Marie Pedersen – Studienummer 1066431
Marts 2018
(universel viden) karakteriseres denne forholdelsesmåde af, at man er villig og i stand til at anlægge forskellige perspektiver på en sag; ”som smagsproblematik betragtet svarer det til, at man er i stand til at tilbageholde et nej, man sædvanligvis tilkendegiver, og dermed forholder sig til viden på en anden måde, dels til, at man i en diskussion med andre er i stand til at afgøre, hvornår man skal sige ja og nej for at få en saglig og konstruktiv samtale om det pågældende emne.” (Ibid., s. 211) Det er desuden en vigtigt del af professionsdannelsen – såvel som for den almene dannelse – at kunne være kreativ og innovativ. Ifølge Hammershøj handler både kreativitet og innovation ligesom dannelse om ikke blot at forandre noget (eller sig selv), men om at gøre noget anderledes der på en eller anden måde er bedre, end en eksisterende (s 101). For professionsdannelse handler det også om at kunne forholde sig til og håndtere forandringer i samfundet og i ens profession, og om at man er i stand til at udvise professionel dømmekraft og om at skabe ny mening og en ny praksis (Ibid., s. 117). Professionsdannelse udgør en del af den dannelse, som eleven kan tilegne sig gennem en erhvervsuddannelse, da målsituationen ligger i erhvervslivet. I de følgende afsnit vil jeg undersøge, hvordan man kan tilrettelægge undervisning med henblik på at danne eleven.
Klafki og den kategoriale dannelse Den tyske uddannelsestænker Wolfgang Klafki har tidligt i sin meget lange karriere, ved udviklingen af sin teori om kategorial dannelse, bidraget med et væsentligt kritisk-konstruktivt metateoretisk begreb i dannelsesdiskursen. Klafki anerkender på den ene side den materiale dannelse, hvor læringsindholdet er centralt, hvor viden om verden, mødet med kanoniseret viden og kultur i sig selv fremmer dannelse. Men på den anden side også den formale dannelse, hvor det lærende subjekt er i centrum, og hvor menneskers iboende potentiale og den erfaring subjektet gør sig fører til dannelse. Ifølge Klafki har begge positioner fat i noget; det er ikke fordi, hver position ikke er dannende, men han ser dem som to komplementære enheder, der tilsammen udgør den kategoriale dannelse. Formålet med dannelse er ifølge Klafki, at eleven udvikler nogle ”kategorier”, som gør eleven i stand til at forholde sig til både sig selv og verden, og der er først tale om dannelse, når eleven ved hjælp at kategorier er i stand til at forbinde noget ydre alment indhold med indre erfaring via
14
