Michael Kærbo og Thomas Klüver Bach: Digital revolution

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Modul 6 ”Afgangsprojekt” VerdenVærmed.ertilatforandre. Thomas Klüver Bach. Faglærer AfleveretAnslag:Studienummer:FaglærerMichaelStudienummer.Gourmetslagteruddannelsen.påVah1173241Kærbo.påSlagteruddannelsen.vah11732386541802-12-2021

Indledning. ........................................................................................................................................................ 1 Problemformulering......................................................................................................................................... 3 Baggrund........................................................................................................................................................... 3

................................................................................................. 7 Den

...................................................................................................................... 26 Formativ evaluering.................................................................................................................................... 27 Summativ evaluering.................................................................................................................................. 28 Afsluttende ord............................................................................................................................................... 31 Litteraturliste.................................................................................................................................................. 32 Bilag................................................................................................................................................................. 32 Bilag 1. Fælles pædagogiske principper..................................................................................................... 33 Bilag 2. Google Analyse spørgeskema med svar........................................................................................ 37

Lund. ............................................................................................................................... 16

............................................................................................................................................................. 9 Teori og analyseledende begreber................................................................................................................. 13 Ida

Didaktisk nærbillede undervisning køkken 1 Hovedforløb. Gourmetslagterne. strategi læringsformer. Digitale Metode. Juul. A. Schön. Henning Romme John Hattie og Helen Timperley. Analyse. og perspektivering.

............................. 5 ZBC´s

af

......................................................................................................................................... 15

undervisningsplatform på ZBC.................................................................................................... 7

Indholdsbetegnelse.

....................................................................................................................................................... 13 Donald

................................................................................................................ 18

VerdenVærmed.ertilatforandre.

i

med

........................................................................................................................................................... 20 Konklusion

for digitaliseret

VerdenVærmed.ertilatforandre. 1

Da vi begge 2 i sin tid startede som faglærer på Danmarks Slagteriskole, kom vi helt grønne, det vil sige vi har ikke undervist før. Vores viden om pædagogik og didaktik var noget vi ikke vidste fandtes, eller hvordan vi skulle arbejde med det. Ingen af os havde nogensinde undervist på en Erhvervsskole og havde kun vores erhvervsfaglige og praktiske erfaringer med fra vores tidligere arbejde. Vores intro til selve undervisningen var dengang præget af gammel kultur fra skolen og meget gammelt materiale, som der hver gang skulle laves fotokopier af til eleverne, til brug i den teoretiske undervisning. Bagefter smed eleverne måske fotokopierne ud, når de gik hjem.

I den praktiske undervisning i vores træningslokaler, arbejdede vi efter tankpasserpædagogikken (Romme Lund, 2015, s. 18). Tankpasserpædagogikken er omhandlet af, at vi som faglærer f eks. stod ved vores skærebord og demonstrerede, hvordan eleverne skulle skære de forskellige kødstykker snit, for snit for at eleverne derefter selv skulle ned ved deres skærebord og udfører de samme arbejdsgange. Efterfølgende skulle eleverne tilbage til underviserens bord for at undervisningen kunne forsætte til næste del af opskæringen. Ideen med at demonstrerer noget praktisk foran eleverne, er for nogen elever en god ting, men mange af vores elever havde glemt hvad de havde fået vist ved underviserens bord, når de selv skulle ned og udfører det de havde fået vist. En af udfordringen er, at mange af eleverne ikke lære at skære det vi gør på skolen hjemme i praktikken De har ikke den basale viden med hjemme fra praktikvirksomheden og har svært ved at skabe transfer (Aarkrog, 2015, s. 19). En anden ting er at eleverne stod spejlvendt i forhold til underviseren, det havde også en indvirkning på eleverne, i forhold til at overfører det de lige havde set ved underviserens bord. Ved denne form for undervisning er det underviseren der er i fokus, som den alvidende, og eleverne stod tilbage med en viden som de ikke vidste hvordan de skulle omsætte.

Indledning.

Vibe Aarkrog beskriver at Transfer og Læring er tæt forbundet. Med dette menes, at når man lærer, forsøger man at finde det frem og anvende det, man allerede har lært, til at forstå det nye (Aarkrog, 2015, s.19). Dvs. at vores elever kobler den nye læring som de får på skolen, sammen med læring fra praktikstedet til noget som de allerede ved. De har her både en assimilation- og Transferproces. I nogle tilfælde oplever vi også at eleverne oplever det modsatte, dvs. de akkommoderer. Ved Akkommodation Justere eleverne deres eksisterende viden eller færdigheder med den nye viden de får i vores undervisning.

Siden vi startede på vores Diplom uddannelse i Erhvervspædagogik, har begge vores uddannelser ændret sig drastisk, og i dag mener vi begge, at vi er trådt ind i det 21 århundrede i forhold til hvordan undervisning skal foregå på Gourmetslagter og Slagter uddannelsen, samtidig med at vi opfylder ZBC´s pædagogiske principper.

Udover at vores undervisning forgik som Tankpasserpædagogik, fik vores elever heller ikke nogen former for fyldestgørende feedback, men i stedet gav vi dem bare en karakter der ikke sagde noget om hvorfor eller hvordan eleverne kunne arbejde videre med deres opgaver eller produkter, for at få en progression i deres fremtidige skoleophold.

Vores undervisning manglede at være mere elevstyret og at Faglæreren trådte ud af rollen som den altviden og blev den mere faciliterende/vejledende faglærer der gav plads til enkeltes elevs progression og forudsætning for læring.

Det samme skete i vores teoretiske undervisning hvor elevers motivation tit forsvandt, da de ikke kunne se nogen form for transfer i forhold til deres praktikplads. Dvs. at der ikke skete noget assimilativ læring (Aarkrog, 2015, s. 20) f eks det de fik vist, kunne de ikke overfører til noget de havde lært på deres praktikpladser, og derfor havde svært ved at få den nye viden til at passe ind i den eksisterende viden.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 2

Baggrund.

Vi er 2 Faglærer fra Gourmetslagter- og Slagteruddannelsen som skriver dette afgangsprojekt sammen. Vi har skrevet sammen gennem hele Diplom uddannelsen. Vi startede sammen på Modul 1, og har siden da haft en masse god sparring gennem alle modulerne. Vi har afprøvet nye pædagogiske og didaktiske metoder af med vores elever. Vores opfattelses af hvad god læring og undervisning er, har ændret sig meget siden vi startede på vores Diplom i Enhvers Pædagogik. Jeg hedder Michael Kærbo og er 44 år. Jeg er udlært Slagter på Danish Crown i Odense i 1999, og har sammenlagt 15 år erhvervserfaring på Danish Crown. Jeg har også uddannelse som Tilsynstekniker, hvor jeg var ansat hos Fødevarestyrelsen, og førte tilsyn med små slagtehuse og frysehuse. Jeg har også en uddannelse som butikschef i Jem & Fix. Jeg arbejder nu som faglærer på Slagter uddannelsen på 5 år og underviser på ZBC Danmarks Slagteriskole i Roskilde. Jeg underviser på grundforløb, hovedforløb, Slagterspecialer og AMU-kurser. Efter jeg er startet på

Vi vil gerne inddrage eleverne mere i undervisningen og flippe vores gamle undervisningsform på hovedet, så lærerforedrag bliver erstattet af instruerende videoer, der kan bruges som lektier, eller til det aktive arbejde i træningslokalerne. Vores lærerroller vil ændre sig til at være den mere faciliteterne og vejledende lærer, der vil kunne aktivere vores elever inden for 5 min af påbegyndte undervisnings dag.

Dette vil vi prøve at påvise og ændre via vores problemformulering som er følgende:

 Hvordan og hvorfor kan digitaliseringen af Gourmet- og Slagteruddannelsen styrke vores elevers læring og hvad betyder dette for eleverne?

Problemformulering.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 3

Gennem denne form for nytænkning vil vi gerne udfordre vores gamle system på skolen og tænke mere over i digitaliseringen af begge vores uddannelser og bruge digitale teknologier i undervisningen så meget som muligt og fremme læring på individuelle niveau for hver elev.

Jeg hedder Thomas og er 42 år. Jeg har arbejdet som Gourmetslagter i 20 år hvor jeg de sidste 16 år, havde stillingen som Slagtermester med ansvaret for drift og Personale af en Slagterafdeling. Jeg har igennem min tid som Slagtermester, oparbejdet en stor fagligt kunnen og viden omkring Gourmetslagter Branchen, der har været med til at forme mig til den person, som jeg er i dag. Da jeg startede som faglærer for snart 6 år siden, var min opfattelse af hvad jeg som undervisere skulle kunne noget andet ind den er i dag. Jeg vil gå så langt at sige at det jeg troede var Faglig Stolthed, har ændret sig meget siden jeg startede på DEP for snart ca. 3 år siden. Min forståelse for hvordan jeg tilrettelægger undervisningen og hvordan vores elever trives og lærer bedst, har kun kunne ske ved at tage denne uddannelse.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 4

Diplom Uddannelsen i Erhvervspædagogik for ca. 3 år siden, har min tankegang flyttet sig flere gange. Hver gang jeg har overstået et modul på Diplom Uddannelsen er jeg blevet udfordret i forhold til min komfortzone. Jeg har flyttet mig og får hver gang en masse nye værktøj og metoder med som jeg kan benytte mig af og afprøve i min hverdag med eleverne.

Vi er nu nået til vejs ende og vil gerne samle ”pakken” af hvad vi har lært, og udfordre begge vores uddannelser på nye områder, samt se om vi kan gøre vores uddannelser mere bæredygtige og fremtidssikre dem ved at gøre uddannelserne mere attraktive for eleverne, så flere elever får lyst til at søge ind på begge vores 2 uddannelser. Vores drøm er inden for en kort årrække, at der vil blive indført Eux på begge uddannelser. Eux vil være med til at fremtidige unge mennesker til overveje vores uddannelser. Mange unge vælger i dag en gymnasial uddannelse, frem for en erhvervsuddannelse. Begge vores uddannelser mangler elever og man har kunne se en positiv effekt i tilgangen af elever på de erhvervsuddannelser der har indført Eux på deres uddannelser.

 Eux er attraktivt for de skoletrætte. Det giver rigtig godt mening at rette blikket mod, hvad vi kan tilbyde skoletrætte unge i uddannelsessystemet. En spritny undersøgelse fra EVA viser, at den gymnasiale erhvervsuddannelse eux kan være en af vejene. Eux er et attraktivt tilbud til de unge, som er bogligt stærke, men som måske er ramt af skoletræthed eller af anden grund har lyst til at prøve kræfter med en mere praktisk orienteret undervisning og mulighed for at kombinere et fag med en studentereksamen. Som en ung eux-tømrerelev er citeret for at undersøgelsen:

VerdenVærmed.ertilatforandre. 5

”Der er rigtig mange af mine venner i 2. og 3g., der er skoletrætte. Jeg er bare sådan: Hvorfor valgte du så ikke en eux som mig? Det er, som om det er lidt for de ukloge at vælge eux. Jeg tror, at hvis man kunne få den fordom ud af folks hoveder, så ville der være rigtig mange gymnasieelever, der havde været meget gladere, hvis de valgte eux”. danmarks-mangel-paa-faglaertehttps://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/skoletraette-unge-styrket-eux-vaere-svaret-paa-

Didaktisk nærbillede af undervisning i køkken med 1 Hovedforløb. Gourmetslagterne.

