Evaluering af KBH+ Askovfonden
- Implementering af metoden Udviklende Relationer i Projekt 16
Evaluering af KBH+ Askovfonden 24. november 2022
Indholdsfortegnelse
Baggrund ...............................................................................................................................................................2
Opsummering: Virker metoden Udviklende Relationer i KBH+? Og hvilke perspektiver er der for spredning og forankring af metoden? .........................................................................................................................................3
Opgaveforståelse ..................................................................................................................................................4
Datagrundlag.........................................................................................................................................................5
Om Projekt 16 i KBH+ ...........................................................................................................................................6
Om den faglige ramme Udviklende Relationer (Developmental Relationships Framework) 7
Om implementering af Udviklende Relationer på KBH+ og i Projekt 16................................................................9
Forandringsteori og undersøgelsesspørgsmål ..................................................................................................... 10
Om at arbejde principfokuseret og om at evaluere efter principper ..................................................................... 10
Hypotese 1: Medarbejdere og ledere finder principperne relevante og brugbare................................................. 12
Hypotese 2: Medarbejderne arbejder ud fra principperne i deres kontakt med de unge ...................................... 13
Hypotese 3: De unge oplever at blive mødt med principperne ............................................................................ 14
Hypotese 4a: De unge bliver bedre til at mestre deres liv (kortsigtet mål) ........................................................... 19
Hypotese 4b: De unge kommer i job og uddannelse (langsigtet mål).................................................................. 28
Forklaringer på manglende kvantitativ dokumentation af progression for de unge ............................................ 29
Er der potentiale for spredning af metoden Udviklende Relationer til flere steder?.............................................. 32
Muligheder og barrierer for en forankring af indsatsen Projekt 16 i Københavns Kommune .............................. 33
https://mobilize-nordic.com/
Evaluering af KBH+ Askovfonden 24. november 2022
Evaluering af KBH+ Askovfonden
Baggrund
Denne rapport afrapporterer på resultaterne af evalueringen af KBH+´s implementering af metoden Udviklende Relationer i perioden 2020-2022.
KBH+ Askovfonden har fået en donation fra Bikubenfonden til indsatsen Projekt 16 - et beskæftigelsestilbud rettet til aktivitetsparate unge mellem 18-24 år - og til implementering af Search Institutes Framework til Udviklende Relationer. Metoden er udviklet i USA og KBH+ er den første organisation i Danmark, der har licens til at anvende metoden.
Evalueringsdesign og kvalitativ dataindsamling er foretaget af Oxford Research. Al anden dataindsamling er foretaget af KBH+, men analyseret af Oxford Research. Slutevalueringen er gennemført af partner Dorte Bukdahl og projektmedarbejder Mille Løkkegaard fra Mobilize Strategy Consulting, med bistand fra Martin Bæksgaard Jakobsen fra Outcome Star Danmark. Martin havde i sin tidligere ansættelse i Oxford Research ansvar for udformning af evalueringsdesign og dataindsamling i forbindelse med evalueringen af KBH+.
Det er bredt anerkendt i socialt arbejde, at relationsarbejde er vigtigt - uanset målgruppe. At arbejde med relationer er da heller ikke nyt i KBH+. En evaluering af KBH+ gennemført af Oxford Research i 2019 understreger netop relationsarbejdet som et afgørende virksomt element af indsatsen i KBH+. 1 Det nye er, at man i KBH+ med metoden Udviklende Relationer arbejder intentionelt med relationer. Man arbejder altså langt mere bevidst og strategisk med relationer.
Det nye er også, at relationsbegrebet i KBH+ med Udviklende Relationer er blevet foldet ud og gjort mere konkret. Det sker ved at medarbejderne anvender metodens 5 elementer: omsorg, udfordre, støtte, medindflydelse og muligheder. Relationsbegrebet går altså fra at være en samlebetegnelse til at være flere ting, der kan doseres forskelligt i forskellige situationer. Der er således ikke blot tale om etableringen af relationer mellem medarbejder og ung, men etablering af en relation, som er kendetegnet ved at være ‘udviklende’. Forskningen fra Search Institute viser, at tilstedeværelsen af en sådan ‘udviklende relation’ er forbundet med udvikling af livsmestring for den unge.
Endelig er det nyt i KBH+, at den faglige metode støttes op af ambitiøse kvantitative målingerdels af metodens implementering (Oplever medarbejdere at bruge metoden? Oplever de unge at blive mødt med metoden?) og af metodens effekt (Får de unge en højere livsmestring, når de mødes af metoden?). De kvantitative målinger skal både understøtte anvendelsen af metoden og muliggøre en effektmåling.
https://mobilize-nordic.com/
Opsummering: Virker metoden Udviklende Relationer i KBH+? Og hvilke perspektiver er der for spredning og forankring af metoden?
Samlet set kan man sige, at metoden Udviklende Relationer virker som faglig metode:
Evalueringen finder med stor sikkerhed, at medarbejderne finder metoden relevant og brugbar i deres praksis med de unge. I starten af implementeringen havde en del af medarbejderne vanskeligheder med at se, hvordan metoden konkret kunne bruges med de unge, men de fandt stadig tankegangen og principperne relevante. En vedholdende træning og løbende uddannelse af medarbejderne medførte en bred og fælles forståelse af, hvordan man arbejder med principperne. Særligt var det vigtigt for medarbejderne at gøre tilgangen til ’sin egen’, og finde sin egen måde fx at udfordre eller støtte de unge på. Der var ikke en ’one size fits all’-løsning, hvilket også er hele pointen i principbaserede indsatser.
Evalueringen finder i forlængelse heraf, at medarbejderne i høj grad arbejder ud fra de fem principper i mødet med de unge. Den viser, at medarbejderne over tid er blevet bedre til at arbejde med principperne, og at de anvender nogle principper mere end andre. Disse forhold har en vis sammenhæng med corona-epidemien, som både vanskeliggjorde implementeringen, begrænsede medarbejdernes kontakt til de unge væsentligt og medførte en prioritering af visse principper frem for andre. Ligeledes viser evalueringen, at de unge oplever at have en udviklende relation til medarbejderne i KBH+. Det vurderes at være sandsynligt, at oplevelsen af at have en udviklende relation til medarbejderne i KBH+ skyldes anvendelsen af metoden. Der er en tendens til, at de første hold (efterår 2020 og forår 2021) oplever en stærkere udviklende relation til KBH+ end de to sidste hold (efterår 2021 og forår 2022). Dette kan hænge sammen med det forhold, at de unge, som deltog i de to sidste hold, havde flere og større udfordringer end de unge i de to første hold.
De kvalitative data viser ligeledes, at de unge oplever, at de i KBH+ har fundet et sted, der kan rumme dem med de meget komplekse problemer, som de har. De oplever, at de har ‘udviklende relationer’ til medarbejderne på stedet. Og det tyder på, at disse relationer, er essentielle for deres udbytte af indsatsen.
Der kan ikke i evalueringen drages en tydelig kvantitativ konklusion ift. om metoden er virksom til at skabe og understøtte progression ift. livsmestring. I evalueringen krydses core modulet med de tre livsmestringsindikatorer – altså forholdet mellem styrken af relationen og udvikling i livsmestring. Her viser evalueringen en signifikant sammenhæng mellem udvikling inden for livsmestringsindikatoren ’karakterstyrke’ og styrken af den udviklende relation. Spørgsmål til belysning af indikatoren ’akademisk motivation’ kan, på grund af et for lille antal besvarelser (7), ikke anvendes i evalueringen. Målingen af udviklingen ift. ’sociale kompetencer’ viser en negativ sammenhæng, hvilket umiddelbart er vanskeligt at forklare. De unge giver dog i interviews udtryk for, at de i Projekt16 får et positivt udbytte af indsatsen ift. livsmestring. Ligeledes er de unge i løbet af deres tid i Projekt 16 blevet mere afklarede ift. deres livssituation. Dette kan ses som et tegn på, at de bevæger sig i retning af job og uddannelse. Der kan dog ikke konstateres en progression ift, at de unge i højere grad er kommet i job og uddannelse - bortset fra den første årgang. Det skal ses i lyset af, at de unge, der kom til KBH+ på de sidste årgange generelt var
https://mobilize-nordic.com/
meget udfordrede. Den første årgang indeholdt også unge fra KBH+´s projektakademi og var derfor mere ressourcestærke. Analysen peger på, at der er en række systemiske barrierer, som en forankring af Projekt16 på KBH+ er op imod. KBH+ har udviklet indsatsen i et samarbejde med Københavns Kommune og Københavns Kommune har visiteret unge til indsatsen. Det er dog pt. uklart, om Københavns Kommune kan finde finansiering til indsatsen fremadrettet. KBH+ oplever her en række systemiske barrierer, der vanskeliggør samarbejdet med kommunen. Det skyldes bl.a. besparelser på jobcenteret på ungeområdet (som følge af Arne-reformen) og manglende kendskab til indsatsen blandt kommunens sagsbehandlere. Der opleves også en forskel på, hvad der efterspørges af indsats fra jobcenterets side og hvad det er for en indsats de unge har behov for. Konkret opleves det, at der i jobcenteret er et primært fokus på, at unge kommer videre til job og uddannelse, mens det er sværere at få jobcenteret til at anerkende de unges udvikling i forhold til livsmestring. Det vil være relevant fremadrettet – i samarbejde med kommunen - at udforske, hvordan man kan finde løsninger på disse systemiske barrierer. Kan der skabes et fælles fundament for at udvikle og drive indsatser, der tager udgangspunkt i unge behov – og hvor der både er fokus på livsmestring, uddannelse og job?
