AskovFondens Årsberetning 2022

RELATIONER ER NØGLEN TIL BEDRE VELFÆRD

ÅRSBERETNING 2022

INDHOLDS FORTEGNELSE

RELATIONER ER NØGLEN TIL BEDRE VELFÆRD

I statsministerens nytårstale 2023 påpegede Mette Frederiksen, at værdighed skal være det vigtigste pejlemærke i arbejdet med de mest udsatte i vores samfund. At der skal være tillid frem for kontrol og måske vigtigst, at vi kun kan ændre vores samfund, hvis vi tør forandre os.

Hvad det betyder i praksis, ved vi endnu ikke, men det viser, at der selv fra højeste sted er opmærksomhed på, at det velfærdssystem, vi har fået skabt, trænger til et gevaldigt gennemsyn.

Et menneskes udvikling er ikke lineær - den går frem og nogle gange tilbage, og her er det afgørende, at tilliden til at spørge om hjælp og tiden til at udvikle sig er til stede. Det kræver et indgående kendskab til hinanden, hvis vores hjælp skal have reel værdi for den, vi hjælper. Hvis vi skal forstå en andens virkelighed og skabe forandring, skal vi lytte mere og være oprigtigt interesseret i, hvad den anden fortæller. Søren Kierkegaard skrev i Kunsten at hjælpe: ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et

Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.” (Kierkegaard, 1859) Det, Kierkegaard påpeger, er at for at hjælpe et andet menneske, skal man sætte sig ind i det, som den anden forstår, først der opstår afsættet for at hjælpe.

Hvis vi skal hjælpe et andet menneske, skal vi således lytte og prøve at forstå, hvad der er vigtigt for det menneske, vi skal hjælpe. Vi skal prøve at forstå de livsomstændigheder, der ligger bag problemet og være åben for, at de løsninger, der skal findes, altid skal tage afsæt i det enkelte menneskes livssituation og motivation for forandring.

I AskovFonden har vi siden 1943 arbejdet med at udvikle sociale velfærdsløsninger, og den vigtigste læring, vi har gjort os, er, at hvis vi for alvor skal hjælpe mennesker, uanset om det handler om familier, der lever med vold, mennesker der lider af en spiseforstyrrelse, udsatte unge, børn med behov for behandlingsskoletilbud, eller psykisk

sårbare unge, så er det vores evne til at bygge en relation, der er forudsætningen for, at vi kan hjælpe nogen til et bedre liv.

Derfor er temaet for vores

årsberetning RELATIONER. Hvordan omsættes de gode intentioner, når hverdagssituationerne skal løses? Det kræver en bevidsthed om, at vores vigtigste forandringsnøgle er vores evne til at skabe relationer til dem, vi skal hjælpe. Ligesom det kræver, at vi hver dag er parat til at lære af den feedback, vi får, fra dem vi skal hjælpe, og justerer vores praksis, hvis det, vi gør, ikke har den forventede effekt. Det vigtige spørgsmål er ikke: ”Har jeg gjort det, jeg skulle rigtigt?” men snarere ”Er det, vi laver sammen, det, der virker for dig?”

I AskovFonden har vi siden 2013 været optaget af at måle på effekten af vores arbejde. Effekten forstået på den måde, at vi er optaget af, hvilke forandringer vores arbejde skaber for dem, vi skal hjælpe. Derfor har vi også brugernes fortællinger med i denne årsberetning, da deres ord, beskrivelser og oplevelser

altid skal tages med som en afgørende stemme i vores monitorering af praksis.

Det at arbejde relationelt kan gøres på mange måder, også i AskovFonden, og derfor vil denne årsberetning indeholde artikler skrevet af lederne fra de forskellige indsatser, så vi kan få indsigt i den daglige praksis.

Jeg håber, at denne årsberetning kan inspirere og bidrage til den nødvendige debat, der skal til for at realisere regeringens intention om at få værdigheden tilbage i vores velfærdssamfund.

I AskovFonden vil vi altid gerne i dialog med vores omverden med henblik på at lytte, dele og bliver klogere, så vi sammen kan få videreudviklet verdens bedste velfærdssamfund. Derfor har vi også inviteret nogle af vores samarbejdspartnere til at komme med deres oplevelser og betragtninger på samarbejdet med AskovFonden.

Rigtig god fornøjelse.

Bedste hilsner, Helle Øbo

Adm. direktør i Askovfonden

Foto: Stine Heilmann

ÅRET DER GIK

I

AskovFonden arbejder vi hver dag for at hjælpe mennesker, der lever på kanten af samfundet. Vi ønsker at være i dialog med vores brugere og omverden med henblik på at bidrage med viden og erfaringer. Derfor fik vi i år en ny og mere brugervenlig hjemmeside. Vi har en ambition om både at målrette hjemmesiden til vores brugere og alle, der ønsker at følge med i udviklingen af vores arbejde. Vi håber, at det er lykkedes, og hvis du ikke har været inde og kigge endnu, så håber vi, at du vil gøre det. Her kan du både møde vores brugere, se vores resultater og ikke mindst læse om hvordan vi arbejder. Vi modtager gerne feedback, så vi kan gøre det endnu bedre i fremtiden.

ÅRET DER GIK I AFDELINGERNE

2022 var på mange måder et godt år for AskovFonden, fordi vi fik mulighed for at hjælpe flere. Som udøvende fond er vi afhængig af finansiering udefra, og det har derfor stor betydning hver gang, vi får en bevilling, samarbejdsaftale eller fondsbevilling. Da vores indsatser altid opstår af konkrete behov fra praksis, kan vi stort set fra den ene dag til den anden igangsætte de indsatser, som vi får finansieret. Vores vigtigste opgave er at hjælpe flest muligt bedst muligt, og som non for profit organisation går 92% af alle midler direkte til finansiering af praksis. De resterende 7% går til administration, revision m.v.

ASKOVHUS

Flere og flere børn og unge bliver ramt af spiseforstyrrelser. I de senere år har vi set et voksende behov for mere intensiv støtte til unge under 18 år. Derfor har Askovhus etableret Baghuset, som er et nyt behandlingstilbud med måltidsstøtte for børn og unge mellem 13-17 år, der har en spiseforstyrrelse.

I Baghuset får man specialiseret måltidsstøtte, og vi arbejder med aktiviteter, der understøtter træning af forskellige færdigheder. Her øver man sig blandt andet på at være en del af forskellige sociale fællesskaber, regulere egne følelser i forskellige situationer og at mindske spiseforstyrret adfærd.

Udviklingen på området med spiseforstyrrelser har gennem de sidste år udviklet sig til også at have fokus på forældre til de unge, der lider af en spiseforstyrrelse, og her har Askovhus de sidste tre år kunnet tilbyde et gratis behandlingsforløb for unge i alderen 13-17 år og deres forældre. Sundhedsstyrelsen valgte i år at videreføre indsatsen, hvilket vi er glade for, da vi oplever en stigende efterspørgsel på tilbuddet.

Vores erfaringer viser at ved at hjælpe forældrene til at håndtere de udfordringer, der er forbundet med at skulle støtte ens barn, kan rollen som hjælper blive mere hensigtsmæssig til gavn for både forældre og den unge, der er ramt.

Konkret betyder bevillingen, at Askovhus kan tilbyde behandlingsforløb til unge og deres forældre frem til december 2024.

DIALOG MOD VOLD

Dialog mod Vold og Mary Fonden har gennem de seneste år arbejdet med at udvikle en screeningsmodel til gravide, som i dag bruges af jordemødre på Amager- og Hvidovre Hospital til at opspore vold allerede under graviditeten. Fra at opspore omkring fem voldsramte kvinder om året, bliver der i dag opsporet ca. tre tilfælde ugentligt. Erfaringerne fra samarbejdet viser, at det at italesætte volden allerede i graviditeten kan være et vigtigt skridt mod bekæmpelsen af vold i nære relationer. Derfor er vi glade for at fortsætte dette vigtige arbejde, så vi kan forebygge, at børn vokser op med vold.

I 2022 fik Dialog mod Vold en ny bevilling til et samarbejdsprojekt om udvikling og udbredelse af nyt interventionscenter til voksne, der er udsat for eller udøver vold i nære relationer.

Det betyder, at vi fremover vil kunne hjælpe endnu flere familier, der er ramt af vold. Bevillingen til samarbejdsprojektet er givet med henblik på at etablere et nyt interventionscenter i Københavns Politikreds, der kan hjælpe og opkvalificere frontlinje-personale i politiet og kommunerne til at opspore vold i nære relationer og dermed sikre hjælp til, at udøvere og udsatte kan komme ud af volden på et tidligere stadie.

Samarbejdet foregår mellem Københavns Politikreds, kommunerne Frederiksberg, Dragør og Tårnby samt organisationerne

Lev Uden Vold, Dialog mod Vold, LOKK, Mødrehjælpen og Mandecentret.

I år var også året, hvor Dialog mod Vold åbnede en ny afdeling i Aalborg, så det er muligt at få hjælp til at bryde med voldens konsekvenser, selvom man ikke bor i nærheden af København, Århus eller Odense, hvor vores andre afdelinger har hjemme.

KBH+

I KBH+ har vi opstartet et Ungeværk med aktiviteter indenfor performance og street art for alle unge i Københavns Kommune mellem 14-17 år. Ungeværker er et nyt tilbud for unge, der gerne vil kunne bruge hele byen som den nye ungdomsklub. Et af Københavns Ungeværker hører til hos os i KBH+ på Emblasgade 175,

hvor vi bruger husets kreative og åbne rammer til at skabe det gode fællesskab og aktiviteter. Til Ungeværk i KBH+ er det centralt for os, at de unge har medindflydelse på, hvad vi skal lave og fordybe os i under Ungeværkets åbningstid.

ASKOVFONDENS SOCIALPSYKIATRI (ASPA)

Sammen med Thorupgården har ASPA startet et tilbud op for mennesker, der gerne vil i bedre fysisk og mental form. Idrætsfaglige medarbejdere fra Thorupgården står for motionsdelen, ASPA står for den mentale del, og sammen har vi skræddersyet et tilbud, som forhåbentlig vil give et større fokus på bedre sammenhæng mellem krop og sind.

I år afholdt vi for første gang Julebanko med dertilhørende præmier, æbleskiver og nærvær, og vi var så heldige, at vores nye ambassadør, Lene Beier tog rollen som bankovært. Der var fuldt hus, og det var en aften, der viste, hvor vigtigt det er at skabe fællesskaber i en tid, hvor mange føler sig ekstra udsatte.

denne særlige aften for nogle af de allermest udsatte i vores samfund. Vi vil gerne takke alle gæster og frivillige, der var med til at gøre det til en helt særlig aften.

MIR SKOLERNE

Det er med stor glæde, at vi har åbnet en ny MIR skole i Lyngby. Vi har slået dørene op til 735 kvadratmeter nye gode undervisningslokaler. Der er lokaler til individuel undervisning, SFO, kantine, aktivitetsrum, yoga, meditation og arbejdspladser til medarbejderne, så vi kan skabe de allerbedste rammer og fællesskaber for alle børn, unge, forældre og medarbejdere.

På MIR Skolerne modtager vi børn fra mere end 16 kommuner på Sjælland. Vores elever er børn, som ikke er i stand til at indgå i skole i almenområdet. Udover at være beskæftiget med faglig undervisning og traditionelt indhold jf. folkeskoleloven har vi også en særlig opmærksomhed på det specifikke behandlingsarbejde.

NYT BESTYRELSESMEDLEM

I år kunne vi med stor glæde byde velkommen til Trine Torp som nyt bestyrelsesmedlem i AskovFonden. Samtidig sagde vi farvel til Marianne Jelved, som gerne vil hellige sig andre ting, efter mange års tro tjeneste som politiker og engageret stemme på bl.a. socialområdet.

Alt i alt har 2022 været et berigende år for AskovFonden, og vores hjælp er nået ud til flere end nogensinde tidligere. I vores kommende strategi for de næste år er overskriften FLERE SKAL HAVE GAVN AF ASKOVFONDENS INDSATSER, så vi er på rette vej, men langt fra i mål.

Helle Øbo

ASPA har igennem mange år holdt juleaften for mennesker, der ikke har andre at holde jul med, og igen i år samlede vi 100 mennesker, som i fællesskab fik skabt en helt særlig aften. Dette kan kun lade sig gøre, fordi vi har frivillige, som giver deres tid til at skabe

Med et særligt øje på det personlige og sociale arbejder vi målrettet mod at udvikle færdigheder og kompetencer, så eleverne kan indgå i meningsfulde sociale fællesskaber og eventuelt finde den rette vej videre på en relevant videregående uddannelse.

VISION: ASKOVFONDEN

MENNESKER STYRKEN

TAGE ANSVAR OG EJERSKAB

LIV DET SAMFUND,

3 SKARPE TIL VILHELM

HVORFOR KOM DU TIL KBH+?

Min opvækst har været kreativ og kærlig men også udfordrende. Min far kæmpede med sin psyke, og det påvirkede mig på den ikke så gode måde. Blandt andet havde jeg svært ved at koncentrere mig i skolen.

Min ungdom var præget af en del nedture både med hensyn til min egen psyke, hvem jeg er og gerne vil være, men også med at finde ud af hvad min plads skal være i verden. Det er nok ikke så anderledes end for mange andre unge, men med min bagage er det særlig svært. Jeg er et sensitivt menneske, og jeg har brug for ro og tid i mit liv. Når jeg fungerer godt, så er der faste rammer og struktur. For mig er det svært bare at have styr på min hygiejne og det mest basale, så selvom jeg ved, hvad jeg har brug for, kan jeg ikke selv skabe det. Hvor andre måske skal høre noget 2-3 gange, før de forstår det, så skal jeg høre det 20-30 gange.

Så nu stod jeg her, ung, psykisk sårbar

og uden arbejde. Jeg var bange for at følge mine drømme, fordi måske ville de knække mig. Jobcentret kunne ikke hjælpe mig. De sendte mig til en sagsbehandler i et andet tilbud, som hjalp mig med at finde KBH+, og så kom jeg her.

HVORDAN HAR KBH+ HJULPET DIG?

Umiddelbart, da jeg kom til KBH+, kunne jeg mærke, at her var rart, og de mennesker, jeg mødte, spurgte ind til min virkelighed og hvad, der giver mening for mig. De gjorde sig umage for at se, hvad jeg ser og forstå, hvad jeg forstår. Her er den rigtige kombination af oprigtig nysgerrighed, en hånd i ryggen og kompetencer.