Undervisningen foregår i et køkken. Læreren forklarer målene for dagen, og at dagen er delt op med flere opgaver. Eleverne skal arbejde med grundtilberedning og kostråd den 1 del af dagen. De skal tilberede boller i karry og stegt flæsk, med fokus på portionering, anretning og smag. Læreren udleverer opskrifter til grupperne, der var delt på forhånd. Der er 6 grupper for fordelt med 3 personer i hver. Klassen har dagen forinden fået til opgave at se instruerende videoer, som ligger i deres Moodle forløb for dette skoleophold. Da grupperne går i gang, har de forskellige tilgange til opgaven. Nogle vælger at lave en plan for hvordan de skal gribe det an. Der er 2 grupper, der vælger at søge på YouTube for at få inspiration til opgaven. De sidste 2 grupper er med nogle drenge som larmer lidt. Læreren snakker med begge grupper om hvordan de skal gribe det an. Den ene gruppe forklarer læreren, at de aldrig har lavet retterne før, og at de generelt ikke laver meget mad derhjemme. læreren bruger 5-10 min på at lave en plan for grupperne og sætter dem i gang med en deadline, hvor de skal være færdig. Den anden drengegruppe er gået i gang, men læreren snakker kort med dem om de har behov for hjælp. Læreren bruger meget af tiden på at snakke og vejlede de forskellige grupper i forhold til opgaven. På et tidspunkt spørg læreren hvornår grupperne regner med at være færdig. Alle grupper svarer på nær gruppen med drengene der havde svært ved at lave mad. Læreren går derfor over til dem for at høre hvordan det går. Gruppen med drengene er gået helt i stå, læreren snakker med dem igen og anbefaler dem at bruge nogle af videoerne som vejledning til deres problem. Gruppen med drenge er under det meste af tiden lettere larmende og læreren må bede dem dæmpe sig et par gange. Efter læreren har vist dem videoerne er de gået i gang igen. Læreren forsætter med at gå rundt og snakker

VerdenVærmed.ertilatforandre. 6

fagligt med grupperne. Der bliver spurgt ind til hvad deres tanker er omkring det de skal Grupperneproducere.begynder at være klar. De første par grupper fremlægger deres retter. Læreren giver grupperne feedback over det han smager og ser. Læreren er hele tiden i dialog med eleverne han vurderer. Læreren fortæller, at de skal være bedre til at smage deres retter til, og at der generelt mangler salt og peber i maden. Ud over smagen snakkes der med grupperne om, hvordan de med små justeringer kan præsentere deres mad bedre på en tallerken. Den larmende drenge grupper er færdig til sidst. De får også feedback som de andre grupper. Læreren snakker med dem om at holde fokus på opgaven og bruge de videoer som de havde fået vist. Drenge gruppen har svært ved at holde fokus og efter lærerens feedback. Den ene af drengene vil gerne snakke med læreren. Han fortæller, at han har svært ved at arbejde sammen med de 2 andre og gerne vil i en ny gruppe hvis det kan lade sig gøre. Han vil gerne bevise, at han godt kan lave mad. Klassen rydder op i køkkenet og går til frokost.

Efter frokost kommer klassen tilbage til køkkenet, hvor de bliver introduceret til næste del af dagens opgave. Grupperne skal nu arbejde med at ernæringsforbedre en af de 2 tidligere retter som de lige havde lavet før frokostpausen, samt lave en ernæringsberegning på retten som de til sidst skal fremlægge. Læreren viser dem et program, som de skal bruge til at lave en ernæringsberegning. Ikke alle har husket deres computer, så læreren beder dem som ikke har en computer, om at gå op og låne en af skolen. Det skaber lidt uro. Da alle har fået hentet en computer, fremlægger læreren sit PowerPoint omkring ernæring. Læreren fortæller at PowerPoint ligger i deres Moodle forløb, så de kan tage det frem og finde vigtig information i forhold til deres opgave. Efter lærerens fremlæggelse går elever i gang med planlægningen af deres ernæringsforbedret ret. Drenge gruppen der larmede tidligere, er blevet reduceret med en elev, og eleven der gerne ville skifte gruppe, er kommet over i en anden gruppe.

Alle grupperne går i gang med at lave en plan for at ernærings forbedre en af retterne. De fleste af grupperne er meget selvkørende, og det eneste de spørger ind til, er spørgsmål vedrørende ernæringsberegneren. Læreren går rundt blandt grupperne og vejleder dem hvis der skulle opstå nogle udfordringer. Grupperne arbejder mere seriøst på denne opgave og selv den larmende drengegruppe har fokus på opgaven.

På ZBC er der blevet lavet en Fælles pædagogisk didaktisk grundlag, der er ens for alle uddannelser. I det grundlag står der beskrevet følgende vedrørende digitalisering.

Den Digitale undervisningsplatform på ZBC.

Læreren afslutter dagen med at evaluere på dagen sammen med eleverne. Der er flere af eleverne, der gerne ville have mere ro i klassen. Nogle af drengene synes det med at lave mad er ligegyldigt, da de er Slagtere og ikke delikatesser. De fleste elever synes opgaven de har efter frokost, er lærerig og sjov. Det at arbejde med at skulle ny fortolke retter og derefter lave ernærings beregning på dem, har været spændende. Det med at bruge digitale hjælpemidler, for at søge information har været godt. Læreren slutter af med at fortælle hvad de skal lave dagen efter, og at der ligger nogle videoer, som de skal se inden de møder på skolen dagen efter.

For at for kunne forstå vores produkt er det vigtig at vide hvordan eleverne kan få fat i disse digitale læringsmidler. På ZBC bruger vi den digitale undervisningsplatform Moodle. Moodle er Socialkonstruktivistisk rum (Gudnason & Hersom, 2020, s.40), dvs. et digitalt læringsrum hvor

Digitalisering og globalt udsyn er en del af ZBC´s læringsforståelse. Vi arbejder målrettet med en digitalisering af læringsrummet, hvor digitale læringsforløb og læringsformer er medvirkende til at øge undervisningsdifferentieringen og den enkeltes læringsudbytte. Med digitaliseringen opnår vi mere fleksible læringsformer, der kan understøtte den enkeltes individuelle læringsprogression

VerdenVærmed.ertilatforandre. 7

ZBC´s strategi for digitaliseret læringsformer.

De første grupper begynder at blive færdig, og ligesom tidligere på dagen giver læreren grupperne feedback over hvad han ser og smager. Grupperne skal her vise deres ernæringsberegning og fortælle med egne ord hvordan deres ret er blevet mere sund. Flere af grupperne får lavet noget lækkert sund mad og læreren roser dem. Gruppen med de forstyrrende drenge får også lavet et produkt, men har som før svært ved at finde en rød tråd i deres produkt, og kan ikke finde ud af at lave en ernæringsberegning. I samarbejde med læreren får de også lavet en ernæringsberegning på deres produkt. Resten af klassen er gået i gang med at gøre rent.

Vi har som nyt på Slagter uddannelsen fundet ud af hvordan alle de lærlingeansvarlige kan få adgang til den digitale gris. De har nemlig gennem en periode spurgt om de ikke kunne få adgang til materialet, så de kunne følge med i hvad deres elever lærer på skolen.

Moodle er et digitalt lukket univers, hvor vores elever, gennem deres unikke UNI-login, kan få overblik over de fag, de følger, samt gamle forløb/materialer gennem hele deres uddannelse.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 8

lærer og elever lærer og skaber noget sammen. I Moodle har eleverne mulighed for at se noter om lektier, følge de instruerende videoer samt have dialog med sine undervisere og meget mere. I Moodle har eleverne også mulighed for at bruge Studietube som tilbyder en masse digitale værktøjer. Moodle kan tilgås via desktop og som app til mobil og tablet.

Når en elev starter på en uddannelse, får han/hun en grundig gennemgang til hvordan de får adgang til Moodle. For hvert forløb (f.eks. om det er grundforløb eller hovedforløb) eleven starter på er der tilknyttet et emnerum, hvor alt materialet ligger som de har adgang til 24/7 365 dage. Også når de er hjemme i praktik kan eleven altid gå ind og se eller gense noget materiale eller videoer, hvis de har behov for det. Samtidig har eleven også alle muligheder for at være godt forberedt inden eleven starter på næste forløb på skolen.

Vi har også noget som hedder den digitale gris og den digitale ko, hvor eleven kan tilgå og se alle udskæringer af kød udført af en faglærer som skæres mens der bliver fortalt, hvordan det udføres samt, hvad man skal være opmærksom på mens man skærer det udvalgte produkt. Eleven klikker det sted på grisen, hvor man gerne vil se en udskæring af et bestemt produkt. Derefter klikker eleven på om det skal være en højrehåndet eller venstrehåndet faglærer som udskærer produktet, så det passer til hvilken hånd de selv skærer med.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 9

Ved at de lærlingeansvarlige kan få adgang til materialet og instruktionsvideoerne, som vi bruger på vores uddannelser, skaber det en form for omvendt Transfer. Dvs. at her er det de lærlingeansvarlige der enten opnår en assimilations- eller akkomodationsproces. De bliver bekræftet i en viden eller færdighed man kan eller ved. Eller de justerer deres viden eller færdigheder, så der bliver plads til ny viden, som de kan lærer fra sig til deres elever. I dette tilfælde kan de oplæringsansvarlige se hvad vi som Erhvervsskole helt konkret underviser deres elever i, samt finde Svendeprøvevejledninger, målpinde for de enkelte fag der er på uddannelsen og dvs. andre materialer. På den måde opnår vi en bedre kommunikation og transfer mellem skole og på praktikstedet.

For at kunne lave en empiri over om vores interaktion med eleverne om Moodle er en brugbar undervisningsplatform, vil vi gennem forskellige observationer i form af spørgeskemaer som vi hare udarbejdet til eleverne, læse hvilke svar eleverne kan give os.

Vi har derfor udarbejdet et kvalitativt spørgeskema i Google Analyse (bilag??). Google Analyse er er gratis webanalyse program man kan bruge, hvis man har en gyldig Google mail. Via et link i

På Gourmet slagter uddannelsen har vi også arbejdet med at de oplæringsansvarlige får adgang til Master på Moddle, men har også introduceret noget nyt i form af digitale møder på Microsoft Teams, for de oplæringsansvarlige, hvor de bliver inviteret til et eftermiddagsmøde kort tid efter deres elever har afsluttet et hovedforløb. Dette har været en stor succes for dem som har meldt sig til dette møde. Her fortæller vi kort om hvad eleverne har gennemgået på deres forløb, hvad der er af praktikmål mellem skoleforløbene, de bliver introduceret til Moodle og som nok det vigtigste så får de oplæringsansvarlige mulighed for at stille spørgsmål til Faglærerne.

