Jul&Advent 2022

I en december midt i en krisetid, er julen med dens håbefulde budskab særlig kærkommen. Sådan lyder det fra flere steder i Kristeligt Dagblads tillæg Jul&Advent2022, hvor du blandt andet kan blive klogere på julens traditioner og betydning. Tak, fordi du læser med.

Benedikte Christine Rasmussen, jourhavende og tillægsredaktør, Kristeligt Dagblads kulturredaktion

4 Nyhed Midt i krisen rykker danskerne sammen om julehjælp

6 Juletradition En biskop, en musiker og en filosof fortæller: Disse traditioner har vi ved advent

8 Interview Mørket er i år ekstra dunkelt. Men julens budskab skal nok overleve

12 Budgetjul Sådan får man juleanden til at trække dobbelt så langt

14 Voxpop Juleaften i andre rammer

16 Kort nyt ... om julen

18 Interview Thina Priis søger julehjælp for sjette gang: ”Fattigdom bør ikke være skamfuldt”

20 Kulturhistorie 60 års U-landskalender har givet danske børn indsigt i verdens fattige lande

22 Interview De vil gerne have os til at tale om moderne kærlighed

24 Reportage Gisselfeld

Kloster: marked, nostalgi og jul for alle

26

Interview Dicte: Julemagien opstår, når alting på en eller anden måde falder helt til ro

26 Julemad Så er det højsæson for rødkål

28 Baggrund Julens

kulturelle ritualer er et helle i en foranderlig verden 30

Interview En dansk jul med Ukraine i hjertet 30

Interview Ukrainsk præst: Mange flygtninge blander juletraditioner

32

Kulturhistorie

Advents-kransens lange vej fra børnehjem til Instagram 34

Interview DR’s nye julekalender er en flugt fra virkeligheden og en hyldest til gamle dage 36 Guide Gør det selventusiast guider til tre hjemmelavede julegaver

Quiz Om julen

Anmeldelser Fire bøger om julen

Midt i krisen rykker danskerne sammen om julehjælp

organisationer.

nyhed

Jacob Weinkouff Hansen jhansen@k.dk

Hos Dansk Folkehjælp, der er landets største uddeler af julehjælp, har man i år modtaget ansøgning om julehjælp fra 18.796 familier. Aldrig før har man fået så mange ansøgninger, fortæller konstitueret generalsekretær Peder Thorning.

”Det er jo kedeligt, for det er jo ikke en rekord, som vi ønsker at slå. Allerede sidste år så vi en stigning i antallet af ansøgere på 10 procent. Og nu er den steget voldsomt igen.”

Sidste år fik Dansk Folkehjælp 16.831 ansøgninger, og organisationen kan altså se en stigning på knap 2000 familier, efter ansøgningsfristen udløb sidst i november. Og grunden til stigningen er ret enkel: Krisen kradser, fortæller Peder Thorning:

”Inflationen er meget høj, og energipriserne stiger. Det, at dit rådighedsbeløb ligger på et par tusind kroner, når du har betalt dine faste udgifter, er virkelig en udfordring nu. For folk får jo simpelthen ikke det samme for 100 kroner i supermarkedet, som de gjorde for et år siden, og det er hårdt. Det kan medføre en form for desperation. Folk spørger sig selv, hvordan de skal kunne give deres børn en jul, der bare minder om noget almindeligt.”

Også hos Blå Kors mærker man en kraftig stigning i antallet af familier, der ansøger om hjælp til at klare julen. Her har man fået 12.086 ansøgninger, hvor man sidste år modtog knap 8670.

Behovet for hjælp i julen er udtryk for, at mange generelt er pressede, siger Thomas Røddik Korneliussen, chef for kommunikation i Blå Kors Danmark:

”Vi hører, at familier begynder at bruge børnepengene til at betale varmeregningen med og skære ned på antallet af måltider. Altså, at man simpelthen dropper et af dagens måltider for at få pengene til at slå til.”

Selvom økonomien generelt er presset, er julen dog noget ekstraordinært, siger Thomas Røddik Korneliussen:

”Man kan se på sine børn, at de ser frem til julen. Der skal være lidt ekstra sukkerkugler og nogle gode gaver. Men der er mange udgifter i julen. Og det rammer de familier, som ikke har så meget. Og det er børnene, der bliver taberne. For de vil gerne ligne alle de andre henne i skolen, og hvis man hverken har fået julegaver eller en julefejring derhjemme, er der en risiko for, at de børn føler sig endnu mere skæve og ved siden af, end de i forvejen gør.”

Vi mærker, at der er fonde, som er klar over, at situationen er ekstra tilspidset i år, og de tager et stort ansvar. Det er virkelig positivt at se, at vi rykker sammen i krisetider.

THOMAS RØDDIK KORNELIUSSEN, CHEF FOR KOMMUNIKATION I BLÅ KORS DANMARK

Lokal frygt

Hos Dansk Folkehjælps lokalafdeling i Guldborgsund Kommune mærker man ligesom på landsplan, at julehjælpen er tiltrængt. Her har 380 familier søgt om julehjælp. Det gør kommunen til den, der har fået næstflest ansøgere i Region Sjælland. Lokalformand Stig Larsens største frygt er, at man ikke vil være i stand til at hjælpe alle familierne:

”Vi ved, at de, der søger, har behovet. Og jeg tør næsten ikke tænke på, hvad konsekvensen er for de familier, der eventuelt ikke måtte få julehjælp. Nogle af dem er så dårligt stillede, at julen bliver en kamp. Det er enlige mennesker, der sidder med mindreårige børn. De børn skal i skole efter juleferien, og der skal de høre på de andre børn, der har fået andesteg og julegaver. Det er dér, bekymringen har sin rod, for hvor kan det gøre ondt på børnene.”

Alligevel knokler lokalafdelingen ufortrødent på. Man har fået flotte donationer fra organisationer i lokalområdet, og så kæmper de frivillige for at samle penge ind på gader og stræder.

”Vi har mod på at gå i gang og knokle for at samle penge ind til julehjælpen. Det er simpelthen fodarbejde med en bøsse i hånden og ud på gaden,” siger Stig Larsen.

Han tilføjer, at han har stor respekt for alle de frivillige ildsjæle, der på forskellige måder knokler for at gøre julen lidt bedre for de mennesker, der har mindst.

Selvom inflation og høje energipriser påvirker de fleste danskere i øjeblikket, skorter det

ikke på donationer til julehjælp. Tværtimod, fortæller Peder Thorning:

”Vi sendte meget hurtigt nogle følere ud til virksomheder og lignende, da vi gik i gang med planlægningen af årets julehjælp. Der var nogle få virksomheder, der måtte sige, at i år kunne de ikke donere til julehjælpen, fordi de selv er i økonomiske problemer. Men det tyder på, at opbakningen fra erhvervslivet og større pengetanke generelt er intakt. Og det gælder også donationer fra privatpersoner.”

Både hos Dansk Folkehjælp og Blå Kors samler man penge ind i flere uger endnu, så man er ikke klar med det endelige beløb. Men hos Blå Kors oplever man også stor opbakning, siger Thomas Røddik Korneliussen:

”Vi mærker, at der er fonde, som er klar over, at situationen er ekstra tilspidset i år, og de tager et stort ansvar. Det er virkelig positivt at se, at vi rykker sammen i krisetider. Der kommer mange penge ind fra et hav af private, både børn og voksne, der har lyst til at give et bidrag til julehjælpen. Jeg tror, at vi kommer

Dansk julehjælp

Julehjælp uddeles af en lang rækker organisationer i Danmark, herunder blandt andet Mødrehjælpen, Røde Kors, Blå Kors og Dansk Folkehjælp.

Hos Blå Kors består hjælpen af penge til indkøb af dagligvarer i forbindelse med julen og derudover et gavekort til julegavekøb i en af organisationens genbrugsbutikker.

Dansk Folkehjælps julehjælp består af et gavekort til julemad og derudover et gavekort til julegaver til familiens børn.

Samtlige af de organisationer, Kristeligt Dagblad har talt med, oplever i år en stigning i antal ansøgere til julehjælp. Hos Dansk Folkehjælp har man eksempelvis i år modtaget ansøgninger fra 18.796 familier, en stigning på knap 2000 familier sammenlignet med sidste år.

til at slå rekord på antal uddelinger.”

Selvom opbakningen er stor, erkender Thomas Røddik Korneliussen, at man ikke kommer til at kunne give julehjælp til alle de familier, der har søgt.

Og fra Dansk Folkehjælp lyder det, at man ikke skal have dårlig samvittighed, hvis man ikke har råd til at give penge til julehjælpen i år.

”Man skal ikke underkende, at det også er tanken, der tæller. For det er ikke kun velhavende mennesker, der donerer penge til julehjælpen hos os. Det er også mennesker med helt almindelige og lavere indtægter, og det er blevet stramt med økonomien for rigtig mange,” siger Peder Thorning.

Han påpeger, at der er mange andre måder, man kan hjælpe på:

”Man kan være sammen med andre mennesker og prøve at efterleve julens budskab, som jo i bund og grund handler om næstekærlighed. Kender man nogen, der er ensom, så er der jo også mulighed for at julehjælpe ved at bruge tid sammen med dem. Eller ved at investere noget tid i frivilligt arbejde.”

I år slår antallet af ansøgere til julehjælp rekord, melder flere

Det kan meget vel skyldes inflationen. Til gengæld skorter det ikke på donationer til julehjælp

”

Læs et interview med Thina Priis, der er blandt de danskere, der i år har søgt julehjælp. Side 18

ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT

” Kender man nogen, der er ensom, så er der jo også mulighed for at julehjælpe ved at bruge tid sammen med dem..

THOMAS RØDDIK KORNELIUSSEN, CHEF FOR KOMMUNIKATION I BLÅ KORS DANMARK

En biskop, en musiker og en filosof fortæller: Disse traditioner har vi ved advent

Advent er forventningens tid, og mange har særlige traditioner som at give gaver og tænde lys på de fire søndage frem mod jul.Kristeligt Dagblad har spurgt Ulla Thorbjørn Hansen, Anne Marie Kragh Pahuus og Benjamin Koppel hvilke adventstraditioner, de holder i hævd juletradition

Juliane Sigurdsson sigurdsson@k.dk

Ulla Thorbjørn Hansen Biskop over Roskilde Stift

Advent

Advent er forventningen og forberedelsen til julen, hvor man fejrer Jesu fødsel. Fjerde søndag før juledag begynder adventstiden. De fire søndage frem mod juledag markeres som adventssøndage. Advent kommer af det latinske Adventus Domini, som betyder ”Herrens komme”, fordi man ved Jesu fødsel fejrer, at Herren kom til Jorden gennem Jesu legeme. Der findes forskellige adventstraditioner. Blandt dem er adventskransen, adventskalenderen og adventssalmer.

En adventssøndag for mig betyder selvfølgelig, at jeg skal i kirke. Og så skal jeg skal altid have en adventskrans. Den skal gerne være med lilla lys og lilla bånd, så adventsfarven markeres. Mange tænker måske, at det hele til jul skal være rødt, men lilla er faktisk adventsfarven. Det er eftertankens og bodens farve, som forbereder os på jul, hvor vi fejrer Jesu fødsel.

Jeg ser venner og familie i adventstiden, ligesom de fleste danskere, hvor vi plejer at klippeklistre og julehygge med æbleskiver og småkager. Om aftenen spiser jeg gerne risengrød eller blodpølse med æblemos. Det kan jeg godt lide, og det er noget, jeg synes hører december til. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Måske fra min morfar, der var fra Norge, eller min farmor, der var fra Tyskland. Det er noget, jeg er vokset op med.

Jeg skal i år holde gudstjeneste i domkirken i Roskilde den tredje søndag i advent. Den bliver også radiotransmitteret. Der skal vi selvfølgelig synge nogle af adventssalmerne som eksempelvis ”Blomstre som en rosengård” af Grundtvig. Vi synger ikke salmer derhjemme, men det ville jeg gerne.  Jeg har et flygel, som jeg gerne ville samle folk til salmesang omkring. Næste år kunne vi godt invitere til ”salmesang om bispens flygel” i bispegården.

På arbejdet kan jeg godt lide at have en lille skål med småkager og juleslik stående til advent. Jeg har også adventslys stående på mit kontor. Nu er det min første jul i mit nye job, så jeg ved ikke, hvilke traditioner der er på stiftskontoret. Men ellers må jeg simpelthen indføre, at der er pebernødder i små poser til folk, der kommer forbi.

I år har jeg købt billetter til julekoncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps, en koncert der foregår i Stærekassen i København. Jeg satser også på, at det i år må lykkes mig igen at høre Händels Messias, som bliver opført i Marmorkirken i København.

Ulla Thorbjørn Hansen

Født i 1966.

Biskop i Roskilde Stift siden september 2022.

Uddannet cand.theol. i 1966 og har tidligere arbejdet som sognepræst i 26 år og som feltpræst i Kosovo og Afghanistan.

Bor i Roskilde på Sjælland tæt ved domkirken med sin mand, som er præst i Næstved.

Benjamin Koppel

Forfatter og saxofonist

Måske er jeg ikke så spændende på det her punkt. Jeg er på juleturné med min søster og med min bog ”Annas sang” hele december. Jeg optræder hver dag. Også på adventssøndage er jeg på landevejen, og så må man jo forsøge at få en fest ud af det. Når man er freelancer, arbejder man, når muligheden er der, og det her er en højsæson.

Men faktisk kan man måske godt kalde det en tradition alligevel. Vi har været på juleturné, mig og min søster, hver december de sidste 20 år. Også da jeg var barn, var vi med vores forældre på turné. Så egentlig er det jo en ”tradition”, jeg er vokset op med.  Derfor er der også nogle faste ritualer, der har indfundet sig, for vi kommer tilbage til de samme byer og hoteller hvert år, og der er nogle bestemte ting, vi gør i de forskellige byer. I Aarhus skal vi spise en stor julefrokost på Carlton eller Mefisto. I Ribe skal vi spise julebuffeten på hotellet midt i byen. Selvom vi har travlt, sørger vi stadigvæk for at julehygge.

Jeg er nok en af dem, der kommer i flest kirker i december. Og lur mig, om jeg ikke også er i en eller anden kirke på adventssøndagene i år. Vi spiller i 28 kirker fra den 16. november til 24. december. Det er kirker i hele landet. Jeg bruger kirkerummet som en arbejdsplads og et koncertrum, men det er også noget specielt. Det kan noget i forhold til at skabe fællesskab og eftertænksomhed, og det hænger godt sammen med juletiden.

Benjamin Koppel

Født i 1974.

Saxofonist og optræder både som solist og i forskellige symfoniorkestre.

Debuterede som forfatter i 2022 med bogen ”Annas sang”.

Bor i Valby ved København med sin hustru og to børn.

Anne Marie Kragh Pahuus

Enten holder vi advent herhjemme i Risskov ved Aarhus, eller så holder vi det i Kandestederne i nærheden af Skagen, hvor vi har sommerhus. Jeg opfatter adventssøndage som familiebegivenheder. Selvom de ældste børn er flyttet hjemmefra, forventer jeg da hvert år, at der er nogle søndage, hvor vi alle sammen er samlet. Bortset fra at min ældste datter i år er i Tanzania hele december. Der kommer jeg helt sikkert til at savne hende ekstra meget de søndage, hvor vi forsamles.

Advent hos os er noget, vi holder om eftermiddagen. Der er altid noget sødt, og der er gaver til børnene. Og så er der en adventskrans. Jeg kunne ikke forestille mig en december uden en krans, og jeg ville også prioritere en adventskrans over et kalenderlys. Adventskransen laver vi selv med ting fra naturen, som vi finder på ture i skoven. Vi kigger efter mos og kogler og ting, der kan bruges.

Der er også nogle bestemte adventssalmer, som jeg forbinder med min barndom, og som jeg føler, hører traditionen til. Det er salmer som ”Gør døren høj, gør porten vid” af Georg Weissel, ”En rose så jeg skyde”, ”Maria gennem torne går”, som begge er gamle tyske Maria-salmer, og Grundtvigs ”Alle mine kilder skal være hos dig”. Vi synger som regel ikke til advent, for det har jeg ikke helt kunnet få indført. Vi gjorde det i den familie, jeg er vokset op i, måske især når jeg var med min mor, som er præst, i kirke.