Min bagage var tung, og derfor løb jeg ikke så stærkt. Langsomt begyndte jeg at få styr på mig selv og få en hverdag til at fungere. Lærte at se hvad jeg kan, men også hvad jeg ikke kan med et

positivt syn. At acceptere at selv om jeg gerne vil noget, så er det måske ikke godt for mig. Det er stadig svært, men jeg er på vej. I KBH+ har jeg lært at blive bevidst om det, der er svært, og erkende det uden, at det skal definere mig.

Jeg har lavet flere forskellige ting her i KBH+. Først som deltager på projekt 16. Derefter fik jeg lov til at stå i cafeen og have ansvar, og nu er jeg kommet i praktik. Jeg har også lavet min egen event, som var en poesiscene. Det var virkelig fedt, men også svært.

HVAD HAR DET BETYDET FOR DIG AT KOMME HER?

Jeg har altid haft meget høje forventninger til mig selv, som jeg aldrig har kunnet indfri, og det har jeg tidligere vendt indad. Jeg har lært at bidrage uden at skulle udlevere mig selv fuldstændig, og at når jeg gør det bedste, jeg kan, så er det godt nok.

Vilhelm // Ung der kommer i KBH+

Det, at jeg er meget lystbetonet og får mange ideer, det vil jeg nok altid være, men nu er jeg på vej til at kunne mestre mit liv og spørge om hjælp, når der er noget, som er svært og passe på mig selv, så jeg ikke går i stykker.

Jeg drømmer om at få en uddannelse og et arbejde, men det er svært at nå at tænke i et samfund, der har så travlt som vores. Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvordan man passer ind som meget sensitiv i Danmark anno 2022. Jeg tror, det bedste for mig ville være gammeldags mesterlære, hvor man har tid til at undersøge og prøve noget af. Et sted hvor der er en fast struktur med rammer og rutiner, hvor jeg skal være en brik mere end en solist.

Men den mulighed er desværre nærmest forsvundet, nu er der bare deadlines og beskæringer.

At acceptere at selv om jeg gerne vil noget, så er det måske ikke godt for mig. Det er stadig svært, men jeg er på vej

Foto: Stine Heilmann

AMBASSADØRER

At være med til at sætte og påvirke dagsordener på socialområdet er vigtigt for AskovFonden, fordi vi mener, at vi har et ansvar for at være med til at bryde de mange tabuer, der stadig findes ved at være udsat eller i krise. Med henblik på at få skabt den nødvendige debat har vi i år fået to nye ambassadører, som med deres stemmer vil bidrage til at skabe mere synlighed på de områder, hvor der stadig er uløste problemer og tabuer. Sammen med vores ambassadør, Cecilie Lassen vil både Lene Beier og Pilou Asbæk hjælpe os med at sætte fokus på mennesker, der er udsatte.

PILOU ASBÆK

JEG VIL GIVE MENNESKER, DER ER UDSATTE, EN STEMME

Jeg har valgt at blive ambassadør for AskovFonden, fordi de i min optik er ambitiøse på samfundets vegne.

I AskovFonden handler det blandt andet om at forebygge og tage hånd om de mennesker, der er mest udsatte.

Jeg kan godt lide det værdisæt, at de i fonden er optagede af at gøre en forskel for det enkelte menneske, for via det enkelte menneske kan du gøre en forskel for de flere.

Derudover kan jeg godt lide, at AskovFonden ikke nødvendigvis jagter

den nemmeste, mest åbenlyse løsning på samfundets problemer, men først gennem grundig research indsamler viden, indsigt og oplysning, som kan ændre det, der måtte ønskes. Det kræver nemlig hårdt arbejde, hvis noget grundlæggende skal ændres, i et samfund såvel som i et menneske. Her tænker jeg blandt andet på Mødregrupperne som et smukt eksempel.

Målet med samarbejdet er for mig, at jeg gerne vil være med til at give mennesker, der er udsatte, en stemme, også i samfundet. For jeg tror på, at vi vokser,

når andre tror på os og ønsker os det bedste. Derfor vil jeg stille min erfaring til rådighed for de unge, som har haft en svær start her i livet.

For når hverdagen er svær, er livet svært, og desværre er hverdagene dem, vi har flest af. Vi har brug for relationer - unge med ældre og ældre med unge på tværs af religion, etnicitet og seksualitet, for det er i mødet os imellem, at den her verden bliver relaterbar, at vi finder vores fællesnævnere… at vi finder vores stemme.

- Pilou Asbæk // Ambassadør

Foto: Stine Heilmann

LENE BEIER

ALLE FORTJENER AT VÆRE EN DEL AF ET FÆLLESSKAB

Grunden, til at jeg er ambassadør i AskovFonden, er, at jeg har en stemme, som jeg ønsker at bruge fornuftigt. Mit hjerte banker for mennesker, der er ensomme, unge som ikke føler, at de passer ind, og børn der ikke bliver set og rummet i vores samfund.

Jeg er tidligere folkeskolelærer og har arbejdet med udsatte unge på en ungdomspension. Jeg har i det hele taget beskæftiget mig meget med børn i mistrivsel, så det falder ret naturligt også at ønske at være med til at gøre en forskel sammen med AskovFonden.

Unges mistrivsel fylder i den offentlige debat, men jeg synes, vi ser for få konkrete forslag til løsninger og bud på, hvad vi selv kan gøre for at give vores unge flere meningsfulde fællesskaber. Jeg vil gerne stille mig til rådighed og være med til at nedbryde de tabuer, der er omkring udsathed.

Ensomhed er noget, vi skal turde tale højt om. Jeg oplever desværre, at det er et kæmpe tabu, især hvis du står midt i livet, eller som ung oplever ensomhedsfølelsen ved ikke at have

nogen. Det er svært at sige højt, men det er vigtigt. Der mangler også et opråb omkring normalitetsbegrebet. Hvad betyder det egentlig at være normal? Og er det overhovedet noget, vi skal stræbe efter? I mine øjne lyder det temmelig kedeligt. Det gør kun, at mange af os kan komme til at føle os uden for på den ene eller anden måde.

Personligt ved jeg selv, hvordan det føles, når ens barn ikke trives. En af mine sønner har haft det svært i mange år. Min mand og jeg gjorde alt for at hjælpe ham men helt ærligt, så var vi ofte på bar bund! Vi anede ikke, hvor vi skulle finde den rigtige hjælp. Der er hjælp at hente i det offentlige, men det er svært, uigennemskueligt og en meget langsommelig proces – især, når man står med et menneske, man elsker, som får det værre for hver dag, der går. Vi tog kampen, lagde arm med systemet og i skrivende stund er vores dreng i de rammer, der passer til ham – og det er vi taknemmelige for, men vi ved ikke, hvor længe han kan få lov til at blive.

Når en ung mistrives, så går det ud over alle. Ikke kun den unge men også

søskende, forældre og alle omkring. Jeg vil gerne være med til at gøre systemet mere gennemskueligt både for dem, der har det svært, men også de pårørende.

For hvorfor skal det være så svært at få hjælp i det offentlige system? Når man er udsat, er kampen svær nok i forvejen.

I dag konstaterer vi, at unge mennesker har det alvorligt skidt, men vi hjælper dem ikke med at lave en plan. Det svarer til, at man kommer ind på et hospital med stærke hoftesmerter, og lægen konstaterer, at du har brækket din hofte blot for at sende dig hjem igen med beskeden om, at nu må du selv finde ud af, hvordan du får det bedre.

Kriser rammer os alle. Vi bliver skilt, mister et familiemedlem, får en diagnose, kæmper med angst eller depression eksempelvis, men det betyder ikke, at vi ER vores kriser. Det betyder, at vi HAR en krise, som vi har brug for hjælp til at klare, så vi kan ændre vores livsbane igen. Den hjælp kan man få hos AskovFonden.

- Lene Beier // Ambassadør

VI DELER VIDEN, LYTTER OG BLIVER KLOGERE SAMMEN

DET INTERNATIONALE ARBEJDE

AskovFonden bidrager også internationalt med at dele viden og have dialog med andre organisationer, der ønsker at tage et medansvar for videreudvikling af en mere social bæredygtig verden. Fælles for de organisationer er, at det er ildsjæle, der hver dag er hands-on med sociale udfordringer, praksisnære og gør en forskel for de mest udsatte.

Med henblik på at dele ud af vores viden har vi i år afholdt internationale konferencer både i Danmark og USA. AskovFonden er medlem af organisationen International Federation of Settlements and Neighborhood Centres (IFS), som er en global bevægelse bestående af mere end 11.000 medlemsorganisationer over hele

verden. Organisationer der alle tror på at styrke det enkelte menneske og bygge bro til det omkringliggende samfund med et fælles mål om at modvirke social ulighed.

20 forskellige lande til eventet og det, der var tydeligt og samtidig bekymrende, var, hvor få lande der arbejder med at stoppe volden, hvor den starter - hos udøveren.

IFS er et globalt fællesskab, der styrker, inspirerer og forbinder mennesker, der arbejder med de mest udsatte grupper i samfundet, og sikrer, at de udsattes stemme bliver hørt i den globale debat. Gennem IFS afholdt AskovFonden i marts en event i FN regi til den årlige Commission on the Status of Women (CSW66 i 2022) med et tema om, hvordan vi kan forebygge vold mod kvinder ved at få udøveren til at tage ansvar og ejerskab for volden gennem en målrettet indsats og behandlingsforløb. Der deltog flere end

AskovFonden er en del af bestyrelsen

både i IFS International og den nyligt oprettede organisation EFS - Euromed og deltager derfor i møder internationalt med det formål at bidrage til at skabe mere synlighed på de dagsordener, som er fælles for de europæiske lande. F.eks. er mistrivsel blandt unge et tema, som mange lande i Europa er optagede af, og tænk, hvis vi kunne nå dertil, hvor vi med fælles indsats kunne finde nogle af de gode løsninger, som kan forhindre, at unge ender i et liv i udsathed.

for det enkelte menneske, er afgørende faktorer for, at vores velfærdssamfund ikke fungerer bedre for de mest udsatte. Måden, vi italesætter mennesker med sociale udfordringer, er problematisk.

Ligesom man ikke er kræft eller sukkersyge, så er man heller ikke psykisk syg men et menneske, der har en psykisk sygdom, og det kan man få hjælp til at gøre noget ved. Trine Torp, som i mange år har siddet i Socialudvalget for SF, sagde blandt andet: ”Mennesker er ikke problemet. Mennesker viser problemer, som vi i fællesskab skal løse.” - Trine Torp.

FOLKEMØDE

Sammen med Kammeradvokaten, Den Sociale Kapitalfond og Den Sociale Investeringsfond havde vi på årets folkemøde fokus på Kvalitet i sociale velfærdsløsninger.

I AskovFonden er vi helt tæt på de mennesker, der er udsatte og kæmper med en række forskellige problemstillinger. Når vi lytter til deres historier, viser de med tydelighed, at hvis man er et menneske, der er socialt udsat, så er det svært at få den hjælp, man har brug for, på det tidspunkt hvor man har brug for den. Det er faktisk blevet sværere at få hjælp i dag, end det har været i mange år. Med den viden

spurgte vi en række førende stemmer på socialområdet, hvad de ser som Danmarks største sociale udfordringer, og hvad der er mulige løsninger.

På tværs af politisk overbevisning og fagligheder var der bred enighed om, at ulighed ikke mindst i livschancer og viden om hvad, der skaber forandring

Fortællingen om komplekse borgere fastholder mennesker i en sårbar position, så hvis vi vil højne kvaliteten i sociale velfærdsløsninger, skal vi kigge på hvilke systemiske forandringer, der skal til frem for at fremhæve mennesket som problemet. ”Vi er nødt til at nedbryde den høje tærskel for at få hjælp,

fordi man bliver slået hjem hver gang.”

- Mai Mercado, gruppeformand, Det Konservative Folkeparti.

Frivillige fællesskaber blev fremhævet som forandringsnøgle til at hjælpe mennesker på kanten af samfundet ind i fællesskabet. ”Vi skal prioritere og blive bedre til at samarbejde på tværs af civilsamfund og kommune. Et samarbejde, der altid skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske.”Eva Kjer Hansen, medlem af Folketinget og fhv. minister, Venstre.

Vi kommer på Folkemøde igen i 2023, hvor vi har fokus på relationers betydning for velfærd.

ROSKILDE FESTIVAL

I sommers var vi så heldige igen at være med på årets Roskilde Festival med en gruppe engagerede unge fra vores afdelinger.

I år havde vi fået den spændende opgave at interviewe frivillige, der arbejder på festivalen, om hvad de mente, der skulle til for, at Roskilde festivalen i fremtiden kan inkludere endnu flere frivillige. Det var på mange måder en fantastisk oplevelse, både fordi de unge, vi havde med, formåede at få lavet nogle imponerende gode artikler, podcast og små film, men i lige så høj grad at høre hvor meningsfuldt det var at være en del af det nok største frivillige fællesskab i Danmark.

De film og artikler kan du se eller gense på AskovFondens hjemmeside og på vores sociale medier.

3 SKARPE TIL MAI

HVILKE MULIGHEDER SER DU, VI SKAL FORFØLGE PÅ

SOCIALOMRÅDET? OG ER DER TING, VI KAN GØRE ANDERLEDES, END VI GØR I DAG?

Først og fremmest skal vi forfølge den fælles ambition, som AskovFonden og Konservative har, der handler om, at socialpolitik skal være vidensbaseret, for det gør sig ikke gældende i dag. Man skulle synes, at det var helt naturligt, når vi skriver 2023, men det er ikke tilfældet hverken hos kommunerne, sociale organisationer eller ngo’er.

Når man arbejder med de mest udsatte i samfundet, er kompleksiteten ofte stor, og hvis man skal levere en hjælp, der virker, sker det ofte i samarbejder og med en håndholdt indsats. Det kan også være en kombination af flere indsatser. Jeg oplever desværre, at kommunerne tit opfinder sin egen dybe tallerken. Med det mener jeg, at der er en iver efter at

søsætte projekter, som man hverken har indsamlet nok viden om, eller evidens for at vide om indsatsen vil virke. Der bliver filet på kriterierne og ikke målt på indikatorerne, og så ender det med at være en dårlig løsning, der ikke hjælper nogen, og det kan socialt udsatte ikke være tjent med. Det ville man i øvrigt aldrig gøre på andre velfærdsområder –fx sundhedsområdet.

Det er ikke nemt at finde de rigtige løsninger, så det er afgørende, at det er fagligheden, der er styrende. Man skal lade de dygtigste løse opgaverne og ikke løbe med projekter, som er politikerdarlings.

HVORFOR GIVER DET MENING AT SAMARBEJDE MED ASKOVFONDEN OM DEN FORANDRING?

