Marie Pedersen – Studienummer 1066431
Marts 2018
Det eksemplariske princip Af Klafkis teori om kategorial dannelse og den dobbeltsidige åbning fremgår det, at hans læringssyn ansporer til et dialektisk forhold mellem indhold og metode. Ifølge Klafki gælder dette ligeledes for det eksemplariske princip for læring og undervisning til illustrere det almene (strukturen) i eksemplet. At noget er eksemplarisk vil sige, at det er forbilledligt og efterlignelsesværdigt, som pædagogisk-didaktisk princip betyder det, at eleven gennem velvalgte eksempler kan opnå dannende læring, der fremmer dennes selvstændighed. Som følge af denne selvstændighed oparbejder eleven yderligere færdigheder, viden og holdning. Hvorimod en reproduktiv overtagelse af en stor mænge enkeltstående erfaringer, viden og færdigheder ikke nødvendigvis fremmer dannelse og selvstændighed. Med Wagenscheins ord: ”Faglig skoling er altid et biprodukt af dannelsesprocessen, det omvendte er ikke nødvendigvis tilfældet” (Wagenschein 1956 in Graf 2015, s. 49). Einsteig er et tysk didaktisk princip, som stort set ikke finder anvendelse på dansk (Graf 2015, s. 27), men kan på dansk beskrives som sagseksposition eller tematisk eksposition6og betyder, den måde hvorpå læreren introducerer et nyt emne eller problemstilling. Ifølge Wagenschein spiller Einsteig en stor rolle for elevernes motivation, men også for deres mulighed for at forstå fænomener i verden. En god Einsteig er iscenesættelse af problemet eller forløbets indhold uden at afsløre alle pointerne. Det skal desuden præsenteres på en måde, så eleven ikke umiddelbart kan forstå problemet ved hjælp af hverdagserfaring, og han eller hun får en bevidsthed og ejerskab i forhold til problemet. En af Wagencheins pointer, som er central i forhold til eksemplarisk læring, er at gøre op med en lineær læringsforståelse – at problemet eller indholdet ikke nødvendigvis bygger umiddelbart ovenpå tidligere gennemgået stof. En god Einsteig starter in medias res, og alle uanset forudsætninger kan indgå i den indledende samtale om problemet. ”Når den heterogene elevgruppe er en betingelse for enhver undervisning, så skal sagsekspositionen skabe en fælleshed uden specifikke forudsætninger, hvis man ikke bare vil individualisere undervisningen. Den didaktiske udfordringer er, hvordan designer man undervisning med en almendannende forståelseskerne for alle” (Graf 2015, s. 30). I henhold til det læringssyn, jeg har anlagt for opgaven, mener jeg, ideen om
6
Dette lån fra dramaturgien, som er Wagenscheins eget, siger lidt om ideen om og virkningen af en god Einsteig.
19