Når jeg lige tænker efter, kommer alle mine adventstraditioner fra kirken, måske med undtagelse af en enkelt, nemlig at jeg hjemmefra også har med, at vi klipper papirklip af silkepapir, som vi hænger på ruderne. Det ligner vist mere snefnug end julehjerter, men for mig er det indbegrebet af julens komme.

Anne Marie Kragh Pahuus

Født i 1970.

Lektor i filosofi og prodekan på Aarhus Universitet.

Hun forelæser i filosofi og kærlighed, som hun også har skrevet en bog om.

Bor i Risskov i Aarhus med sin mand og datter. Har også to ældre børn, som er flyttet hjemmefra.

J

TEGLGÅRD OLSEN

Filosof og prodekan ved Aarhus Universitet

Mørket er i år ekstra dunkelt. Men julens budskab skal nok lyse op

Mange oplever i denne tid midt i krise og krig en skuffelse over menneskeheden, siger sognepræst Jens Andreas Christensen. Da er julens lys og budskab ekstra kærkommen interview

Jacob Weinkouff Hansen jhansen@k.dk

”Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!”

Sådan slutter teksten, som de fleste præster læser rundt om i landets kirker juleaftensdag. Forinden har en engel bebudet for markens hyrder, at de ikke skal frygte.

For Jens Andreas Christensen, der er sognepræst i Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København, er netop dette budskab det centrale i julen – især i et år som dette, hvor krig og økonomisk krise fylder meget.

Han har gennem sit tidligere arbejde som feltpræst og nu orlogspræst mærket bekymring og frygt i det mest ekstreme sammenhænge blandt udsendte soldater. Men også nu, hvor han befinder sig midt i København, gør disse svære følelser sig gældende blandt de mennesker, han møder, fortæller han. Og så er det, at julens budskab bliver ekstra aktuelt.

”I år er det meget tydeligt, hvad julens budskab om håb og lys er, fordi det også i biblen vokser ud af mørket. Gud er gennem Jesusbarnet gået ind i verden, og det er han, fordi den er i krise. Præcis som vi oplever det lige nu,” siger han og giver et billedligt eksempel på, hvordan julebudskabet kan give lys i en krisetid:

”Enhver børnetegning af julenat kan vise det med en sort nattehimmel, en silhuet af en stald, en stjerne på himlen og et lille, varmt lys inde i stalden. Du har lys på himmelen og et lille lys på jorden, hvor der ellers er rigtig meget mørke.”

Skuffelse over menneskeheden

I sit arbejde som sognepræst mærker Jens Andreas Christensen mørket som både nært og fjernt. Det nære handler i Blågårdens

Sogn, hvor Hellig Kors Kirke hører under, især om økonomi.

”Krisen kradser, fordi vi har en del mennesker, der er socialt udsatte. Er man en enlig mor på kontanthjælp, og priserne på både dagligvarer og energipriser stiger voldsomt, så opstår der et eksistensproblem. Der kan vi se, at menighedsplejen her i sognet må punge lidt mere ud i denne her sæson end vanligt. Og antallet af julekurve, som vi deler ud, er også blevet øget betragteligt i år,” Jens Andreas Christensen.

Selvom de nære problemer i udgangspunktet handler om det rent materielle, er de større end som så. For legemlig og sjælelig nød hænger sammen, mener han.

”Man kommer til præsten og siger, at nu kan jeg ikke få tingene til at hænge sammen, jeg kan ikke betale mine regninger, og det sætter sig på mit selvværd- og billede.”

Når håbløsheden i en svær økonomisk tid overstiger et sognebarn, tager sognepræsten som det naturligste det kristne budskab med sig ind i samtalen. For netop her handler det, som han siger, ikke kun om at ”være noget”. Gud er ikke optaget af, om du har en stor bil, det rigtige job eller en stopfyldt bankkonto.

”I et kristent perspektiv er det at blive til noget så at sige annulleret. Det at være eller at blive til nogen er vigtigere. Hvis man kommer og siger, at man aldrig er blevet til noget, så kan jeg jo spørge, hvad problemet er. For man er jo nogen, og det er værdi nok i Guds øjne. Det ser vi også i juleevangeliet, for det er først, da budskabet om Jesu fødsel når hyrderne på marken, at himlen synger. De er dem, der har mindst. De regnes ikke for noget, men budskabet gælder for alle.”

Den mere fjerne del af det mørke, som Jens Andreas Christensen fornemmer hos mennesker i sognet, handler blandt andet om krigen i Ukraine.

”Jeg får ofte brug for min optimisme, når jeg taler med folk. Der er mange mennesker, som rammes af en skuffelse over menneskeheden. En skuffelse over, at Putin har udviklet sig til et monster. En skuffelse over, at amerikanerne tilvælger Trump i et stort omfang og ikke kan se, at han er ond og en svindler. Der opstår en håbløshed på verdens vegne.”

Så selvom den russiske invasion af nabolandet har sendt tunge skyer ind over Europa, forsøger Jens Andreas Christensen at indgyde optimisme i sine bekymrede sognebørn. Og han mener også, at optimismen er begrundet.

”Vi har ikke fået den verdenskrig, som vi frygtede. Det ser ikke ud til, at menneskehe-

0 Sognepræst Jens Andreas Christensen tager som det naturligste det kristne budskab med sig ind i samtalen med sine bekymrede sognebørn. – Foto: Leif Tuxen

Jens Andreas Christensen

Født i 1969.

Sognepræst i Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København siden 1. september 2013.

Uddannet cand.theol. i 1997. Har tidligere været præst i Frihavnskirken på Østerbro i København. Sideløbende har han varetaget forskellige andre hverv, blandt andet som feltpræst i Afghanistan. I dag er han også orlogspræst.

arbejdet som feltpræst været udsendt i Afghanistan. Også her spillede en følelse af skuffelse over menneskets handlinger en rolle ”Da der var præsidentvalg i Afghanistan i 2004, var vi super optimistiske. Valgdeltagelsen var høj, og iveren efter at bringe stemmesedler ud til de fjerneste distrikter var overrumplende. Selv på æselryg blev der bragt stemmesedler ud til de steder, hvor man ikke kunne køre henover bjergene. Siden da er alt det faldet til jorden. Der sidder mange militærveteraner og er skuffede.”

Selvom afstanden hjem til familie og julemad har været lang for soldaterne, har julen alligevel været kærkommen, når skuffelse og håbløshed har trængt sig på. Og man kan godt fejre jul i en militærlejr midt i et krigsplaget Afghanistan, fortæller Jens Andreas Christensen

”Man iscenesætter ligesom hjemme i Danmark det lille lys i mørket, men på en anden måde. Man tænder ikke alle de hvidtlysende lysstofrør i lejrens spiseområde. Nej, man sørger for at slukke dem og finder en varm og dæmpet lyskilde. På den måde opstiller man hygge, selv på et sted hvor det ellers kan virke langt væk. Det er det, som julen betyder. Et varmt lys i mørket, skuffelsen og håbløsheden.”

Frygt ikke, tro kun

Når Jens Andreas Christensen på juleaftensdag skal prædike for sin menighed, bliver især ét sted i evangeliet centralt.

”På højdepunktet inden den himmelske lovsang bryder ud, hvor englen siger ’frygt ikke’, er et meget stærkt sted. Det er et profetisk budskab, som kan gå ind og ændre, hvordan fremtiden ser ud inde i det enkelte menneske. Det bliver et omdrejningspunkt.”

JENS ANDREAS CHRISTENSEN,

Men hvordan kan man midt i en tid, hvor meget virker mørkt og håbløst, finde håb og lys i to umiddelbart simple ord som ”frygt ikke”?

”Det kan man, fordi de kommer fra en helt anden dimension. Budskabet bliver større, end den verden vi kender. Man ser tingene med himlens øjne, og et tiltagende lys bliver klart for os. Og i det lys ligger ordet håb,” siger Jens Andreas Christensen:

den igen dummer sig i den skala, som vi gjorde i løbet af 1900-tallet. Det er der et håb i, og det er det, man i julen må holde fast i.”

Et varmt lys i mørket

Mens slagmarken i Ukraine for kirkegængerne i Hellig Kors Kirke måske kan synes fjerntliggende, er krig ikke fremmed for Jens Andreas Christensen. Han har i forbindelse med

”Det håb er universelt. Det gælder for den enlige forsøger, der knap har råd til julemaden i en økonomisk krisetid, og for den, der har alt materielt, men føler en afgrundsdyb tomhed i tilværelsen,” siger han.

”Det er der for den, der om få dage skal hen til sin læge og have svar på, om han eller hun har en alvorlig sygdom, og det kan være der for soldaten eller feltpræsten, der risikerer at dø i den krig, han eller hun befinder sig i.” J

” På højdepunktet inden den himmelske lovsang bryder ud, hvor englen siger ’frygt ikke’, er et meget stærkt sted.

HÅB

TIL DIG, DER KAN LIDE AT BLIVE KLOGERE

Michelle Obama trækker på sine erfaringer og giver de strategier videre, hun selv bruger, når hun står over for forandringer og skal overvinde forhindringer. Hun giver råd, der kan inspirere læserne til at skabe meningsfulde relationer og finde frem til hvad, der giver dem glæde.

TIL DIG, DER ER VILD MED Ken Follett eller Dan Brown

En stor drukneulykke i Vestjylland i 1893, en 98-årig dansk kvindes mystiske død i nutiden og liget af en amerikansk højesteretsdommer kædes sammen. Kan en nyudnævnt vicepolitiinspektør løse den mystiske gåde med tråde dybt ind i fortiden?

P O L I TI

N S F OR L A

kraftværk

EN EPISK SPÆNDINGSROMAN

FIND

OG STYRKE I SVÆRE TIDER

DIG, DER ER VILD MED AT DYKKE NED I HISTORIEN

Tom Buk-Swienty levendegør den spektakulære fortælling om en række sønderjyders skæbne i Afrika under 1. Verdenskrig. Forklædt som sømænd blev 30 danske mænd i det tyske kejserriges tjeneste sendt på en hemmelig mission til den tyske koloni i Østafrika.

Et unikt kig ind bag kulissen, hvor Lars Findsen har håndteret politiske skandaler med store personlige konsekvenser og været med til at forsvare demokratiet. For første gang fortæller hovedpersonen, Lars Findsen, det, han kan, om sin historie, i en ærlig og personlig selvbiografi.

P O L I TI N S F OR L A G S GA U ID E

TIL DIG, DER ER VILD MED EN VARM FAMILIEFORTÆLLING

En barsk og bevægende roman, der med sort humor fortæller om en håndværkerfamilie gennem de tre heftige årtier 60’erne, 70’erne og 80’erne. En historie om drømme, kærlighed, kriminalitet og almindelig mislykkethed.

ældre mand findes død på den lille ø Aarø ved Haderslev. Louise Ricks efterforskning trækker tråde til Skanderborg, og inden længe er journalisten Camilla Lind personligt involveret i at afdække sagen, som måske stikker dybere end først antaget.

og humoristisk fortælling om at være barn og ung i Vestjylland og om at starte Gnags sammen med sin storebror. Om udlængsel, idealer og chancer, der skulle gribes undervejs for at få Danmarks nu ældste rockorkester til at fungere i næsten 60 år.

NY LOUISE RICK-KRIMI

Sådan får man juleanden til at række dobbelt så langt

Den kommende jul falder oven i den højeste inflation i årtier. Heldigvis er det klassiske juleaftensmåltid ikke blandt de dyreste, og med et par gode råd fra en ekspert er der flere penge at spare budgetjul

Svend Andreas Worre Sørensen ssoerensen@k.dk

Juleaften. Duftene forplanter sig langsomt i køkken og spisestue. Andesteg med æbler og svesker. Sprød flæskesteg, kartofler badet i brun sovs og frisk rødkålssalat. Måltidet den 24. december står for mange nærmest som hele årets kulinariske kulmination.

I år kan mange familier dog være tvunget til at spænde livremmen ind. Stigende priser på varme, elektricitet og dagligvarer tvinger flere til at tænke mere på økonomien i forbindelse med julen. Så hvordan kan man handle billigt og skabe en klassisk julemiddag uden at gå på kompromis med smag og traditioner?

Det har Kristeligt Dagblad spurgt en af landets mest økonomisk bevidste kogebogsforfattere om.

Fra sit villakøkken i nordsjællandske Helsingør har Rolf Lund iklædt sig forklædet. Han er manden bag 1990’er-succesen ”Kogebog for fattigrøve”, der er fyldt med spareråd og nærende opskrifter for færrest mulige midler. Hos ham vælter julemiddagen ikke budgettet, selvom traditionerne holdes i hævd.

”I udgangspunktet er et juleaftensmåltid ikke dyrt. Hvide og brune kartofler, ribbensteg, rødkål og brun sovs er relativ billig spise,” lyder det opløftende julebudskab fra Rolf Lund.

Historien er til gengæld en kende anderledes for danskernes kødfavorit juleaften: anden. Tre ud af fire danskere stiller ifølge en måling fra Landbrug og Fødevarer and på bordet, og det kan gå hen og blive en pebret omgang.

For at få mest saftig and for pengene har Rolf Lund derfor et uortodokst es i ærmet: Udben og farsér anden! Det kan ifølge kogebogsforfatteren mætte minimum dobbelt så mange munde, og den anvendte kyllingefars’ kilopris ligger en del under dyret, den fyldes i.

Til gengæld kræver det et vist håndelag at udbene anden – altså at fjerne skroget og de drilske knogler. Manøvren tager Rolf Lund omkring tre kvarter, men det kan gø-

Rolf Lund

Født i 1956. Bor i Helsingør i Nordsjælland med sin hustru.

Forfatter til en af de mest solgte kogebøger nogensinde, ”Kogebog for fattigrøve”.

Uddannet levnedsmiddelingeniør og tidligere underviser. Arbejder nu frivilligt for Headspace, der er et rådgivningstilbud med formål om at styrke mental sundhed, og i Helsingør Ski- og Orienteringsklub.

res i god tid, hvorefter anden fryses ned. Så er den klar til ovnen juleaftensdag.

”Det gælder om at kende andens anatomi. Jeg har lært det ved at prøve mig frem. Man kan øve sig på en hel kylling, som er lidt billigere og nemmere at have med at gøre,” siger Rolf Lund langsomt, mens den skarpe kniv arbejder.

Efter udbeningen fyldes det knogleløse andekadaver med fars og inderfilet af kylling samt æbler og svesker. Andefedtet vil i ovnen smelte ned i farsen, som dermed får den velkendte andesmag, forklarer han.

Alle fjernede ben koges der suppe på til sovsen, og som tilbehør serveres også de æbler og svesker, som har givet og taget smag til og fra anden. For en fattigrøv må intet gå til spilde.

Når anden er blevet fyldt med fars og frugter, går Rolf Lund i krig med nål og tråd, og snart efter vil de færreste kunne se, at dyrets indmad er blevet udskiftet. Ovnklar til juleaften ryger anden i kummefryseren og fluks efter igangsættes næste ret – den friske rødkålssalat.

Kål er en af Rolf Lunds ypperste anbefalinger, hvis man skal have sund mad til små penge. Og så gør det ikke noget, at grøntsagen er indbegrebet af jul og netop nu er i sæson.

Han tilbereder denne dag med rød peberfrugt, friske æbler fra haven og valnødder, men alskens julede råvarer kan tilføjes, forsikrer han.

”Rødkål er lidt bitter og grov i det, så den kan have godt af en hurtig tur på panden – dog uden at den mister sprødheden,” siger kogebogsforfatteren, der i forhold til den syltede rødkål holder sig til den, man køber færdiglavet. Den smag er han vant til, og så kan den også fås rimelig billigt.

Selv for Rolf Lund, der i årtier har gjort sig økonomisk umage i supermarkedet, drivhuset og køkkenet, kan inflationen på dagligvarer mærkes. Det gælder især for oksekød og mejeriprodukter. Men det har han – naturligvis – også råd for.

”I løbet af december plejer både smør og fløde at komme på tilbud. Køb et lager dér, og frys det ned – det kan det sagtens tåle,” siger levnedsmiddelingeniøren. J

fem gode råd

Bag selv. Mel, vand og sukker er billige råvarer, og til jul er især det søde bagværk i højsædet.