AskovFonden adskiller sig fra mange andre aktører på socialområdet, fordi de tør sætte sig selv i spil. Der er en insisteren på, at det AskovFonden gør, skal virke og være til gavn for mennesker, der er udsatte. Hvis det ikke virker, så skal det kasseres.

Jeg er stor fan af, at organisationer måler på indsatser, og det gør AskovFonden. ,

Mai Mercado // Medlem af Folketinget, Det Konservative Folkeparti

Det er ikke nemt at finde de rigtige løsninger, så det er afgørende, at det er fagligheden, der er styrende

Når det gælder dokumentation og evidens, så har AskovFonden været med til at skubbe til dagsordenen om måling og opsamling af viden. Vi skal være optaget af, om den hjælp, vi som velfærdssamfund leverer, skaber nogen forandring og om dem, der modtager hjælpen, også oplever, at deres liv bliver bedre. AskovFonden insisterer på at se dokumentationen sort på hvidt – virker det, eller virker det ikke? Her adskiller AskovFonden sig fra mange andre aktører.

HVIS VI SER 3-5 ÅR FREM, HVILKET AFTRYK VIL DU SÅ GERNE VÆRE MED TIL AT HAVE SAT PÅ DEN SOCIALE VELFÆRD?

Jeg vil gerne have været med til at skabe et socialt velfærdssamfund, der bygger på viden og skaber indsatser, som er fagligt funderede.

Der blev engang udviklet en metodologi til socialområdet, hvor man startede med at prøve metoder og indsatser af i det små, og hvis de virkede, så opskalerede man. Sådan blev metoden til at få folk ud af hjemløshed skabt. Først afprøvet som forsøg få steder - så skaleret op. I dag er Housing First en anerkendt metode.

Vi skal have videns- og evidensbaserede metoder, som virker, og så skal vi være meget bedre til at dele på tværs af organisationer, kommuner, stat osv. Vi har jo set, at det virker f.eks. på voldsområdet med Dialog mod Vold, som nu snart er i hele landet.

Derudover skal der være penge til udvikling, en slags rugekasse til nye metoder. Det lyder måske tørt, men jeg tror, at det vil komme de mennesker, der er socialt udsatte, mest til gavn. Og det er jo for pokker dem, vi gør det for.

Når det gælder dokumentation og evidens, så har AskovFonden været med til at skubbe til dagsordenen om måling og opsamling af viden. Vi skal være optaget af, om den hjælp, vi som velfærdssamfund leverer, skaber nogen forandring og om dem, der modtager hjælpen, også oplever, at deres liv bliver bedre

RELATIONEL VELFÆRD

ALTERNATIVET TIL BUREAUKRATIET

I den almene forståelse af vores velfærd har vi en systemisk tilgang til at møde mennesker med udgangspunktet om, at mennesker, der søger hjælp, skal passe ind i nogle på forhånd konstruerede kategorier, som skal sikre, at alle får den samme hjælp. I systemvelfærd er det regler, rammer og strukturer, der styrer måden, vi møder mennesker på. Det kan der være fordele i på grund af den umiddelbare lethed ved at sikre, at mennesker får samme service.

Problemet er dog, at mennesker er forskellige, så hvis vi skal behandle mennesker ens, skal vi behandle dem forskelligt. Det kræver, at vi forholder os til det hele menneske, vedkommendes historie og motivation for at skabe forandring.

Virksomme forandringer i socialt arbejde hænger uløseligt sammen med evnen til at skabe relationer til dem, vi skal hjælpe, uanset hvilken form for hjælp, det drejer sig om.

Udgangspunktet i relationel velfærd er både et menneskesyn om, at mennesker kan og vil engagere sig i deres eget liv, hvis de bliver mødt som medmennesker og en antagelse om, at vi skal forstå mennesker i en kontekst.

God hjælp handler om at den støtte, man giver til et andet menneske, tager udgangspunkt i det enkelte menneske ud fra devisen om, at jeg støtter din søgen efter at leve det gode liv. Og fordi hvert liv er forskelligt, møder vi dig, hvor du er og begynder derfra. Du er ikke på en vej, som kan forudbestemmes af andre. Du lever dit livs virkelighed. For at visualisere hvad der er forskellen på systemvelfærd, hvor mennesker skal passe ind i strukturer og rammer og relationel velfærd, hvor vi tager afsæt i det enkelte menneskes historie og ressourcer, har jeg udarbejdet nedenstående model, som illustrerer forskellen på måden, jeg tænker systemvelfærd kontra relationel velfærd. Du kan starte med at stille

dig selv spørgsmålet, med hvilket udgangspunkt ønsker du at blive mødt, hvis du har brug for hjælp?

Figuren viser forskellen på at møde et menneske ud fra et systemperspektiv kontra en relationel tilgang.

I AskovFonden har vi, så længe jeg kan huske, haft fokus på mennesket i centrum og en bevidsthed om, at vi nogle gange skal gå omveje for at komme et menneske i møde. Nogle vil mene, at det er en tilgang, vi kan have, fordi vi er en NGO, som ikke er underlagt de samme styringsmæssige vilkår som et offentligt system. Derfor var det med stor glæde, at vi i 2019 indgik et samarbejde med Århus Kommunes familiecenter med henblik på at implementere relationel velfærd på deres myndighedsområde. Konkret var vores rolle at holde oplæg og workshops samt supervisere ledelse og medarbejdere.

Den relationelle tilgang er blevet evalueret af Metodecentret i Århus Kommune og viser, at borgerne føler sig mødt, hørt og forstået, hvilket medfører, at de i højere grad bliver i stand til at varetage deres eget liv med relationel støtte fra rådgiverne.

Den høje effekt sammenlignet med kontrolgruppen viser, at man ved at arbejde tættere sammen med borgeren og uden på forhånd tilrettelagte indsatser kan hjælpe mere proaktivt med de udfordringer, som borgeren står med her og nu i stedet for at igangsætte diverse foranstaltninger, som ikke nødvendigvis hjælper borgeren et bedre sted hen. Hvorved der også ses en økonomisk besparelse sammenlignet med kontrolgruppen.

Samarbejdet mellem Århus Kommune og AskovFonden viser på flere måder, hvordan vi ved at arbejde sammen på tværs af kommune og civilsamfundsorganisation kan udvikle nye sociale løsninger.

En del af den rolle, som jeg har haft, har også været at stille spørgsmål til den praksis, som ofte er baseret på tilgangen, hvad vi plejer at gøre.

Eksempelvis står det ikke i serviceloven, at møder med borgeren skal foregå på kommunens faciliteter, og ved at ændre denne for mange mindre praktiske ting kan vi se, at mange borgere ønsker at holde møderne i eget hjem, fordi det er der, de føler sig mest trygge.

Den mest afgørende faktor for forandringen og resultaterne er, at rådgiverne ikke skal have en plan på borgerens vegne, men først skal lære borgeren at kende og forstå baggrunden for de udfordringer, der er opstået, før der igangsættes tiltag og foranstaltninger. I de interviews, jeg har lavet med familierne, er det tydeligt, at mange gerne vil møde et menneske, der lytter, og som prøver at hjælpe dem til at forstå, hvordan de kan forandre deres liv, så de bliver bedre i stand til at varetage deres rolle som forældre.

Til efteråret 2023 udkommer en bog, som jeg har skrevet, som går i dybden med relationel velfærd som en virksom tilgang til bedre velfærd for færre penge.

Helle Øbo

Øbo, 2019

3 SKARPE TIL JACOB

HVORDAN

OPLEVER DU, AT SAMARBEJDET MED

ASKOVFONDEN SKABER VÆRDI FOR ARBEJDET MED

UDSATTE FAMILIER I AARHUS KOMMUNE??

Når vi samarbejder med AskovFonden, oplever vi først og fremmest, at det er et godt og tillidsfuldt samarbejde, der er præget af et højt ambitionsniveau og høj faglighed.

Vi samarbejder både i vores familiecenter, hvor vi de seneste 3 år med AskovFondens hjælp har ændret vores måde at arbejde med udsatte familier til at være mindre systemisk og mere relationel. Derudover samarbejder vi om sociale effektinvesteringer, hvor vi hjælper familier med vold til at stoppe volden. Begge dele er et afsindigt vigtigt og værdifuldt arbejde, der ikke kun

hjælper den enkelte borger, men også kan være med til at knække den negative sociale kurve og hjælpe hele familien.

Helt overordnet kan jeg sige, at vi er ret begejstrede for at samarbejde med AskovFonden. I har stor viden og erfaring med at arbejde med udsatte målgrupper. Derudover har vi også en fælles tilgang, som gør, at vi kan lykkes. Tilgangen handler om det relationelle, at hvis vi skal komme i mål med indsatserne, så skal vi gå helt tæt på den enkelte familie.

ASKOVFONDEN OPLEVER

AARHUS KOMMUNE SOM ÅBNE OG MODIGE, FORDI I AFPRØVER NYE MÅDER AT SKABE MENINGSFULD VELFÆRD.

HVORDAN UNDERSTØTTER DU SOM BORGMESTER, AT DETTE ER EN DEL AF JERES KULTUR?

I Aarhus Kommune har vi taget et opgør med New Public Management og den tænkning, der ligger bag. Vi forsøger at sætte noget andet i stedet, som stadig anerkender viden, evidens og data, men som samtidig har fokus på, hvordan vi skaber værdi for den enkelte borger. Det andet er den relationelle tilgang. Hvis vi vil opnå reel forandring for de mest udsatte, skal vi tage afsæt i det relationelle, for det er her værdien opstår for den enkelte. Nu arbejder vi på at få det bredt ud i hele vores organisation, som værende den måde, vi arbejder på.

Vi har i kommunen adresseret vores vigtigste opgaver og udfordringer. En række ”vilde problemer”, som vi skal samarbejde med andre aktører om. Det er både på politisk niveau og med forskellige typer samarbejdspartnere. Et af de områder er de borgere, der kæmper med psykiske udfordringer, det kan vi ikke løse alene, det skal vi gøre sammen med blandt andre AskovFonden. Vi kan se, at der er brug for, at man flyver ind

Jacob Bundsgaard // Borgmester i Aarhus Kommune om samarbejdet med AskovFonden

i disse ”vilde problemer” fra forskellige vinkler.

Vi er nødt til at tænke udvikling af den offentlige sektor. Hvis vi skal lykkes med at hjælpe nogle af de mest udsatte, skal økonomien også følge med, og Aarhus Kommune har derfor sat en del ressourcer af til en social investeringskonto og sætter løbende flere midler af i vores egen fond.

HVORDAN KAN DE

GODE RESULTATER FRA

FAMILIECENTRET I AARHUS

KOMMUNE KOMME FLERE

KOMMUNER TIL GAVN?

I Aarhus Kommune forpligter vi os til at dele den viden, vi får, med andre kommuner. Det gælder både de gode resultater og de knap så gode.

Vi bliver alle sammen klogere, når vi samarbejder og deler. De fleste ved godt, at når man arbejder med nogle af de mest udsatte grupper, så er der ikke så mange nemme løsninger. I samarbejdet med AskovFonden har vi fundet en

tilgang, som giver værdi og skaber en konkret forandring i familiernes hverdag. En forandring, som gerne skal vare livet ud, og som kan bryde de negative mønstre, der ofte går i arv fra generation til generation.

I samarbejdet med AskovFonden

har vi fundet en tilgang, som giver værdi og skaber en konkret forandring i familiernes hverdag. En forandring, som gerne skal vare livet ud, og som kan bryde de negative mønstre, der ofte går i arv fra generation til generation

Et af de områder er de borgere, der kæmper med psykiske udfordringer, det kan vi ikke løse alene, det skal vi gøre sammen med blandt andre AskovFonden

BETYDNINGEN AF PARTNERSKABER

I arbejdet med at udvikle sociale velfærdsløsninger er det centralt for os, at vi orienterer os mod vores omverden og samarbejder med alle, der er engageret i at skabe bedre velfærd.

Det kan eksempelvis være, når ASPA samarbejder med Thorupgården om at udvikle et nyt tilbud med fokus på krop og sind for mennesker, der er psykisk sårbare. Eller når KBH+ er en del af En Vej til Alle, hvor vi er med til at udvikle en

social støttemodel med særligt fokus på at hjælpe unge, der har erfaringer med hjemløshed, til at bo og profitere af det sociale fællesskab på kollegiet.

På et mere overordnet plan har vi gennem de seneste år indgået partnerskaber med relevante aktører som Den Sociale Kapitalfond, Den Sociale Investeringsfond, Kammeradvokaten mfl. med henblik på at skabe debatter, der viser flere mulige løsninger

på de udfordringer, som vores velfærdssamfund står overfor.

Grundlæggende har vi den overbevisning, at de bedste løsninger bliver til i meningsfulde partnerskaber, hvor vi sammen kan gøre hinanden klogere og på den måde udvikle fremtidens sociale løsninger.

