tale om køn
Hvis du kun skal følge med ét sted
På er der 22 faglige netværk, som dækker fag og fagområder i folkeskolen. Her får du ny viden til din undervisning. Gå på opdagelse i artikler, blogindlæg og materiale til dit fag.
Find og tilmeld dig dit faglige netværk på folkeskolen.dk/fag
Fanget i ingenmandsland
Vi har en mistrivselskrise i det danske samfund. Og den bliver værre. Folkeskolen kunne spille en hovedrolle i at løse krisen, men lige nu er mange skoler fanget i en helt umulig situation.
Når et barn mistrives så meget, at det ikke kan komme i skole og deltage i den almindelige klasseundervisning, er skolelederne forpligtede til at tilbyde sygeundervisning. Det kan være hjemmeundervisning, mindre hold eller særlige tilbud. Det er et godt og vigtigt redskab, hvis vi skal komme mistrivselskrisen til livs.
Men skolerne kan ikke løfte opgaven. Det viser en ny rundspørge, som fagbladet Folkeskolen har gennemført blandt landets folkeskoler.
16 procent svarer, at der slet ikke foregår sygeundervisning på deres skole, selv om de har elever, som har behov for det. 41 procent svarer, at de ikke sygeunderviser alle elever med skolevægring, som har behov for det.
Problemet vokser. Næsten hver anden skole oplever, at antallet af elever med behov for sygeundervisning er steget de seneste fem år. Hos 39 procent er det uændret. Stort set ingen oplever, at problemet bliver mindre.
Det efterlader flere og flere børn fanget i et ingenmandsland, hvor de ikke får den hjælp, de har brug for. Det er ubærligt at tænke på. Ikke mindst for de lærere og skoleledere, som er bundet på hænder og fødder, fordi de ikke har resurserne til at hjælpe deres elever. Det er svært at forestille sig noget værre, når man har valgt sit job, netop fordi man elsker at gøre børn gladere og klogere.
I 71 af de 98 kommuner står skolen selv med hele regningen for sygeundervisning i hjemmet, viser Folkeskolens kortlægning. Der er ikke råd til at give børnene det, de har brug for, svarer lederne i rundspørgen. Og med spareplaner forude frygter flere skoleledere kun, at det bliver værre.
“Jeg kan sagtens forestille mig, at det her bliver et af de ben, som vi kommer til at skære helt tæt ind til”, siger en skoleleder fra Fyn.
Det er opskriften på en katastrofe. Først og fremmest for børnene, men også for folkeskolen og det danske samfund. Hvis vi vil løse mistrivselskrisen, skal politikerne investere i folkeskolen i stedet for at skære ned.
Flere og flere børn mistrives og bliver syge. Men skolerne kan ikke give børnene den hjælp, de har brug for, viser ny rundspørge.
“Det er helt okay at bøffe lidt rundt i det”, siger Michael Robsøe om elevernes køn, når bare man er accepterende.
TEMA/KØNSBEVIDSTHED SIDE 20
DE FRYGTEDE PRONOMENER
16
SIDE 10
På Brøndbyvester Skole får Claus Eriksen vakt elevernes interesse i træ- og metalværkstederne.
41
Erik Mungsfeldt har taget turen fra privatskole til folkeskole.
SENIORKURSER 2023
For foreningens pensionister og efterlønnere afholdes der i 2023 fire kurser med hvert sit spændende tema.
Vil du orienteres om og debattere aktuelle foreningspolitiske spørgsmål af særlig interesse for dig, er seniorkurseret et godt tilbud.
Der lægges også vægt på socialt samvær samt kulturelle aktiviteter.
Kurserne afholdes på vores smukt beliggende Sinatur hoteller.
Yderligere information vil være tilgængelig fra 26. april 2023 på vores hjemmeside, www.dlf.org, under ”Arrangementer”.
BEMÆRK venligst at ansøgning i år foregår over 2 omgange, se under hvert kursus.
Vi gør opmærksom på, at du kun kan ansøge og deltage på ét af kurserne i alt.
DANMARKS LÆRERFORENING dlf.org
Datoer:
19. - 21. juni 2023
Sted: Sinatur Gl. Avernæs
Emne: Sang, musik og lokalhistorie
Kan ansøges fra 26. april til 15. maj 2023
28. - 30. august 2023
Sted: Sinatur Frederiksdal
Emne: Politik og Christiansborg
Kan ansøges fra 26. april til 15. maj 2023
Efterårets kurser:
11. - 13. oktober 2023, Sinatur Gl. Avernæs
Emne: Film
23. - 25. oktober 2023, Sinatur Skarrildhus
Emne: Kunst og kultur
Efterårets kurser kan først ansøges fra 24. august - 10. september 2023.
3 VIGTIGE
For nylig kunne læreren “Sara” fejre en kedelig årsdag. Efter påske sidste år blev hun nemlig BORTVIST fra sit job på en skole i en lille dansk by, fordi hun havde givet en elev et dask i baghovedet. Elevens forældre mente, at der var tale om vold, læreren selv genkender slet ikke udlægningen. Efter en tjenstlig samtale på under en time blev “Sara” alligevel bortvist, og hun arbejder i dag ikke længere som skolelærer.
At lærere bliver bortvist på et spinkelt grundlag, når forældre kommer med beskyldninger på Aula, er et fænomen, som fastholdelsesteamet i Danmarks
Lærerforening er stødt på flere gange de senere år. Derfor har Danmarks Lærerforening foreslået, at en konfliktudredende
MÆGLINGSSAMTALE bør være en fast anbefaling i kommunernes vejledninger til skolelederne om håndtering af beskyldningssager. Forslaget er blevet modtaget godt af Skolelederforeningen samt af Skole og Forældre og af Danske Skoleelever, men i KL har det fået en kølig modtagelse. I en mail til Folkeskolen skriver KL-direktør Kristian Heunicke, at han er enig i, at mere lokal dialog er vejen frem, men ikke på baggrund af “nationale, detaljerede retningslinjer”.
Også blandt eleverne har digital kommunikation en kedelig tendens til at puste liv i konflikter. Det konkluderer Det Kriminalpræventive Råd i en ny rapport, der stiller skarpt på DIGITALE KRÆNKELSER i folkeskolen. Her fortæller 72 procent af landets grundskoler, at de har haft sager med digital mobning blandt eleverne inden for det seneste år. 36 procent har i samme periode haft sager med ulovlig billeddeling.
Skoler har generelt svært ved at håndtere problemerne, konkluderer rapporten, men flere skoler oplever en forbedring, efter at de har indført regler for brugen af mobiltelefoner i skoletiden
Mest læste:
Da Sara kom tilbage efter påske, blev hun bortvist: Jeg vidste ikke engang, der var blevet en sag
Mest debatterede:
Kronik: Anders Bondo Chris-
tensen: Ti år efter lærerlockouten – vi skal lære af fortiden
Flere børn og unge udredes for ADHD
På et år er antallet af børn og unge, som udredes for ADHD, steget med 17 procent, viser nye tal fra ADHD Databasen. ADHD-foreningens formand, Manu Sareen, kalder det et tegn på, at systemet er blevet bedre til at opdage ADHD, og et udtryk for, at flere børn får hjælp.
Psykiatere mangler tid til behandling
Professor og overlæge Niels Bilenberg fra Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense er mindre positiv, for de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger kan ikke følge med. "Vi har udredt, udredt og udredt for i det mindste at give børnene en diagnose, men vi har ikke tid nok til behandling”, siger han.
Som ny lærer manglede Christina Rinaldo viden om, hvordan man støtter elever, der oplever vold i hjemmet. Siden har hun en håndfuld gange stødt på elever, der er blevet slået eller på andre måder har oplevet vold i hjemmet.
Godt hver femte elev i 8. klasse har været udsat for fysisk vold i hjemmet i år. Lærere er blandt de voksne, der er tættest på børnene uden for hjemmet, og derfor
har organisationen Lev Uden Vold udgivet en håndbog, der skal hjælpe fagpersoner med at opdage og håndtere situationer med børn, der oplever vold.
”I dag føler jeg, at jeg ved, hvad der skal gøres, når sådan en situation opstår. Også selv om situationerne aldrig er de samme. Der er altid nye tegn på vold og nye måder, det kan løses på”, siger Christina Rinaldo.
Hjalp voldsramt elev: “Jeg var slet ikke udannet til sådan en situation”Christina Rinaldo, dansklærer på Randersgades Skole i København
To kandidater til ny næstformand
Regitze Flannov og Niels Jørgen Jensen har meldt deres kandidatur til næstformandsposten i Danmarks Lærerforening (DLF). Det gjorde de begge, kort efter at nuværende næstformand Dorte Lange for en måned siden fortalte, at hun ikke genopstiller på kongressen til september.
Regitze Flannov er i dag formand for undervisningsudvalget i DLF, og selv om foreningen ifølge hende er et godt sted i disse år, mener hun, at man stadig mangler at få overbevist politikere og andre aktører om, at folkeskolen er underfinansieret.
”Der er en diskrepans mellem intentionerne for skolen og investeringerne i den”, siger kandidaten, der desuden vil gøre Lærerforeningen til “en aktør, som ikke er til at komme uden om”.
”Jeg er drevet af, at kollegerne i DLF skal være en skolepolitisk aktør, som beslutningstagere lytter til og tager på råd. Og med min store erfaring i foreningen kan jeg bidrage yderligere til at udvikle, intensivere og forstærke lærernes faglige stemme”.
Formand for Silkeborg Lærerforening Niels Jørgen Jensen er også kandidat til posten som næstformand.
Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i DLF.
Foto: Kristian Brasen
Niels Jørgen Jensen, formand for Silkeborg Lærerforening og medlem af hovedstyrelsen i DLF.
Foto: Maria Becher Trier
Han har siddet i DLF's hovedstyrelse på landsplan siden efteråret 2020, hvor han kom ind som suppleant på den plads, der blev ledig efter Gordon Ørskov Madsen, da han blev ny formand for lærerne.
”Jeg ønsker at lægge alle mine kræfter i, at vi som en velfungerende fagforening fortsat står stærkt i en tid, hvor der i den grad er behov for et stærkt fællesskab i DLF”, siger Niels Jørgen Jensen.
sga@folkeskolen.dk, kra@folkeskolen.dk
Der er valg til næstformands- og formandsposten i Lærerforeningen på kongressen i København til september. Foreløbig er der én kandidat til formandsposten: nuværende formand Gordon Ørskov Madsen genopstiller, mens to kandidater indtil videre har meldt sig til næstformandsposten: Niels Jørgen Jensen, formand for Silkeborg Lærerforening og medlem af hovedsty -
relsen i DLF, og Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i DLF.
Kandidater skal melde sig senest den 29. august klokken 16, så man kan nå at afvikle en valgmødeturne før selve kongressen.
Alle medlemmer af Lærerforeningen kan deltage i valgmøderne, men det er de kongresdelegerede, som vælger formandskabet.
Indtil videre har to personer stillet op til posten som næstformand i Danmarks Lærerforening. Flere kan nå at melde sig inden valget på DLF’s kongres i september.
generelle indlæringsvanskeligheder, som er fritaget for folkeskolens mundtlige prøver.
Aalborg Lærerforenings formand, Karsten Lynge Simonsen, om en alternativ prøveform for elever med
Anonym lærer om at blive bortvist uden at føle sig hørt efter beskyldninger om at have slået en elev.
med at kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelse.
Børneog undervisningsminister
Mattias Tesfaye om skolernes arbejde
får et skulderklap og en god oplevelse med fra prøven”.
Tag dine elever med til faglighed og fornøjelse i Tivoli
Skærp dine elevers appetit på naturfag med observationer, undersøgelser og eksperimenter i Tivolis mange forlystelser.
“DET GØR EGENTLIG MERE PÅ DET LANGE SIGT END DET KORTE, NÅR MAN SOM NATURFAGSLÆRER KAN REFERERE TIL ELEVERNES OPLEVELSER TIL FAGLIGE DAGE, SÅ GØR DET NOGET HELT ANDET FOR UNDERVISNINGEN.”
Lærer, Marie Mørks Skole
Tilmeld din klasse og læs mere på WWW.TIVOLI.DK/DA/SKOLER
“Det kan godt være, at der kom et forlig, men alle gik jo rundt og troede, at jeg havde slået et barn”.
“Eleverne
“Det er ikke svært at få børn til at slå søm i et bræt, men hvad lærer man af det? Det kræver didaktik”.
og design
Claus Eriksen har undervist på Brøndbyvester Skole i næsten 40 år, og med alle de seks skoleledere, han har haft, har han insisteret på kun at undervise i sløjd/håndværk og design og idræt.
ET AF FAGETS FYRTÅRNE
Støjniveauet er reelt i Claus Eriksens håndværk og design-værksteder. Men det handler hverken om frustration eller ballade. Det skyldes, at eleverne bevæger sig hjemmevant mellem et antal forskellige maskiner.
“Er den her god nok?” spørger en pige og rækker sin bakke i bøjet finer frem.
“Hvad synes du selv?” spørger Claus Eriksen og holder bakken op mod lysstofrørene i loftet og drejer, til han når et sted, hvor lyset titter igennem ved samlingen.
“Hvorfor tror du, den gør det?” spørger han og banker bunden ud og rækker hende den med sin tommelfinger placeret, hvor lyset kom ind. Pigen smiler skævt og rækker ud efter sandpapiret.
Han når kun to skridt ind i metalværkstedet, som forbinder de to træværksteder, før en dreng stiller ham et spørgsmål om den kævle, han er ved at skære ned på drejebænken. Claus Eriksen beder ham vente et øjeblik, for han har fået øje på Adrian, som står i en helt forkert stilling, mens han pudser sin messingbrevkniv.
ORD Pernille Aisinger
FOTO Bo Tornvig
“Hvis jeg spænder her, så kan du løsne skruetvingen og få en bedre vinkel på. Hvis du så tager et stykke smergellærred og lægger på filen, kan du få de sidste fine streger væk”. Claus Eriksen drejer en arkitektlampe i vinkel, så lyset afslører ridserne. Storm, der står ved næste skruetvinge og er i gang med en lignende kniv, ser op for at finde ud af, om han også vil skifte stilling.