Spis kulhydrater. Ris, kartofler og brød er billige kalorier. Det er i hvert fald ikke kartoflerne eller risengrøden, der vælter juleaftensbudgettet.

Spis tunge danske grøntsager som gulerødder, løg og især kål. Tøv ikke med en stor omgang grønlangkål eller frisk rødkålssalat til julebordet.

Udnyt rester. Vær kreativ omkring, hvordan rester kan bruges, så der ikke smides mad ud. Frys ellers ned.

Køb ind de billigste steder. Forskellige indkøbssteder har forskellige prisniveauer. Orienter dig desuden efter relevante tilbud, og køb stort ind af billige basisvarer, der holder længe.

2 Rolf Lund er med saks og teknisk snilde i gang med at udbene en hel and. Herefter fyldes den med kyllingefars, kyllingefilet, svesker og æbler. Så kan den lægges på frost indtil juleaftensdag, hvor den kun er en tur i ovnen fra at komme på middagsbordet.

2 ”Lige nu ligner det et trafikoffer. Det ser håbløst ud, men bare vent og se,” siger Rolf Lund, der er autodidakt kok og andeudbener.

2 Det er vigtigt, at man skærer anden op i ryggen. Ved brystbenet er anden meget tyndhudet, og man skal generelt passe på, der ikke prikkes hul på skindet. Det kan dog syes sammen igen, hvis det skulle ske.

2 Når den farserede and serveres, halveres den på langs, hvorefter man kan skære skiver på den anden led. ”Alle skiver vil være saftige og uden ben. Ved en normal and er ryggen ikke særlig sjov, og vingerne er ofte tørre,” siger Rolf Lund. – Fotos: Johanne Teglgård Olsen

”Fattigrøvens”

Juleaften i andre rammer

De seneste par år forhindrede coronasmitte mange i at holde juleaften i familiens skød. I år vælger nogle ganske frivilligt at holde jul på utraditionel vis. Tre af dem fortæller her om den jul, de har udsigt til

voxpop

Hilde Seemann, 46 år, bor i Sallinge syd for Odense

I år skal jeg for første gang holde jul på Løgumkloster Højskole i Sønderjylland. Jeg har hele mit liv holdt en variant af familiejul, men det har været under opsejling længe, at jeg skulle noget andet. Dét, julen er for mig, er blevet overskygget af den kommercielle måde at holde jul på. Mine to voksne døtre holder jul med deres svigerfamilier, og det blev et vindue til, at jeg kan gøre det, jeg har allermest lyst til.

Jeg ser julen som åndelig, men det bliver overskygget af spisning og gaveræs. I takt med at vores familie er blevet udvidet med svigerfamilier, er der kommet nye traditioner til. At gå i kirke er blevet udvandet. Vi synger ikke de smukke salmer, men hedenske sange som ”På loftet sidder nissen med sin julegrød”, som jeg ikke kan holde ud – og pludselig blev der indført en julemand i vores familie. Hvert år oplever jeg, at der skal være flere gaver end året før, så i år har jeg meldt ud, at jeg ikke vil give gaver, fordi vi ikke skal være sammen.

Jeg drømmer om, at julen skal give tid til nærvær, men hos os bliver julen endnu en hektisk dag, hvor man først når at slappe af og hygge sig, når den er overstået. Derfor glæder jeg mig helt vildt til at skulle på højskole. Vi skal rigtig meget i kirke og synge julens sange, og det er ikke mig, der skal lave maden. Jeg forventer, at der er vægt på samtaler og nærvær, og jeg glæder mig også til at have mulighed for at trække mig.

Jeg har jo ikke prøvet det før, men jeg forventer, at fordi vi alle sammen har god tid, kommer vi til at nå nærværet på en anden måde. Nærværet behøver ikke være med familien. Det opstår, når man er sammen med andre mennesker, der giver øjeblikket opmærksomhed og ikke er optagede af nogle ydre ting. Det er ikke for at kritisere mine døtre, for der var også en masse ting, jeg skulle nå, da jeg var småbørnsfamilie, men for mig gælder det om ikke at brage gennem tilværelsen.

Det kan jo godt være, at det bliver vemodigt, men det tror jeg ikke. En af mine døtre synes, at det er vigtigt at ses til jul og fødselsdage, men jeg har det sådan, at det er de 364 andre dage, der er vigtige. Julen er bare en anden dag på året, hvor der følger nogle traditioner og noget eftertænksomhed med.

Jeg tror godt, at det kunne blive en ny tradition. Det bliver en lettelse, og vi kan i familien bruge året til at finde ud af at arbejde på relationen og måske med tiden få en fælles juletradition.

Til nytår skal jeg på yoga-retreat, og så har jeg valgt at gå til en koncert en af dagene mellem jul og nytår, hvor jeg skal se min familie, og vi skal ud og gå tur og spise noget

almindelig mad sammen.

0 Hilde Seeman skal i år fejre jul på Løgumkloster Højskole. – Privatfoto

Isabella Balanchi balanchi@k.dk

”

Jeg drømmer om, at julen skal give tid til nærvær, men hos os bliver julen endnu en hektisk dag, hvor man først når at slappe af og hygge sig, når den er overstået.

Ejnar Utoft, 83 år, bor i Braband tæt ved Aarhus

Jeg har været frivillig i Gellerupkirken i Braband juleaften i omkring 20 år. Det begyndte med, at jeg kom derned som gæst en juleaften, da jeg var i begyndelsen af 60’erne på grund af familiære forhold. Min søster var død, og jeg skulle finde på noget andet, og det blev så det. Året efter søgte de frivillige, og så meldte jeg mig og har været frivillig siden.

Jeg synes, at det giver mening at være der og hjælpe andre til at have en god aften. Der er en hel del af dem, der kommer, der ikke har andre at holde jul sammen med. Mange kommer også fra andre sogn, fordi de har fundet ud af, at det er godt at komme her juleaften, hvor der både er gudstjeneste, middag, sang og gaver.

Nogle af de frivillige har ansvaret for at lave maden, andre for at servere. Jeg har forskellige småjobs og sørger blandt andet for sodavand og alkoholfri vin. Der sidder også minimum to frivillige ved hvert bord, og det er os, der har ansvaret for den gode stemning. Det gør vi ved at snakke med folk, men folk er også selv gode til tale med hinanden.

Der er udskiftning af de frivillige, men jeg er en af dem, de ikke kan komme af med. Jeg lider ikke afsavn ved at være frivillig i julen, tværtimod. Jeg føler, at jeg giver noget til nogen. Det kan jeg rigtigt godt lide.

0

været frivillig juleaften i over 20 år. – Privatfoto

Dicte Vejvad Lauritzen, 24 år, bor i København

Jeg tror, at jeg, ligesom så mange andre, synes, at julen er en lidt svær tid. Det er i hvert fald fyldt med forventninger og familiedynamikker, som kan være svært for mig at være i. Jeg kan egentlig godt lide julestemning, men jeg synes, at det bliver for presset hvert år. Derfor holder jeg jul cirka hvert andet år med min familie, og hvert andet år laver jeg noget andet.

Jeg er vokset op i en familie, der har nogle forskellige udfordringer, blandt andet med psykisk sygdom. Det er nok derfor, at jeg har et svært forhold til jul. Jeg har i en tidlig alder skulle forholde mig til nogle voksne problematikker og skulle mærke efter, hvor min grænse går, og det øver jeg mig i også at tage med ind i en julesammenhæng.

Første gang jeg fejrede jul andetsteds, var jeg var 18 og skulle til Mexico på udveksling. Jeg blev inviteret derover et par uger før for at fejre jul med min værtsfamilie. Året forinden havde det været oppe at vende, om jeg skulle fejre jul med min venindes familie, så tanken om at gøre noget andet var ikke fremmed for mig. I Mexico var det rart, at det bare var en oplevelse, og at der ikke var nogle latente forventninger. Året efter rejste jeg til Gran Canaria med en veninde, hvor vi gav hinanden en lille gave og ellers tog ud og festede juleaften.

Jeg har også arbejdet juleaften. Når man arbejder, bliver forventningspresset lettet. Jeg kan også godt lide følelsen af at kunne give juleoplevelsen til nogen, der er i boblen af familieidyl, uden selv at tage del i det. Et år inviterede jeg min familie hjem i mit kollektiv, efter at jeg havde fri fra arbejde. Det var mere trygt for mig, at det var på hjemmebane.

I år skulle jeg også have arbejdet, men det er lige blevet aflyst, så jeg ved ikke, hvad jeg skal. Måske holder jeg traditionel jul med min familie i år.

De år, jeg holder jul hjemme, er det okay. Jeg har et stort fokus på, at hvis noget bliver ubehageligt, eller at jeg ikke har lyst til at være i det, må jeg gerne flytte mig fra situationen. Det er vigtigt, at det ikke bliver en grænseoverskridende oplevelse for mig, og at jeg ikke gør noget for at tilfredsstille nogle andre, for så bliver det alligevel ikke rart for nogen af os. J

Ejnar Utoft har

0 Dicte Vejvad Lauritzen holder kun jul med familien hvert andet år. – Privatfoto

kort nyt ... om julen

Julekoncerter støtter børn af misbrugere

Jul betyder blandt meget andet i kirkeligt regi også tid til julekoncerter. I år kan man opleve to kirkekoncerter til støtte for organisationen Tuba, der hjælper børn og unge i familier, hvor der er problemer med misbrug af enten stoffer eller alkohol.

”December er en måned, hvor alkoholen flyder så rigeligt i Danmark, så det er en måned, som kommer til at gnide et bjerg af salt i et i forvejen åbent sår.”

Sådan siger den klassiske sangerinde Andrea Pellegrini, der sammen med strygerkvartetten Live Strings og korene Aarhus Pigekantori

og Junior Eve kan opleves til Tubas koncert ”Julen har englelyd”. I den formidles juleevangeliets fortælling om Maria og Josef gennem 300 års klassisk musik.

Koncerten afvikles i Sankt Lucas Kirke i Aarhus 3. december og Garnisonskirken i København 14. december.

”Nøddeknækkeren” i

Dronningens hænder

Det er i år femte gang, at dronning Margrethe bogstaveligt talt lægger sine hænder på balletklassikeren ”Nøddeknækkeren”, som denne jul kan opleves i Tivolis Koncertsal i København. ”Forestillingen centrerer sig om juleaften, og selvom vi

lever i en tumultarisk tid, bliver det alligevel jul i Tivolis Koncertsal,” lød det fra Dronningen til nyhedsbureauet Ritzau, da hun i november var til et af de første møder for at drøfte planerne for opsætningen af ”Nøddeknækkeren”.

Dronningen står for scenografien og kostumerne i produktionen, mens Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixen, har skabt koreografien.

”Nøddeknækkeren” akkompagneres af Tivolis eget symfoniorkester, Tivoli Copenhagen Phil, der under forestillingen har 68 musikere i orkestergraven. ”Nøddeknækkeren” handler om pigen Clara, der under en begivenhedsrig juleaften i 1870’erne falder i søvn og vågner op i en eventyrverden. Forestillingen havde repremiere den 26. november, hvor Dronningen også deltog, og den kan opleves i Tivoli frem til 23. december.

Tur til julekalendernes univers

2 Koncerterne til gavn for børn af misbrugere kan opleves i Aarhus og København. – Pressefoto.

For mange er tv-julekalendrenes 24 afsnit i decemberdagene frem mod juleaften en lige så obligatorisk og vigtig del af årets juletraditioner som dansen om træet og nedtælling på kalenderlyset. Og flere af julekalenderne, der er løbet over skærmen over årene, er gået hen og blevet til decideret klassikere, som år efter år afspilles på ny af juleglade seere. Vil man gerne om bag skærmen og helt tæt på de magiske julekalenderuniverser, er det nu muligt på en række muséer, der netop udstiller tøj og artefakter fra de populære julekarakterer og scener fra kalenderne. Drømmer man om at træde ind i Gertrud og Oluf Sands rigt julepyntede stue fra ”The Julekalender”, er dette muligt på Lillelund Julemuseum i Brørup ved Vejen i Sydjylland. Her udstilles kostumer og rekvisitter brugt i julekalenderen, der blev sendt første gang i 1991, og som denne december kan streames på TV 2 Play. Og nu hvor man alligevel befinder sig i Brørup, kan man blot lidt længere nede ad vejen fra julemuseet besøge Museet Sønderskov, der i år viser

– Pressefoto.

en Pyrus-udstilling. Her er det frem til den 18. december blandt andet muligt at se den drilske nisses originale kostume samt Gyldengrøds tryllebogssamling og Frejas og Kandis’ kjoler. I en anden del af landet, på Frederiksborg Slot i nordsjællandske Hillerød, er det julekalendere fra Danmarks Radio, man kan komme helt

tæt på. Udstillingen favner både ældre og nyere julekalendere, og her er det muligt at se kostumer og rekvisitter fra blandt andre ”Jul på slottet”, ”Nissebanden”, ”Pagten”, ”Bamses julerejse”, ”Absalons hemmelighed”, ”Vinterbyøster” og ”Kikkebakkeboligby”. Udstillingen er åben helt frem til 8. januar. Også på Fyn er et muse-

0 Billede fra den virtuelle udstilling på Frederiksborg Slot i Hillerød.

um trukket i julekalenderklæder. I anledning af at årets nye julekalendere på både DR 1 og TV 2 er optaget på fynsk jord, viser museet Møntergården i Odense en udstilling med genstande fra ”Julehjertets hemmelighed” (DR) og ”Tinka og sjælens spejl” (TV 2). Udstillingen er organiseret som en pakkekalender, hvor man kan udforske 24 forskellige pakker med ting fra de to julekalendere. Også denne udstilling kan opleves frem til 8. januar, hvor de fine kostumer og originale rekvisitter pakkes forsvarligt sammen og væk indtil næste år.

Borgmesteren i Kyiv fejrer jul trods krig

Indbyggere i den ukrainske hovedstad, Kyiv, kan regne med, at der denne jul vil være juletræer rejst i byen.

Borgmester Vitalij Klitsjko nægter nemlig at lade krigen forhindre fejringen af højtiden. Det siger han til det ukrainske nyhedsbureau RBC-Ukraine.

“Ingen kommer til at aflyse nytår og jul, og nytårsstemningen skal være her,” siger han til det ukrainske nyhedsbureau.

“Vi kan ikke lade Putin (Vladimir Putin, Ruslands præ-

sident, red.) stjæle julen”. Juletræerne kommer dog ikke til at stå helt umærket af Ruslands invasion af Ukraine. Serhij Kovalenko, administrerende direktør for Yasno, som leverer strøm til Kyiv, siger, at juletræerne hverken kommer til at være udsmykket med guirlander eller julelys. Det skal spare på strømmen.

“Der kommer til at være et nytårs-juletræ, og det kommer til at være det mest elansvarlige af slagsen, men stadig et festligt et,” siger han.

Borgmesteren understreger, at der ikke kommer til at være nogen koncerter eller store forsamlinger. Der er ellers tradition for at stimle sammen i hovedstaden og byde det nye år velkommen.

“Juletræerne bliver sat op for at minde børnene om nytårsstemningen. Jeg ønsker ikke at frarøve børnene julemanden,” siger han.

Rusland har udført konsekvente og store missilangreb mod den ukrainske infrastruktur, som har givet problemer med forsyningssikkerheden i landet.