Som erhvervsskole skal vi overholde GDPR lovgivningen. Dette medfører at de lærlingeansvarlige kun kan få adgang til master skabelon, hvor materialet ligger inden der bliver oprettet en kopi af dette rum, som så bliver til et emnerum til elevernes klasser. De må ikke få adgang til elevernes egne emnerum, hvor de kan se afleveringer, rapporter, logbøger og andre personlige ting.

Metode.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 10

3. Hvad synes du om den form for undervisning hvor du har adgang til en instruerende video digitalt/online og kan se dem lige så mange gange du vil, igen og igen?

2. Kan du uddybe hvordan du følte/eller ikke følte dig bedre forberedt?

Vi har valgt at gøre det på denne måde for opnå nogle så forskellige svar som muligt når klasserne heller ikke er på samme niveau og det samme sted i uddannelsen.

Her er de 11 spørgsmål som er sendt ud i form af et spørgeskema i Google Analyse:

1. Du har deltaget i undervisningen, hvor du skulle skære en ½ gris grov og har set den instruerende video på hvordan skæringen skal foregå. Følte du dig forberedt fordi du havde set videoen inden?

Google analyse, som vi har uploadet til Moodle har eleverne haft mulighed for at tilgå spørgeskemaet via deres mobil, tablet eller computer. Svarene er efterfølgende blevet samlet i et samlet dokument til transskription. (Gudnason & Hersom, 2020, s.64) beskriver den Kvalitative undersøgelses tilgang med at man undersøger særlige kendetegn ved et fænomen i dette tilfælde er det vores elevers brug ad digitale undervisningsmaterialer. Hvorvidt fænomenet er mere eller mindre værdifuldt til brug for vores elever. Når vi undersøger noget Kvalitativt ønsker vi at komme tæt på vores informanter for at afdække, fortolke og forstå det fænomen vi undersøger. I den Kvalitative metode er der indlejret en ontologisk forstiling om hvordan vi subjektivt opfatter og beskriver vores verden på. I vores opgave er elevernes brug af de digitale læringspakker.

Vi har udarbejdet 11 spørgsmål som er sendt til to klasser på Gourmetslagter uddannelsen, som er på forskellige steder i deres uddannelse.

Den anden klasse er på 5. Hovedforløb. Det er deres næst sidste skole forløb inden de skal til svendeprøven, så de er rutineret bruger og har en større indblik i brugen af Moodle.

Den ene klasse er på skole på 1. Hovedforløb. De er ret nye i faget og har derfor ikke brugt Moodle så længe endnu og er ikke rutineret bruger.

Foromkring.atstyrke

Vionline.harogså

vores interview i Google Analyse har vi også valgt at lave et didaktisk nærbillede i form af en observation på en hovedforløbs klasse. Vi vil tage udgangspunkt i at lave deltagende halvstrukturerende observation (Sunesen, 2020, s. 58). Vi vil observere på hvad vi ser, hører, føler

9. Hvis du kan vælge vil du så helst undervises på den gamle måde med bøgerne eller på Moodle hvor du selv kan have indflydelse på dit forløb?

8. Når du er hjemme i praktik har du stadig adgang til Moodle. Vil du se/bruge videoerne i Moodle i forhold til se en rød tråd i det du lærer på skolen i forhold til du lærer i praktik?

7. Føler du dig mere presset fordi Moodle er den eneste form for undervisningsplatform og du er tvunget til at sætte dig ind i hvordan Moodle fungerer?

4. Vil du bruge Moodle mere fremadrettet, nu hvor du har adgang til materialet og digitale videoer på hvilken som helst tidspunkt?

10. Kan du begrunde dit valg?

11. Hvad tænker du om den form for undervisning hvor opgaver og materialer ligger tilgængeligt på Moodle og du selv kan gå i gang i dit tempo uden læreren bestemmer, men støtter dig når du har behov for det?

5. Kan du uddybe hvordan du vil bruge/eller ikke vil bruge Moodle noget mere fremadrettet?

6. Hvad tænker du om at bøger ikke eksisterer mere, men at alt materiale ligger på Moodle?

VerdenVærmed.ertilatforandre. 11

Nu er det så spændende at se om vi får nogle brugbar svar tilbage fra eleverne når de har muligheder for at svare online fra enten deres mobil, tablet eller computer, når det passer dem. Vi har også diskuteret om alle mon kan eller er interesseret i svare tilbage online, om det er for besværligt for dem. Vil nogle måske hellere fortrække at spørgsmålet var på et stykke papir og at de i stedet for skulle aflevere det til os, selvfølgelig stadigvæk anonymt som besvarelsen også er

gjort os nogle tanker om metoden kan stilles kritisk op på en anderledes måde. Skulle vi have interviewet eleverne i stedet, så vi ville kunne stille op følgende spørgsmål med det samme når vi stod i situationen. Så kunne det måske have endt med en anderledes interaktion mellem os og respondenterne, og vi ville måske have set hele interviewet fra en hel anden vinkel. Blevet gjort opmærksom på helt nye situationer, vi slet ikke har reflekteret over før eller gjort overvejelser

 Som elev: Min lærer giver feedback og understøtter min udvikling dagligt.

ud fra elevernes brug af digitale hjælpemidler, samt hvordan sammenspillet er grupperne i mellem. Den hovedforløbs klasse vi har lavet observation på, er på forskellige niveauer, og stadier af deres uddannelse, f eks. Kommer de med forskellige specialer, der gør at nogle har lettere eller svære med at forstå opgaven. Vi vil observere på hvordan eleverne arbejder individuelt og i grupper med de digitale undervisningsmaterialer som er udviklet til vores undervisning. Vi vil undersøge, om eleverne kan overføre den viden de har fået i de instruerende videoer til den praktiske del, og hvordan bruger de den.

Ud over eleverne vil vi også fokuserer på underviserens rolle, vælger den enkelte lære rollen som vejleder/facilitator eller påtager denne sig den gamle rolle med Tankpasser pædagogikken, som den altviden og for i stedet ligger ansvaret over på eleven, men vejleder denne i stedet i en retning hvor eleven ser selv få den største ejerskabsfornemmelse for den gældende stillet opgave Giver den gældende lærer eleverne Feedback over deres arbejder, da det er en stor del af vores digitale lærings pakker at vores elever ved hvordan det er gået og hvordan de kommer videre derfra (Hattie & Timberley, 2014, s. 13-47).

Påforbedring.ZBCerdet en af vores Pædagogiske principper at skulle give vores elever feedback.

 Som underviser: giver jeg feedback og understøtter alle elevers udvikling dagligt og sikrer ind over dagen, at eleverne er med i undervisningen

VerdenVærmed.ertilatforandre. 12

På ZBC er vi ambitiøse på elevernes vegne og arbejder på, at de skal blive så dygtige som muligt. Her spiller feedback en nøglerolle. På ZBC opfatter vi feedback som en omfavnende praksis, der sikrer, at eleven er bevidst om egen læringsprogression, standpunkt og udfordringer - men også som middel til refleksion over egen læring. På ZBC ønsker vi desuden, at elevernes feedback til lærerne og lederne skal fungere som guideline for didaktisk tilpasning og organisatorisk

Foretrækker underviser der giver løbende krav, vejledning og feedback.





Handlekraft og resultater værdsættes højere end læreprocessen og refleksion.

Er praktisk funderet og ser mangel på relevans ved almendannede og studieforberedende elementer i uddannelsen.



Ønsker en kort afstand mellem planlægning og handling.

På baggrund af vores observation af didaktisk nærbillede samt interview via spørgeskema i Google Analyse har valgt nogle teoretikere som vi vil fortælle lidt om. Hvad de står for, og bagefter bruge dem i vores analyse af både interviewet der er foretaget, og vores didaktisk nærbillede.



Fravalg af længere boglige uddannelse.



Værkstedsundervisning og praktik fortrækkes frem for klasselokaleundervisning.

Den første vi har valgt er Ida Juul (2006) med hendes karakteristika for de fire typer forskellige elev typer i relation til de sorteringsprocesser som fordeler unge på forskellige uddannelser i hierarkisk orden efter uddannelsernes længde og grad af bogligt indhold. hun peger på, at der i samfundet sker en positionering af erhvervsuddannelser

VerdenVærmed.ertilatforandre. 13

Vi beskriver her de fire elevtyper ifølge Juul (2006):

Ser valget af en erhvervsuddannelse som en tilvalg og ikke som et resultat af en samfundsmæssig sorteringsmekanisme.

Teori og analyseledende begreber.





Den praktiske orienterende elev.

Ida Juul.

Valg af uddannelse er en nødløsning.

Orienteret mod arbejdet i stedet for uddannelsen.

Har ikke lyst til at lære noget ligger uden for arbejdsområdet i faget.

Ønsker en bred forståelse af erhvervet.



Underviser og undervisningsmetoder vurderes i forhold til udbytte af læring.





Har typisk en svag målrettethed.

Giver sin selvdisciplin skylden for at ikke at lære nok. Ansvar for egen læring.







VerdenVærmed.ertilatforandre. 14

Vurderer de almenkvalificerende fag ud fra deres relevans.



Forventer sin medstuderende er seriøse og at underviser slår ned på det i stedet for at være ligeglad.





Erhvervsuddannelsen er et kompromis for at få tryghed i fremtiden.

Den Uddannelsesorienterende elev.

Ønsker stram styring i de almen kvalificerende fag.

Den uafklarede elev.

Har fokus på erhvervet.





Ser kvaliteten i den fagudøvende som kan kombinere praksiserfaring og teoretisk indsigt.





Indholdet i skoleopholdet skal også give mening i praktikken.



Den Instrumentelt orienterende elev.



Ser praktikken som primær og skoleopholdet som sekundært i erhvervet.



Ønsker løsningsmuligheder på problemstillinger.

Mål og indhold i undervisningen skal give mening i forhold i erhvervet.

Er orienteret mod faget og mestring af faget.





 Viden-i- Handling opbygges gennem praktikerens erfaringer med at handle i praksis. Viden-i-handling kommer til udtryk i de handlinger eleverne udfører. Den viden kan således forklare, hvorfor handlingen er gået godt eller dårligt. Elevernes Viden-i-handling opbygges igennem læring der knytter sig til praksis f.eks. Rutine arbejde og intuition.

Donald A. Schön.

Donald A. Schön har 3 begreber for den professionelle praktiker.

Den anden teoretiker vi har valgt er Donald A. Schön som er optaget af at beskrive den professionelle praktikkers handlinger og refleksion i praksis. Ifølge Schön skulle uddannelsen af faglærte indeholde en udvikling af evnen til selv at kunne reflektere i og over sin praksis. Schön mener at man kan forvente at eleverne i stor udstrækning udvikler deres evne til at reflektere i praksis i praktikken og man på skolen kan bygge videre på disse refleksioner i praksis med refleksioner over praksis (Aarkrog, 2018, s.95).