Set udefra ligner det næsten en dans. Den ældre lærer bevæger sig hurtigt, men aldrig fortravlet rundt i de tre værksteder for træ, metal og tekstil. Og uanset elevernes spørgsmål eller projekter ved han, præcis hvad de håndværksmæssige udfordringer er, og hvordan de kan løses. Konstant stiller han spørgsmål til eleverne, og i hans egne anvisninger er der hele tiden fagudtryk for værktøj og metoder umiddelbart efterfulgt af samme besked i
hverdagssprog. Kreativiteten, designvalgene og overvejelserne overlader Claus Eriksen til eleverne, men med en klar forventning om, at de ønsker at gøre tingene ordentligt.
DA HÅNDARBEJDE OG SLØJD
BLEV TIL MATERIEL DESIGN
Bekymringen for fagets fyrtårne kommer op med jævne mellemrum, når håndværk og design-lærere mødes: Hvad der vil ske, når de lærere, som virkelig kan håndværkene, går på pension. Den kollega, man ringer til, når man har brug for et fagligt råd, eller som svarer på tid, sted og anvendelse for værktøj i Facebook-gruppen.
Bekymringen hænger sammen med skiftet fra sløjd og håndarbejde til håndværk og design, og det er ofte de erfarne lærere, som selv
Kan man tænde elevernes interesse for håndværk, hvis man ikke selv er en dygtig håndværker? Vi har besøgt en af de lærere, som kan sit håndværk til fingerspidserne. Men han er også uddannet, dengang sløjd var et linjefag.
Håndværk og design
FAGLIGE NETVÆRK
Få et månedligt nyhedsbrev om håndværk og design fra journalisten på området. Tilmeld dig på: folkeskolen.dk/nyhedsbrev
er i 40’erne eller 50’erne, der udtrykker den. De hører til de sidste kuld før 2007, hvor sløjd og håndarbejde med hver 450 timer i læreruddannelsen blev til “materiel design” med kun omkring 250 timer i alt. De ved, hvad de selv kan, hvad de nyuddannede ikke kan, og hvad de virkelige koryfæer i branchen kan.
Claus Eriksens historie er da netop også faglærerens med stort F. Han er først uddannet snedker og siden lærer i 1984 med linjefag i sløjd og idræt, derefter tog han metallinjen oveni, for det var netop i de år, metalsløjd og træsløjd blev lagt sammen til ét fag i læreruddannelsen.
De mellemliggende næsten 40 år har han undervist på Brøndbyvester Skole i Brøndby Kommune, og med samtlige seks skoleledere, han har været igennem, har han insisteret på kun at undervise i sløjd og idræt.
FORSTÅELSEN FOR HÅNDVÆRKET LIGGER I HÆNDERNE
Freja og Melina er i gang med at trædreje. Freja har allerede fået godt svung på sit juletræ, og det er tydeligt, at hun tager for givet, at hun som 6.-klasseelev har styr på drejejernet. Hun fjerner en træspån fra venindens hår og strammer så et gevind på sin maskine. Claus Eriksen er netop færdig med en af de andre elever ved høvlebænken og kaster et blik bagud på de to trædrejere.
“Skræller du, eller skærer du?” spørger han Melina. “Mmm, det ved jeg ikke”, svarer hun – alt for fascineret af træet, der snor sig under jernet, til at tænke rigtigt efter. “Hvad er forskellen?”
I stedet for at svare stiller Claus Eriksen sig bag hende, lægger sin hånd over hendes og sætter drejejernet først i en og så i en ny vinkel på træet.
“Kan du mærke forskellen? Her skræller du. Her skærer du”. Han slukker maskinen og får hende til at mærke forskellen i træet på de to vinkler. “Det her er jo silkeblødt!” siger hun om det andet resultat. Han nikker og går videre.
Claus Eriksen synes absolut ikke, at de to træværksteder og metalværkstedet er for meget plads til 6.-klasseholdet. Halvdelen af eleverne er hos hans kollega i tekstilværkstedet ved siden af.
Her er ikke bygget om for at give plads til designprocesser. Til gengæld er det ikke muligt at komme på et relevant værktøj, man ikke kan finde, skarpslebet og på sin plads. Selvfølgelig har han også to esser til smedning, som bliver flyttet ud i gården om sommeren, og eleverne kommer også igennem horn og ben som materialer.
I loftet hænger en grønlænderkajak, for Claus Eriksen har gennem mange år bygget dem med
sine valgholdselever, som han også havde til eksamen hos imponerede censorer.
“De høvler og borer huller og dampbøjer spanterne. Når det er klart, syr de dugen på med kastesting og løbesting, og kajakringen former de om en cykelfælg. Der er så mange læringsprocesser”, fortæller han.
Men med de nye valgfagsregler har han sagt nej tak. Fordi det er et tvunget valg, kommer der elever med, som egentlig ikke gider faget og derfor ødelægger det for de andre, oplever han.
“Og er der for mange elever på holdene, så bliver det ikke undervisning, men overlevelse, og muligheden for at lade eleverne være kreative forsvinder”, siger han.
I stedet underviser han 4., 5. og 6. klasse, og her har han en helt klar progressionstrappe, hvor de kommer gennem alle relevante værktøjer og metoder.
“Said, du må ikke stå derinde, når han drejer”, kommer det pludselig fra Claus Eriksen.
Said smutter slukøret ud af det lille sidelokale, hvor træsplinterne fyger fra den kævle, hans kammerat har fået lov til at kaste sig over.
“Hvis noget går løs, så skal jeg ringe hjem til din mor og far og sige, at du har ødelagt noget træ”.
Said griner og vender tilbage til sin egen høvlebænk.
pai@folkeskolen.dk
SÅ DU CLAUS I STAFETTEN?
I folkeskolen.dk’s månedlige nyhedsbrev for håndværk og design-lærere kan du finde miniportrætter af dine kolleger i en fast stafet. Claus Eriksen var med i marts.
Se stafetten på folkeskolen.dk/4709780
Skoler får flere elever med skolevægring og behov for sygeundervisning, viser ny rundspørge. Men kun seks ud af ti skoler giver alle syge børn den undervisning, de har krav på.
Skoler: Mange elever får ingen sygeundervisning
ORD
Jesper Knudsen
Mange elever med skolevægring får ikke den undervisning, de ifølge loven har krav på. Det viser en rundspørge til 268 folkeskoler, som fagbladet Folkeskolen har foretaget.
Her svarer 41 procent af skolerne, at de ikke gennemfører sygeundervisning med alle de elever, som har behov for det. På 16 procent af skolerne modtager de skolevægrende elever overhovedet ikke sygeundervisning. Mens 18 procent af skolerne lykkes med at give sygeundervisning til en begrænset del af deres elever med registreret skolevægring.
Mange steder lykkes det dog; 56 procent af skolerne fortæller i rundspørgen, at alle deres elever med skolevægring modtager sygeundervisning.
Uheldigvis lader behovet for sygeundervisning til at vokse.
I rundspørgen svarer 45 procent af skolerne, at antallet af elever med behov for sygeundervisning er steget de seneste fem år. Næsten lige så mange, 40 procent, oplever det samme pres, mens behovet kun er blevet mindre ganske få steder.
Flere peger på, at det er elever i alvorlig
psykisk mistrivsel, der får behovet for sygeundervisning i hjemmet til at stige. “Som skoleleder oplever jeg, at de børn, der er i vanskeligheder, og som ikke kan komme i skole, er blevet mere syge, alvorligere syge. De er virkelig hårdt ramt. 95 procent af de syge er piger i udskolingen. De er ramt af angst, depression, selvskade, spiseforstyrrelser, og det er værre, end jeg tidligere har set det”, skriver en skoleleder fra Nordsjælland. Skolernes sygeundervisning dækker over en bred vifte af tiltag som for eksempel færre timer i klassen eller undervisning på et mindre hold, at følge med i klasseundervisningen virtuelt, onlineundervisning alene i hjemmet eller i mindre grupper og endelig egentlig sygeundervisning i hjemmet med en lærer.
INDSATSER VIRKER IKKE ALTID
At sygeundervisningen ikke bliver gennemført, betyder dog ikke, at skolerne ikke har givet eleverne og familierne tilbuddet, som de skal ifølge loven. Mange skoleledere har bare svært ved at løse opgaven rent praktisk,
Ikke alle elever med skolevægring modtager sygeundervisning
Hvor mange elever med behovet modtog det seneste år en form for sygeundervisning i forbindelse med skolevægring?*
Flere elever har brug for sygeundervisning
Er der sket en udvikling i antallet af elever med behov for sygeundervisning på jeres skole inden for de seneste fem år?
* Hospitalsundervisning er ikke medregnet som sygeundervisning.
Kilde: Fagbladet Folkeskolen. Rundspørge til 268 skolers sygeundervisningsansvarlige og aktindsigt hos alle danske kommuner.
Ja vi har fået flere elever med behov for sygeundervisning
Nej, antallet er omtrent det samme
Ja, vi har fået færre elever med behov for sygeundervisning
Det ved jeg ikke
og ofte virker de kostbare indsatser ikke. Heller ikke selv om skolen samarbejder tæt med både Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og familieafdelingen i kommunen, fortæller en fynsk skoleleder.
“Vi har et tæt samarbejde med kommunen om de her børn, og jeg synes, at systemet har gjort rigtig meget. Alligevel sidder vi med børn, der ikke kommer i skole, og som ikke selv ved, hvorfor de ikke kommer i skole. Jeg ved ikke, hvilket håndtag jeg skal gribe i for at hjælpe de her familier, og jeg tror, at psykologerne i PPR og familieafdelingen ville sige det samme”, siger han og tilføjer:
“De elever, vi har med skolevægring, er gode, vellidte elever med resursestærke forældre, ingen faglige problemer og ingen diagnoser, vi kender til, og alligevel sidder de hjemme”.
ET SPØRGSMÅL OM PRIORITERING
Formanden for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, genkender billedet. Han hører fra
forældre, at mange skoler er for lang tid om at sætte gang i undervisningen af børn med langtidsfravær.
“Skolerne kan have svært ved at finde de lærerresurser, der skal til. Noget andet er, at de heller ikke har de nødvendige processer og procedurer for det”, siger han, men hæfter sig ved, at mange skoler alligevel lader til at kunne lykkes med opgaven.
“Når man kan nogle steder, er det jo et tegn på, at det godt kan lade sig gøre. Så noget tyder på, at det er et spørgsmål om prioritering, så man for eksempel har et beredskab, der er klar til at hjælpe de her elever. Dér prioriterer skolelederne nok de børn, der er på skolen, og de rutiner, der skal køre i kernedriften, forrest”, siger han.
jkn@folkeskolen.dk
SYGEUNDERVISNING IFØLGE LOVEN
Elever, der har et omfattende fravær fra undervisningen på grund af sygdom, skal tilbydes sygeundervisning, det kan være i hjemmet, online eller på skolen. Det gælder også elever, der er i psykisk mistrivsel og for eksempel lider af skolevægring.
Skolens leder skal, senest når eleven ikke har deltaget i skoleundervisning i tre uger svarende til 15 skoledage, rette henvendelse til elevens forældre om sygeundervisning
Hvis eleven ikke kan følge fagrækken og timetallene for de enkelte fag, kan skolen indføre enkeltmandsundervisning i mindst otte-ti timer om ugen. Der skal undervises i dansk, engelsk og matematik, og det skal tilstræbes, at underviseren er en lærer, som eleven kender. Rammerne skal dog vurderes konkret i forhold til den enkelte elevs tilstand.
Målet med sygeundervisning er at få eleven tilbage i skolen.
Skoler har ikke råd til at give sygeundervisning
Langt de fleste skoler står alene med det økonomiske ansvar for at give elever med skolevægring sygeundervisning i hjemmet. Et stort flertal af skolerne mener, at den opgave slet ikke burde ligge hos dem.
“Jeg nægter at have dårlig samvittighed over at sige til forældre, at jeg ikke har resurser til at blive ved med at forsøge at få deres barn til at dukke op i skolen, når jeg har forsøgt på alle mulige måder i et halvt år”.
Sådan siger en anonym skoleleder fra en fynsk kommune, for ifølge loven er det skolelederens ansvar at arrangere sygeundervisning, hvis eleverne har længerevarende, ufrivilligt skolefravær på grund af sygdom eller psykisk mistrivsel. Alligevel giver fire ud af ti skoler ikke sygeun-
dervisning til alle elever med skolevægring (se artiklen side 14).
Det skyldes, at arbejdet med at få elever tilbage i klasselokalet er en kostbar affære, forklarer skolelederen. På hans skole går der cirka 600 elever. En håndfuld af dem hører under kategorien skolevægring, og indsatsen for at hjælpe dem koster skolen omkring 100.000 kroner om måneden, vurderer han.
“Lige nu betaler vi 3.000 kroner om måneden for onlineundervisning til en dreng, og det er
Skoler står alene med udgiften
Hvem betaler for skolernes sygeundervisning?*
* Sygeundervisning på sygehuse og andre institutioner bliver betalt af kommunerne og ikke af skolerne.
Kilde: Fagbladet Folkeskolen. Kortlægningen er foretaget ved hjælp af aktindsigt hos kommuner i vinteren 2022-2023.
faktisk dét, der har virket bedst. Jeg ved ikke, om det er mange penge for en enkelt elev, men det er jo ingenting i forhold til, hvad det koster i lærerlønninger, når eleven skal have eneundervisning derhjemme”, siger skolelederen.
SKOLERNE MÅ SELV BETALE
Udgifterne til sygeundervisning er en væsentlig årsag til, at de skolevægringsramte
elever ikke modtager sygeundervisning. I en rundspørge, som fagbladet Folkeskolen har foretaget blandt landets folkeskoler, svarer 46 procent, at økonomi i en eller anden grad er en medvirkende årsag til, at elever ikke er blevet tilbudt sygeundervisning, selv om de efter skolens vurdering kunne have gavn af det.
“Det koster mange penge. Og selv om det måske lyder kynisk, så er skolen jo en forretning, der skal løbe rundt. Så på et eller andet tidspunkt må man sige stop, fordi det
Kommunen betaler
Kommunen betaler delvist
Skolen betaler
simpelthen er for dyrt at forsøge at få et barn, der ikke vil i skole, til at møde op”, siger skolelederen.
Hans skole ligger i en kommune, hvor skolerne selv skal betale for sygeundervisning i hjemmet. Dermed deler han skæbne med skolerne i 71 af landets kommuner, viser en kortlægning, som Folkeskolen har foretaget over finansieringen af sygeundervisning i alle landets kommuner.