Sneen begyndte allerede at falde i november i Kyiv, der før Ruslands invasion havde 2,8 millioner indbyggere. /ritzau/Reuters

Juleevangeliet i revyklæder

Juleevangeliet rimer måske ikke ligefrem på en klassisk musical. Ikke desto mindre er det to ting, som Randers Teater i år har kædet sammen i forestillingen med

den sigende titel ”Juleevangeliet – The Musical”. Det kunne lyde som en gang Sigurd Barrettsk hittepåsomhed. Og meget rigtigt er det da også netop ham, manden bag blandt andet ”Sigurds Bjørnetime”, et væld af melodier, sange, børnebøger og

flere andre musicals, der står bag denne musical i Randers som både dramatiker og komponist. Louise Schouw instruerer, og Rebekka Lund står for scenografien i forestillingen, hvis handling følger Josef og den højgravide Maria på deres

vej til Betlehem, hvor parret møder syngende kameler, tørstige skatteopkrævere, vismænd og hyrder. Musicalen er målrettet børnefamilier og anbefales til børn over fem år. Den kan ses på Randers Teater frem til den 21. december. J

2 Musikeren Sigurd Barrett står bag musicalen i Randers. –Pressefoto.

Thina Priis søger julehjælp for sjette gang: ”Fattigdom bør ikke være skamfuldt”

Med en klump i halsen venter Thina Priis på at få svar fra den julehjælpsansøgning, der forhåbentlig skal ”redde julen” for hende selv og datteren. Det bør ikke være et tabu at se sig selv som fattig, mener hun

interview

Alexander Dahl alexander-dahl@k.dk

Selvom det kun er den 18. november, er julepynten kommet frem i Thina Priis lejlighed, da Kristeligt Dagblad besøger hende. En massiv lærkegren med kogler, stjerner, knallerter og tørrede appelsinskiver gør det i år som juletræ i hendes lejlighed i den nordsjællandske by Frederikssund, hvor hun bor med sin 16-årige datter. Lærkegrenen har hun fundet i skoven, og den udgør således et gratis alternativ til det traditionelle grantræ. For Thina Priis bliver nødt til at tænke kreativt for at få juleremedierne på plads.

Hun er alenemor og kæmper for at få enderne til at mødes med den ledighedsydelse på 12.000 kroner, hun modtager hver måned. På grund af sin lave indkomst er hun i betragtning til at modtage julehjælp. I år har hun søgt fra Dansk Folkehjælp for sjette gang. Det samme har 18.796 andre børnefamilier. En forøgelse på knap 2000 familier siden sidste år, der ifølge Dansk Folkehjælp kan tilskrives energikrisen og inflationen, som Kristeligt Dagblad tidligere i dette tillæg beskriver. 86 procent af julehjælpsansøgerne oplyser, at deres mentale sundhed er blevet påvirket af krisen, og 82 procent tilkendegiver, at deres samlede livssituation er blevet forværret sammenlignet med sidste år. Thina Priis er ligeledes plaget af de stigende priser. Derfor var der i år ekstra meget på spil, da hun sendte ansøgningen afsted i slutoktober. Svaret kommer først i midten af december. Indtil da er juleudsigterne uvisse.

”Hvis ansøgningen bliver godkendt, betyder det, at julen er reddet,” siger hun og bliver tavs et øjeblik, inden hun tilføjer.

”Men noget af det hårdeste ved de her ansøgninger er ventetiden. Indtil fire dage før juleaften, ved jeg ikke, om jeg er købt eller solgt. Det er hårdt, for jeg risikerer ikke at have råd til mad og gaver til mine børn i dagene op til jul,” fortæller Thina Priis, der foruden den 16-årige også har en voksen datter, der er flyttet hjemmefra.

Selv julehygge koster penge

Julen er en vigtig begivenhed for Thina Priis, men siden hun blev sygemeldt og mistede sin løn, har højtiden også været en ambivalent periode præget af økonomisk usikkerhed. Og en påmindelse om alt det, hun og hendes datter må undvære. Selvom de ikke går sultne i seng, rækker budgettet sjældent til det ekstraordinære, og julen er netop en ekstraordinær tid.

”Når vi danskere skal julehygge, så skal der gerne noget lækkert på bordet og godt i glasset. Oplevelsen af at få en anden smag, end man plejer. Duften af hjemmebagte brunkager og æbleskiver.

Thina Priis

Født 4. maj 1962

Uddannet socialpædagog.

Langtidssygemeldt med stress.

Søger i år julehjælp fra Dansk Folkehjælp for sjette gang.

Bosat i Frederikssund i Nordsjælland med sine ene datter. Mor til to.

mindelige oplevelser som at gå i biografen uden at skulle finde diverse kreative løsninger for at lappe hullet i budgettet bagefter,” siger hun.

Som julehjælp i år giver Dansk Folkehjælp et gavekort på 800 kroner til Rema 1000 og et gavekort på 1000 kroner til at købe julegaver til sine børn. Uden det tilskud er der for Thina Priis’ vedkommende hverken til julemad eller julegaver.

”Hvis ansøgningen bliver afvist må jeg og min datter tage på besøg hos folk omkring spisetid og håbe på, at vi bliver inviteret på mad. Det er simpelthen der, vi er,” siger hun.

Hvis ansøgningen bliver afvist må jeg og min datter tage på besøg hos folk omkring spisetid og håbe på, at vi bliver inviteret på mad. Det er simpelthen der, vi er.

TINA PRIIS

Tit er det netop det, man ikke får med, når man er fattig,” fortæller hun.

Fattig. Det er det ord, Thina Priis bruger om sig selv på grund af sin økonomiske situation. Siden 2018 har den officielle fattigdomsgrænse været defineret ved, at man har haft en årsindkomst på under 117.000 efter skat. Thina Priis er på den gode side af den grænse, men mener alligevel, at hun lever i fattigdom.

”Jeg mener, det er fattigdom, når man ikke har råd til at give sine børn helt al-

Pinligt at bede om hjælp Først gang Thina Priis søgte julehjælp, krævede det et langt tilløb.

”For jeg er egentlig ikke særlig god til at bede om hjælp. Jeg har altid været vant til at kunne klare mig selv,” fortæller hun.

Hun er uddannet socialpædagog og tjente frem til 2013 sin hyre inden for socialområdet. Hun var ikke velhavende, men hendes familie manglede aldrig noget; de havde bil, køleskabet var altid fyldt, og når Thina Priis handlede ind, tænkte hun ikke over, om det var først eller sidst på måneden.

Det var, indtil hun blev leder af en dagsinstitution, hvor hun blev mobbet af de ansatte, fortæller hun, og det var i en sådan grad, at hun endte med at sygemelde sig med stress. Det udviklede sig senere til en depression og til sidst PTSD. At gå fra en forholdsvis normal levestandard til at skulle vende hver en øre, var svært, siger hun. At bede om hjælp var endnu sværere.

”Ej, det er simpelthen for pinligt, tænkte jeg. Man vender jo vrangen ud på sig selv, når man skal søge de her ting,” siger hun.

Men i år 2017 var der ikke flere penge tilbage, så hun slugte sin stolthed og søgte julehjælp hos Dansk Folkehjælp.

Et par dage inden jul samme år gik Tina Priis ind i en Dansk Folkehjælp-forretning og modtog to Ikeaposer fyldt til randen med juleproviant. Efter hun forlod forretningen med de tunge poser, begyndte tårerne at vælde frem.

”Skal jeg virkelig have alt det her? Er alt det her kun til mig? tænkte jeg. Der var mad til flere dage: flæskesteg, julegodter, sodavand – der var bare det hele, og jeg blev så overvældet. Da jeg kom hjem og lagde det frem, fyldte det hele spisebordet!”

Siden da har hun søgt julehjælp hvert år. Med tiden er hun blevet bedre til at overvinde den pinlighed, hun stadig kæmper med, når hun beder om hjælp.

”Jeg kan godt forstå, at mange synes, det er pinligt at bede om hjælp. Man frygter andres bebrejdende tanker. ’Kan du ikke finde ud af at tage dig af dit barn? Kan du ikke finde ud af at passe på dine penge, så I har til julegaver –du har vidst det et helt år?’ Men det er lettere sagt end gjort, når man er i min situation,” siger hun.

Denne pinlighed, tror Thina Priis, er et produkt af den negative retorik, hun mener har hersket omkring folk på bistandsydelse de seneste årtier. Den vil hun gerne til livs.

”Det er et tabu at sige, man er fattig. Derfor synes jeg, det er vigtigt at italesætte det, og være åben om, hvordan ens livssituation er,” påpeger hun.

Inflationen gør på mange måder ondt værre for Thina Priis, men hun mener alligevel, den har ført noget godt med sig. For selvom danskerne har fået færre penge mellem hænderne, er det indtil videre Dansk Folkehjælps indtryk, at der er flere donationer end sædvanligt.

”Det er jo vildt flot. Jeg tror, at flere tænker, at hvis de selv synes, det er dyrt at give 29 kroner for en pakke smør, så må det være ekstra hårdt for de virkelig trængende. Så jeg tror simpelthen, krisen resulterer i en øget barmhjertighed,” siger Thina Priis.

0 Thina Priis pynter sit ”juletræ”, der i år er en lærkegren, hun har fundet i skoven for at spare penge. –

Foto: Leif Tuxen.

”

Børnenes u-landskalender

Består af en lågekalender i pap og en tv-julekalender på DR. Danida, DR og skiftende danske ngo’er samarbejder hvert år om U-landskalenderen.

I 1962 blev den første u-landskalender lanceret.

Overskuddet fra salget af kalenderen går hvert år til et projekt, der hjælper børn i nød.

I år går overskuddet til et projekt, som handler om lære børn og unge i Tunesien om ytringsfrihed, blandt andet ved at de selv producerer journalistik. IMS, nternational Media Support, står bag projektet.

Tidligere tv-julekalendere tæller blandt andet Jullerup Færgeby fra 1974, Nissebanden fra 1984, Bamses Julerejse fra 1996 og Jul på Kronborg fra 2000.

60 års U-landskalender har givet danske børn indsigt i verdens fattige lande

En lågekalender har siden 1962 været med til at sætte fokus på fattige børns vilkår hver dag i december frem til jul kulturhistorie

Frida Holm Nim nim@k.dk

Juletraditioner og nostalgi er nok det, mange danskere forbinder Børnenes U-landskalender med. Men faktisk er kalenderen, der bag de 24 låger gemmer på billeder af børn i verdens fattige lande, også et lille stykke danmarkshistorie.

I marts 1962 vedtog Folketinget den første lov om, at Danmark fremover skulle hjælpe verdens udviklingslande i form af bistand. Den 1. december 1962 kunne danske børn så for første gang åbne en låge i papkalenderen ”Børnenes Julekalender,” som Danmarks Radio stod bag. U-landskalenderen var skabt. Samme aften sendte tv-kanalen første afsnit af tv-julekalenderen ”Historier fra hele verden”, som ganske enkelt fortalte historier om børn fra hele verden. Ligesom det er tilfældet i dag, hang Danmarks Radios tv- og papjulekalender sammen, for bag de små paplåger gemte sig billeder af scener fra tv-julekalenderen. Hvor overskuddet fra salget af papkalenderen tilbage i 1962 gik til ”Danmarks U-landshjælp”, senere Danida, så går overskuddet i dag til et velgørende formål for børn i udsatte dele af verden.

En juletradition

I 1930 blev den første danske julekalender trykt. Juletraditionen om en afrivningskalender med tegninger stammer fra Tyskland. Den første tv-julekalender blev derimod sendt i Sverige i 1960, så

derfor er Børnenes U-landskalender altså en slags hybrid.

I løbet af 1970’erne var U-landskalenderen blevet så populær, at de konkurrerende julekalendre, for eksempel de, der solgte chokoladeladekalendre, mente, at det måtte skyldes DR’s omtale. I 1977 blev det derfor besluttet, at DR ikke længere måtte have julemotiver på U-landskalenderen. 10 år senere kom julen dog tilbage til U-landskalenderen.

I dag findes der et hav af julekalendre, hvor indholdet varierer med alt fra chokolade, forskellige slags snaps, skønhedsprodukter og sågar godbidder til hunde. Derfor har den mere simple U-landskalender fået kamp til stregen.

”Den gammeldags form for julekalender har i den grad fået konkurrence,” siger Gunhild Moltesen Agger, som er professor emerita ved institut for kultur og læring ved Aalborg Universitet.

Hun har tidligere forsket i julekalendre og beskriver, hvordan også forskellige tv-julekalendre i dag har vundet indpas hos danske børn. I dag handler historierne dog ikke om rigtige børn rundt om i verden, som den gjorde i 1962.

”I de seneste år har det ganske ofte handlet om magiske universer. Fantasy og magi er en gangbar genre, når det

kommer til julekalendre,” siger Gunhild Moltesen Agger.

I 2008 blev der solgt 206.000 eksemplarer af U-landskalenderen, mens salget i 2017 var faldet til 106.000. Sidste år, i 2021, blev der kun solgt 79.006 eksemplarer. Grunden til, at der dog stadig er en rimelig stor tilslutning, mener Gunhild Moltesen Agger skyldes én ting.

”Tradition. Danskerne synes ganske enkelt, at det er hyggeligt med juletraditioner, så derfor holder det nok ved,” siger hun.

Og så er december for mange mennesker en måned, hvor det er oplagt at være lidt ekstra gavmild.

”Det giver god mening, at det at forære eller modtage Børnenes U-landskalender hænger sammen med julen. Man kan få et indblik i, at ikke alle børn har det så godt som danske børn, og vil derfor gerne donere lidt penge til det gode formål,” siger hun.

Indtil 2006 kunne Børnenes U-landskalender kun købes i banker og sparekasser. I dag kan kalenderen købes i de fleste dagligvarebutikker.

Kalender skaber kulturforståelse “Børnenes U-landskalender handler ikke kun om det enkelte projekt, men faktisk om hele landet hvor projektet foregår,” siger Ann-Sofi Hansen, som er kampagneleder for U-landskalenderen ved Folkekirkens Nødhjælp. Organisationen har stået bag kalenderen i både 1988, 1991, 1999 og 2021.

I forbindelse med udgivelsen af Ulandskalenderen bliver der produceret en masse undervisningsmateriale til danske skolebørn fra 1. til 5. klasse.

”Eleverne lærer både om madkultur, natur og sport i det pågældende land. De danske skoler bruger undervisningsmaterialerne i den daglige undervisning eller til for eksempel temauge, hvor man i de forskellige fag laver noget, der knytter sig til landets kultur. For eksempel i billedkunstfaget, hvor

eleverne laver værker inspireret af det pågældende land,” siger Ann-Sofi Hansen:

”I stedet for altid at pege på forskelle er U-landskalenderen også med til at sætte fokus på, hvad børn i hele verden har tilfælles. De fleste børn har for eksempel pligter og stort set alle børn kan lide at lege.”

Bekæmpelse af spedalskhed blandt børn i Sydindien i 1967, hjælp til bygning af børnehjem Mozambique i 1985, skolegang til burmesiske flygtningebørn i 2005 er blot nogle af de projekter, som overskuddet fra U-landskalenderen har bidraget til gennem årene.

”U-landskalenderen afspejler på mange måde de danske udviklingsprioriteter,” siger Line Grove Hermansen, som er kommunikationschef i organisationen IMS, International Media Support. I samarbejde med Danida og Danmarks Radio er IMS med til at stå for årets projekt, som i år går ud på at lære børn og unge i Tunesien om ytringsfrihed. Blandt andet ved, at de selv får mulighed for at producere professionel journalistik.

”Ved at lære børnene at producere egne nyheder, uddanner vi dem også i at tænke kritisk. Det er der behov for. Flere steder i verden, blandt andet i Ukraine, trues freden og sikkerheden også af en informationskrig. Derfor er det generelt vigtigt, at vi lærer børn, især i lande, der er demokratisk skrøbelige, hvordan de kender forskel på sandt og falsk,” siger Line Grove Hermansen.

Siden 2016 har hun været har været med at lancere U-landskalenderen og kan se, hvordan projekternes karakter er blevet tilpasset udfordringerne i verden.

”Der er en større forståelse af, at vi lever i et globalt samfund med fælles udfordringer. Det er en afspejling af Verdensmålene og klima- og informationskriserne, som kræver mere langvarige og komplekse løsninger,” siger hun.

0 Overskuddet fra årets U-landskalender (stort billede) går til at lære børn og unge fra Tunesien, som lærer at lave journalistik. På billedet filmer drengen med kameraet en anden dreng, Youssuf Ayhem, som køber ind for sin mor.

– Foto: IMS / Guri Kærulf Frandsen.

FOTO: DR

” I stedet for altid at pege på forskelle og hårde vilkår, er U-landskalenderen også med til at sætte fokus på, hvad børn i hele verden har til fælles.

ANN-SOFI HANSEN, SOM ER KAMPAGNELEDER FOR U-LANDSKALENDEREN VED FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP.

De vil gerne have os til at tale om moderne kærlighed

Julen er tid til refleksion over familiære forhold.