SAMARBEJDSPARTNERE

18+ centrene

AB Visuals

Absalon Professionshøjskolen

addLemon

Adelgaard Fonden

ADHD foreningen

Akuttilbuddet og

hjemmevejlederne på

Nørrebro

Allan Blaabjerg

Alternativ til Vold (NO/SE/ISL)

Altinget

Anne Weissenborn

AP Møller Fonden

BALL Original

BDO

BED Klinikken

Bedre Psykiatri

Begoña Sánchez Oviedo

Bikubenfonden

Bikubenfondens Kollegium

BKO

Børns Vilkår

Børns Vilkår / HØRT

Brosten Studio

Brostrøm Studio

Buddha Bikes

Byens Hus Gentofte

Café Exit

Café Mors Varme Hænder

Capture This

Catch22

Center for

Rusmiddelbehandling

Cyklistforbundet

Danmarks Fonden

Danner

Dansk Design Center

Dansk Idræts Forbund

Dansk Selskab for

Spiseforstyrrelser

De lokale i Ledøje og Ledøje

Kirke

Den Sociale Investeringsfond

Den Sociale Kapitalfond

Det europæiske

solidaritetskorps

Det kriminalpræventive råd

Dfunk

DFUNK

DGI

DGI Storkøbenhavn

DIS Copenhagen

DPU

Dungeons & Dagpenge

Dysleksi foreningen

Egehjorten

Enabling Leadership

EnergiCenter Voldparken

EY

F:act-teams Nørrebro

Falck

Familieambulatoriet på

Amager og Hvidovre Hospital

FIH Partners

Fødevarebanken

Folkemødet

Foreningen spiseforstyrrelser

og selvskade

Forvaltningerne

Fountain House

FRAK

Frederiksberg Gymnasium

Fundamentet / Mandecentret

GOSH

Grib København

headspace

Hejmdal

Helle Bro

Hjem Til Alle

Hjem til alle alliance

Hjemmevejlederne

Frederikssundsvej

Højskole Uden Mure

Huset i Magstræde

Huset-KBH

Idrætsfællesskabet

Idrætsprojektet

Implement Consulting

International Federation of Settlements

IPS, (Huset for Psykisk

Sundhed)

Jens Bregengård

Jens Svane

Jobbanken

Jobcenter København

Johannehuset

Junkbusters

Justine Van Lawick

Kammeradvokaten

Kenneth Skovbo Weiland

Kildegaarden

Københavnerteam

Kofoeds Skole

Kommunerne

Kompasset

Kompetencecenter for spiseforstyrrelser

Kontaktcentret Vesterbro

Kriminalforsorgen

KVUC

L.O.W. academy

Læseforeningen

Landsforeningen Autisme

LAP

Lasse Bjerregrav

Lene Meyer

Lev Uden Vold

Living Value

Living Value

LMS - Landsforeningen

mod Spiseforstyrrelse og

Selvskade

LOKK

Maj Invest

Mamma Mia

Marie Kaae

Martin Bæksgaard

Martin Justensen

Mary Fonden

MB projektet

Merkur Bank

Meyers Madhus

Mikas Lang

Miljøpunkt Nørrebro

Ministerierne

Mit 1. fritidsjob

Mobilize

Mødrehjælpen

Modstrøm

Muhabet

N.A.B.O Center

NEDS

Nexu

Noa Redington

Nordic Development Corporation

Nordic SIB Network

Nordvest Fonden

Nørre Fælledskole

Nørrebro Bibliotek

Nørrebro Lokaludvalg

Odense Universitetshospital

Offerrådgivningen

Områdefornyelsen ved

Skjolds Plads

Områdefornyelsen ved

Skjolds Plads

Outcomes Star Danmark

Oxford Research

Oxy Magazine

Peer Partnerskabet

Pegasus

Peleton

Pia Groulef

PIGMENT

Politikerne

Politikredse

PRAL

Press Too

Printdivision

Privat praktiserende læger

Privat praktiserende

psykiatere, psykologer og

diætister

Psykiatrifonden

Rådet for Sociale

Investeringer

Rapolitics

Rasmus Alenkær

ReConnect

Red Barnet

Red Barnet Ungdom

Regionerne

Røde Kors

Round House

RUM

Sammenslutningen af Unge

Med Handicap (SUHM)

Samrådet

SAVN

Scott Miller

Search Institute

Sein

SEIN

Selskabet Kjæden

Sex & Samfund

Signe Lydal

Sind

Snabslanten

Social Talks

Social+

Socialpsykiatri København

Socialstyrelsen

Special Hockey Denmark

SSP

Station

Stine Heilman

SULT Akademiet

Sundhedsstyrelsen

Supervisor Arbejdsliv og

organisationsudvikling

Syddansk Universitet

Syddansk UniversitetSundhedsfaglige fakultet

Team Danmark

Teater Ubestemt

The Door

The Why Foundation

Tone Tone records

Trykkertøsen

TUBA

Tuborgfondet

U-turn

Ung Agenda

Ungeenheden

Ungehus CPH

University of Settlements

Unna Hvid

Urban13

URK Home

Ved Siden Af

Velux Fonden

Venteværelset

Villa Kultur

Villa SULT

VISO

VIVE Wernblad Media

WeShelter

Xpressu

MØD ASKOVFONDENS INDSATSER

ASKOVFONDENS INDSATSER

Foto: Stine Heilmann

DIALOG MOD VOLD

AT SLÅ DEM MAN ELSKER ER IKKE NOGET, MAN ER, DET ER NOGET, MAN GØR

En af de stærkeste indikatorer for, om behandling hos en psykolog virker, er styrken af alliancen mellem klient og behandler. Derfor er det et primært fokus i Dialog mod Vold at bygge relationer med klienterne ud fra den livssituation, de nu en gang er i.

Som voldsudøver er man ofte stærkt stigmatiseret og naget af skyld. En klient fortalte dette efterår under ligestillingsminister Trine Bramsens besøg i Dialog mod Vold: ”Hvis jeg ikke kan være forsigtig ved mine allernærmeste, hvad kan jeg så i livet?” For ham betød mødet med Dialog mod Vold en forandring, og den begyndte med, at han blev mødt som et menneske med et problem og ikke som et problem i sig selv. Det betød, at han nu også har fundet styrken til at komme i gang med en uddannelse og er på vej videre i livet. For nu tror han på, at han kan noget.

Vi vokser, fordi der er brug for os I 2022 har vi behandlet op mod 350 voldsudøvere, hvilket er ny rekord. Det er 350 stærke relationer, der har skullet opbygges for at give den nødvendige hjælp til et liv uden vold. 2022 var også året, hvor vi åbnede en ny afdeling i Aalborg. Her sidder tre psykologer nu klar til at tage imod voldsudøvere og deres familier i Nordjylland. Det er en stor glæde, at vi kan vokse, men det er godt nok også nødvendigt! Behovet for behandling af voldsudøvere på landsplan er ca. 1.500, så med 350 pladser er vi på rette vej men langt fra målet. Arbejdet med relationerne er kernen i arbejdet med klienterne. Men det står også centralt i udviklingen af Dialog mod Volds arbejde. Det ses tydeligt i etableringen af den nye interventionsmodel, som Dialog mod Vold har udarbejdet og igangsat, efter vi i juni 2022 med glæde kunne

konstatere, at vi modtog bevillingen fra Socialstyrelsen. Volden i familierne er et komplekst problem, der involverer mange forskellige aktører i Danmark, og derfor må løsningerne også nogle gange afspejle denne kompleksitet.

Samarbejde i alle dets former I interventionsmodellen arbejder vi nu sammen med Københavns Politikreds, Dragør, Tårnby og Frederiksberg kommuner, Mødrehjælpen, Mandecentret, LOKK og Lev Uden Vold. Når politiet fremover rykker ud til husspektakler, hvor der kan være vold i nære relationer involveret, kan borgerne fremover ved tilsagn kontaktes og modtage hjælp i en af de deltagende organisationer. Ligeledes kan kommunerne sende borgere videre, så de kan komme i et kort forløb. Det dækker et stort hul, for hvad skal man i grunden gøre ved de borgere, som

politiet møder, hvor der tilsyneladende er vold, men ingen vil stå ved det eller vidne? Her er behandlingen vejen. Og det peger tilbage til det relationelle i Dialog mod Volds arbejde. Mange tier om volden, fordi den er et tabu. Eller fordi far eller mor kan komme i fængsel, hvis volden bliver alment kendt. Og det er ikke alle, der ønsker det. Voldsudøverens

position er stigmatiseret. Men det er den voldsudsattes, der vil blive i parforholdet, godt nok også. For hvis alle – familie, venner, organisationer – siger ”løb langt væk!”, men den udsatte virkelig ønsker at blive, kan det være en frygtelig ensom oplevelse at være voldsudsat. Da har det relationelle fejlet, og her kommer Dialog mod Vold til hjælp.

Så længe det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, møder vi også de voldsudsatte, hvor de er. En del af dem ønsker at blive i parforholdet. De vil bare rigtigt gerne have, at volden stopper. Og det er det, Dialog mod Vold sørger for.

Jesper Rønn-Simonsen Direktør, Dialog mod Vold

Foto: Stine Heilmann

3 SKARPE TIL OLE

HVORFOR KOM DU

TIL DIALOG MOD VOLD?

Jeg kom til Dialog mod Vold, fordi jeg slog. Det har været et problem i hele mit voksne liv, lige fra min første kone. Jeg er også alkoholiker, men jeg drikker ikke mere, det kan jeg ikke tåle, for så kan jeg ikke finde ud af at være det menneske, jeg også er. Ham som er far, ægtemand, sportsmand og en ven, og som ikke slår dem, han elsker.

For mig hang alkohol og vold sammen. Min psykolog og jeg har dykket ned i min barndom og lyst på nogle af de ting, som jeg har skjult. Ikke kun for verden omkring mig, men også for mig selv. Min barndom har været frygtelig. Min far slog min mor, min ene søster blev dræbt af sin voldelige kæreste, og den anden døde også. Der var så meget druk og vold i mit barndomshjem. Jeg har levet i angst, som har gjort, at jeg levede i det skjulte, hvor jeg lod som om, alting var okay.

Som barn passede jeg min skole for at få fred. Jeg blev senere arbejdsnarkoman og en dygtig sportsmand. Jeg fik anerkendelse og succes. Men monstret flyttede med, lige så snart jeg drak, så gik det galt. Sidste år flød bægeret over. Jeg drak mig fuld og slog min nuværende kone. Det var bare det sidste, jeg ønskede. Min kone kender min historie, vi har talt om, at jeg kunne reagere voldsomt, råbe og slå når jeg blev rigtig gal. Jeg ringede til hende fra en bar meget fuld, og hun hentede mig. Men hun kørte mig ikke hjem, hun kørte mig til behandling, og så startede jeg i Dialog mod Vold.

HVAD HAR DET BETYDET FOR DIG AT KOMME HER?

Jeg kommer oprindeligt fra Grønland, og det var også der, min barndom var. Da jeg opdagede, at jeg havde seriøst brug

for hjælp, flyttede jeg til Danmark, for der var ikke god hjælp til sådan en som mig på Grønland. Jo, måske til at stoppe i en periode, men ikke den type hjælp som gør, at man stopper for altid.

Dengang jeg drak, drak jeg for at dø. Jeg blev indlagt seks gange. Jeg drak for at glemme, og fordi det skræmte mig at leve. Nu vil jeg leve, være en god far og en god mand. Det med arbejdet er selvfølgelig stadig betydningsfuldt, det er min sport også, men det er ikke det vigtigste længere.

Jeg har fået fuldstændig fantastisk hjælp i Dialog mod Vold. Min psykolog kan helt klart se igennem mig, se når jeg har prøvet at manipulere hende, og hun har givet mig værktøjer til at håndtere min sorg og min vrede. Det, at være en der slår, er en del af min fortid, det har jeg lært at acceptere, men det er ikke en del af min fremtid. Jeg er så taknemmelig for, at jeg har lært at tale om det, at trække

Ole // Klient i Dialog mod Vold

mig når jeg har brug for det og at passe på mig selv. Jeg kender mig selv så meget bedre nu og tillader mig også at værdsætte mig selv. For det at være en der slår, det er ikke definerende for, hvem jeg er, det er noget, jeg har gjort og noget, jeg har lært ikke at gøre mere.

HVAD ER DET VIGTIGSTE, DU TAGER MED DIG FRA DIN BEHANDLING?

Mit liv er i Danmark nu. Min kone er dansk, og vi har en dejlig dreng sammen. En helt almindelig familie. Hvis det skal være min families fremtid, så skal jeg mærke efter og passe på mig selv, så fortidens spøgelser ikke vender tilbage.

Som udsat fra et voldsramt hjem vidste jeg ikke, hvordan en god familie er sammen. Det er for eksempel svært for mig at være i det meget harmoniske,

fordi det er anderledes end det, jeg kender. Når jeg mærker det, så kan jeg nu gøre det simpelt. Koncentrere mig om det nære, lege med min dreng, på den måde gør jeg det mindre, så jeg kan håndtere det.

Jeg kan nu tænke klart. Stoppe, tænke og handle. Hvis jeg ikke gjorde det, så ville jeg ikke nå nogen steder. Jeg er ikke perfekt, men jeg reagerer ikke voldsomt længere. Hvis jeg må komme med et råd til andre, der kæmper med fortidens spøgelser, så er det at tale om det, tal og få hjælp, det bringer ro og et helt andet liv med sig.

Jeg er så taknemmelig for, at jeg har lært at tale om det, at trække mig når jeg har brug for det og at passe på mig selv

HVAD?

Dialog mod Vold stopper vold i familien

Alt for mange lever i dag med vold i hjemmet. Familier bliver brudt, børn tvangsfjernet, og familiemedlemmer får ar på krop og sjæl. Det gør Dialog mod Vold noget ved.

Vi hjælper familierne med at løse problemet, hvor det begynder: hos udøveren. Og hjælper partner og børn med at komme sig over de psykiske følger, volden giver.

DIALOG MOD VOLD

ER FINANSIERET AF

FINANSLOVSBEVILLING, SAMARBEJDE MED KRIMINALFORSORGEN, SAMT KOMMUNER. DERUDOVER

MODTAGER VI MIDLER FRA STYRELSER

OG FONDE TIL PROJEKTER.

9/10

klienter angiver i gennemsnit 9 som graden af tilfredshed med forløbet på en skala fra 1-10

DIALOG MOD VOLD VOKSER

OG HAR DERFOR UDVIDET

MED EN AFDELING I AALBORG, SÅ VI NU HAR AFDELINGER I

KØBENHAVN, AARHUS, ODENSE

OG AALBORG . SAMTIDIG ØGER VI VORES KAPACITET PÅ DIGITALE

FORLØB, SÅ VI KAN KOMME UD I

YDEROMRÅDER AF DANMARK OG

HJÆLPE FLERE FAMILIER TIL ET LIV

UDEN VOLD. FORDI INGEN – BØRN

ELLER VOKSNE – SKAL LEVE I FRYGT FOR VOLD I HJEMMET.

I 2020 havde Dialog mod Vold

481 PERSONER

i behandling:

310 udøvere af vold i nære relationer

69 voldsudsatte partnere

27 børn i hjem med vold

75 unge, der havde oplevet kærestevold

POSITIV UDVIKLING

89%

af dem, der har været i behandling, svarer, at de i nogen eller høj grad har vist at de tager ansvaret for den vold, de har udøvet og de følgevirkninger, det har haft

92%

af de voldsudsatte partnere oplever, at følgevirkninger af volden for dem selv eller deres børn er blevet reduceret

DIALOG MOD VOLD’S 3 PRINCIPPER

1 2 3

Vi møder klienten, hvor klienten er, ved at lægge en fælles, individuelt tilpasset plan for, hvordan volden skal standses.

Vi tilbyder individuelle sessioner til både voldsudøvere, den voldsudsatte partner og børnene, så hele familien får den nødvendige hjælp.

Jeg kender mig selv så meget bedre nu og tillader mig også at værdsætte mig selv. For det at være en, der slår, det er ikke definerende for, hvem jeg er, det er noget, jeg har gjort og noget, jeg har lært ikke at gøre mere

Vi anvender vores mange års erfaring og kompetente psykologer til at sikre en meget høj effekt af behandlingen – også længe efter, den er afsluttet.