Kortlægningen viser, at imens størstedelen
Er
Så kan du blive klogere på dine muligheder, når Castberggård Job inviterer til et online møde for lærere og pædagoger:
Tirsdag den 2. maj kl. 19.30-20.30
Læs mere og tilmeld dig mødet på www.cbg-job.dk/larm
Om Castberggård Job Vi er et landsdækkende tilbud med specialviden om at være erhvervsaktiv med nedsat hørelse, tinnitus og lydfølsomhed. Vi tilbyder blandt andet gratis rådgivning og vejledning samt kurser. Læs mere på www.cbg-job.dk
Skolerejser med tryghed
Tag os med på råd når klassen skal på skolerejse. Vi arrangerer skolerejser til det meste af Europa, så ring til en af vores erfarne rejserådgivere for sparring.
ØKONOMIEN SPÆNDER BEN
Har økonomien været en medvirkende årsag til, at elever ikke er blevet tilbudt sygeundervisning, som de efter din mening kunne have gavn af?*
Ja, ofte Ja, til tider Ja, men sjældent
Nej, det oplever jeg ikke
Fra kr. 2.598
Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70
* Undervisning ved indlæggelse på for eksempel sygehus finansieres altid af kommunerne og er ikke medregnet som sygeundervisning.
Kilde: Fagbladet Folkeskolen. Rundspørge til 268 skolers sygeundervisningsansvarlige og aktindsigt hos alle danske kommuner.
af landets skoler står alene med det økonomiske ansvar for elevers sygeundervisning i hjemmet, bliver udgiften betalt af kommunerne 19 steder i landet. I otte kommuner har man en delvis central finansiering.
SKOLELEDERE: SKOLEVÆGRING BØR VÆRE EN KOMMUNAL OPGAVE
Egentlig bør det slet ikke være skolernes ansvar at få denne gruppe af børn tilbage i skole, mener skolelederne. I rundspørgen erklærer 85 procent af skolerne sig helt enige eller overvejende enige i et tidligere udsagn fra skolelederformand Claus Hjortdal om, at opgaven må ligge et andet sted, fordi skolerne hverken har pengene eller resurserne. Kun otte procent er uenige.
Én af disse er en skoleleder fra Fyn.
“Jeg er ikke så optaget af, hvor puljerne er placeret, for jeg mener, at skolerne er en vigtig trædesten i forhold til at løse denne her opgave. Skolerne må tage det ansvar på sig, men vi kan ikke gøre det alene”, siger han.
Når det kommer til sygeundervisning i hjemmet, udfordres skolerne af, at der ofte er mere brug for en specialpædagogisk indsats end for undervisning. Og de kompetencer kan være svære at skaffe, fortæller en jysk skoleleder:
“I den situation er der jo brug for en lærer, der både har de specialpædagogiske kompetencer, og som kan undervise i for eksempel engelsk. Og det er begrænset, hvor mange vi har af dem”.
I hans kommune betaler skolerne selv for sygeundervisning, mens kommunens familieafdeling har folk ansat, der tager hjem til familierne og hjælper med at få styr på hverdagen og barnets trivsel.
“Det er en kæmpe hjælp til os som skole. De har alle mulige eksperter, der kan klare al den slags. Og så kan vi koncentrere os om at levere undervisning”, siger han.
Skolelederen fra Fyn fortæller, at han er bekymret for fremtiden. Han frygter lige nu, at de kommunale budgetter vil blive slanket så meget de kommende år, at han bliver nødt til at nedprioritere sygeundervisningen for alvor for at have lærere og pædagoger til nogle af skolens andre opgaver, for eksempel støttetimer.
“Jeg kan sagtens forestille mig, at det her bliver et af de ben, som vi kommer til at skære helt tæt ind til”, siger skolelederen.
jkn@folkeskolen.dk
du generet af nedsat hørelse, tinnitus eller lydfølsomhed på jobbet?
Holocaust bliver kanonstof
Efter sommer skal jødeudryddelsen på historieskemaet.
HISTORIE Fra næste skoleår skal den nazistiske masseudryddelse af jøder under anden verdenskrig, holocaust, være en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. Det fremgår af et udkast til en bekendtgørelse, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sendt i høring. Der er høringsfrist 24. april, og bekendtgørelsen skal træde i kraft 1. juli.
Holocaust som obligatorisk undervisning var et af forslagene i den tidligere socialdemokratiske regerings handlingsplan imod antisemitisme, der blev fremlagt i januar sidste år. Også på gymnasier skal undervisning i holocaust gøres obligatorisk.
Konkret skal bekendtgørelsen ændre folkeskolens historiekanon, som lige nu består af
29 begivenheder. Holocaust tilføjes til et punkt omhandlende augustoprøret og jødeaktionen af den nazistiske besættelsesmagt i Danmark. Et såkaldt kanonudvalg har udarbejdet anbefalinger til kanonpunktets beskrivelse. Udvalget bemærker dog, at punktet "havde fremstået mere klart" , hvis augustoprøret var et selvstændigt punkt, fordi der ikke er en "direkte sammenhæng" mellem holocaust og jødeaktionen og augustoprøret, som var en række strejker og demonstrationer i 1943 under den nazistiske besættelse af Danmark på grund af arbejdsløshed, prisstigninger og varemangel.
folkeskolen.dk/ kulturfag
De små var ikke populære nok
MATEMATIK De kommende matematiklærere vil helst undervise de store elever. Tal fra Københavns Professionshøjskoler viser, at kun en fjerdedel af de matematiklærerstuderende vælger at specialisere sig i undervisning af elever fra 1.-6. klasse. Derfor bliver aldersdelingen af matematikfaget strøget, når den nye læreruddannelse står klar efter sommerferien.
Formand for Danmarks
Matematiklærerforening Jens
Peter Christensen har tidligere udtalt til Folkeskolen, at han glæder sig over, at matematikfaget igen samles til ét fag.
”Generelt er der mere status i at undervise i udskolingen. Den holdning synes jeg er helt forkvaklet. Den vigtige undervisning foregår i høj grad i indskolingen og på mellemtrinnet”, sagde han.
Ny specialundervisningsenhed oprettet
SPECIALPÆDAGOGIK I samarbejde med blandt andre Danmarks Lærerforening har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) etableret vidensenheden Vibus, som skal skabe bedre forhold for de børn og unge, som har behov for det, fremgår det af ministeriets hjemmeside.
Hovedopgaven for den nye enhed bliver at etablere et fagligt grundlag for en styrket indsats for elever med særlige behov, som forventes klar i 2025. Det indebærer undersøgelser og kortlægninger på området samt en afdækning af, hvilke tilbud og indsatser der i dag eksisterer for børn og unge med særlige behov. Samtidig skal enheden sikre, at den eksisterende viden udbredes til praksis, og lærere og pædagoger får konkrete redskaber.
folkeskolen.dk/ matematik
folkeskolen.dk/ specialpædagogik
Lærer udvikler populært påskemateriale
ENGELSK Pernille Davidsen, engelsklærer i indskolingen på Højvangskolen i Aarhus, har taget easter-temaet under kærlig behandling og udviklet sit eget undervisningsmateriale.
Det bygger på stationsundervisning og indeholder blandt andet en række spil – herunder dobbelganger, iKnow, springrace og bingo.
”Det er bare noget med at ramme eleverne lige der, hvor de
er, så de kan fortælle deres mødre, at det hedder et easteregg på engelsk, når de går rundt og handler med dem i Netto”, fortæller Pernille Davidsen, der har valgt at dele undervisningsmaterialet med alle.
folkeskolen.dk/ engelsk
Klogere på køn
Farverige klemmer pryder væggen hos 2.d på Frederiksborg Byskole i Nordsjælland. Klemmerne bærer på små skilte med alle elevers navne. Pigernes navne hænger på de lyserøde og orange klemmer, og drengenes navne hænger på blå og grønne klemmer. Det er nemlig sådan, elevernes lærer Michael Robsøe arrangerede det. Pigerne fik pigefarver, drengene fik drengefarver.
Men hvorfor var den opdeling egentlig nødvendig? spurgte Michael Robsøe senere sig selv. Som homoseksuel elev på en nordjysk folkeskole var han selv vant til ikke altid at passe ind i de gængse kasseforestillinger om, hvordan drenge opfører sig. Og her var han, 30 år senere, i gang med at bekræfte netop den kassetænkning.
“Når først jeg fik øje på de der ting i klassen
og på skolen, så var de alle steder. Både jeg som lærer og eleverne selv forstærker kønsopdelingen ubevidst hele tiden”, siger Michael Robsøe, der underviser i 2. og 5. klasse.
I dag har han det som et erklæret mål at skabe et mere mangfoldigt miljø på sin skole:
“Opdelingen fungerer måske fint for majoriteten, som passer ind i den traditionelle forestilling om, hvad en pige og en dreng er. Men hvad med den gruppe, der ikke gør? Og dem, der lader, som om de gør?”
VIL
BRYDE MED STEREOTYPER OG FORDOMME
Køn spiller en stor rolle i skolen, og der er god grund til at tage et kritisk blik på den måde, man som lærer reproducerer stereotyper om køn på.
Da lærer Michael Robsøe fik øje på, hvordan skolen er med til at forstærke kønsstereotyper, så han det pludselig overalt. Nu har han og to kolleger været på mangfoldighedskursus for at blive skarpere på, hvordan lærere skaber et mere inkluderende miljø.
Det fortæller Annette Hildebrand Jensen, lektor på læreruddannelsen og medforfatter til bogen “LGBTQ+ i skolen”, der sætter fokus på den mistrivsel, som elever, der bryder med normer for køn og seksualitet, ofte oplever.
“Skolen er på mange måder indrettet til dem, der passer på normerne for køn og seksualitet. Det er alt fra, hvordan vi omtaler familier som ‘mor og far’, til drenge- og pigetoiletter og kønsopdelte aktiviteter. Problemet er, at vi som skole siger: Der er en typisk måde at være dreng og pige på. Og for dem, der ikke spejler disse forventninger, er det rigtig smertefuldt. For de kan opleve, at deres identitet ikke bliver talt med i fællesskabet. Og det kan sætte dybe spor at opleve sig selv i fare for ikke at høre til et fællesskab, men altså stå alene”, siger Annette Hildebrand Jensen.
De problemer har foreningen LGBT+ Danmark undersøgt i en stor spørgeskemaundersøgelse blandt cirka 900 nuværende og tidligere elever mellem 13 og 25 år, der hører ind
under LGBT+-gruppen, altså som bryder med normer for køn og seksualitet. Her oplever 37 procent at føle sig ensomme i skolen, mens tallet for den generelle elevgruppe i den nationale trivselsmåling kun er seks procent. Eleverne er også overrepræsenterede, når det gælder selvmordstanker og mobning.
For læreren Michael Robsøe er det uacceptable tal, som han og skolen har et ansvar for at nedbringe, synes han.
“Jeg tror, folkeskolens formålsparagraf lyder, at vi skal gøre eleverne klar til det samfund, de skal ud i. Og det samfund er mangfoldigt med mange forskellige måder at se ud på og være mand og kvinde på. Og lige nu rummer skolen kun dem, som passer ind. Kasserne er alt for snævre”, siger Michael Robsøe.
DE FRYGTEDE PRONOMENER
Michael Robsøe fik nys om et mangfoldighedsambassadørkursus hos LGBT+ Danmark
64 % af LGBT+-elever har selvmordstanker.
for lærere og andre professionelle, der har med børn og unge at gøre. Han og to kolleger blev sendt af sted af lederen.
Kurset tog en dag og indeholdt blandt andet oplæg og fakta om de største hindringer for LGBT+-elevers trivsel og viden om, hvordan man som lærer kan hjælpe eleverne. Der var også øvelser, hvor man skulle skiftes til at bruge pronomenerne de/dem om de andre kursister.
På den måde fik kursisterne øvelse i at rumme nonbinære personer, altså dem, som ikke identificerer sig som hverken det ene eller andet køn. Men de skulle også høre de/dem om sig selv og dermed lære, hvor forkert det føles at blive omtalt som noget, man ikke er.
Udskolingslæreren Thomas Hansen var med på kurset, og han blev især klogere på kønsidentitet.
“Jeg har arbejdet som lærer i 17 år. Og det er ret nyt for mig at opleve elever, der føler sig som det andet køn, eller som hverken føler sig som dreng eller pige, og jeg var i tvivl om, hvordan jeg egentlig kan hjælpe dem”, siger Thomas Hansen.
Han har lige haft en elev i 9. klasse, der ikke følte sig som hverken pige eller dreng og derfor ville bruge pronomenerne de/dem. Det gjorde Thomas Hansen, selv om han nogle gange kom til at sige “hun”. På kurset lærte den 56-årige lærer og SSP-vejleder (skole, socialforvaltning, politi), at det er helt i orden at begå fejl.
“Det er okay at bøffe lidt rundt i det, bare man viser, at man er accepterende. Så jeg sagde til eleven, at jeg selvfølgelig vil prøve, så godt jeg kan, men at jeg nok kommer til at begå fejl. Det lærer også eleverne, at de heller ikke skal være bange for at begå fejl”, siger Thomas Hansen.
”HVOR ER DU GAY”
Michael Robsøes motivation for at tage på kurset var i høj grad at blive i stand til at hjælpe eleverne med at sortere i de fordomme om LGBT+-personer, de for eksempel møder på nettet. En dag fandt han ud af, at mange elever i hans 5. klasse allerede kender til – og endda hylder –internetfænomenet Andrew Tate. Han er kendt for sine kvindehadske, homofobiske og transfobiske holdninger, og han blev for nylig anholdt i Rumænien for at drive menneskehandel.
“Børn og unge får rigtig meget anti-LGBT+ ind på nethinden på TikTok, og hvor de ellers er. Og når jeg hører børn gå og kalde hinanden gay, kælling og faggot som skældsord, så er det altså et problem”, siger Michael Robsøe, der tog en snak i klassen om Andrew Tate og efterfølgende skrev til forældrene på Aula og orienterede dem.
For nylig overhørte Michael Robsøe en elev i klassen sige: “Hvor er du gay” til en anden dreng, fordi han ikke ville spille fodbold eller havde været dårlig til det. Michael Robsøe italesatte det og spurgte, hvorfor “gay” skulle være noget dårligt.
“Sådan noget sprogbrug hører jeg overalt. Og det er måske en lille ting, men i det her tilfælde var der faktisk en pige, der kom hen og sagde: ‘Jeg synes også, det var ubehageligt, at han sagde gay på den måde. Men det er måske, fordi jeg selv er det’. Så det sprog er jo ikke harmløst”.
