BasisFysik A, 1. udgave, 2022

Page 92

E K SPE RIME NT 3.1

Bestemmelse af lysets fart i luft I en mikrobølgeovn rammer elektromagnetisk stråling vandmolekylerne i madvarer og får dem til at vibrere. Derved opvarmes maden. Mikrobølgerne udsendes med en frekvens på f = 2,45 GHz og danner stående bølger i mikro­ovnens indre. Hvor den stående bølge har bug, afsættes mest energi, mens der ved knuderne ingen energi afsættes. Vi skal i dette eksperiment benytte mikrobølgeovnen til at bestem­ ­me lysets hastighed i luft. Vigtigt: Lad ikke en mikrobølgeovn køre uden noget i til at absorbere energien – det kan den tage skade af. Forsøgsgang ▶ Fyld et fad med madvarer, der kan smelte, fx chokolade, ost eller skumfiduser. Slå ovnens karruselfunktion fra og tænd mikrobølgeovnen i cirka 30 sekunder. Tiden kan afhænge af mikroovnen og hvad du har valgt at smelte. Prøv jer frem. ▶ Tag fadet ud og mål nu afstanden mellem to af de steder, mad­ varen er smeltet. Denne afstand svarer til halvdelen af den stående bølges bølgelængde λ. Mål derefter afstanden mellem det første og tredje sted, mad­varen er smeltet. Det svarer til en hel bølgelængde. Derefter mellem første og fjerde sted. ▶ Gentag dette, så du får så mange målinger som muligt.

Nummer på bølgetop n

Afstand (cm) d

1 2 3 …

Databehandling ▶ Udfyld et skema som vist til venstre. ▶ Tegn en graf over d som funktion af n. ▶ Foretag lineær regression og bestem hældningen af linjen. Linjens λ hældning svarer til 2 . Overvej, hvorfor dette gælder. (Tip: Se afsnit 19.4 i BasisFysik B). ▶ Bestem heraf bølgelængden. ▶ Benyt bølgeligningen og den frekvens, der er opgivet på mikrobølgeovnen, til at bestemme lysets fart. Diskussion a) Bestem afvigelsen i forhold til en tabelværdi for c i vakuum. b) Hvilke fejlkilder og usikkerheder er der i eksperimentet? c) Forklar – eventuelt ved hjælp af en tegning – hvorfor maden smelter med en halv bølgelængdes mellemrum.

92 • K APITEL 3 REL ATIVITE T STEORI


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.