22-årige Caroline Riisborg Jørgensen læser til kosmetiker. Hun er ordblind og har kæmpet i skolen, men et år på efterskole gav hende et stort fagligt løft og tro på egne evner. /
I TURBOVÆKST SKAL ELEVERNE UNDERSØGE, HVORDAN KATALYSE KAN HJÆLPE MED AT PRODUCERE MAD NOK TIL VERDENS VOKSENDE BEFOLKNING.
Forløbet indeholder materialer til praktisk og eksperimentelt arbejde, der understøtter udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer – helt gratis.
» Undersøgelsesbaseret naturfagligt forløb
» Som overbygning kan klassen få besøg af det mobile laboratorium LIFE Mobil Lab
» Udviklet i samarbejde med Topsoe
LÆS MERE OG BOOK PÅ LIFE.DK
Den amerikanske psykolog og professor Howard Gardner udgav i 1983 bogen ‘Frames of mind’ om de mange intelligensers pædagogik. Hans bog var et opgør med den traditionelle tænkning om, at mennesket har to primære intelligenser – den sproglige og den matematiske. Og det var et opgør med tænkningen om, at hvis du ikke lærer gennem ord, tal eller logik, bliver du hægtet af.
Gardners teori var, at alle intelligenser er ligeværdige. Det betyder, at de musiske, kropslige, rumlige, visuelle intelligenser m.fl., som tidligere blev anset for at være talenter, ifølge Gardner burde anerkendes på lige fod med de øvrige intelligenser.
Gardner blev pensum på mange læreruddannelser og på mange lærerværelser, og der blev formuleret nyt undervisningsmateriale.
hvordan efterskolen gav hende mulighed for at dyrke sin store interesse for sport samtidig med, at hun fik et stort løft i sine skrive- og læsefærdigheder.
Maria Uhd blev ikke hægtet af. Hun fik trænet både sin sproglige og sin kropslige intelligens og derved udviklet troen på egne evner. Det var godt, det skete på efterskolen, men det burde være sket længe før.
TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND
Spørgsmålet er, om vi overhovedet tog Gardners teorier til os, eller det hele sovsede til i konkurrencestatspædagogik og fremdriftsreformer i 00’erne?
I dag – 40 år efter Gardner skrev bogen – har vi stadig en boglig skole, og hvis ikke vi leverer på den sproglige og matematiske intelligens, bliver vi hægtet af. Prøv blot at tænke på hele ordblindeområdet.
I dette nummer af magasinet er der fokus på netop ordblindhed. Ordblindeefterskolerne har nemlig for længst taget Gardners tænkning til sig og inddrager alle intelligenser i læringen. Derfor er ordblindeefterskoler med til at sikre bedre skolegang og trivsel for mange unge ordblinde. Flere almene efterskoler har også allerede fat i den lange ende.
Det gælder f.eks. den almene efterskole, Maria Uhd gik på. I dette nummer af magasinet fortæller hun,
“Maria Uhd blev ikke hægtet af. Hun fik trænet både sin sproglige og sin kropslige intelligens og der ved udviklet troen på egne evner”
Alt for mange ordblinde unge går igennem skolen uden at lære at læse eller tro på egne evner til at lære. Et efterskoleophold kan gøre en verden til forskel for dem. F.eks. på ordblindeefterskolen Sjørringvold Efterskole, hvor de bliver mødt med små klasser, fokus på didaktik og tid til den enkelte elev. Og på den almene efterskole Tirstrup Idrætsefterskole, hvor de har succes med at løfte elevernes læsefærdigheder på et særligt læsehold. Det kan du læse meget mere om i dette nummer af magasinet (s. 10).
Læs også højskoleforstander Rasmus Meyers opfordring til at stoppe med at sygeliggøre unge (s. 28) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes visioner for at åbne unges øjne for erhvervsuddannelser og for mere praksisfaglighed på efterskoler (s. 22).
God læselyst.
Perspektiv: Sikrer bedre skolegang for ordblinde Ordblindeefterskoler sikrer bedre skolegang for ordblinde unge. Eksperter opfordrer almene skoler til at styrke ordblindeindsatsen.
Efterskoler skal åbne unges øjne for erhvervsuddannelser
Efterskoler skal være bedre til at vejlede unge om, at der er andre veje end gymnasiet, mener børneog undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Stop med at sygeliggøre unge
Unge skal lære, at det også gør ondt at være menneske, mener højskoleforstander Rasmus Meyer.
3 udvalgte om bestyrelsesarbejde
Få tre anbefalinger til at kvalificere bestyrelsesarbejdet.
Stafetten:
Køkkenleder på Vejstrup Efterskole Rasmus Skov Lolk opfordrer flere efterskoler til at bekæmpe madspild og mad(u)vaner.
Debat:
Send bortvisning og tænkere på pension Efterskoler bør gøre op med bortvisninger og tænkere, mener efterskolelærer Lise Lundsgaard Christensen.
Debat:
Afskaf Efterskolernes Aften
Tre efterskoleforstandere mener, at tiden er løbet fra Efterskolernes Aften og foreslår at droppe det nationale event.
Debat:
Dannelse uden værdier har ingen værdi Efterskolelærer Carsten Morsbøl efterlyser en mere stillingtagende definition af dannelse.
Debat:
Tryk på pauseknappen for de unges skyld Elever får ikke de nødvendige pauser og ro på efterskolen, og det går ud over trivslen, mener efterskolelærer Lone C. Sørensen.
Nye vanedannende nikotinprodukter som puff bars, vapes og nikotinposer vinder frem blandt unge – og deres hjerner tager skade af det.
Forpligtende fællesskaber kommer
ikke uden hjælp
Der er brug for, at efterskoler løfter kvaliteten i det pædagogiske arbejde med unges dannelse, mener viceforstander på Efterskolen Flyvesandet
Anne Louise Haaber Hassing.
Ordblind rollemodel gennem 25 år
Bjarne Bredtoft er pedel og lærer på Farsø Efterskole. Han er selv ordblind og glad for at kunne gøre en forskel for skolens ordblinde elever.
Klumme: Kig op!
Bestyrelsesmedlem på Brejninggaard Efterskole Rasmus Hall opfordrer unge til at kigge op fra mobilen og blive en del af forpligtende fællesskaber.
Maj 2023 NR. 21
REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk
UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80
Magasinet Efterskolerne, 4. årgang
Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk
LAYOUT e-Types, e-types.com
ILLUSTRATIONER e-Types og Freepik
JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk
ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia. dk ac@ac-amsmedia.dk tlf. 21 72 59 39
Annonceinformation på efterskolerne.dk
ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86
TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk
FORSIDEFOTO Tor Birk Trads
De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.
ISSN: 0109-8535
En ny, interaktiv læringsportal, ‘Mit liv med statistik’, giver mulighed for at arbejde med statistik på nye måder i udskolingen. Danmarks Statistik står bag læringsportalen, og formålet er at gøre børn og unge bedre til at navigere i en verden, hvor fakta og fake news kan være svære at skelne imellem. På læringsportalen er der alt fra statistikopgaver til escape rooms i fiktive universer og opgaver om unges fritid og brug af internet og nyheder.
LÆS MERE mitlivmedstatistik.dk
“Vi har gennem længere tid villet give vores elever og ansatte mulighed for bedre at sortere affald rundt om på skolen,” fortæller serviceleder Kenneth Hansen på Broby Fri- og Sportsefterskole. Kenneth Hansen hentede inspiration på kommunens hjemmeside og endte med at få idéen til skolens nye ‘Ligetil hovedstation’ –én samlet og iøjnefaldende affaldsstation. Til formålet inddrog servicelederen en kedelig facade på skolens pedelskur, som blev gjort farverig med nye store skilte med alle affaldsgrupper og huller, hvor alt affald kan droppes i hver sin beholder. Forskellige samarbejdspartnere henter madaffald, restaffald og pap på skolen, mens skolens pedeller selv kører afsted med de øvrige ti affaldsgrupper.
Hvordan inspirerer vi børn og unge til at deltage og tage ansvar for det fælles? Få gode idéer til det i en ny bog fra Frirummet. I bogen ‘Mod Fællesskab – Børn og unges veje til demokratisk deltagelse’ fortæller bl.a. fem efterskoler om, hvordan de arbejder med demokratisk deltagelse. Bogen henvender sig til lærere og ledere på skoler, og med bogen giver samarbejdspartnerne bag Frirummet for første gang et samlet billede af arbejdet med demokratisk deltagelse og dannelse hos de frie skoler. Bogen kan både bruges i undervisningen af og i arbejdet med børn og unge og som samtalestarter om, hvordan vi som samfund kan styrke arbejdet med demokratisk dannelse. Bogen er gratis og kan bestilles på frirummet. org. Det er muligt at høre nærmere om bogen ved et lanceringsarrangement på Borups Højskole 24. maj.
LÆS MERE frirummet.org
En ny bevægelse vil puste liv i grundlovsdag på efterskoler, grundskoler og højskoler over hele landet. Grundlovsfesten fejrer grundloven 5. juni med fester, som er skabt i tæt samarbejde med lokale ildsjæle og med støtte fra Nordea-fonden. Det er helt oplagt for efterskoler at deltage, mener initiativtager Olav Hesseldahl: “Efterskolers fænomenale evne til at skabe fællesskaber mellem elever på tværs af forskelle, ophav, udgangspunkt og modenhed gør dem oplagte til at holde en fest på grundlovsdag, hvor vi netop hylder fællesskabet. Jeg håber, at vi i fællesskab kan gøre grundlovsdag sjov og relevant igen.” Ønsker I som efterskole at samarbejde med Grundlovsfesten, kan de kontaktes via grundlovsfesten.dk.
Hvert år i marts og april turnerer mange efterskoler landet rundt med gymnastikopvisninger. Opvisningerne og oplevelsen af at lave gymnastik sammen styrker fællesskabsfølelsen blandt eleverne, viser ‘Idrætsefterskoleundersøgelsen 2022’ fra Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL). I undersøgelsen svarer 87 procent af eleverne, at de i høj grad oplever opvisningsture som betydningsfulde for oplevelsen af fællesskab i fællesgymnastikken. 73 procent svarer desuden, at deres lærere i fællesgymnastik har fokus på at styrke fællesskabet, mens 69 procent oplever, at fællesgymnastik skaber en stærk følelse af fællesskab.