Forfatteren Annette Hildebrand Jensen genkender, at elever bruger kønnede og seksualiserende skældsord i en ung alder og uden nødvendigvis at vide, hvad det betyder. Hun mener, at det er vigtigt at italesætte, når det sker, og samtidig løbende være en rollemodel.
“Jo mere man som lærer er god til at være åben, italesætte forskelligheder og generelt ud-
af LGBT+-elever har udført selvskade.
LGBT+-ORDBOG
L står for lesbian/lesbisk.
G står for gay/homoseksuel.
B står for biseksuel.
T står for transkønnet, som er en fællesbetegnelse for personer, hvis kønsidentitet ikke er i overensstemmelse med det køn, cpr-nummeret giver dem ved fødslen.
Q står for queer. Queer kan være en tilgang til køn og seksualitet, der definerer sig i opposition til samfundets binære kønsforståelse, og som stiller spørgsmålstegn ved kønsroller og hele tankegangen om to binære køn, der supplerer hinanden. Ordets oprindelige betydning er ”sær”, men ordet er ”reclaimet” af LGBT+-bevægelsen og er derfor ikke længere et skældsord.
I står for interkønnet. Personer, der fødes med kønsanatomi, reproduktive organer og/eller kromosommønstre, som ikke passer med den typiske definition af hunkøn og hankøn.
A står for aseksuelle, altså personer, som ikke umiddelbart er seksuelt tiltrukket af andre mennesker uanset køn.
Nonbinær: At være nonbinær betegner personer, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde og dermed heller ikke deres cpr-nummers køn. Typisk bruger personer med nonbinær kønsidentitet pronomenerne de/dem, da hun/hende eller han/hans ikke vil være retvisende.
Tildelt køn: LGBT+ Danmark anbefaler at omtale ”biologisk køn” som det køn, man tildeles ved fødslen. Det bruges for at undgå at insinuere, at en person nødvendigvis har været det tildelte køn på et tidspunkt. Tankerne bag ligger tæt op ad forestillingen om, at køn er noget, man ”gør”, ikke noget, man ”er”.
Juridisk køn: Det køn, man har i systemet, altså ens cpr-nummer.
Ciskønnet: Person, hvis oplevede køn og kønsudtryk svarer overens med cpr-nummerets køn.
stråle, at man aktivt luger ud i sine egne forforståelser, jo bedre vil man være en rollemodel for eleverne. Og det har med garanti en effekt på deres sprogbrug og omgangsform – også når læreren ikke er der”, forklarer hun.
Michael Robsøe har efter kurset fået endnu mere gejst til at gøre hverdagen nemmere at passe ind i for de elever, der risikerer at komme i mistrivsel.
“Jeg svigter mit ansvar, hvis ikke jeg aktivt gør skolen mere mangfoldig. Skolen er i forvejen tusind andre ting end at lære at læse og regne. Hvordan man sidder stille og spiser, hvordan man siger undskyld til en klassekammerat. Vi skal ikke være så bange for at ruske op i de dårlige normer til fordel for nogle mere rummelige”.
Blandt andet har Michael Robsøe og hans kolleger skiftet de lyserøde og blå klemmer i 2.d ud med kønsneutrale navneskilte.
ET STORT SIGNAL I ET LILLE KLISTERMÆRKE
Både Michael Robsøe og Thomas Hansen fik på kurset et LGBT+-klistermærke med regnbueflaget, som de har sat på deres computere, så eleverne kan se det. Især i Thomas Hansens udskolingsklasser har det sat en samtale i gang:
“Så spørger de ind til, hvorfor jeg har klistermærket, og hvad farverne betyder. Tænk, at sådan et lille klistermærke alligevel kan gøre en forskel. Det har givet nogle rigtig gode snakke, og så signalerer det jo også, at det her er et åbent rum med plads til forskellighed”.
I LGBT+ Danmarks undersøgelse svarer 75 procent af LGBT+-eleverne, at de savner, at deres lærere ved mere om forskellige seksualiteter og kønsidentiteter og kan snakke åbent om det.
Det vil Thomas Hansen gerne blive endnu bedre til, også selvom det tager en smule tid at sætte sig ind i for eksempel pronomener eller regnbueflag. Han er, ud over lærer og SSP-vejleder, også inklusionsvejleder. Og han kan ikke se nogen grund til, at lærerne ikke skulle gøre en indsats for at være inkluderende over for elever, der er for eksempel transkønnede eller nonbinære.
“Jeg er vant til at tage mig af elever med forskellige behov. Det er en del af det at være lærer. Men at inkludere LGBT+-elever er jo faktisk bare et spørgsmål om at være fordomsfri og opføre sig ordentligt”.
emo@folkeskolen.dk
Kilde til procenttal: Befolkningsundersøgelsen ”Sexus” af Statens Serum Institut og Aalborg Universitet blandt 62.675 respondenter i Danmark. Samt rapporten ”Stop diskrimination i folkeskolen” fra 2021, udgivet af LGBT+ Danmark på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 910 nuværende og tidligere LGBT+-elever i skolen i alderen 13 til 25 år.
93 %
af LGBT+-elever oplever homofobiske og transfobiske skældsord i skolen som ”lebbe”, ”tranny” eller ”svans”.
5 IDEER TIL MANGFOLDIGHED
Her er fem forslag fra foreningen LGBT+ Danmark til, hvordan skolemiljøet og undervisningen kan blive mere mangfoldigt og dermed inkluderende for elever, der bryder med normer for køn og seksualitet.
Skab en bred repræsentation i undervisningsmateriale. Skal I analysere film, litteratur eller musik, så kig efter noget, hvor karaktererne repræsenterer samfundet bredt, for eksempel minoritetspersoner. Det kan sætte en snak i gang om, hvordan karakteren behandles anderledes af andre.
Måske vil der samtidig sidde et par elever i klassen, der faktisk føler sig spejlet og anerkendt gennem undervisningsmaterialet. Det kan også være at huske at få repræsenteret forskellige familieformer i et forløb om familie.
Vær åben, og opsøg viden. Nogle lærere er nervøse for at sige noget forkert eller blive dømt som "boomere" af deres elever. LGBT+ Danmarks råd er at være åben om, at snakken om køn og seksuel orientering kan være svær at tage, så derfor kan man som lærer komme til at rode lidt rundt i det. Det vigtige er, at man er anerkendende over for, at alle er forskellige, og at man opsøger ny viden, så man kan blive klogere på, hvordan man som lærer kan tale om køn og seksuel orientering på en hensigtsmæssig måde.
Gør mangfoldigheden synlig. Gør skolen til et trygt sted at være for minoritetspersoner. Det kan for eksempel være at have et par toiletter, som ikke er kønsopdelte, for dem, som ikke føler sig som en dreng eller en pige. Tryghed kan også komme ved at gøre mangfoldighed synlig for eksempel ved at have et regnbueflag hængende på skolen. Det kan også være at inkludere LGBT+-identiteter og andre minoritetsidentiteter i skolens antimobbestrategi, så man kender til handleplanen, hvis der er LGBT+-relateret mobning på skolen.
Undgå at skabe kønsstereotyper. Tænk over, om du bruger pige- og drengeopdeling i timerne eller uden for klassen, for eksempel til fødselsdage, i idrætstimen eller til seksualundervisning. Oftest er det bare en vane at opdele på køn, men helt unødvendigt. For eksempel kan alle have godt af at høre kønnenes forskellige perspektiver i seksualundervisningen.
Vær bevidst inkluderende. Som lærer bliver man nødt til at gøre noget aktivt for at være med til at ændre på de normer for køn og seksualitet, der hersker i ens klasselokale, og som kan være med til at skabe mistrivsel og eksklusion. Selv om du måske har en klasse uden LGBT+-elever eller andre minoritetspersoner, er det stadig vigtigt at præsentere eleverne for de forskellige måder, mennesker lever på.
Vær ikke bange for at tale om køn
Annette Hildebrand Jensen er uddannet lærer, klinisk sexolog og er i dag lektor på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Hun er medforfatter til bogen “LGBTQ+ i skolen” og holder blandt andet kurser for lærere, der gerne vil have værktøjer til at tale om seksualitet og køn, ligesom hun underviser i emnet for skoleklasser.
Hvad fylder især for lærere, du møder?
“Mange lærere er typisk lidt berøringsangste og ved ikke, hvordan de skal gribe det an i samtalen, når eleverne begynder at tale om sex og køn. For eksempel ved mange af lærerne ikke, hvilke ord de skal bruge om kønsorganerne, og de er uvante med at have saglig dialog om seksualitet. Der er tit stor forvirring om begreber i det felt, eksempelvis i forhold til kønsidentitet”.
Hvorfor er det vigtigt at have fokus på LGBT+-elever?
“Skolen er på mange måder indrettet til dem, der passer på normerne for køn og seksualitet. Det er alt fra, hvordan vi omtaler familier som ‘mor og far’, til drengeog pigetoiletter og kønsopdelte aktiviteter. Problemet er, at vi som skole siger: Der er en typisk måde at være dreng og pige på. Og inden for de to kønnede grupper er man nogenlunde ens hvad angår interesser, koncentrationsevne, ambitioner og lignende. Samtidig siger man også, at alle kan finde tilhør i en af de to grupper. Så for dem, der ikke spejler disse forventninger, er det rigtig smertefuldt. De kan opleve, at deres identitet ikke bliver talt med i fællesskabet. Og det kan sætte dybe spor at opleve sig selv i fare for ikke at høre til et fællesskab, men altså stå alene. Det viser tallene for LGBT+-elevers mistrivsel tydeligt”.
Vi har Uge Sex og seksualundervisning i skolen. Er det ikke nok?
“Spørgsmål om køn og seksualitet dukker jo ikke kun op i Uge Sex. Skolen er forpligtet på at tage emnet op flere gange årligt og
på alle klassetrin. Det bedste er, hvis man kan vinkle sin faglige undervisning, så den indbefatter ‘bidder’ af det. Når man for eksempel har læst en tekst om to personer, der forelsker sig, så taler man om flirt, følelser og kærlighed og forskellige seksualiteter. På den måde bliver det naturligt og relevant. Som alternativ til den der: ‘Slå på glasset –nu skal det kun handle om køn og sex’”.
Kan det ikke komme til at fylde for meget?
“I teorien ja, men jeg har aldrig mødt nogen, der har klaget over det. Til gengæld utroligt mange, som siger det modsatte: Nemlig at de har fået alt for lidt at vide i skolen. Det viser undersøgelser også. Sagen er, at skolen for mange elever er det eneste sted, de reelt kan møde voksne, der kan tale om disse her emner med dem. Hjemme er det ofte akavet, og forældrene er typisk heller ikke opdateret om ‘seneste nyt’”.
Er der ikke en risiko for at øge forvirringen hos eleverne, hvis vi taler for meget om køn og seksualitet og for eksempel bruger formuleringen ”tildelt køn”?
“Det er jeg uenig i. Skolen skal undervise i mangfoldige køn, for det giver eleverne viden om, hvordan nogle mennesker – slet ikke alle – føler sig bedst tilpas. Det kan vel sammenlignes med, at man kan påstå, at det forvirrer mere end gavner, at vi har 10+ politiske partier i Danmark, som vi også underviser i (og senere skal vælge mellem, når vi skal stemme). Jo, det kan da være svært at tage stilling, men til gengæld er sandsynligheden for at føle, at valget er rigtigt for en selv, større”.
Kan det her fokus komme til at skabe unødige ”eksperimenter” med køn hos unge?
“Hvad er problemet med at eksperimentere? Det gør man i ungdomsårene, og flere og flere gør det gennem livet. Ingen vælger at være noget i længere tid, som de ikke er.
Det er alt for besværligt. Men igen, problemet her er, at I nogle klasser og miljøer skal der ikke meget til, før man stikker ud fra fællesskabet, og derfor kommer man til at ændre på, hvem man i virkeligheden er. Det behøver ikke engang at være, fordi man oplever mobning eller øgenavne, som vi ved, at mange LGBT+-elever gør – det er frygten i sig selv for at blive udstødt fra fællesskabet, der kan ende i, at man lukker sig om sig selv”.
Skal en lærer ikke bare tage fat i forældrene, hvis en elev virker til at have udfordringer med køn eller seksualitet?
“Først og fremmest skal man tale med barnet/den unge. Det er allervigtigst at vide, hvordan den enkelte har det, og vise stor respekt for den udviklingsproces, som vedkommende har. Tag derfor den unge med på råd og spørg: ‘Hvordan har du det? Har du brug for at tale med mig eller en anden voksen? Kan jeg hjælpe dig med noget?’
Man kan opsøge eksperter som foreningen LGBT+ Danmark (køn og seksualitet), Sabaah (etniske minoriteter med LGBT+-profil), FSTB (transkønnede) og inddrage sundhedsplejerske og eventuelt hjemmet sammen med den unge”.
Hvad hvis man er bange for at sige noget forkert?
“Det bedste, man kan gøre, er at være autentisk som lærer og ikke være bange for at sige til eleverne: ‘Der er så mange begreber og måder at være i livet på, at jeg kan komme til at sige noget forkert, og jeg lærer hele tiden. Men nu tager vi fat i de ting, I er nysgerrige omkring, og så må vi se, om jeg lige skal på nettet og undersøge resten’. Samtidig må man huske på, at vi ikke skal være private i samtalen: Hverken lærerens eller de enkelte elevers erfaringer og lyster kommer andre ved. I stedet taler vi om cases udefra, og at ‘nogle har og oplever’ for at præsentere mangfoldigheden”. emo@folkeskolen.dk
Alt for mange børn og unge kommer i klemme i samfundets normer om blandt andet køn. Og det har folkeskolen et stort ansvar for at tage hånd om, mener lektor og sexolog Annette Hildebrand Jensen.Af Mette Frederiksen, folkeskolelærer, forfatter og foredragsholder Privatfoto
Hvad mener DLF egentlig om køn?
DLF’s idekatalog om kønsbevidsthed i folkeskolen anvender vendingen ”at være tildelt kønnet ’dreng’ eller ’pige’ ved fødslen”. Er det foreningens grundforståelse, at det enkelte menneske blot kan beslutte sig, hvad angår eget køn? spørger lærer Mette Frederiksen.
