god mulighed for at afprøve sandstrøningsanlægget på tømmervogntoget. Man er nemlig nødt til næsten at holde stille på bakken for at klare den skrå vinkel ind på skovvejen med de lange vogntog, og det stiger ganske meget, når man lige er kommet ind på vejen. Der er ikke plads til at miste vejgrebet. Heldigvis virkede sandstrøningsanlægget fortrinligt, så trækhjulene kunne køre direkte over et lille fint lag grus. Med tandemdrevet bogie, hvor luftaffjedringen gav mulighed for at lægge ekstra vægt på den forreste aksel samtidig med,

Tømmervogntoget her med en Scania 730 som trækkraft.

MARTS 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 35

→→

TEKNIK // VINTERKØRSEL

at differentialespærringen på langs var aktiveret, kørte vogntoget trods sin store vægt og det ultraglatte underlag fint op gennem skoven.

Jeg prøvede også en treakslet trækker af typen R 650 XT med tandembogie ophængt i parabelfjedre, og der har man jo ingen mulighed for at flytte tryk mellem bogieakslerne. Med en tilkoblet treakslet dumpertrailer og alle differentialespærringer låst samt med lidt forsigtig brug af speeder gik det også fint på bakkerne inde i skoven, endda uden at have låst gearkassen til et bestemt gear.

Lastbilernes udstyr blev sat på prøve hele tiden, lige fra motorer, over transmissioner og til bremser samt sandstrøningsanlæg på et par lastbiler.

God mulighed for sammenligning

9672

Vinter-eventen gav også en rigtig god mulighed for lave nogle gode sammenligninger. Den første dag startede jeg med at køre en Scania R 500 6x2-trækker med en tilkoblet treakslet køletrailer.

Efterfølgende kørte jeg den nye storebror i Scanias rækkemotor-familie, nemlig R 540 6x2 også med en tilkoblet treakslet trailer, og dermed fik jeg en rigtig god mulighed for at sammenholde de to lastbilers præstationer på ruten.

Jeg har netop lige før årsskiftet prøvekørt en 540 S hjemme i Danmark som et 40 tons vogntog, hvor den absolut viste sig fra sin stærke side. Men som et fuldt lastet seksakslet vogntog, hvor jeg så netop havde kørt lillebroren i en tilsvarende kombination, var der ingen tvivl om at 540 har mere råstyrke og hurtigere kunne få omdrejningstallet op og dermed opnå en lidt højere hastighed op af bakken. Den er også en stor konkurrent både til andre mærker i segmentet med 13-liters motorer og så sandelig også til Scanias egen lille V8-motor i 520 hk-versionen.

Blandt de vogntog, jeg prøvekørte, var også et regulært modulvogntog bestående af en Scania R 650 6x2 opbygget med bokslad samt tilkoblet en toakslet dolly, som havde tilkoblet en treakslet bokstrailer.

Det gik også ganske fint, selv om føret var dårligt, og det viser sig jo, at selv et 25 m langt vogntog sagtens kan komme frem også i vinterperioden.

Scanias vinter-event viste, at man sagtens kan transportere godset selv under hårde vinterforhold, hvis materiellet ellers er optimeret til vinterdrift, og det afspejledes da også i flåden af køretøjer ved eventen, hvor der hverken var lastbiler af typen 4x2 i vogntogskombinationer eller 6x2 twinsteer-trækkere. Ligeledes bør førerne også have erfaring i at køre under disse forhold, ellers kan det let gå galt. ■

Helt igennem gennemtænkt S.CS UNIVERSAL – KP+ den smarte produktløsning til ekstreme forhold: Det forstærkede MODULOS chassis giver mulighed for en totalvægt på op til 50 t. Med 8130 mm i akselafstand giver det en større belastning på kongetappen og en bedre friktion på drivakslen. Det fleksible lastsikringssystem og den valgfri POWER CURTAIN opbygning øger både effektiviteten og mulighederne. Mere information: www.cargobull.com/dk

36 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

→

DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER

DTL’S GENERALFORSAMLING 2020 DTL’S ARBEJDSGIVER­FORENINGS GENERAL­FORSAMLING 2020 I henhold til vedtægterne for Dansk Transport og Logistik meddeles hermed, at DTL’s ordinære general­ forsamling holdes: Lørdag den 16. maj 2020 kl. 09.00 på Comwell Kolding Skovbrynet 1 6000 Kolding Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Forelæggelse af årsberetning til godkendelse 3. Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse 4. Valg af fire bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse 5. Valg af to revisorer og suppleanter for disse 6. Fastsættelse af kontingent 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt

Der skal vælges fire bestyrelsesmedlemmer og ­suppleanter for disse På valg er: Bestyrelsesmedlem Per Rasmussen (Juelsminde)

Suppleant Jens Aage Daugaard (Egtved)

Opstillet af Sydøstjyllands ­Vognmandsforening

Henrik Jørgensen (Aalborg)

Claus Myrrhøj (Aalborg)

Nordjysk Vognmandsforening

Winnie Grant (Kastrup)

Elith Andersen (Skævinge)

Vognmandslauget

Poul Jørgensen (Herning)

Henning Lauritsen (Holstebro)

Region Midt/Nord

Der skal vælges to revisorer og suppleanter for disse

Indkaldelse til DTL’s arbejdsgiver­forenings ­ordinære generalforsamling 2020.

I henhold til DTL’s arbejdsgiverforenings vedtægter meddeles herved, at DTL’s arbejdsgiverforenings ordinære generalforsamling holdes: Lørdag den 16. maj 2020 kl. 12.15 på Comwell Kolding Skovbrynet 1 6000 Kolding Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om arbejdsgiverforeningens virke i det forløbne år 3. Forelæggelse af revideret regnskab 4. Behandling af indkomne forslag 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, jf. § 10 6. Valg af revisor 7. Fastsættelse af kontingent 8. Eventuelt

På valg til bestyrelsen er: • • • •

Henrik Jørgensen Jens H. Petersen Per Rasmussen Poul Jørgensen

På valg som suppleant til bestyrelsen er: • Niels Jeppesen

På valg er: Revisor Suppleant Henning Lauritsen (Holstebro) Poul Silkjær (Skive) Ole Frederiksen (Søborg) Jørgen Kjeld Jensen (Greve)

Kandidatforslag til DTL’s arbejdsgiverforenings bestyrelse skal være DTL’s arbejdsgiverforening i hænde senest den 4. april 2020, jf. vedtægternes § 7, stk. 3. Kandidat- og suppleantforslag skal være ledsaget af skriftlige villighedserklæringer for de foreslåede.

Forslag til kandidater til bestyrelsen skal i henhold til DTL’s vedtægter være DTL i hænde senest den 15. marts 2020. Forslaget skal være ledsaget af et suppleantforslag. Ved nyvalg skal kandidatforslag være ledsaget af en skriftlig villighedserklæring fra de foreslåede. Villighedserklæringen kan hentes på DTL's hjemmeside, dtl.eu.

Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal – ledsaget af en kort motivation – ligeledes være DTL’s arbejdsgiverforening i hænde senest den 4. april 2020, jf. vedtægternes § 7, stk. 3.

Forslag, som ønskes optaget på dagsordenen, skal i henhold til vedtægterne være ledsaget af en kort motivation samt være DTL i hænde senest den 15. marts 2020, gerne via email: dtl.@dtl.eu.

DTL’s arbejdsgiverforenings adresse er: DTL’s arbejdsgiverforening Dansk Erhverv Børsen 1217 København K

København, marts 2020 Martin Danielsen Erik Østergaard Formand Adm. direktør

København, marts 2020 Martin Danielsen Erik Østergaard Formand Adm. direktør MARTS 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 37

→

NAVNE & NOTER

ØSTRIGSK FORTJENSTORDEN TIL DTL-DIREKTØREN DTL’s adm. direktør Erik Østergaard er af Republikken Østrigs forbundspræsident Alexander Van der Bellen blevet tildelt Østrigs fortjenstorden i guld. Selve ordens-

CLAUS PERREGAARD FYLDT 50 Underdirektør og Public Affairsmanager i DTL, Claus Perregaard, fyldte 50 år den 11. januar. Bedre sent end aldrig, så tillykke fra DANSKE VOGNMÆND!

graden modsvarer Dannebrogsordenens Ridderkors af 1. grad og er siden 1955 kun tildelt cirka 200 personer, herunder et begrænset antal udlændinge.

Overrækkelsen af ordensinsignierne til DTL-direktøren blev foretaget af Østrigs ambassadør i Danmark, Dr. Maria Rotheiser-Scotti, ved en privat ceremoni i ambassadørens residens den 29. januar.

Erik Østergaard er i forvejen indehaver af Dannebrogsordenens Ridderkors af 1. grad.

Foto: Østrigs ambassade i København.

Foto: Lisbeth Holten.

RETTELSE I januar-februar-nummeret angav vi et forkert tidspunkt for afholdelsen af generalforsamlingen i Næstved Vognmandsforening. Næstved Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling lørdag den 21. marts 2020 kl. 09.00 hos FAS, Uglehøjvej 2, 4700 Næstved. Vi beklager fejlen.

