Christina Elverdal studie nr. 16288
knytter relationskompetence sig til didaktik og klasseledelse, og må derfor tolkes som værende både personlig og faglig. Jeg kan se en problematik i, at det kun er tre ud af ni undervisere, der bevidst indtænker det faglige i det relationelle arbejde, når flere eleverne i interviewet giver udtryk for, at de har brug for, at deres lærer kan rykke dem fagligt og hjælpe dem i mål.
3.4 Relationskompetence personlig eller faglig kompetence? En ting er, hvordan teoretikerne forstår og anvender begrebet relationskompetence, men en anden og ligeså interessant side er, hvordan underviserne forstår det, og hvorledes de tænker det anvendt i undervisningen. Et af min interviewspørgsmål til underviserne var: Hvad forstår du ved relationskompetence? Overordnet svarede alle informanter, at det er evnen til at danne en relation til andre mennesker/elever. Det, der bl.a. adskilte deres svar, var hvor vidt de beskrev det som en personlig eller faglig kompetence. Forsker og seniorrådgiver ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet Dorte Ågård udtaler i artiklen ” Eksperter: den gode relation mellem lærer og elev er både faglig og personlig”, at det først og fremmest er fagligheden, der skal knytte elev og lærer. Men, at det også er vigtigt, at man som lærer viser, hvem man er som person ved at vise interesse for eleverne som mennesker og ikke kun som elever. Der skal være et personligt lag i relationen, men det må aldrig blive privat. Det falder fint i tråd med en af udtalelserne fra eleverne. ” man er relations kompetent, når læreren er interesseret i ens faglige niveau, men rent faktisk også prøver at lære eleverne at kende” Ifølge Ågård skal man dog kende grænserne for sin omsorg, da man ellers kan blive for involveret i sine elever. En lærer skal lytte til eleven, men det er ikke sikkert at læreren skal løse elevens problemer. En lærer er som udgangspunkt ikke uddannet til at tackle svære personlige problemer hos en elev, hvorfor der skal henvises til mere professionel hjælp (Ågård 2018). Flere elever gav i interviewet udtryk for vigtigheden af, at læreren er opmærksom på sine elever og reagerer, hvis der er ændringer i adfærd eller motivation. En af eleverne sagde dog samtidig, at det ikke var sikkert, at læreren skulle inddrages i problemet, men derimod sørge for at formidle kontakten til fx mentor, psykolog, socialrådgiver osv. Det kan for eleven opleves rart, at have et frirum, hvor man er elev på lige vilkår med de resterende elever i klassen. Læreren Maria giver udtryk for, at hun oplever, at der er kollegaer, som bruger meget tid på enkelt samtaler med elever om personlige problemer. Det påvirker undervisning og de resterende elevernes faglige udbytte, at ressourcer trækkes ud fra klasserummet, så én lærer står tilbage med 50 elever. Hun mener, at relationens formål, i en skole kontekst, er at etablere en relation og skabe nogle rammer, der giver eleven mulighed for at tilegne sig den fornødne viden, som kræves for at gennemføre uddannelsen. Eleven skal føle sig tryg ved at komme til læreren og føle, at der bliver lyttet, men læreren skal ikke løse problemet, hvis det ikke knytter sig til det faglige. Hun mener, at lærerens opgave er at henvise til rette hjælp og eventuelt justere arbejdsform og indhold så eleven forsat har mulighed for at deltage og tilegne sig den fornødne viden. Modsat er der Sofie, som synes at det er vigtigt, at kende til elevernes livssituation, hvis hun skal kunne rumme dem i undervisningen.
18