“Politik kan meget, men det kan ikke alt. Jeg kunne godt tænke mig et pædagogisk oprør i det her land. Vi har brug for, at I ranker ryggen, skubber djøficering og psykologisering lidt tilbage, melder jer ind i trivselsdebatten og får pædagogikken frem”BØRNE- OG UNDERVISNINGSMINISTER MATTIAS TESFAYE (S) PÅ KONFERENCEN 'TRIVSEL OG MISTRIVSEL BLANDT BØRN OG UNGE' PÅ DPU, AARHUS UNIVERSITET, 17. MARTS 2023
“Eleverne kommer til at shine, og det er jo det, det handler om.” Sådan siger forstander på specialefterskolen Karise Efterskole, Troels Brandt, om skolens sociale partnerskab med Historiske Dage. For andet år i træk var Karise Efterskole som den eneste efterskole sammen med en række fonde og medier samarbejdspartner på Danmarks største historiefestival, som hvert år løber af stablen i marts. Konkret betyder samarbejdet, at 25 af specialefterskolens
elever i år stod for at servere mad til 175 frivillige i løbet af festivalweekenden.
“Mange af vores elever har bogstavkombinationer og har været afhængige af andres hjælp, og nu kan de give noget igen. Det er en overvindelse for dem at servere mad til fremmede mennesker, men de gjorde det og fik ros for det. De fik en oplevelse af, at der er brug for dem, og at de kan noget. Eleverne kommer til at shine, og det er jo det, det handler om,” siger Troels Brandt.
En vigtig begrundelse for Karise Efterskoles engagement i Historiske Dage er, at det giver eleverne mulighed for praksislæring.
“Det er først i praksis, man opdager, hvad man er i stand til. Og vores elever oplever, at det er meningsfuldt, at de er en del af et arbejdsfællesskab, som gør mennesker mætte og glade,” siger Troels Brandt.
Og det er ikke kun de 25, som serverer maden, som får noget ud af partnerskabet. Dels var en større gruppe elever også med for at høre oplæg, og dels havde hele skolen emneuge i ugen op til, hvor temaet var historiske opfindelser.
Karise Efterskole fortsætter da også det sociale partnerskab med Historiske Dage til næste år. For som Troels Brandt siger: “Vores bestyrelsesformand her på skolen har altid sagt: ‘Vores elever skal ses af verden og opleve verden, og det kommer de til her.’”
I hvert fald, når man ser på fjæsbogen. Men i virkeligheden har jeg ikke sovet de sidste 72 timer. Jeg har konstant hovedpine. Og jeg har lige ødelagt printeren i afmagt. Jeg kan ikke overskue alle eleverne lige nu.
Deler du, hvordan du virkelig har det på jobbet?
Tilmeld din arbejdsplads på DanmarksMentale Sundhedsdag.dk og få hjælp til at starte samtalen sammen.
… 12 procent af 9.-klasseeleverne er ordblinde, og at det svarer til næsten hver 8. elev?
… 30 procent af de unge med ordblindhed ikke havde gennemført en ungdomsuddannelse i 2018, mens det blandt deres jævnaldrende var 20 procent?
… ordblinde statistisk set får dårligere karakterer i alle fag end deres jævnaldrende?
… børn og unge med ordblindhed har større risiko for at udvikle ængstelige, depressive og somatiske symptomer samt adfærds- og opmærksomhedsvanskeligheder?
Ordblindeefterskoler sikrer bedre skolegang og trivsel for mange ordblinde unge, mener både formanden for Ordblindeforeningen og en forsker i ordblindedidaktik. Ifølge dem er der brug for, at endnu flere almene skoler styrker ordblindeindsatsen.
Hvem ved noget om at undervise ordblinde? Det spørgsmål stillede Helle Bundgaard Svendsen sig selv, da hun var med til at starte en særlig HF for ordblinde på VIA University College i Nørre Nissum. Hun kunne hurtigt konkludere, at det gjorde meget få. Det blev startskuddet til Helle Bundgaard Svendsens forskning i og bøger om ordblindeundervisning, og da hun gik i gang med en ph.d. om ordblindedidaktik, rakte hun ud til nogle af de få eksperter, hun havde fundet: Lærere på ordblindeefterskoler. Det endte derfor med, at hun brugte seks lærere fra ordblindeefterskoler som eksperter i sin ph.d.-afhandling.
“Lærere på ordblindeefterskoler tænker meget over, hvordan de kan strukturere undervisningen, så de ordblinde elever kan deltage, og har meget fokus på at tænke læse-skrive-teknologien ind i undervisningen,” siger Helle Bundgaard Svendsen.
Ifølge Helle Bundgaard Svendsen er der heldigvis sket store forbedringer inden for undervisning af ordblinde i løbet af de seneste ti år. Digitalisering har givet ordblinde elever bedre mulighed for at deltage i undervisningen, og siden det fra skoleåret 2017/18 blev obligatorisk at teste elever med læsevanskeligheder for ordblindhed i grundskolen, er der kommet mere fokus på at skabe god undervisning for ordblinde.
Alligevel går det generelt mennesker med ordblindhed dårligere end gennemsnittet. Senest i 2021 viste en undersøgelse fra Nota, som er et videncenter og bibliotek for syns- og læsevanskeligheder, at mange ordblinde stadig oplever stigmatisering i folkeskolen. Det påpeger Morten Kristen Rygner, som er konstitueret formand for Ordblindeforeningen.
“Der er en overrepræsentation af mennesker med ordblindhed, der får et dårligere livsforløb. Og der kan efterskolerne gøre en enorm stor forskel,” siger han.
Morten Kristen Rygner er lærer og selv ordblind og var under sin uddannelse i praktik på en ordblindeefterskole. Han oplevede, at efterskoleopholdet gav mange af eleverne et stort trivselsløft.
Det trivselsløft er nødvendigt, understreger han, og det er her, muligheden for at et ophold på ordblindeefterskole kan gøre en enorm forskel.
“Pludselig er de en del af et fællesskab, fordi de alle sammen har de her udfordringer, og de kan støtte hinanden i det. Så blomstrer de op,” siger han.
Trivsel ligger ham meget på sinde i hans arbejde i Ordblindeforeningen, hvor han ofte møder ordblinde unge, som er røget ind i en nedadgående spiral af dårlig trivsel, der påvirker deres faglighed og omvendt.
“Hvis man kan øge ordblinde elevers trivsel, smitter det også af på deres faglige kunnen. De to ting er afhængige hinanden,” siger han.
Brug for flere ordblindevenlige skoler
Inden for ordblindedidaktik arbejder man med begrebet ordblindevenlige skoler, og her ligger ordblindeefterskolerne ifølge forskeren Helle Bundgaard Svendsen højt. En skole er ordblindevenlig, når den på tre niveauer tænker ordblindes forhold ind i skolen: Det organisatoriske, undervisningen og lærerens indstilling og viden om ordblindhed.
Det organisatoriske handler bl.a. om, at ledelsen har fokus på ordblindhed, understøtter lærerne i at lære hjælpemidlerne at kende og sætter emnet på dagsordenen. Undervisningsniveauet drejer sig om at skabe lige deltagelsesmuligheder for den ordblinde elev med tid og mulighed for at bruge læse-skrive-teknologi. Det sidste niveau handler om lærerens indstilling og viden.
“Man kan virkelig løfte undervisningen af ordblinde, hvis lærerne kan få et blik for de ordblinde og for,
“Lærere på ordblindeefterskoler tænker meget over, hvordan de kan strukturere undervisningen, så de ordblinde elever kan deltage”
HELLE BUNDGAARD SVENDSEN, FORSKER OG PH.D. I ORDBLINDEDIDAKTIK
hvordan de kan støtte dem helt ind i fagundervisningen,” siger hun.
Hun møder af og til lærere, som har den indstilling, at alt er godt, når eleverne har læse-skrive-teknologi som hjælp. Men hvis eleven ikke er øvet i at bruge hjælpemidlerne, kan de blive sat af i undervisningen.
“Lærerne behøver ikke være eksperter, men de skal alligevel have en grundviden for at kunne tænke det ind i deres egen undervisning,” siger hun.
Ordblindeefterskoler får 25.000 kroner i ekstra tilskud pr. elev og kan derfor lave mindre klasser. Det kan især gavne de elever, som har brug for ekstra læseteknisk træning eller har brug for at blive bedre til at bruge læse-skrive-teknologien. Det er ikke mindst en fordel i udskolingen, hvor læseteknik ikke længere er så meget i fokus, påpeger Helle Bundgaard Svendsen.
Selv arbejder hun dog især for, at skoler uden særlige tilskud, heriblandt almene efterskoler, også bliver bedre til at gøre en forskel for de ordblinde elever, som jo også går der.
“Det er vigtigt, at alle skoler skaber nogle gode deltagelsesmuligheder for de ordblinde elever i den almindelige fagundervisning,” siger hun.
En af de ordblindeefterskoler, som har succes med at løfte ordblinde elever, er Sjørringvold Efterskole. Her tror viceforstander Mette Roesgaard Hansen på, at flere almene efterskoler sagtens kunne gøre mere for at opspore og hjælpe ordblinde elever på deres skoler.
“Almene efterskoler vil være godt rustet til at hjælpe ordblinde elever, hvis de får styr på it-værktøjerne og på didaktikken omkring det og samtidig får en forståelse for, at der er rigtig meget trivselsarbejde i at få elever med ordblindhed til at tro på sig selv,” siger Mette Roesgaard Hansen. 0
• Dobbeltudsatte ordblinde, dvs. ordblinde, som ikke får så meget støtte hjemmefra, får meget ud af at have en mentor. Det viser forsknings- og udviklingsprojektet ‘Læsesucces’ fra Nationalt Videncenter for Læsning.
• Mentoren kan være en lærer eller pædagog, som følger eleven tæt og måske går med ind i undervisningen i de fag, hvor eleven især har det svært og taler med lærerne om, hvad eleven har brug for.
• Har I på jeres skole brug for inspiration til undervisning af ordblinde elever, er de følgende tre hjemmesider et godt sted at starte: Nationalt videncenter for læsning: Videnomlaesning.dk (søg på læsesucces), Danmarks Læringsportal: emu.dk (søg på ordblind) og det nye Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder: nvol.dk
KILDER ‘Læsesucces’, Nationalt Videncenter for Læsning, 2019-2023, videnomlaesning.dk, emu.dk og nvol.dk
Små klasser, fokus på didaktik og ikke mindst trivselsarbejde sikrer, at alle elever fra ordblindeefterskolen Sjørringvold Efterskole bliver godt rustet til ungdomsuddannelse.