Analysen peger også på, at der er et stort potentiale for at sprede metoden Udviklende Relationer. KBH+ er de første, der implementerer metoden Udviklende Relationer i Danmark. KBH+ har endvidere hjulpet flere andre organisationer med at implementere metoden. KBH+ oplever, at metoden i høj grad resonerer i de andre organisationer, som de introducerer den til. De oplever endvidere her konkret styrken ved, at Udviklende Relationer er en principfokuseret tilgang – idet den viser sig velegnet som ramme om meget forskellige indsatser til meget forskellige målgrupper. Disse aktiviteter peger i retning af, at der kan være et stort potentiale for, at KBH+ kan fungere som motor for en videre spredning af metoden Udviklende Relationer til både offentlige organisationer og private organisationer i Danmark. Metoden kan også spredes - og til forskellige målgrupper.
Til sidst skal det nævnes, at implementeringen af Udviklende Relationer har været vanskeliggjort af flere ydre forhold. Måleredskabet, Developmental Relationship Survey, blev først lanceret i sensommer 2020, og blev således taget i brug senere end den faglige metode. Indtil da blev en tidligere version af målemetoden anvendt. Implementeringen har været præget af en afventning på at DR-survey var klar. Implementeringen har endvidere været vanskeliggjort af fysisk nedlukning pga corona.
Opgaveforståelse
Oxford Research har ved opstart af opgaven formuleret problemformulering og hypoteser – i dialog med KBH+ Askovfonden. Evalueringens problemformulering er:
I hvilken grad bidrager indsatsen på KBH+ til at skabe en udviklende relation, og hvilken betydning har denne relation for udvikling af de unges livsmestring og i sidste ende deltagelse i job, uddannelse osv.?
Evalueringen gennemføres som en principfokuseret evaluering med udgangspunkt i Michael Quinn Patton forståelse af heraf, jf. nedenfor. De fem elementer i metoden Udviklende Relationer forestås her som 5 principper for indsatsen.
https://mobilize-nordic.com/
Der er – med inspiration fra Quinn-Pattons anbefalinger til principfokuseret evalueringudarbejdet 4 hypoteser, der vil danne baggrund for evalueringen:
4 hypoteser for evalueringen
1. Medarbejdere og ledere finder principperne relevante og brugbare
2. Medarbejderne arbejder ud fra principperne i deres kontakt med de unge
3. De unge oplever at blive mødt med principperne (og det antages at det giver dem flere og bedre relationer i deres liv)
4. De unge bliver bedre til at mestre deres liv (på det korte sigt gennem øget livsmestring og på længere sigt gennem job og uddannelse)
Datagrundlag
Evalueringsdesign og kvalitativ dataindsamling er foretaget af Oxford Research. Den kvantitative dataindsamling er foretaget af KBH+, men analyseret af Oxford Research. Den kvantitative dataindsamling har været påvirket af, at DR survey først udkom i august 2020, jf. også tidslinje.
Search Institutes survey (UR/DR måling) måler i hvor høj grad, der etableres udviklende relationer til de unge. Search Institute har på egne data påvist sammenhæng mellem en udviklende relation på den ene side og livsmestring, øget motivation, socio-emotionelle kompetencer, ansvarlighed og evnen til at holde sig fra risikobetonede situationer på den anden side. Men anvendelsen af DRmålingen udgør ikke i sig selv en måling af udbytte ift. disse områder. Der er derfor udviklet ekstra spørgsmål til at måle de unges progression i forhold til livsmestring. Endvidere anvendes en række ’hårde’ indikatorer for livsmestring: forsørgelsesgrundlag, job, uddannelse osv. Her har KBH+’s eget dokumentationssystem, AIM, været anvendt.
Det bemærkes, at den kvantitative data er ”meget levende”. KBH+ arbejder bevidst med prototyper og justering af praksis, og derfor er der i perioden tilføjet og ændret elementer. Der kan også mangle data for nogle af de unge – bl.a. fordi de har været indlagt og fordi den fysiske nedlukning pga corona har vanskeliggjort dataindsamlingen.
Alle datakilder beskrives i det nedenstående.
Kvantitative datakilder
Dataindsamlingen har fokuseret på fire typer af kvantitative datakilder, hvor tre af dem relaterer sig til de unge. Der er tale om følgende:
• Aktivitetsregistrering
• UR/DR-survey (i foråret 2020 brugte KBH+ DAP - developmental Assets profile - fra Search Institute (fordi DR survey ikke var klar endnu).
• AIM-data
• Medarbejdersurvey
https://mobilize-nordic.com/
Alle data er blevet samlet for hhv. unge og medarbejdere, så der er ét samlet datasæt for de tre datakilder for alle unge, der er registreret eller har besvaret spørgeskemaet, og der er ét samlet for medarbejdere.
Aktivitetsregistrering er en oversigt over, hvor meget de enkelte unge har deltaget i hvilke aktiviteter. Dette data indeholder også de unges unikke ID, som anvendes til at koble data fra både AIM og UR-survey. Aktivitetsregistreringen er udgangspunktet for det samlede data, da alle unge figurerer heri. Der er registreringer for i alt 50 unge. Herudover har 30 unge fra foråret 2020 besvaret AIM og DAP.
UR-survey er et spørgeskema, som de unge svarer på i starten og slutningen af deres tid på Projekt 16 eller Projektakademiet. Spørgeskemaet har til formål at afdække, hvorvidt de unge føler, de oplever at blive mødt med principperne fra udviklende relationer, mens de er på KBH+. I alt har 43 unge besvaret startmålingen og 38 besvaret slutmålingen. Der gøres opmærksom på, at spørgeskemaet er blevet tilpasset i evalueringsperioden, og derfor varierer antallet af unge, der har besvaret de forskellige spørgsmål internt i hhv. start- og slutmålingerne.
AIM-data er et andet spørgeskema, de unge besvarer ved starten og slutningen af deres forløb. KBH+ Askovfonden bruger AIM skema til at indsamle baggrundsdata omkring de unge. Der er også lavet to eftermålinger med AIM-data som følger op på de unge efter de har forladt KBH+.
Medarbejdersurvey stiller skarpt på, hvordan medarbejderne selv vurderer, de arbejder med udviklende relationer i mødet med de unge. Dette gælder på tværs af hele KBH+-huset.
Kvalitative datakilder
Der er blevet indsamlet både interview- og observationsdata. De seks interviews med medarbejdere er foretaget i begyndelsen og slutningen af evalueringsperioden. Formålet har været at få nuanceret, hvordan arbejdet med udviklende relationer i mødet med de unge foregår, både da det var nyt og da det var mere indlejret i arbejdet. Medarbejderinterviews kan helt specifikt være med til at konkretisere, hvordan medarbejderne går til principperne om udviklende relationer, og det kan kontekstualisere, hvad der skal til, før de bliver relevante at arbejde ud fra, samt hvornår medarbejderne ikke oplever at kunne arbejde ud fra principperne. Dette er også nødvendigt ift. den fremadrettede udbredelse af principperne, fordi konteksten er en stor del af implementeringen.
Der er også foretaget 20 interviews med unge i løbet af evalueringsperioden. Formålet har været at få de unges egne ord på, hvorvidt og i så fald hvordan de oplever tilgangen med udviklende relationer på KBH+, hvad de oplever, de har fået ud af Projekt 16, og hvad der er særligt ved KBH+.
Desuden er der foretaget observationer under en workshop med de unge om, hvordan og hvornår de har mødt de fem bærende principper i udviklende relationer i løbet af Projekt 16. Dette har været fordelagtigt for både at forstå det rum, der skabes i undervisningen, og samtidig var det en hensigtsmæssig måde for de sårbare unge at sætte ord på deres oplevelser.
Om Projekt 16 i KBH+
Indsatsen Projekt16 er målrettet den gruppe af meget sårbare unge, som har brug for en særlig indsats for at komme tilbage på sporet. I indsatsen deltager unge mellem 18 og 25 år som alle
https://mobilize-nordic.com/
er såkaldte ”aktivitetsparate” unge – det vil sige unge, der har andre problemer end ledighed og derfor ikke er ”jobparate”.
Målgruppen præges af en ustabil hverdag samt psykiske og socioemotionelle udfordringer som gør det svært at mestre hverdagen. Indlæggelser, hjemløshed, dårlig økonomi, manglende netværk, dårlig hygiejne, svært at have sunde rutiner og dermed passe et skema, misbrug, mistillid til systemet, ustabil opvækst med svigt og traumer er eksempler på bagage som unge har med sig når de starter i Projekt 16.
Det at møde op er en succes i sig selv, og KBH+ møder de unge med positive forventninger, hvor der sættes individuelle målsætninger, så det er klart hvad den unge skal arbejde med.
De unge i Projekt 16 har en stor grad af medindflydelse, så holdet får den bedst mulige hverdag sammen. Holdet starter og slutter samtidigt for at give de unge gode muligheder for at danne et fællesskab med tryghed og tillid, hvor potentialet for at lære vokser.
Projekt 16 veksler mellem det individuelle og det fælles, så den unge dels har egne målsætninger og bliver mødt i egne udfordringer og hvad der er behov for i det individuelle rum - så man mestrer at være en del af det fælles, hvor man får undervisning og skaber projekter sammen.
Indsatsen er designet gennem et designsprint afholdt i juni 2020. Indsatsen er skabt i dialog med Københavns Kommunes Jobcenter – og afspejler den ramme for arbejdet som kommunen har ønsket. Fx afspejler indsatsens varighed på 16 uger kommunens efterspørgsel efter en indsats, der passede til deres indsatskatalog - snarere end den længde, som man i KBH+ fagligt vurderer, at unge vil have behov for (som ville være længere). Indsatsen er gratis for jobcenteret. Jobcenteret havde også ønsket, at der i KBH+ var løbende optag af unge, idet det ville være optimalt i et jobcenterperspektiv. Men i KBH+ holdt man her fast i, at de unge skulle starte i hold, fordi holdene i sig selv er vigtige for den socialfaglige indsats i KBH+. De unge har gennem faste hold nemlig gode muligheder for at danne relationer med hinanden. Man kan sige, at der med holdtilgangen i KBH+ er indbygget en peer-tilgang i indsatsen, hvor de unge er hinandens peers og kan skabe udviklende relationer til hinanden
KBH+ ser data fra progressionsmålingerne som en vigtig del af deres udvikling af Projekt 16. Data bruges både til justering af praksis på individniveau, på holdniveau og på organisationsniveau.