Danmarks Lærerforening inviterer lige nu til dialogmøder om kønsbevidsthed i skolen og har i den forbindelse fremstillet et idekatalog: “Kønsbevidsthed i folkeskolen – cases, øvelser og handlemuligheder”. Intentionen om at ville rokke ved stereotype forståelser af, hvad det vil sige at være og at opføre sig som henholdsvis pige og dreng, er rigtig god og vigtig. Tiden er (heldigvis) ikke længere til, at piger blot skal være stille, skrive pænt og undgå at blive beskidte, og at drenge spiller fodbold, klatrer i træer og laver håndværk. Den forståelse er vi for længst forbi, og det er både interessant og meningsfuldt, at man som lærer bliver sig sine eventuelle stereotype handlinger og sproglige udtryk bevidst.
Men i DLF’s idekatalog ser det ud til, at man vil tage et meget drastisk skridt videre i forståelsen af køn. I afsnittet “Forståelse af køn” hedder det: “… bedre betingelser for trivsel og læring for elever, der i en skolekontekst ikke bindes af særlige, snævre forståelser
af, hvad det vil sige at være tildelt kønnet ‘dreng’ eller ‘pige’ fra fødslen”.
“Dreng” og “pige” står i citationstegn, hvilket markerer et forbehold. Det ser altså ud til, at man i DLF mener, at kønsbegreberne dreng og pige er misvisende. Det understreges af formuleringen “tildelt fra fødslen”. “Nogen” har tildelt et barn et køn. Man “er” ikke enten dreng eller pige. Og en tildeling kan laves om.
BØRN OG UNGE MISTRIVES
Jeg kan ikke andet end at læse, at DLF er af den opfattelse, at alle børns køn er en midlertidig størrelse, som skal overvejes og kan ændres. Og det er yderst problematisk.
Jeg forholder mig på ingen måde til, hvad vi som samfund skal mene om voksne, myndige mennesker, der ønsker at skifte køn. Men jeg er meget bekymret for vores børn og unge, hvis vi som pædagogisk personale nu skal lægge det i deres hænder at beslutte sig for eget køn.
Børn og unge mistrives i stor stil, og efter
min mening er det uendelige antal af valgmuligheder i dagens børne- og ungdomsliv én af de vigtigste årsager til mistrivslen. Vi svigter vores voksenansvar, hvis vi bliver ved med at lægge flere og flere valgmuligheder og mere og mere frihed ned over deres liv.
Nogle ganske få børn og unge går med overvejelser om eget køn. Og det må man –primært som forældre – håndtere. Men det er efter min mening helt unødvendigt og i værste fald skadeligt, hvis det bliver en generel linje i folkeskolen, at alle elever skal overveje og beslutte sig for eget køn. Langt de fleste vil aldrig komme til at overveje disse ting af sig selv. Og de er absolut bedst tjent med at leve med den u-bevidsthed.
Det bekymrer mig derfor oprigtigt, hvis DLF går ind for at byde alle skolens elever at tage eget køn op til revision. Er det dét, man vil? Eller har man blot taget en politisk korrekt sprogbrug til sig uden at besinde sig på, hvad sproget egentlig dækker over og kan have af konsekvenser?
Derfor arbejder DLF med kønsopmærksomhed
Kønsroller og forventninger til drenge og piger bygges op tidligt i livet, og folkeskolen er en væsentlig del af ligningen.
Som lærere kan vi spille en afgørende rolle i at sikre, at skolen favner, udfordrer og møder alle elever, uafhængigt af køn og baggrund, i en undervisning præget af ligeværd og åndsfrihed. Derfor er Danmarks Lærerforening gået ind i arbejdet med kønsopmærksomhed.
Ikke for at bidrage til den verserende og til tider polariserede debat om kønsidentitet, men for at skabe fælles inspiration til god og motiverende undervisning for alle elever. Så både drenge og piger kan udvikle deres fulde faglige og personlige potentiale.
Foreningen ønsker at bidrage til en større kønsopmærksomhed i undervisningen. Vi lægger op til at diskutere og reflektere i fællesskab over pædagogik og didaktik, rollemodeller, sprog og undervisningsmaterialer. Med det formål at vi som lærere er bevidste og opmærksomme, så vi ikke uforvarende viderefører eventuelle stereotyper, vi selv er vokset op med.
Det kan handle om sprog, og hvordan vi bruger begreber som ‘‘tøsedreng’’, ‘‘pigefnidder’’ eller ‘‘drengestreg’’. Det kan handle om italesættelsen af ‘‘drenge med krudt bagi’’ eller ‘‘12-talspigerne’’ eller om kønsopdelte aktiviteter i undervisningen.
I sidste ende er det konkrete indhold i undervisningen den fagprofessionelle, lærerens, valg. Men hvis ikke vi som lærere reflekterer over vores egen praksis, risikerer vi uforvarende at forstærke stereotypiserende opfattelser af, at der følger særlige forventninger, interesser eller evner med til at være dreng eller pige.
For at bidrage til refleksionen har vi i Danmarks Lærerforening en politik om kønsopmærksomhed. Vi har udarbejdet et dilemmakatalog fuldt af praksisnære eksempler indsamlet af gode kolleger fra hele Danmark. 50 lærere har bidraget til arbejdet, og hen over foråret folder vi indholdet ud på dialogmøder i hele landet.
Jeg håber, at mange medlemmer vil finde arbejdet interessant og brugbart.
HVIS DU VIL VIDE MERE
Danmarks Lærerforening sætter fokus på kønsbevidsthed i skolen med et nyt idekatalog, som følges op af en række dialogmøder. Idekataloget er blevet til som resultat af projektet Kønsbevidsthed i folkeskolen, som 50 folkeskolelærere fra hele landet og ph.d. og lektor Tekla Canger, som forsker i køn og skole, har været involveret i.
Kataloget rummer en række virkelighedsnære dilemmaer, som de 50 lærere selv har stået i. Ud over casesamlingen med tilhørende refleksionsspørgsmål består kataloget af en række øvelser, man kan inddrage som led i udvikling i lærerteam og lærerkollegier eller som ideer til måder at arbejde med kønsbevidsthed i undervisningen på.
Dialogmøderne om kønsbevidsthed er gratis. Tilmelding via dlf.org.
• Scandic Roskilde Park, Roskilde, den 24. april
• Pharmakon Konferencecenter, Hillerød, den 26. april
• Scandic Ringsted, Ringsted, den 27. april
• Musikkens Hus, Aalborg, den 4. september
• Phønix, Odense, den 4. september
• Askov Højskole, Vejen, den 5. september
• Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter, Nyborg, den 5. september
• Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg, den 27. september
• Godsbanen, Aarhus C, den 28. september
Undervisning er både teori og praksis
Af Gordon Ørskov Madsen, formand for DanmarksLærerforening
Illustration:
Hayley Wells
Der er politisk medvind til mere praktisk undervisning i folkeskolen. Det kræver bedre rammer og tid til at forberede undervisningen. Og kompetenceudvikling tæt på fagene.
Siden de internationale skolesammenligninger under overskrifter som Pirls, Education at a Glance og ikke mindst Pisa ramte skoleverdenen for mere end tyve år siden, er folkeskolen blevet stadigt mere teoretisk og målstyret med vægt på det boglige og det, der kan testes. Ud fra et politisk behov for at demonstrere handlekraft og vise resultater. Det har ramt folkeskolens almene dannelsesbegreb og i sidste ende også elevernes trivsel.
Variation og alsidighed gennem praktiske elementer i undervisningen er helt afgørende for den brede dannelsesopgave, der udfoldes i fagene. Til gavn for alle elever. Også selv om det ikke kan dokumenteres i nationale test. Det gælder ikke kun de kreative musiske fag, men hele fagrækken.
Det skolepolitiske pendul er heldigvis ved at svinge den modsatte vej, og vi har fået en undervisningsminister, som sætter det praktiske i undervisningen højt på dagsordenen. Tak for det. Hvis vi skal udvikle alle elevers potentialer og styrke deres motivation for at lære, må undervisningen også rumme de praktiske, musiske og æstetiske måder at forstå verden på. Undervisning skal selvfølgelig tage udgangspunkt i, at vi som mennesker er til stede i en fysisk verden, som man kan sanse og skabe.
Minister drømmer om en pædagogisk revolution
Vi skal have genfundet og styrket en balance i undervisningen, hvor teoretiske og praktiske elementer går hånd i hånd som forskellige måder at begribe verden på. Det kræver gode faglokaler, adgang til en mangfoldighed af materialer, og at lærerne får muligheder for at få viden, inspiration og kompetenceudvikling tæt på fagene. Danmarks Lærerforening har netop gennemført fagkurser for et stort antal lærere i de praktisk-musiske fag. Det har været en stor succes, men det var nedslående at høre, at et flertal af deltagerne igennem deres arbejdsliv ikke havde været på et eneste fagkursus.
Kvalitet i undervisningen skal i centrum. Digitale læringsplatforme med standardforløb ensretter undervisningen og indsnævrer fagligheden. Man sparer muligvis på forberedelsestiden i et regneark. Men alt for mange elever mister motivationen for at lære undervejs. Den varierede undervisning med praktiske elementer skal tilrettelægges med udgangspunkt i elevernes verden og måder at lære på. Det kræver markant bedre rammer og muligheder for at forberede undervisningen, end vi kender det i øjeblikket. Den erkendelse hører jeg heldigvis også hos undervisningsministeren.
”Lærerne kan sagtens lave mere varieret, virkelighedsnær, praktisk og 'anderledes' undervisning samt bruge forskellige læringsstile og gøre undervisningen mere differentieret målrettet de enkelte elever. Det kræver bare meget mere tid til forberedelse og materialer/udstyr til at bruge i undervisningen”.
JENS RASCH
”Med skolereformen blev man ved med at sige i flere år, at det tager tid at implementere en skolereform. Men hvis den var så god, havde den jo nok virket fra dag ét? Og er der udsigt til, at det bliver bedre nu næsten ti år efter? Det er jo kun lærerne, der pligtopfyldende har holdt skolen oppe undervejs på trods af modstridende krav i arbejdet”.
KENNETH MANDRUP
”Der er to måder at højne resursen per undervisningstime på: Den ene er at tilføre friske penge. Den anden er at reducere undervisningstimetallet. Det første er nærmest utænkeligt. Det sidste kan besluttes med et pennestrøg”.
NIELS CHR. SAUER
Uddrag af kommentarer til artiklen: “Tesfaye efter 100 dage: Skolen skal have sjovere undervisning, færre djøf'erier og mere Andreas Odbjerg” bragt på folkeskolen.dk
“Undervisningen må også rumme de praktiske, musiske og æstetiske måder at forstå verden på”.
Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.
Er det den politiske opmærksomheds skyld?
Først skal der lyde et kæmpe tillykke med hæderen og de 250.000 kroner til de fire lærere, der i år er blevet hædret af Novo Nordisk Fonden. Som jeg læser det, har I fortjent det. I gør en forskel for folkeskolen.
Igennem en del år har der været et politisk ønske om at øge børn og unges interesse for de naturfaglige fag i skolen. Det er i hvert fald, hvad jeg har set.
Jeg forestiller mig, at det er en af grundene til, at Novo Nordisk Fonden støtter og udvikler skolens naturfaglige fag.
Så nu spørger jeg: Findes der fonde, der forsøger at udvikle andre af skolens fag? I samme kaliber?
Skolens praktiske fag har en enorm politisk bevågenhed i denne tid. Kunne man forestille sig fonde med stor interesse i at støtte og udvikle de fag i skolen?
Hvem ved noget om det?
Hvis ikke det findes, så lad dette være en kærlig opfordring til diverse fonde:
Støt og udvikl vores fag. Og hædr os. Ikke mindst.
Mundtlig 2023
Folkeskolens afgangsprøver på video –online.
Autentiske prøver og voteringer. Adgangskode til alle skolens lærere.
VIDEO TIL 9. KLASSE:
• Dansk A
• Engelsk
• Tysk
• Fransk
• Samfundsfag 2023 NY
• Historie
• Kristendomskundskab
• Matematik
• Naturfag
• Idræt
INDHOLD PÅ VIDEO:
“Skal der forbud til i skolen? Ja, når smartphonen blokerer for undervisningen og for det fysiske sociale samvær. Måske vil man mene, at det er en krænkelse af eleverne med et forbud eller en begrænsning, men hvis skolen forstået som fællesskabets skole skal fungere, må den voksne, gerne i dialog med eleverne, opstille nogle spilleregler. At tro, at eleverne selv kan finde ud af det, fordi vi tror, de er kompetente, og så overlade beslutninger
Intro til faget • Opgaver • Eksamen
• Votering • Karaktergivning
PRISER PR. FAG: (ingen binding)
Første år inkl. abonnement Kr. 540,-
Abonnement efterflg. år Kr. 285,-
SÆRTILBUD 30%
ved samlet køb af alle 10 fag
KR. 3.780,-
GÆLDER INDTIL 1. MAJ 2023
Alle priser er ekskl. moms.
Se eksempler og bestil på:
www.vdgb.dk
Information og bestilling af særtilbud
tlf. 4030 3626
om mobilbrug til eleverne selv er intet mindre end chancerytteri”.Citat fra blogindlæg af John Aasted Halse, PSYKOLOG, FOREDRAGSHOLDER OG FORFATTER > folkeskolen.dk/4710235
Hold på lærerne
Der er ikke lærermangel i Danmark. Men der er mangel på uddannede lærere, som vil arbejde i folkeskolen. I denne artikelserie undersøger Folkeskolen, hvad der får lærere til at forlade folkeskolen – og hvad der får dem til at blive.
Tidligere bragt i serien:
Folkeskolen #05: Frafaldet på læreruddannelsen er højt. Studiecoach hjælper sårbare lærerstuderende igennem på professionshøjskolen UCN.
Folkeskolen #06: Fire ud af ti nyuddannede lærere forlader folkeskolen inden for fem år. Lærerstartsforløb og prioriterede mentorordninger sikrer nyuddannede en bedre start.
“
Jeg vil hellere fløjte til og fra arbejde”
Rune Carlsen har forladt folkeskolen til fordel for en friskole. Erik Mungsfeldt sagde farvel til en privatskole og goddag til den kommunale. De er begge glade for deres valg, og begge er enige om, at frihed og tillid til lærerne er afgørende for arbejdsglæden.
Erik Mungsfeldt er glad for, at lønnen er bedre i folkeskolen end på privatskole. Men det var først og fremmest ønsket om en anden elevgruppe, som fik ham til at skifte job.