Når eleverne starter på Sjørringvold Efterskole, tror mange, at de er dumme, fordi de ikke kan læse. Det tror de ikke længere, når året er omme. For på ordblindeefterskolen lærer de, at ordblindhed hverken er en hindring for at have det godt eller at lære at læse, og de kommer ud af efterskolen med både eksamensbevis og mod på at tage en ungdomsuddannelse, fortæller forstander Paw Hansen og viceforstander Mette Roesgaard Hansen.
For ordblindhed er ikke en hindring, men en del af hverdagen, som de siger på Sjørringvold Efterskole. På Sjørringvold Efterskole går arbejdet med ordblindhed og trivsel derfor også hånd i hånd.
“Flere af vores ordblinde elever kommer med nogle ar på sjælen. De føler sig måske bagud fagligt eller er måske blevet drillet i skolen,” siger Mette Roesgaard Hansen.
Udover deres ordblindhed er eleverne dog ikke så anderledes end elever på andre efterskoler, og de har
de samme trivselsproblemer, der ligner mange andre unges.
“Det er ikke altid ordblindheden, de bøvler med. Det kan lige så godt være nogle andre ting,” siger forstander Paw Hansen, og derfor er det skolens job at ruste eleverne til livet med det vilkår, at de er ordblinde.
Han lægger meget vægt på, at ordblindheden ikke må blive en undskyldning eller en begrundelse for alle elevens dårlige oplevelser. Samtidig er det vigtigt, at eleverne lærer at forholde sig til deres egen ordblindhed. De er alle ordblinde på forskellige måder, understreger han.
I løbet af skoleåret går det op for mange af eleverne, især dem, der er blevet opdaget sent, at de ikke er dumme. At der er en anden grund til, at de ikke kan læse så godt. Ofte bliver mange af dem enormt lettede, fortæller Paw Hansen.
“Vi har den fordel, at alle er ordblinde. Alle har det vilkår. Vi fornemmer, at det helt automatisk bliver en mindre ting for dem, fordi alle andre i klassen er ordblinde,” siger Paw Hansen.
Gode vilkår for relationsarbejde
Eleverne går ofte på skolen i to eller tre år. Sjørringvold er en lille efterskole med kun 75 elever. Det betyder, at relationerne har gode vilkår for at vokse sig stærke i løbet af året. Med et ekstra tilskud til hver elev med ordblindhed på 25.000 kr. har skolen også råd til de ekstra lærerkræfter, der skal til for at skabe små hold.
“Når vi arbejder i små hold, kan vi få en tættere relation til eleverne. Det bruger vi meget til at kunne arbejde godt med dem både
Ifølge forstanderparret Paw Hansen og Mette Roesgaard Hansen har en del af skolens elever ar på sjælen og føler sig fagligt bagud eller er blevet drillet i skolen.
“Når vi arbejder i små hold, kan vi få en tættere relation til eleverne. Det bruger vi meget til at kunne arbejde godt med dem både i forhold til trivsel og ordblindhed”METTE ROESGAARD HANSEN, VICEFORSTANDER PÅ SJØRRINGVOLD EFTERSKOLE
i forhold til trivsel og ordblindhed. For det er jo kombinationen af de to, der gør, at de lykkes,” siger Mette Roesgaard Hansen.
Rent fagligt arbejder personalet meget med didaktikken. Eleverne skal rustes til at bruge læse-skrive-teknologien som en naturlig del af deres dagligdag – også når de engang skal videre i uddannelsessystemet til steder, hvor andre ikke gør det. Det er afgørende for, hvor godt rustede de bliver til at kunne klare sig på deres videre vej i uddannelse.
Derfor er det nødvendigt, at en i personalegruppen har ansvaret for at holde sig opdateret på teknologien og løbende sætte sig ind i nye ting. På Sjørringvold Efterskole er det Mette Roesgaard Hansen. Det betyder, at hun kan hjælpe både kolleger og elever. Og det er ifølge hende helt afgørende at kunne få den hjælp for mange af eleverne.
Ifølge Paw Hansen og Mette Roesgaard Hansen er det nødvendigt, at en i personalegruppen har ansvar for at holde sig opdateret om ny læse-skrive-teknologi og giver den nyeste viden videre til andre.
“Nogle ordblinde vil hurtigt give op, hvis tingene ikke virker,” siger Mette Roesgaard Hansen.
Når tingene virker, og eleverne får tro på egne evner, er mulighederne dog mange. For den tid, hvor de fleste ordblindeefterskoler er prøvefri, er forbi. Også på Sjørringvold Efterskole. Nu kommer eleverne op til de afsluttende prøver, og alle kommer videre på ungdomsuddannelse.
I det hele taget oplever personalet, at eleverne ofte gennemgår en enorm udvikling i løbet af skoleåret.
“Eleverne bliver modne og tager ansvar, og der indtræffer en helt anden livsduelighed. Noget høster vi, andet ser de og vi først, når de kommer videre i ungdomsuddannelse,” siger Paw Hansen. 0
“Jeg vidste, at hvis jeg skulle på efterskole, skulle det være en ordblindeefterskole, for jeg ville have noget ekstra ud af det år og have ordentlig hjælp. Efterskoleåret gav meget, fordi vi havde nogle lærere, som vidste, hvad vores problemer var. På en ordblindeefterskole ved lærerne, hvad man har dealet med i folkeskolen og kan tage hånd om de problemer, man har. Lærerne mødte alle os elever på det niveau, vi var på. Jeg skulle ikke forklare min situation, og vi skulle ikke diskutere, om jeg havde brug for hjælpemidler. Der var bare de hjælpemidler, jeg havde behov for. Vennerne betød selvfølgelig også meget på efterskolen. Det var rart pludselig at have nogen at spejle sig i. Nogen, som havde samme forståelse for, at skolen er svær, og at det ikke altid har været lige nemt. Efterskoleåret gav mig en viljestyrke og tro på, at jeg kunne opnå det, som jeg kunne tænke mig. Efterskolen har også hjulpet mig til at tro på, at jeg kunne gå gymnasievejen. Det var min drøm, men jeg troede ikke på det, før jeg havde været på efterskole, hvor lærerne hjalp mig til at tro på, at det skulle jeg nok komme igennem. Det gik fint på gymnasiet. Jeg skulle være meget selvkørende, så det var selvfølgelig noget andet end på efterskolen. Jeg havde på forhånd fortalt lærerne om min situation, og generelt var de gode til at udlevere materialer på computer, så jeg kunne bruge mine hjælpemidler. Men der var nogle gange, hvor jeg blev nødt til at rykke lærerne for at få materialet. I løbet af det år på efterskolen voksede jeg. Jeg lærte at tage sagen i egen hånd og at turde at stå ved det – det hjalp mig også på gymnasiet. Jeg føler mig ikke dum længere, fordi jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der går og døjer med ordblindhed.” 0
“Efterskolen gav mig tro på, at jeg kunne”
På den almene efterskole Tirstrup
Idrætsefterskole opdagede personalet for nogle år siden, at flere af deres elever har svært ved at læse og skrive. Skolen har nu succes med et særligt læsehold.
Forstander på Tirstrup Idræts efterskole Jesper Østergaard Pedersen har deltaget i fællessang i en foredragssal mange gange. Med teksterne smækket op på et lærred synger elever og lærere sammen. Men på det seneste er noget gået op for ham. Der sidder en lille gruppe blandt eleverne, som ikke kan synge med.
Efter Tirstrup Idrætsefterskole for tre-fire år siden etablerede et særligt tilbud for elever med læsevanskeligheder, TIE+ Læseholdet, har skolens personale i højere grad fået øjnene op for, at de nogle gange ekskluderer elever med læsevanskeligheder fra at deltage.
“Der er nogle ting, som vi skal arbejde med i vores kultur, og som vi hele tiden bliver klogere på,” siger forstanderen.
På Tirstrup Idrætsefterskole kommer eleverne især for at dyrke deres sport. Men for nogle år siden blev de opmærksomme på et problem.
“Gang på gang opdagede vi elever, som sindssygt gerne ville dyrke den sport og idræt, som skolen tilbyder, og som så gik og puttede med, at de havde vanskeligt ved at læse eller skrive. Det betød, at vi ofte opdagede det for sent. Og det synes vi ikke, var godt nok,” fortæller Jesper Østergaard Pedersen.
På privatfronten oplevede både han selv og skolens viceforstander Thomas Eldrup desuden, at deres egne børn begyndte på gymnasiet og først der blev erklæret ordblinde. Det har været en ulempe for dem, at de først på gymnasiet begyndte at bruge de mange teknologiske muligheder, der er for at få hjælp i dag.
“Hvis vi skulle kunne se hinanden i øjnene, syntes vi, at det var noget, vi skulle blive bedre til,” siger Jesper Østergaard Pedersen.
Populært læsehold
Læseholdet er siden blevet populært. Hvert år er det fyldt op med de 15 elever, der er plads til. Lærer Ane Jorsal er dedikeret til opgaven, og hun har taget kurser og bruger tid på at følge med i de teknologiske muligheder, der hele tiden udvikler sig.
Holdet er ikke kun for elever med ordblindhed, men for elever som generelt har svært ved at læse og skrive. Faktisk sker det hvert år, at nogle af de ordblinde elever, som har haft et godt skoleforløb, før de kom på efterskolen, allerede har så nemt ved at bruge hjælpemidlerne, at de ikke har brug for at gå på holdet. Derimod har nogle af dem, som ligger lige på kanten til at blive erklæret ordblind, ikke lært at bruge læse-skrive-teknologi. Derfor har de sværere ved at klare sig i de
almindelige timer. Derfor er der meget fokus på at bruge teknologien i undervisningen.
“Jeg plejer at sige, at hvis man har forstuvet foden, så går man med krykker. Kan man ikke se, bruger man briller. Og hvis man har de her udfordringer, skal man bare bruge de redskaber og de hjælpemidler. Det er en kæmpe hjælp, når man kan det,” siger Jesper Østergaard Pedersen.