VerdenVærmed.ertilatforandre. 15

Juul beskriver de 4 elevtyper, som kan findes i begge vores uddannelser. Hun tager i sin artikel udgangspunkt i smede- og industriteknikeruddannelsen, men vi mener at kunne se ligheder i vores egen uddannelser der derfor gør det relevant for vores opgave at kunne forstå hvilke elevtyper vi har.

Refleksion-i-handling opstår hvis elevens Viden-i-handling forstyrres. Dvs. elevens arbejde går ikke som forventet, rutinen eller den intuitive fornemmelse for hvordan opgaven skal løses slår ikke til og læren evt. skal spørges til hjælp.

 Refleksion-i-Handling er med til at modvirke snæversyn, idet refleksion er et værktøj til at udvikle sin praksis. Det betyder at man tænker over det man gør, mens man gør det.

Vi undersøger hvordan vores elever arbejder selvstændigt på skolen ved brug af instruerende videoer, samarbejder og hvordan de bruger den viden de har med fra deres praktikplads.

Donald A. Schöns begreber skal bruges til at beskrive hvordan vores elever lærer, mens de udfører deres handlinger samtidig med at de skal udvikle deres refleksion i og over handling for at bliver bedre praktikker.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 16

 Refleksion-over-handling betyder at man undersøger hvorfor noget er gået godt eller mindre Refleksion-over-handlinggodt.

Henning Romme Lund.

På begge vores uddannelser arbejder vi med digitale læringspakker. Disse læringspakker er bygget op efter princippet Flipped Classroom (Romme Lund, 2015, s.8) så alt vores undervisningsmateriale er tilgængeligt på en digital platform dvs. at det klassiske lærerforedrag lægges ud som online videolektier, hvor de centrale begreber, teorier og metoder gennemgås foran computeren. Dette giver mere tid til at arbejde med praktiske arbejde i vores træningslokaler, da eleverne får at vide til hver dag, hvad de skal læse op på online til næste undervisningslektion.

foregår når eleven stopper op og tænker eller ved, at eleven reflekterer efter praksis. Refleksion-over-handling er en form for metarefleksion, hvor der reflekteres over det, der foregik i praksis inklusiv de refleksioner eleverne måtte have gjort sig i handlingen. Refleksion-over-handling er en refleksion, der kan forme vores fremtidige handlinger.

Vi vil inddrage Henning Romme Lund viden fra hans bog flipped Classroom (2015) kom godt i gang. Måden den digitale dannelse bliver implementeret i vores undervisning tager udgangspunkt i det univers bogen beskriver. Med udviklingen af vores nye lærer pakker hvor alt ligger digitalt bliver vores undervisning transparent, dvs. at vores elever kan tage de digitale med hjem på praktikpladsen og fremvise hvad de arbejder med, dette kan også være med til at skabe Transfer mellem skole og praktikplads.

Med at arbejde med instruerende videoer differentiere vi også vores undervisning, da eleverne altid har mulighed for at tage dem frem i undervisningen hvis de har behov for det. De kan pause, spole eller se videoerne langsommere. De kan kort sagt arbejde med videoerne i deres eget tempo. De kan tage dem frem på deres praktikplads for at vise deres oplæringsansvarlige hvad de har arbejdet med på skolen, eller bruge det som et træningsredskab hvis de ikke få hjælp på deres praktikplads. Videoerne giver eleverne mere fleksibilitet, frihed og selvstændighed når de er i skole.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 17

Henning Romme Lund beskriver at den helt centrale ide med Flipped Classroom er, at lektier og klasseundervisning er vendt rundt. Dette giver mere tid til praksis relateret arbejde, med fokus på gruppearbejde og projekter. (Romme Lund, 2015, s.8)

Model over Flipped Classroom. Flippet består i, at det traditionelle tavleforedrag bliver lektier i form af et videoforedrag og hjemme opgaver forandres til aktivt arbejde i klassen. (Romme Lund, 2015, s.8)

 Jeg vil undervises som nu på Moodle, hvor jeg mere selvstændigt kan have indflydelse på hvor meget og hvordan jeg laver det. (Elev svar på spørgsmål 9. i vores digitale spørgeskema)

 Helt klart Moodle. I dag bruger man alligevel sin computer eller telefon til det meste, så det er nemt og praktisk. (Elev svar på spørgsmål 9. i vores digitale spørgeskema)

 Det giver et bedre flow i undervisningen. Jeg synes stadig det er rart at man får demo og forklaret forskellige dele af undervisningen. Men når man har mulighed for selv at

John Hattie og Helen Timperley. De sidste teoretiker vi har valgt at inddrage er John Hattie og Helen Timperley og deres modeller med ”Feed Up”, ”Feed Back” og ”Feed Forward.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 18

I vores gamle undervisning brugte vi rigtig meget tid på de laveste niveauer af Blooms taksonomi. Vi holdt lange foredrag omkring teorier og begreber for at de kunne løse de praktiske opgaver. Elevernes koncentration røg hurtigt, og deres fokus var ikke på det vi stod og fortalte. Desværre gav det i sidste ende mindre tid til at anvende, analysere, vurdere og skabe, hvis vi bruger Blooms taksonomi model som eksempel. Ved brug af videoforedrag og vores digitale læringspakker på Moodle er lærefordreaget flyttet fra klasserummet til noget de skal forberede sig på hjemme inden de kommer i skole. Altså de 2 laveste niveauer af Blooms taksonomi som er at huske og forstå som I skal forstås som lærerforedraget.

Bloomsspørgeskema)revideredetaksonomi

forberede sig i undervisningen, og man samtidig kan bruge det i løbet af skoledagen, er det nemmere at sætte sit eget tempo. (Elev svar på spørgsmål 11. i vores digitale

og Flipped Classroom. (Romme Lund, 2015, s. 26)

VerdenVærmed.ertilatforandre. 19

 Feed Forward Hvor skal jeg hen herfra?

Hattie og Timperley er interessante at bruge for os, da vi som tidligere beskrevet i opgaven, har ændret vores syn på undervisningen i begge vores teams. Ved brugen af vores digitale læringspakker, samt inddragelsen af deres egen viden i undervisningen, er vi interesseret i hvordan vores elever oplever dette, gennem den feedback vi giver dem, fremfor en karakter.

Her ser underviseren på de læringsmål, som er relateret til opgaven eleven skal udføre og om eleven har forstået hvad opgaven går ud. Underviseren opmuntrer og motiverer eleven og støtter, hvis underviseren kan mærke at eleven er demotiveret eller har problemer med den berømte ”hurdle” som man er kørt fast ikke i og ikke komme videre. Man mangler sparring fra underviserens side.

 Feed Up Hvor er jeg på vej hen? (målene)

 Feed Back Hvordan klarer jeg mig?

Effektiv feedback besvarer tre spørgsmål:

Det er nemlig vigtigt, at man giver en konstruktiv feedback, som eleverne kan bruge til noget i deres videre forløb. Eleverne lærer ikke kun noget af at arbejde med tingene selv. Underviseren skal også motivere og guide dem på vej, hvis de har behov for det. Alle mennesker vokser, hvis man får god feedback som giver mening. Det er så på dette niveau underviseren finder ud af via refleksion, hvor god man er til at give feedback. Forstår eleven ens feedback.

Den form for evaluering kan fører til bedre form for læring. Disse muligheder kan inkludere større udfordringer, mere selvregulering i læringsprocessen, mere flydende færdigheder og

Kan fortages på flere måder. Det kan være underviseren som giver feedback i form af information som har relation til en den opgave eleven har i gang med. Det kan også være feedback i forhold til sidst de snakkede om opgaven. Hvordan har eleven flyttet siden sidst? Går det fremad? Det kan også være klassekammerater som giver feedback til hinanden. Det kan give en anderledes motivation, at eleverne evaluerer hinanden. Det kan også være eleven som evaluerer sig selv, hvis det giver mening for eleven.

Personligt eleven.positive)følelserevalueringerPersonligeniveauafog(somregeloverfor

Vi vil i analysen af det overstående Didaktiske nærbillede inddrage nogle teoretikere, der kan bekræfte eller afkræfte vores problemformulering. Samtidig vil vi også inddrage nogle af de svar eleverne er kommet med i vores digitale spørgeskema.

er betaget af hvordan praktikeren tænker og handler i praksis. Han har et praksisepistemologisk udgangspunkt. Epistemologi betyder erkendelsesteori og drejer sig f.eks. om hvordan vores elever erfarer og erkender den praksis de arbejder i. I dette didaktiske nærbillede er det en køkkenundervisning. (Aarkrog, 2018, s.96,)

automatisering, flere strategier og processer til opgaveløsningen, dybere forståelse og mere information om, hvad der er og ikke er forstået.

Schön har en konstruktivistisk tilgang til forståelsen af praktikerens handlinger i praksis. Dvs. at vores elever konstruerer en ny forståelse af den opgave de bliver stillet på dagen i køkkenet. Denne nye forståelse er præget af tidligere erfaringer, med en sammenlignelig opgave som de har udført før. Der er her tale om det begreb Schön kalder viden-i-handling der viser elevernes ”knowing how”.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 20

Eleverne har i vores didaktiske nærbillede fået til opgave at se det materiale der har været i deres læringspakke for denne dag, som forberedelse til selve den praktiske del af undervisningen i køkkenet til dagen efter. Underviseren sætter grupperne i gang med dagens opgave kort tid efter de er Donaldmødt.A.Schön

Analyse.

Hvert af feedbackspørgsmålene fungerer på fire niveauer. forstås/udføres.HvorOpgaveniveaugodtopgaverne opgaverne.atderDenProcesniveauvigtigsteproces,ernødvendigforforstå/udføre afstyringSelvovervågning,Selvreguleringogreguleringhandlinger.

 Schön skriver: det forekommer korrekt at sige, at vores viden ligger i vores handlinger. (Aarkrog, 2018, s.98) Schön beskriver at hvis elevernes Viden-i-Handling ikke slår til, eller noget går galt, giver det mulighed for at sætte hans andet begreb i gang som er Refleksion-i-Handling.

Læreren snakker med begge grupper om hvordan de skal gribe det an. Den ene gruppe forklarer læreren, at de aldrig har lavet retterne før, og at de generelt ikke laver meget mad derhjemme. læreren bruger 5-10 min på at lave en plan for grupperne og sætter dem i gang med en deadline, hvor de skal være færdig.

 (didaktisk nærbillede)

Viden-i-Handling opbygges gennem vores elevers med at handle i sin praksis. F.eks. Knytter det sig meget til elevernes læring på praktikpladsen. Her opbygger de rutine, intuition og tavs viden. Schön beskriver det med, at praktikkerne ofte ikke kan redegøre for hvordan de løser opgaven. Eleverne opbygger et repertoire af fremgangsmåder i hvordan de handler i forskellige situationer. Med tiden bliver eleverne mere og mere bevidste om at registrere nuancer i forskellige situationer, dette har på sigt en positiv effekt på elevernes effektivitet. De kan hurtigt se hvordan de skal handle i forskellige situationer. Desværre kan dette gøre eleverne blind for nye måder at se eller tolke sin praksis på.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 21

Elevernes Viden-i-Handling kan ses i det didaktiske billede ved at nogle af grupperne laver en plan for hvordan opgaven skal løses, enten ved brug af hinanden eller ved brug af YouTube. Disse grupper viser at de kommer med en viden hjemmefra, samtidig med at de selv er i stand til at søge viden andre steder for at løse den gældende opgave.