Foto: Iben Gad
Næsten 28.400 læreruddannede i den erhvervsaktive alder arbejder lige nu uden for folkeskolen. 11.500 af dem har ikke forladt skoleverdenen, men er blevet ansat på en af landets frie grundskoler, og det tal stiger år for år. I modsætning til folkeskolen oplever de frie grundskoler ikke problemer med at rekruttere uddannede lærere, på trods af at lønnen som udgangspunkt er lidt lavere.
En af dem, der har taget turen fra folke- til friskole, er Rune Carlsen. Han er i dag viceleder på Poulstrup Friskole i Hjørring Kommune og har ingen planer om at vende tilbage til den offentlige grundskole – ikke medmindre der sker store forandringer i måden, folkeskolen drives på.
“Jeg var sindssygt glad for at være i folkeskolen i mange år”, fortæller Rune Carlsen. Han havde arbejdet syv år som lærer på Hedegårdsskolen i Brønderslev, da han blev lockoutet i april 2013.
“Jeg oplevede lockouten og reformen som et angreb mod min profession – at der blev sagt,
at vi ikke var dygtige nok, og vi lavede ikke vores arbejde. Retorikken mod lærerne ødelagde min arbejdsglæde, jeg brændte ikke for at arbejde for nogen, som ikke havde tillid til mig. Jeg skulle væk fra folkeskolen, men jeg ville gerne stadig blive i skoleverdenen. Så var det jo nærliggende at prøve de frie grundskoler”.
RUNE CARLSEN: LØNNEN ER IKKE DET VIGTIGSTE
I kølvandet på folkeskolereformen lukkede en del folkeskoler i Rune Carlsens kommune, og hvor de havde været, opstod nye friskoler. Det var på en af dem, Rune Carlsen fik job, først som almindelig lærer og senere souschef. Efterhånden som skolen voksede, blev der mere ledelsesmæssigt arbejde, som han påtog sig sammen med titlen som viceleder. Det har han ikke fortrudt.
“Her får jeg alt det bedste fra ‘den gamle folkeskole’ blandet med det bedste fra friskoleverdenen. Der er ikke langt fra top til bund
på sådan en lille friskole, som jeg er på, der er højt til loftet, og lærerne har medbestemmelse. Vi kan gøre tingene sådan, som vi synes, det er bedst. Hvis vi vil bruge 10.000 kroner på et eller andet projekt, så finder vi pengene og gør det. Der er ikke fem led højere oppe, vi skal spørge først. Der er kort fra tanke til handling på sådan en lille friskole”.
På trods af at Poulstrup Friskole ikke kan matche lønnen i folkeskolen, har de ikke manglet ansøgere, når de har slået stillinger op. Ofte er der mellem 50 og 70 interesserede til hver ledige lærerstilling. Og Rune Carlsen
selv vurderer, at han ville tjene 5.000-6.000 kroner mere om måneden som afdelingsleder på en folkeskole; men det lokker ikke.
“Jeg vil hellere fløjte til og fra arbejde end at tjene flere penge”, siger han.
ERIK MUNGSFELDT GIK FRA PRIVAT- TIL FOLKESKOLE
Lærer Erik Mungsfeldt har taget turen den modsatte vej. Han startede sin lærerkarriere på Kvikmarkens Privatskole i Gladsaxe, som er en af Københavns omegnskommuner. For
halvandet år siden skiftede han til Vadgård Skole, en folkeskole, som ligger mindre end en kilometer fra hans gamle arbejdsplads. Det har han ikke fortrudt.
“Jeg har i hvert fald ikke mindre arbejdsglæde nu, end før jeg skiftede, tværtimod”, understreger han.
Og heller ikke for Erik Mungsfeldt handler det om pengene, selv om han da ikke er ked af, at han i folkeskolen tjener omkring 1.000 kroner mere om måneden end i privatskolen.
“Når jeg gik efter en folkeskole, var det først og fremmest for at prøve noget nyt og
HVOR ARBEJDER DE LÆRERUDDANNEDE?
Omkring 28.400 læreruddannede i den erhvervsaktive alder arbejder uden for folkeskolen. Af dem har omkring 11.500 valgt et job på en af landets frie grundskoler. Resten, næsten 17.000 med en læreruddannelse, arbejder uden for grundskolen.
Antallet af læreruddannede på de frie grundskoler har været stigende over en årrække. Der var i 2020 cirka 1.500 flere læreruddannede i de frie grundskoler end for otte år siden, viser en analyse fra Danmarks Lærerforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I samme periode faldt antallet af læreruddannede i folkeskolen med 5.500 personer.
Det er ikke, fordi der ikke er job i folkeskolen til de uddannede lærere. Faktisk er det så svært at få besat stillingerne, at hver tredje nyansatte i folkeskolen ikke har en læreruddannelse, viser en anden analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Og interessen for en karriere uden for skolen stiger. En ny rekrutteringsanalyse fra Folkeskolen og lærerjob.dk viser, at 62 procent af lærerne i dag ville søge et andet job end i grundskolen. I 2021 var der tale om 53 procent. Analysen bygger på svar fra 414 lærere i Folkeskolens Lærerpanel.
anderledes. Jeg ville gerne have elever med større diversitet, som mere reelt afspejlede samfundet. Eleverne her har forskellig hudfarve, religion og socioøkonomisk baggrund”, fortæller Erik Mungsfeldt.
I den 6.-klasse, hvor Erik Mungsfeldt har de fleste af sine timer, er omkring 50 procent af eleverne tosprogede. Det giver nogle udfordringer i specielt dansk, men også andre fag. Udfordringer, som han ikke oplevede på privatskolen.
“Diversiteten blandt eleverne og det, at mange af dem ikke har dansk som modersmål, giver mig nogle faglige udfordringer, jeg ikke havde på privatskolen. Det er blandt andet, fordi mange elever ikke har mulighed for at få hjælp til for eksempel lektier af deres forældre. Der er flere forældrepar, som ikke taler dansk, og som jeg kommunikerer med på engelsk”, fortæller han.
På den anden side er der også ting, som går lettere i folkeskolen, oplever han:
“Jeg har en elev, som virkelig har brug for at få bevilget støtte i undervisningen, og det har
eleven fået, siden jeg overtog klassen for halvandet år siden. Det er faktisk gået lettere, end det ville være gået på min gamle privatskole”.
BEGGE ELSKER
FLEKSIBILITET OG FRIHED
I hverdagen oplever Erik Mungsfeldt ikke, at der er stor forskel på rammerne for arbejdstid mellem de to skoler, hvor han har været ansat, og der er ikke noget, han savner fra sin privatskoletid, siger han. Ud over sine “skønne kollegaer”, men han skynder sig at tilføje, at han også har gode kollegaer der, hvor han er nu. En ting kunne dog få ham til at overveje at søge tilbage til de frie grundskoler:
“Jeg sætter meget stor pris på den fleksibilitet, jeg har i forhold til min forberedelsestid. Hvis jeg af en eller anden grund mister den, vil jeg ikke udelukke, at jeg kan finde på at søge tilbage til de frie grundskoler, for det betyder meget for mig, at jeg selv får lov til at administrere min tid og arbejde, når det passer ind i mit liv. Og det kan jeg på den skole, hvor jeg er nu”, siger Erik Mungsfeldt.
Skulle Rune Carlsen lade sig lokke tilbage til folkeskolen – hvad han ikke afviser – handler det først og fremmest om frihed og tillid, for det motiverer ham som leder.
“Hvis folkeskolen bliver frisat, som jeg drømmer om, kunne jeg helt sikkert være interesseret i at vende tilbage til den. Der er kæmpestort udviklingspotentiale i folkeskolen, og mange af de ideer, vi har på friskolen, ville jeg virkelig godt forsøge at afprøve på en folkeskole. Men det kræver, at tilliden til lærerne og skolelederne bliver genetableret. Som det er nu, ville jeg føle mig som en marionetdukke, som bare udfører politikernes ordrer, og det er jeg ikke interesseret i”, siger Rune Carlsen.
sga@folkeskolen.dk
til eleverne, som giver jobbet mening. Foto: Iben Gad
Tag på udflugt til Det Kgl. Bibliotek
Vi tilbyder undervisningsforløb til alle klassetrin og i mange fag, herunder dansk, historie og kreative fag – bl.a. om computerspil og fotografi.
Se alle bibliotekets undervisningstilbud på forskoler.kb.dk.
LAVERE LØN HOS DE FRIE
En analyse, som den liberale tænketank Cepos offentliggjorde sidste efterår, viser, at lærerne på de frie grundskoler generelt har højere karakterer fra deres lærerstudium, ligesom de i gennemsnit er ældre og har længere anciennitet end deres kommunalt ansatte kollegaer. Til gengæld tjener de mindre.
Folkeskolelærere tjener ifølge Cepos’ analyse 2,1 procent mere end lærerne på de frie grundskoler, når der tages højde for forskelle i alder, anciennitet, karakterer, efter- og videreuddannelse samt forskelle i regionale forhold.
Det lyder måske ikke af meget, men i kroner og øre svarer det til, at en lærer i folkeskolen i løbet af en karriere på 40 år kan forvente at få cirka 13.000 kroner mere i løn årligt sammenlignet med en lærer på en fri grundskole, hvis man ser bort fra personlige tillæg.
Forsker: Lærere bliver i jobbet for eleverne
Lærermangel er et globalt problem, men vi ved ikke ret meget om, hvorfor de lærere, som bliver i jobbet, gør det, fortæller lektor på DPU Helle Plauborg. Alt tyder dog på, at elevrelationer og troen på, at man gør en forskel, spiller en afgørende rolle.
Forsker Helle Plauborg begynder at remse op, da hun får spørgsmålet om, hvad der får lærere til at arbejde i skolen hele deres karriere:
Lærere bliver i jobbet, fordi de ser et formål med at undervise, og fordi de har positive relationer til elever, kollegaer, elevers forældre og til deres ledelse. De brænder for at undervise, og de er engagerede i deres fag. Det spiller også ind, at de oplever en støttende skolekultur, og at de er glade for deres skema og arbejdstider. Og så fordi de ikke rigtig ser andre muligheder end at blive i faget.
“Den sidste grund er jo ikke så positiv, men den fylder altså også”, siger lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet Helle Plauborg, som netop har gennemgået den internationale forskning i, hvad der får erfarne lærere til at blive i jobbet.
“Forskningen kigger mest på, hvorfor lærere forlader professionen, og på hvordan man kan hjælpe nyuddannede i gang i jobbet. Jeg er optaget af lærere, som har været i professionen i et stykke tid – fem år eller mere”, siger hun.
Det er en gruppe lærere, som praktisk talt ikke tildeles forskningsmæssig opmærksomhed. Helle Plauborgs forskerteam har foretaget en grundig søgning efter studier om emnet og kun fundet ti på verdensplan. De fleste af studierne er amerikanske, to er engelske, og så er der en
ORD
Stine Grynberg
ILLUSTRATION
Huayi Jiang
sammenligning mellem Jamaica, Tyrkiet og Polen. Så forskningen er fra lande, hvor skolesystemet og lærernes arbejdsforhold er meget forskellige fra forholdene i Danmark, understreger hun.
KARRIEREVEJE INDEN FOR LÆRERPROFESSIONEN
Om erfarne danske lærere ligner deres udenlandske kollegaer, når det kommer til arbejdsglæde, vides ikke. Men de studier, Helle Plauborg har fundet, viser blandt andet, at mange lærere peger på, at det at have ansvarsområder ud over undervisningen opleves som en stor motivationsfaktor, fortæller hun.
“Der har vi en unik mulighed i Danmark, fordi vi har lidt flere karriereveje inden for professionen, for eksempel i form af vejlederfunktioner, end det gør sig gældende i mange andre lande”.
Flere af de internationale undersøgelser viser desuden, at muligheden for at gøre en samfundsmæssig forskel gennem det at undervise er vigtig for erfarne lærere.
“En stor engelsk undersøgelse med over 300 lærere fra 100 skoler peger på, at størstedelen af lærere med mere end tre års erfaring har bevaret troen på, at de gør en positiv forskel, og det er blandt andet det, der driver dem”,
fortæller Helle Plauborg og understreger, at muligheden for at dyrke interessen for et eller flere bestemte fag også er en vigtig faktor, især for de lærere, der har været i faget en årrække.
ELEVERNE ER DET ALLERVIGTIGSTE
Samarbejdet med eleverne udgør i flere af undersøgelserne den primære glæde ved jobbet, viser studierne.
“Det er elevernes faglige fremskridt og den positive relation, som skaber arbejdsglæde og motivation for lærerne, især de erfarne af dem. I det hele taget er eleverne en ret central målestok for lærerne for, om de føler, at de lykkes i jobbet. Hvis de ikke oplever at lykkes i forholdet til eleverne, er det ofte grunden til, at de forlader faget”, siger Helle Plauborg.
Docent på Københavns Professionshøjskole
Pia Rose Böwadt er enig. Hun er en af forskerne bag undersøgelserne “Når verdens bedste job bliver for hårdt” og “Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?” fra henholdsvis 2019 og 2016.
“Når lærerne igen og igen oplever, at de ikke har tid til at kere sig om eleverne, bliver alle andre opgaver næsten per definition til noget, der forstyrrer. Når man ikke har tid til så central en opgave, ligger det ligefor at opleve moralsk stress. Lærerne kommer til at stå i en splittelse mellem egentlig at ville være i folkeskolen, fordi det er den, de tror på og vil støtte, og at tage sig selv i at begynde at kigge mod friskoler i håb om at kunne få bedre arbejdsvilkår der”, siger Pia Rose Böwadt.
Skal de erfarne lærere bevare arbejdsglæden i folkeskolen, har de også brug for en støttende skolekultur og anerkendelse fra ledelse og kollegaer, fortæller Helle Plauborg.
“De unge lærere lægger vægt på, at ledelsen ser dem og bakker dem op, men jo mere erfarne lærerne bliver, jo mere lægger de vægt på skolekulturen i sin helhed. Ikke mindst stærke faglige fællesskaber og at have støtte fra en anden voksen i klasserummet. Begge dele styrker fastholdelsen”.
“Der er også mange, som peger på støtte fra skolens ledelse som afgørende for, at de har lyst til at blive. Især støtte i forhold til børn, hvis adfærd opleves som en udfordring, ser ud til at have stor betydning. Så har selv de erfarne lærere brug for påskønnelse af succeser”.
Mindst lige så vigtig er en udstrakt grad af autonomi. Erfarne lærere kan og vil selv.
“Lærerne vil gerne opleve, at de har indflydelse på det, der foregår i klassen, så de kan være med til at sætte en dagsorden, og de vil have indflydelse på, hvilke værdier og normer de agerer efter”, fortæller Helle Plauborg.