Instruktørduoen Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag udgiver op til jul en komediefilm, der rummer mange af de spørgsmål, man kan stille sig selv om kærlighed interview

Amalie Høgsbro Jørgensen ajoergensen@k.dk

Egentlig skulle samtalen med instruktørduoen Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag have foregået på en bænk i Frederiksberg Have, men snevåde skyer har lagt sig som en grå dyne over København. Derfor foreslår Jesper Zuschlag efter en rask seance foran kameraet at flytte samtalen ind i hans sorte Nissan.

Udstyret med friskbrygget to go-kaffe og med varme i forsæderne tænder Jesper Zuschlag for radioen, men slukker kort efter igen, så instruktørduoen ikke skal råbe om kap med en klassisk strygersolo. Men symbolværdien er god nok, for lige så vel som et klassisk stykke musik kan tage en lytter gennem en rutsjebane af følelser, tager samtalen i den parkerede bil en tur hele vejen rundt om temaet kærlighed. Makkerparret stiller næsten lige så mange spørgsmål, som de besvarer, for ”moderne kærlighed”, som Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag kalder det, kan ikke sættes på formel.

Selvom der ikke er meget jul over instruktørduoens film ”Elsker dig for tiden”, så udkommer den lige op til en højtid, den 22. december, hvor mange mennesker fornøjer sig med at se romantiske komedier. Temaer som kærlighed og relationer mellem mennesker, der elsker hinanden, gør sig om noget gældende for julen, og det samme er tilfældet med ”Elsker dig for tiden”.

De to nære venner og kolleger har arbejdet sammen om videoproduktioner, siden de fik succes med tv-serien ”29” i 2018. Serien handlede om venskaber og om snart at fylde 30 år. Den fik fem sæsoner i alt.

I dag er de begge to 35 år og vil med deres første spillefilm gerne sætte fokus på samfundets normer for kærlighed.

”Vores generation har tårnhøje forventninger til, hvad kærlighed skal kunne, fordi vi kan så mange ting på egen hånd. Vi behøver ikke at være i et parforhold, og vi behøver ikke en partner for at kunne få børn,” siger Julie Rudbæk.

som Thomas’ håndværkerven Nikolaj med dårlige råd og gode intentioner.

”Filmens hovedroller repræsenterer to sider, som Jesper og jeg kender fra os selv, og som vi også tror, publikum kan genkende i sig selv. Thomas-siden hælder til det traditionelle, til det at finde en partner og få børn. Han repræsenterer romantiseringen af et parforhold. Men der er også rigtig mange af os, der rummer en Anna-side, der er mere skeptisk, kynisk og stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor man overhovedet skal gifte sig. Hun repræsenterer karriereog individpersonen,” siger Julie Rudbæk.

heller ikke er forkert. Men man har ikke lært meget om kærlighed, hvis man kun lytter til lægen,” siger Jesper Zuschlag.

Parforholdet på en piedestal De konstante ”på den ene side, på den anden side”-overvejelser vækker genklang i instruktørernes egne liv.

”Jeg kan være i tvivl om jeg skal gå ind i et parforhold, og jeg kan være i tvivl om jeg skal blive i det. Hvornår er det bedste kompromis at blive i forholdet, og hvornår er det en god idé at gå videre? Det, synes jeg, er ekstremt svært at navigere i og finde ud af,” siger Jesper Zuschlag.

”Visionen om, at man finder den eneste ene, og så lever kærligheden til døden skiller os ad, bliver gang på gang genskabt i fiktion, digte, film og sange. Tanken er selvfølgelig fin, men den er ikke tidssvarende. Det er derfor, jeg er så glad for filmens titel, fordi den rummer det hele. ’Elsker dig for tiden’ kan lyde enormt kynisk, men ’elsker dig for evigt’ er også for meget sagt. Og det er netop præmissen for kærlighed i vores generation. Vi er lidt mere omstillingsparate, lidt mere tilbøjelige til at sætte vores egne behov først,” siger Jesper Zuschlag.

JESPER ZUSCHLAG

”Vi ville gerne undersøge årsagen til, at mange af os alligevel føler, vi skal gå den traditionelle vej. Med det mener jeg at blive gift, få børn og sige ja til ét andet menneske for resten af livet. Vi spørger os selv og hinanden i filmen: Holder den formel stadig? Hvis halvdelen af alle vielser ender i skilsmisse, hvorfor ophøjer vi så kærligheden og ægteskabet?” siger hun.

Det guddommelige versus individet Med spørgsmålene i baghovedet har makkerparret skabt en film om et par, der udgør to modpoler, Anna og Thomas. Annas rolle er spillet af Julie Rudbæk selv, mens Thomas’ rolle spilles af skuespilleren Kasper Dalsgaard. Jesper Zuschlag indgår på rollelisten

Målet med fremstillingen er hverken at pege fingre af Anna eller Thomas eller mennesker, der ligner dem, fortæller de to filmskabere. De vil derimod gerne være med til at igangsætte samtaler om kærligheden. Det har de blandt bestræbt sig på ved at inddele filmen i fire kapitler: ”Jagt”, ”Forelskelse”, ”Parforhold” og ”Brud”. Første kapitel åbnes med et lille oplæg af en præst, der deler sit syn på kærligheden som noget eviggyldigt, der er større end mennesket. Andet kapitel introduceres af en læge med forklaringer om hjernens fysiologi under en forelskelse, tredje kapitel af en parterapeut og til sidst en parforholdskritisk samfundsdebattør.

Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag erklærer sig enige med alle fire eksperter, og på den måde bliver deres generations mangefacetterede forhold til kærlighed vel nærmest bekræftet.

”Der er intet smukkere end præstens tro på det eviggyldige og guddommelige i kærligheden. Lægens kyniske forklaring om, at forelskelse bare er noget oppe i hjernen, er nok

”Og det provokerer os,” siger Julie Rudbæk, ”at parforholdet er som sat op på en piedestal. Hvis man ikke er i et forhold, er der en tendens til at mene, at man mangler noget. Personligt ved jeg ikke, om det er lykkeligt at være sammen med nogen i 40 år. Mine forældre har lige fejret 40 års bryllupsdag, og mine bedsteforældre har været sammen i 60 år. Det er smukt og beundringsværdigt, men jeg kommer nok til at forme mit liv anderledes,” siger hun og tilføjer:

”Til gengæld har jeg venskaber og andre relationer, som jeg ikke tror, de har haft på samme måde. Jesper og jeg har for eksempel et virkelig dybt venskab. Ligesom i et parforhold bliver vi ved med at tilvælge hinanden. Anna og Thomas kunne også vælge at blive ved med at tilvælge hinanden og tilgive hinandens fejl. Det er det smukke ved kærligheden”.

Men illusionen varer ikke længe for Anna og Thomas. Og det er netop denne realistiske side af parforholdet, Jesper Zuschlag og Julie Rudbæk gerne vil skildre, for de oplever, at mange romantiske komedier fra 1990’erne udstiller en naiv form for kærlighed, hvor parrene altid får hinanden til sidst. Filmens verden har ifølge instruktørerne været med til at skabe de forventninger, Anna og Thomas bliver skuffede over.

Han mener, vi i samfundet burde arbejde os hen imod et nyt og mere realistisk ideal, hvor det er acceptabelt at sige, at ”nu har jeg fundet en, jeg har det rigtig godt med lige nu, og så må vi se, hvad der sker til næste år”. ”Det lyder ikke lige så romantisk, men det er bare den virkelighed, mange havner i,” siger han.

Men romantik er der nu alligevel en del af i makkerparrets første spillefilm – tilsat en god portion humor. J

Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag

Julie Rudbæk er født i 1987. Dansk skuespiller, manuskriptforfatter og tilrettelægger. Uddannet fra Det Danske Filmskuespillerakademi i 2009

Jesper Zuschlag er født i 1987. Dansk skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter. Uddannet fra Det Danske Filmskuespillerakademi i 2009.

Snart er de aktuelle med den romantiske komedie ”Elsker dig for tiden”, som kan ses i biograferne fra den 22. december.

0 ”Kærligheden er universel,” siger Julie Rudbæk. Hun og Jesper Zuschlag står bag filmen ”Elsker dig for tiden”. – Foto: Johanne Teglgård Olsen.

”

’Elsker dig for tiden’ kan lyde enormt kynisk, men ’elsker dig for evigt’ er også for meget sagt.

Gisselfeld Kloster: marked, nostalgi og jul for alle

Idéen om julemarkeder stammer fra Tyskland, men har vundet stort indpas i Danmark. På Gissefeld Kloster vækker duften af brændte mandler nostalgien og minder om, at julen består uforandret reportage

Isabella Balanchi balanchi@k.dk

På et plateau bagerst i ridehuset har Helle Jeppesen og hendes to børnebørn god udsigt over det store julemarked. Foran dem står tre tomme papirbakker med lidt syltetøj- og flormelisrester. Det er en tradition for familien fra Haslev på det sydlige Sjælland, at de skal have æbleskiver og kakao, når de hvert år tager til juletorv på Gisselfeld Kloster. Ligeledes er det en tradition, at de kommer om fredagen, for der er der færre mennesker og åbent om aftenen, så man rigtigt kan se lyset fra oliekuglerne med blussende flammer.

”Det er mere hyggeligt med alle lysene,” fortæller Helle Jeppesen.

”Slottet er lyst op, og det giver ekstra julestemning.”

I over 20 år har det været en tradition, at Gisselfeld Kloster i Haslev bliver fyldt op med næsten 100 stande, der sælger alt fra julepynt i glas til strikhuer, cremer, blodpølse og julegodter. På de to weekender i november, hvor juletorvet afholdes, kommer der mellem 18.000 og 20.000 tusind gæster, fortæller Gisselfeld Klosters administrerende direktør

0 Om fredagen er juletorvet et aftenarrangement, hvor det gamle gods lyser op i novembermørket af lygter og blussende oliefakler.

– Fotos: Leif Tuxen.

Julemarkeder i Danmark

I Danmark holdes der julemarkeder landet over i månederne frem mod juledagene. Mange markeder finder sted i weekenderne i november og december, hvor tusindvis af danskere strømmer til landets slotte, herregårde, godser og torve i byerne, hvor mange af de store julemarkeder finder sted.

Lokalt finder mindre julemarkeder sted på mange folkeskoler, højskoler, efterskole, i institutioner og i foreningslivet.

På VisitDanmarks hjemmeside kommer der næsten 700 resultater, når man søger på offentlige arrangementer med jul/julemarked for indeværende år.

Jens Risom, og på det sociale medie Facebook kan man se, at flere af de andre store julemarkeder har op til 17.000 personer, som har erklæret sig ”interesserede” i at deltage.

Til det årlige juletorv åbner Gisselfeld Kloster også for, at man kan komme ind og se hovedbygningen på godset. En blå løber fører de besøgende gennem de julepyntede stuer, og duften af brændte mandler når helt inde i de snævre gange. Mejken Jørgensen og hendes mand, Keld Jørgensen, er i færd med rundvisningen. Parret tager hvert år på julemarked, og for Mejken Jørgensen er årsagen simpel:

”Jamen jul! Et julemarked er jo jul,” siger hun.

Importeret fra Tyskland

Og julemarkeder er da også særligt gode til at få folk i julestemning, fortæller antropolog og førende forsker i hygge, Jeppe Trolle Linnet:

”Julen er i forvejen en højtid, som er multisanselig. Der er enormt meget atmosfære over det. Hvis en stemning skal gå ind i fok, skal den gøre det på alle sanser, og det at gå ind på et julemarked er virkelig at blive bombarderet med dem”

Julemarkeder er en gammel tradition, der i de tysktalende lande går tilbage til 1300-tallet. I dag kan man finde julemarkeder overalt i Danmark, men intet tyder på, at der også var danske julemarkeder i middelalderen, fortæller Torben Svendrup, historiker ved Folkeuniversitetet og forfatter til bogen ”Da Julen kom til Danmark”, som i oktober udkom fra Kristeligt Dagblads forlag.

”Man kan roligt antage, at markedet har været særligt julet i tiden op til jul i den danske middelalder med mere kød til salg. Men det, vi kalder julemarkeder i Danmark, det er noget relativt nyt. Et forsigtigt gæt ville være, at det er kommet efter 1960’erne,” siger han.

I Danmark blev de første julemarkeder holdt i Tivoli i København og Den Gamle By i Aarhus. Julemarkeder har altid været kommercielle, fortæller Torben Svendrup:

”Et julemarked i middelalderen havde ikke Coca Cola julemænd til salg. Men de grundlæggende ting, som at du kan købe pølser og glühwein, var formodentlig det samme.”

Ved en stand i hjørnet af ridehallen står en fletkurv med hvide korn, der til forveksling kunne ligne ris. Ved nærmere øjekast er det groft sydesalt, der sælges i syltetøjsglas med et stofbeklædt låg bundet fast med sejlgarn.

”Et enkelt glas for 62. Så har man en lille gave,” siger standeholderen til forbipasserende kunder. Han er ifølge eget udsagn kendt som ”Saltmanden”. To kvinder stopper interesserede op, og han fortæller dem, hvordan den ene type salt er bedst til de brune kartofler, mens en anden går bedst til kamsteg og fisk.

For ”Saltmanden”, der kommer fra saltfirmaet Hærvejssalt, er det godt kun at møde sine gæster på de årlige markeder, for de har jo ikke brug for salt mere end et par gange om året, siger han smilende.

Væk fra det kommercielle

Samlingen af de små handlende er en del julemarkedets tiltrækningskraft. Det kan være mere appellerende end en tur i et julepyntet stormagasin, fortæller antropolog Jeppe Trolle Linnet.

”Et julemarked er også kommercielt, men du får oplevelsen af en genstand, der er produceret lokalt med et menneskeligt præg. Det er ofte små handlende, der rykker ind, der er et ansigt på den, du køber fra og de kan fortælle dig noget mere personligt om produktet,” siger han.

”Derfor kommer man tæt på det, man egentlig forbinder med julen. Man vil gerne

væk fra det meget kommercielle, for idealet om den rigtige jul handler om at sætte farten ned og betone det personlige mellem én selv og andre mennesker.”

Julemarkedet taler desuden ind i idealet for den gode julegave, vurderer Linnet.

”Julegaver må gerne have et personligt præg. Hvis det ikke er hjemmelavet, må afsenderen gerne have købt den under særlige omstændigheder, der ikke lige kan kopieres,” siger han.

”På et julemarked kan du falde over en eller anden gave, der har mere unikapræg end hvis

du går ind og bare omgivet af mærkevareprodukter.”

Julemarkedet er ofte bygget op som en kulisse, fortæller Jeppe Trolle Linnet, der med boder bygget i træ og varm belysning leder tankerne tilbage hen på gamle dage. Ofte er der tradition for langsom madlavning og traditionelt håndværk.

”Nostalgi spiller en stor rolle. Julen kommer hvert år, og det giver en behagelig følelse af, at uanset hvor mange kriser, der kommer, så kommer julen. Sådan nogle påmindelser er behagelige at få og kan spille ind på, at folk tager på julemarkeder,” siger Jeppe Trolle Linnet.

På Gisselfeld Kloster er aftenmørket ved at falde over godset, og den bidende vind får faklernes ild til at flakke og laver dønninger på vandet i voldgraven. På broen foran godset står overdirektør Helene Danneskiold-Samsøe og hilser på gæsterne, godt pakket ind i en pelsfrakke.

Julemarkedet er hverken mere eller mindre populært i år end sædvanligt, fortæller overdirektøren. Men alligevel synes hun, at der er et lille skifte i stemningen.

”Vi oplever en større forventningsglæde i år. Fok skal bare ud og hygge sig,” siger hun.

Det kan skyldes, at julen i år bliver en krisejul, vurderer antropolog Jeppe Trolle Linnet.

”Julen i år har også været præget af energikrise, og jeg tror, at julen i år derfor kan have ekstra positiv betydning.”

Flere af julemarkedets gæster er flygtet fra kulden ind i en julestue, en af mange steder på julemarkedet, hvor der sælges gløgg og æbleskiver. I boden er to hvide mikroovne stablet ovenpå hinanden. Her snurrer æbleskiverne lystigt rundt, inden de serveres for gæsterne. Det kan ikke være lige autentisk det hele. J

0 Det traditionelle håndværk, som Mai Hvid Jørgensen udøver med disse fuglehuse i pileflet, er med til at fremme nostalgien hos de besøgende, fortæller antropolog Jeppe Trolle Linnet.