De sidste to grupper er dem som har sværest med at komme i gang med opgaven, her har vi 2 drenge grupper der har svært ved at bruge deres Viden-i- Handling, de larmer meget og har ikke rigtig nogen interesse for den opgave som er stillet. Her bliver der også beskrevet at den ene gruppe af drenge ikke laver meget mad, så underviseren bruger nogen tid på at lave en plan sammen med gruppen.

 Da grupperne går i gang, har de forskellige tilgange til opgaven. Nogle vælger at lave en plan for hvordan de skal gribe det an. Der er 2 grupper, der vælger at søge på YouTube for at få inspiration til opgaven. De sidste 2 grupper er med nogle drenge som larmer lidt.

 På et tidspunkt spørg læreren hvornår grupperne regner med at være færdig. Alle grupper svarer på nær gruppen med drengene der havde svært ved at lave mad. Læreren går derfor over til dem for at høre hvordan det går. Gruppen med drengene er gået helt i stå, læreren snakker med dem igen og anbefaler dem at bruge nogle af videoerne som vejledning til deres problem. Gruppen med drenge er under det meste af tiden lettere larmende og læreren må bede dem dæmpe sig et par gange. Efter læreren har vist dem videoerne er de gået i gang igen. (didaktisk nærbillede)

VerdenVærmed.ertilatforandre. 22

Læreren inddrager videoer i undervisningen for at vejlede gruppen med drenge, for at få dem til at reflektere over den givende opgave. Videoerne ligger i Moodle som er skolens digitale undervisnings platform. Videoerne skulle være set dagen før, som en del af deres forberedelse til denne dag.

Refleksion-i-handling er det begreb som Schön beskriver der udvikler elevernes praksis. I det her tilfælde hjælper læren gruppen i gang med opgaven, for at de kan begynde at reflektere over deres Mulighedopgave.forrefleksion opstår når elevernes Viden-i-Handling ikke fremkommer. Arbejdsopgaven kan ikke udføres, og den intuitive fornemmelse er for hvordan opgaven skal løses, er ikke til stede.

Men hvad gør vores elever egentligt når de reflekterer? Schön beskriver eleverne forholder sig kritisk til den måde de opfatter situationen på, og prøver på at redefinere situationen for at få på en anden metode at anskue opgaven den på.

 Schön argumentere for, at handling og refleksion er integreret, således at man reflekterer, mens man handler, hvilket han kalder ”Refleksion-i-Handling”.

 Schön skriver: ”Refleksion-i-Handling betyder, at man tænker over det, man gør, mens man gør det”. (Aarkrog, 2018, s.99)

Vi vil rette vores fokus på underviseren, da han har nogle drenge i denne undervisning der larmer. I dette tilfælde kan vi også bruge Schöns begreb Reflektion-i-Handling. Her beskriver han at den form for refleksion for kort varighed, men kræver en hurtig beslutning fra læren, for at få stoppet den larmende gruppe drenge.

 ”Jeg syntes det er en super fin måde at gøre tingene på, da fungere og man kan rent faktisk bruge det. Dog vil jeg mene der stadig er behov for at der er en lærer der indimellem giver en demo, da man er forskellige alle sammen, og mange lærer bedre ved evt. at se det fra en person frem for en video”. (Elev svar på spørgsmål 3. i vores digitale spørgeskema)

 ”Gruppen med drenge er under det meste af tiden lettere larmende og læreren må bede dem dæmpe sig et par gange.” (Didaktisk nærbillede, s.4)

Det er tydeligt at se at de 2 grupper med de larmende drenge ikke har set på videoerne og materialet for dagens undervisning der ligger i Moodle. Noget er gået galt for de 2 grupper. Schön beskriver at elevernes Viden-i- Handling kommer til udtryk i de handlinger, som eleverne Medudfører.viden om hvad det vil sige at reflektere i handling, kan underviseren bedre forstå hvorfor eleverne ikke kan det som er forventet. Det kunne skyldes, at eleverne ikke selv har evnen til motivation for Refleksion-i-Handling og at underviseren ikke var klar over, hvor megen hjælp eleverne havde brug for at kunne reflektere.

 ”Ja det har hjulpet mig meget at jeg har kunnet set videoer og forberede mig inden undervisning” (Elev svar på spørgsmål 1. i vores digitale spørgeskema)

VerdenVærmed.ertilatforandre. 23

Noget går galt i vores didaktiske nærbillede og gruppen med de larmende drenge giver op. Med Schöns begreber vil underviseren forklare dette med at gruppernes Viden-i-Handling bliver forstyrret, den slår ikke til og at det i dette tilfælde giver grupperne mulighed for at sætte Refleksion-i-Handling i gang med lærerens hjælp.

Men nu vil vi gerne vil være mere kritiske, og undersøge hvorfor de to grupper med drengene er så larmende og har svært ved at holde fokus i forhold til resten af klassen, så kan vi undersøge hvilke elevtyper de to grupper med drengene er i forhold til Ida Juuls elevtyper for at vi bedre kan forstå, hvorfor de reagerer som de gør i en undervisningssituation, så underviseren bedre kan differentiere undervisningen efter de enkelte elever næste gang. Hvis vi tager udgangspunkt i det didaktiske nærbillede som vi har beskrevet, hvor de to larmende grupper både forstyrrer resten af klassen, og i det hele taget slet ikke holder fokus og følger ikke med i undervisningen:

”Umiddelbart kunne man forestille sig, at det var den elevtype, som havde sværest ved at forvalte en pædagogik, der bygger på ”Ansvar For Egen Læring” og på, at elevens indre motivation skal udgøre den væsentlige drivkraft bage læreprocessen”. (Juul, 2006, s. 11)

VerdenVærmed.ertilatforandre. 24

 ”Den ene af drengene vil gerne snakke med læreren. Han fortæller, at han har svært ved at arbejde sammen med de 2 andre og gerne vil i en ny gruppe hvis det kan lade sig gøre. Han vil gerne bevise, at han godt kan lave mad. (didaktisk nærbillede, s. 4)

Her beskriver Juul det meget godt via denne elevtype, at det er ikke fordi eleven ikke gerne vil følge med, men derimod, at eleven ikke helt tager ansvar for egen læring. Forstået på den måde, at eleven ikke helt er så målrettet i forhold til uddannelsen, og hvad det kræver at få en erhvervsuddannelse, så eleven giver sig selv skylden for ikke at lykkedes. Eleven har også en følelse af, at det er vigtigt at have noget at falde tilbage på, så man kan fortælle omverdenen, at nu har man fået en erhvervsuddannelse, og man kan altid få et job bagefter, så nu er alt godt. Er det så godt nok for eleven at nu har man fået en erhvervsuddannelse! Måske for eleven her og nu, men hvad med i det lange løb!

Der sker desværre også det, at man med den type elever som den uafklarede risikerer, at de stopper undervejs, inden de er færdiguddannet, fordi de netop mangler noget selvdisciplin og ikke tager ansvar for deres valg af uddannelse. Den type eleverne ser vi en del af på Gourmetslagterog Slagter uddannelserne. Hvordan fastholder vi den uafklarede elev, se eleven får lyst til at gøre en erhvervsuddannelse som vores færdige. Det bliver diskuteret meget i begge vores uddannelser. Der er faktisk også en elev som var i gruppe med drengene som havde en god observation og selverkendelse af at han ikke kunne holde ud at være i gruppe med drengene mere:

Her beskriver Ida Juul det meget godt med specielt en af hendes elevtyper.:

Eleven viser i dette tilfælde her at han faktisk tilhører ”Den uddannelsesorienterende elev”. Han forventer sine medstuderende er seriøse og vil faktisk gerne lærer noget af undervisningen. Han tager til gengæld ansvar for egen læring og ønsker fokus, så han lærer noget. I dette tilfælde her med hans to medstuderende kom det lidt for langt ud, inden han selv måtte tage aktion på

”Den uafklarede elev giver ikke undervisningsformen, men derimod sin egen mangel på selvdisciplin skylden for, at han ikke får det optimale ud af undervisningen”. (Juul, 2006, s. 11)

 ”kan jeg ikke blive noget andet, så kan jeg altid blive Gourmetslagter eller Slagter”.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 25

Dem kunne vi måske kalde for ”Den Festglade elev” eller ”Den Pengeorienteret elevtype”

problemet. Den uddannelsesorienterende elev er nemlig også den type som vil have underviseren slår hårdt ned på uro i klassen. Han håbede sikkert, at underviseren havde gjort det først, men det skete ikke, så han reagerer i stedet for. Sådan nogle typer har vi også blandt vores elever. Men på baggrund af sådan en situation som denne her er det meget vigtigt, at vi som underviser fremover er opmærksom, observerende og lytte til hvad der sker i vores klasser, når vi er i undervisning.

Der hvor vi gerne vil udfordrer Ida Juul fire elevtyper er fordi på specielt Slagter uddannelsen hører underviseren tit mange forskellige begrundelser, når vi evaluerer med eleverne på det første grundforløb, hvor de lige er startet. Der er vi nysgerrig på hvorfor de har valgt at starte på Slagter uddannelsen. Eleverne fortæller tit og ofte, at det er fordi de nu kan flytte hjemmefra eller få råd til at købe en stor bil f.eks. en BMV, så de nemmere kan imponere pigerne og ”score” dem. De skal have råd til at feste og gå i byen også fortæller de. Pigerne i dag tænder på drenge som har penge eller en stor flot bil eller en stor trænet krop. Det kan de få råd til siger de, hvis de starter som lærling på et slagteri. Man står i lærer på et slagteri og får en af de højeste løn som lærling man kan opnå i Danmark. Det rygtes blandt de unge hører vi også fra Slagterlærlingene. Så vi tænker, har Ida Juul tænkt på de elevtyper som kun går i lærer for pengenes skyld og for at imponerer pigerne?

De sidste to elevtyper ”Den praktiske orienterende elev” og ”Den instrumentelt orienterende elev” har vi også i begge vores uddannelser, men de elevtyper vi ser flest af, er som nævnt den uafklarede elev fordi begge vores uddannelser som Gourmetslagter og Slagter ikke er de uddannelser som står forrest i køen når de unge mennesker skal vælge en erhvervsuddannelse. Vi tror også, at begge vores erhvervsuddannelse er som mange andre erhvervsuddannelser, hvor vi ikke er første valg, men er et tilvalg når man ikke har mange andre muligheder, så hører vi tit.

