Ungdomsskolen 10 2022

PRAKSISFAGLIGHED TEMA

Øget fokus på praksisfaglighed

Såvel ministeriet som KL ønsker mere praksis i undervisningen

De senere år har der fra politisk side været større fokus på at styrke praksisfagligheden i folkeskolen.

Det første skridt blev taget i forbindelse med aftalen om styrket praksisfaglighed i folkeskolen fra juni 2018, hvor praksisfaglighed blev en obligatorisk del af udskolingen i form af et toårigt obligatorisk praktisk/musisk valgfag, en styrkelse af de praksisfaglige elementer i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse og hvor alle elever fik ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse, ligesom der blev igangsat et praksisfagligt udviklingsprojekt.

Senere sammen år blev det desuden aftalt at give erhvervsskolerne bedre muligheder for at tilbyde undervisning til elever i folkeskolen.

Det man ikke læser i en bog

Mere praksis ind i undervisningen har også være et vigtigt element i drøftelserne i partnerskabet ”Sammen om Skolen”, som tæller en længere række af interessenter. Efter et møde i dette regi, udtalte fungerende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-

Theil fx til nyhedsmediet Skolemonitor:

”Vi har en alt for teoretisk skole, der får skabt et alt for smalt dannelsesgrundlag for eleverne at gå ind i voksentilværelsen med.”

Direkte adspurgt om mere praksis i undervisningen henviser til håndværksfag og tekniske fag eller også kulturelle og humanistiske fag, svarer ministeren:

”Jeg opfatter det mere som en måde at lære på, end som en bestemt fagrække. For mig kan det være sundhed og pædagogik, robotteknologi, kodning, bæredygtigt landbrug eller andre ting. Jeg ser det enormt bredt. Mit udgangspunkt er, at det er ting, som man ikke primært lærer ved at læse i en bog.”

KL ønsket mere praktisk indhold

Kommunernes Landsforeningen har ligeledes advokeret for mere praktisk undervisning i folkeskolen. I deres store udspil fra i år, ”Alle unge skal lykkes”, opfordrer de således til at justere balancen i fagrækken:

”… så der kommer flere timer i praktisk orienterede fag og mere praktisk indhold og arbejdsformer ind i de eksisterende fag. Det skal give en mere balanceret skole med plads til flere måder at lære på, og hvor der er mulighed for at blive anerkendt for både praktiske og teoretiske kompetencer.”

Med andre ord er der for tiden stor politisk bevågenhed om området.

Praksis i ungdomsskolen

At lære med hænderne, mesterlære, learning by doing, praksislæring. Kært barn har mange navne. Praksisfaglighed har i og for sig altid eksisteret i ungdomsskoleregi, selv om vi måske ikke altid har været bevidste om det. Ja, allerede fra starten i 1942 blev der lagt vægt på praktiske færdigheder og et sigte mod erhvervslivet.

Praksisfaglighed indgår i såvel ungdomsskolernes almenundervisning som heltidsundervisning og 10.klasse, ligesom det ofte spiller en stor rolle i tilbud målrettet unge, der har det svært i skolen eller er udfordrede i forhold til at skulle vælge en uddannelse efterfølgende. Det kan fx være i form af brobygningsforløb til erhvervsskoler, hvor de unge får mulighed for at arbejde med fagene i praksis.

Det frie lærervalg i ungdomsskolen har understøttet dette, idet det ofte har været faglige praktikere og ildsjæle, som har stået for undervisningen, hvad enten det handlede om sorte hænder i motorlære, nye klæder eller upcycling i håndarbejde eller koreansk kultur.

Udkommer 10 gange årligt

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk

Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er fredag den 6. januar 2023. Blad 1/23 udkommer i uge 5.

Generelt set må vi sige, at ungdomsskolens rammer er yderst velegnede til at praktisere praksisfaglighed.

Begrebet er altså hverken nyt eller anderledes end det, vi i og for sig altid har gjort. Når Ungdomsskoleforeningen alligevel har valgt at sætte fokus på emnet i år, både ved årets Efterårskonference og i dette temanummer, skyldes det for det første, at der er ny politisk fokus på praksisfaglighed i skolen. Og for det andet ikke mindst, at der ganske enkelt er brug for mere praktisk undervisning, hvis vi skal have alle unge med på vejen mod uddannelse og job – og det behov bliver nok ikke mindre i årene fremover.

Vores Efterårskonference bragte flere eksempler på god praksisfaglighed på banen – andre kan du læse om her i bladet. Samtidig gav konferencen et helikopterperspektiv med tiltag til definitioner. Og jeg vil gerne love, at Ungdomsskoleforeningen også fremover vil understøtte arbejdet på dette område, hvilket bl.a. ses af, at den ene af de tre nedsatte arbejdsgrupper

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

jævnfør vores nye strategiplan netop har praksisfaglighed som emne.

Vi håber samtidig, at den fornyede politiske interesse for området, også følges op af bedre muligheder herfor – eller i al fald ikke det modsatte. Det gælder mulighederne i folkeskolen for fortsat at bedrive åben skole i samarbejde med fx foreningsliv og ungdomsskole. Det gælder mulighederne for at kunne tilbyde en 10. klasse i ungdomsskoleregi med et mere praktisk sigte som brobygning til erhvervsuddannelser. Og det gælder ungdomsskolernes heltidsundervisning, hvor undervisningen foregår i andre rammer og med en mere praktisk tilgang til læring.

Det er vigtigt, at begrebet praksisfaglighed ikke snævres ind, men forstås bredt – både i forhold til fagudbud, didaktisk tilgang og institutionelle rammer. Og så er det ikke mindst vigtigt, at vi som ungdomsskoler fortsætter det gode arbejde med praksisfaglighed og praksislæring i såvel eget regi som i partnerskaber med folkeskolerne mv.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Forsidefoto: Job på havet, Svendborg

Ungdomsskole

Oplag 1900

ISSN 0106-4193

AF LARS BUCHHOLT KRISTENSEN, SILKEBORG UNGDOMSSKOLE FORMAND FOR UNGDOMSSKOLEFORENINGENS BESTYRELSE

Når skolen rykker ud af de vante rammer

Det er nogle andre elever, der er dygtige udenfor, lyder erfaringer fra Dragør Ungdomsskole, som står for praktisk udeskole for kommunens folkeskoler

Mens de sidste elever er på vej ind fra legepladsen efter pausen, er Helen Kock på vej ud med sin 0. klasse. Hun har en plastikkasse under armen med redskaber, som skal bruges i den kommende matematiktime ude på boldbanen.

”Har I udeskole?”, spørger en pige over hegnet inde fra SFO’en, da klassen går forbi. Det er blevet et almenkendt begreb i Dragør efterhånden.

Kom i gang efter Corona

Undervisningen uden for klasselokalet kom for alvor i gang oven på coronanedlukningerne. Da eleverne fra 0.-4. klasse vendte tilbage til skolen i februar 2021 efter den første coronanedlukning, skulle al undervisning foregå udendørs.