71 %

AF DEM, DER MODTAGER BEHANDLING FOR UDØVELSE AF VOLD I NÆRE RELATIONER, ER SELV VOKSET OP I HJEM MED VOLD.

65% 82% 74% 63% >180 40%

af de voldsudøvere, der henvender sig frivilligt, gennemfører et fuldt behandlingsforløb

svarer, at de ikke har udøvet vold i nære relationer i løbet af det første år efter behandlingen

af partnerne bekræfter udøverens udsagn

er forsat sammen med sin partner ved afslutningen af behandlingen

Mere end 180 unge udsat for kærestevold har modtaget behandling i projekt

Voldsom Kærlighed

af de jordemødre, Dialog mod Vold har trænet, har hver afdækket 1-4 tilfælde af vold efter de startede screening

ASPA RELATIONEN ER AFGØRENDE

FOR DET GODE MØDE, MON IKKE VI ALLE KAN GENKENDE DET?

AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) støtter mennesker med psykiske sårbarheder. Gennem meningsfulde fællesskaber hjælper vi mennesker ud af isolation, ensomhed og psykisk mistrivsel, altid ud fra den enkeltes ønsker og behov. ASPA er et dag- og aftentilbud, der har åbent 365 dage om året.

En af de vigtigste værdier i ASPA er at møde det enkelte menneske med udgangspunkt i det, vedkommende kommer med og er fyldt af. Det er altid en hårfin balance, forstået på den måde at vi på den ene side skal lytte og på den anden side skal finde vej til det lille puf. Det kan man ikke bruge en skabelon til. Når du er medarbejder i ASPA, er du nødt til at være i kontakt med dig selv og din egen indlevelse, bruge begrebet respekt i praksis og frem for alt huske dig selv på, at du ikke er et dårligere menneske, hvis det er svært at etablere en god relation.

I praksis betyder det, at vi ikke er bundet op af fastlåste diagnoser, systemer og kasser eller urokkelige dagsordner. Vi møder den enkelte, hvor de er og ser, hvad de ser.

Det, at vi møder mennesker med et hej, når de kommer ind ad døren, gør, at man føler sig set, og man er velkommen. Den tillid, det bringer i relationen, er med til, at man tør tage det næste skridt.

For at blive ved med at blive klogere på både brugerne og vores egen praksis, anvender vi en feedback model, som hedder Feedback Informed Treatment (FIT) i vores grupper og individuelle samtaler. Her beder vi om feedback fra hovedpersonen ved direkte at spørge ind til, om de følte sig hørt, forstået og respekteret, og om vi fik talt om det, der var vigtigt for dem. Det er med til at øge tilliden og hermed styrke relationen

Hvad betyder det for dem, der kommer i ASPA?

98% af de mennesker, der kommer hos os, oplever, at de får den støtte, de har brug for. Det alene kan være med til at give dig troen på forandring, og det kan være et springbræt til dine håb og drømme.

Som en kvinde sagde første dag, hun satte sine ben i huset: ”Wow, her føler jeg mig tryg. Her er rart at være.” Den tryghed, hun mærkede i det fællesskab, hun trådte ind i, er afgørende for det næste skridt og dermed også et skridt nærmere mod dine håb og drømme.

”Jeg er blevet mere positiv, fx ved de muligheder jeg rent faktisk har og de spring, jeg kan tage, at jeg rent faktisk tør at tage dem nu. Hvor jeg førhen var sådan, nej, puha det kan jeg ikke, så er jeg blevet mere nysgerrig og tænker, at det kan da være meget spændende.” Jeg ved, at vi kan have svært ved at imødekomme alles behov, og jeg ved, at jeg nogle gange kan tage nogle beslutninger, ikke alle er vilde med.

Men jeg bliver stolt, når de viser mig den tillid, at de kommer til mig for at fortælle mig, at de ikke er enige med mig, eller at de ikke forstår hvorfor. Det er en kæmpe tillid, som er afgørende i enhver relation.

Hvad er helt særligt ved ASPA?

Det helt særlige ved ASPA er, at det, vi siger, er også det, vi gør. Vi bestræber os i hvert fald på det. Når vi siger, at mødet er altafgørende, så spejler det sig i vores handling. Så når et menneske kommer ind ad døren, tager vi os tid til at være i kontakten, høre hvad der bliver eftersøgt og hjælper, hvis vi kan eller henviser til andre, hvis vi ikke selv kan hjælpe. Vi har i ASPA valgt at have en meget mangfoldig medarbejdergruppe, så vi på den måde kan imødekomme flere af de behov, vi ser, mennesker har. Det

betyder, at vi har mere end 10 forskellige uddannelser bag os, peer medarbejdere, flexjobbere og medarbejdere på førtidspension, som må arbejde i x antal timer, frivillige og ordinære ansættelser. Vi kan se, hvordan kravene til det at leve et liv forandrer sig og stiller nye krav til det enkelte menneske, som kan være svære at leve op til, hvis man samtidig også kæmper med sine psykiske udfordringer.

Et eksempel på det kan være hele den digitalisering, vi har gennemgået de sidste par år. Mange har haft svære udfordringer med f.eks. at overgå til MIT ID. Det har vel været et gængs samfundsproblem, men en væsentlig merudfordring for en stor del af dem, der kommer hos os, er, at deres netværk

kan være begrænset, hvis de ikke har et sted som ASPA, og jeg tænker, at vi alle ved, hvad et netværk betyder, når man står i en svær situation. Man kan dele sin udfordring og få inspiration eller hjælp. I ASPA bliver du mødt med tillid, nysgerrighed og åbenhed, og det giver den enkelte ro og modet til at tage det næste skridt.

Som en medarbejder siger: ”Det kan være hårdt at arbejde i ASPA, fordi vi altid skal møde det uforudsigelige forudsigeligt”. Så står man midt i noget andet, så bestræber vi os på, at det ikke smitter af, så vedkommende ikke føler sig afvist eller tilsidesat, men mødt.

Kristina Bodenhoff Daglig ledere ASPA

Foto: Stine Heilmann

3 SKARPE TIL AIDA

Aida // Som kommer i AskovFondens

Socialpsykiatri ASPA

HVORFOR KOM DU TIL ASPA?

Da jeg første gang kom til ASPA, havde jeg det skidt, jeg var på kontanthjælp, og min angst gjorde, at jeg ikke kunne gå ned og handle, gå på arbejde eller opretholde en hverdag. Jeg havde en ret klar ide om, hvad jeg gerne ville, men alt virkede urealistisk og uopnåeligt.

Siden jeg var teenager, har jeg haft slem angst, særligt social angst og har ikke kunnet bo hjemme. Da jeg var 15 år, blev jeg indlagt på en åben psykiatrisk afdeling, da jeg blev ret deprimeret. Der boede jeg i otte måneder, indtil jeg kom på et opholdssted og så videre til Thorupgården, da jeg fyldte 18. Det var ren opbevaring, og her fortalte de mig, at jeg skulle forvente at være på antidepressiv medicin resten af mit liv, og de anbefalede mig at gå på førtidspension, for jeg ville nok ikke kunne have et arbejde.

Jeg skyndte mig at flytte ud derfra,

prøvede forskellige ting og flyttede så på ungdomsherberg, men jeg fik det dårligere og dårligere. Da jeg var midt i tyverne, mødte jeg en sagsbehandler på kommunen, der fortalte mig om ASPA, det lød som et rart sted, og så lå det lige om hjørnet fra, hvor jeg boede.

HVAD HAR DET BETYDET FOR DIG AT KOMME I ASPA?

Når man som jeg har en utryg tilknytning og har døjet med ikke altid at kunne stole på folk, så er det helt utroligt at finde et sted som ASPA. De mennesker, der er her, har været min livslinje. Jeg er blevet mødt med tillid, tro på at jeg er god nok lige præcis, som jeg er, og samtidig er jeg blevet udfordret på flere områder. At jeg står stærkt i verden i dag er 100% overvejende på grund af ASPA.

De lyttede til mine drømme om, hvad jeg gerne ville, og så har vi lagt en plan sammen. Og når min selvtillid forsvandt,

så har de mødt mig med nysgerrighed, tillid og et kærligt skub i ryggen. De har blandt andet hjulpet mig med at skrive min ansøgning til psykologistudiet, at tilegne mig relevante erfaringsmuligheder, blandt andet på Københavns Universitets forskningsafdeling og at søge arbejde.

Jeg er netop ved at færdiggøre min bachelor i psykologi på Københavns Universitet, og det kunne jeg ikke have gjort uden hjælp fra ASPA. Ved siden af har jeg lavet frivilligt forskningsarbejde og haft to studenterjobs. Næste skridt er at søge om kandidatoptag.

På sigt, når jeg er helt færdig med min uddannelse, vil jeg gerne arbejde på Glostrup Hospital, hvor de har en psykiatrisk afdeling for spædbørn, hvor man arbejder med tilknytning og udviklingstraumer. Det kan jeg selv genkende, jeg synes, det er spændende, og jeg vil gerne gøre en forskel, så andre ikke skal kæmpe hele livet.

HER DER NOGET VED ASPA, DU SÆRLIGT VIL FREMHÆVE?

Det helt særlige i ASPA er de mennesker, der arbejder der. De er så professionelle, og der er flere forskellige fagligheder, så det er altid muligt at få hjælp. Jeg ved godt, at de er på arbejde og ikke er min familie, men det er et trygt sted, når alt andet virker svært. Man kan mærke, at de mennesker, der er her, de vil dig det godt.

Jeg er stolt af min egen rejse og hvor, jeg er nået til. Jeg kan stadig slås med angst og være depressiv i mit humør, men jeg kan arbejde med det. Jeg er i dag helt ude af det psykiatriske system. Jeg har selv valgt stadig at gå til psykolog, men det betaler jeg selv for. Når jeg kommer i ASPA i dag, så er det som regel for at hilse eller få en god snak.

De lyttede til mine drømme om, hvad jeg gerne ville, og så har vi lagt en plan sammen. Og når min selvtillid forsvandt, så har de mødt mig med nysgerrighed, tillid og et kærligt skub i ryggen

Foto: Stine Heilmann

ASPA

GIVER MENNESKER MED PSYKISKE SÅRBARHEDER HJÆLP OG STØTTE TIL AT OPRETHOLDE ELLER FORBEDRE PERSONLIGE FÆRDIGHEDER OG LIVSVILKÅR. VI ARBEJDER

UD FRA DET ENKELTE MENNESKES ØNSKER OG BEHOV.

ASPA HAR ÅBENT HVER DAG HELE ÅRET, OG VI ER TILGÆNGELIGE BÅDE I DAG- OG AFTENTIMER.

I ASPA lyttede de til mine drømme om, hvad jeg gerne ville, og så har vi lagt en plan sammen. Og når min selvtillid forsvandt, så har de mødt mig med nysgerrighed, tillid og et kærligt skub i ryggen

HVAD?

AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA)

hjælper mennesker med psykiske sårbarheder. Gennem meningsfulde fællesskaber hjælper vi mennesker ud af isolation, ensomhed og psykisk mistrivsel, altid ud fra den enkeltes ønsker og behov.

GENNEM HELHEDSORIENTEREDE SOCIALE INDSATSER ARBEJDER VI MED FÆLLESSKABER, PERSONLIG UDVIKLING, BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE.

POSITIV UDVIKLING

98%

oplever ASPA som tilgængelig, når de har behov

ASPA ER FINANSIERET AF DRIFTSOVERENSKOMST

FRA KØBENHAVNS KOMMUNE.

84%

oplever en forbedring i deres hverdag i forhold til inden, de startede i ASPA

88%

oplever at kunne få hjælp af ASPA hurtigt

75%

mener, at ASPA har haft indflydelse på, at de ikke er blevet genindlagt

ASPA’S 3 PRINCIPPER

1 2 3

SOCIALE KOMPETENCER

- styrkes gennem fællesskaber og aktiviteter

PERSONLIG UDVIKLING

- vejen til at mennesker kan komme sig og tage ejerskab for eget liv

NETVÆRKS DANNELSE

- den enkelte bliver i stand til at indgå i meningsfulde fællesskaber

ASPA MØDER

650 UNIKKE BRUGERE

HVERT ÅR

Mødet med ASPA bidrager til, at størstedelen oplever mindre ensomhed, føler sig mindre isoleret, og har færre lægebesøg og genindlæggelser.

Jeg synes, at ASPA fortjener en stor tak, fordi de gode ting ikke altid sker pga. men på trods af… Derfor kalder jeg personalet i ASPA for hverdagens helte

95% 71%

oplever reduceret ensomhed

61%

oplever forbedret selvværd

56%

36% oplever, de har fået den hjælp, de forventede

oplever forbedrede sociale kompetencer

af de unikke brugere, der kommer i ASPA, er under 40 år

ASKOVHUS DET RELATIONELLE RUM ER AFGØRENDE

I ARBEJDET MED SPISEFORSTYRRELSER

I arbejdet med at hjælpe mennesker med en spiseforstyrrelse spiller relationen mellem behandler og den sygdomsramte en central rolle. En behandler kan her være både en psykolog eller anden fagprofessionel. I den relation er det helt afgørende, at den enkelte, som har spiseforstyrrelsen, føler sig set, hørt og forstået samt, at samarbejdet kontinuerligt opleves som meningsfuldt og brugbart.

denne både er symptom på og årsag til mistrivsel. Vi er forpligtede til at arbejde med den negative adfærd, der knytter sig til spiseforstyrrelsen, og heri kan det dilemmafyldte i det relationelle rum opstå. Dilemmaet kan opstå, når vi som behandlere ønsker at tage afsæt i det, der motiverer den enkelte for positiv forandring og samtidig skal nedbringe spiseforstyrrelsesadfærd, som ofte vil være konfliktfyldt.

At kunne sige ja til at spise mad

Men én ting er at tale sig ind på et fælles ståsted. Noget andet er selvfølgelig at blive i stand til at modstå den negative adfærd, der knytter sig til målet, herunder at blive klar til at modtage hjælp til at spise mad.

I Askovhus tror vi på, at positiv udvikling tager afsæt i dét, som den enkelte er motiveret for at arbejde sig i retning af - de drømme, mål og ønsker for livet, som den enkelte har, men som spiseforstyrrelsen umuliggør. Vi er på den måde optagede af at møde den enkelte i forhold til vedkommendes mål og ønsker, og så at lade udviklingen udspringe herfra.