Som nævnt ser vi en del af de elevtyper og ser også flere og flere af de typer. Vi tror ikke det vil ændre sig i fremtiden, hvor alt bliver dyrere og dyrere og de unge mennesker har meget fokus på økonomi og hvor mange penge de kan tjene her og nu.

”Den diagnoserende elev”

Konklusion og perspektivering.

Oven på vores analyse har vi konstateret og fået mere viden om, at på en del områder kan vi ændre vore metoder og måden vi gør tingene på. Vi har reflekteret over vores feedback til eleverne, når vi udfører formativ og summativ evaluering kan ændres, så vi tager mere hensyn til det enkelte individ og deres behov. Vi vil også gerne snakke om faglig stolthed med vores elever, men som vi har skrevet i vores analyse, så er vi en del udfordret på at Gourmetslagter- og Slagter uddannelserne ikke er uddannelser elever vælger først, men er en tilvalgsuddannelse. Dette betyder, at eleverne bar skal have uddannelsen overstået som de selv siger. Så det er en udfordring vi skal have løst på den ene eller anden måde, og det håber vi vores analyse kan være med til at starte en dialog i begge vores teams, når vi skal fremlægge vores afgangsprojekt for dem efter vi er færdig med vores eksamen.

Vi ser desværre også i begge vores uddannelser flere og flere elever som søger ind med forskellige diagnoser. Dem er vi også meget udfordret på. De er virkelig udfordret, fordi de ikke er boglige stærke. Tværtimod de hader alt hvad der hedder bøger og læring. De kan simpelthen ikke overskue at skulle lære noget ved at åbne en bog og læse i den. Til gengæld er denne type elever glade for vores digitale platform ”Moodle” hvor de kan se alle instruktionsvideoer igen og igen. De kan finde alt inde i den platform uden nogen som helt form for bøger og hele tiden se samme forfra, hvis de har behov for det i deres eget tempo. Alt online og digitalt. Det tiltaler dem. Men hvor passer de ind henne? Hvilke slags elevtype er de?

VerdenVærmed.ertilatforandre. 26

Formativ evaluering.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 27

Løbende evaluering som foretages undervejs. Det gør vi allerede, men måske underviseren skal gøre endnu mere. Selvfølgelig stadig være den faciliterende, men man kan godt stadig give en konstruktiv feedback som eleven ikke vil opfatte som nedladende eller negativ. Alle mennesker ved at positiv feedback motiver en og gør en glad. Måden man afleverer feedbacken på afhænger meget af ens mimik, måden man fortæller det på. Udstråler underviseren overskud, mens man giver formativ feedback, så mener vi at eleven vil opleve en indre motivation for at fortsætte dagen og være mere engageret. Den uafklarede elev er meget hen ad vejen den type. Eleven er usikker på sig selv og der skal helt sikkert ikke meget til i form af en dårlig oplevelse eller en fornemmelse af at eleven ikke mestrerer en opgave eller øvelse og derfor vælger at hoppe fra på

Iuddannelsen.forholdtilde to larmende drenge grupper kunne vi for at motiverer dem have trukket til side eller taget dem ud på gangen og fortalt dem, hvad problemet er i forhold til hvordan de forstyrrer i undervisningen, så feedbacken ikke sker foran resten af klassen. For det er stadig en form for feedback vi giver elevenerne, selvom vi trækker dem til side og snakker med dem. Drenge grupperne har stadig behov for en god oplevelse i feedbacken selvom de er larmende.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 28

Summativ evaluering.

Afsluttende evaluering på en proces eller en opgave eller man har været i køkkenet som man har arbejdet på hele dagen og skal fremlægge. Det kan også være et hovedforløb som skal afsluttes, inden man skal tilbage til praktikstedet og arbejde. Her er det vigtigt, at man er tydelig og præcis i sin evaluering specielt i form af ”feed up”, ”feedback”, ”feed forward”. (Hattie og Timperley, 2014, kap. 1 s. 21) Det er meningen at eleven skal fornemme at feedbacken kan bruges til noget også når eleven ikke er på skoleophold mere, men faktisk kommer tilbage til praktikstedet og anvende og bruge den viden og refleksion-i-handling man har opnået på skolen, så eleven oplever en transparens mellem praktikstedet og skolen. Inden eleven rejser tilbage til praktikstedet, så skal underviser tydeliggøre (feed up) ved f.eks. fortælle eleven hvad målpindene og kriterierne er til næste gang eleven kommer tilbage. så ved eleven, hvad der skal arbejdes med mens eleven er hjemme i praktik. Det næste hvordan er det så gået indtil videre (feedback i forhold til det forløb der lige er afsluttet).

VerdenVærmed.ertilatforandre. 29

Til sidst (feed forward) hvad skal eleven øve sig på af udskæringer og læse op på eller se på Moodle, så eleven er klar til næste gang eleven er tilbage på skole igen. På den måde kan vi også nemmere differentierer undervisningen efter den enkelte og tage hensyn. Der er digitalisering rigtig godt på begge vores uddannelser.

 ”Meget at de aktiviteter man laver på ens arbejdsplads og på skolen er meget forskellige så jeg kan ikke rigtig bruge de videoer til så meget på min praktikplads.”

I forhold til digitaliseringsprocessen har vi erfaret, at generelt er de elever vi møder på begge vores uddannelser tilfredse med den form for undervisning der bliver undervist i på Moodle. Eleverne synes det er en spændende og sjovere måde at blive undervist på samtidig med, at de altid kan se de forskellige instruerende videoer igen og igen, hvis de har behov for det. Vi tror også på at der i længden vil ske en transformation til det bedre, når digitaliseringen bliver mere og mere udbredt på alle institutioner, så som folkeskolerne som også er begyndt at bruge det mere i deres undervisning i hverdagen. Så tror vi også at digitaliseringen vil slå mere igennem på begge vores

Deruddannelser.hvorviefter vores analyse kan se, at der er en udfordring som vi skal have løst efterfølgende, er på transferen mellem skolen og praktikstedet. Det fremgår også på nogle af elevernes svar i spørgeskemaet.

Spørgsmål 8. Når du er hjemme i praktik har du stadig adgang til Moodle. Vil du se/bruge videoerne i Moodle i forhold til se en rød tråd i det du lærer på skolen i forhold til du lærer i praktik?

 ”Jeg laver slet ikke det samme på skolen som i butikken.”

 ”Nej det tror jeg ikke. Da vi har en helt anden måde”

Underviseren skal huske at i alt slags feedback man giver til eleven, må man aldrig bliver personlig overfor eleven. Underviseren skal ikke udtrykke overfor eleven hvad man mener om dem som person. Den skal være en neutral feedback. Ikke hvor dårlig eleven er til at holde fokus i undervisningen eller larmer i klassen.

Vi er i begge vores teams, begyndt at afprøve metoder for, hvordan vi kan skabe en bedre transfer mellem skole og praktikplads, i håb om at kunne inddrage de oplæringsansvarlige mere i deres elevers uddannelse og skoleophold for at skabe en bedre transfer.

Ud over de digitale læringspakker har vi også lagt materialer ind fra Slagternes Faglige Udvalg (SFU), så som svendeprøvevejledninger og andet relevante materialer der kan hjælpe de oplærings ansvarlige med at støtte op omkring deres elever. Vi håber med alle disse tiltag, at dette vil skabe bedre transfer for begge vores uddannelse.

Vi synes begge to at vi med denne opgave er kommet endnu tættere på at forstå vores elever i forhold til den digitaliserings proces som vi er i fuld gang at ændre på vores uddannelser. Ved brug af didaktiske nærbilleder og vores spørgeskemaer af vores egen og andres undervisning, er vi blevet klogere på hvad, og hvordan vi skal arbejde videre med denne digitaliserings proces for at sikre vores to uddannelser fremadrettet, og vi samtidig opfylder de krav som der stilles til os i det

VerdenVærmed.ertilatforandre. 30

Eleverne giver til udtryk af de instruerende videoer der ligger i Moodle og de udskæringer der er på skolen kan en del af eleverne ikke bruge til noget, når de kommer tilbage til deres praktikplads efter endt skoleophold. De instruerende videoerne er til stor gavn for eleverne, når de er på skoleophold fortæller de, men de kan ikke bruges hjemme i praktikken. Det må vi som undervisere på begge vores uddannelser, tage til efterretning og have en dialog om i vores teams, for at finde en god måde at håndtere den udfordring på fremadrettet.

Vi har tidligere i vores opgave beskrevet, hvordan de på Slagter uddannelsen har givet de oplæringsansvarlige adgang til de digitale læringspakker i Moodle for at de kunne følge med i hvad deres elever undervises i, når de er på skolen.

På Gourmetslagter uddannelsen er vi desværre ikke blevet færdig med alle vores digitale læringspakker endnu, men vi har afprøvet en anden tilgang, hvor vi inviterer de oplæringsansvarlige til et online møde på Microsoft Teams efter endt skoleophold. Til sådan et online møde gennemgår vi uddannelsens målpinde og det afsluttet skoleophold som deres elev lige har gennemført. De bliver introduceret til Moodle, og vi anbefaler at de oplæringsansvarlige går hjem og snakker med deres elev om det, som de har gennemgået på dette afsluttede skoleophold. De bliver introduceret til de instruerende videoer som ligger i Moodle, som de kan hjælpe deres elever med at bruge, når de skal træne hjemme på praktikstedet.

21 århundrede. Vi har fundet ud af brugen af instruerende videoer virker i vores undervisning, og at eleverne lærer på forskellige niveauer. Eleverne er tilhænger af differentieret undervisning. Nogle er selvkørende, andre har behovet for at kunne se videoerne flere gange. Nogle har behov for, at underviseren vejleder dem igennem dele af arbejdsprocessen. Digitaliseringen gør også at vi nemmere kan inddrage eleverne, så de kan være med til at planlægge deres dage i undervisningen, når de er på skole. Vi ser begge vores uddannelser være på forkant med hvad der fungerer i undervisningen nu og i fremtiden for Gourmetslagter- og Slagter uddannelsen.

Afsluttende ord.

Vi vil gerne have lov til at takke vores vejledere fra Absalon, kollegaer, ledere, elever og vores familier for at give tid og sparring i forhold til vores opgave, uden dem ville dette ikke havde kunne ladet sig gøre.

Vores DEP-rejse er ved at være slut. Vi har nu studeret on and off de sidste 3 år. Vores viden omkring det pædagogiske og didaktiske er blevet bedre med tiden som er gået. Vi har begge med resten af vores teams været med til at ændre begge vores uddannelse til der hvor vi er nået til i dag. Vi har sløjfet kopiark og kommet ind i den digitaliseret undervisningsverden, hvor alt materiale ligger online. Vi inddrager elevernes egen viden i deres læring. Vi arbejder med formativ og summativ feedback over elevernes præstation, i opskærings- eller køkkenundervisning. Vi inddrager eleverne med makker feedback for at styrke dem selv i at vurdere sig selv.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 31

 Romme Lund, Henning. (2015). Flipped Classroom: Kom godt i gang. Systime.