De gode erfaringer fra perioden banede vejen for, at kommunen i efteråret samme år besluttede at afsætte 900.000 kroner til udendørsarealer, der støtter op om, at flere elever kan undervises udendørs.

”Vi skal have lavet vores klasselokale,” siger Helen Kock til sine elever, og de samles velvilligt omkring hende. Hun lægger et reb ud på græsset, der afgrænser klasserummet for eleverne. Det er et af de første råd om udeskole. Det er vigtigt at bevare nogle rammer i form af afgrænsede områder og mødesteder, som eleverne kan forholde sig til ude i det store klasselokale under åben himmel.

Alle skolefag i nye rammer

Allerede inden Corona var Dragør Ungdomsskole med til at sikre, at alle klasser

kom ud i naturen minimum to gange om året igennem Friluftsskolen, hvor de lærte at klatre, rappelle, sejle kajak, finde vej med kort og kompas og meget mere. Ungdomsskolen stillede en friluftsvejleder og en naturvejleder til rådighed for undervisningen og planlagde alle forløbene, så de allerede lå i kalenderen som faste forløb, når skoleåret begyndte.

I dag står Dragør Ungdomsskole for den administrative del af udeskoleundervisningen, og det er ikke kun friluftsundervisning, der er på skemaet. Det er de sædvanlige skolefag, der undervises i nye rammer.

I ungdomsskolen er der blevet ansat en udeskolekoordinator på fuld tid, mens én lærer på hver er de tre folkeskoler i byen har fået timer som udeskolevejledere for deres kollegaer. I fællesskab inspirerer de deres kollegaer til at flytte mere og mere undervisning ud af klasselokalet.

Skaber bro til hverdagslivet

Helen Kock er en af de nye udeskolevejledere.

”Børn tror, at matematik og dansk er noget, der står i en bog,” fortæller Helen Kock. ”Men når jeg flytter undervisningen ud

AF UNDERVISER CAMILLA LÆRKESEN, DRAGØR UNGDOMSSKOLE

i virkeligheden, så bliver det tydeligt for dem, at der er en bro imellem deres skoleliv og deres hverdagsliv.”

Hun beskriver for eksempel en opgave i matematik og madkundskab, hvor eleverne skal lave et budget for en middag, som de selv skal købe ind til i et supermarked nær skolen og efterfølgende lave i madkundskabslokalet.

I et andet eksempel skal en af de lidt ældre klasser lave en model af Rundetårn i København. De skulle selv finde ud af at lave opmålingerne af tårnet inde i byen ud fra det, de kunne finde på bygningen. Nogle

gik fysisk helt op i tårnet, andre målte vinduerne og sjussede sig frem til højden ved at tælle vinduer.

En giraf i skolegården

I de yngre klasser skulle eleverne i grupper tegne en giraf i fuld størrelse med kridt i skolegården. Og det kræver et overblik, man ikke kan læse sig til i en bog.

”Det er nogle andre elever, der får lov at være dygtige, når undervisningen rykker udenfor,” fortæller Helen Kock, ”lige så snart, det bliver praktisk, så bliver det lettere for nogle og sværere for andre.”

TEMA

I de første mange forsøg på at tegne en giraf nåede flere af eleverne hele vejen igennem opmålingen, før det gik op for dem, at ingen havde markeret, hvor de målte fra. Andre nåede at tegne de første par ben, før de måtte erkende, at de havde brug for en skitse. På den måde får de nogle nye praktiske erfaringer ind sammen med undervisningen i målestok.

Helen Kock oplever også, at når eleverne bliver udfordrede af det faglige uden for klasseværelset, så er det ikke hende, de kalder på først. I stedet spørger de en klassekammerat.

Husker bedre gennem praksis

Udeskole kan både foregå i naturen under åben himmel, men den kan også sagtens foregå indendørs på anden lokation end skolen. Skolerne har derfor et godt samarbejde med biblioteket, kirkerne, museet og lokalarkivet. For eksempel har en klasse fået lov at låne kirkerummet i Dragør Kirke til at synge morgensang.

”Det giver en helt anden stemning at synge en salme i kirken, for den er lavet til det rum. Der bliver sat flere sanser i spil. Lyden er anderledes, lyset er anderledes, der dufter anderledes. Teksten bliver sat i spil på en anden måde end i musiklokalet,” fortæller Helen Kock.

Helen Kock oplever, at når eleverne lærer gennem praksis, så husker de undervisningen bedre, fordi den er koblet til en oplevelse. Og somme tider tager hun eleverne med udenfor alene af den grund, at hun oplever en større motivation fra børnene, når der bliver lidt højere til loftet.

Helen Kock har ofte oplevet, at hun er nødt til at argumentere for at rykke undervisningen udendørs, men som hun siger: Hvad er det gode argument for altid at undervise indendørs?

Dragør Ungdomsskole har samlet viden og erfaringer med udeskole på www.detstoreklasselokale.dk og i podcasten Det Store Klasselokale, hvor blandt andre Rane Willerslev, Asser Amdisen og Michael Palmgren medvirker.

At gribe for at begribe

Ungdomsskolen er et sted hvor praksisfagligheden faktisk kan blomstre, reflekterer projektleder for makerspace i Høje-Taastrup

Heldigvis skal jeg på ungdomsskolen hverken forholde mig til årgangsdefinerede læringsmål eller bekymre mig om manglende tid til fordybelse. I vores makerspace på ungdomsskolen kan jeg give mine unge lov til at eksperimentere, tage ansvar for egen læring samt have en meget høj grad af praksisfaglig tilgang til at lære noget. For at reflektere over min egen didaktiske tilgang og de praksisfaglige erfaringer, vi gør os i vores makerspace, læner jeg mig op ad tre argumenter fra en forundersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som netop forsøger at udfolde begrebet praksisfaglighed i konteksten af grundskolen.

Jeg vil derfor give et indblik i nogle af de aktiviteter, vi laver i vores makerspace, set i lyset af det kognitive argument, det erfaringspædagogiske argument og det værkstedspædagogiske argument.

Åbent hus giver kropslig tilgang

Når vi i august måned tager ud på skolerne og forsøger at rekruttere unge til de fritidshold, der foregår i vores makerspace, oplever jeg, at det er rigtig svært. Jeg forsøger både at forklare, vise billeder og video, og alligevel oplever jeg en uforståenhed overfor ”faget”.

Når jeg derimod inviterer unge indenfor i forbindelse med vores åbent hus og giver dem lov til at designe egne projekter og selv skære dem ud på laserskærer, sker der noget. Det kognitive argument for at have en praksisfaglig tilgang til læring under-

streger, at det at have en kropslig og aktiv tilgang i sig selv styrker læringen. For mig er aktiviteterne til åbent hus, hvor de unge er i berøring med materialer, redskaber og maskiner i vores makerspace, en meget tydelig indikation af, at de unge pludselig forstår, hvad det går ud på – og derfor er det også oftest her den største rekruttering sker.