Om den faglige ramme Udviklende Relationer (Developmental Relationships Framework)
KBH+ har siden start 2020 anvendt den principfokuserede metode ’Developmental Relationships Framework’, udviklet af Search Institute i USA. KBH+ har oversat metoden til at hedde: ‘Udviklende Relationer’.
KBH+ ser relationer som et essentielt fundament i forhold til menneskers udgangspunkt, modstandsdygtighed og udvikling. Vi har alle brug for relationer, der giver næring til vores udvikling. Det er i sig selv ikke ny viden – men med metoden ‘Udviklende Relationer’ implementerer KBH+ et fælles sprog og en struktureret tilgang til, hvordan unge kan mødes og
https://mobilize-nordic.com/
hvordan man kan finde de rette byggeklodser, der skal til for at skabe et sundt udviklingsmiljø omkring den unge.
Metoden bygger på fem elementer som til sammen udgør en faglig ramme, der styrker den udviklende relation med de unge. De fem elementer er:
- Omsorg
- Medindflydelse
- Muligheder
- Støtte
- Udfordre
Search Institute har gennemført omfattende undersøgelser af betydningen af ‘udviklende relationer’ og finder, at den blotte tilstedeværelse af sådanne, medfører større livsmestring og større succes i uddannelsessammenhænge for unge - uafhængig af, hvilken socialfaglig indsats den unge ellers har (eller ikke har) været genstand for.2
Med den faglige ramme lærer KBH+’s medarbejdere at udøve intentionelle handlinger, som styrker deres indsats omkring at skabe og styrke udviklende relationer. Dermed understøtter medarbejderne at de unge opbygger motivation og evner til at mestre deres eget liv. På et operationelt niveau har elementerne været nøglen til at udøve en praksis, som gør, at tværfaglige medarbejdere har kunnet benytte et fælles sprog og fælles sparring omkring de unge. Det har også gjort det nemmere at navigere i, hvad den enkelte unge har behov for.
2 https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0361476X20300692?via%3Dihub https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0272431619858414?journalCode=jeaa& https://www.researchgate.net/publication/224050595_Developmental_Relationships_as_the_Active_Ingredient_ A_Unifying_Working_Hypothesis_of_What_Works_Across_Intervention_Settings
https://www.search-institute.org/wp-content/uploads/2020/10/Insights-Evidence-DRs-DEI.SEL-FINAL.pdf
https://mobilize-nordic.com/
Evaluering af KBH+ Askovfonden 24. november 2022
Om implementering af Udviklende Relationer på KBH+ og i Projekt 16
Implementeringen af Udviklende relationer har været præget af en afventning på at DR-survey var klar og af den fysiske nedlukning pga corona. I de to første halvår manglede der unge til projekt 16 – og derfor tog KBH+ metoden i brug i forhold til unge tilknyttet Projektakademiet (PA). Dette har betydet, at de første årgange i målingerne har været mere ressourcestærke end de sidste årgange, som har været ”rent” Projekt 16-unge. I figuren nedenfor ses en oversigt over implementeringsaktiviteter:
https://mobilize-nordic.com/
Forandringsteori og undersøgelsesspørgsmål
Der er udviklet en forandringsteori for projektet i et samarbejde mellem Oxford Research og KBH+. Den ses i nedenstående figur. Nederst i figuren ses, hvordan evalueringens datagrundlag understøtter hver af de fire søjler i forandringsteorien.
De tre første evalueringsspørgsmål, jf. ovenfor, knytter sig første søjle i forandringsteorien - om der etableres udviklende relationer. Det sidste evalueringsspørgsmål, opnår de unge større livsmestring, knytter sig til de to sidste søjler i forandringsteorien.
Om at arbejde principfokuseret og om at evaluere efter principper
Hos KBH+ betragter man metoden Udviklende Relationer som en “principfokuseret indsats”, hvor de 5 dimensioner udgør de 5 principper. Når man arbejder efter principper (fremfor mere detaljerede manualer) er der frihedsgrader til, at man lokalt oversætter eller tilpasser principperne til en konkret kontekst. I forbindelse med opstart af brugen af metoden har det derfor været vigtigt, at medarbejdere og ledere har arbejdet med at oversætte metoden. Hvordan kan de fem principper udviklet i USA bringes i spil i KBH+ i Danmark?
https://mobilize-nordic.com/
Med principper kan man forstå de byggesten eller virkemidler, som er centrale for at en indsats skaber positive forandringer for de unge. Den principfokuserede tilgang er bl.a. præsenteret af evalueringsforskeren Michael Quinn Patton (2017). Principper er som begreb i familie med ”kerneelementer”, som bl.a. bruges af Socialstyrelsen og ”ingredienser”, som anvendes af Carthwright og Hardie (2011).
Den principfokuserede tilgang hviler på en forståelse af, at der er generelle elementer ved en social indsats/metode – i dette tilfælde at arbejde med relationer - der er vigtige at have fokus på, hvis et socialt arbejde skal føre til udvikling hos en gruppe mennesker. Elementerne skal være så generelle, at de kan bruges i forskellige faglige sammenhænge og i forhold til forskellige borgergrupper.
Samtidigt hviler den principfokuserede tilgang på en forståelse af, at metoder udfolder sig i lokale kontekster. Arbejdet kan se meget forskelligt ud fra sted til sted. Den måde KBH+ bruger metoden kan se en del anderledes ud end i USA eller i en indsats til en anden målgruppe. Principperne kan anvise vejen til godt socialt arbejde. Men de skal oversættes og konkretiseres lokalt.
Den principfokuserede tilgang lægger op til, at man arbejder med en fleksibel oversættelse af principperne helt ind i mødet med hver enkelt borger. Udgangspunktet er også at udsatte borgeres problemer sjældent er en standardvare og at løsningerne ofte skal findes kreativt og håndholdt – i dialog med borgeren selv.
Der kan også være forskel på, hvordan medarbejdere bruger metoden hver især. Ofte vil de bruge andre faglige metoder samtidigt med Udviklende Relationer. Udviklende Relationer som metode er nemlig så overordnet, at den kan leve side om side med mere konkrete socialfaglige metoder.
At arbejde med principper er nyttigt, når man vil sprede viden. Her handler det om, at de gode eksempler fra et sted ikke nødvendigvis 1-1 skal skaleres til hele landet. I stedet skal man blive inspireret og kunne bruge erfaringer fra andres indsatser.
Men hvad kendetegner gode principper? Inspireret af evalueringsforskeren Michael Quinn Patton kan man bl.a. pege på følgende egenskaber ved gode principper (Patton 2017):
✓ At de kan lede adfærd i en bestemt retning
✓ At de kan hjælpe til at træffe gode valg, der leder mod en effekt
✓
At de er inspirerende og er baseret på værdier, der gør dem meningsfulde
✓ At de kan anvendes i forskellige kontekster og i en verden, der forandrer sig
✓ At det muligt at finde ud af, om principperne er blevet fulgt, og om de leder til effekt
I nogle indsatser udvikler man sine egne principper for indsatsen. I KBH+ har man valgt at tage udgangspunkt i de allerede udviklede 5 dimensioner fra Search Institutes Framework: Udviklende
https://mobilize-nordic.com/
Evaluering af KBH+ Askovfonden 24. november 2022
Relationer. Oxford Research og KBH+ vurderede her ved projektopstart, at dimensionerne i Udviklende Relationer fint lever op til Pattons kriterier for gode principper.
Når en principfokuseret indsats skal evalueres er det med en principfokuseret indsats nødvendigt at gå til opgaven på en anden måde end ved en manualiseret metode. Patton anbefaler 3 centrale evalueringsspørgsmål:
- I hvilken grad er der formuleret meningsfulde og evaluerbare principper?
- I hvilken grad bliver de efterlevet i praksis? (loyalitet)
- I hvilken grad og på hvilken måde leder principperne til de ønskede resultater?
De fire hypoteser for evalueringen, jf. ovenfor, er netop formuleret med inspiration fra Pattons bud på centrale evalueringsspørgsmål.
Hypotese 1: Medarbejdere og ledere finder principperne relevante og brugbare
Evalueringen viser, medarbejderne i høj grad finder principperne relevante og brugbare. Medarbejderne og ledere har fået et sprog for det de gør Både medarbejderne og ledere i KBH+ giver udtryk for, at de altid har arbejdet med relationer som det centrale i det pædagogiske arbejde. Det nye er, at de har fået et sprog for relationsarbejdet, som gør, at man kan bruge det i den faglige sparring i huset og at man bliver mere bevist om den måde de unge mødes. En medarbejder formulerer det således:
“Jeg tror at vi som DNA i huset [længe] har vægtet relation som det vigtigste. Man prøver at lære de unge at kende på den ene eller anden måde. Vi har brugt det meget, men også meget forskelligt. Jeg tror det er noget af det, der er forskellen på KBH+ og andre institutioner. På den måde er det noget vi har gjort, men ikke noget vi har haft et fælles sprog om [før]. Til at starte med så jeg det [UR] som noget, der kunne få den tavse viden frem.”
Medarbejderne finder redskabet meningsfuldt
Alle medarbejdere, der er interviewet, ser det generelt som et meget meningsfuldt værktøj i arbejdet med de unge. Dette i så høj grad, at medarbejdere finder arbejdet med udviklende relationer helt grundlæggende for det at arbejde med mennesker, især principperne omsorg og støtte er centrale og bliver set som basale og til tider som forudsætninger for de andre principper.