 Sonne Kaa Sunesen, M. (2020). Sådan laver du undersøgelser: Videnskabsteori, metode og analyse. Hans Reitzels Forlag.

 Seliger, Marie. (2021, 22. 11). Skoletrætte unge og en styrket eux kan være noget af svaret på Danmarks mangel på faglærte . eux-vaere-svaret-paa-danmarks-mangel-paa-faglaertehttps://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/skoletraette-unge-styrket-EVA.

 Juul, Ida. (2006, februar). Dansk pædagogisk tidsskrift. Ny erhvervspædagogik og nye elevtyper - en modsætning? (1).

Litteraturliste.

Bilag.

 Aarkrog, Vibe. (2015). Fra teori til praksis: Undervisning med fokus på transfer. Munksgaard.

 Gynther, Karsten. (2018). Didaktik 2.0: Læremiddelkultur mellem tradition og innovation (Bd. 7). Akademisk Forlag. (Originalværk udgivet 2010)

 Aarkrog, Vibe. (2018). Teori om læring: Anvendt i erhvervsuddannelsernes didaktik (Bd. 1). Munksgaard.

 Hattie, John. & Timperley, Helen. (2014). Feedback og vurdering for læring: Styrken ved feedback. Dafolo.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 32

Gudnason, Agnete. & Hersom, Henrik. (2020). Sandheder og menneskesyn: Pædagogisk videnskabsteori for erhvervsskolelærer. Praxis.



På ZBC udvikler og udbyder vi morgendagens uddannelser, i tæt samarbejde med det private og offentlige erhvervsliv. Vi ønsker, at læring skal være praksisnær med involvering af erhvervslivet i en bred forstand. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en tæt erfaringsudveksling mellem uddannelsesinstitution og erhvervsliv. Vi gør dette for at sikre fremtidens læring, i en tæt vekselvirkning mellem teori og praksis.

Bilag 1. Fælles pædagogiske principper

På ZBC er vi glade for de elever, vi har, og vi vil være med til at give alle vores elever den højeste grad af både faglig og almen dannelse. Det globale arbejds- marked er under forandring, og både globaliseringen og den øgede digitalisering er med til at skabe denne forandring.

Læringsmiljøer i forandring Vi ønsker at have fokus på den enkelte elevs læringsforudsæt-ning og faciliteter læring på alle niveauer. For at sikre den enkelte elevs læring, differentieres undervisnings- og arbejdsformer under hensyntagen til elevernes læringsbehov. Vores undervisere faciliteter elevernes læring gennem en bred anvendelse af metoder, der sikrer træning i overførsel af viden og færdigheder fra skole til praktik og omvendt. Vi gør dette gennem anvendelse af virkelighedsnære problematikker og udfordringer, hvor teori kan om- sættes i praksis.

Tættere på erhvervslivet

VerdenVærmed.ertilatforandre. 33

Fællespædagogiskdidaktiskgrundlag-ZBC

På ZBC har vi et helhedsorienteret elevsyn. Vi tager ansvar for elevernes udvikling ved altid at have fokus på det næste skridt i læringsprocessen. Samtidig er det vigtigt for os at se eleverne som hele mennesker, der kan bi- drage med en bred vifte af viden og kompetencer, når de i sidste ende skal indtræde på morgen- dagens arbejdsmarked.

Digitalisering og globalt udsyn er en del af ZBC´s læringsforståelse. Vi arbejder målrettet med en

På ZBC arbejder vi med at skabe motivationsfremmende læringsrum, både socialt og fysisk, hvor alle elever føler sig godt tilpas og yder deres bedste, i gensidig respekt mellem lærer og elev og eleverne imellem. Vi stiller tydelige krav til vores elever gennem forpligtigende arbejdsfællesskaberne, med klare forventninger og ambitioner.

På ZBC ønsker vi at være på forkant med denne udvikling. Vi ønsker at være med til at skabe fagligt stolte, vidende og refleksive elever, der er rustet til fremtidens arbejdsmarked.

Som elev på erhvervsuddannelserne på ZBC kan du forvente, at dine undervisere og deres ledere efterlever de 7 principper og intentionerne bag dem.

Vi har altid din læring i centrum og ønsker at gøre vo- res bedste for, at du bliver så dygtig som muligt, mens du er hos os.

Ved fjernundervisning søger vi for at overholde de samme principper efter bedste evne.

PÆDAGOGISK DIDAKTISK GRUNDLAG BILAG1 ERHVERVSUDDANNELSERNE PÅ ZBC

VerdenVærmed.ertilatforandre. 34

Vi ønsker at uddanne dig til fremtiden og give dig et langt og lykkeligt arbejdsliv.

Kvalitet og faglig stolthed

På ZBC er vi ambitiøse på elevernes vegne og arbejder på, at de skal blive så dygtige som muligt. Her spiller feedback en nøglerolle. På ZBC opfatter vi feedback som en omfavnende praksis, der sikrer, at eleven er bevidst om egen læringsprogression, standpunkt og udfordringer - men også som middel til refleksion over egen læring.

digitalisering af læringsrummet, hvor digitale læringsforløb og læringsformer er medvirkende til at øge undervisningsdifferentieringen og den enkeltes læringsudbytte. Med digitaliseringen opnår vi mere fleksible læringsformer, der kan understøtte den enkeltes individuelle læringsprogression.

På ZBC ønsker vi desuden, at elevernes feedback til lærerne og lederne skal fungere som guideline for didaktisk tilpasning og organisatorisk forbedring.

På ZBC er den faglige stolthed et anliggende for alle. Vi mener, at tydelig og praksisnær faglighed er et middel til faglig stolthed. Vi ønsker, at vores elever oparbejder en stolthed over deres fag, de evner og den viden, de har erhvervet sig hos os. Gennem den tætte kobling mellem teori og praksis samt involveringen af erhvervslivet, ønsker vi at skabe fagligt stærke og stolte faglige ambassadører. Dette sikres gennem skabelsen af praksisnære og virkelighedstro fagmiljøer, der indbefatter anvendte faglige teknologier.

Pædagogiskeprincipper.

VerdenVærmed.ertilatforandre. 35

VerdenVærmed.ertilatforandre. 36

Undersøgelse vedrørende digitale lærings platforme og undervisning materiale, på Gourmetslagter og Slagter uddannelserne.

1. Du har deltaget i den praktiske undervisning på skolen hvor du har skulle se eller bruge instruerende videoer vedrørende opskæring eller tilberedning. Følte du dig forberedt fordi du havde set videoen inden?19 svar Ja

VerdenVærmed.ertilatforandre. 37





Kære elev da vi er ved at afslutte vores Diplom i Erhvervs pædagogik, vil vi meget gerne stille dig nogle spørgsmål vedrørende den digitale del af undervisning du får eller bruger på ZBC Danmarks slagteriskole. til denne undersøgelse er vi meget fokuseret på hvordan du bruger eller ikke bruger de digitale værktøjer, du får sat til rådighed når du er på et skoleophold. Vi vil meget gerne bede dig uddybe dine svar, for at få en forståelse, for hvordan du ser på den digitale brug i undervisningen når du er på skolen. spørgeskemaet er anonymt, og vil kun blive brugt til brug i vores DEP-opgave. På forhånd tak.



Ja jeg føler mig mere forbedre ved at se video ind undervisning da man kan går tilbage og se det flere gang ind undervisning ja



Både og - det hjælper mere på mig, hvis man rent faktisk står med det i hånden.





Bilag 2. Google Analyse spørgeskema med svar.

Ja det gjorde jeg Ja lidt











Ja, der bliver filmet rimelig okay. Ja. yes

Jeg følte mig bedre forberedt

Ja lidt ville hellere se det rigtigt Det hjalp. Men det hjælper lige så meget, eller mere, at få demo i opskæringslokalet. Men det er klart med til at give en fornemmelse af, hvad der skal skæres, så man kan møde med en idé om hvad der skal ske, og man ikke er på helt bar bund



Ja det har hjulpet mig meget at jeg har kunnet set videoer og forberede mig inden undervisning

Har ikke set videoen Jo da



ThomasMvh. og Michael





Ja, det hjalp meget





 Hvis jeg ikke havde min computer havde jeg været dårligt forberedt

Det er et godt hjælpemiddel

Det hjælper fint at se noget på nettet, men det er bedre, at stå med foran sig.

Der bliver sagt klar og tydeligt, hvordan det skal gøres, og der bliver forklaret hvorfor det gøres på den måde

Det synes jeg er ekstremt godt! Især når vi er store klasser, og der er mange elever der har brug for hjælp, og brug for hjælp forskellige steder. Så det at man kan hive det frem, lige når man vil, og spole frem og tilbage og se det igen og igen, er supergodt.

Altså, vi så hvordan de forskellige udskæringer skulle skæres. Det hjalp da



Det gav en masse inspiration og se videoerne inden undervisningen.

3. Hvad synes du om den form for undervisning hvor du har adgang til en instruerende video digitalt/online og kan se dem lige så mange gange du vil, igen og igen?19 svar



Jeg har ikke set videoen, da de er langtrukket og derfor for jeg ikke meget ud af det



 Altså jeg får stadig noget ud af det selvom det er over en skærm

 Jeg syntes det er bedre at se det i virkeligheden

Jeg har fået en bedre idé om hvordan fx. tingene skal skæres ud osv. Det er noget nemmere at se og forstå på en video i stedet for billeder med tekst

 Videoerne er meget præcise, og let forståelige, derfor er det meget nemt at følge og forstå dem.



 Vedkommende forklarer rimelig godt og man kan se alt der bliver filmet

VerdenVærmed.ertilatforandre. 38

jeg kunne huske mere ved at se video fra opskæring. som gjorde at jeg var mere forberedt.



Jeg føler at de videoer der bliver udgivet hjælper med at få en grundlæggende ide om hvad der skal ske til undervisningen.



2. Kan du uddybe hvordan du følte/eller ikke følte dig bedre forberedt?18 svar



Der hvor jeg arbejder, skærer jeg aldrig. Derfor er de videoer, den eneste forberedelses mulighed jeg har. Så jeg har brugt dem til fulde, ved hver ENESTE skoleforløb. Videoer vdr, tilberedning har jeg ikke brugt lige så meget, men mere som et opslags mulighed, hvis jeg var i tvivl om noget.



 nej

 det gør at jeg kan huske mere.

Jeg synes det er supergodt, da man altid kan være forbedre til den næste undervisning

Det var rart lige at have set opskæringsvideoerne inden man selv skulle skære





...







Det hjælper meget at kunne gå ind og gense hvordan man lige gjorde en specifik ting, dog vil jeg sige de gange der har været en demo på hvordan man udskærer noget har det hjulpet bedre, da man kan stille spørgsmål samtidig, og der bliver vist til os elever hvordan man gør, og hvor den her ting sad osv.

videoerne har ofte husket mig på ekstra ting, jeg ellers ville have glemt





Helt klart

Jeg bruger sjældent Moodle til andet end at se ting som jeg bliver bedt om.