0 Det gamle ridehus på Gissenfeld Kloster bliver i november transformeret til et livligt julemarked.

0 I hesteboksene sælges alt fra garvede lammeskind til håndlavede skærebrætter og glaspynt til juletræet.

”

På et julemarked kan du falde over en eller anden gave, der har mere unikapræg end hvis du går ind og bare omgivet af mærkevareprodukter.

JEPPE TROLLE LINNET, ANTROPOLOG

Dicte: Julemagien opstår, når alting på en eller anden måde falder helt til ro

Sanger og musiker

Dicte er aktuel med sin nye julesang ”Christmas once again”. Hun mindes en juleaften, hvor det begyndte at sne, da juletræet blev pyntet interview

Juliane Sigurdsson sigurdsson@k.dk

5 Hvordan fejrede du jul som barn?

Jeg fejrede jul på den helt klassiske måde. Min morfar var præst og biskop i København, så vi gjorde brug af mange af de helt klassiske juletraditioner. Der var meget ånd omkring det. Min morfar og jeg pyntede altid juletræet på juleaftensdag.

Der var mange traditioner forbundet med den rækkefølge, vi puttede julepynten på træet. Vi begyndte med stjernen og arbejdede os nedad. Der var tre lys for de hellige tre konger. Jeg kan også huske nogle julekugler formet som istapper, som vi puttede på træet. Mens min morfar tændte juletræet, læste min mormor Juleevangeliet. Det kan ikke blive meget mere magisk end det. Siden jeg selv blev voksen, har jeg også praktiseret, at der er en voksen, der tænder træet, mens jeg læser Juleevangeliet.

5 Har du et særligt minde fra en jul i din barndom?

Der var engang, hvor vi holdt jul i vores sommerhus. Lige som vi skulle til at tænde træet, begyndte det at sne. Det dalede ned med den smukkeste sne, helt langsomt dalende fnugsne. Det var meget magisk, at

Så er det højsæson for rødkål

med julen, og forbruget har været stabilt i årevis. Men det er også et produkt, som ifølge Beauvais for det meste købes af folk over 50 år. Men selskabet oplever også en vækst i forbruget blandt unge under 30 år.

julemad

Bjarne

norum@k.dk

Flæskesteg, ribbensteg, and, kalkun, gås, vildt eller medister.

Fra det kolde og lune frokostbord til de varme hovedretter. Næsten uanset hvad menuen står på, så har det danske køkken rødkål som en naturlig og farverig ledsager.

Men forbruget stiger markant i december, for op til jul spiser vi op til fire gange så meget rødkål, som i resten af året.

Det oplyser Beauvais, som står bag tonsvis af de plasticspande med herregårdsrødkål, som danskerne forsyner sig med i denne tid.

Rødkålen er i høj grad forbundet

Den søde rødkål, som vi kender den i dag, har blot 120 år på bagen. Den første kendte opskrift menes at være fra ”Fru Constantins Husholdnings- og Kogebog” fra 1902.

Før den tid blev rødkålen brugt i en surkål med en stærkere eddikesmag. Selvom rødkålen også kendes i andre nord- og østeuropæiske lande, så vandt den røde kål indpas i det danske køkken, fordi den sammen med de skrællede hvide kartofler repræsenterede Dannebrog, hvilket gjorde, at rødkålen udkonkurrerede grøn- og hvidkål, da den blev en del af julemenuen i slutningen af 1800-tallet.

Ganske vist er det let og bekvemt at købe den færdiglavede rødkål. Men det er relativt let at tilberede sin egen. Opskrifterne er talrige, men jeg er nået frem til en udgave, som laves med god tyk balsamico.

Det vigtige er at købe en relativt dyr balsamico, og ikke blot en tynd og alt for syret rødvinseddike. Her undgår vi også sukker ved at bruge ribsgelé. Jeg vil anbefale en økologisk rødkål, fordi det er en af de grøntsager, hvor der er en markant smagsforskel. Skal rødkålen være særlig julet, kan man bruge andeeller gåsefedt i stedet for smør og olie. Ligeledes kan man pifte smagen op ved at tilsætte lidt kanel og nelliker, hvis ønsket. J

2 Danskere indtager næsten fire gange mere rødkål i måneden op til jul. – Foto: Bjarne Nørum.

2 Sanger og musiker Dicte står bag julesangen ”Drømte mig en lille drøm” fra julekalenderen Absalons Hemmelighed. Nu er hun aktuel med sin nye julesang ”Christmas once again” .

– Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix.

det kom, lige da vi skulle til at tænde træet. Det er sådan, jul skal være, der skal gerne ligge et fint, tyndt lag sne. Det endte så med, at vi sneede inde, og det var noget værre rod, fordi vi var langt ude på landet.

5 Hvad er julemagi for dig? Julemagi er for mig det, som min nye sang også handler om. Man har ikke set hinanden hele året, der er et stort pres på, og man skal nå en masse. Man ender nærmest med at sidde ude i bilen og tude, fordi man skal til 8000 julearrangementer. Og når juleaften kommer, har det kostet for meget, det har været noget værre stress, og man har ikke nået det meste. Men på en eller anden måde falder de fleste mennesker til ro, når dagen kommer, og lever med, at nu dufter der altså af and i en uge. Julemagien er, at vi på en eller anden måde altid ender med at falde til ro.

5 Hvordan skal du fejre jul i år? Jeg skal holde jul i delefamilieland. Inden juleaften har vi været ude ved min kærestes ekskæreste og alle mulige andre. Men på selve juleaften skal jeg bare være sammen med mine to børn og min kæreste. Og det er faktisk rigtig dejligt. Vi farer ikke rundt, vi er bare derhjemme. Der er selvfølgelig en masse projekter, der hører med til dagen, som eksempelvis at pynte og tænde juletræet. Men vi har ikke travlt, og vi hygger os med det. J

og den

stilk fjernes, og resten snittets fint. Rødløg snittes. Smelt smør og olie i en tykbundet gryde eller pande og lad løg og rødkål svede ved middelvarme under jævnlig omrøring, til rødkålen er svundet ind til næsten det halve.

Balsamico, ribsgele, allehånde, laurbærblade og salt tilsættes, og retten simrer videre i 20 til 30 minutter. Hvis den begynder at brænde fast i bunden, kan der tilsættes lidt vand. Og kålen kan smages til med mere balsamico og gelé og om nødvendigt salt.

Rødkålen kan med fordel laves i forvejen, så den bare skal varmes op før servering – eller serveres kold til frokostbordet. Husk at fiske laurbærbladene op. Den kan holde sig mindst en uge i tætsluttende emballage i køleskabet.

Mange kender rødkålen i plasticspande, men hvorfor ikke tilberede den selv?

Nørum Skriver fra Storbritannien

Julens kulturelle ritualer er et helle i en foranderlig verden

Ved juletid er det ikke unormalt at se de samme film, høre den samme musik og læse præcis de samme bøger som sidste år. I december hersker traditionerne, og i en krisetid kan det genkendelige være et frugtbart helle baggrund

Svend Andreas Worre Sørensen ssoerensen@k.dk

Husfreden er i den grad forbi, når Anders And byder nevøerne Rip, Rap og Rup op til snekamp. Hjortekiddet Bambi kommer på glatis, og ingen bånd binder trædrengen Pinocchio.

I årtier har danskerne parkeret sig foran Disneys Juleshow i fjernsynet klokken 16 juleaftensdag. Selvom tidspunktet karambolerer med kirkernes sene julegudstjeneste, fulgte over 1,1 millioner danske seere sidste år med i de mindst 50 år gamle tegnefilm –foruden de to faste, nyproducerede ”overraskelser”, der hvert år er med i jule-showet.

Disneys Juleshow er bare ét af mange faste kulturelle ritualer, der følges rundt omkring i de danske hjem. Også filmklassikere som ”Alene Hjemme”, den foretrukne julekalender, rimene i bogen ”Peters Jul” eller Georg Friedrich Händels (1685-1759) ”Messias” kan være netop dét faste, tilbagevendende krydderi, der sikrer, at det alligevel blev jul i familien det år.

Nu har vi altså jul igen Meget tyder på, at Peter Fabers (1810-1877) budskab ”rør blot ikke ved min gamle jul” ikke er grebet ud af den blå luft, når det gælder kulturforbruget, der knytter sig til juledagene. Det bekræfter professor i sociologi ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen, der kalder julen ”nostalgiens højtid”.

”Julen er ikke bare hjerternes fest, men også ritualernes og traditionernes fest. Det er den, fordi den – udover den religiøse betydning, som den kan have for nogle – er en social anledning, hvor hyggen med familie og venner er i højsædet. Ritualer og traditioner kendetegnes netop ved gentagelse: at vi gør tingene, som vi plejer. Det er også derfor, at det for mange kan være svært at bryde med den måde, de er vant til at ’gøre’ julen på,” siger Michael Hviid Jacobsen.

En af disse sædvaner i de danske hjem –især dem med børn – er det eller de daglige julekalenderafsnit i tv’et. Her bidrager DR og TV 2 årligt med spritnye produktioner, denne december med henholdsvis ”Julehjertets Hemmelighed” og ”Tinka og Sjælens Spejl”, som er TV 2’s tredje julekalender om nissepigen Tinka.

Sidstnævnte har Morten Dragsted som manuskriptforfatter, og han istemmer, at julefjernsyn helst ikke skal være alt for nyskabende.

”Der er et mærkeligt, implicit dobbeltkrav til nye julekalendere om, at indholdet skal være nyt og spændende, men på samme tid præcis som det, vi kender og elsker ved julen. Hvis en scene ikke har så meget jul i sig, så prøver vi på andre måder at gøre den ’julet’ alligevel. I ’Tinka’ får vi den del lidt foræret, fordi den handler om nisser,” siger Morten Dragsted.

Julen bringer barnet frem Ifølge forfatteren, der har over 20 spillefilm og tv-serier på CV’et, er der ved julekalendere et særligt ansvar for at skrive til alle generati-

Juleprogrammer vi elsker

Disneys Juleshow (DR) Alletiders Juleshow (TV 2) Kometernes Jul (julekalender – TV 2) Tidsrejsen (julekalender – DR) Den Store Julebagedyst (DR) Kilde: Kantar Gallup

oner, hvis produktet skal blive en julesucces.

”Groft sagt er det kun ’Badehotellet’ og julekalendere, der kan samle både børn, unge, voksne og bedsteforældre. Hvis den fænger, bliver det et samlingspunkt for familien og et pejlemærke, man husker netop den jul for,” siger Morten Dragsted, der også har skrevet manuskript til julekalenderne ”Mikkel og Guldkortet” (2008) og ”Den Anden Verden” (2016).

Af samme grund er Morten Dragsted meget opmærksom på, hvem der ser med i tv-stuerne. Det skal ikke være for uhyggeligt af hensyn til de yngste. En kærlighedshistorie mellem to unge kan måske hive teenageren ind foran fjernsynet, og i ”Tinka og Sjælens Spejl” er der ifølge Morten Dragsted også tænkt en sidehistorie ind, der appellerer til et ældre segment.

At aktiviteter i juletiden kan samle familien på tværs af generationer er én ting, men hvorfor bliver vi egentlig ved med at se, høre, læse og spise de samme ting år efter år?

”De fleste af os husker julen fra vores egen barndom. Alt det, der kendetegner julen som

ritualerne,

forfatter til en række bøger og forskning om fænomenet nostalgi. Han fortsætter:

”Nostalgi kendetegnes ved at vække varme minder om en svunden tid, og disse minder vækkes til live, når vi ser Disneys Juleshow, tænder lysene på træet, går i kirke – hvor mange ellers sjældent viser sig i årets løb –ser julefilm og alle de andre ting, som vi gentager år efter år.”

Modgift i en foranderlig verden Selvom december for mange rimer på hygge, er det svært at ignorere, at julen i år indfinder sig i en tid med krig i Europa, galoperende inflation og energipriser på himmelflugt. Flere danskere har denne vinter udfordring med at varme julestuerne op til et hyggeligt niveau, og de storslåede julebelysninger i byerne og på husene rundt omkring er i mange tilfælde sparet væk.

Men selvom julen måske ikke for alle kan

”Nostalgi skaber kontinuitet og dermed en følelse af forudsigelighed og stabilitet, som vi alle har brug for i vores travle hverdagsliv og i en verden under hastig forandring. Måske særligt i år, hvor alt synes at være i opbrud og står i krisens tegn.

Julenostalgien bliver dermed et stabilt pejlemærke, et ’helle’ både i trafikal forstand, som et sikkert sted mellem modsatrettede vejbaner og i en mere religiøs forstand som noget helligt,” siger professoren.

Han fremhæver, at julenostalgien især betones i de populære julefilm, hvor eventuelle kriser og problemer altid forløses i julefred, og kærligheden sejrer.

Snekampen mellem Anders And og nevøerne i Disneys Juleshow emmer måske ikke af kærlighed. Men programmet har i årtier underholdt unge og gamle klokken 16 juleaftensdag, og det kan man altså godt forvente, det bliver ved med.

maden og musikken, bærer vi med os resten af livet og gives videre til vores egne børn,” forklarer Michael Hviid Jacobsen, der blandt andet er

afvikles på almindelig vis, så kan julens vante ritualer med musik, fjernsyn og læsning være en slags kur i trange og mørke tider, mener Michael Hviid Jacobsen.

4 Jesper Fårekylling agerer vært i Disneys Juleshow, der på engelsk hedder ”From All of Us to All of You”. Den velkendte danske stemme tilhører den afdøde skuespiller Ove Sprogøe. – Foto: Wikimedia Commons.

En dansk jul med Ukraine i hjertet

Daria Butkovska og Ivanna Grabova flygtede fra krigen i Ukraine til Danmark med deres to børn. I år skal de fejre jul med en blanding af ukrainske og danske traditioner

interview

Frida Holm Nim nim@k.dk

”Kjolen bæres til mange forskellige højtider i løbet af året. Alt efter hvor du bor i Ukraine, ser den forskellig ud. Den sorte farve symboliserer de døde, den røde kærlighed.”

Sådan siger 36-årige Ivanna Grabova og viser den traditionelle ukrainske kjole frem, som hendes bedstemor syede til hende, da hun var barn. Denne jul skal Ivanna Grabovas datter, Rosava på syv år, have kjolen på.

Den er lige om hjørnet, julen, og i deres lille hjem i Tune ved Roskilde mindes parret Daria Butkovska og Ivanna Grabova juletiden i Ukraine. Den 13. marts i år ankom de og børnene, Rosava på syv år og hendes bror, Lev på 12 år, til Danmark fra den vestukrainske by Ivano-Frankivsk, hvor de boede, før krigen brød ud. I år bliver det familiens første jul i Danmark, men da de forventer at blive i landet, forbereder de sig på, at det nok bliver den første ud af mange jul i her.

Daria Butkovskas blik bliver fokuseret, når hun taler om flugten hertil.

”Jeg havde ikke sovet ret meget den nat. Klokken 4 om morgenen får vi et chok, da et meget højt brag lyder. Ivano-Frankivsk blev bombet. Jeg arbejdede på et kunstgalleri, men kunne ikke tage på arbejde den dag,” siger Daria Butkovska.

Sammen med børnene flygtede de op i bjergene, og med hjælp fra frivillige var de efter fire dage på vej mod Sydvestjylland til Ribe, hvor en værtsfamilie den 13. marts tog imod dem. Her boede de, til familien i juli fik deres eget hjem bag sportshallen i Tune, hvor en samling af små containerhuse, der alle huser ukrainske flygtninge, tidligere i år blev bygget. I Ukraine arbejdede begge kvinder som lærere, og Daria arbejdede også som udøvende kunstner på et galleri. I Danmark underviser de nu børn i ukrainsk, både på en skole i København, men også via internettet.