Medarbejderne forstår metoden som et metaperspektiv på alt arbejde i huset Metoden udviklende relationer bliver set som en meta-metode, der kan bruges i mange forskellige kontekster og sammenhænge. Det opleves også, at metoden kan eksistere som en overbygning på medarbejdernes øvrige faglige metoder og tilgange. Der har i KBH+ også været fokus på, at implementeringen foregår i flere arenaer, at den er ”som en rygsæk”, som man har med sig hele tiden. En medarbejder giver udtryk for, hvordan hun oplever dette:
https://mobilize-nordic.com/
“Metoden er et perspektiv eller briller vi tager på for at kunne se på det socialfaglige arbejde vi laver. Både if.t konkrete greb og øvelser vi laver, men også rigtig meget ift. at se på de 5 områder [af UR] så vi kan metaanalysere det arbejde vi laver. Det kan bruges i mange henseender, både i individuelle sammenhænge, gruppearbejde og i planlægningen af undervisningen.”
Hypotese 2: Medarbejderne arbejder ud fra principperne i deres kontakt med de unge
I den gennemførte medarbejdersurvey bliver medarbejderne spurgt om, hvorvidt de møder de unge med udviklende relationer på de fem dimensioner. Det har endvidere været et tema i de kvalitative interviews med medarbejderne.
Evalueringen viser, at medarbejderne i høj grad arbejder ud fra principperne i deres kontakt med de unge.
Medarbejdernes kompetenceniveau og bevidsthed i brugen af principperne varierer De kvalitative interviews viser, at der er et vist spænd blandt medarbejdere i deres brug af UR i deres arbejde:
• nogle medarbejdere, der har mange års erfaring, ser ikke UR som en eksplicit del af deres praksis
• andre har engageret sig meget i implementeringen af UR og bruger det eksplicit i hele deres praksis og i samarbejde med kollegaer og
• andre, nyere medarbejdere, har endnu ikke fået en formel træning i Udviklende Relationer og føler sig ikke helt klædt på til at arbejde med dem
• de medarbejdere som er tilknyttet Projekt16 har naturligt haft en mere bevidstanvendelse af metoden, da Projekt16 indsatsen har været fokus for implementeringen.
Der er altså forskelle i, hvor godt medarbejdere føler sig klædt på til at arbejde med UR samt i, hvor bevidst og eksplicit man bruger principperne. Det betyder også, at det varierer, hvor meget redskabet bliver brugt som ramme for samarbejde medarbejdere imellem. Spredningen kan delvist tilskrives, at det tager tid at blive fortrolig med metoden.
Medarbejderne arbejder efter principperne, og bliver bedre til at mestre dem over tid Medarbejderne er fem gange i evalueringsperioden blevet spurgt, om de møder de unge med udviklende relationer på de fem dimensioner. Medarbejderne bliver spurgt på en lang række items, der lægges sammen til at udgøre de fem dimensioner.
Billedet af medarbejdernes svar viser en tydelig tendens til, at medarbejderne scorer højere over tid (dog med et tydeligt dyk i målingen fra september 2021, måske fordi 2 ud af en lille medarbejderstab skiftes ud på dette tidspunkt). På alle dimensioner scorer de relativt lavt på den første måling - og her efter højere og højere. Dette kan ses som et udtryk for, at medarbejderne øver sig – og bliver bedre og bedre til at møde de unge intentionelt.
Medarbejderne scorer højest på at møde de unge med udviklende relationer på “omsorg” Medarbejdernes vurderinger varierer lidt fra dimension til dimension. De scorer generelt højest på “omsorg” og lavest på “udfordre”. Ledelsen i KBH+ ser dette som et udtryk for, at omsorg er
https://mobilize-nordic.com/
den del af relationsarbejdet hvor medarbejderne er mest på hjemmebane i forvejen, mens det at skulle “udfordre” i højere grad kan være uden for deres komfortzone – og noget, som de har skullet lære gennem arbejdet med metoden Udviklende Relationer.
I foråret 2022 blev nogle medarbejdere interviewet om, hvilke elementer i metoden de benyttede sig mest af. Medarbejdernes svar bekræfter her det billede, som den kvantitative undersøgelse viser. Samtidig var ledelsen i KBH+ også enig i, at det er ‘udfordre’ og ‘nye muligheder’, man i medarbejdergruppen har sværest ved at arbejde med. Deres vurdering var her, at arbejdet på særligt disse dimensioner blev vanskeliggjort under corona, hvor der ikke var så gode rammer til den type relationsarbejde.
En medarbejder fortæller også, at hun oplever at medarbejderne har forskellige præferencer i forhold til metodens elementer - og at de derfor kan komplementere hinanden:
“Der er jeg mere omsorg og støtte end jeg er det andet. Det er jeg klart. Men det er også fordi, hende jeg har projektet med, hun er det andet. Vi komplementerer hinanden.”
Hypotese 3: De unge oplever at blive mødt med principperne
Hvis metoden Udviklende Relationer skal virke er det ikke nok, at medarbejderne synes det er en god og meningsfuld metode. Det allervigtigste er, at de unge oplever, at de bliver mødt med metodens fem elementer.
I det såkaldte “core module” spørgeskema til de unge bliver de spurgt om, i hvor høj grad de oplever sig mødt med Udviklende Relationer. De bliver spurgt på en skala på 1-5, hvor 5 indikerer, at de i høj grad bliver mødt med udviklende relationer. For hver af de fem spørgsmål er der et antal konkrete spørgsmål, der bliver sammenvejet, så de unge får en samlet score på hver af de fem elementer i metoden - i forhold til, i hvor høj grad de bliver mødt af udviklende relationer.
Resultatet af denne survey er, at de unge på alle fem dimensioner i høj grad oplever sig mødt med udviklende relationer.
https://mobilize-nordic.com/
De unge scorer højt på medindflydelse
Det har I mange år været et bærende princip I KBH+, at de unge har stor indflydelse på, hvad der sker i huset – fx. hvordan huset er indrettet og hvilke aktiviteter, der er er. Fagligt er der også en lang tradition for, at det sociale arbejde sker på de unges præmisser. Det er således ikke overraskende, at de unge scorer højt på denne dimension. De scorer også højere end medarbejderne på denne dimension, jf. ovenfor, hvilket vil sige, at de unge i højere grad oplever, at de mødes med medindflydelse end medarbejderne oplever, at det er det de møder de unge med. Det kan skyldes, at medarbejderne tager denne medindflydelse for givet, mens det for de unge er helt nyt, at de i den grad bliver inddraget.
De unge scorer under medindflydelse højt på alle spørgsmålene – dog højest på, at ”medarbejderne på KBH+ behandler mig med respekt” :
https://mobilize-nordic.com/
De unge scorer højt på omsorg – og de oplever at blive mødt på en måde, som de ikke har prøvet før
De unge scorer også meget højt på omsorg i den kvantitative måling ovenfor. Den højeste score har udsagnene ” Hvis jeg har et problem ved jeg, at der er en KBH+-medarbejder, der vil hjælpe mig” og ”Medarbejderne på KBH+ lytter til mig”:
Også de kvalitative interviews med de unge viser, at de gennemgående føler sig mødt på en tryg og rar måde, som de ikke har oplevet i andre sammenhænge.
De unge på Projekt 16 oplever således at blive mødt med et ambitionsniveau, som “de kan leve op til”. Det gør det overskueligt for dem at deltage kontinuerligt – også på svære dage. De føler sig mere motiverede til at forsøge at mestre en opgave eller aktivitet, fordi de ved at det er ok at trække sig igen. Et eksempel er en ung, der forklarer, at de gerne vil møde op på dårlige dage i KBH+ fordi de ved, at de kan gå igen når de ikke magter mere. Hvorimod de i andre tilbud/kontekster slet ikke ville møde op, fordi der ville blive forlangt for meget. Dette genfindes både i interviews med personale og de unge.
Dette knytter sig til en større pointe omkring, hvordan KBH+ som hus adskiller sig fra de resterende tilbud, de unge møder. De unge føler, at personalet er mere åbne og interesserede i dem, at der er en forståelse for deres udfordringer og at deres relation er mere personlig end de er vant til andre steder. Forskellige unge udtrykker det således:
”Der er plads til at være de mennesker vi er, der er forståelse for at det jeg bakser med påvirker hele mig.”
“Det fede er jo ligesom, både i det her forløb, men også bare, at det føles som et sted, hvor folk spørger ”hvad vil du opnå? Og hvad vil du i gang med?” og skubber én lidt frem, men samtidig så har der heller ikke været det her pres, som jeg oplevede, da jeg var i ungecenteret, hvor de sagsbehandlere, jeg har haft, var rigtig venlige og flinke, og der er ikke noget at sige om dem, men det har mere været fordi, at de jo nogle gange har været lidt pressede fra sådan øvre oppe i hierarkiet i kommuner og så videre.”
https://mobilize-nordic.com/
“De har været så accepterende; ”Det er helt okay, hvis du ikke kan overskue det” og ”Det er helt okay i den her situation. Det skal du ikke tænke på”. Altså mine holdninger og meninger er virkelig… Dem kan man godt mærke er vigtige.”
“Jeg tror det har betydet meget at have et sted man kunne tage hen. Det har været en støtte og et sted jeg kunne afprøve nogle ting og få nye perspektiver. Det har været et rigtigt rart sted at være, fordi de har et mere humanistisk menneskesyn end mange andre steder. De har kunne hjælpe og rådgive mig.”
De unge oplever, at KBH+ balancerer dimensionerne I forhold til den enkelte unge
En vigtig pointe ved den principfokuserede metode Udviklende Relationer er, at de fem elementer kan bruges eller “doseres” forskelligt fra situation til situation – alt efter, hvad situationen kalder på, og hvordan den unges dagsform er. At mestre metoden handler netop om at medarbejderne kan gøre dette fleksibelt fra situation til situation. Medarbejderne skærper gennem elementerne bevidstheden om, hvornår der er behov for at udfordre mere eller mindre og hvorfor.