Igangsætter kreativ proces

Det er dog ikke kun til åbent hus, at jeg oplever, at kropslig tilgang til læring opstår. Jeg oplever også, at mange unge tager

TEMA

udgangspunkt i projekter, de har fået øje på og har taget ned fra hylderne i værkstedet. Typisk bliver der sagt noget a la ”årh, sådan en her ville være perfekt til mine X derhjemme” eller ”Kan jeg i mit projekt ikke gøre det samme, som de har gjort her, måske bare uden denne her del”.

Udtalelser som disse afspejler både en faglig refleksion og en kreativ proces, hvor den unge både får åbnet op for muligheder gennem det at vurdere andres projekter og samtidig også kan få afgrænset et projekt ved at se, hvad materialer eller maskiner faktisk kan bruges til.

AF PROJEKTLEDER LEONORA BRYNDUM, HØJE-TAASTRUP UNGDOMSSKOLE

Fra praksis til fagligt perspektiv Når jeg i forbindelse med valgfag på skolerne inviterer elever fra 9. årgang indenfor til et forløb i vores makerspace, forsøger jeg typisk at skrue en anelse op for fagligheden. Jeg ønsker fx, at de kan gøre sig tanker om teknologiers intentionalitet og design samt reflektere over, hvilken betydning dette kan have for forbrugeren selv, sociale fællesskaber, demokrati mm. Sådanne emner kan hurtigt få en abstrakt størrelse, og selv med gode eksempler præsenteret gennem tekst, billede eller video, kan det være svært at forstå. Desuden kan det være svært at udfordre antagelser eller teoretiske perspektiver, hvis man ikke kan påvise noget gennem en test. Derfor taler det erfaringspædagogiske argument for en problembaseret og undersøgende tilgang, hvor man gør sine egne erfaringer ved enten at gå ud i verdenen og studere det faktiske eller afprøve de teoretiske koncepter fx gennem egne konstruerede prototyper.

Tre betingelser

Til de sidste to omgange valgfag har de unge skulle bygge en Mystery Box. Ja, og hvad er så det? Jeg har præsenteret emnet ved at sige, at der er tre betingelser:

1. De skal bygge en boks med et mysterium. Den skal gemme på en hemmelighed eller have en intention.

2. Boksen skal være interaktiv – altså have minimum ét input/outputsystem.

3. Deres projekt skal afspejle en iterativ designproces, hvor der bliver bygget flere prototyper inden den endelige står klar.

Gennem disse betingelser prøver jeg at ramme tre områder, der hver især udgør centrale dele af at arbejde innovativt med design og teknologi. Ligeledes skal de tre områder klæde dem på til undervejs at indgå i nogle fagligt funderede diskussioner, hvor vi forsøger at analysere og afkode de teknologier og deres intentioner, som vi konstant er i berøring med ude i den virkelig verden – og som uden en praksisfaglig erfaring kan være sværere at gå til.

En praksisfaglig kultur

Det værkstedspædagogiske argument drejer sig om det at fremstille produkter for at fremme motivationen for læring. I vores makerspace laver de unge deres egne projekter, og det bliver derfor dem selv, som er eksperter i deres projekter. Jeg synes, det er tydeligt, at det betyder noget for motivationen, at de ”får lov” til at tage ejerskab over deres eget projekt – og at komme i mål med det.

I en praksisfaglig og kreativ kontekst må man give slip på lærerrollen og i stedet gribe rollen som facilitator, hvilket jeg ihærdigt forsøger i vores værksted. Det gør jeg fx ved at stille spørgsmål, der kan hjælpe dem videre eller udfordre dem i at eksperimentere eller tænke kreativt. Nogle unge trives virkelig godt i selv at tage styringen, og disse udfordrer jeg yderligere ved at tænke i proces og dermed gøre sig bevidste om, at der sagtens kan være mere end én prototype. At have mere

end én prototype betyder, at der har været prototyper, der enten ikke har fungeret optimalt eller på anden vis har manglet noget. Min erfaring er, at de unge på den måde bliver gode til at se, at fejl og mangler bliver en vej til læring.

For nogle betyder flere prototyper også, at man bliver bedre til at have en eksperimentel tilgang, hvor man lader prototyperne lede vejen, fremfor at tro, at man har regnet det hele ud på forhånd. Til sidst kan flere prototyper være en øvelse i at strukturere ens projekt - så man ikke forsøger at lave alt på én gang, men i stedet starter med at teste om et delelement virker - og derved potentielt bedre kan magte processen.

Fællesskabet

Når det er sagt, er der andre unge, der bruger noget tid på at indse, at jeg ikke ved alt om droner, bordtennisbat, mekanikken bag en elastikpistol eller den skuffe, de er ved at lave til deres kommode derhjemme – og at de nok derfor bare selv må prøve noget af eller selv lave research på området. Jeg arbejder i det hele taget rigtig meget med at skabe en kultur eller et fællesskab, hvor jeg på mange måder skal fremstå på lige fod med de unge. Jeg ønsker for det første ikke at sætte mig selv i den umulige position, at jeg på forhånd skal vide alt. I stedet lægger jeg op til at de selv skal være undersøgende, hvilket giver bedre grobund for deres egen kreativitet. Derudover er det helt bevidst for at understrege, at vi netop er et fællesskab, og at de jo måske lige så godt kan spørge hinanden om råd og sparring.

Hands-on virker

Svendborg Ungdomsskole tilbyder maritime aktiviteter til unge

Svendborg Ungdomsskoles tilbud om ”Job på havet” skal motivere unge til at vælge maritime uddannelser. Programmet for et forløb omfatter bl.a. rundvisning på Svendborg Havn og på en færge samt besøg på et skibsværft, der bygger på gamle traditioner. Her lærer de unge bl.a. at lave øjesplejs i treslået tovværk, bearbejde kobber og smede i metal.

Endelige introduceres de unge til uddannelsesmulighederne gennem besøg på Svendborg Søfartsskole og den maritime uddannelsesinstitution Simac.

- I øjeblikket har vi fire piger og seks drenge fra 9.-10. klasse med på ”Job på havet”, som forløber over seks uger med 11 forskellige besøg. De er udvalgt af skolen til at deltage disse dage, som et alterna-

tiv til den almindelige undervisning. Der kan være flere faktorer i spil, men oftest er det en udpræget skoletræthed eller en decideret interesse i feltet, der udløser en tilmelding, fortæller Casper Aaskov, som er projektmedarbejder i Svendborg Ungdomsskole.

Hands-on

Ungdomsskolen opfordrer værterne for de forskellige besøg til at indlægge ”handson”-aktiviteter – og det med god grund:

- Jeg kan mærke, at de fleste unge deltagere mærker en stor tilfredshed med at være kropslig aktiv og løse konkrete opgaver. Jeg tror også, at der er en stor fordel i, at de står i nye sammenhænge i nye arenaer. De får lov til at se hinanden på ny og uden de

”roller”, man ofte får i almindelig skolesammenhænge, siger Casper Aaskov og fortsætter:

- Det er dog ikke alle vores værter, der kan komme op med reelt praktisk arbejde. Men som oftest er der så en god rollemodel og et interessant besøg alligevel. Rollemodeller er vigtigt for de unge, ligesom bare det, at de bliver præsenteret for en bred vifte af arbejdspladser og uddannelsesmuligheder er givende.