Dilemmaet i det relationelle rum Når det er sagt, så kan vi naturligvis ikke se bort fra spiseforstyrrelsen, da

Oftest lader det sig gøre ved, at vi sammen med den sygdomsramte går på opdagelse i, hvordan vedkommendes forudsætninger for at opnå egne mål hænger sammen med graden af spiseforstyrrelse. Det betyder, at vi sammen skaber en fælles erkendelse af sammenhængen mellem det ønskede mål og nedbringelse af spiseforstyrrelsesadfærd. Ud fra et sådant fælles ståsted er det muligt, skridt for skridt, at arbejde med både den enkeltes mål og en vej ud af spiseforstyrrelsen.

Ligegyldig hvilken spiseforstyrrelse, den enkelte lider af, så er dét at indtage mad forbundet med svære tanker og følelser. Tanker, som - f.eks. i tilfælde af anoreksi - kan fortælle den enkelte, at det er helt umuligt at spise maden pga. de følelser af angst, som strømmer igennem kroppen.

I konkrete situationer som disse kan der ofte være brug for, at den fagprofessionelle træder mere bestemt frem med tydelige instrukser på en måde, som adskiller sig fra det mere undersøgende og dialogiske rum, der er etableret udenfor måltidssituationen.

I relationen møder man to forskellige personer.

Altså kalder det relationelle rum på to forskellige måder at forholde sig på som fagprofessionel. Det gør det, fordi det - lidt firkantet sagt – er to forskellige personer, man møder hos den enkelte. Den ene ”person” møder man, når de svære følelser blusser op og spiseforstyrrelsen har overtaget, som f.eks. i måltidssituationen. Den anden ”person” møder man, når vedkommende er mindre underlagt sine følelser og dermed er i stand til at tænke og forholde sig refleksivt til sig selv og dét, der er vanskeligt. I det relationelle arbejde er det vigtigt, at den enkelte selv er med til at formulere de fælles aftaler om

den mere bestemte og tydelige støtte, som skal gives, f.eks. under de svære måltidssituationer.

At leve op til tilliden og ansvaret Hvis vi ikke insisterer på måltidet, bidrager vi også til, at vedkommende ikke kan have tillid til os. En tillid der beror på, at vi som behandlere netop skal være dem, der giver den enkelte tilladelse til at spise, når vedkommende ikke selv kan.

Og lidt skarpt sat op kan man sige, at vi lever op til den tillid og vores ansvar som behandlere, ved at

insistere på måltidet og dermed ikke efterlader den sygdomsramte alene med spiseforstyrrelsen.Så hvis vi igen betragter det umiddelbart dilemmafyldte i det relationelle rum – kontrasten mellem den motiverende og undersøgende forholdemåde og den mere autoritære forholdemåde - så forekommer det ikke længere som et dilemma: I stedet er det forskellige relationelle rum, der - hvis de bliver håndteret godt - virker positivt forstærkende på hinanden.

Line Sidenius Direktør, Askovhus

Foto: Stine Heilmann

3 SKARPE TIL PETER OG KATRINE

HVORFOR STARTEDE I OP I ET FORLØB I ASKOVHUS?

Askovhus kom ind i billedet, da vores datter nærmede sig udskrivelse fra dagsindlæggelse og skulle overgå til ambulant behandling på Bispebjerg Hospital. Her var vi sammen med behandlerne på Bispebjerg kommet frem til, at vores datter havde brug for mere støtte, end hvad det ambulante tilbud hver anden uge ville give hende. Vores datter havde responderet meget positivt over for gruppeterapi på Bispebjerg, så derfor ønskede vi, at hun kunne fortsætte med et lignende tilbud. Derudover var det nødvendigt med spisestøtte for at komme tilbage til skolen.

Vi undersøgte private tilbud, da der ikke var et offentlig tilbud, der dækkede vores behov. Askovhus havde vi hørt gode ting om fra andre forældre. Det udslagsgivende for os var, at Askovhus kunne tilbyde os både spisestøtte, gruppeterapi, individuel terapi, vejning

og forældresamtaler ét og samme sted, så vi kunne have en koordineret indsats. Det var netop den holistiske tilgang til behandlingen på ”Porten” [Dagafsnittet for børn og unge på Bispebjerg Hospital, red.], som vi havde gode erfaringer med. Derudover var Askovhus dybt specialiseret inden for lige præcis spiseforstyrrelse, hvor andre tilbud ofte dækker flere områder i psykiatrien.

HVAD HAR DET BETYDET FOR JER AT KOMME I ASKOVHUS?

Det har betydet, at vores datter kunne fortsætte den gode udvikling, der blev startet i Porten på Bispebjerg. Hun fik mulighed for at tage et skridt ad gangen og stille og roligt komme længere og længere væk fra sygdommen og få etableret et normalt liv igen. Tålmodigheden i behandlingen og det koordinerede forløb har virkelig været nøglen til at stå, hvor vi står i dag.

Det har også betydet, at vi kunne arbejde med behandlere med dyb viden om spiseforstyrrelse, og som dermed havde en god forståelse for at skræddersy et tilbud til lige præcis vores behov.

ER DER NOGET I JERES FORLØB, SOM HAR GJORT EN SÆRLIG FORSKEL FOR JER?

HVIS JA, HVAD?

Det klart vigtigste er tid og tålmodighed. Vi erfarede på Bispebjerg, at mange blev afsluttet meget tidligt fra dagtilbuddet, og at et ambulant tilbud var for svært at komme ud til. Vi var så heldige i første omgang at få et langt forløb på Porten. Så vores datter nåede at komme til et punkt, hvor vi var klar til næste skridt. I Askovhus fik vi af kommunen bevilling til et langt forløb over et helt skoleår, hvor vi efter 10 måneder kunne skrue stille og roligt ned og udfase dele af behandlingen. Da vores datter

Peter og Katrine // Forældre til klient i Askovhus

Foto: Stine Heilmann

HVAD?

Askovhus hjælper mennesker ud af en spiseforstyrrelse. I Askovhus ser vi det hele menneske, og med afsat i den enkeltes mål og ønsker arbejder vi sammen om at skabe mere plads til et liv uden spiseforstyrrelsen.

Askovhus tilbyder rehabilitering og behandling til børn, unge og voksne og deres pårørende samt supervision, kurser og workshops.

ASKOVHUS ER PRIMÆRT FINANSIERET AF KOMMUNER, DER KØBER INDSATSER

TIL DERES BORGERE, SAMT PROJEKTMIDLER FRA FONDE OG STATEN.

Askovhus tilbyder årligt hjælp, rådgivning og vejledning til mere end

350 MENNESKER

med spiseforstyrrelse og deres pårørende, heraf er 28 i rehabilitering og 167 i behandling.

Askovhus har hjulpet mig i en meget presset situation. Jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke troede på, at jeg nogensinde kunne komme ud af min spiseforstyrrelse. I hvert fald ikke alene. Nu kan jeg se vejen, og jeg har fået kyndig vejledning i, hvordan jeg kunne vikle

op. Jeg føler mig meget mere rustet til at arbejde videre alene nu

POSITIV UDVIKLING

77% 85% 100%

af de unges forældre oplever, at deres søn/datter er kommet nærmere ordinær skolegang

af deltagerne i Askovhus’ behandlingsforløb til mennesker med tvangsoverspisning (BED) er efter endt forløb fri for diagnosen

af forældrene i Askovhus’ forløb til unge og deres forældre oplever, at samarbejdet med psykologen er ’godt’ eller ’rigtig godt’

”garnnøglet”

ASKOVHUS’ 3 PRINCIPPER

1 2 3

VI TAGER UDGANGSPUNKT I DEN

ENKELTE

I Askovhus tager vi altid udgangspunkt i den enkelte og tilrettelægger indsatsen i tæt samarbejde med deltageren.

RELATIONEN ER EN GRUNDSTEN

Askovhus’ arbejde baserer sig på at etablere en god og stærk relation, som bygger på tillid for sammen at arbejde hen mod at blive fri af spiseforstyrrelsen.

HELHEDSORIENTERET INDSATS

I Askovhus arbejder vi altid helhedsorienteret, hvilket betyder, at vi værdsætter og søger det tværfaglige – og ofte tværsektorielle – samarbejde. Askovhus samarbejder således med kommunale instanser og regional behandling samt pårørende og øvrige aktører for at sikre koordinering og et godt forløb for den enkelte.

Jeg har lært at tæmme min spiseforstyrrelse bedre, så det mere er mig, der bestemmer

FORLØB TIL UNGE OG DERES FORÆLDRE

FORLØB TIL MENNESKER MED TVANGSOVERSPISNING

69% 100% 88% 100% 95% 85%

af forældrene oplever færre konflikter i hjemmet

af de unge stopper med at selvskade

af de unge oplever at være blevet bedre til at indgå i relationer

af forældrene oplever at være bragt nærmere deres målsætninger for forløbet

af deltagerne har ingen eller meget få overspisninger efter endt forløb

af deltagerne oplever øget livskvalitet efter endt forløb

KBH+ RELATIONEN ER DET BÆRENDE ELEMENT

I ALT VORES ARBEJDE

I KBH+ arbejder vi med et fælles fagligt sprog, hvor vi tager udgangspunkt i metoden, udviklende relationer, som vi har hentet fra Search Institute i USA.

Vi arbejder ud fra fem kerneelementer, hvor vi udviser omsorg, støtte, udfordrer, viser muligheder og udvider horisonter hos de unge. Vi arbejder særligt med unge i sårbare positioner, og de unge har ofte har meget tynde netværk, hvor de relationer, der er, ikke altid kan være den rolle, den unge har brug for, og derfor står de unge meget usikkert, når de møder modgang i livet.

Vi træner derfor de unge i at række ud efter den rette hjælp, og vi arbejder også med, at de unge får reflekteret over, hvem der har været gode for dem i deres liv, så de fremadrettet kan blive mere bevidste om, hvordan de kan løse en udfordring med hjælp fra den rette person i deres netværk.

Det, vi ved fra forskningen udarbejdet blandt andet af Search Institute, er, at de

børn og unge, der har mange udviklende relationer omkring sig, klarer sig bedre gennem udfordringer, og derfor er det vores fokus, at de unge, der kommer hos os, får udvidet deres antal af udviklende relationer, så de står bedre i deres ungdoms- og voksenliv.

udviklende relationer og vores egen brug af den. Denne viden sætter vi i spil i vores planlægning af indsatser for de unge, så vi ikke bare tror, vi møder unge med de fem kerneelementer i udviklende relationer, men at det også er noget, der sker i virkeligheden.

Vi bruger også vores viden om den relationelle betydning til at få gang i aktiviteter, som vi ved, de unge vil få glæde af i vores hus. Eksempelvis har vi netop igangsat et forløb for unge i udskolingen, hvor det er kendte lokale rollemodeller, der rekrutterer de unge til at komme. Rollemodeller de unge har tillid til allerede, og som kan vise vejen til et sundt ungdomsliv.

For at udvikle vores fælles faglige sprog i KBH+ holder vi løbende sparringer, hvor vi sætter vores erfaringer i spil og sikrer, at vi ikke har blinde vinkler i forhold til vores relationelle arbejde med de unge. Vi bruger også en survey flere gange om året, hvor vi kan få viden om vores egen adfærd i det daglige i forhold til metoden,

De unge giver også deres stemme til kende i forhold til, hvordan de oplever at blive mødt med de fem områder i KBH+, og deres tilbagemeldinger tages med i udvikling af kommende forløb.

To områder, vi allerede fra talrige undersøgelser ved, at unge i sårbare positioner ikke oplever særlig meget af, er at blive hørt, at have medindflydelse og at blive udfordret (i positiv forstand). Vi er derfor i KBH+ meget opmærksomme på, hvordan vi kan indrette vores hus og arbejdet med de unge, så de netop oplever det hos os.

Stine Hamburger Direktør, KBH+

Foto: Stine Heilmann

3 SKARPE TIL ALLADIN

HVORFOR KOM DU TIL KBH+?

Jeg startede med at komme her, fordi de ældre, som jeg så op til, brugte stedet, og det ville jeg også gerne. Jeg var egentlig ikke gammel nok, men jeg kunne se, at dem der kom i KBH+, de havde det godt.

Her, hvor jeg bor, er det ret nemt at komme ind i en kriminel løbebane. Mange af mine bedste venner var involveret i kriminalitet, nogle kom i spjældet, men det ville jeg ikke. Det ville jeg heller ikke få lov til. Både på grund af KBH+, men også fordi jeg har en rigtig god familie, som passer på hinanden.

Min far er konsekvent men kærlig og nok det mest gavmilde menneske, jeg kender. Han er stolt af mig, og det skal han blive ved med at være.

HVAD HAR DET BETYDET FOR DIG AT KOMME I KBH+?

At komme i KBH+ har gjort mig til et bedre menneske. Det lyder måske stort, men det er rigtigt. De tog hånd om mig på gaden, viste mig den rigtige vej og dannede et bånd til mig.

Jeg tror, et af nøgleordene er respekt. Her har jeg lært at vise respekt for andre, og det giver gensidig respekt. De danner relationer til os, og de lytter. Det gør dem til rollemodeller. De respekterer alle, også dem der er yngre end dem selv. De er ikke dobbeltmoralske, og de kan erkende, hvis de har taget fejl og sige undskyld. Det har jeg taget med mig i min bagage.

Jeg har taget deres ord til mig, fordi jeg kan mærke, at det virker. Jeg er vellidt nu, og det er fordi, jeg har spejlet mig i dem. Det er jeg ikke flov over, for de er nogle gode mennesker.

Jeg drømmer om at blive paramediciner. For at nå mine drømme tog jeg et grundforløb som ambulanceredder, og jeg fik 12, men selv om jeg var blandt de bedste 26 ud af 500, så kunne jeg ikke få en praktikplads. En af pædagogerne i KBH+ tog fat i mig. Han fortalte, at selv om han er ældre end jeg, så bliver han hele tiden klogere, dygtiggør sig og giver ikke op. Så i stedet for at blive sur og skide på det hele, så gik jeg i gang med en uddannelse som socialog sundhedsassistent. Den er jeg næsten færdig med nu, og så skal jeg læse videre til ambulancebehandler og derefter paramediciner, så jeg skal nok nå mine drømme.

Jeg tror, et af nøgleordene er respekt.

Alladin // 26 år kommer i KBH+

Her har jeg lært at vise respekt for andre, og det giver gensidig respekt

HVORDAN KAN DU BRUGE DET, DU HAR LÆRT, VIDERE I DIT LIV?

Vi vil jo alle sammen gerne have et godt liv med familie, lejlighed og arbejde. At blive anerkendt for det, vi kan og gør, og at andre respekterer en.