“Det er rart at have nogle hver uge, som man snakker med og som forstår ens situation. De [ansatte] er superforstående […]. Og min mentor, hun er superdygtig. Virkelig sød. […] Det er rart at have nogle, der siger, at det er okay at sige stop. For normalt, når man møder mange andre mennesker, så er der sådan en tendens til uforståenhed over for ens situation.”
De unge fremhæver især, at de ikke bliver “presset” så meget, som de fx har oplevet i jobcenteret. De oplever i stedet, at de bliver heppet på og mødt med positive forventninger.
Nogle unge fremhæver her den fleksible måde principperne anvendes:
“ Det er ikke bare et program, man bliver implementeret i. Det synes jeg er et ret stort privilegie på en måde. Det er en mulighed for, at man får skræddersyet noget hjælp. Det er jo klart, at det virker bedre end et program, der allerede er lavet på forhånd. […] Jeg synes det er et rart sted at være. Det er et sted, man har lyst til at tage ud til.”
De unge giver også udtryk for, at de oplever at medarbejderne indtræder i forskellige roller, hvor de forskellige elementer i Udviklende Relationer formentlig har forskellig vægt:
“Jeg vil sige, det er sådan lidt måske en blanding af lærer og mentor-agtigt. Men der er også lidt elementer af venner og kolleger. Venner fordi man er venskabelige med dem, og man nyder hinandens selskab, og man kender hinanden og sådan noget. Og så kolleger fordi vi arbejder sammen om at bringe mig frem, eller finde ud af hvad jeg vil osv. Men mest af alt lærer, fordi de underviser os i nogle ting, men også mentor, fordi de har erfaringer jeg ikke har og ved nogle ting, jeg ikke ved.”
Betydningen af de unges viden om principperne
I de kvalitative data kan ses en udvikling i de unges bevidsthed om at blive udsat for udviklende relationer og fordele og udfordringer forbundet hermed. I de første interview har de unge således ikke rigtig kendskab til de 5 principper eller hvordan medarbejderne arbejder med dem.
https://mobilize-nordic.com/
Dette har ændret sig til sidste årgang af Projekt 16, hvor de unge stifter indgående kendskab med principperne helt fra start i forløbet, idet principperne gennemgås og de unge skriver egne refleksioner på plancher først og sidst i forløbet.
Forskel på, i hvilke kontekster enkelte principper bliver brugt og evt. virker bedst Medarbejderinterviews åbner op for en mulig pointe omkring, at det varierer hvornår, det er hensigtsmæssigt at bruge hvilke principper. Det virker som om, at der bliver lagt mere vægt på omsorg og støtte i 1-1 relationen, hvor gruppeundervisningen kommer omkring alle 5 elementer.
Det kan både skyldes, at der er et vist hierarki i principperne, hvor støtte og omsorg er afgørende for at danne den basale relation, især 1:1 og/eller at der i undervisningen er et naturligt læringselement der automatisk understøtter de andre principper samt, at undervisningen skal kunne favne flere unge med forskellige behov.
De unge oplever at blive mødt med udviklende relationer på mange af elementerne i UR
For at få et overordnet billede af, i hvor høj grad unge i Projekt 16 på KBH+ oplever at blive mødt med udviklende relationer er der udarbejdet en ny variabel R, som også anvendes i analyser i Search Institute3:
Variablen, R: Hvis de unge har scoret 4 eller derover i gennemsnit på et element i core module tæller det som en udviklende relation. Der måles på deres vurdering i core-module ved indsatsens afslutning. Hver ung kan således have mellem 0 og 5 elementer af udviklende relationer på denne variabel R. Hvis de unge scorer 5 oplever de, at de bliver mødt med udviklende relationer på alle 5 elementer i metoden.
Frekvenstabellen for variablen R nedenfor viser, at de fleste unge oplever sig mødt med udviklende dimensioner på flere af elementerne. 60 pct. af de unge oplever at blive mødt med udviklende relationer på 4 eller 5 af elementerne. 29 pct. oplever at blive møde med udviklende relationer på 2 eller 3 af elementerne. Og 11 pct. oplever at blive mødt med udviklende relationer på 0 eller 1 af elementerne.
3 I visse sammenhænge opsummerer Search Institute tallene fra Core Module anderledes, hvor den samlede score på alle items indekseres til 1-100 og de unge inddeles i at have henholdsvis få (0-33), middel (34-66) og mange (69-100) udviklende relationer, se https://www.search-institute.org/wp-content/uploads/2020/10/Insights-Evidence-DRs-DEI.SELFINAL.pdf) Denne opdelingsmetode er ikke anvendt her.
https://mobilize-nordic.com/
Hypotese 4a: De unge bliver bedre til at mestre deres liv (kortsigtet mål)
De unge bliver i spørgeskemaet spurgt om deres vurdering af dem selv på en række spørgsmål, der handler om livsmestring. Spørgsmålene bliver herefter lagt sammen, således at de unge har en samlet score på disse tre variable for livsmestring: sociale kompetencer, karakterstyrke og motivation.
Der kan ikke konstateres en tydelig progression på livsmestring for de unge, der har deltaget i Projekt 16 – til trods for, at de oplever at blive mødt med udviklende relationer. Dog kan der ses en tendens til, at unge, der bliver mødt med udviklende relationer på mange af de fem elementer har en relativt større progression på karakterstyrke.
Ingen progression for unge på de tre variable for livsmestring
Når de unges scoring på livsmestring opgøres i start og slut viser det sig, at der stort set ikke er sket en progression på livsmestring imens de har været hos KBH+. De unge har en fremgang på mellem 0,1 og 0,2 i gennemsnitlig score. Der er hverken progression i forhold til sociale kompetencer, karakterstyrke eller motivation:
https://mobilize-nordic.com/
I forhold til sociale kompetencer vurderer de unge, at de ligger højest på ”Opmærksomhed på andre” og lavest på selvkontrol. Der er en meget lille progression på alle spørgsmål:
Ift karakterstyrke vurderer de unge, at de ligger højest på ”respekt” og lavest på ”lederskab”. Også her kan der kun konstateres en meget lille udvikling fra startmåling til slut:
https://mobilize-nordic.com/
I forhold til motivation vurder de unge sig højest på det specifikke spørgsmål om ”motivation” –men vurderingen udvikler sig ikke fra start til slut. De unge vurderer sig afsluttende højt på ”udviklingsmentalitet” og på dette spørgsmål er der sket en positiv udvikling på 0,3 point fra start til slut. En lignende udvikling findes på spørgsmålet om ”Tro på egne evner”. De unge vurderer sig lavest på ”målrettethed” og ”grad af kontrol”. Samlet set er der kun sket en udvikling på 0,1 på den samlede motivations-dimension.
3,8 3,2
3,8 3,5
3,7 3,4 3,3
3,4 3,2 3,3 3,4
Motivation start slut N=2129
3,5
Tydelig sammenhæng mellem at blive mødt med udviklende relationer og progression ift karakterstyrke
Måske er det kun de unge, som bliver mødt med udviklende relationer, der oplever en udvikling? Vi har i data kigget på, om der er en sammenhæng mellem, at de unge har oplevet en stærk grad af udviklende relationer på KBH+ og om de har en god progression ift livsmestring, når start- og slutmålinger sammenlignes. Det har vi gjort ved at danne variablene Pk (progression på
karakterstyrke), Ps (progression på sociale kompetencer) og Pm (progression på motivation). Det bemærkes, at N for disse analyser er mindre end i de øvrige analyser, fordi nogle unge ikke har svaret på alle de enkelte spørgsmål for henholdsvis CORE module og livsmestringsvariablene –og derfor udgår de af analysen.
Analysen viser for det første, at der er en tydelig sammenhæng mellem at blive mødt med udviklende relationer (høj score på R) og progression ift karakterstyrke. Unge, der mødes med udviklende relationer i indsatsen på KBH+ oplever altså en markant større progression på karakterstyrke end unge, der ikke mødes af udviklende relationer. Karakterstyrke handler om bl.a. lederskab, teamwork, fremtid, vedholdenhed, respekt og om at tage personligt ansvar.
For det andet viser analysen, at der er en negativ sammenhæng mellem antal elementer af den udviklende relation og progression på sociale kompetencer. Sociale kompetencer handler om bl.a. samarbejde, opmærksomhed på andre, tage ansvar, have selvkontrol og have selvindsigt. Dette er umiddelbart svært at forklare. Dog kan udviklingen skyldes, at de unge undervejs i forløbet er blevet mere bevidst om deres sociale kompetencer og derfor svarer mere realistisk sidst i forløbet end i starten af forløbet.
https://mobilize-nordic.com/
Det er ikke muligt at sige noget om sammenhængen mellem at blive mødt af udviklende relationer og de unges motivation – da N for unge der har svaret på alle relevante spørgsmål kun er 7.
Hvad siger Search’ erfaringer om sammenhængen mellem antal udviklende relationer og livsmestring?
Hos Search Institute anvendes Developmental Relationships Framework i mange sammenhænge, og der indsamles data baseret på et meget stort antal observationer. Hvis man kigger på forskningsmateriale fra Search, så findes en meget stærk sammenhæng mellem at de unge oplever at blive mødt med udviklende relationer og deres livsmestring, jf figur. Det er denne sammenhæng vi ikke har kunnet finde i datamaterialet fra KBH+ - bortset fra på variablen progression i karakterstyrke.
https://mobilize-nordic.com/
De kvalitative interviews viser, at de unge får større livsmestring i deres tid i KBH+
De unge giver på tværs af årgange udtryk for, at deres tid i KBH+ har styrket deres kompetencer i forhold til livsmestring. Fælles for de unge er, at de inden deres tid i KBH+, ofte i ganske lang tid, har haft komplekse problemer, som de ikke har formået at takle. De har ofte været igennem længere forløb i jobcenter-regi, men har ikke oplevet, at den hjælp har været til nogen særlig gavn. Tværtimod giver mange af de unge udtryk for, at de har oplevet manglende forståelse for deres situation, irrelevante tilbud og et ukonstruktivt pres, som tilsammen har medført frustration og en oplevelse af fastlåsthed.