Efter forløbet bliver der lavet en fotobog med billeder fra alle besøg, og med mulighed for at skrive lidt tekst til.

- I bogen er der krav om at man på sidste side lige skriver noget evaluerende om ”Job på havet. Vi hjælper dem, der har svært ved det, slutter Casper.

TEMA

– og gerne med mulighed for, at de selv kan prøve kræfter med praktiske udfordringer

AF

JOIN THE ELECTRIC REVOLUTION

Jeg lærer hurtigere og bedre ved at få tingene i hænderne

Der er god praksisfaglighed involveret i fritidsjobprojeket Coop

Crew – ikke kun, når det gælder om at arbejde i en butik, men også med hensyn til fx matematik

Coop Crew kan på mange måder skrives ind i fortællingen om praksisfaglighed. Faktisk er det en helt grundlæggende præmis for læringen i de 26 kommuner, hvor 12-16 unge hvert halvår er ude at prøve kræfter med arbejdet i en detailbutik. Men hvordan bliver det helt præcist udfoldet?

Fælles for de unge i Coop Crew er, at de har brug for en hjælpende hånd til at få et fritidsjob. Det er altså unge, som ikke selv går ned med en ansøgning i den lokale brugs, men har brug for noget hjælp på vejen til at nå dertil.

Nogle får fritidsjob lige efter Coop Crew, for andre går der noget tid. Nogle bliver bidt af det og går i lære, mens andre ikke får et fritidsjob efterfølgende af forskellige årsager. Uanset hvad der sker efter deltagelsen, får alle unge et stort udbytte, både fagligt, personligt og socialt.

Tydelig struktur og varierende undervisningsformer

Det er butikspersonalet, som står for den faglige undervisning i Coop Crew. De unge mødes i den lokale Coop-butik fem gange, og hver undervisningsgang har forskellige emner som fx at lære butikken at kende, service, hvad det indebærer at have et fritidsjob, frugt og grønt mm. Hver gang er der sat to timer af til praktiske øvelser i at sidde i kassen, sætte varer på plads, trimme som betyder at rykke varerne frem på hylderne samt gøre rent.

Hver undervisningsgang har en tydelig struktur og varierende undervisningsformer, hvor der er fokus på en kort teoretisk

intro, inden det skal afprøves ude i butikken. Mange unge i Coop Crew sætter netop pris på at prøve tingene ”i praksis”, ligesom Nadia siger her:

”I skolen så sidder man og lærer, men i Coop Crew er man ude at prøve det. Man kommer ud og prøver, hvordan det er at trimme, hvordan man taler til kunderne, og hvordan man skal vise hensyn til kunderne, når de er i butikken.”

At få tingene i hænderne Der er ingen tvivl om, at deltagerne i Coop Crew er unge, som trives med praktisk arbejde og at have tingene ”i hænderne”. Som en tidligere deltager formulerer det: ”Jeg har aldrig haft et fritidsjob før, så jeg vidste ikke, hvordan det ville være. Men det er meget fedt, og jeg lærer hurtigere og bedre ved at få tingene i hænderne” Netop det med, at få tingene i hænderne, påpeger mange unge som det gode ved Coop Crew. Som fx Nicklas, der ikke kunne stave sit eget navn, men var den hurtigste på holdet til at få vist en opgave og udføre den. Han var også den eneste på holdet, som fik lov til at scanne varer, der havde overgået sidste salgsdato og smide dem ud – og han havde kun fået vist proceduren få gange.

Kobling til fagene i skolen

I de fleste kommuner ligger Coop Crew i skoletiden. Det tilgodeser de elever, som måske er skoletrætte og trænger til at få noget andet indhold i hverdagen. At få fri fra skole kan også motivere nogle unge til

at deltage. I butikken får de mulighed for at prøve kræfter med nogle andre opgaver og metoder end dem, de møder i skolen.

En tidligere deltager i Coop Crew udtalte: ”Når jeg trimmer en hylde, kan jeg nemt se, hvornår jeg har gjort mit arbejde. Det er ikke lige så nemt med en dansk stil for eksempel”

Netop dét at kunne se en mening med arbejdet og hurtigt se en effekt er noget, som mange af de unge sætter pris på. Det praktiske arbejde kan også medvirke til, at de unge kan se en værdi i fagene i skolen og koble dem til ”virkeligheden”. Flere unge fortæller, at deltagelsen i Coop Crew har været medvirkende til, at de har fået øjnene op for, hvorfor det for eksempel er vigtigt at lære matematik, og at de nu kan koble tingene sammen. På den måde kan Coop Crew måske sende et signal til unge om, at praktiske fag og metoder har lige så stor værdi som akademiske. En fællesnævner for mange af de unge er også, at de slås med bl.a. ordblindhed. Mange oplever at få en succesoplevelse ude i butikken ved at erfare, at det ikke er en hindring. Når der skal sættes varer på plads, fortæller mange, at de kan sammenligne varen i hånden med varen på hylderne eller sammenligne bogstaverne, så varen bliver placeret det korrekte sted.

Abstrakte begreber og teori gennem konkrete eksempler

I Coop Crew mener vi, at praktisk orienteret undervisning er til gavn for alle unge. Mange får en succesoplevelse ved at ”lave

AF PROJEKTKOORDINATOR CECILE SORTKJÆR LEHN

noget med hænderne” og møde voksne, som har en faglighed – som butikschef eller nogle steder også bager eller slagter. På mange måder bliver butikspersonalet en form for rollemodeller for de unge og de kan inspirere de unge med deres egen historie.

Det er vores erfaring, at unge har gavn af at lære abstrakte begreber og teori gennem konkrete eksempler og fysiske oplevelser. I Coop Crew lærer de unge at ”trimme” og ”FIFO” (First In First Out), hvor de nye varer skal ind bag de varer, som allerede står på hylderne. Både ungdomsskolemedarbejdere og butikspersonale har fokus på at have en ressourceorienteret – og anerkendende tilgang, hvor de har fokus på de unges

styrker og at anerkende eventuelle udfordringer og hjælpe dem videre. Der er samtidig tydelige forventninger og krav til de unge, så de forstår, hvad det indebærer at have et job i en detailbutik.

Danmarks bedste første arbejdsplads

I Coop har man en ambition om at blive Danmarks første bedste arbejdsplads. Derfor har man bl.a. ansat en Ungeminister. Tobias Simonsen er navnet og han deltog på Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference, hvor han gav sine betragtninger på praksisfaglighed set fra et ungt perspektiv.