Jeg har lært at respektere andre, men også mig selv. På grund af KBH+ er jeg selv en rollemodel for de unge, ikke kun her i klubben men også i mine andre jobs og på gaden. Jeg har hjulpet andre ud af kriminalitet og talt dem til fornuft. Når jeg taler med de unge nu, så vender de sig ikke om og går, de lytter til mig, fordi de respekterer mig.

Ved siden af min uddannelse arbejder jeg som relationsmedarbejder i KBH+ ungeværk. Det gør mig glad, fordi jeg er sammen med fremtidens unge og får lov til at være en del af deres liv og deres hånd i ryggen. Det er gode drenge, som skal have muligheder og ikke gå den forkerte vej. Bare i går var jeg sammen med en ung, og han oplevede, hvor stor en forskel det kan gøre at vise taknemmelighed, det gør mig glad.

Foto: Stine Heilmann

HVAD?

I KBH+ styrker vi unges livsmestring. Igennem udviklende relationer hjælper vi unge mennesker til at finde ud af, hvem de er og opbygge evnerne til at meste deres eget liv, så de kan interagere og bidrage til den verden, de er en del af.

I KBH+ møder de unge et hus fyldt med aktiviteter, der giver dem muligheder, medindflydelse, støtte, udfordring og omsorg.

I KBH+ HAR VI EN RÆKKE AKTIVITETER MED HENBLIK PÅ AT STYRKE UNGES

LIVSMESTRING. O MKRING 300 BRUGERE MELLEM 14-30 ÅR KOMMER

UGENTLIGT I VORES HUS.

KBH+ huset favner ungefællesskaber, tilbud og aktiviteter: 18+ Klubben, Pigeklubben, Projektakademiet, Projekt16, Ungeværk, Café Plus, at være frivillig eller sidde i caféen og studere eller hænge ud.

I KBH+ SAMARBEJDER VI MED KØBENHAVNS KOMMUNE, BLANDT ANDET I VORES PIGEKLUB , SOM ER ET ANDERLEDES KREATIVT OG ENGAGERENDE TILBUD TIL PIGER MELLEM 14 – 17 ÅR OG VORES 18+ KLUB FOR UNGE MÆND MELLEM 18 OG 25 ÅR, SOM ER I

RISIKOZONEN FOR AT VÆRE KRIMINALITETSTRUEDE UNGE . KLUBBERNE FUNGERER SOM TRYGHEDSSKABENDE RELATIONELLE PLATFORME, DER SKAL FREMME INKLUSION, MEDBORGERSKAB OG ØGET SOCIAL MOBILITET. UGENTLIGT MØDER VI 110 UNGE, DER BENYTTER DISSE TO TILBUD.

TAL FRA 18+ KLUBBEN TAL FRA PIGEKLUBBEN

100% 90% 90% 84% 94% 80% af pigerne benytter vores tilbud om lektiehjælp

af pigerne deltager i aktiviteter, som afholdes i KBH+, 75% har selv været med til at planlægge aktiviteter

af pigerne vil gerne have et fritidsjob, 50% har allerede fået et job

af de unge mænd deltager i vejledningsforløb om uddannelse og job

af de unge mænd er enten i uddannelse eller job efter forløb i KBH+

af de unge mænd deltager ugentligt i aktiviteter, som afholdes i KBH+

I 2022 VAR KBH+ FINANSIERET AF DRIFTSMIDLER FRA KØBENHAVNS KOMMUNE, FONDSMIDLER FRA

BIKUBENFONDEN, TUBORGFONDET OG EN RÆKKE MINDRE FONDE OG PULJER.

I KBH+ tror vi på, at alle unge har et potentiale, og at de med den rette ramme, kan indfri potentialet til gavn for dem selv og samfundet. Vi har de unges udvikling i fokus, og vi justerer vores praksis i forhold til de unges behov og interesser

DER ER OMKRING 50.000 UNGE I ALDEREN 15-24 ÅR, DER HVERKEN ER UNDERVEJS ELLER FÆRDIGE MED EN UNGDOMS-UDDANNELSE, OG DE STÅR SAMTIDIG UDEN JOB. BLANDT DE 25-ÅRIGE STÅR KNAP 20% UDEN EN UNGDOMSUDDANNELSE.

KBH+’S METODE OG PRINCIPPER GIVE MEDINDFLYDELSE

I KBH+ bruger vi en metode udviklet af Search Institute. Metoden hedder Udviklende Relationer og har fokus på at bruge disse 5 elementer:

MULIGHEDER

UDFORDRE

Vi ved, at unge klarer sig bedst, når de har stærke positive relationer i deres liv. Udviklende relationer handler om bevidst at give de unge værktøjer til at være robuste unge mennesker, der klarer sig i samfundet.

MÅL MED INDSATSEN ER AT OPNÅ FØLGENDE: ØGET

FORNEMMELSE AF

PERSONLIGT ANSVAR

MINDSKET DELTAGELSE I

HØJRISIKO ADFÆRD

MIR SKOLERNE SAMFUNDETS KRAV OG TEMPO

SKABER MISTRIVSEL FOR BØRN OG UNGE

Vi lever i en højhastighedskultur, hvor den samfundsmæssige acceleration og konkurrence er steget drastisk. De unge føler sig kørt over. De føler, at de løber op ad en nedadgående rulletrappe, og over halvdelen af alle unge mistrives (Center for Ungdomsforskning CeFU). Det er bekymrende, men desværre hverken nyt eller overraskende.

De sidste 4-5 år er det sprøjtet ud med undersøgelser og tal, der viser, i hvor høj grad mange af vores børn og unge mistrives. Årsagerne er mange, men der peges blandt andet på perfekthedskulturen, de sociale medier og at der generelt er et meget højt tempo i børnenes og de unges liv.

Bag tallene gemmer sig alvorlige menneskelige konsekvenser. På MIR ser vi disse alvorlige konsekvenser hos hvert eneste barn, ung og deres familier. De er kollapset og brudt helt sammen. Vi

modtager børn og unge, der har ligget hjemme under dynen i flere år. De har udviklet angst og depression, og vi ser flere og flere med selvskadende adfærd. Senest har vi modtaget en ung, der ikke har været i skole i fire år. Familiernes liv sættes på pause, mistrivslen kravler ind og overtager hverdagen, og forældrerollen bliver ufrivilligt professionaliseret med meget komplekse udfordringer, hvor hjælpen er længe undervejs og mistrivslen øges massivt.

På Mir skolerne handler det ikke om, at børn og unge skal tage sig sammen, eller at forældrene skal leve op til forældrerollen, det er langt mere alvorligt og komplekst end det. Det samfundet gør for de unge i dag, virker simpelthen ikke for halvdelen af dem. Vi skal gøre noget andet! Og det gør vi på MIR.

Børn og unge skal ikke bare blive til noget, de skal også blive til nogen

Når et barn eller en ung henvender sig til os, så er vi opmærksomme på, at vi har et meget lille vindue for at hjælpe, før de mister tilliden, så vi gør os umage i de første møder med familien og barnet eller den unge. Vi laver et skifte i bevidstheden fra at tænke, ”hvad er der galt med mig?” til ”hvad er der sket med mig?”.

På MIR trækker vi tempoet ud, vi møder den unge med nysgerrighed og en forståelse af, at den unge er ekspert i eget liv, og derfor inddrages familien og den unge i arbejdet med at genskabe en hverdag, hvor motivation og mening er afgørende pejlemærker. Vi siger det ikke bare, vi GØR det.

Vi forklarer ikke de unges mistrivsel som noget, der starter eller slutter i deres egne hoveder. Sådan en forklaring kan skabe løsninger rettet mod barnet eller den unge, og det har de mødt rigeligt

af. Det er både tarveligt, kynisk og fejlagtigt. Vi er optaget af at skabe skole sammen med den unge. En hverdag med udgangspunkt i både deres gode og dårlige erfaringer. Hver dag eller hver uge justerer vi og retter til, alt efter hvordan det går. Vi arbejder tæt sammen med barnet, den unge og deres familie for hele tiden at skabe mening, motivation og det rette tempo. Det er det, vi har mangeårige erfaringer med, og som gør, at vi lykkes både i forhold til personlig, faglig og social trivsel og udvikling.

Vi lykkes, når vi kan hjælpe barnet eller den unge med at finde mening i det indhold, de har i skolen. Nina Smith har i forbindelse med reformkommissionens arbejde udtalt: ”I stedet for at vi altid tænker, at det er de unge, der skal tilpasse sig systemet, så er det faktisk systemet, der skal tilpasse sig de unge”.

Sådan en skole er vi optaget af at skabe. En skole, der skaber rammer for uddannelse af høj kvalitet, centreret om de unges interesser med stort fokus på at skabe mening, motivation og det rette tempo, og vi er så heldige, at vi ser børnene, de unge og deres familier blomstre, komme i trivsel og igen finde nysgerrigheden på uddannelse og livet.

Lone Kathrine Pedersen Direktør, MIR skolerne

Foto: Stine Heilmann

3 SKARPE TIL LÆRKE

HVORFOR KOM DU TIL MIR SKOLERNE?

Jeg har haft det skidt, siden jeg var 4 år gammel. Jeg har diagnoserne ADHD, autisme, panikangst og depression. Da jeg var barn, var jeg overbevist om, at folk var onde bare for at være det, og at alle ville dræbe mig. Jeg følte ikke, at jeg havde noget at miste, ingen fremtid og ingen venner.

Min oplevelse med skolesystemet, inden jeg kom på Mir, var, at alt ved skolen var hårdt. Jeg blev mobbet, fastholdt og låst inde. Jeg blev mødt af lærere, der var ligeglade med mig, indtil det påvirkede dem, og som aldrig gjorde sig umage for at forstå og hjælpe mig. Det gjorde, at jeg ikke stolede på nogen og blev udadreagerende. Jeg kom i mange slåskampe.

I dag kan jeg godt se, at når de fastholdt mig, så var det for at beskytte dem selv og de andre børn, men jeg er helt sikker

på, at det havde været anderledes, hvis de havde lyttet til mig og prøvet at forstå mig.

Da jeg kom til Mir, var jeg 10 år gammel. Jeg havde 3 skoleskift bag mig, 2 almindelige folkeskoler og en autist skole. I to år havde jeg slet ikke været i skole.

For mig var det ikke hårdt at skulle kæmpe og være bedst til alting, det var hårdt hele tiden at føle mig som en fejl.

HVORDAN HAR MIR SKOLERNE

KUNNET HJÆLPE DIG?

Den primære forskel på at være på en almindelig skole og på Mir Skolerne er, at på Mir møder de en med det, man kan håndtere, med tillid og tid. De har ikke det samme behov for kontrol, og man bliver accepteret for den, man er, og så ser de hele dig og ikke kun din diagnose.

Dermed ikke sagt at det var nemt, for det var det ikke, men på Mir følte jeg, at jeg betød noget for nogen, som ikke var tvunget til at holde af mig som mine forældre. Det føltes som en oprigtig interesse, og så gav de mig fred til at tænke, det var så vigtigt.

Det lyder måske underligt, men jeg havde brug for, at de havde medlidenhed med mig og ikke kun tænkte på, hvor hårdt det var for andre at skulle håndtere mig, men at de kunne se, at det var hårdt for mig. Jeg er jo ikke ligeglad med folks reaktioner, hvis jeg var det, så var der jo ikke nogen grund til at tage hensyn til dem. Det fik jeg hjælp til at se på Mir, at forstå mig selv, at finde min vej i verden og dermed kom ønsket om en uddannelse også.

HVORDAN ER DIT LIV I DAG?

Først og fremmest så er jeg glad hver dag. Jeg har venner og hobbyer, og jeg

Lærke // Tidligere elev på Mir Skolerne

har drømme om, hvad jeg gerne vil. Jeg er snart færdig med gymnasiet og har et snit på 11,3, så jeg er faktisk ret god til at gå i skole. Når jeg er færdig her, så vil jeg på CBS og læse asiatiske og økonomiske studier. Jeg taler kinesisk og er flydende på engelsk. Efter det vil jeg have et spændende job i en stor virksomhed som f.eks. Mærsk.

Jeg tænker stadig, at livet er hårdt, men mit liv er ikke håbløst. Jeg ved, hvad jeg vil i livet. Verdens uretfærdighed fylder meget i mine tanker, og derfor interesserer jeg mig for politik og miljø. Tror man kan sige, at retfærdighed er blevet min driver, mit kompas.

Verdens uretfærdighed fylder meget i mine tanker, og derfor interesserer jeg mig for politik og miljø. Tror man kan sige, at retfærdighed er blevet min driver, mit kompas

Foto: Stine Heilmann

MIR Skolerne tilbyder børn og unge sociale og faglige læringsmiljøer af høj kvalitet, hvor de kan være aktive deltagere i fællesskabet. At høre til i et fællesskab er med til at styrke deres kompetencer og evne til at mestre eget liv både socialt og fagligt.

På MIR styrker vi elevernes motivation og kompetencer til at komme videre i uddannelsessystemet med udgangspunkt i deres potentiale, ønsker og drømme.

Som forælder oplever jeg skolen som meget lydhør, anerkendende og handlekraftig på kontakt fra forældrene forældre til elev

POSITIV UDVIKLING

30%

Vores deltagelse i projektet

”Mit Første Job” har hjulpet 30% af vores 13+ elever i job, enten på skolerne eller som almindeligt fritidsjob i lokalområdet

MIR HAR PT. 62 TILKNYTTEDE ELEVER, SOM TAGER DEL I ET SKOLELIV

Ikke alle elever går fuld tid i skole, men fælles for dem er, at de alle har en tilknytning – og dét gør den store forskel. Elevgruppen er fordelt på 48 drenge og 14 piger.

Eleverne kommer fra 16 forskellige kommuner.

100%

AF VORES ELEVER HAR IKKE VÆRET I SKOLE INDEN FOR DE SENESTE 6 MÅNEDER, INDEN DE KOM PÅ MIR. 83% AF ELEVERNE HAR IKKE GÅET FULD TID I SKOLE NOGENSINDE.

Vi lykkedes på MIR med at skabe trivsel og udvikling for alle børn og unge, fordi vi tilbyder et skoleliv med stor fleksibilitet, plads til forskellighed og en diversitet af deltagelsesmuligheder. Det betyder, at vi tilrettelægger undervisningen og behandlingen meget direkte til barnets eller den unges behov og i et tempo, de kan være deltagende i. Sådanne rammer ser vi som afgørende for, at børnene og de unge har mulighed for at kunne trives og udvikle sig, og det er vigtigere end nogensinde, fordi mange børn og unge i dag mistrives i langt højere grad end tidligere og har været i denne mistrivsel i lange perioder, når de kommer til MIR.