De unge beskriver ofte mødet med KBH+, som første gang de bliver set, hørt og respekteret. De møder omsorg og får støtte, og de får indflydelse på eget forløb. Samtidig beskriver mange af de unge også oplevelsen af at få nye muligheder og at blive udfordret.
Kombinationen af disse elementer betyder, at mange af de unge oplever at få mulighed for at arbejde med de udfordringer, som har fastholdt dem og forhindret dem i at tro på muligheden for uddannelse og job. Det er de færreste af de unge, som oplever, at forløbet i KBH+ leder direkte videre til job eller uddannelse – selvom det er tilfældet for nogle – men de fleste giver udtryk for, at der kommer mere retning på deres liv, og at de får håb og tør drømme om en anden fremtid – og måske lægge planer for den.
En ung beskriver den rejse således:
“Jeg har måske også mere fået lagt en plan over, hvad jeg skal – altså efter sommeren og sådan noget der. At jeg skal finde et job og så prøve at finde en uddannelse. Der føler jeg, at det måske
har givet lidt mere kurs hen imod det, jeg skal. Også selvom det ikke helt er der endnu, så er det derhen ad ift., hvad jeg skal finde ud af.”
Andre unge når ikke så langt som til at lægge planer, men det er dermed ikke ensbetydende med, at der ikke tages vigtige skridt i den rette retning. Flere af de unge beskriver, hvordan kombinationen af deres udfordringer og det ikke at kunne leve op til de forventninger, som andre (kommune, samfund, jobcenter, familie) har til dem, gør dem stressede og forhindrer dem i at arbejde på at komme videre. Det at opleve støtte, sympati og indflydelse på ens eget videre forløb, giver dem en pause fra forventningerne fra omverdenen, som er afgørende for de videre skridt. En ung fortæller om den oplevelse:
“Jeg har fået et ret godt pusterum. Jeg var ret stresset før. Jeg havde det ikke så godt. Jeg synes, jeg er blevet mere stabil.”
En anden ung beskriver en lignende oplevelse, hvor det at møde en forstående og sympatisk omverden bringer det bedste frem i vedkommende:
“[Det, jeg tager med mig, er] helt klart den der måde at føle sig god nok, som den man er. Jeg føler, at jo mere jeg er her, jo mere føler jeg bare, at alle mennesker er søde og dejlige og rare at være sammen med. De er virkelig gode til at bringe dine egne kvaliteter frem i dig og få fremvist… få dem frem i dig.”
Overordnet set peger evalueringen på, at det, at de unge oplever en høj grad af udviklende relationer i KBH+ skaber et fundament for, at de bedre bliver i stand til selv at adressere og, i et vist omfang, bedre til at håndtere og udbedre de grundlæggende udfordringer i deres liv. Således peger evalueringen på, at indsatsen forbedrer dele af de unges evne til at mestre deres liv, særligt i forhold til at forestille sig og planlægge konkrete tiltag hen imod job og uddannelse.
De unge bliver mere afklarede om deres udfordringer imens de er hos KBH+
Når de unge starter i KBH+ ved mange af dem ikke hvad de vil og er ikke særlig bevidste om deres udfordringer. Hele 39 pct. af gruppen kan i startmålingen ikke angive, hvad den største udfordring i deres liv er. I slutmålingen er dette tal faldet til 17 pct.
Flere af interviewene med de unge understøtter dette billede:
“Det [at være med i Projekt 16] har betydet ret meget for mig. Det har givet mig noget at stå op til
https://mobilize-nordic.com/
og komme ind til. Det har givet mig en lidt mere almindelig hverdag. Og så føler jeg også, at der er blevet givet plads til mig og nogle af de ting, som jeg kæmper med. […] Jeg har fået lov til at komme her og er blevet lyttet til og har følt mig respekteret. Og det synes jeg har hjulpet mig meget.”
“Jeg synes, jeg har fået mere håb. […] Jeg behøver ikke at give op på alting. Der er meget andet, man kan have i sin hverdag, som man kan se frem til. Fx har de lavet det her mad og ture og sådan nogle ting. Det har bare været sådan ”Nåh okay, sådan kan man også have et liv”. Og så har der også bare været utrolig mange ressourcer ift. at reflektere over, hvad jeg specifikt skulle. Og så har jeg været heldig også – mange af dem, der arbejder her har meget lignende interesser som mig. Så der har jeg virkelig kunne få meget vejledning og hjælp ift. at kontakte nogen.”
De unge vurderer selv at have fået et godt udbytte af indsatsen
De unge er på to spørgsmål blevet spurgt til deres udbytte af at have deltaget i Projekt 16. På begge variable svarer de unge, at de har haft et stort udbytte:
• 83 pct. er i meget høj grad eller i høj grad glade for, at de har deltaget i Projekt 16.
• 91 pct. vurderer, at de enten har fået mere ud af forløbet end forventet eller at de har fået det ud af kurset de forventede.
De unge med de største udfordringer har mindst udbytte af indsatsen
Der var stor forskel på de unge, der deltog på de forskellige hold på Projekt 16. De unge på særligt de to sidste hold havde meget store udfordringer og var markant dårligere fungerende end de unge, som UR normalt anvendes på i en amerikansk kontekst.
En relevant hypotese er således, at metoden Udviklende Relationer egner sig mindre godt til at skabe udviklende relationer til unge med store og komplekse udfordringer - eller at det for
https://mobilize-nordic.com/
sådan en målgruppe tager længere tid at skabe en udvikling end de 16 uger, som KBH+ har til rådighed med den unge.
Når der laves et datakryds mellem de unges forskellige udfordringer, og oplevelsen af at have en udviklende relation på de fem dimensioner, så underbygges denne hypotese. Data viser, at unge hvis primære udfordring er arbejde, oplever en stærkere relation til KBH+ end unge, hvis primære udfordring er helbred og overskud i hverdagen.
Hypotesen underbygges yderligere, når de unge opdeles på årgange. Det viser sig nemlig, at der er stor spredning på de unge i forhold til, om de oplever livsmestring – og at særligt de to første hold har progression, mens de to sidste ikke har:
Forskellen mellem årgange kan forklares med, at gruppen af unge på de første årgange er mindre udfordret end de sidste årgange, se afsnit vedr. hypotese 4b nedenfor.
Man kan alt i alt konkludere, at der er et vis belæg for hypotesen om den omvendte sammenhæng mellem oplevelsen af udbytte af Udviklende Relationer (livsmestringsmodulerne) og på den anden side omfanget af den unges udfordringer.
De kvalitative data støtter i høj grad denne analyse, og det har været tydeligt, at flere unge, særligt på de to sidst hold, har haft for store udfordringer til at få særligt stort udbytte af et 16ugers forløb på KBH+. Det er uklart, om et længere forløb ville kunne ændre dette forhold, eller om disse unge i det hele taget ikke vil kunne få gavn af et forløb på KBH+.
Det skal bemærkes, at N stadig er lavt, og at jo mere detaljerede kryds og analyser, der foretages, jo mindre bliver N for de enkelte grupperinger – og dermed bliver usikkerheden større. Det vil derfor være interessant at gennemføre ovenstående analyse på et større datagrundlag.
https://mobilize-nordic.com/
Hypotese 4b: De unge kommer i job og uddannelse (langsigtet mål)
Det langsigtede mål i forandringsteorien handler om at de unge kommer i job eller uddannelse.
De unge fra den første årgange er i et vist omfang kommet i beskæftigelse eller uddannelse, unge fra de sidste årgange er endnu ikke kommet i beskæftigelse eller uddannelse ved afslutning af Projekt 16
De er unge har ved start og slut af Projekt 16 angivet, hvad de lever af. Det fremgår her, når tallene splittes op på årgange, at de unge i de sidste årgange er væsentligt mere udfordrede end unge fra de første årgange.
På den første årgang er andel i beskæftigelse steget fra 32 pct. til 46 pct fra start til slut. Mange af disse unge gik på KBH+’ Projektakademi, hvor mange af de unge i højere grad var velfungerende. Denne gruppe unge scorer også generelt højere på de tre livsmestringsvariable end de næste årgange.
På de to sidste årgange er ingen kommet i job ved afslutningen af forløbet. Her var gruppen af unge betydeligt mere udfordrede. Mange af dem var rekrutterede via jobcenteret, som en gruppe, der ikke havde glæde af jobcenterets egne tilbud.
De langsigtede mål – mange er i uddannelse tre måneder efter ophør (usikre data)
KBH+ har forsøgt at kontakte de unge i Projekt 16 3 måneder efter de unge sluttede i forløbet. Desværre har det været meget svært at få kontakt til de unge og flere har ikke ønsker at besvare spørgsmålene. Der forelægger således ikke valide tal for, om flere unge er kommet i job eller uddannelse 3 måneder efter afsluttet forløb.
https://mobilize-nordic.com/
KBH+ har dog en vis viden om de unges videre færden - gennem fortællinger fra andre unge, planlagte rådgivningssamtaler eller ved tilfældige møder med de unge fx når de besøger KBH+ til kaffe. Indsamlingsmetoder er således behæftet med en vis usikkerhed. For hold fire i Projekt 16 (forår 2022), der bestod af 10 unge, har man haft bedst succes med at opspore de unge. Her er der således på forskellig vis indsamlet følgende viden om de unge:
• En læser enkeltfag med henblik på at starte på universitetet
• En læser Flexuddannelse gennem GLAD
• En læser HF Enkeltfag
• En er i praktik
• En søger elevplads og venter på evt. optag på Next.