Coop har 25.000 unge mellem 15-25 år ansat. Der er en høj personaleomsætning, og derfor har man fokus på, hvordan man

TEMA

kan fastholde de unge. Der arbejdes blandt andet med, hvordan man taler om uddannelse og hvorfor der er en opfattelse af, at nogle uddannelser er bedre end andet. Ungeministeren fortalte selv om, at han er akademisk uddannet, men skulle forsvare sit valg ved at være butiksbestyrer i en fitnesskæde. Mange oplever altså at skulle redegøre for at gå en anden vej end den akademiske. Derfor arbejder han også for, at elevuddannelserne i Coop skal tales op, også ude i butikkerne. Elevuddannelserne er netop meget praksisnære, da man er ude i en butik, samtidig med at man går i skole ved siden af. En håndfuld eller to af de tidligere deltagere i Coop Crew er netop gået i lære i Coop.

Praksisfaglighed –definition og praksis

Årets Efterårskonference gav forskellige perspektiver på praksisfaglighed herunder erfaringer fra havet og fra heltidsundervisning

Der var vanen tro både det store overblik og gode konkrete erfaringer på programmet ved Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference, som i år havde temaet ”Praksisfaglighed i praksis”. Lige under 100 ungdomsskolefolk m.fl. havde fundet vej til DGI-Byen for at lytte til fem forskellige oplæg og dermed fem forskellige perspektiver på temaet.

Praksisfaglighed og praksislæring er selvfølgelig ikke nye begreber i ungdomsskoleverdenen, men med den fornyede interesse – også fra ministeriel side – kunne der være god grund til et fornyet fokus på emnet.

En særlig dimension

Men hvad er det egentlig vi taler om, når vi siger praksisfaglighed? Det var bl.a. emnet for dagens første oplæg, som områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Lise Tingleff Nielsen, stod for.

- Den varierede og praktiske undervisning blev til praksisfaglighed. Vi synes alle, at det er godt, og vil gerne have mere af det. Men ved vi dybest set, hvad det er? Det er lidt et ”farligt” begreb ligesom undervisningsdifferentiering og inklusion, sagde hun bl.a. indledningsvis.

Lad os derfor starte med hendes definition – eller foreløbige definition, bør man måske skrive, da hun selv kaldte det ”på vej mod en definition”:

”Praksisfaglighed er en dimension i skolens undervisning, som handler om at give eleverne mulighed for at gøre sig erfaringer med at løse konkrete praktiske problemer eller gennemføre konkrete praktiske aktiviteter i eller uden for skolens kontekst. Praksisfaglighed har til formål at understøtte elevernes opnåelse af konkrete praktiske færdigheder og samtidig være en del af den faglige indlæring.”

Konkrete karaktertræk

Definitionen blev konkretiseret, idet Lise Tingleff Nielsen påpegede, at følgende karakteristika ofte vil være gældende for praksisfaglig undervisning:

• En kropslig og aktiv tilgang til undervisningen

• Problembaserede eller anvendelsesorienterede aktiviteter

• Fremstilling af et produkt eller afvikling af en aktivitet

• Samarbejde med erhverv og samfund uden for skolen

En vigtig pointe i den sammenhæng er, at praksisfaglighed ikke blot er noget, der foregår i særlige kreative eller håndværksmæssige fag, men potentielt i alle fag og dermed også de traditionelt boglige fag.

Argumenter, der taler for mere praksis Som begrundelse for at anvende praksisfaglighed opridsede hun efterfølgende en

række argumenter fordelt på fire overskrifter: Det kognitive, det erfaringsmæssige, det værkstedspædagogiske og det uddannelsesmæssige argument.

- Vi forstår verden og teoretiske begreber bedre ved at have et problem, som vi skal løse. At arbejde med konkrete produkter motiverer, sagde hun bl.a.. Hvad angår det uddannelsesmæssige argument henviste hun ikke overraskende til bestræbelserne på, at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Praksis på havet Dagens næste oplæg var erfaringsbaseret, idet Asser Amdisen, som er direktør for skoleskibet Georg Stage, fortalte om deres arbejde med unge ombord på det gamle skib. Det blev til et tempofyldig, anekdotisk og også morsomt indlæg, hvor de pædagogiske og didaktiske overvejelser bag blev underspillet.

- Vi skal ikke tale om praksispædagogik, men gøre det. Vores udgangspunkt er, at vi gør noget – ikke at vi skal lære noget. Ikke at vi skal lege, at vi gør noget, fastslog han.

Asser Amdisen fortalte, at de unge ombord på skibet er meget forskellige. Kønsfordelingen er i dag ligelig, og 1/3 kommer fra 9. og 10. klasse, 1/3 har mødt svære teoretiske krav på erhvervsuddannelserne og den sidste 1/3 har en studentereksamen - og

AF BJARNE MOURIDSEN

TEMA

flere af dem endog en flot en. Ca. 20 % er dog ordblinde uden at være diagnosticeret, da de ellers ikke kan komme ombord.

- Vi har altså et hierarki med. Men det forandres undervejs ombord på skibet. Unge med høj studentereksamen er ikke nødvendigvis mere søstærke eller bedre til at bjærge et sejl, sagde han.

Resultaterne er fine, påpegede han. 96 % gennemfører forløbet og efterfølgende er næsten alle i gang med uddannelse eller arbejde to år efter.

Erfaringer fra heltidsundervisning Eftermiddagen blev indledt med endnu et overblik og et kig ud i fremtiden fra fremtidsforsker Carsten Beck, som fortalte om megatrends og forventninger til fremtidens arbejdsmarked.

- To hovedkræfter vil tegne fremtidens arbejdsliv. For det første digitaliseringen af arbejdsmarkedet og for det andet mennesker og værdien af arbejdet, lød det bl.a. Dernæst fortalte tre lærere fra HøjeTaastrup Ungdomsskoles heltidsundervisning, Per Vafai-Blom, Louise Hesselholdt og Torben Bo Sørensen, om deres undervisning og praksisfaglige tilgang til de unge. Teamet vandt i forsommeren Politikens Undervisningspris for deres arbejde. Endelig præsenteret Cooops nye ungeminister sig selv og ikke mindst det arbejde, han og Coop gør for at engagere, uddanne og fastholde de unge – bl.a. via samarbejdet med ungdomsskolerne om fritidsprojektet Coop Crew, som i høj grad er baseret på praksislæring (se artiklen på side ?).

PowerPoints fra konferencen herunder Lise Tingleff Nielsens oplæg kan ses i deres helhed på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside under arrangementer og Efterårskonference.

Lise Tingleff Nielsen fra EVA og dagens moderator, journalist Mikkel Frey Damgaard

Asser Amdisen fortalte om praksis ombord på skoleskibet Georg Stage

Lærerteamet fra heltidsundervisningen på Høje-Taastrup Ungdomsskole

Rapport advarer om nikotinbrug

Flere og flere børn og unge bruger nikotinprodukter, hvilket er er stærkt bekymrende, da der er risiko for en lang række blivende skadevirkninger af forbruget. Der er derfor god grund til at forebygge børn og unges brug af nikotin, skriver Vidensråd for Forebyggelse i ny rapport.

