DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 3, marts 2020

Page 20

→→

ARBEJDSGIVER // FERIEPLANLÆGNING

FÅ STYR PÅ FERIEPLAN Det er tid til at planlægge ferie – både rest­ ferien for ferieåret 2019/2020 og sommerferien 2020, også kaldet miniferieåret. Få et overblik over reglerne her. Juridisk konsulent Josefine Borre Bjødstrup, DTL-A/Dansk Erhverv

H

ar medarbejderne restferie til gode, der skal afholdes før ferieårets udløb den 30. april 2020, er det en god idé at komme i gang med ferieplanlægningen. Det samme gælder sommer­ferien 2020, også kaldet miniferieåret, som løber fra den 1. maj - 30. september 2020.

SÆRLIGT OM SOMMEREN 2020 (MINIFERIEÅRET) I miniferieåret kan medarbejderen som udgangspunkt holde 16,64 feriedage optjent i perioden 1. januar til 31. august 2019. Ferien afholdes efter den nuværende ferielovs regler, som fortsat gælder, da den nye ferielov først træder i kraft den 1. september 2020. Vær opmærksom på, at ferie, som ikke er afholdt i miniferieåret, automatisk skal overføres til det nye feriesystem med samtidighedsferie den 1. september 2020, medmindre ferien er aftalt eller varslet afholdt i september 2020. Den ikke afholdte ferie vil ved overførsel blive omfattet af reglerne i den nye ferielov. Ved overgangen mellem miniferieåret og den nye ferielov skal der således ikke laves skriftlige ferieoverførselsaftaler.

20 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2020

DER SKAL TAGES H­ ENSYN, MEN DU HAR DET SIDSTE ORD Ifølge ferieloven fastsætter arbejdsgiveren efter forhandling med medarbejderen, hvornår og hvordan ferien skal placeres. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme medarbejderens ønsker. Hvis arbejdsgiveren og medarbejderen ikke kan blive enige, kan arbejdsgiveren varsle feriens placering.

VARSLING AF FERIEN Hvis du er nødt til at varsle ferien, er der forskel på, om du skal varsle de tre ugers hovedferie (sommerferie) eller de to ugers restferie. Hovedferie skal varsles med minimum tre måneder og restferie med minimum en måned, medmindre du og medarbejderen bliver enige om et kortere varsel. Kortere varsler kan også være aftalt i ansættelseskontrakten. Eksempel – restferie 2019/2020: Medarbejderen har en uges restferie til gode. Du ønsker, at ferien skal afholdes fra den 11. april 2020. Ferien skal derfor varsles senest den 10. marts 2020. Eksempel - sommerferie 2020 (miniferieåret): Af hensyn til driften er du nødt til at varsle medarbejderen på tre ugers sommerferie fra den 1. juli 2020. Da der er tale om hovedferie, skal ferien varsles senest 31. marts 2020.

HVORNÅR KAN/SKAL FERIEN PLACERES? Medarbejderen har krav på at holde tre ugers hovedferie i sammenhæng inden for hovedferieperioden, som løber fra den 1. maj til den 30. september. Hvis du og medarbejderen er enige, kan reglen fraviges, så medarbejderen kun får placeret to ugers sammenhængende ferie. I kan også aftale, at hovedferien placeres uden for hovedferieperioden, hvilket for sommerferien 2020 indebærer en aftale om, at hovedferien først holdes, efter den nye ferielov er trådt i kraft. Ferien vil i så fald være omfattet af reglerne i den nye ferielov. Restferie kan placeres på et hvilket som helst tidspunkt i ferieåret, dvs. både før, efter og i forlængelse af hovedferien.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.