• En er universitetsstuderende
• En er i praktik hos KBH+
Der tegner sig altså et billede af, at mange af de unge er gået i gang med en uddannelse efter endt forløb hos KBH, idet der dog må tages forbehold for en usikker dataindsamlingsmetode.
Forklaringer på manglende kvantitativ dokumentation af progression for de unge
Det har ikke været muligt at identificere en tydelig udvikling på de tre livsmestringsvariable for unge i KBH+ - til trods for, at medarbejderne angiver at de møder de unge med udviklende relationer, og til trods for, at de unge oplever at blive mødt med udviklende relationer. Der kan være en række forklaringer på den manglende kvantitative progression. De er forsøgt oplistet nedenfor.
Talgrundlaget er ikke stærkt nok Antallet af unge, der har været på et Projekt 16 forløb har ikke været særligt stort. I alt er der modtaget besvarelser for ca. 60 unge fordelt på forskellige årgange - og mange af de unge har ikke besvaret alle spørgsmålene i spørgebatteriet. Det skyldes bl.a., at dele af spørgeskemaet først blev tilføjet undervejs og at en del unge har svaret 'ved ikke'. “N” for undersøgelsen er altså ret lille. Og det gør det generelt svært at finde en tydelig udvikling. Det er endnu mere udtalt, når vi udskiller målgruppen i mindre grupper og forsøger at se sammenhæng mellem tilstedeværelsen af en udviklende relation og livsmestring, hvormed N så bliver endnu mindre.
At N ikke er større skyldes bl.a., at det har været svært at få Københavns Kommune til at henvise unge til indsatsen. Det skyldes formentlig, at kendskabet til KBH+ blandt sagsbehandlere ikke er stort nok. Derudover har Københavns Kommune egne tilbud, som kan virke mere velkendte og lette at henvise til for sagsbehandlerne. Den fysiske nedlukning i flere perioder pga COVID-19 har formodentlig også haft betydning for N.
Det er et kort forløb De unge i Projekt 16 er meget sårbare. Det er unge, som har brug for tid til at finde retning og fodfæste i deres liv. Et kursus på 16 uger er formentlig for kort til, at de unge har tid til at rykke sig. Og mange unge vil måske i et stykke tid befinde sig i en førerkendelsesfase, hvor de ikke ved, hvad de vil med deres liv, se omtale af den transteoretiske model nedenfor.
https://mobilize-nordic.com/
De unge scorer meget højt allerede ved start-målingen Når de unge allerede i startmålingen scorer meget højt, så kan det være svært at få en yderligere progression i deres scoringer. Det skyldes den såkaldte “loft-effekt” - dvs. at mange ikke ønsker at score helt op til loftet i en vurdering. Når skalaen, som her, går fra 1-5 betyder det, at de unge sjældent bruger scoren 5, men vil holde sig til de midterste kategorier. Og når mange unge allerede i startscoringen har scoret 4 eller 5 er det således svært at opnå en yderligere progression.
Øget indsigt kan betyde, at scoringerne falder efter baseline Erfaringer fra mange andre progressionsredskaber er, at borgernes vurdering ofte går frem og tilbage. Typisk sker der et dyk et stykke tid efter en baselinemåling, idet borgerne er blevet mere realistiske om deres situation. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvornår man udfylder et progressionsværktøj. I KBH+ er der alene lavet en start og en slutmåling. En formodning – der ikke kan testes – er, at mange unge har en startscore, der er lidt for høj, fordi de endnu ikke er blevet realistiske om deres situation. Endvidere viser interviewene med de unge, at det også kan have en betydning, at de unge ved sidste besvarelse er ved at afslutte forløbet i KBH+ og er bange for, hvad fremtiden nu bringer. Den samlede konsekvens er, at en progression fra start til slutmåling vil undervurdere de unges udvikling.
Typisk forløb for borgeres scoring på progressionsmålingsredskaber
Dette forløb kan også siges at have sammenhæng med den såkaldte “transteoretiske model”, som anvendes i meget socialt arbejde. Her antages borgere ofte at være i en før-erkendelsesfase og en overvejelsesfase - før de er klar til en udviklingsfase – jf. figur. Hvis de unge i KBH+ ved opstart i Projekt 16 er i en før-erkendelsesfase, så kan det forventes, at de vil have svært ved at svare “retvisende” på spørgsmål i et spørgeskema.
https://mobilize-nordic.com/
Det tager tid før medarbejderne mestrer metoden Dataindsamlingen er foretaget over en 2,5-årig periode og undervejs er der kommet en justeret målemetode fra Search. I starten af denne periode har metoden været ny for medarbejderne. De har langsomt skulle lære at mestre metoden, som en naturlig del af den måde de møder de unge i hverdagen. Det er derfor formodentlig først efter noget tid, at man for alvor kan forvente, at metoden har kunnet ændre den måde de unge bliver mødt. Dette afspejler sig også i medarbejdernes vurdering af, om de møder de unge med udviklende relationer. Denne stiger således over tid. Den fysiske nedlukning som følge af covid-19 har også udfordret medarbejdernes mulighed for at blive erfarne i metoden.
Det gælder også for andre socialfaglige metoder, at implementering tager tid. I metoden FIT anslås det fx, at en fuld implementering kan tage op til 7 år.
Corona - dårlige betingelser for progression
En meget stor del af den periode, som evalueringen er foregået i, har været præget af hel eller delvis nedlukning af samfundet som følge af covid-19. I dele af perioden kunne de vanlige aktiviteter i KBH+ derfor ikke gennemføres. Det har betydet begrænsede muligheder for at have kontakt til de unge og have aktiviteter sammen med dem – og dermed også for at anvende metoden Udviklende Relationer.
Men samtidigt har metoden faktisk hjulpet medarbejderne med at være kreative i alternative måder at have relationer med de unge under nedlukningen – fx ved at række ud til de unge gennem video, SMS og telefon under nedlukningen. En medarbejder fortæller:
“
Lige nu skal man have corona i baghovedet. Man skal have i tankerne ”okay, hvad er mulighederne nu?” fordi alting bliver lidt begrænsede nu. Så er det begrænset, så har det lidt åbent, og så er det begrænset igen. Sådan er det også nu jo, indtil den her vaccine forhåbentlig kommer til Danmark snart. Det skal man også tage med i tankerne nu. Det er noget helt andet – det hele er ændret.”
Er der potentiale for spredning af metoden Udviklende Relationer til flere steder?
Det er vigtigt, at arbejdet med metoden Udviklende Relationer ikke bliver reduceret til et måleredskab. Redskabets potentiale bør ikke alene vurderes ud fra, om der kan måles en progression på de unges livsmestring. Redskabet er primært et fagligt redskab, der giver medarbejderne en fælles faglighed i forhold til at arbejde intentionelt med relationer samt et fælles sprog om det faglige arbejde.
“Redskabet er blevet en backbone i huset”, som vidensmedarbejder Nina Rasmussen formulerer det. Tilbagemeldingerne fra medarbejderne i den kvalitative analyse ovenfor viser tilsvarende, at medarbejderne oplever, at redskabet har været med til at give dem en styrket faglighed i forhold til relationer.
Undervejs i implementeringen af metoden Udviklende Relationer har KBH+ haft mange aktiviteter med det formål at give andre organisationer og aktører indblik i metoden. Der er bl.a. afholdt webinarer, holdt oplæg på konferencer og der er udviklet skriftligt formidlingsmateriale. KBH+ har endvidere hjulpet flere andre organisationer med at implementere metoden. Konkret har de hjulpet Røde Kors med at implementere metoden ift deres støtte til fængslede og tidligere fængslede og de har hjulpet Hjem Til Alle Alliancen med at implementere metoden i en kollegieindsats.
Dette arbejde har ikke været genstand for evalueringen. Ledelsen af KBH+ kan dog fortælle, at de oplever, at metoden i høj grad resonerer i de andre organisationer, som de introducerer den til. De oplever endvidere her konkret styrken ved, at Udviklende Relationer er en principfokuseret tilgang – idet den viser sig velegnet som ramme om meget forskellige indsatser til meget forskellige målgrupper.
Disse aktiviteter peger i retning af, at der kan være et stort potentiale for, at KBH+ kan fungere som motor for en videre spredning af metoden Udviklende Relationer til både offentlige organisationer og private organisationer i Danmark - og til forskellige målgrupper.
I den sammenhæng vil det være et relevant spørgsmål, om der skal ske nogle justeringer af metoden i forhold til den version, som er implementeret i KBH+? Specifikt kan man spørge, om det omfattende kvantitative metodebatteri (74 spørgsmål til de unge og 72 spørgsmål til medarbejderne) som KBH+ har brugt, er værdiskabende nok? Hvordan oplever henholdsvis de
https://mobilize-nordic.com/
fagprofessionelle og de unge at skulle besvare de mange spørgsmål? Dette spørgsmål har ikke været genstand for evalueringen og kan derfor ikke direkte besvares. Erfaringer fra Bikubenfondens netværk om progressionsmåling, hvor KBH+ også har deltaget, har tydeliggjort, at det er vigtigt at være bevidst om, hvorvidt man vil bruge et progressionsmålingsredskab som et fagligt redskab eller man vil bruge det til at måle, om de unge har progression (så det fx kan vises til fx en fond eller en kommune). Ambitionen med målingerne i KBH+ har været begge dele. En relevant overvejelse ift en videre spredning af metoden vil være, om målingernes værdi som et fagligt værttøj kan styrkes ved at bruge et mere forsimplet spørgeredskab, som er mere overskueligt at udfylde og som i højere grad er velegnet til en dialog mellem den unge og den fagprofessionelle. En forsimpling af redskabet vil dog svække mulighederne for at sammenligne data med Seach Institute. Endvidere vil der skulle træffes pragmatiske valg i udvælgelsen, der ikke er forskningsunderstøttet.