For mange af eleverne på holdet er det også en lettelse at være blandt andre, som har de samme vanskeligheder, så de ikke føler sig dumme og udstillet, når der er noget, de ikke har let ved at læse eller skrive.
“Der er ro omkring det at have svært ved det, og de er ikke alene med det. De puster ligesom ud, og det, mener jeg, er godt for at kunne komme videre,” siger han.
I løbet af året kan der være udskiftninger på holdet, hvis nogle af eleverne på holdet viser sig at have styr på hjælperedskaberne, og skolen til gengæld opdager nogle elever, som har prøvet at skjule, at de har vanskeligheder. Med 15 på holdet er der desværre heller ikke plads til alle, som ønsker en plads.
Eleverne fra læseholdet klarer sig fint til eksamen. Og nu overvejer personalet på skolen, om de skal oprette lignende hold i matematik og engelsk, hvor nogle elever også har ekstra svært ved at følge med.
Jesper Østergaard Pedersen er glad for, at 10. klasse rummer mulighed for at skabe forskellige løsninger til elevernes forskellige behov. Og han opfordrer andre efterskoler til at udnytte deres muligheder til at gøre det samme.
“Vi kan virkelig hjælpe nogen og gøre dem mere robuste i forhold til det, der venter på ungdomsuddannelser og videre i livet,” siger han. 0
“Vi kan virkelig hjælpe nogen og gøre dem mere robuste i forhold til det, der venter på ungdomsuddannelser og videre i livet”
JESPER ØSTERGAARD PEDERSEN, FORSTANDER PÅ TIRSTRUP IDRÆTSEFTERSKOLE
“Jeg ville ikke på ordblindeefterskole. Så bøvlet var det ikke for mig i skolen, og det skulle ikke gøre mig anderledes, at jeg var ordblind. Jeg valgte at gå på Tirstrup Idrætsefterskole på grund af sporten, fordi jeg kunne få adventure og håndbold sammen. Og så også på grund af den måde de havde niveauopdelt fagene både i engelsk og matematik – og så selvfølgelig læseholdet. Jeg var ikke en af dem, der havde supermeget behov for at gå på læseholdet. Jeg kunne godt have gået i en af de andre klasser. Men samtidig var det rart at have den støtte og en lærer, der vidste, hvad hun talte om, når hun talte om ordblindhed. Hvis man manglede viden om noget, kunne man altid spørge. Der er mange lærere, der ingenting ved om det. Hun kunne hjælpe med programmerne, hvis der var et eller andet. Dem har jeg brugt, siden jeg var helt lille. Det er ikke et problem at bruge dem, jeg synes bare, det er irriterende. Jeg gider ikke bruge dem, hvis det er nemmere at undvære dem. Men vores lærer på efterskolen var rigtig god til at komme og hjælpe. F.eks. da vi skulle have vores sidste mundtlige eksamen. Den var rigtig svær at komme i gang med, og der var det rart at have en lærer, der havde forstand på det. Hun kunne vise mig, at jeg kunne bruge en anden indgangsvinkel til at komme i gang for ikke at gøre det så besværligt for mig selv. Hun kunne hjælpe mig til at tage det i små mundfulde, så det ikke føltes som en kæmpeopgave. Når jeg får en tekst, så tager det jo
længere tid, end det gør for andre. Vores lærer fandt tekster, der passede til os. Ikke noget tungt læsestof. Og hvis hun brugte tungt læsestof, var hun 100 procent sikker på, at det kunne findes på lydbøger, så man ikke skulle sidde og høre en lang bog med en computerstemme, for det bliver man altså sindssyg af. Jeg har fået mere selvtillid i dansk, og det har smittet af på nogle af de nye fag, jeg har fået på handelsskolen. I dag tager jeg tingene, som de kommer, ser, hvad der sker og prøver mig frem.” 0
Skab sammenhæng i naturfagene, så dine elever opnår en større forståelse for, hvad der binder biologi, geografi og fysik/kemi sammen. Verdens naturfag til 7.–9. klasse sætter fokus på de fællesfaglige fokusområder og den fælles prøve. Systemet binder de tre naturfag sammen med grundbøger, der alle er bygget identisk op, og som berører mange af de samme emner fra hver sit perspektiv. Gennem afvekslende elevaktiviteter, spændende tekster og flotte illustrationer, bliver det lettere for eleverne at opdage fagenes fællesnævnere og forskelligheder.
Læs mere på gyldendal-uddannelse.dk/verdensnaturfag
Scan mig, og se en kort film om Verdens naturfag
Efterskoler skal være bedre til at vejlede unge om, at der er andre veje end gymnasiet, mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Han ser også gerne flere kombinerede frie fagskoler og efterskoler.
72 % af de unge, der blev færdige med grundskolen i 2022, søgte ind på en gymnasial uddannelse. Kun 20 procent søgte en erhvervsuddannelse.
69 % af de unge begynder på den ungdomsuddannelse, de har besluttet sig for i 8. klasse.
93 % af de unge, der har lagt en plan for en gymnasial uddannelse i 8. klasse, starter på en gymnasial uddannelse.
52 % af de unge, der i 8. klasse forventede at tage en erhvervsuddannelse, fastholder planen om en erhvervsuddannelse.
69 % af de unge, der i 8. klasse var usikre på valget af ungdomsuddannelse, ender med at vælge gymnasiet.
KILDER De årlige søgetal til ungdomsuddannelserne fra Børne- og Undervisningsministeriet, 2022 og ‘Unges valgproces og start på ungdomsuddannelse. Unges veje mod ungdomsuddannelse’, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 2021
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ved godt, at syv ud af ti unge vælger gymnasiet efter grundskolen, og at de fleste har besluttet sig allerede i 8. klasse. Til gengæld mener han, at der, også efter 8. klasse, bør og skal gøres mere for at påvirke unges uddannelsesvalg, og at ikke mindst efterskoler skal være bedre til at løfte den opgave.
I et interview til Magasinet Efterskolerne opfordrer ministeren derfor efterskoler til at åbne unges øjne for de mange forskellige uddannelsesveje, der er.
“For mange unge sætter automatpiloten til, når de vælger af ungdomsuddannelse. Jeg kunne godt tænke mig, at efterskoler tog på sig at sige: ‘Når man har gået på vores efterskole, ved man ikke kun, hvad man vælger til, men man ved også mere om, hvilke ungdomsuddannelser man vælge fra. Jeg ser det som en særlig forpligtelse for efterskoler, hvor børnene jo er væk hjemmefra,” siger Mattias Tesfaye.
Han fremhæver, at tal fra Danmarks Statistik viser, at kun 14 procent af eleverne fra de almene efterskoler efter skoleåret 2020/21 gik videre til en erhvervsfaglig uddannelse efter afsluttet 10. klasse, mens samme tal for folkeskolen var 32 procent.
“Mindre end halvt så mange vælger en erhvervsuddannelse efter 10. klasse på efterskole som efter 10. klasse i folkeskolen. Det kan der jo være mange gode grunde til, og jeg siger ikke, at efterskolerne skal vejlede i retning af erhvervsuddannelserne, men efterskolerne har et ansvar for at sikre, at de unge ved, hvad de vælger fra,” siger han.
Mattias Tesfaye mener derfor, der er behov for, at efterskoler udfordrer nogle af de forestillinger, der hersker blandt unge.
“Hvis alle eleverne nu har besluttet sig for, at de skal på gymnasiet, synes jeg ikke, der er noget galt i at sige: ‘Det lyder da som en god idé, men har I overvejet, at der jo også er handelsgymnasiet eller social- og sundhedsskolen, at der er mange andre muligheder efter sommerferien?’”
Mattias Tesfaye understreger, at han ikke er tilhænger af at presse unge til at tage en erhvervsuddannelse.
“Opgaven er jo ikke at presse de unge i den ene eller anden retning. Opgaven er at sikre, at det er et kvalificeret valg, de træffer. I sidste ende er det jo en beslutning, der bliver truffet derhjemme sammen med forældrene, men det gør jo ikke noget, hvis skolerne har gjort sig umage med at sikre, at det er et kvalificeret valg,” siger han.
At syv ud af ti unge i dag vælger at gå i gymnasiet, ser Mattias Tesfaye som et udtryk for en generel tendens til, at tidens dannelsesbegreb er blevet for smalt. Han
mener, der er brug for en bevægelse væk fra en skole med et meget bogligt fokus og henimod en skole, som er bedre til at skabe sammenhæng mellem boglig og praktisk indlæring.
“Helt tilbage i Europas kulturhistorie sagde man, at der var dem, der kunne bygge en katedral, og at der var dem, der vidste, hvad man skulle sige i den, når den var bygget. De første var en del af håndværkerskolens uddannelsestradition og fik deres viden leveret fra mester til svend. Den anden uddannelsestradition var latinskolen. Det var dem, der vidste, hvad man skulle sige i kirkerne og fik overleveret deres viden gennem bøger,” siger Mattias Tesfaye.
Han fremhæver, at de to typer af uddannelsestraditioner op gennem Europas historie er gået hånd i hånd, og at begge stadig eksisterer i dag.
“Den dag i dag har vi mange gymnasier, der hedder katedralskoler, fordi det er de gamle skoler, der lå i tilknytning til kirkens institutioner, og det er jo rigtig godt. Det parallelle uddannelsessystem, som vi har haft i lige så lang tid, med de håndværksmæssige traditioner har det også på mange måder godt i dag, sidste år uddannede vi 27.000 faglærte, og de har gode jobmuligheder, ja faktisk har vi jo mangel på faglærte i Danmark. På den måde er det en succes,” siger han.
Alligevel mener Mattias Tesfaye, at der er sket et skred i forståelsen af, hvad dannelse vil sige, og at det er noget, han som minister er optaget af at gøre op med.
“Vi har fået et for smalt dannelsesbegreb i Danmark. Vores dannelsesbegreb er gået mere i retning af, hvad man lærte på de gamle latinskoler, altså den teoretisk overleverede viden og mindre i retning af de gamle håndværksmæssige traditioner. Min pointe er ikke, at skolen skal være mindre boglig, men at sammenhængen mellem det, man læser i bøgerne, og det man arbejder med i praksis ude i den virkelige verden, skal være mere tydelig,” siger han.
Han forventer, at alle skoler, men især frie skoler, vil være med til at skubbe i den retning.