Hvor der tidligere stort set kun var cigaretter, er der i dag en mangfoldig palet af nikotinprodukter at vælge imellem som fx nikotinposer, tyggetobak, snus, e-cigaretter og opvarmet tobak

- Når børn og unge bruger nikotin, altså cigaretter eller andre nikotinholdige produkter, kan det skabe permanente forandringer i deres hjerne. Det kan føre til, at de, resten af livet, risikerer at blive afhængige af både cigaretter og andre nikotinproduktermen også af rusmidler i almindelighed, forklarer Jørgen Vestbo, professor i lungemedicin og medlem af Vidensråd for Forebyggelse.

Rapporten kan downloades på vidensrådets hjemmeside, vidensraad.dk

Ungdomsringens Musikfestival

Den 20.-21. januar 2023 er det atter tiden, at unge musikudøvere fra landets ungdomsklubber mv. samles til Ungdomsringens årlige musikfestival. Festivalen foregår traditionen tro i Aalborg, nærmeres bestemt på Nordkraft.

Nyt videnscenter åbner

Den 7. december åbner det nye nationale videnscenter for erhvervsuddannelser (CEVEU). CEVEU’s mission er at bidrage med relevant og praksisnær forskning, der kan styrke og fremtidssikre erhvervsuddannelserne.

Bag centret står et konsortium af Københavns Professionshøjskole og Center for Ungdomsforskning (CeFU)

på Aalborg Universitet i samarbejde med Aarhus Universitet og Tænketanken DEA. Centret er støttet af AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Virkeligheden ind i undervisningen

Gode eksempler på praksisfaglighed på konference arrangeret af DEA og EVA

Tænketanken DEA og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) afholdt for nylig en kort konference om praksisfaglighed hos Kosmopol i København. Her blev det slået fast, at det nye begreb “Praksisfaglighed” ikke er klart defineret, og at en definition ikke ligger lige for.

Man kan sige, at det som udgangspunkt er et forsøg på at gøre undervisningen mere interessant og motiverende for flere, ved at koble den sammen med praktiske eksempler og gøremål fra den virkelige verden. At koble undervisningen sammen med virkeligheden og at skabe en mere varieret undervisning.

Mål din stol

Der kom en række spændende oplæg fra virkelighedens verden. Fra Petersskolen i Rønne fortalte skolelærer og bygningssnedker Steven Mogensen (fotoet) om sin undervisning, der bl.a. har indbragt ham Politikens Undervisningspris. Han inddrager en masse eksempler og kobler sin undervisning til virkeligheden med sin fantasi og sin baggrund som

møbelsnedker. ”Mål den stol du sidder på og tegn den i målestok” eller ”Byg Pythagoras formel med ispinde” var nogle af de eksempler han gav på praksislæring. Steven Mogensen fortæller at praksislæring er presset af årsplaner, pensum og eksamen, og at det kræver mere forberedelse og energi fra lærerens side. Selv kan han ikke lade være, fordi han ellers synes undervisningen bliver kedelig og skolens ledelse er gode til at bakke hans ideer til nye projekter op.

Laboratorietid

Andrea Lehmann Sivertsen fra Textilskolen fortalte om det at have decideret laboratorietid, hvor der ikke er noget konkret læringsmål, og hvor man gerne må fejle som én af måderne til fremme af praksislæring. Textilskolen er én af landets - Frie fagskoler, der er lidt som en efterskole, men med erhvervsfremmende perspektiv. Skolen ønsker en ny prøveform det i højere grad tager hensyn til de unges faglige evner, fordi en almindelig afgangsprøve ikke rummer og motivere deres elever.

TEMA

Ungdomsskolerejser

Få

Klassikerne og det lidt anderledes Paris, London, Prag og Berlin er nogle af klassikerne på ungdomsskolens rejser...

Vi arrangerer det klassiske, men også det, der er lidt anderledes. Hvis I har en god ide til en lidt anderledes rejse, så tøv ikke med at kontakte os! Vi laver altid et uforpligtende tilbud på rejserne.

Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Inkl. 2 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 848 Oplev

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, helpension og aktivprogram

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Oplev Prag

Adgang til deltagelse

”Den, der laver noget, lærer noget”. Citatet er kendt som ”Bedstes lov”’ og i al sin enkelthed rummer det nogle vigtige indsigter. Først, at tingene ikke kommer af sig selv. Hvis man vil lære noget, så skal man lave noget. Dernæst at praksis også handler om læring – for når vi laver noget, så lærer vi også noget.

Elementært, men alligevel væsentligt i hele praksisdagsordenen: At mere praksis i undervisningen understøtter noget centralt i skole og uddannelse – nemlig at eleverne lærer noget ved at tage del i noget!

Legitim, perifer deltagelse

Deltagelse som begreb er ikke fremmed for praksislæring. Tværtimod har en af de store på feltet, den amerikanske professor Jean Lave, præget begrebet om ”legitim, perifer deltagelse”, som står centralt i hendes teori om læring som social praksis. Når begrebet er interessant, er det, fordi det siger noget om, hvad der skal til for at lære i praksis. Det forudsætter deltagelse, og Lave understreger det legitime og det perifere.

Dermed betoner hun, at der skal være adgang til deltagelse. Det kan fx ikke nytte, hvis det hele foregår med maskiner, som eleverne ikke må bruge, eller hvis materialerne er så dyre, at læreren er den eneste, der får lov at arbejde med dem. Og hun betoner, at også de elever, der ikke er så dygtige, skal kunne deltage. De kan være

mere perifere i arbejdet med opgaven, mens de elever, der måske har prøvet det før og har opnået en dygtighed og rutine, bevæger sig ind i en mere central rolle. Men alle sammen – både nybegynderen og den erfarne – skal have adgang til at deltage og vel at mærke med den samme legitimitet!

Fælles om opgaven

Adgangen er altså central. Men den legitime, perifere deltagelse siger også noget om organiseringen af arbejdet eller undervisningen. For når både nybegynderen og den erfarne tager del i opgaven, så peger det på et socialt aspekt – i praksis er det et arbejdsfællesskab. Og derfor er det ikke individet, der er i centrum, og det er heller ikke en række læringsmål. Det er i stedet opgaven, vi er fælles om, som er omdrejningspunktet.

Det kan fx være, at en klasse skal arrangere skolens motionsløb. Så planlægger nogle elever ruten, andre skriver invitation, andre igen forbereder morgenopvarmning osv. En mængde forskellige delopgaver samt forskellig grad af ansvar blandt eleverne. Og hvor det også handler om at kunne samarbejde, tage ansvar, evne at kommunikere, når der er problemer, hjælpe andre eller bede om hjælp osv.

Et hierarki

Det er ikke et ideal i arbejdsfællesskabet, at alle skal lave det samme eller i udgangspunktet kan det samme – det er i stedet

karakteriseret ved et hierarki, hvor nogle kan mere end andre. Og frem for at være et problem, er det et potentiale for læring. Fordi det åbner for forskellige roller og opgaver samt giver mulighed for at indgå i forskellige relationer på tværs af fællesskabet.