POLITISK INDBLANDING FRUSTRERER ERFARNE LÆRERE
Selv om de studier, Helle Plauborg har undersøgt, stammer fra lande, som er ret forskellige fra Danmark, mener hun, at der er elementer, som er relevante i en dansk skolekontekst.
“I et stort engelsk studie fra 2009 kan vi for eksempel se, at de erfarne lærere ofte var særdeles frustrerede over effekterne af uddannel-
sespolitikker og bureaukrati. Lærerne fastholdt et højt niveau af engagement, men studiet antyder, at de erfarne lærere har brug for støtte til den del af jobbet, som hænger sammen med udefrakommende forandringer”, fortæller hun og drager en parallel til Danmark:
“Vi har set, at de erfarne lærere har forladt faget i kølvandet på folkeskolereformen i 2014. Det indikerer for mig, at vi har et lignende problem herhjemme”.
Helle Plauborg har også et bud på, hvorfor det hænger sådan sammen:
“De erfarne lærere kan se faget over tid. De kan se, hvordan arbejdsopgaverne og forståelsen af faget i samfundet udvikler sig, og det tror jeg ikke, at man skal undervurdere betydningen af. Vi skal passe på med, at vi ikke ødelægger mere med politiske ideer, som implementeres for hurtigt uden tilstrækkelig indsigt og respektfuld dialog med dem, der skal realisere ideerne”.
Pia Rose Böwadt er enig i, at folkeskolereformen har haft afgørende betydning for de mere erfarne læreres lyst til at arbejde i folkeskolen.
“Allerede før lockout og reform var der en fortælling blandt lærerne om, at de var under urimeligt pres udefra og oppefra. Det er nok blevet forstærket af skolereformen, og der er kommet nogle eksistentielle overvejelser med, når lærerne taler om deres oplevelse. Det kom helt ind at røre ved kernen af både lærerfagligheden og nogle menneskelige og etiske værdier”.
sga@folkeskolen.dk
Anbefalinger
Fortalt til Andreas Brøns Riise/abr@folkeskolen.dkBog Ensomhed i ungeøjenhøjde
“Vi dør alligevel snart” er en ny roman af den unge forfatter Sofie Riis Endahl. Det er en barsk fortælling om ensomhed, rodløshed og trangen til at bryde ud. Vi følger Mads og Vibe på skift.
Mads er medlem af Jehovas Vidner som søn af en af de ældste. Faren fortæller ham jævnligt fra den tidligste barndom, at han snart skal dø. Mads har kun et ønske. Han vil bryde ud af religionen med sin kæreste Edith. Vibe er rodløs, kender ikke sin far og har et kompliceret forhold til sin mor. Hun ønsker et liv med mening og struktur. Hun møder Edith og begynder vejen ind til Jehova.
Bogen er fremragende til at beskrive livet, som de unge lever det.
Læs lektor på læreruddannelsen og master i børnelitteratur Bodil Christensens omtale af bogen på folkeskolen.dk/4696607
Museum Billedkunst om liv og død
Hvad vil det grundlæggende sige at være et menneske? Det spørgsmål kredser den danske billedkunstner Cathrine Raben Davidsen om på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Hun arbejder med modsætninger mellem liv og død og livet som forandringsproces. Udstillingen kan give nogle spændende perspektiver og indspark og er et besøg værd.
Skal du af sted med din klasse, er besøget gratis. Inden besøget kan det være en fordel at have downloadet appen Useeum. Så vil I kunne nyde fortællinger til ni af museets værker.
Læs mere om udstillingen på mfrk.dk
Appen Useeum er gratis og giver adgang til lydhistorier, audioguides og spil på en række danske museer
Janne Foto: Lars JustBrevkasse
Kære kristne
Eleverne kan have mange spørgsmål om, hvad kristne mener om dette eller hint. Nogle gange kan man som lærer svare. Andre gange kommer man til kort. Her kan Bibelselskabets brevkasse være en hjælp. Den består af et bredt panel af præster, forskere, religionspædagoger med mere, og der er et væld af spørgsmål og svar.
Eksempler på temaer kan være kvinder i Bibelen, filosofi eller ritualer og højtider. Brevkassens spørgsmål og svar kan også bruges, hvis man mangler en kilde med en kristen iagttagerposition.
Du finder den kristne brevkasse på: bibelselskabet.dk/brevkasse
Madkundskab er dannelse
Kan man stile for højt med et fag som madkundskab, og er det vigtigste ikke, at eleverne lærer noget om mad og ernæring? Gammel eller ny i faggruppen – læs bogen, og bliv inspireret til din undervisning.
Madkundskab for livet
MADKUNDSKAB
Helle Brønnum Carlsen
130 kroner
E- og lydbog er gratis for DLFmedlemmer, som også kan få rabat på papirudgaven. Hent den via "Min side" på dlf.org (hvis du ikke har NemID, kan du kontakte medlemsservice@dlf.org)
72 sider
Serie: Pædagogisk rækkevidde
Aarhus Universitetsforlag
Helle Brønnum Carlsen brænder for faget madkundskab, og målet er at gøre eleverne “livsduelige”, hvilket hun forstår som “elevernes mod på og lyst til at anvende den viden, de har tilegnet sig, som en sanselig, kropsligt forankret og ansvarlig måde at leve på. Dermed skriver livsduelighed sig direkte ind i madkundskabsfagets formål, hvor der i stykke 2 står, at ‘eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtende praksis’”.
Forfatteren kobler overbevisende forskning med egne observationer fra undervisningen. Med sin mangeårige erfaring som underviser i folkeskolen, på læreruddannelsens linjefag og i efteruddannelse af lærere har hun en solid baggrund for at skrive om fagets pædagogiske rækkevidde.
På mange skoler bliver faget madkundskab stedmoderligt behandlet hvad angår både faglokaler, udstyr og økonomi, og ofte er underviseren ikke linjefagsuddannet, hvilket kan gøre det svært at argumentere for fagets behov. Men det skal behandles med den samme seriøsitet som alle andre fag i folkeskolen, hvilket forfatteren har slået til lyd for i mange år.
Man kan ikke undgå at blive inspi-
reret og revet med af den undervisningsglæde og stolthed på elevernes vegne, der lyser ud af siderne. Ud over de mange undervisningseksempler indeholder bogen også gode praktiske råd om, hvordan man som underviser kan samarbejde med fagkolleger for at få det bedste ud af forløb, lokaler og indkøb – såvel som fordelen ved samarbejde med andre fag som fysik og kemi. På den måde bliver faget også mere synligt på skolen. I mange år har madkundskab, i samarbejdet med andre fag, mest bestået i, at man laver mad i skolekøkkenet til de øvrige aktiviteter, men der er mange andre og mere faglige måder at samarbejde med andre faggrupper på.
En vigtig pointe er også, at eleverne skal have et fagsprog, kende fagtermer og -begreber ganske som i andre fag på skolen, så de kan mærke, at de er blevet klogere. Livsdueligheden ligger også i at føle, at man ved noget og kan forklare det.
I en verden, hvor vi som forbrugere konstant påvirkes af medier og meningsdannere, mener forfatteren, at vi som lærere i faget madkundskab også har en pligt til at understøtte elevernes udvikling i at træffe selvstændige valg på etiske, moralske og æstetiske områder. På den måde understøtter vi udviklingen af ansvarlige samfundsborgere.
Med den her bliver du klog
Her er en bog, der forhåbentlig vil blive en grundbog for mange lærerstuderende.
“Læreren som udforsker af skolens praksis”. Sådan er overskriften på første kapitel i “Pædagogisk psykologi”, og det kapitel vil alle lærerstuderende have stor glæde af at læse og diskutere, før de skal i praktik. Det vil også være meningsfuldt at gentage denne læsning og samtale, når praktikken er gennemført, for det er et fremragende indblik i skolens praksis i en 6. klasse.
Halfdan Rasmussen skrev i 1949 om pædagogisk psykologi i teksten “At lære er at ville”. Her står der: “At lære er at famle i mørket, blind og stum, at sprænge eller samle sit eget verdensrum”. Han beskriver i fire strofer, hvordan man motiveres til læring, og hvordan man socialiseres i ethvert læringsforløb. Forskere og undervisere skriver længere, mere udførligt og (lad det være sagt) mere forskningsbaseret om den pædagogiske psykologi i denne bog. Her har de to redaktører Else Skibsted og Ole Løw, som er gode, rutinerede kræfter, samlet en forfattergruppe, der består af (og alle nævnes her, for de er garanter for, at denne bog er værd at bruge i undervisningen og efteruddannelsen i læreruddannelse): Inger Glavind Bro, Svend Brinkmann, Hilde Larsen Damgaard, Liv Gjems, Liv Mette Guldbrandsen, Janne Hedegaard Hansen, Helle Rabøl Hansen, Susan Hart, Lotte Hedegaard-Sørensen, Charlotte Højholt, Carsten René Jørgensen, Noemi Katznelson, Jacob Klitmøller, Merete Munkholm, Jørn Nielsen, Mette Pless, Arne Poulsen, Christina Holm Poulsen og Dion Sommer.
De har alle en erfaringsbaseret og forskningsinformeret tilgang til studiet af lærerarbejdet. Bogen er skrevet med et blik rettet mod den seneste reform af læreruddannelsen, og der er således, som der står i forordet, lagt vægt på “et styrket vidensgrundlag og systematisk anvendelse af praksisnær forskning i undervisningen på læreruddannelsen”.
Pædagogisk psykologi i læreruddannelsen
LÆRERUDDANNELSE
Redaktører: Ole Løw og Else Skibsted
400 kroner
328 sider
Akademisk Forlag BOG
Bogen har fire hovedoverskrifter: “Lærerog elevperspektiver på livet i skolen”, “Udvikling, socialisering og identitet”, “Læring, interaktion og kommunikation” og “Samarbejde, fællesskaber og inklusion”.
I forordet gøres der fint og kort rede for, hvad man kan forvente at læse i de respektive kapitler, men over- og underskrifterne til de enkelte kapitler i bogens indholdsfortegnelse giver også et godt billede af, hvad der kan læses om. Som læser (og som lærerstuderende, der ikke har tænkt at læse sig gennem alle kapitler) har man her en fin guide i forhold til, hvorvidt man skal læse her, eller om man skal søge i det udførlige stikordsregister bag i bogen.
Alle kapitler er opbygget således, at der indledes med en kort manchet, hvor kapitlets indhold beskrives. Så følger den teoretiske redegørelse delt op i mindre afsnit, og så afsluttes med en “Invitation til drøftelse i par eller grupper”. Alle kapitler har tre-fire titler angivet som forslag til uddybende læsning.
Bogen giver den lærerstuderende viden om og indsigt i, hvorledes læring, motivation og socialisering hænger sammen. Og så er bogen skrevet, så man læser med glæde for at blive klogere.
Praksisfaglighed og skoleudvikling
Bogen “Perspektiver på praksisfaglighed” udspringer af et forsknings- og udviklingsprojekt igangsat i 2018. Formålet har været at få belyst, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng mellem grundskole og erhvervsskole og ad den vej vække interesse hos elever for at søge erhvervsfaglige uddannelser.
Indledningsvis afgrænses brugen af begrebet “praksisfaglighed”, ligesom der gøres meget ud af at beskrive den forskningsmæssige ramme, der har været omkring projektet. Her redegøres for strukturen, med afvikling af i alt 27 projekter,
Skønlitterær mursten med stof til eftertanke
Med murstensromanen “Mit navn er Lava” sætter forfatteren fokus på dyrevelfærd og dyreetik. Hovedpersonen Lava og hendes ven Valdemar forsøger at råbe samfundet op og derigennem at tvinge os, læserne, til at tage stilling til spørgsmål som: “Hvorfor bedøver vi hunde og katte ved kastrering, men ikke grise” og “Hvorfor befrier vi elefanter fra et liv i cirkus, men hænger levende kyllinger op på slagtekroge?”
Hvor meget de unge mennesker i bogen får råbt samfundet op, og hvordan det hele ender, skal ikke røbes her, men et er sikkert: Med deres
gennemført med deltagelse fra 58 grund- og erhvervsskoler rundtom i landet.
Redaktionelt indledes bogen af et kort forord og en introduktion til de primære forskningsbegreber. Efterfølgende følger tre tematiske dele, der hver tæller to kapitler. Delene omfatter “Praksisfaglighed som fænomen”, “Bottom-up-tilgange til forandring og skoleforskning” og “Kroppen, sanserne og den fysiske omverden i praksisfaglig undervisning”. De enkelte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden, ligesom hvert kapitel er forsynet med sit eget litteraturafsnit.
Sammenfattende kan bogen ses som et vedkommende indlæg i debatten om veje til skoleudvikling. Med den stringente rammesætning af forskningsdesignet og de forskellige tilgange til belysning af forløb og processer lægges der op til nogle relevante arbejdsformer, der vil kunne finde anvendelse i forskelligt uddannelsesregi. Aktuelt har projektet arbejdet med afsæt i grundskolen og erhvervsskolerne, hvilket primært belyses i en forskningsmæssig kontekst.
Tilbage står praksisfaglighed fortsat som det nye begreb, der fremadrettet vil få sin egen identitet, i takt med at det blive tonet i forskellige retninger afhængigt af konteksten.
Perspektiver på praksisfaglighed – Skoleudvikling og forandring på tværs
PRAKSISFAGLIGHED
Redaktør: Julie Borup Jensen
250 kroner
142 sider
Aalborg Universitetsforlag
BOG
Hele anmeldelsen folkeskolen.dk/4708669
handlinger – de laver blandt andet løbesedler, som de sætter op i byen – får de voksne til at snakke og reagere. Om alle voksne rent faktisk lytter, vil vise sig, efterhånden som man læser bogen.
Bogen har et par år på bagen, men det gør den ikke mindre aktuel. Klimakrisen raser, og miljø, klima og dyrevelfærd fylder meget på dagsordenen, både hos politikerne og hjemme ved middagsbordene.
Den fylder derfor selvsagt også hos eleverne i folkeskolen, måske især de ældste af dem. Med udgangspunkt i bogen her er der gode muligheder for debat, ikke bare om dyrevelfærd, men også om venskaber, sociale roller i klassen og om at tage sagen i egen hånd og handle, når man tror på en sag.
Der findes ikke undervisningsmateriale til bogen, men ved at bruge bogen som oplæg til debat, og måske i en projektuge, har man rigeligt stof til mange timers vedkommende arbejde.