“Helt tilbage til Kold og Grundtvig har det jo været en del af de frie skolers opgave at vedligeholde og udvikle vores forståelse af dannelse og sørge for, at nye generationer lærte noget, som måske ikke lige kunne bruges i morgen, men som havde en værdi i sig selv. Noget, som gav en et fundament at stå på, og som gjorde, at man blev en del af det samfund, man levede i og blev til et folk og et land,” siger han.
For Mattias Tesfaye er det derfor indlysende, at frie skoler kan og bør spille en central rolle i at videreføre de gamle håndværksmæssige traditioner.
Han bider også mærke i, at en spørgeskemaundersøgelse fra Efterskolerne for nylig viste, at efterskoler siden 2018 generelt har skruet op for praksisfaglige fag og linjer.
“Det er rigtig positivt, hvis flere efterskoler er begyndt at interessere sig for materialer og for værktøj og håndværksmæssig kunnen og ikke kun for at få eleverne ført op til folkeskolens afgangseksamen med fokus på de teoretiske fag,” siger han.
Kombiner efterskoler og frie fagskoler
I den forbindelse mener Mattias Tesfaye også, at efterskoler kan lære af frie fagskoler. Allerede på Efterskolernes årsmøde i Nyborg i marts i år anbefalede ministeren efterskoler at lade sig inspirere af deres ‘lillebror’ frie fagskoler i arbejdet med at styrke de praktiske fag og håndværkstraditionerne på efterskoler.
“Den er den samme lovgivning, der regulerer efterskoler og frie fagskoler, og så er der et lovkrav om, at frie fagskoler skal have praktisk undervisning i mindst en tredjedel af fagene. Det tror jeg, der er fremtid i. Samtidig ved jeg, at der er nogle kombinerede efterskoler og frie fagskoler, og det vil jeg kun opfordre til mere af,” siger han.
Mattias Tesfaye kunne sagtens forestille sig en fremtid for kombinerede skoler, hvor man har én skole på
“Min pointe er ikke, at skolen skal være mindre boglig, men at sammenhængen mellem det, man læser i bøgerne og det, man arbejder med i praksis ude i den virkelige verden, skal være tættere”
BØRNE- OG UNDERVISNINGSMINISTER MATTIAS TESFAYE (S)
én matrikel og med én forstander, men hvor nogle af eleverne er reguleret af lovgivningen for frie fagskoler, og resten er reguleret som en almindelig efterskole. Det ville kunne være med til at tiltrække nogle nye elever på begge typer af skoler.
“Det er ærgerligt, hvis vi får en efterskolesektor for nogle typer af børn og en fri fagskolesektor for en anden type af børn. Og jeg tror, at begge elevgrupper ville have godt af at lære hinanden at kende. Nogle af dem, der i dag går på frie fagskoler, ville have gavn af at komme ind i nogle andre ungemiljøer. På samme måde ville unge på efterskoler have gavn af at møde nogen, som er anderledes end dem selv. Jeg tror også, det vil være godt for lærerne at prøve at få nogle andre udfordringer ind på matriklen,” siger han.
Ministerens håb er derfor, at der i fremtiden vil komme flere kombinerede frie fagskoler og efterskoler.
“Det skal ikke være for at tvinge alle efterskoler til at fusionere eller oprette en fri fagskolelinje, men jeg håber, at flere vil lade sig inspirere af de skoler, der allerede har succes med det.” 0
• 241 efterskoler
• 14 frie fagskoler
• Heraf er 4 skoler i dag kombinerede efterskoler og frie fagskoler. Det gælder Skolen for Gastronomi, Musik & Design, Tronsø Efterskole og Fri fagskole, Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole og Rødding Fri Fag- og Efterskole
KILDER friefagskoler.dk og efterskolerne.dk
Mattias Tesfaye håber, at der i fremtiden vil komme flere kombinerede frie fagskoler og efterskoler. Han mener, at de to skoleformer kan lære meget af hinanden.
Unge, som har gået i 10. klasse på efterskole, har 38 procent mindre sandsynlighed for at afbryde gymnasiet og 27 procent mindre sandsynlighed for at afbryde en erhvervsuddannelse sammenlignet med unge, der har afsluttet grundskolen efter folkeskolens 9. klasse. Uddannelseseffekten af 10. klasse er i det hele taget signifikant, uanset om man går i 10. klasse på efterskole eller i folkeskolen. Unge, der tager 10. klasse på efterskole, har dog 7,5 procent øget sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter i forhold til unge, der har gået i 10. klasse i andre skoleformer.
Tværfagligt undervisningsmateriale med fokus på elevernes vaner i hverdagen
Materialet har fokus på høj faglighed, emner og metoder, som eleverne skal træne frem mod afgangsprøverne i 9. klasse.
SidSte år deltog mere end 56.000 elever
tilmeldingen er åben – begrænSet antal pladSer
Tilmeld klassen og få sendt materialet direkte til skolen
arla.dk/foodmoverS
Udviklet i samarbejde med ARLA FONDENFlere unge skal trives, men løsningen er ikke at stille færre krav eller sende dem til psykolog. Unge skal lære, at det også gør ondt at være menneske. Og det er efterskoler meget bedre til at lære dem end psykologer, ungdomsforskere og politikere er, mener højskoleforstander Rasmus Meyer.
Hver gang, et hold elever begynder på Krogerup Højskole, banker en håndfuld elever med livssmerte på døren til forstanderens kontor. De beder altid om det samme: At blive fritaget fra fag eller aktiviteter, de ikke kan overkomme. Og svaret er altid det samme: Nej.
Forstander Rasmus Meyer fritager nemlig ikke elever for noget, og han sender dem i udgangspunktet ikke til psykolog. I stedet sender han dem ind i et fællesskab og inviterer dem til at lære at forstå, hvad det vil sige at være menneske.
For Rasmus Meyer praktiserer det, han prædiker.
Løsningen på unges trivselsproblemer – eller ubehaget i tiden – som han insisterer på at kalde det, er hverken at stille færre krav til unge eller at sygeliggøre dem, mener han.
“Mange er tilbøjelige til at forstå det, der sker med unge i disse år som en sygdomshistorie. Jeg tror ikke, de
er syge. Selvfølgelig lider nogle af mentale sygdomme, men for langt de fleste er der tale om et ubehag, der knytter an til den tid, vi lever i, og til det moderne menneskes oplevelse af eksistentiel ensomhed,” siger han. Unges oplevelse af at være ensomme og årsagerne vender vi tilbage til. Først skal vi se nærmere på den “analytiske blindgyde”, som diskussionen af de unges mistrivsel ifølge Rasmus Meyer har bevæget sig ind i.
“De fleste analyser af ubehaget i tiden har en tendens til at pege i retning af konkurrencestat og præstationssamfund. Og fremtrædende forskere, psykologer, politikere og rigtig mange i og omkring Uddannelsesdanmark har købt ind på præmissen om, at det er et strukturelt pres eller noget patologisk, unge i dag ligger under for,” siger Rasmus Meyer.
Selv ryster han på hovedet, når han hører nogen
tale om de seneste 10-15 års uddannelses- og beskæftigelsesreformer som skolereformen, SU- og fremdriftsreformen, dimensionering af de videregående uddannelser og den nye karakterskala som årsagen til unges kvaler.
“Den analyse er udtryk for en intellektuel dovenskab. Der ideologiseres, hvor der burde analyseres. Hvis vi forestillede os, at vi rullede alle de seneste års åndløse reformer tilbage, ville vi så have en blomstrende ungdom? Ville det løse det ubehag i tiden, som rammer mange unge disse år? Nej. Den tænkning er alt for forsimplet.”
Er det et strukturelt pres, der presser de unge, er løsningen at rulle reformerne tilbage og stille færre krav. Er det sygdom, er løsningen at sende dem til psykolog. Problemet i begge tilfælde er ifølge Rasmus Meyer, at både diagnosen og medicinen er forkert.
Mennesket er ensomt Set fra Rasmus Meyers perspektiv er det i den kulturelle frisættelse af det moderne menneske, svarene skal søges. Han står på skuldrene af tidligere tiders store tænkere som Jakob Knudsen og Søren Kirkegaard, men også nulevende som Jürgen Habermas og Hartmut Rosa, når han analyserer, hvordan det er at være menneske i dag.
“Vi får først nogle begavede svar på udfordringerne, hvis vi ser på nogle af de kulturelle tendenser, som har gjort det svært at være et moderne menneske,” siger Ramus Meyer.
Udviklingen er langt henad vejen af det gode, men prisen er en oplevelse af eksistentiel ensomhed, siger han og taler om affortryllelse, bevægelsen væk fra naturen, teknologisk udvikling, tab af horisont, en selvkredsende kultur og fraværet af mening eller instans. Båndene fra tidligere tider er opløst, og alle er i princippet fri til at skrive deres egen biografi, vælge køn, tro og intellektuelt ståsted.
“Hvis man ikke begriber, at det er kræfter som disse, der er på spil, tror jeg ikke, man forstår, hvad der rører sig i tiden,” siger han.
Forstår Rasmus Meyer selv, hvad der rører sig? Forstår han, hvad det er, de unge har brug for?
Han forsøger i hvert fald. Og de seneste års
invitationer til at tale for både unge, skolefolk og politikere vidner om, at hans analyse er værd at lytte til.
I marts 2021 blev højskoleforstanderen formand for det ungdomspanel, som den daværende socialdemokratiske regering bad om at komme med anbefalinger til, hvordan man kunne rette op på mistrivslen blandt unge efter coronakrisen. I november sidste år var han blandt en lille håndfuld eksperter, som statsminister Mette Frederiksen midt under regeringsforhandlingerne inviterede til at holde oplæg om mistrivsel på Marienborg. Rasmus Meyers kalender er også fuld af besøg på gymnasier og i lærer- og skoleforeninger, hvor han for både unge og fagfolk holder oplægget ‘Hvor strømmer ubehaget fra’.
“Se på de unge: Langt, langt de fleste af dem er jo ikke syge. Men de har brug for en forankring og en horisont, og det kan I give dem på efterskolen”RASMUS MEYER, FORSTANDER FOR KROGERUP HØJSKOLE
“Mit ønske er, at vi får en mere nuanceret diskussion om ubehaget i tiden, som levner plads til, at vi kan blive klogere på, hvad det vil sige at være menneske i dag,” siger han.