Hjemme i Ivano-Frankivsk må Daria Butkovskas forældre og søster, som valgte at blive i landet, i år holde en neddæmpet jul. Det berører den 36-årige ukrainer:

”I Ukraine er der ikke noget lys lige nu, og det er så mørkt og trist. Der er ingen juletræer eller fest. Byen plejede ellers at være spækket med farverige julemarkeder med forskellige smage og dufte,” siger hun:

”Vi har så mange forskellige traditioner i Ukraine. Nogle hænger sammen med den del af landet, man bor i, andre med religion. Mine forældre er ukrainsk-ortodokse, så vi plejede at fejre jul den 6. januar. I min mors hjem spiste vi mindst 12 små retter, alle uden kød, som er traditionen. Der er ingen julegaver, men man synger en masse julesange sammen om aftenen,” siger hun.

Mindes de døde

I Ukraine er der en tradition for, at man mindes og ærer afdøde slægtninge op til jul. Det gør sig også gældende i Daria Butkovskas familie, der kommer fra Kropyvnytskyi i den centrale del af landet, og er protestanter.

”Til julemiddagen medbragte vi et kort, hvorpå der stod en hilsen til vores døde familiemedlemmer. Der stod blandt andet, at de måtte spise alt det, de kunne til middagen,” siger hun.

I Ivanna Grabovas familie er afdøde slægtninge også med til julemiddagen.

”Derhjemme plejer vi at dække bordet med bestik og service til alle de, der ikke er her mere. Det var altså ret mange, og også min afdøde kat blev der dækket op til. Så er vores el-

skede på en måde med os. Til jul har jeg den opgave at lægge et hvidløg ved hvert bordhjørne. På den måde favnede vi hele familien, også de, der var døde. Hvidløgene var med til at beskytte os,” siger hun.

Både Daria Butkovska, Ivanna Grabova og deres to børn er spejdere, og for dem hænger julen også meget sammen med ukrainske spejdertraditioner.

”I juletiden tænder vi tre stearinlys. Ét for de afdøde, ét for vores venner rundt omkring i verden, og ét for de mennesker, der er i krig,” siger Daria Butkovska.

”Det vil vi også gøre i år.”

Jul i et nyt land

Daria Butkovska og Ivanna Grabova har allerede lukket julen ind, og på deres hoveddør hænger en julekrans af gran bundet sammen af et rødt bånd.

”Jeg glæder mig faktisk,” siger Ivanna Grabova om at holde jul i Danmark i år.

”Og det gør børnene også. De taler ofte i telefon med min søsters børn, som er jævnaldrende med dem. Så de ved godt, hvordan det er hjemme i Ukraine. De er meget glade for at være i sikkerhed her, fortæller de os,” siger hun.

”Og så tror jeg måske også bare, at de glæder sig til julegaver ligesom mange andre børn. De har i hvert fald allerede lavet en ønskeliste,” tilføjer Daria Butkovska.

I december måned er det vigtigt for familien at bruge tid med deres nye danske venner, så de kan lære noget om danske juletraditioner. Til juleaften skal de dog kun være de fire i den lille containerbolig i Tune.

”Men vi kommer nok til blande det hele. Lidt fra min by, fra din, fra Danmark. Den 24. december holder vi juleaften bare os fire, og allerede i går modtog vi en pakke fra min mor med julegaver til børnene. Jeg ringer sammen med hende hver dag. Juleaften bliver nok sådan, at hun græder, jeg græder, og så synger vi julesange sammen over telefonen,” siger Ivanna Grabova.

Ukrainsk præst: Mange flygtninge blander juletraditioner

Holm Nim nim@k.dk

Ukrainske Vasyl Tykhovych er præst i den græsk-katolske kirke og har været bosat i Danmark de seneste 17 år. Siden krigens begyndelse har han haft travlt med at tale med nogle af de 16.000 ukrainere, der i år er flygtet til Danmark.

”Der er mange forskellige tragiske situationer. Jeg har mødt mennesker, der har mistet deres ægtefæller, søstre, brødre eller klassekammerater. Folk er enormt påvirkede, og hver familie har udfordringer, så det er ikke nemt. Jeg forsøger at være der og give gode råd til dem,” siger han.

Før krigens begyndelse var Vasyl Tykhovych den eneste ukrainske præst i Danmark. Derfor kom der også ukrainere fra hele landet og henvendte sig til ham, både katolske og ortodokse. Men i maj måned fik han så en ny kollega, den græsk-katolske præst Vasyl Baglei, som primært kommer til at tjene de jyske menigheder. I år har Danmark også fået sin første ukrainsk-ortodokse præst, nemlig Iergen Martyniuk, som holder gudstjeneste i Holstebro og Viborg. Også flere ukrainsk-ortodokse præster er nu på vej til Danmark.

Op til jul forventer Vasyl Tykhovych dog, at rigtig mange ukrainere vil henvende sig til ham og bruge kirkens rum. Udover at afholde julemesse den 25. december, vil han op til jul afholde flere sociale arrangementer for ukrainere.

”Vi vil blandt andet gerne lave en indsamling til Ukraine i forbindelse med, at vi synger julesange i kirken og bager kage sammen efterfølgende,” siger han.

I løbet af de år Vasyl Tykhovych har boet i Danmark, har han stiftet bekendtskab med de mange forskellige måder, som ukrainere holder jul på.

”Nogle af de ukrainere, der boede her før krigen, holdt fast i de ukrainske juletraditioner, mens andre helt overtog de danske. Der var dog også mange, som blandede det hele samme, for eksempel har jeg hørt om familier, der giver og får gaver, men så undgår at spise kød. Så der er mange variationer, og sådan vil det formentlig også være i år,” siger han. J

Frida

0 Vasyl Tykhovych er ukrainer og græsk-katolsk præst i Danmark.

– Foto: Leif Tuxen Leif Tuxen

0 Daria Butkovska og Ivanna Grabova, og deres børn, Lev og Rosava, flygtede fra Ukraine til Danmark i marts. De er bosat i en lille midlertidig bolig i Tune, og skal holde deres første jul i Danmark.

– Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Traditionelt består en adventskrans bare af gran, fire lys, nogle bånd og forventningens glæde, men i de seneste årtier er ambitions- og prisniveau for adventskranse steget kulturhistorie

Amalie Høgsbro Jørgensen og Morten Mikkelsen ajoergensen@k.dk og mikkelsen@k.dk

I Hadsten Blomster i den østjyske by af samme navn kan man bag disken ofte finde butiksejer Lars Simonsen, der efter eget udsagn næsten har fået harpiks ind med modermælken. Han har set med i en god del af et halvt århundrede, når den ultrakorte sæson for salg af adventsdekorationer hvert år vender tilbage. Ingen vil købe dem, efter at første søndag i advent er blevet markeret.

Især i i ugen op mod første adventssøndag har der været adventssøgende kunder i butikken. De træder ind med forskellige grader af forberedelse.

”Jeg møder kunder, der har været på Pinterest og Instagram og jeg ved ikke hvad, og så står de der i butikken med deres fedtede telefoner og viser billeder af, hvad de gerne vil have. De er forblændede af de nyeste trends med indfarvede grankogler og den slags,” siger blomsterhandleren.

Andre kunder har kastet ambitionshåndklædet i ringen på forhånd.

”De har foretaget en selvkritisk vurdering om, at de hverken har flair for, eller overskud til, at lave den slags selv, og derfor går de ud og køber en færdiglavet dekoration,” siger Lars Simonsen.

I butikken i Hadsten laver de meget få ”gammeldags” adventskranse og sjældent af den slags, der skal hænge fra loftet. Nu sælger de alle former for dekorationer med fire lys i.

Sådan har det ikke altid været. Ifølge Caroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling under Det Kongelige Bibliotek, fulgte adventskranse i Danmark i mange år  den samme simple opskrift: Gran. Fire lys. Røde bånd og sløjfer.

”Danskerne er generelt meget traditionsbundne i deres forhold til jul, og adventskransen var en af de ting, der ikke skulle laves om på, men i løbet af de seneste 20 år er det lykkedes driftige erhvervsdrivende at sælge mere avancerede adventskranse som en vare,” siger Caroline Nyvang.

Hun peger på, at der er flere nye variationer over adventskrans-temaet. For det første er der kransformede lysestager af guld, sølv eller andet metal, som kan bruges igen år efter år. For det andet er der de kunstfærdige grankranse, som købes færdiglavede hos blomsterbindere. Og for det tredje er der det, traditionsforskeren kalder ”fingeret hjemmelavede adventskranse”.

”Der er blandt mange moderne danskere en individualisering på spil, hvor det handler om på sociale medier at kunne fremvise noget, der både er personligt og ekstravagant. Derfor er det blevet populært at kunne købe de enkelte dele til kransen og så selv sætte det sammen på sin egen måde. Ikke så det ligner børnenes egne sammenklistrede julepynt, men som det man kan kalde et opgraderet hjemmelavede look,” siger Caroline Nyvang.

Kransen på børnehjemmet

Da adventskransen opstod, var formålet med den ikke at fremstå smart på Instagram eller andre sociale medier, men at markere den kristne jul og tælle ned til højtiden. Adventskransens oprindelse er lidt uklar, men ifølge Anna Wowk Vestergaard, museumsinspektør i Den Gamle By i Aarhus og specialist i juletraditioner er adventskransen vokset ud af en gammel  tysk tradition.

”Jeg ser adventskransen som en blandt fle-

Adventskransens lange vej fra børnehjem til Instagram

LARS SIMONSEN, BUTIKSEJER HADSTEN BLOMSTER

re koblinger af gran og lys som pynt i hjemmene, der er opstået i Tyskland. Det samme gælder juletræet, som kan spores så langt tilbage som til Strasbourg i 1400-tallet. På nogle tidspunkter har man hængt juletræerne op, og derfra har forskellige typer kranse formentlig udviklet sig,” siger hun.

I  Tyskland er der historikere, som udpeger året 1839 til den moderne adventskrans’ fødselsår. Det år indførte den protestantiske præst og børnehjemsleder Johann Hinrich Wichern nemlig en krans i den kirkelige skole og børneinstitution Rauhes Haus i Hamburg. Præsten blev hele tiden spurgt af børnene, hvor lang tid der var til jul, og derfor fik han den idé at forsyne et ophængt vognhjul med gran og fire store og 20 små lys. De store lys repræsenterede de fire søndage i advent, de små alle de øvrige dage, så børnene dag for dag kunne tælle sig frem til jul.

Om det var præcis herfra, adventskransen bredte sig til andre lande, herunder Danmark, er ikke ganske sikkert, men vi ved, at en kvinde i Aabenraa i 1914 havde en adventskrans, og at Askov Højskole havde én i begyndelsen af 1920’erne. Mindre solide kilder peger på brødremenigheden i Christiansfeld som de første danske adventskrans-pionerer allerede i 1800-tallet.

Kransen som samlingspunkt

I det danske kongehus var en adventskrans i brug så tidligt som i 1918 på Sorgenfri Slot, hvor dronning Alexandrines (1879-1952) bror, storhertugen af Mecklenburg-Schwerin, var blevet installeret efter at være blevet afsat hjemme i Tyskland. Anna Wowk Vestergaard har fundet dokumentation for dette i et gammelt interview med dronningens søn, arveprins Knud. Derimod har hun ikke kunnet finde dokumentation for andre populære adventskrans-fortællinger om, at den tyskfødte dronning Alexandrine allerede i 1905 købte en adventskrans til en jul på Marselisborg Slot, eller at Billed-Bladet skulle have bragt et foto af en royal adventskrans i 1940.

I sine adventskrans-studier har Anna Wowk Vestergaard fundet frem til, at adventskrans-traditionen i Danmark blev formet op gennem 1920’erne og 1930’erne. Hun betegner denne periode som en mellemtid, hvor adventskranse endnu kunne se ret forskellige ud og for eksempel have seks lys i stedet for fire.

”Fra 1930’erne er der en del skriverier i aviser og blade, hvor husmødre opfordres til, at familien samles omkring adventskransen. Det ser ud til, at kransen i denne tid blev brugt på den måde, at man tændte lysene og derefter sad sammen og læste højt eller fortalte historier,” siger historikeren, som vurderer, at denne adventskrans-skik blev udfaset, efterhånden som radio og tv blev hjemmenes samlingspunkt:

”I besættelsestiden er det tydeligt, at adventskransen er blevet så udbredt, at ingen aviser synes, de behøver forklare læserne, hvad det er, og da en adventskrans var motivet for julemærket i 1946 var traditionen endeligt cementeret i Danmark,” siger Anna Wowk Vestergaard.

Det er den stadig. Selvom den klassiske adventskrans i nyere tid har fået nogle nyere og mere Instagram-egnede variationer, er der ingen tegn på, at skikken med en krans af grønt gran, fire hvide lys og en rød sløjfe vil forsvinde. J

En krans fyldt med kristen symbolik

I nogle kristne beskrivelser af adventskransen tillægges hvert af de fire lys sin egen symbolværdi. Det første lys symboliserer håb, det andet tro, det tredje glæde og det fjerde fred.

I den anglikanske kirke i Storbritannien forbinder man det første lys med håbet hos alle mennesker, det andet lys med de gammeltestamentelige profeter, det tredje med Johannes Døberen og det fjerde med Jomfru Maria.

”

FOTO: COLOURBOX

DR’s nye julekalender er en flugt fra virkeligheden og en hyldest til gamle dage

Frem mod jul kan man i år på DR 1 se julekalenderen ”Julehjertets hemmelighed”. Selvom julekalenderen foregår i gamle dage, mener instruktøren, Poul Berg, at den er særligt relevant for nutiden interview

Juliane Sigurdsson sigurdsson@k.dk

De ville have en klassisk julekalender. Den skulle foregå i 1800-tallet, og der skulle være tjenestefolk og en herregårdsfamilie med.

Det var kravet, da DR og produktionsselskabet Mastiff rakte ud til instruktør Poul Berg og spurgte, om han ville instruere og skrive en julekalender til DR 1 til 2022. Det ville han gerne.

”For mig at se er en klassisk julekalender én, hvor julen er tilstedeværende. Den skal være varm og imødekommende, og så skal den have en eller andet form for lys i sig,” siger Poul Berg, der også har instrueret DR-julekalenderen ”Tidsrejsen” fra 2014 samt en række børneserier.

Derfor vidste han hurtigt, at han ville fortælle et eventyr med nisser og jul i centrum som i en klassisk julekalender. Julekalenderen, der løber over skærmen hele december frem mod jul og er at finde på DR’s streamingtjeneste, handler om stuepigen Karen, spillet af Karla Larsen Moltsen, der er bedste venner med nissen Rumle, spillet af Thea Sofie Lundbak. Men allerede den 2. december fylder Karen 13 år, hvilket betyder, at hun nu er voksen og ikke længere kan se nisser. Ved hjælp af et særligt julehjerte finder Karen og Rumle en måde, hvorpå de stadig kan se hinanden, men det er ikke uden farer at bruge julehjertets magi.

”Da jeg skrev julekalenderen, spurgte jeg mig selv: Den handler om nogle hierarkier og familier på en herregård, men hvad handler den i virkeligheden om? Den handler om at tage styring for sin egen skæbne og ikke stille sig tilfreds med noget, du ikke vil have,” fortæller Poul Berg.

I ”Julehjertets hemmelighed” er karakterernes skæbne bestemt af to ting: om de er rige

eller fattige, og om de er mænd eller kvinder. Julekalenderen præsenterer seeren for to kvindelige hovedroller, hvor tjenestepigen Karen er den ene. Hun er født i en familie af tjenestefolk og er bestemt til at blive tjenestepige og undersåt på herregården. Den anden er Marie Louise, spillet af Isa Thorlacius, som er datter i herregårdsfamilien. Hun er stillet i

udsigt at skulle giftes med en rig godsejer, så familiens privilegier kan opretholdes.

Selvom ”Julehjertets hemmelighed” foregår i en eventyrlig og til dels idylliseret version af tiden omkring midten af 1800-tallet, mener instruktør Poul Berg ikke, at den idylliserer de stereotype kønsroller, som præger julekalenderen.

”I julekalenderen frigør Karen og Marie Louise sig fra forventningerne om, hvad de skal gøre som kvinder. De udvikler sig til at blive nogle selvstændige, stærke, unge kvinder,” fortæller han og fortsætter:

”Det er en tematik, som spejler sig i vores tid. Selvom det er nogle helt andre vilkår i dag, er der nogle fællestræk i et forventningspres og en tilværelse, der er bestemt for én.”