Vognmandskursus For kommende varebil- og/eller lastbilvognmænd Kurset er for dig, der gerne vil være varebil- eller lastbilvognmand. Kurset er åbent for alle, men som DTLmedlem får du medlemsrabat.

Undervisning af DTL's eksperter Som vognmændenes brancheorgansation rådgiver og hjælper vi de danske vognmænd hver dag. Den erfaring og det kendskab til branchen benytter vi i vores undervisning.

Hvor som helst, når som helst Vognmandskurserne afvikles løbende efter behov rundt om i landet, så hvis du ligger inde med et ønske, så giv os et kald eller se vores hjemmeside for næste kursus.

38 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

Ring til Kurt Rinhack på Tlf. 7015 9555

Læs mere dtl.eu

CIRCLE K HJÆLPER MED GRØN OMSTILLING DTL’s samarbejdspartner Circle K er nu klar til at rådgive om grøn omstilling. Circle K har uddannet et antal såkaldte Morgendagens Brændstofeksperter (MBE-rådgivere), hvis rolle bliver at rådgive virksomheder om grøn omstilling i virksomhedernes eget tempo, og hvor det giver mening. Første del af denne rådgivningsproces er en række gratis webinarer.

- Vi vil som en start tilbyde webinarer, der vil give indspark til, hvordan virksomheder bliver i stand til at optimere deres brændstoføkonomi, så de kan komme i gang med deres grønne omstillingsproces, der samtidig støtter op om deres forretning, siger transportenergidirektør Peter Rasmussen fra Circle K. Webinarerne, der tager en times tid, bliver afholdt sidst i marts/først i april og omhandler følgende spørgsmål: • Hvad er de politiske mål for den grønne omstilling?

• Hvilken rolle spiller transporten i den grønne omstilling?

• Hvad er forskellen på global og lokal CO2-udledning?

• Hvordan kan min virksomhed bidrage allerede i dag?

• Hvordan kommer din virksomhed i gang – på jeres niveau og i jeres tempo?

• Hvilke to konkrete redskaber eller tiltag kan I anvende til at kickstarte arbejdet?

VELKOMMEN TIL SILKEBORG BILTRANSPORT APS John Danielsen har transporteret biler siden 2006 og i øvrigt været i bilbranchen i størstedelen af sit liv. Som ung kørte han lastbil, indtil han valgte at blive brugtvognsforhandler. Det blev dog for hårdt arbejde og han besluttede sig derfor i 2006 for at flytte biler. Han kører primært i Danmark, men en smuttur til Tyskland sker også i ny og næ. John var med til Vognmandens Dag i Århus i januar og valgte der at melde sig ind i DTL. - Men I gør også et stort stykke politisk arbejde, som også var en af grundene til, at jeg valgte at melde mig ind. Især reglen med højden på lastbiler er noget, jeg har haft gavn af, fortæller John, der har set lidt på If Skadeforsikring og håber på snart at få en snak med dem omkring sine forsikringer.

Foto: Scanpix.

For at komme på deltagerlisten til webinarerne skal man skrive til kreje@circlekeurope.com.

VELKOMMEN

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Sjællands Vognmandsforening GSG Transport ApS Gyngemose Parkvej 22, 6. tv.

2860 Søborg

Østjyllands Vognmandsforening

Fyns Vognmandsforening Events Fyn ApS Sdr. Højrupvejen 114 5750 Ringe

Vognmandslauget

Service On Demand ApS Herstedvang 7A, 1 Silkeborg Biltransport ApS 2920 Albertslund Industrivej 7 Scandi Construction ApS 8653 Them Rødovrevej 24 A, st.

2610 Rødovre Vestjyllands

Vognmandsforening Bølling Vognmandsforretning Toftevej 18 6900 Skjern

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING Sydhavsøernes Flytteforretning ApS Kristianssædevej 9 4930 Maribo

MARTS 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 39

→ Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

Kom på forkanten med næste virksomhedskontrol

Tacho Online er gratis for dig som er DTL-Medlem Få din medlemsfordel ring til DTL på 70 15 95 00

DTL-Medlem Oprettelse: 0 DKK Abonnement: 0 DKK Pr. Chauffør: 0 DKK Pr. køretøj: 0 DKK Hotline: 775 DKK pr. år

Oprettelse: 299 DKK Abonnement: 115 DKK Pr. Chauffør: 7 DKK Pr. køretøj: 7 DKK Hotline: 775 DKK pr. år

- et DTL selskab

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, st.

127 København K Telefon 70 15 95 00

Andre Virksomheder