Det er også et aspekt af adgangen: At man ved at kunne bevæge sig i fællesskabet får adgang til at lære gennem nye opgaver, større ansvar og andre relationer.

I eksemplet med skoleløbet er nogle af opgaverne faglige, og involverer fag som dansk og matematik – og for nogle elever kan denne mere praktiske tilgang være nøglen til at begynde at forstå fagene. Men det er vigtigt også at se ”alt det andet”, som er på spil i det praktiske arbejde; at det involverer en række personlige og sociale kompetencer, bl.a. de førnævnte (samarbejde, at tage ansvar osv.). Bredt formuleret peger det i retning af, at den perifere, legitime deltagelse også åbner for et dannelsesperspektiv.

Når jeg mener, der er noget konstruktivt i at tage udgangspunkt i deltagelsen, er det, fordi det flytter blikket væk fra diskussioner om rigtig og forkert praksis, eller hvor meget eller lidt dansk og matematik, man kan ”få ud af eller ind i” praksis. Og i stedet sætter det et pædagogisk fokus: Uanset om det er praksis som nødvendighedens pædagogik, problembaseret læring eller noget helt tredje – så er deltagelsen

central!

At være fælles om en praktisk opgave, hvor alle yder efter evne, giver såvel læring som dannelse, skriver leder af Foreningen til fremme af praksislæring

AF MICHAEL BJERGSØ, SEKRETARIATSLEDER I FORENINGEN TIL FREMME AF PRAKSISLÆRING SAMT KVALITETS- OG UDVIKLINGSCHEF, FGU SYD- OG VESTSJÆLLAND

Også et dannelsesperspektiv

Vi skal arbejde med praktiske opgaver, der kan åbne for legitim, perifer deltagelse! Og opsummerende handler det om, at eleverne har adgang – at de reelt kan deltage og arbejde med opgaven. Og det handler om, at opgaven er udgangspunktet. Det lyder måske logisk, men det betyder fx, at det ikke er elevernes motivation, og heller ikke en række på forhånd definerede læringsmål, som vi tager udgangspunkt i. Forhåbentlig motiveres eleverne af opgaven, og der er masser af læring i gang – men det er ikke det, vi har for øje, når vi går i gang. Videre er det forståelsen af det fælles og hierarkiet, at det også er deltagelse i et fællesskab, men hvor alle ikke skal lave det samme og heller ikke forventes at kunne det samme. Og til sidst et blik for, at der er både faglig, personlig og social læring på spil, samt at der i arbejdet er et dannelsesperspektiv.

Praksis fremmer motivationen

Så kan man selvfølgelig spørge: Hvad hvis eleverne ikke gider at deltage? Hvordan motiverer man til deltagelse?

Jeg bilder mig ikke ind, at mere praksis er en mirakelkur, der løser ethvert mo-

tivationsproblem. Men jeg tror på, at praksislæring er en del af løsningen, og at mere praksis i skolen vil trække i den rigtige retning, også når det kommer til motivation. Om det så bedst gøres ved at tage udgangspunkt i det, eleverne gerne selv vil lave og interesserer sig for – det er jeg ikke så sikker på. Jeg tror mere på at fastholde opgaven som det, der er i fokus. Og allerhelst på den måde at opgaven har en nødvendighed.

Jeg har tidligere skrevet om Nødvendighedens pædagogik her i bladet (se Ungdomsskolen nr. 6 2021), og det betyder i al enkelthed, at den opgave, der skal løses, skal bruges til noget. Den skal være ægte, ligesom fx motionsløbet i skolen var det. Eller det kunne være en gruppe elever, der skal tage del i at bygge og indrette en ungdomsklub på skolen. Eller noget, der bidrager til at skabe værdi i lokalsamfundet – hvad end det er besøg og oplæsning for ældrecenterets beboere eller det handler om offentlige hjertestier i skoven.

Fokus flyttes

Det er ikke sikkert, eleverne i udgangspunktet interesserer sig for det, eller selv har fundet på det. Men det skal bruges til

noget, og dermed er der nogle, der sætter pris på det og anerkender elevernes indsats, når det er færdigt.

Det er som sagt ikke en garanti for enhver elevs motivation. Men det er dog en mening og et formål med opgaven – og hvis man som skole og lærer tager det alvorligt, så vil det som oftest bære videre til de fleste elever.

Udover motivationsperspektivet mener jeg også, der er en pointe i, at det er et bedre grundlag for en legitim, perifer deltagelse. At det er opgavens betydning, der er grundlag for fællesskabet, og ikke elevernes interesser. Heri ligger en aflastning af eleverne, at det ikke er eleverne selv, der er bærende for det, vi laver. Det er arbejdets nødvendighed, fordi nogle skal bruge det til noget. Frem for at kigge ind i eleven selv, retter fokus sig mod opgaven uden for. Det er der også en vigtig dannelse i.

Foreningen til fremme af praksislæring arbejder for at udvikle og udbrede praksislæring som læringsform.

Læs mere på praksislaering.dk

Feliks - 100% ungdomsskole

Feliks er nu på mere end 50% af landets ungdomsskoler. Book uforpligtende møde på apricore.com eller ring på 70 27 19 70

Fremtiden på skoleskemaet?

Institut for Fremtidsforskning ser (også) ungdomsskolen som et velegnet laboratorium, når der skal udvikles og afprøves projekter. De har derfor rettet henvendelse til Ungdomsskoleforeningen med et ønske om, at vi støtter op om deres arbejde med at udvikle projektet, ”Teach the Future” – et initiativ, hvor formålet er at udruste unge med færdigheder til at kunne adressere og navigere i en stadigt mere kompleks og hurtigt udviklende fremtid.

Podcast om praksisfaglighed

I den forløbne måned er der både kommet nye podcasts i serien “Rundt om landets ungdomsskoler” og “UNGupdate”. I sidstnævnte er der fokus på praksisfaglighed. Vi har bl.a. talt med Lise Tingleff fra EVA, der i forlængelse af sit oplæg på vores Efterårskonference 2022, hjælper os i retning af en definition af “praksisfaglighed”.

Vi har også talt med Jesper Stenbakken og Morten Schneider Schlægelberger om, hvordan ungdomsskoleholdet Brandkadet bruger praktisk undervisning på den lokale brandstation til at modne unge.

Møder med sorgcenter

Ungdomsskoleforeningen har haft møder med Det Nationale Sorgcenter. Der er nu lavet en skitse til et kommende fælles projekt om unge og sorg. Arbejdet hermed vil fortsætte næste år som et led i vores fokus på unges mistrivsel.

Besøg i Ishøj

Den 11. januar besøger sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen, sammen med Heidi Rosengren fra Ungdomsskolen Hedensted, Ishøj Ungdomsskole for at mødes med ledelsen samt den nyudpegede ungerepræsentant i Rådet for Børns Læring, Jens-David Olabode (læs portrættet i sidste udgave af bladet).