Gentænk dannelsesopgaven
Når Rasmus Meyer er sammen med eleverne på højskolen og på gymnasierne, er det hans oplevelse, at ungdomsforskningens forklaringsmodeller rammer helt ved siden af. De er ikke først og fremmest presset af krav, de slås derimod med at forvalte en vunden frihed og et meningstab. De er optagede af spørgsmål som: Hvor hører jeg til?
Hvem er jeg som menneske? Hvad skal jeg bruge mit liv på? Hvordan forvalter jeg de mange muligheder, jeg har?
Hvordan kan jeg være til stede i nuet?
Og hvordan bliver jeg fri for den evige selvrefleksion og selvfremstilling?
Han mener, at mennesker generelt har svært ved at forvalte den udstrakte frihed, som den kulturelle frisættelse har bragt med sig.
“Det, vi troede, vi ville opleve som en ultimativ frihed, opleves i stedet som eksistentiel ensomhed hos mange. Vi har nok tabt et sprog for, hvad det vil sige at være menneske og for, at livet også nogle gange gør ondt,” siger han.
Og det betyder, at pædagogik, dannelse og skoleverdenen – og ikke mindst højskoler og efterskoler – kan komme til at spille en afgørende rolle i at skabe et samfund, hvor flere trives. Dannelsesopgaven handler ikke om at gå med alle de følelser og fornemmelser, de unge har, mener han.
“Mange tror, at det mest menneskelige at gøre er at gå ind i et følelsesrum med de unge, men jeg tror, at nogle gange kan det mest kærlige kan være at insistere på, at her underviser vi. Vi må nogle gange insistere på, at klasserummet ikke er et terapirum, og at der er et rum for følelser og et rum for fag. Det er timer i livsoplysning frem for timer hos psykologen, der er brug for at skrue op for,” siger han.
Det betyder dog langt fra, at han underkender, at mange føler sig pressede i dag.
“Jeg siger ikke, presset ikke er der. Men man kan godt være presset af, at mulighederne for at være menneske er utallige. Det er her, dannelse og livsoplysning kommer ind. Livsoplysning er grundlæggende en anden tilgang end at sende de unge til psykolog.
• Rasmus Meyer, 40 år
• MA. i sociologi fra New School for Social Research i New York, USA
• Forstander for Krogerup Højskole siden 2018. Har tidligere bl.a. arbejdet som sekretariatschef i Dansk Socialrådgiverforening
• Gik på Holmstrup Efterskole og Testrup Højskole
• Gift med chefredaktør for Zetland Lea Korsgaard. Sammen har de tre børn og bor på højskolen
Livsoplysning handler om at lære, hvordan jeg forvalter det liv, jeg er blevet givet. Og om mod til at leve muntert og levende på trods,” siger han.
Efterskoler er en del af løsningen
Ifølge ham er nogle af de vigtige nøgleord til vejen frem mod et samfund, hvor flere trives, derfor livsoplysning, fællesskab og forankring. Og her kan efterskoler spille en vigtig rolle.
“Jeg tror, at efterskoler kan spille en endnu større rolle end højskoler, fordi de er i berøring med så mange unge. Prøv lige at tænke over det: Over 32.000 unge går på efterskole hvert år! Efterskolelærere ved meget mere om unge end dem, der sidder og analyserer på afstand” siger han.
Alle unge burde ifølge ham gå på efterskole.
“Hver gang nogen spørger mig, hvad vi stiller op, svarer jeg, at det at gå på efterskole burde være en integreret del af et ungt menneskes uddannelsesforløb. Dannelse handler om at lære unge at forvalte det liv, de er blevet givet, også når det er svært. Det kan efterskoler.”
Rasmus Meyer forstår godt, hvis nogle efterskolefolk og højskolefolk kan blive grebet af tidens tendens til at tro, at psykologsamtaler og færre krav er vejen frem for de unge, men han håber, at de vil være med til at genåbne diskussionen om de mulige svar på trivselskrisen.
“Vi skal huske, at en del af det at være et moderne menneske også er at være ked af det. Meningstab, fraværet af horisont, det tror jeg altså godt, vi kan håndtere som skolemennesker. Se på de unge: Langt, langt de fleste af dem er jo ikke syge. Men de har brug for en forankring og en horisont, og det kan I give dem på efterskolen.”
Han opfordrer skolefolk til at gribe til det, de kan, og ikke vente på, at nogen oppe eller udefra finder svaret – eller på det næste metodekursus.
“De unge har ikke brug for, at du har en metode. De har brug for, at du kan være et menneske i mødet med
et andet menneske, som bakser med et eller andet. Jeg tror, vi er nødt til at insistere på, at efterskolelæreren er metoden. Mennesket er metoden. Det, der er brug for, er at blive en del af et fællesskab, selvforglemmelse, horisont til ens tilværelse, forankring, selvagtelse gennem mestringsoplevelser og at få et sprog for, hvad det vil sige at være menneske. Den opgave er efterskolelærerne bedre klædt på til end psykologerne.”
Og så er vi tilbage på Krogerup Højskole, hvor der til efteråret nok engang vil være unge mennesker, der banker på forstanderens dør og beder om at blive fritaget fra noget. Og får nej.
“Vi er nødt til at insistere på, at man ikke skal sætte tilværelsen på pause. Jeg tror ikke på, at svaret er at pakke eleverne ind. Højskolen – eller efterskolerne for den sags skyld – må ikke reduceres til at være konkurrencestatens muntre sanatorier. I stedet skal vi sige: ‘Du har fået den her kuffert med, og det er ikke din skyld, men det er dit ansvar at forvalte dit liv. For du har kun et skud i bøssen.’ Min erfaring er, at når unge bliver mødt af det, så kan de godt.”
Rasmus Meyer finder sin bærbare computer frem, taster lidt og scroller frem og tilbage. Så finder han det, han søger. En mail fra en tidligere elev. En af dem, der bankede på forstanderens dør i starten af skoleåret. Ved årets slutning skrev hun til ham: ‘Du gav mig modstand på en måde, jeg aldrig har prøvet før, og det var virkelig godt for mig’. 0
“Efterskolelærere ved meget mere om unge end dem, der sidder og analyserer på afstand”RASMUS MEYER, FORSTANDER FOR KROGERUP HØJSKOLE
Alle iBøger fra seks førende undervisningsforlag
Dækker alle obligatoriske 10. klasses fag og en lang
række valgfag
Differentiér og variér undervisningen, så den passer til den enkelte elev.
iBiblioteket giver mig mulighed for at arbejde mere målrettet med at gøre mine elever uddannelsesparate. Jeg er stor fan af måden, emnerne bliver præsenteret på og den brede vifte af forskellige og inspirerende opgaver. Skræddersyet til efterskolelærere!
– Martin Juul, underviser i dansk og engelsk på Balle Musik- & Idrætsefterskole
Et godt samarbejde mellem bestyrelse, forstander og medarbejdere er med til at udvikle skolen. Her er tre anbefalinger, som kan være med til at kvalificere dit bestyrelsesarbejde.
Selvom der er forskelle på bestyrelsesarbejde på folkeskoler og efterskoler, er der stadig en del at hente i Kirsten Birk Lassens bog, der i udgangspunktet henvender sig til bestyrelsesmedlemmer i folkeskolen. De 13 kapitler beskæftiger sig med forskellige områder som trivsel, læring og fællesskaber samt arbejdet med skolens værdier og rammer. Kapitlet om den rolle, du indtager som bestyrelsesmedlem, er særligt relevant, da forfatteren her uddyber flere dilemmaer og paradokser, du kan komme ud for som bestyrelsesmedlem. Samtidig fremsætter hun en række refleksionsspørgsmål, der er gode at stille dig selv, både før du evt. indtræder i en bestyrelse, og hvis du har været i bestyrelsen gennem en længere periode.
‘Skolebestyrelser der gør en forskel –opgaven, rammerne og de bagvedliggende strukturer’, Kirsten Birk Lassen, Dafolo, 2022
Efterskolernes bestyrelseshåndbog fra 2021 giver et grundigt overblik over opgaver og baggrund samt inspiration til bestyrelsesarbejdet på landets efterskoler. Håndbogens formål er både at give en introduktion til nye bestyrelsesmedlemmer og at virke som inspiration for mere erfarne bestyrelser. Med det overskuelige layout og de velbeskrevne indlæg får du et uundværligt opslagsværk, hvor du kan finde svar på alt fra lovgivning til håndtering af forældreklager, revision og lederudvikling.
LÆS MERE efterskolerne.dk/ Bestyrelseshaandbogen
TINA GINNERUP JESPERSEN står bag magasinets side ‘3 udvalgte’, hvor hun anbefaler bøger, podcasts og film. Formålet med siden er at give inspiration til undervisning, pædagogik og ledelse på efterskoler. Tina Ginnerup Jespersen er medlem af Efterskolernes medieudvalg og ansat på Flakkebjerg Efterskole, hvor hun har været siden 2010. De første 12 år som underviser på skolens medielinje og nu som afdelingsleder.
FOTO Signe Find Larsen
Foreningens egne kurser er et rigtig godt sted at starte for efterskolefolk – også for bestyrelsesmedlemmer. Til efteråret tilbyder Efterskolerne et internatkursus, hvor du får to dage med foredrag, relevante workshops og sidste nyt fra foreningen samt mulighed for erfaringsudveksling og netværk med bestyrelsesmedlemmer fra hele landet. 0
LÆS MERE efterskolerne.dk/Bestyrelseskursus_23
Køkkenleder på Vejstrup Efterskole, Rasmus Skov Lolk, står bag ‘Madspildskrigerne’, hvor Vejstrup og en anden efterskole konkurrerer om at nedbringe madspild og om at gøre eleverne mere bevidste om deres mad(u)vaner. Han håber, at flere vil være med, skriver han i stafetten.
TEKST Rasmus Skov Lolk, køkkenleder på Vejstrup Efterskole FOTO Vejstrup Efterskole
Det var noget af et skifte, da jeg i 2020 stod over for at skifte restaurationskøkkenet ud med efterskolekøkkenet på Vejstrup Efterskole. Jeg skulle ændre mit mindset fra ‘fine dining’ og finurlige anretninger til hverdagsmad tilpasset 250 fysisk aktive teenagere. Og jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at det ikke til tider kan give mig lidt sved på panden, når eleverne f.eks. efterspørger jordbærsalat i februar eller ikke ved, at æbler er plukket fra et træ.