Muligheder og barrierer for en forankring af indsatsen Projekt 16 i Københavns Kommune
KBH+ har prioriteret samarbejde med Københavns Kommune om udviklingen af indsatsen, om den løbende drift og om forankring – men med usikre udsigter Projekt 16 har været udformet i dialog med Københavns Kommune og kommunen har bidraget til indsatsen ved at visitere unge fra jobcenteret til Projekt 16. Indsatsen har været gratis for kommunen. Der har også i en periode været visiteret unge fra jobcenteret i Frederiksberg Kommune.
KBH+ har i hver enkelt ungesag haft et samarbejde med den unges sagsbehandler i jobcenteret, hvor den unge i jobcenteret bliver booket til 12 timer (”Projekt 16-ugen”) og der er leveret den påkrævede dokumentation til kommunen i form af progressionsrapporter. KBH+ skal også meddele fravær til Jobcenteret.
KBH+ har i august 2022 haft møde med Københavns Kommunes beskæftigelsesforvaltning (BIF) på direktionsniveau - omkring en videre forankring af indsatsen i Københavns Kommune og om mulighederne for, at Københavns Kommune fremadrettet kan finansiere indsatsen i Projekt 16. Kommunen gav her udtryk for, at det ikke var realistisk at de ville købe indsatser ved, at de visiterer enkelte unge til betalte indsatser– idet beskæftigelsesforvaltningen lige nu stod over for massive besparelser på ungeområdet som følge af Arne-reformen. I stedet har KBH+ valgt at rette henvendelse til partierne i Borgerrepræsentationen og forsøger at få bevilget midler som en del af kommunens budgetproces i forbindelse med overførselssagen i foråret 2023. Forankringen af KBH+ i Københavns Kommune er således usikker på nuværende tidspunkt.
Systemiske udfordringer står i vejen for finansiering af helhedsorienterede ungeindsatser Mange helhedsorienterede indsatser til udsatte unge, forankret i civilsamfundet oplever – ligesom KBH+ - at det er svært at opnå finansiering fra kommunerne til deres indsatser. Dette har været et tema i analysen ”Virkningsfulde ingredienser i ungeindsatser” gennemført i regi af ”En Vej Til Alle” i foråret 2022, hvor KBH+ indgik som case sammen med 11 andre ungeindsatser. Analysen pegede på, at der er en række systemiske udfordringer, der forhindrer, at der bruges offentlige ressourcer på indsatser forankret i civilsamfundet. I de følgende afsnit skitseres nogle af disse udfordringer - med analysen som kilde. Alle udfordringer vurderes også at være gældende for KBH+. Analysen er lige som denne evaluering udarbejdet af Dorte Bukdahl.
https://mobilize-nordic.com/
Jobcenterets mål trumfer et helhedsorienteret perspektiv
Civilsamfundsorganisationer, der leverer indsatser til jobcenteret oplever, at der i jobcenteret ofte er et entydigt fokus på, at unge kommer videre til job og uddannelse. Det er sværere at få jobcenteret til at anerkende de unges udvikling i forhold til livsmestring. Faren er, at et tilbuds værdi ikke anerkendes, såfremt bundlinjen handler om livskvalitet frem for mere håndgribelige resultater som job eller uddannelse. En af ambitionerne med en kommende Hovedlov er da også, at skabe en bevægelse hen imod at job og livskvalitet sideordnes i helhedsorienterede indsatser – og ses som hinanden forudsætninger. Denne ambition vurderes dog ikke lige nu at være afspejlet i kulturen i jobcentrene.
En af motivationerne i forhold til at anvende metoden Udviklende Relationer var derfor også netop et håb om kvantitativt at kunne vise de unges udvikling ift livsmestring – så den trods alt kan dokumenteres. Som denne rapport viser er det dog metodisk forbundet med en række udfordringer kvantitativt at dokumentere en fremgang på livsmestring.
De sædvanlige kasser har ikke penge til ambitiøse helhedsorienterede indsatser Set fra kommunens perspektiv er der ofte for få penge i de sædvanlige kasser. Det gælder fx i jobcenteret, hvor det gennemsnitlige beløb til en ledig ikke er særligt stort. Typisk har den enkelte sagsbehandler ikke lov til at bevilge relativt dyre indsatser uden at have fået tilladelse højere oppe i systemet. I jobcenteret er man endvidere lige nu udfordret af, at den såkaldte ”ArneReform” skal finansieres gennem besparelser i jobcenteret. Men manglen på ressourcer vil også ofte gælde i folkeskolerne, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, hvor det kan være svært at finde ressourcer til en ambitiøs helhedsorienteret støtte til unge, der har udfordringer.
I den offentlige sektor kan der være brug for et systemisk skifte væk fra at se ungeindsatser som en udgift og hen imod at se dem som en investering. Ved at bruge penge nu og her på en dyr, men virksom indsats vil der på sigt kunne spares penge i både kommunale, regionale og statslige kasser. Oplevelsen fra flere civilsamfundsindsatser er, at det i det nuværende system er svært at trænge igennem med investeringsargumentet.
Ligeledes kan der være brug for et systemisk skifte hen imod en helhedsorienteret tilgang, hvor ressourcer fra flere forskellige forvaltninger eller sektorer tænkes sammen. Der er formentligt et stort potentiale ved at man i det offentlige system bliver langt bedre til at samtænke ressourcer på tværs af forvaltninger – fx så ressourcer koblet til Serviceloven bruges til at understøtte en uddannelsesindsats eller en jobrettet indsats til unge. I forhold til KBH+ kunne det være relevant, hvis en indsats kunne samfinansieres af fx Beskæftigelsesforvaltningen og Socialforvaltningen i Københavns Kommune – da indsatsen netop på en gang er en beskæftigelsesrettet og en socialt rettet indsats.
Kommunerne rækker først ud efter deres egne varer på hylden
I forhold til kommunernes økonomi er der også brug for et systemisk skifte væk fra, at indsatser primært indkøbes fra kommunens egne hylder og hen imod at man kan bruge pengene på den mest relevante indsats – hvad enten den er forankret i kommune eller civilsamfund. Mange civilsamfundsindsatser oplever, at kommunerne er meget tilbageholdende med at visitere til dem. Generelt oplever mange af civilsamfundsindsatserne, at de ikke er kommunens første valg –kommunen vælger – enten af vane eller af økonomiske hensyn - ofte at bruge egne tilbud først.
https://mobilize-nordic.com/
De rækker først ud mod civilsamfundet, når de ikke selv har noget på hylden. Dette bekræftes af Beskæftigelsesforvaltningens melding til KBH+ på mødet i august 2022.
Hvis ressourcerne skal bruges anderledes kræver det viden om civilsamfundets indsatser i kommunen. Det er en af de udfordringer, som KBH+ står over for. Der er simpelt hen ikke nok kommunale sagsbehandlere, der kender Projekt 16, og som derfor kan visitere unge til indsatsen. Denne udfordring er formentlig særlig stor, fordi de arbejder i en så stor kommune som København. Det opleves som en svær opgave at trænge igennem og gøre sig kendt og relevant blandt sagsbehandlerne.
I det nuværende system er konsekvensen, at gode indsatser risikerer at forsvinde, fordi de ikke kan skaffe finansiering. Særligt for unge i jobcenteret mangler der relevante finansieringsmodeller til de håndholdte – og relativt dyre - indsatser. Der har fra interesseorganisationer på ungeområdet været flere forskellige forslag på banen – bla. har interesseorganisationen Ligeværd præsenteret et forslag om en særligt tilrettelagt beskæftigelsesindsats til udsatte unge, der skal tilføre ressourcer til håndholdte ungeindsatser i jobcenteret, som fx KBH+.
Indsatserne skal tilpasse sig systemets logik frem for, hvad der virker for de unge
I dialogen mellem KBH+ og Jobcenteret har det centrale spørgsmål ikke været samarbejdet om, hvordan vi bedst kan hjælpe de unge, men snarere, hvordan der kan etableres en indsats til de unge, der passer til jobcenterets mål, styringslogik, kasser og lovgivning.
Derfor er man i KBH+ fx endt med en indsats på 16 uger – selvom mange af de unge vil have gavn af en mere længerevarende indsats, ifølge KBH+. Der er endvidere en række krav til, hvordan indsatsen konkret skal afvikles.
Mange civilsamfundsforankrede beskæftigelsesindsatser til denne ungegruppe oplever, at de er nødt til at udvikle indsatser, der er mindre ambitiøse end de kunne ønske sig - fordi tilbuddet skal holde sig inden for den pris som den enkelte sagsbehandler må bevilge indenfor.
Der mangler partnerskabstænkning i samarbejdet mellem kommune og civilsamfund
Særligt i jobcentrene er de vant til at tænke i bestiller-udfører-modeller, hvor eksterne leverandører skal forsøge at matche kommunens efterspørgsel. Denne tænkning opleves af civilsamfundsorganisationerne som at stå i vejen for et stærkt samarbejde om gode og fleksible løsninger til de mest sårbare unge.
Særligt i forhold til de mest sårbare ungegrupper kan der være behov for at gå en anden vej –hvor civilsamfundsorganisationer og kommuner etablerer forpligtende partnerskaber med det formål i fællesskab at udvikle og samarbejde gode løsninger på de unges problemer. Der kan være behov for, at der over de næste år udvikles nye formater for, hvordan sådanne partnerskaber kan etableres i praksis. Dette er noget af det, som efterlyses af Nina Smith og Reformkommissionen i denne artikel – og det er noget af det, som Aarhus Kommune er i gang med at finde formater for i regi af Aarhuskompasset.
https://mobilize-nordic.com/
