BasisFysik A, 1. udgave, 2022

Page 120

1 Hvad er et felt?

Et felt er en størrelse, der kan variere kontinuert i forhold til tid og rum.

Der findes mange slags felter, der forklarer hverdagsfænomener: Tyn­g­ de­feltet på Jorden forklarer, hvorfor bolden ruller ned ad bakken, mag­ netfelter forklarer, hvorfor legetøjstog kun kan sættes sammen i den ene retning. Vi er også omgivet af elektromagnetiske felter fra elektro­ nik, telemaster og elektriske ledninger. Endelig er Universet ifølge de nyeste resultater fyldt med et særligt felt, Higgs-feltet, der giver masse til de kendte partikler. En simpel definition af et felt lyder: Et felt er en størrelse, der kan variere kontinuert i forhold til tid og rum. Det minder ret meget om det, vi i matematik kalder en kontinuert funktion.

Skalarfelter En skalar er en størrelse der også kan have et fortegn. Elektrisk ladning kan have et fortegn, mens masse kun kan være positiv eller nul.

Figur 4.1. Et højdekort, her over København og Amager.

120 • K APITEL 4 T YNGDEFELTER

En skalar kender du fra matematik. Skalar er blot et andet navn for et tal. I fysik vil der også være en enhed knyttet til en skalar eller skalar størrelse. Eksempler på skalarer er masse, fart, lufttryk, temperatur. Et eksempel med en skalar størrelse er et højdekort, se figur 4.1. Højden over jordoverfladen er en skalar. Værdien svarer til højden, og fortegnet afgør, om det er under (–) eller over havets gennemsnit­ lige overflade (+). Et højdekort angiver værdien af højden i forhold til havoverfladen i alle punkter på kortet, hvor der er land. For et givent punkt kaldes denne højde punktets kote. Disse værdier er uafhængige af en eventuel placering af et koordinatsystem.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.