Men en stor del af min arbejdsglæde ligger netop i at gøre de unge klogere på, hvad mad er, hvor det kommer fra – og hvor nemt det egentlig er at piske en hjemmerørt mayonnaise. Og forhåbentlig har de også
set et æbletræ eller to i plantagerne omkring Vejstrup, inden de vender snuden hjem igen efter ti måneder her.
Det er enormt vigtigt, at eleverne tilegner sig en helt grundlæggende madforståelse og respekt for det arbejde, der bliver lagt i køkkenet. Det betyder faktisk noget for os, når vi skræller 120 kilo gulerødder til forfriskning hver uge, at vi ikke bare ser det kastet ud i hækken bagefter.
Til krig mod madspild
Nu er stafetten specifikt sendt videre til mig med ønsket om også at høre noget om madspild. Og det er uden tvivl en af mine og køkkenets helt store kæpheste og noget, vi både bør og skal tage stilling til og handle på. Og netop det prøver vi at komme til livs ved at tracke elevernes madspild.
Helt konkret vejer vi, hvor meget mad der smides ud ved alle måltider. De første tre uger af skoleåret var eleverne gladeligt uvidende om det – og der kunne vi så få et udgangspunkt for, hvordan det stod til. Vores mål er nu at reducere madspildet med 30 procent dagligt. I skrivende stund er det lykkedes os at nå målet 13 dage i streg som det
højeste, men jeg har lovet eleverne, at jeg deltager i en Grand Prix-time, når de har gjort det i 50 sammenhængende dage.
Og til de af jer, der ikke ved det, er Grand Prix en rytmisk gymnastikdisciplin, hvor æstetik og synkrone bevægelser er i højsædet – og jeg vil være gevaldigt på udebane. Men jeg synes faktisk, det er vigtigt, at jeg sætter mig selv på spil og også viser eleverne, at det betyder noget, at vi tager et fælles ansvar.
I år konkurrerer vi med Rejsby Europæiske Efterskole om at nedbringe madspildet mest muligt gennem projektet ‘Madspildskrigerne’, som jeg har opstartet. Projektets formål er at gøre eleverne bevidste om deres egne mad(u)vaner og gennem spilelementer motivere dem til at smide mindre mad ud og være med til at hjælpe klimaet og den grønne omstilling på vej. Jeg tror ikke på løftede pegefingre, men vi oplever faktisk, at den helt konkrete synliggørelse af problemet giver eleverne blod på tanden. Jeg håber på sigt, at endnu flere skoler vil være med i legen.
Farvel til oksekød
Som skole har vi et overordnet ønske om at blive grønnere og mere klimabevidste i alle aspekter af efterskolelivet. Siden jeg kom til Vejstrup, har vi bl.a. udfaset
Køkkenleder på Vejstrup Efterskole Rasmus Skov Lolk har modtaget stafetten fra forstander på Koldingegnens Efterskole Morten Svane. I sin begrundelse opfordrede Morten Svane Rasmus Skov Lolk til at dele sine tanker om og ambitioner for efterskolekost, madspild og livretter.
oksekød. Overordnet set vil vi også gerne have, at der er fokus på, at mad, krop og klima hænger sammen. Eleverne kan godt have modstand mod det til en start, men de kan godt se meningen med det, når de hører begrundelserne bag.
Generelt taler vi så meget som muligt med eleverne om mad, og mit stille håb er, at det rykker noget hos dem. For mig er det en succes, hvis de rejser fra Vejstrup og er blevet klogere på mad generelt – men især hvis de er blevet bevidste om kvalitet og har fået lysten til selv at lave retter fra bunden af gode, friske og helst lokale råvarer. De skal få en oplevelse af, at det godt kan være simpelt at lave noget lækkert. Forhåbentlig kan det trumfe deres lyst til hurtige kopnudler og forarbejdede fødevarer.
Eleverne har madbestemmelse
Hvis vi skal rykke ved elevernes forståelse for og glæde
“Vores mål er nu at reducere madspildet med 30 procent dagligt. I skrivende stund er det lykkedes os at nå målet 13 dage i streg”
RASMUS SKOV LOLK, KØKKENLEDER PÅ VEJSTRUP EFTERSKOLE
ved mad, så har vi en helt klar overbevisning om, at eleverne skal have medbestemmelse. Det er på ingen måde en religion for os, at eleverne skal præsenteres for løgsuppe eller hjerter i flødesovs. Vi præsenterer dem for sæsonens friske råvarer og tilbyder mad, der kan dække deres energibehov i en travl hverdag.
Erfaringen siger os, at jo mere eleverne mærker, at deres ønsker og meninger bliver hørt, jo større er deres engagement, og jo mindre mad i skraldespandene oplever vi. Så når forstander på Koldingegnens Efterskole Morten Svane i stafetoplægget bad om at høre mine tanker om livretter, vil jeg sige det sådan: ‘Dem laver vi også!’
Eleverne er i køkkenet med deres familiegrupper, og i god tid før de har tjansen, holder de møde med os i køkkenet og laver ønsker til menuen. På den måde får de også en forståelse for, hvad der økonomisk og sæsonmæssigt er tilgængeligt, når man serverer måltider for 250 elever tre gange dagligt. Så de ikke forventer jordbær i februar eller rejser herfra med troen om, at æbler gror op af jordbunden. 0
Claus
Køkkenleder på Vejstrup Efterskole Rasmus Skov Lolk sender stafetten videre til køkkenleder på Rejsby Europæiske Efterskole Claus Bogh Christensen med ønsket om, at han bl.a. deler sine tanker om fokus på international madkultur i efterskolekøkkenet, og hvordan eleverne omfavner det.
‘Stafetten’ er et debatformat, som giver plads til de mange stærke efterskolestemmer. Debattøren vælger selv et emne for sin version af debatstafetten. Det eneste krav er, at emnet skal være relateret til skoleformen. Debattørerne giver stafetten videre til en anden, som repræsenterer en anden del af efterskoleverdenen og/eller en anden faggruppe inden for efterskoler end dem selv.
Efterskolesangbogen udkommer i slutningen af juni. Den henvender sig særligt til unge og indeholder 175 af de mest populære efterskolesange. Vi håber, den vil sprede masser af glæde og fællessang!
Prisen er 199,- pr. stk. ved over 50 eks. Ellers 239,-
Bestil den her eller på efterskolesangbogen.dk
Bortvisning og tænkere opfattes af mange som en del af kulturen på efterskoler, men det er på tide at gøre op med det forældede værktøj og i stedet arbejde mere pædagogisk med regelbrud, mener efterskolelærer Lise Lundsgaard Christensen.
TEKST Lise Lundsgaard Christensen, lærer på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole FOTO Ann-Kristin Henriksen
For nylig var jeg til en rund fødselsdag, hvor jeg talte med en ung mand, jeg kender perifert. Hans datter er lige begyndt i 0. klasse, og jeg spurgte, om hun var glad for sin skole. Det var hun, svarede han.
Så fortalte han om den første skole-hjem-samtale. Han havde i dagene før forberedt, hvordan han kunne sige nej tak, hvis han blev budt på kaffe for ikke at risikere at spilde. Han var nemlig rystende nervøs, og han følte sig svimmel og syg, da dagen kom. Det var på den skole, han selv blev smidt ud af i 8. klasse. Han kom på efterskole året efter, og det var det bedste år i hans liv.
Som efterskolemenneske holder jeg mig ikke for god til at sole mig i andre efterskolers succeser. Hvor var det godt, der var nogen, som tog imod, så han blev en del af et fællesskab på efterskolen. Man bliver helt varm om hjertet.
Men den skam og det ubehag, der sidder i ham efter alle de år, der er gået, siden han blev smidt ud af sin første skole, er vi også med til at skabe på efterskoler, når vi bortviser unge.
Brug for pædagogik, ikke straf
De forsvinder jo ikke, de bortviste. Andre skoler skal samle dem op, og de skal samle sig selv op og bære bortvisningen med sig gennem et forhåbentligt langt liv. Hvorfor kan vi ikke arbejde pædagogisk med regelbrud på en måde, hvor vi holder blikket på problemet og ikke forveksler det med eleven? Er der mon en social slagside, så det er dem, der har mest brug for at blive inkluderet, der er mest udsatte for at ende i teenager-skammekrogen eller blive vejet og fundet for let?
Skal vi virkelig straffe ved at ekskludere fra det fællesskab, man vokser af at være en del af? Det kan vi gøre bedre. Og det skal være ved at fjerne bortvisning og tænkere helt fra værktøjskassen. Det er som at præsentere muligheden for skilsmisse for sin partner eller børnehjem for sine børn. Når det findes, har det magt. Efterskoler er frie til at drive skole efter eget værdigrundlag. Og bortvisning og tænkere opfattes af mange som en del af kulturen på efterskoler. Elever og forældre inklusive. Men der er brug for en kulturændring, og vi må arbejde pædagogisk med de elever, vi har og de udfordringer, vi møder. 0
Vi arrangerer grupperejser som er 100% skræddesyet til din efterskoles behov. Vi arrangerer både ski-, storby- og aktivrejser.
Sparring og tryghed
Hos AlfA Travel møder du branchens mest erfarne team af rejserådgivere. De hjælper dig med gode råd, og giver dig tryghed - lige fra tilbud til I er godt hjemme på skolen igen.
Når rejsen købes hos et rejsebureau, så har I en unik forbrugerbeskyttelse, idet det vores opgave at håndtere evt. aflysninger og ændringerhelt uden økonomisk risiko for skolen.
Tre forstandere mener, at tiden er løbet fra Efterskolernes Aften. De foreslår at droppe det nationale event og i stedet give skolerne frihed til selv at planlægge besøgsaftener, når det passer bedst ind.
TEKST Rune Peitersen, forstander på Skanderup Efterskole, Simon Voetmann, forstander på Faaborgegnens Efterskole og Steen Bjerring Fuglsang, forstander på Haarby Efterskole
Onsdag 11. januar slog ‘vi’ – altså den samlede danske efterskolestand – dørene op til Efterskolernes Aften. Står det til os, var det sidste gang, at det event blev afholdt.