Bogen kan naturligvis også læses som frilæsning af eleverne. Det er en god historie, og der er både underholdning og indhold til eftertanke. Bogen er lang, 326 sider, men man er i godt selskab hele vejen igennem.
Mit navn er Lava
SKØNLITTERATUR
Forfatter: Anne-Pia Jørgensen
259 kroner.
Fås som e-bog for 150 kroner
326 sider
Forlag: Trykværket
BOG
Hele anmeldelsen
folkeskolen.dk/4709763
Driller matematikken?
Alinea har samlet viden om, hvordan elever – og lærere – med matematikvanskeligheder bedst kan hjælpes, i en gratis e-bog, der med artikler, video og podcast klæder lærere på til at forstå deres elevers vanskeligheder og giver redskaber til at hjælpe dem.
Op mod hver femte elev i grundskolen er i matematikvanskeligheder og kan være udfordrede af matematikken af vidt forskellige årsager, men fælles for dem er, at de ikke
Ideer til mere bevægelse i udeskolen
mestrer matematikken og har svært ved at følge med i undervisningen.
I e-bogen fortæller både lærere og eksperter, hvordan de på forskellig vis arbejder med at give deres elever bedre rammer for at forstå og få succesoplevelser med matematikken.
bit.ly/alinea_ebog
Klogere på statistik
Danmarks Statistik har oplevet en stigende interesse fra skoler for statistik og materiale, som kan bruges i undervisningen, og derfor har institutionen udviklet den nye, tværfaglige læringsportal "Mit liv med statistik" målrettet elever i 7.-10. klasse.
Læringsportalen veksler mellem statistikopgaver og escaperooms i fiktive universer. Nogle temaer tager udgangspunkt i eleverne selv for eksempel med opgaver om unges fritid eller sammenhæng mellem uddannelse, job og løn. Men målet med den nye portal er også at ruste unge til et nyhedsbillede og et samfund, som rummer misinformation og fake news.
”Mit liv med statistik” kan findes på skolernes læringsplatforme, ligesom portalen også kan tilgås direkte fra Danmarks Statistiks hjemmeside.
Læringsportalen findes på: mitlivmedstatistik.dk
Når eleverne bevæger sig, kan det være med til at understøtte den faglige læring, og udeskole giver alt andet lige mere bevægelse end tavleundervisning – så det er også godt for børnenes sundhed og trivsel. Sådan lyder argumenterne for at bruge et nyt materiale om bevægelse i udeskolen, som Center for Børn og Natur har udgivet. Materialet med 18 undervisningsforløb bygger på erfaringer og viden fra projektet ”Udeskole der bevæger”. Undervisningsmaterialet giver inspiration til undervisningen, uanset om man har lidt eller meget erfaring med udeskole. Det er blevet til med inddragelse af lærere og elever, og det henvender sig til både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen og dækker en lang række fag.
Hæftet ”Udeskole der bevæger” kan downloades her: centerforboernognatur.dk/ projekter/udb/
Undervisningsforløb om chokolade
Giv jeres elever indsigt i produktion og kvalitet, forbrug, industrialisering, innovation, æstetik og bæredygtighed. Vi tilbyder virtuelle cases om chokoladeproduktion, industrialisering og globalisering til udskolingselever. Vores oplevelseskasser er til madkundskab og natur/teknologi. Se
https://www.tomsgroup.com/oplev-toms/
Korte meddelelser
PERSONALIA
Jobannoncer fra
Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.
Ukrukket lærerformand fylder 60
Der er ikke så meget pjat med Charlotte Holm – hun er ukrukket, lattermild og ligefrem. Og i hendes halvandet år som formand for Odense Lærerforening er det hidtil lykkedes at tage ting i opløbet, så der ikke har været de store konflikter med arbejdsgivermodparten på Odense Rådhus. Det bløde fynske bliver indimellem skærpet med et udbud af eder og forbandelser –men altid serveret med afvæbnende humor.
Mandag den 24. april får Charlotte Holms vanligt smittende humør en ekstra tand, for da fylder hun 60 år. Charlotte Holm har været næstformand i Odense siden 2010 og siddet i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse siden 2016. Tidligere har hun været lærer i Odense-boligområdet Vollsmose, og både som lærer og som politiker brænder hun for, at tosprogede børn skal have den undervisning, som giver dem samme vilkår og chancer i livet som alle andre.
kra@folkeskolen.dk
Deltag i debatten
Foto: Privat
De farvede blokke henviser til tre kategorier.
Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.
UDLANDET
Kvik-nr. 84672451
Dansk skolelærer søges i Malaysia
• Ansøgningsfristen er den 14. jul. 2023
Kvik-nr. 84675507
JYLLAND
Kvik-nr. 84652680
Den Danske Sektion, Lycée International, 78100 Saint-Germain-en-Laye Lærer søges til Lycée International ved Paris
• Ansøgningsfristen er den 22. maj 2023
Silkeborg Kommune, Dybkær Specialskole, 8600 Silkeborg Pædagogisk leder til Dybkær Specialskole (genopslag)
• Ansøgningsfristen er den 05. jun. 2023
Kvik-nr. 84640560
FYN & ØER
Kvik-nr. 84655502
Vrigsted Efterskole, 7140 Stouby
Vi søger lærere til tysk, dansk, engelsk, matematik, outdoor, design, e-sport og springgymnastik
• Ansøgningsfristen er den 20. apr. 2023
Haahrs Skole, 5700 Svendborg
Haahrs Skole søger lærer til matematik og fysik
• Ansøgningsfristen er den 21. apr. 2023
Kvik-nr. 84665462
Haahrs Skole, 5700 Svendborg
Vi søger lærer til tidsbegrænset stilling med primært fokus på engelsk, historie og kristendom
• Ansøgningsfristen er den 24. apr. 2023
SJÆLLAND & ØER
Kvik-nr. 84640323
Endrupskolen, 3480 Fredensborg Afdelingsleder til AKT-området og specialklasserække på Endrupskolen
• Ansøgningsfristen er den 24. apr. 2023
Kvik-nr. 84658734
Region Hovedstaden, Geelsgårdskolen, 2830 Virum
Afdelingsleder
• Ansøgningsfristen er den 30. apr. 2023
Kvik-nr. 84640325
Nordstrandskolen, 2791 Dragør Nordstrandskolen søger lærere pr. 1. august 2023
• Ansøgningsfristen er den 22. apr. 2023
Kvik-nr. 84655628
Humlebæk lille Skole, 3050 Humlebæk Naturfagslærer til barselsvikariat i udskolingen
• Ansøgningsfristen er den 24. apr. 2023
Kvik-nr. 84658999
Broskolen, 4220 Korsør
Matematiklærer til Broskolen i Korsør
• Ansøgningsfristen er den 20. apr. 2023
Kvik-nr. 84659372
UCN10, 10.-klasseskolen i Brøndby, 2605 Brøndby Lærerstillinger på UCN10, 10.-klasseskolen i Brøndby
• Ansøgningsfristen er den 30. apr. 2023
Kvik-nr. 84659542
Frederiksberg Friskole, 2000 Frederiksberg
Frederiksberg Friskole søger matematiklærer
• Ansøgningsfristen er den 24. apr. 2023
Kvik-nr. 84665568
Antvorskov Skole, 4200 Slagelse
Lærere til Antvorskov Skole
• Ansøgningsfristen er den 23. apr. 2023
Kvik-nr. 84688311
Johannesskolen, 2000 Frederiksberg
Johannesskolen på Frederiksberg søger lærer til matematik, drengeidræt og natur/teknologi
• Ansøgningsfristen er den 24. apr. 2023
Kvik-nr. 84669047
Københavns Kommune, Frederikshøj Skole, 2720 Vanløse Engagerede medarbejdere (pædagoger, lærere el.lign.) til dagbehandlingsskolen Frederikshøj
• Ansøgningsfristen er den 21. apr. 2023
Få friske morgennyheder
Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage. Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.
Tilmeld dig på:
Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen
INFO TIL ANNONCØRER
SE MULIGHEDERNE FOR ANNONCERING I FOLKESKOLEN: www.annoncering.folkeskolen.dk
TELEFON TIL MEDIAPARTNERS: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446
FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk
STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk
DEADLINES FOR ANNONCER 2023
Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest
Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:
• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen
Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.
Modtager du ikke fagbladet Folkeskolen?
Du kan klage over manglende bladlevering på: folkeskolen.dk/klag-over-bladlevering Lejrskole i Sønderjylland
Stort Andalusisk byhus ved Middelhavet. Lokale strande, kultur- og naturoplevelser
Pris/uge: 5.000 kr. ved 4 Pers. Derudover + 500 kr./pers. Flere oplysninger: mette@casa-jardin.dk
Facebook: https://bit.ly/3TgUqcK
Fjellerup
Universe, 1864 og Tyskland www.6401.dk
DANMARKS
LÆRERFORENING
Vandkunsten 12
1467 København K
Telefon 3369 6300
dlf@dlf.org
www.dlf.org
FORMAND
Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.
SEKRETARIATSCHEF
Magne Vilshammer
SEKRETARIATET
Sekretariatet har telefontid
mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige
henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30.
Fredag kl. 9.00-14.30.
SERVICELINJEN,
telefon 3369 6300
Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.
Servicelinjen er åben
mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.
MEDLEMSHENVENDELSER
Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.
KONTINGENTNEDSÆTTELSE
ELLER -FRITAGELSE
kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org
LÅN
Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk
Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk
Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org
Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00
Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.
Lærerstuderendes Landskreds
Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk
Forperson
Anneline Larsen
+45 3092 5515, ALA@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.
WWW.LP PEN SION. DK
Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.
Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.
Cvr-nummer: 36968559
Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.
140. årgang, ISSN 0015-5837
Grafisk produktion Boy & Son ApS
Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)
Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk
Formand
Morten Kvist Refskov
Book en aftale
Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.
Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.
www.laka.dk
tlf. 70100018
Vores kontorer
Vi har fem kontorer rundt om i landet
Odense
Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M
Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg
Risskov
Ravnsøvej 6 8240 Risskov
Aalborg
Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg
København
Hestemøllestræde 5 1464 København K
Telefontider og åbningstider i København
Man - tors: 9.00-15.30
Fre: 9.00-14.30
Læsertal 132.000 i 2022 (Index Danmark/Gallup)
Abonnement/levering folkeskolen.dk/abonnement
Udebliver dit blad kan du klikke på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.
Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00
Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk
Tlf: 33 69 63 00
Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)
Lærerprofession.dk
De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.
Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk
Redaktionen Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk
Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk
Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk
Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk
Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk
Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk
Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk
Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk
Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk
Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk
Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk
Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk
Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk
Forretningsudvikling/annoncer
Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk
Stadig muligt at redde temauge om klima
Det er endnu ikke for sent at redde lokal skoles planlagte temauge om klimakrisen, men det kræver øjeblikkelig handling. Sådan lyder vurderingen fra en lærer, der efterlyser langt mere ambitiøse tiltag, hvis det skal lykkes at komme i mål med arrangementet.
“Vi har ladet stå til alt for længe”, indrømmer planlægningsgruppen.
“I starten brugte vi en masse tid på at diskutere, om de mange udfordringer med at få stablet temaugen på benene overhovedet var menneskeskabte. Og allerede ved udgangen af marts var vi kommet til at bruge alle de resurser, der var til rådighed til den slags, for hele 2023”. Målet er at nedbringe antallet af klimatemauger på skolen med 43 procent inden 2030.
Pige græder i skolegården – venindegruppe massivt til stede
Af en eller anden grund er tiårige Asta lige nu lidt ked af det nede i skolegården. ”Vi er ved at danne os et overblik over situationen”, fortæller en talsperson fra venindegruppen, der er massivt til stede i området. ”Noget tyder på, at nogen er blevet uretfærdigt behandlet”, forklarer veninden, og hun suppleres fra kredsen i baggrunden med udsagn som ”totalt strengt” og ”kan man sgu da heller ikke være bekendt”.
Ifølge vidner er episoden, der fandt sted lidt over klokken 13 i nærheden af klatrestativet, formentlig eskaleret efter en bemærkning fra Caroline om Astas nye jakke. ”Det kan jeg bekræfte. Vi arbejder ud fra en teori om, at det kan være bemeldte person fra parallelklassen, som er kommet med en led bemærkning, der har gjort Asta ked af det. Det er sket før”.
54 %
tør ikke ytre sig kritisk om skolen
Hvad mener du?
Meld dig til Folkeskolens Lærerpanel, og giv lærernes stemme mere kraft
Lige nu søger vi nye medlemmer til Folkeskolens Lærerpanel.
To-tre gange om året vil du modtage en undersøgelse på mail, hvor vi spørger til Lærerpanelets meninger om oplevelser til aktuelle skolepolitiske emner eller hverdagen som lærer. Du kan også komme med forslag til emner, som du synes, at redaktionen bør behandle journalistisk.
Tilmelding på: folkeskolen.dk/lærerpanel
TVIS-aftalen
(TV, internet og streaming)
Aftalen giver sammen med et Film og
TV-abonnement hos CFU, adgang til at streame mere end 50.000 tv-udsendelser, kort- og dokumentarfilm via mitCFU. Både for undervisere og elever.
TVIS-aftalen giver også mulighed for at bruge lovligt indhold fra YouTube, og streame udsendelser fra udvalgte tvkanaler i undervisningen. Og mere til.
TV, internet og streaming. Spillefilm. Musik.
Gå ikke glip af mulighederne i undervisningen. Få overblik over de tre forskellige aftaler hos Copydan AVU-medier.
Spillefilmsaftalen
Aftalen giver sammen med et Film og
TV-abonnement hos CFU, mulighed for at streame mere end 500 spillefilm til undervisningen fra mitCFU. I mitCFU er der også pædagogiske vejledninger og tips til, hvordan man kan bruge forskellige film i undervisningen til forskellige fag og niveauer. Og så giver aftalen eleverne mulighed for selv at streame på egne devices til gruppearbejde eller hjemmearbejde.
…og meget mere. Se alle dine muligheder med aftalerne på copydan-avumedier.dk/aftaler
Musikaftalen
Aftalen om musik til læring er en supplerende aftale. Med musikaftalen er rettighederne på plads, når I kopierer musik til brug i undervisningen, f.eks. når I optager eller uploader musik til brug i opgaver og præsentationer eller hvis I deler en optagelse eller præsentation på skolens/ institutionens egne lukkede netværk (f.eks. Aula).
Foto: Ditte Valente