Temadag om præstationskultur, køn og sociale medier

Er der for meget pres på ungdommen? Det spørgsmål stiller postdoc Søren Christian Krogh, når han gæster UngTemadag torsdag d. 9. februar 2023 i Odense.

Søren Christian Krogh er en erfaren ekspert og en shooting star, som alle de store medier hiver fat i, når der skal viden på bordet om unge, præstationskultur, køn og sociale medier. Han forsvarede nyligt sin Ph.d.afhandling ”Et ungdomsliv under pres?”

På temadagen vil en række ungdomsskoler også dele eksempler på, hvordan de i praksis arbejder med dagens temaer. Du kan bl.a. møde UngEgedal, der i samarbejde med Girl Talk har udviklet konceptet EmpowR, som er et gruppesamtaleforløb og en lukket Facebook-gruppe for piger i alderen 13-18 år, der viser tegn på trivselsmæssig belastning.

Børn & Unge Topmøde i KL

Kommunernes Landsforening afholder

Børn & Unge Topmøde den 26.-27. januar 2023 i Aalborg Kongres & Kultur Center under temaet ”Trivsel og stærke børnefællesskaber”. Baggrunden for valget af tema er, at flere og flere og børn og unge har det svært og hverken trives i børnehaven, i skolen eller når de har fri.

På topmødet vil der bl.a. være oplæg ved tre professorer i form af Svend Brinkmann, Lene Tanggaard og Noemi Katznelson samt Sørens Østergaard fra Center for Ungdomsstudier. Desuden vil der være en række temamøder med forskellige vinkler på det overordnede tema.

Bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen, sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og kommunikationsansvarlig Linette Jørgensen deltager i topmødet.

Glædelig jul

Ungdomsskoleforeningen holder lukket mellem jul og nytår. Vi ønsker alle medlemsskoler og bladets læsere en glædelig jul og et godt nytår.

I serien “Rundt om landets ungdomsskoler” har vi bl.a. talt med Lasse Johansson fra Hvidovre Ungdomsskole om åben skole, ledelse og talenthold.

Du kan også møde Allerød Ungdomsskole, der har lavet Power Camps for drenge og piger med fokus på bl.a. selvværd. Og endelig får du også et indblik i ”Online Ungdomsskole” set fra forskellige ungdomsskolers perspektiv.

For nærmere information og tilmelding se ungdomsskoleforeningen.dk

TEMA

Knallertundervisning er også praksislæring

Normalt forbindes praksislæring i mange sammenhænge med at få mere ”hands on” i teoretiske fag. Så enkelt kan begrebet dog ikke defineres, og – som altid – er virkeligheden langt mere kompleks, end teoribøgerne kan lære os. Heldigvis.

”Sorte fingre” som begreb kan med lidt god vilje nemlig også defineres som praksislæring. Og knallerten er i mange dele af landet – ikke mindst i udkantsområderne –den eneste mulighed for at komme på gymnasium eller på erhvervsskole, sosu eller til møde klokken 7 på lærepladsen. Derfor skal disse unge naturligvis have både undervisning i knallertens funktion og sikkerhed samt i færdselsreglerne i al almindelighed.

Men de ”sorte fingre” og de håndværksmæssige uddannelser generelt har gennem årtier lidt under et prestigeproblem, da det er mere ”fint” at tage en boglig uddannelse og mere ”fint” at gå på gymnasiet end på erhvervsskole. Dette anses for en barriere i bestræbelserne på at få

flere unge ind på erhvervsuddannelserne. På tilsvarende vis møder jeg nogle gange en vis overbærenhed i forhold til ungdomsskolernes knallertundervisning, som måske ikke er så højt profileret en indsats som andre af vores vigtige kerneydelser. Det er som om, at der i nogle kredse og i nogle år har været en tendens til at undervurdere den store betydning og værdi, knallerten kan have for ungeikke mindst der, hvor busforbindelserne er blevet færre og dårligere. Her er knallerten et beskæftigelsesmæssigt nødvendigt redskab for at bevare tilknytningen til uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet.

Derfor må ungdomsskolernes knallertundervisning hverken tales ned eller negligeres, men skal gives den berettigelse, anerkendelse og betydning, som den fortjener.    Ungdomsskoleforeningen har i årevis tilbudt kurser, hvor nye og eksisterende undervisere kan få tilført kompetencer, så de er fuldt påklædt til sikkerheds-

mæssigt forsvarligt at undervise de unge trafikanter. Det er godt og helt nødvendigt. Det er dyre, men vigtige kurser – og vi gør, hvad vi kan for at tilgodese efterspørgslen både hvad angår mængde, kvalitet, udbud og hyppighed.

Vi er vidende om, at det kan være svært at forstå, at vi ikke kan gøre endnu mere, men alle brikker skal gå op. Og området er notorisk behæftet med klare krav til udstyr og lærerkompetener – og de kan ikke sådan lige stampes op af jorden. Vi kan heller ikke drive rovdrift på underviserne, som alle har fuldtidsjobs at passe andetsteds.

Ungdomsskolerne kan måske også i endnu større udstrækning vise rettidig omhu og være omhyggelige og langsigtede i behovet for nye knallertundervisere. Selv om knallertundervisning efterhånden er en gammel aktivitet i ungdomsskolen, er området heldigvis også i evig bevægelse, og et par nyskabelser er undervejs! Det ser endelig ud til, at de fysiske papirudgaver med tilhørende retteark er ved at blive udfaset og erstattet af en mere tidssvarende, digital løsning. Ungdomsskoleforeningen er sammen med en håndfuld praktikere i dialog med Færdselsstyrelsen om netbaserede teoriprøver på knallertområdet, hvor løsningen ikke bare bør kopieres 1:1 fra bilkørekort grundet aldersgruppe og undervisningsform.

AF EJNAR BO PEDERSEN SEKRETARIATSCHEF

Ungdomsskolernes knallertundervisning må hverken tales ned eller negligeres, men skal gives den berettigelse, anerkendelse og betydning, som den fortjener

Tema om praksisfaglighed

”Det erfaringspædagogiske argument taler for en problembaseret og undersøgende tilgang, hvor man gør sine egne erfaringer ved enten at gå ud i verdenen og studere det faktiske eller afprøver de teoretiske koncepter fx gennem egne konstruerede prototyper.”

Sådan skriver projektleder Leonora Bryndum fra Høje-Taastrup

Ungdomsskole bl.a. i sin artikel inde i bladet, hvor hun reflekterer over praksisfagligheden i undervisningen i ungdomsskolens makerspace (fotoet til højre).

Læs også om udeskole i Dragør (fotoet nedenfor), maritime aktiviteter i Svendborg og erfaringer fra fritidsjob-projektet Coop

Crew

Efterårskonference

Ungdomsskolernes Efterårskonference bød på en række oplæg med forskellige vinkler på praksislæring.

Konferencen fandt sted

i DGI-Byen. Læs mere på side 12-13 inde i bladet.