Christina Elverdal studie nr. 16288
4 Konklusion I erhvervsskolereformen fra 2014 og regeringens yderligere 55 initiativer fra 2018 kan det være svært at skelne mellem, eller prioritere alle disse overlappende kvaliteter, kompetencer og egenskaber som læreren skal besidde og eleverne opnår. Det bliver hurtigt en samling plusord, som giver et sympatisk billede, men som kan være vanskelige at omsætte i praksis, da der kan være forskellige forståelser, og der kan være begreber, som er modsætningsfyldte. Der nævnes relationer, trivsel og læring, som nødvendigvis ikke altid påvirker hinanden positivt. Det at indgå i en læringsproces kan føre til stor frustration hos eleven og have indflydelse på relationen mellem lærer/elev og oplevelsen af trivsel. I politikkernes til stræben på at tiltrække elever og gøre dem så dygtige som muligt, kan der være fare for at udvikler uddannelsesforløb, hvor den enkelte elev stilles overfor mange valg og klasseskift, hvilket kan have betydning for deres læring, trivsel og relations dannelse.
Der er enighed blandt de udvalgte teoretikere og lærerinformanterne om, at relationskompetence er evnen til at danne relationer og tilgangen skal være anerkendende og man skal være perspektiv bevidst. Det, som adskiller sig bland undervisernes forståelse af relationskompetence er, om det er en personlig eller faglig kompetence, eller om relationskompetencen omfatter både personlige- og faglige kompetencer. Ud fra elevudtalelser og gennem analysen tegner der sig et billede, som viser at relationskompetencen skal rumme både personlige og faglige kompetencer, da det ellers vil have indflydelse på elevens mulighed for at udvikle sig personligt og fagligt, og i sidste ende gennemføre uddannelsesforløbet. Eleverne oplever, at relationen er god, når de har oplevelsen af, at læreren har en interesse for dem som elever og mennesker, og har en faglig ekspertise og autoritet, der kan føre dem mod gennemførelsen af deres uddannelse. Det kræver personligt og fagligt kendskab til eleven, fagfaglige, didaktiske og klasseledelses kundskaber at ”gennemskue” hvor den enkelte er i læringsprocessen og justere adfærd eller indhold, hvis eleverne skal opnå det optimale udbytte og trives. Den personlige- og faglige relation er afhængige af hinanden, hvis der skal ske læring, hvorfor det er en nødvendighed at begge relationsformer dannes til eleven. Ellers risikerer man elever, der ikke trives enten pga. manglende læringsprogression, eller fordi læringsmiljøet ikke er optimalt. Balance mellem den personlig og faglige relation er dog kompleks, da eleverne både efterspørger, at læreren viser interesse på et personlig plan samtidig med, at de ønsker klasseledelse med klare målsætninger og retningslinjer, som sikre målopfyldelse. Yderligere skal eleverne opleve en følelse af tryghed og trivsel samtidig med, at de skal tilegne sig ny viden, som kan opleves som risikofyldt.
Lærerens personlighed spiller naturligvis ind, men er ikke afgørende for relationer, for uanset, hvilken personlighed man har, kan man udvikle sine fagprofessionelle kompetencer og lære at give sin undervisning mere af de kvaliteter, der skaber gode relationer. Det personlige udgangspunkt er altså ikke ligegyldigt, men det er således ikke læreren selv, men det, man vælger at gøre i undervisningen, der er vigtigt. Jeg mener derfor, at det ville forbedre praksis, hvis der i 25