Ja det vil jeg bruge mere







Ja det vil jeg helt sikkert

Det er nemmere at skærer hjemme på arbejdspladsen, når man skal øve sig i disciplinerne





Jeg bruger det allerede regelmæssigt.

Det er meget godt



 Ja





4. Vil du bruge Moodle mere fremadrettet, nu hvor du har adgang til materialet og digitale videoer på hvilken som helst tidspunkt?19 svar

Ja det vil jeg. Også mellem skoleophold, i stedet for kun når man skal bruge det.

Ja det vil jeg gerne, da man altid kan går tilbage og se på det ting man måske er i tvivl om eller mangler inspiration til noget

Det er rart - man kan se videoerne igen og igen

Det er rigtig rart. Som nævnt er det nemmere at møde forberedt til undervisning, fordi man har adgang til forskellige materialer man kan gå igennem







Det vil jeg

 -God mulighed at have



Fedt

VerdenVærmed.ertilatforandre. 39

Ja det tror jeg

Det hjælper til en vis grad. Der er kun så meget man kan få ud at se en video frem for a stå foran en lære og kunne stille spørgsmål.



Det en god ting for nogen, men jeg for bare ikke så meget ud af det



I tilfælde af at jeg glemmer hvad skal skæres hvorledes, så ja

Den er god.









En del nemmere end at skulle bruge tid på først at se vores lærer skære, hvorefter vi selv skulle gøre det samme.



Det er altid rart at have et sted, hvor man lige kan få en opfrisker.

Jeg syntes det er en super fin måde at gøre tingene på, da fungere og man kan rent faktisk bruge det. Dog vil jeg mene der stadig er behov for at der er en lærer der indimellem giver en demo, da man er forskellige alle sammen, og mange lærer bedre ved evt. at se det fra en person fremfor en video.



Jeg syntes det er rart, især fordi man netop kan er dem igen og igen







Det er ganske fint.





Det er jeg meget glad for

 Bruger dem kun nå vi er i opskæring hvis der er noget jeg er itvivl om

 J

 når jeg skal øve mig ja. ser altid opskæring videoer inden jeg skal havde time med opskæring.



Det er meget fedt at man har muligheden for at se en video om emnet

Det er et godt opslagsværk, og nemmere at forklarer mester hvad der foregår

Har ikke meget andet at sige end det.



 Til opsummering inden opskæring, hvis det er længe siden jeg sidst har skåret



5. Kan du uddybe hvordan du vil bruge/eller ikke vil bruge Moodle noget mere fremadrettet?16 svar

Jeg vil se de forskellige videoer inden undervisningen



Jeg vil bruge det mere hvis jeg ikke kan huske

Jeg syntes det er helt fint







Jeg downloader som regel de ting, som jeg føler vigtige, så jeg har dem liggende på computeren.

 når jeg skal i opskæring eller lign. Ser jeg gerne de videoer der er relevante, da det gør jeg føler jeg er bedre forberedt, og jeg har helt genopfrisket, hvordan man gør tingene.





VerdenVærmed.ertilatforandre. 40

Nej



 nope



Vil bruge det til at forberede mig til undervisning





Det er dejligt

Nej tror jeg ikke





Det er helt fint. Så er det let til gengældelig for alle, lige meget hvor man er.

Ved at klikke og/eller dobbeltklikke med min mus og/eller touchpad



Jeg vil bruge det til at tage frem en gang imellem og friske opskæringen op.

Det vil være supergodt at det hele kører online









Synes det nemmere online end på bøger

Jeg syntes det fint nok

Det passer mig helt fint at det hele er samlet på ét sted som man kan se på både på en computer og en telefon.



Det er ganske fint for mig - det meste ligger i forvejen på nettet i forvejen.





 nej



Det er nemmere

6. Hvad tænker du om at bøger ikke eksisterer mere, men at alt materiale ligger på Moodle?19 svar

Det gør alt nemmere, jeg kan ikke glemme alt muligt til undervisningen, og det er nemmere at forstå opgaven når man altid kan se hvad man skal

Vi bruger det allerede meget, så om jeg vil bruge det mere eller mindre synes jeg er svært at svare på

Jeg bruger kun Moodle hvis jeg har brug for hurtigt at se en af videoerne eller se en opgave igen

Kan nogle gange savne bøger. men det er også rart at kunne komme til det over alt.

Jeg vil helt sikker bruge det til at huske på alle de gode ting jeg fik med fra hele skoleforløbet.

Det syntes jeg er fint

 Måske



Lettere, både billedligt og bogstaveligt talt

Nej



 Ja det vil jeg gerne ja

Det er for mig lidt både og. Jeg lærer fint ved bare at bruge moodle, og så længe jeg kan læse og se videoer, og snakke med min lærer om tingene er det for mig ligegyldigt hvilket materiale jeg bruger.





Det fungerer bedre som opslagsværk. Man kan hurtigt finde frem til præcis det man skal bruge, fordi de enkelte forløb er opdelt

 Nej, det er let at betjene

Det er superlækkert ikke at skulle gå rundt med slagterbogen hele tiden og andre bøger for den sags skyld jeg er ikke så vild med bøger



 Nej det føler jeg ikke

Meget fint

 Nej det gør jeg bestemt ikke

7. Føler du dig mere presset fordi Moodle er den eneste form for undervisningsplatform og du er tvunget til at sætte dig ind i hvordan Moodle fungerer?15 svar

8. Når du er hjemme i praktik har du stadig adgang til Moodle. Vil du se/bruge videoerne i Moodle i forhold til se en rød tråd i det du lærer på skolen i forhold til du lærer i praktik?19 svar

Nej det tror jeg ikke. Da vi har en helt anden måde







Det er meget godt fordi så har jeg det hele et sted



 Jeps





Det er ikke noget jeg har gjort hidtil. Men det er klart en god fornemmelse at vide at man altid har nem og hurtig adgang til al læringsmateriale



Hvis det giver mening

Ja det vil jeg gerne.

 nej

 Moodle er altså ret nemt at håndtere hvis du spørger mig, så nej

Jeg benytter sjældent Moodle I praksis. Der tager jeg det med, som jeg kan huske, og som jeg føler er vigtigt i praksis.

 Jeg laver slet ikke det samme på skolen som i butikken.



nej underviseren har været god til at forklarer hvordan det foregår



 ja, også til at forklarer andre hvad vi laver og bruger tid på



 Overhovedet ikke

Er godt hvis man har mulighed for begge valgmuligheder

VerdenVærmed.ertilatforandre. 41



Valgmulighed 1



 Ja

Meget at de aktiviteter man laver på ens arbejdsplads og på skolen er meget forskellige så jeg kan ikke rigtig bruge de videoer til så meget på min praktikplads.

Muligvis







I stedet for kun at hører det en gang fra en lærer, har jeg mulighed for, selvstændigt at gå ind og finde dem frem og se det efter behov,

Er ikke så god til det med bøger.



10. Kan du begrunde dit valg?17 svar

Nej

Det er nemmere at se videoerne i stedet for st sidde og læse i en bog.









Det er mere overskueligt på nettet

 lære bedst af det hele.

 Bøger har aldrig været mig

Sjældent, men alligevel ja



 Moodle da

Fordi det inddrager os elever meget mere

Helt klart Moodle. I dag bruger man alligevel sin computer eller tlf til det meste, så det er nemt og praktisk



 vil gerne havde en blanding.







9. Hvis du kan vælge vil du så helst undervises på den gamle måde med bøgerne eller på Moodle hvor du selv kan have indflydelse på dit forløb?18 svar





Jeg ville vælge Moodle

 Godt at have som en sikring hvis man er i tvivl



Så vil jeg bruge Moodle til undervisning

Det er den vej alting går, og alle har deres computer med så der er ikke så meget spildtid ved at folk har glemt deres ting



 Moodle

VerdenVærmed.ertilatforandre. 42



Alt foregår efterhånden på nettet, så det gør mig ikke noget med at Moodle fungerer som "base".

 Klart elektronisk

Jeg syntes egentlig at Moodle fungere rigtig godt

 100% på Moodle

Har det godt med begge dele.



Jeg vil undervises som nu på Moodle, hvor jeg mere selvstændigt kan have indflydelse på hvor meget og hvordan jeg laver det.

Det er nemmere at holde styr på ens undervisningsmaterialer når det er digitalt.



 Helst med Moodle

 Moodle

Ja det vil jeg

 100 % Moodle



På Moodle

Jeg bruger også Moodle når jeg er hjemme i praktik, men mest for at vise og forklare min mester og svende, hvordan vi skal gøre tingene, så jeg de kan lære mig det på den korrekte måde.

 Nej har ikke tænkt over at jeg har afgang til tidligere moduler og viden derfra

Hjælp til selvhjælp - det er ganske fint. Man skal også kunne have lidt ansvar for sin egen læring.

Det er meget godt





 det fint.







Det syntes jeg er top klasse



VerdenVærmed.ertilatforandre. 43



Ja jeg bryder mig ikke om at være i et klasse lokale med en masse bøger�� jeg kan meget bedre lide at få tingene i hånden end at lære det teoretisk

Det er en fin mulighed



 nej



Jeg kan godt lide det



Jeg syntes altid det rart at kunne kører i mit eget tempo

Det synes jeg er superfedt, at man kan gøre det nå man vil, og i dit eget tempo



Det er genialt, så er der ikke så meget pres på man kan klare det i sit eget tempo







Det er en fantastisk god måde at gøre det på



Det synes jeg er virkelig godt. Det giver anledning til mere selvstændig lærerig, og giver grundlag for at udvikle sig, så meget man selv har lyst.



Det super godt



Tunge bøger i tasken er virkeligt træls

11. Hvad tænker du om den form for undervisning hvor opgaver og materialer ligger tilgængeligt på Moodle og du selv kan gå i gang i dit tempo uden læreren bestemmer, men støtter dig når du har behov for det?19 svar

Fordi jeg føler at der er mere styr på det når man har det et sted

jeg syntes også om at undervises med en bog, men det er nok mest fordi jeg også godt kan li at have bøgerne stående som opslagsværker, så jeg altid kan gå tilbage og finde noget. Moodle er lettere, da du kan se videoer, osv. det kan du ikke rigtig med en bog.

 Det er dejligt.

Det er rart at man på en måde står for egen læring

Det virker fint for mig men det kan skabe en ubalance for hvor hurtigt forskellige elever lære materialet. Og det kan få dem der er hurtige til at føle sig ignoreret i forhold til dem der brug fir hjælp.





Opgaver på Moodle meget fint



Jeg er fan, slagterbogen var heller ikke fanatisk til at forklare hvad jeg nu var i tvivl om alligevel

Det giver et bedre flow i undervisningen. Jeg synes stadig det er rart at man får demo og forklaret forskellige dele af undervisningen. Men når man har mulighed for selv at forberede sig i undervisningen, og man samtidig kan bruge det i løbet af skoledagen, er det nemmere at sætte sit eget tempo.



2021? Elektronik ja tak :)

Det er meget fedt for nogen er hurtigere end andre så for at alle for mest ud af undervisningen