Poul Berg mener, at julekalenderen på flere områder sætter nutiden i perspektiv. Eksempelvis forsøger Marie Louises far, der spilles af Esben Dalgaard, at overbevise hende om, at han ikke uden videre bare vil gifte hende væk – han vil bare have hende forlovet. Som argument siger han:

”Vi er jo i anden halvdel af 1800-tallet. Det er jo ikke den mørke middelalder.”

”Men han befinder sig jo i den mørke middelalder, for han prøver at gifte sin datter bort mod hendes egen vilje. Så der er vel en eller anden form for sarkastisk, humoristisk kommentar til mænd, der opfører sig på den måde,” fortæller Poul Berg med et grin.

Teenagere med fart over feltet Også når det kommer til julekalenderens helt indlysende tematik, forsøger Poul Berg at sætte nutiden i perspektiv. Julekalenderen handler om at gå fra at være barn til at blive voksen.

Selvom det får katastrofale konsekvenser for Karen, da hun forsøger at holde fast i venskabet med nissen Rumle, mener Poul Berg, at det er en fejlfortolkning, hvis man tror, at julekalenderen handler om, at man skal skynde sig at blive voksen.

”Jeg ved fra min egen datter, at teenagere har virkelig travlt med at komme afsted. Det kan næsten ikke gå hurtigt nok. Der prøver jeg med den her julekalender at sige: Slap nu lidt af. I skal nok nå det,” siger han og uddyber:

”Vi prøver at beskrive, at det er uundgåeligt, at man bliver voksen. Uden at fortælle alt for meget, så er det klart, at når vi nærmer os slutningen af julekalenderen, er der nødt til at blive taget en afsked mellem Karen og Rumle. Men på det tidspunkt er der kommet noget andet i stedet. Og det er også nissens

opgave at give børnene troen på egne evner,” fortæller Poul Berg.

Hyldest til det simple liv på landet  ”Julehjertets hemmelighed” er ikke den eneste nyere serie, der tager afsæt i ”gamle dage”. På streamingtjenesten Netflix hitter serien ”Bridgerton”, der er en fri fortolkning af 1800-tallets overklassetilværelse i London. Også Netflix’ serie om det britiske kongehus, ”The Crown”, er populær.

Ifølge Poul Berg er det ikke tilfældigt, at serier med afsæt i gamle dage gør deres indtog netop nu.

”I en tid hvor alting er i opbrud, og verden står i flammer, kan det være en slags virkelighedsflugt hen til noget, der er forudsigeligt og hænger sammen. Vi bliver nostalgiske og søger noget simpelt – og så ender vi nok med at blive lidt nationalromantiske. Julekalenderen er en hyldest til det simple liv på landet,” siger han.

Det er dog vigtigt for ham at understrege, at julekalenderen ikke forsøger at fortælle, at 1800-tallet var bedre end nutiden.

”Det er et eventyr. Det er en løs fortolkning af anden halvdel af 1800-tallet. Vi har ikke siddet og været helt specifikke med, hvilke salmer de synger, eller hvordan togstrækningen var,” fortæller han. J

”Julehjertes hemmelighed” kan ses hver dag i december på DR 1 til og med den 24. december.

Julekalendere gennem tiden

Idéen om julekalendere på tv stammer fra Sverige, og den første danske tv-julekalender blev sendt i 1962 og hed ”Historier fra hele verden”. Det var også den første u-landskalender. Idéen bag nogle af de første julekalendere var, at man skulle underholdes, mens man lærte noget. Historie er et af de oftest gennemgående temaer i julekalendere.

I dag vises der tv-julekalendere i Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island. Senest har lande som Frankrig og Tyskland også fået øjnene op for julekalendere.

Andre eksempler på tv-julekalendere, som også foregår i gamle dage, er ”Jul i Gammelby” fra 1979 og ”Jul på slottet” fra 1986.

0 Da tjenestepigen Karen fylder 13 år, kan hun ikke længere se sin bedste ven, nissen Rumle. – Fotos fra julekalenderen: Andreas Bastiansen.

0 Marie Louise bor på herregården og skal giftes med en rig godsejer.

” Jeg ved fra min egen datter, at teenagere har virkelig travlt med at komme afsted. Det kan næsten ikke gå hurtigt nok. Der prøver jeg med den her julekalender at sige: Slap nu lidt af. I skal nok nå det.”

POUL BERG, INSTRUKTØR AF ÅRETS JULEKALENDER PÅ DR 1

FOTO: IDA MARIE ODGAARD/RITZAU SCANPIX

Gør det selventusiast guider til tre hjemmelavede julegaver

Hvad enten det er for miljøets skyld, pengepungens eller for at forære noget, man ikke kan købe sig til, er der gevinst at hente ved den hjemmelavede julegave. Gør-detselv-ekspert kommer her med inspiration til originale julegaver og julepynt guide

Alexander Dahl alexander-dahl@k.dk

Det skorter ikke på gode grunde til at tænke ud af boksen, når det kommer til julegaverne. Planetens ressourcer er pressede, inflationen strammer grebet om tegnebogen, og trendforskere taler om, at de personlige gaver er i høj kurs.

Genbrugsjulegaver er i disse år blevet særdeles populære, som man tidligere har kunnet læse om i Kristeligt Dagblad. Hvis man i år vil tage julegave-kreativiteten til næste niveau, er det en mulighed at lave dem helt selv.

Den hjemmelavede julegave kan lyde en kende gammeldags, men noget tyder på, at den igen er begyndt at være i sync med tidsånden. På de sociale medier –særligt på platformen Instagram – hersker der disse år et fænomen, der går under forkortelsen DIY. Det er kort for den engelske betegnelse ”Do It Yourself”, eller det vi på god gammeldags dansk kalder ”gør det selv”.

En af eksponenterne for den såkaldte DIY-bølge er bloggeren Nadja Helena Daher. Hun er uddannet indretningskonsulent, og deler på sine sociale medieplatforme ud af sine erfaringer med hjemmefabrikering.

Kristeligt Dagblad har bedt om hendes tre bedste bud på hjemmelavede julegaver. Ingen af idéerne kræver den store gør-det-selv-kyndighed og kan så at sige kreeres af enhver.  J

Dekorativ potteplante

”En oplagt gave til planteelskeren. Disse forhøjede urtepotteskjulere kan ofte være lidt dyre, men den her koster ikke alverden. Den er fin til spisebordet i stedet for en vase, eller den kan sættes i spil med andre urtepotter i forskelige størrelser. Det er en julegave, du roligt kan kaste dig ud i, lige meget hvor erfaren du er til at kreere genstande selv. Jeg har været forbi genbrugsbutikken, hvor jeg har købt både skål og urtepotte.”

Materialer: Keramikskål / Høj urtepotte / Universallim / Spraymaling Guide:

1. Lim skål og urtepotte sammen og lad det tørre.

2. Spraymal derefter hele urtepotteskjuleren. Den skal i alt have to lag maling.

Tip: ”Du kan eventuelt vælge en skål og urtepotte med struktur eller mønster for at gøre den endnu mere unik.”

0 ”DIY (gør det selv, red.) er blevet populært, både fordi det er sjovt at skabe, men også fordi det kan være billigere end at gå ud at købe tingene. Det at skabe giver os mennesker noget helt specielt, både personligt og i fællesskaber i form af strikkeklubber og keramik-caféer og lignende hobbyfællesskaber. Jeg er selv fuldstændig opslugt af det,” fortæller Nadja Helena Daher.

– Fotos: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Nadja Helena Daher

Født den 23. august 1990.

Uddannet indretningskonsulent og indehaver af bloggen myhomemyplayground. dk og instagram-profilen myhomemyplayground.

Bor i Aalborg.

Stribet pude

"De her smukke puder er en oplagt julegave. Du kan personliggøre dem ved at lege med farver og struktur på stofferne. Jeg har selv brugt nogle stofrester, men du kan også bruge stof fra kasserede møbler, tøj og lignende, hvis du ikke har noget stof liggende.”

Puden måler 40 x 60cm.

Materialer: Stof /Saks / Symaskine eller bare nål og tråd /Pudefyld

”Mushroom”-lampe

”Mushroom-lamper er virkelig populære for tiden. De er fine og æstetiske. Du kan springe ud i at lave den selv, hvis du kender en, som har lampen på sin ønskeseddel. Hvis du køber skål og vase i ”genbrugen”, er lampen også et godt bud på en billig julegave.”

Materialer: Glasskål / Vase / Spraymaling / Malertape /LED-spotlys med fjernbetjening Guide:

1. Dæk ydersiden af skålen og vasen med malertape.

2. Spraymal både skålens og vasens inderside. Her er det vigtigt, at det er et meget tyndt lag maling, for at lyset stadig skinner igennem.

3. Lad malingen tørre og tag derefter malertapen af.

4. Sæt dit LED-spot ned i vasen og sæt skålen ovenpå. Her kan det lille LED-spot vendes, så lyset peger ned i vasen eller op mod skålen, alt efter hvilket lys man foretrækker.

Tip: ”Brug spraymaling med graniteffekt eller glitterspray for et mere transparent look”.

Guide:

1. Klip 10 stykker stof på 3,8 x 42 cm og 12 stykker på 10,5 x 42 cm, begge mål er inkl. én cm søm.

2. Sy halvdelen af stykkerne sammen. Start med et stykke på 10,5 cm, som syes sammen med et stykke på 3,8 cm. Skift mellem de to størrelser. Den sidste stribe i rækken skal være på 10,5 cm.

3. Sy de andre stykker sammen på samme måde, så du nu har en forog bagside.

4. Sy begge sidder sammen ret mod ret. Lad et stykke være usyet i bunden, så puden kan fyldes.

5. Vend puden, så retsiden er yderst, og fyld den med pudefyld.

6. Sy nu åbningen sammen enten i hånden eller på maskinen.

Tip: ”Puden kan også syes som pyntepude til sengen, hvor den med fordel kan laves endnu større. Disse gives eventuelt i et sæt af to”.

Quiz med om julen

Gæt og vind

3 Svarene på quizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send dine svar pr. mail til konkurrence@k.dk eller i en kuvert mærket med ordet ”Jul&Advent 2022” til adressen Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 15. december klokken 12.00. Vinderne af quizzen offentliggøres i avisen lørdag den 17. december.

3 De tre første rigtige besvarelser, der trækkes, vil blive præmieret. Den første, vi trækker, vinder et gavekort til Bog & Idé til en værdi af 500 kroner. Den anden vinder, der trækkes, vinder et gavekort til teaterbilletter.dk til en værdi af 200 kroner. Den sidste vinder bogen ”Da julen kom til Danmark” af Torben Svendrup (Kristeligt Dagblads forlag).

Held og lykke!

fire bøger ... om julen

1Hvad er titlen på den nye tv-julekalender, som i år sendes på DR 1, og hvis handling foregår midt i 1800 tallet?

2Ved at dykke ned i adventskransens historie har man fundet frem til, at man på et dansk slot havde en krans så tidligt som i 1918. Hvilket dansk slot er der tale om?

3Sognepræst i Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København har tidligere været udsendt som feltpræst. I hvilket land?

Det sker undertiden, at man kan møde et menneske, der kan vise sider af livet, man ikke tidligere kendte til. Det er, hvad der sker for den lille pige Johanne en ganske særlig julenat, hvor hun får sig en ven, der fører til, at et mirakel sker. Fortællingen om Johanne er én af tre, som bogen ”Sophias Julefortællinger” beretter om. Bogen er skrevet af Sophia de Mello Breyner Andresen, der levede fra 1919 til 2004, og blev kendt som en af Brasiliens mest betydende forfattere i det tyvende århundrede. Julefortællingerne udgav hun i årene 1959 til 1965, og nu er tre af dem samlet i en ny oversættelse fra Forlaget Nordivox. De handler alle om julens mystik, og i bogen finder man blandt andet svaret på, hvilke mirakler den lille pige Johanne oplever i julen, samt en historie om, hvor de hellige tre konger egentlig kommer fra.

4Hvad er navnene på de to instruktører, der den 22. december har premiere på deres første spillefilm med titlen “Elsker dig for tiden”?

5Hvilken type gren er det, som julehjælpsansøger Thina Priis har valgt at pynte som et alternativ til et juletræ?

6I år kan Børnenes U-landskalender fejre 60 års jubilæum. I hvilket lander finder projektet sted, som overskuddet fra u-landskalenderen går til i år?

7

Udstyret med saks og synål fortæller en kogebogsforfatter i dette tillæg om, hvordan man kan få sin juleand til at række lidt længere. Hvad er hans navn?

10Hvad hedder den folkekære fårekylling, der hvert år den 24. december byder velkommen til “Disneys Juleshow” på DR 1?

Iben Mondrup, Leonora Christina Skov, Johanne Bille, Morten Sabroe, m.fl: Julefortællinger.   224 sider. 249,95 kroner. Politikens Forlag.

Julen skildres oftest som en harmonisk højtid med nærvær, hygge, med god mad, god stemning og en salig fred, der sænker sig. Men for mange er julen også så meget andet. Den kan være ensom. Overrumplende. Rørende.

Eller ligefrem chokerende. I bogen ”Julefortællinger” er 10 danske forfattere, heriblandt Leonora Christina Skov, Morten Sabroe og Lone Hørslev, gået sammen om en udgivelse, hvor de hver især har skrevet en fortælling om julen.  Samlet tegner de 10 fortællinger et billede af, hvor forskelligt højtiden kan tage sig ud, alt efter hvem man er, hvor man står i livet, og hvem man fejrer den med.

Biskop over Roskilde Stift Ulla Thorbjørn Hansen har hvert år en adventskrans i sit hjem. Hvad farve har lysene og båndene gerne på denne?

8

9

Hvor mange ansøgninger til julehjælp har Dansk Folkehjælp i år modtaget?

11Ordet “advent” kommer af den latinske betegnelse “Adventus Domini”. Hvad kan den betegnelse oversættes til på dansk?

Julens historie udspringer som bekendt i Jesu fødsel. Men på de efterhånden 2023 år, der siden er gået, er der opstået mange alternative og mere eller mindre kreative bud på, hvor eksempelvis julemanden kommer fra, om nisser virkelig kan ses af nogle mennesker, og om rensdyr i sandhed kan flyve. I bogen ”Nisseland. En eventyrlig fortælling om julens historie” giver Mikkel Zeki Larsen en, måske nok fiktiv, men ikke desto mindre detaljerig forklaring på, hvad der egentlig er op og ned, hvad angår nisser og julemandens hemmelig liv. Efter sigende skulle forklaringen findes i en gammel, mikroskopisk bog, der i 2015 dukkede op under mærkværdige omstændigheder, og hvis indhold nu endelig har set dagens lys. En bog, som giver endeligt svar om alle de mystiske omstændigheder om julen, ingen indtil nu har kendt til.

12

Filosof og prodekan Anne Marie Kragh Pahuus forbinder nogle ganske særlige salmer med adventstiden. Hvad hedder den af de nævnte salmer, som er skrevet af N.F.S. Grundtvig?

Hvem er Jesus? Var Josef i sandhed en god papfar, og hvor hentede Jomfru Maria sin moderlige styrke fra?

Spørgsmålene er blandt dem, som journalist og forfatter

Charlotte Rørth dykker ned i med udgivelsen ”Jesuskalender”. Bogen er bygget op som en julekalender med 24 decemberfortællinger om Jesu fødsel, der indbyder til videre refleksion og samtale om frelseren og den årlige markering af hans fødselsdag. Det endegyldige svar finder man nok aldrig frem til, men med samtaler som udspringer af bogen kan man måske komme tættere på en livgivende forundring, som bogens undertitel indikerer.  J

Sophia de Mello Breyner Andresen: Sophias Julefortællinger. Illustreret af Sílvia Schiermacher. Oversat af Knud Møllenbach og Mone Hvass 111 sider. 160 kroner. Forlaget Nordivox.

Mikkel Zeki Larsen: Nisseland. En eventyrlig fortælling om julens historie. 172 sider. 199,95 kroner. Books on Demand.

Charlotte Rørth: Jesuskalender. Decembersamtaler til livgivende forundring. 120 sider. 130 kroner. Eksistensen.