MIR’S 3 PRINCIPPER

På MIR arbejder vi ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvori læring er mange ting, og udvikling og trivsel kan fremmes på flere måder. Vi er nysgerrige og opsøgende og har solide pædagogiske redskaber plantet i vores DNA.

Familiearbejdet er en essentiel del af vores behandlingsarbejde, for på den måde ensrettes tilgangen både hjemme og på skolen – og det skaber genkendelighed og tryghed for barnet/den unge.

Vi understøtter vores elever:

1 2 3

Mit barn trives på MIR Skolerne og har fået både overskud og lyst til faglig læring. Vi er meget tilfredse med skolens kvalitet. Det, der er vigtigt for os, er, at vores barn får en skolegang, hvor han trives, og hvor der er ro og individuelt fokus, så vores dreng kan udvikle sig og følge sit eget jeg

forældre til elev

99% 86% 100% 38%

Tæt på alle elever oplever forbedret trivsel efter opstart

hos MIR

gennemfører udvalgte eksamensfag

af vores børnegruppe har skiftet skole 3 gange eller mere

af forældrene oplever at de får hjælp på MIR Skolerne. 42% fik ikke hjælp før de kom på MIR

FAGLIGT PERSONLIGT SOCIALT

I AskovFonden samler vi på Sociale Superhelte. Det er sådan nogen, som du og jeg, der vil hjælpe mennesker, der er socialt udsatte. Det koster 200 kroner og tager 5 minutter af din tid.

Dine 200 kroner bidrager blandt andet til, at børn ikke skal vokse op i familier med vold, at udsatte unge finder vejen til uddannelse og arbejde, og mennesker med psykiske udfordringer bliver en del af et meningsfuldt fællesskab.

til, at vi kunne gentage succesen fra sidste år og holde en juleaften for ensomme, unge som gamle. Det var en helt fantastisk aften med juletræ, lækker mad og små gaver, så alle fik en lille ting med hjem.

Der blev også råd til hjælpe unge, der er udsat for kærestevold i vores indsats Dialog mod Vold. Med Superheltenes hjælp har vi produceret en række film, som fortæller, hvordan og hvor de kan få hjælp. Disse film har fået unge fra hele landet til at ringe og søge hjælp både fysisk og online.

HVAD FÅR DU FRA OS ?

Når din donation er gået igennem, så er du en Social Superhelt.

Hvis svaret er ja, så kan du gå ind på vores hjemmeside askovfonden.dk og klikke på knappen Støt os, derfra er du kun tre klik væk fra at være en Social Superhelt.

Når du bliver en Social Superhelt, hjælper du os samtidig med at bevare vores status som indsamlingsorganisation. Dermed har vi mulighed for at kunne få delvis momskompensation, som igen frigiver midler til, at vi kan hjælpe der, hvor der er størst behov, når behovet er størst.

Superhelte skabes i fortællingerne, men bringes til live gennem handlinger, og din hjælp gør en kæmpe forskel. I 2022 gik de penge, som blev doneret,

Når dine penge er brugt på en indsats eller en aktivitet, så modtager du en mail eller sms fra os med, hvad dine penge er brugt til, og hvilken forskel du er med til at gøre.

Din donation til AskovFonden er fradragsberettiget. Vi sørger for, at du automatisk får dit fradrag. Hver gang, der gives en donation til AskovFonden, går 92 % af donationen direkte til indsatserne, kun 7 % går til administration.

Foto: Stine Heilmann

EN WEBSHOP DER GØR EN FORSKEL

AskovFonden åbnede i år en webshop, hvor du med god samvittighed kan købe lækre produkter til dig selv eller en, du holder af.

Vi har lavet et samarbejde med BALL Original, så de t-shirts, du kan købe i

shoppen, er i økologisk bomuld af fineste kvalitet. Det er vores statement t-shirts med FORDI ALLE VINDER, NÅR INGEN

TABER eller SOCIAL SUPERHELT på brystet. Derudover er der også enkelte andre lækre produkter.

Hver en krone, du køber for i shoppen, går til, at vi kan hjælpe dem, som kommer i AskovFondens indsatser.

Dit køb gør en forskel.

ØKONOMI HVAD BRUGER VI PENGENE TIL, OG HVOR KOMMER DE FRA?

AskovFonden er en nonprofit organisation, der udvikler sociale løsninger, for mennesker der er udsatte.

Det betyder i praksis, at vi ikke skal tjene penge på det, vi laver, og ikke må tage udbytte af et eventuelt overskud.

Alle midler skal så vidt muligt bruges, evt. overskud skal geninvesteres i fonden, og kun 7% går til administration.

AskovFonden må gerne modtage donationer. Når du donerer til velgørenhed, får du skattefradrag for bidrag op til 17.200 kr.

HELLES BLOGS

Ud over at være helt tæt på praksis blander AskovFonden sig både politisk og strategisk i udformningen af fremtidens velfærd. Vi forebygger udsathed på tværs af generationer og gerne i samarbejde med både det private og offentlige.

Vi er optaget af, hvad vi gør, hvordan, hvorfor og med hvilken effekt. Vi måler på alle vores indsatser, både den ønskede effekt for brugeren men også den økonomiske bundlinje.Her kan du se uddrag fra udvalgte blogs i løbet af året. Vil du se eller gense hele teksten, kan du finde dem på AskovFondens hjemmeside under Aktuelt.

DE MEST UDSATTE HAR OGSÅ BRUG FOR AT BLIVE SAT FRI

Det koster hvert år det danske samfund 41 milliarder kroner at hjælpe 282.000 udsatte borgere. Alene de 20.000 allermest udsatte borgere genererede udgifter for cirka seks milliarder kroner. Det er borgere, der ofte har en psykisk lidelse, et misbrug samt andre problemer (VIVE 2018).

Statsministeren talte i sin nytårstale 2021 om frisættelse af kommunerne og opgør med bureaukrati i forhold til ældreplejen. Jeg savner det samme fokus i forhold til de mest udsatte i vores samfund.

Det kan lyde besnærende med mindre bureaukrati og frisættelse, men det kan desværre også øge problemerne. Lad os undlade at starte forfra på en måde, hvor vi ikke deler de gode eksempler og bedste praksis. Hvis alle kommuner skal gøre det på deres egen måde, risikerer vi, at velfærden for alvor bliver differentieret og betinget af, hvilken kommune man bor i.

ER RELATIONSKOMPETENCER DET, VI MANGLER, FOR AT HJÆLPE DE MEST UDSATTE I VORES SAMFUND?

Hvis vi skal forbedre vilkårene for de mest udsatte i vores samfund, så skal vi turde italesætte hjælperens og fagpersonens evne til at danne relationer. Hvad er det, der gør, at nogen formår at hjælpe mennesker ved deres blotte tilstedeværelse og måde at lytte på? Er det empati, indlevelse i et andet menneskes problemer eller evnen til at

være nærværende i mødet? Måske er det ikke alle, der har en faglig uddannelse, der kan skabe gode relationer, og så skal man måske i højere grad arbejde i administrative funktioner.

Når vi taler om relationskompetence, skyldes det i høj grad, at vi er nødt til at gøre noget radikalt, hvis vi skal hjælpe dem, der står alleryderst i forhold til at føle sig inkluderet i det fællesskab, vi kalder samfundet. Hvis vi ikke handler, risikerer vi at få skabt et endnu mere polariseret samfund, hvor afstanden mellem dem og os kan udvikle sig, så det ikke kun er uhensigtsmæssigt for den enkelte men for sammenhængskraften i vores samfund.

MÅDEN, VI HJÆLPER PÅ, FORVÆRRER UNGES MENTALE MISTRIVSEL

Hvordan kan vi hjælpe unge ud af mistrivsel på en måde, så de bliver i stand til at klare fremadrettede udfordringer?

Forestil dig at være ung, usikker og uden tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked og så møde et system, hvor du fra starten bliver kategoriseret som borger, der er aktivitetsparat, borger der er klar til at starte i uddannelse eller job, eller borger i kanten af arbejdsmarkedet, eller…

Det behøver ikke altid handle om mere og flere offentlige indsatser, som koster mange penge, men om bedre og mere virkningsfulde tilbud, som blot kræver, at vi som samfund bruger vores sunde fornuft, når vi tænker på, hvordan vi selv ønsker at blive hjulpet.

I stedet for at blive kategoriseret bør relationen til den unge være omdrejningspunkt sammen med tilgængelighed, fleksibilitet og brobygning til civilsamfundet.

DEN STØRSTE SYSTEMFEJL I VORES VELFÆRDSSAMFUND HANDLER OM MÅDEN, VI MØDER MENNESKER PÅ

186.000 mennesker modtog i 2020 en social indsats, men de fik ikke den rette eller rettidige støtte fra samfundet, og det er ikke gode politiske intentioner, der mangler. Tværtimod!

Problemet er, at hver gang der opstår en kritisk sag i medierne, skal der vises handlekraft, og det bliver oftest løst med ny lovgivning, som skaber nye barrierer for de mennesker, der skal give og modtage den afgørende hjælp.

Den dynamik skal stoppes. Vi skal have medmenneskeligheden tilbage i vores velfærd. Jeg undres over, hvordan vi kan tro, at udsatte mennesker har brug for at blive mødt anderledes end os selv.

Det, at blive mødt af et andet menneske, som er interesseret i at blive klogere på, hvem vi er, og hvad vores baggrund og ressourcer er, mener jeg, er almindelig medmenneskelighed, som burde være grundlæggende for hele vores velfærd.

Nogle mennesker har brug for mange møder, andre har brug for få. Men vi har alle brug for at blive mødt med menneskelighed og tid til at blive motiveret. Hvis vi ønsker, at mennesker skal tage ansvar for deres eget liv, må vi vise dem tillid og tro på, at de selv kan være med til at finde vejen.

Foto: Stine Heilmann

MØD ASKOVFONDEN

8 gange om året udgiver AskovFonden et nyhedsbrev skrevet af adm. direktør, Helle Øbo. Her byder vi ind med den nyeste viden og bud på løsninger til nogle af samfundets udfordringer på det sociale område.

Du kan se, når vi afholder events og møde både brugerne, samarbejdspartnere og medarbejderne og blive klogere på, hvad vi mener, der skal til for at skabe et både økonomisk og socialt bæredygtigt velfærdssamfund.

Helle Øbo har i mere end 25 år arbejdet med udvikling af sociale velfærdsløsninger - altid med fokus på, hvordan vi kan blive klogere og bygge videre på det fundament af viden, vi står på, så vi får skabt et socialt bæredygtigt samfund. Helle er særligt opmærksom på, at vi skal vide, hvad vi gør, hvordan, hvorfor og kende effekten af vores arbejde, så vi hver dag bliver klogere på praksis, og så vi sikrer, at det, vi gør, både giver mening for den enkelte og for samfundet.

Du kan også følge os på askovfonden.dk. Her deler vi ud af vores strategi, vores viden opsamling og fra praksis.

ER DU BLEVET NYSGERRIG

OG VORES ARBEJDE, SÅ KAN DU OGSÅ

FØLGE ASKOVFONDEN PÅ DE SOCIALE MEDIER

Du kan finde AskovFonden på Facebook, Instagram og LinkedIn.

FACEBOOK

På Facebook får du de bedste hverdagshistorier fra vores indsatser. Du kan for eksempel se, når vi søger kolleger, når adm. direktør Helle Øbo skriver blogindlæg, hvordan du kan blive en Social Superhelt, og når vi afholder arrangementer, som du kan deltage i. Her er du også velkommen til at skrive til os. Vi gør vores allerbedste for at svare dig inden for 24 timer.

INSTAGRAM

På Instagram finder du primært live opdateringer fra arrangementer. Vi holder blandt andet konferencer, er på Folkemødet hvor vi interviewer politikerne og andre arrangementer. Her deler vi også gerne, hvad andre siger om AskovFonden.

LINKEDIN

På LinkedIn har du mulighed for at blive inviteret med til vores netværksarrangementer, konferencer og arrangementer. Her videndeler vi, og du kan se, når vi har nye jobs, du kan søge, og når vi byder ind med konkrete løsninger på samfundets sociale problematikker.

PÅ ASKOVFONDEN

VI HJÆLPER UDSATTE I DANMARK

MIR SKOLERNE

Mir Skolerne er et dagbehandlingstilbud med specialundervisning for elever i alderen 6-18 år. Vi modtager elever med diagnostiske vanskeligheder og/eller socio-emotionelle forstyrrelser. MIR skolerne tilbyder børn og unge sociale og faglige læringsmiljøer af høj kvalitet, hvor de kan være aktive deltagere i fællesskabet. På MIR skolerne styrker vi elevernes motivation og kompetencer til at komme videre i uddannelsessystemet med udgangspunkt i deres potentiale, ønsker og drømme.

ASPA

AskovFonden socialpsykiatri (ASPA) hjælper mennesker med psykiske sårbarheder. Gennem meningsfulde fællesskaber hjælper vi mennesker ud af isolation, ensomhed og psykisk mistrivsel, altid ud fra den enkeltes ønsker og behov. ASPA er et dag- og aftentilbud, der har åbent 365 dage om året. Gennem helhedsorienterede sociale indsatser som gruppe- og individuelle forløb, struktureret fællesskab og åbent anonymt samvær arbejder vi med fællesskaber, personlig udvikling, beskæftigelse og uddannelse.

KBH+

I KBH+ styrker vi unges livsmestring. Igennem udviklende relationer hjælper vi unge mennesker til at finde ud af, hvem de er og med at opbygge evnerne til at meste deres eget liv, så de kan interagere og bidrage til den verden, de er en del af.

I KBH+ møder de unge et hus fyldt med aktiviteter, der giver dem muligheder, medindflydelse, støtte, udfordring og omsorg.

DIALOG MOD VOLD

Dialog mod Vold stopper vold i familien. Alt for mange lever i dag med vold i hjemmet. Familier bliver brudt, børn tvangsfjernet, og familiemedlemmer får ar på krop og sjæl. Det gør Dialog mod Vold noget ved. Vi hjælper familierne med at løse problemet, hvor det begynder: hos udøveren. Og hjælper partner og børn med at komme sig over de psykiske følger, volden giver. Fordi ingen –børn eller voksne – skal leve i frygt for vold i hjemmet.

ASKOVHUS

Askovhus hjælper mennesker ud af en spiseforstyrrelse. I Askovhus ser vi det hele menneske, og med afsæt i den enkeltes mål og ønsker arbejder vi sammen om at skabe mere plads til et liv uden spiseforstyrrelsen. Askovhus tilbyder rehabilitering og behandling til børn, unge og voksne og deres pårørende samt supervision, kurser og workshops.