I dagene op til havde vi på vores skoler samtaler om, hvor mange besøgende, der mon ville komme, og om de foregående års aflysninger som følge af Corona ville gøre, at efterskoleforældre- og elever havde glemt, at man ganske uanmeldt kan møde op på landets efterskoler en mørk og kold januar aften. Bevares, vi havde besøgende. Også cirka så mange som vi havde regnet med, og det var en fin aften. Men i vores øjne minder Efterskolernes Aften meget om de besøgsaftner, vi på vores skoler afholder cirka en gang om måneden – blot malet lidt tyndt ud over hele aftenen.
Hos os mødte de første gæster, som ventet, op omkring kl. 17.30, og 90 procent var ankommet inden kl. 19.00. De sidste to timer dryssede ganske få gæster sporadisk ind.
Vi mener, at tiden er inde til at droppe det nationale event og lade det være op til efterskolerne selv at planlægge og sørge for, at interesserede elever og familie kan komme og se skolen og få en snak med elever og voksne.
Vi tror, at langt de fleste efterskoler har opdaget, at der er behov for rundvisnings-info-besøgsaftner i løbet af året, og at den tid, man som skole investerer i at lave gode besøgsaftner med jævne mellemrum, er givet godt ud.
Brug ressourcerne bedre
Vi mener ikke, det er nødvendigt, at Efterskolerne bruger tid og annoncekroner på at promovere et event på en bestemt dato, da det i nogle tilfælde kan lægge beslag på en uge, hvor man som skole kunne bruge sin frihed til at gøre, som man vil, f.eks. tage på skilejrskole, lave teater eller noget helt tredje.
Vi ved godt, at Efterskolernes Aften er ment og tænkt som en hjælp til skolerne, men det indskrænker desværre skolernes frihed til at planlægge skoleåret, som man selv synes bedst.
For som gode partisoldat-skoler gør vi naturligvis som sekretariatet på Vartov siger, og der skal da en vis del civil courage til at undlade at afholde eventet, når der netop er brugt ressourcer og markedsføringskroner på det.
Vi tror, at de største vindere i forbindelse med Efterskolernes Aften er de danske mediehuse, der udgiver efterskoletillæg, og de forskellige online annonceringsplatforme, der formentlig også tjener en god skilling på, at alle skoler bruger penge på samme tid.
Og dem skylder vi jo egentlig ikke den bonus. Efterskolernes Dag er et event og en tradition, der har vundet indpas. Det skal der ikke pilles ved.
Men en afskaffelse af Efterskolernes Aften vil i vores optik frigive ressourcer for foreningen – som kunne bruges bedre på politisk pres – og på mere frihed til den enkelte skole.
Hvis vi ikke kan opnå enighed om at afskaffe Efterskolernes Aften, så lad os genindføre ‘Efterskolernes Aftener’ fra sidste år, hvor skolerne åbnede døren på mange forskellige måder og tidspunkter i januar. 0
“Vi ved godt, at Efterskolernes Aften er ment og tænkt som en hjælp til skolerne, men det indskrænker desværre skolernes frihed til at planlægge skoleåret”RUNE PEITERSEN, FORSTANDER PÅ SKANDERUP EFTERSKOLE, SIMON VOETMANN, FORSTANDER PÅ FAABORGEGNENS EFTERSKOLE OG STEEN BJERRING FUGLSANG, FORSTANDER PÅ HAARBY EFTERSKOLE
Lærer på Horne Efterskole Carsten Morsbøl efterlyser en mere stillingtagende definition af dannelse. At vi ikke kun diskuterer, hvad dannelse er, men også sætter ord på, hvad vi skal danne til.
TEKST Carsten Morsbøl, lærer på Horne Efterskole og medlem af Internationalt udvalg hos Efterskolerne
På et møde i Internationalt udvalg kom vi under forberedelsen af kurset ‘Global Dannelse’ til at diskutere dannelsesbegreber, og jeg efterlyste, at vi kom med et udspil til, hvad vi forstår ved dannelse. Det kom jeg til at stå ret alene med. Det er ikke vores opgave at fastlåse dannelsesbegrebet gennem en definition, var et af argumenterne.
Jeg mener dog ikke, at en dannelsesdefinition indsnævrer debatten. Nærmere tværtimod. Det er ved, at vi gør vores tanker tydelige, at vi beriger hinanden. Og det vil jeg så forsøge at gøre i dette debatindlæg.
Du skal ville noget med dine elever I bogen ‘Åndens Liv’ beskriver Hannah Arendt det at tænke som stillingtagen og refleksion i forhold til omverdenen. Man kan ikke tænke uden at tage holdningsmæssigt og handlingsmæssigt del i verden.
På samme måde med dannelse. Dannelse er at bringe dig udenfor dig selv og bringe dig ind i verden ved at tage ansvar og bidrage med værdier.
Lars Kolind er erhvervsmand og grøn spejder. I hans tænkning er en virksomhed altid forankret i noget større end at tjene penge. En virksomheds grundlag (dannelse) er at løse en samfundsmæssig opgave og bidrage til fællesskabet.
På samme måde med dannelse. Dannelse må være forankret i noget større end blot at score kassen eller at have succes. Så længe vi kun tænker på os selv – tænker i os selv – og spejler os i ligesindede på de sociale medier, har dannelsen ingen retning eller værdi. Når jeg som efterskolelærer spørger mine elever, hvad de drømmer om, svarer de enstemmigt: Mere af det, vi har. Men ‘mere af det, vi har’ er en lidet visionær dannelse. Fordi den, med hollandske Gert Biestas ord, fastholder de systemfejl i samfundet, som vi slås med og ikke kan finde ud af at løse: Stigende ulighed, klimaforandringer, unge der mistrives, frygt der handlingslammer.
‘Du skal ville noget med dine elever’ er en omskrivning af Steen Nepper Larsens bog ‘At ville noget med nogen’ fra 2016. Men hvad vil vi? Er vi som efterskolelærere også blot ekko af samtiden og ser kun økonomisk vækst som fremtid?
At være efterskolelærer er en eminent mulighed for at skabe mening, håb og vilje i de unge. Ved at vi voksne giver dem bæredygtige værdier. For hvordan skal unge tro på mådehold, når det eneste, de hører fra os voksne, er øget materiel velstand?
Dannelse til noget større Værdien i en værdi måles på dens evne til at fastholde (og danne) den enkelte og samfundet i respekt for noget større: Naturen og medmennesket – globalt og i det nære. Men samtidig må en værdi også føre til handling (og danne) ved at sætte os fri til at handle imod frygt og vedvarende rovdrift på naturen og i stedet skabe noget større.
Men hvordan skaber eller genskaber vi sådanne værdier og gør dem tilstrækkelig stærke til at styre os (og danne os) ind på en bedre vej?
For mig er den kristne tro en sådan værdi. Den samme kristne tro, som efterlader et grumt spor af begær, frygt, skyld, straf, slaveri, kvindeundertrykkelse og magtfuldkommenhed. Den samme kristne tro – eller er det? – fortæller mig om livets ukrænkelighed, om at være elsket og sættes fri til at elske, om tilgivelsens primat, om at dele globalt og om håb trods fejltrin. Og i opgør med den traditionelle kristendom handler Den Store Bog for mig ikke om at være et udueligt menneske, men om at være givet forstand, samvittighed, kærlighed og magt (det som for mig er at bære Gud i sig) og derfor have ansvar for det liv, vi lever. Og et skridt længere: Tage ansvar for den verden, vi lever i. For derved udfordrer Den Store Bog vores selvtilstrækkelige kultur og befrier os fra at være verdens centrum.
Carsten Morsbøl har siden 2004 været kulturlærer på Horne Efterskole og har en master i Globalisering og Integration fra Syddansk Universitet (SDU) fra 2012. Desuden er han uddannet ingeniør og præst og sidder med i Internationalt udvalg hos Efterskolerne.
“At være efterskolelærer er en eminent mulighed for at skabe mening, håb og vilje i de unge”
CARSTEN MORSBØL, LÆRER PÅ HORNE EFTERSKOLE
Dannelse for mig er ikke at være religiøs. Det religiøse har ingen værdi, men er blot opium for folket (Marx), så længe det ikke får os til at handle. Derfor er Gud i min optik ikke en person, men mere en værdi. Eller endnu bedre: Gud er den, der ser. Ser det, vi ikke tør tro. Ser hellighed, hvor vi kun ser forbrug. Ser håb, hvor vi kun ser frygt.
Vi tror, at et opgør med forbrugskulturen er et nederlag. Vi er så vant til velstand, at vi frygter alt andet. Men frygt lammer os og gør os til slaver af fortællingen om frygt. Så længe vi kommunikerer frygt til vores unge, danner vi dem til at frygte. Og misser det, der kunne besejre frygten: Kærligheden som vilje til at dele.
Hannah Arendt var tysk jøde og måtte flygte fra holocaust. Efter krigen rullede et enormt had hen over verden og for at komme dette had til livs begyndte Hannah Arendt at udvikle sin tænkning om ‘begyndelser’ og om at ‘enhver handling (eller ikke-handling) er politisk’. Fordi det, vi gør eller ikke gør, altid har konsekvens.
En sådan tænkning er født af håb og tro og gør os seende. Gør os i stand til at danne vores unge til en større fremtid. Det er tilgivelsens vej. Og genskabelsens vej.
Unges liv afhænger ikke af deres likes på sociale medier, heller ikke af at lukke sig inde omkring det at være anderledes.
Virkelig identitet dannes gennem at være elsket –og det udvikles (dannes) altid kun i fællesskab. Derfor er et efterskolefællesskab, der ikke kredser om præstationer, men bæres af kærlighed til den smarte såvel som den skæve, et eminent dannelsesrum.
Det er kærligheden, der gør os seende og giver os mod til at skabe en fremtid med mindre forbrug, mindre selviskhed og større selvkontrol. Kun kærlighed kan skabe et større liv og et større samfund, hvor vi overvinder frygten og deler globalt i stedet for at udnytte hinanden. 0
Et liv der er let, og hvor tingene lykkes, et liv hvor du følger din mavefornemmelse/intuition, et liv hvor universet viser dig vej, et liv hvor du tiltrækker det du ønsker og endelig et liv hvor du elsker dig selv, tror på dig selv og går efter dine mål. Hvordan lyder det?
Sådan lever jeg i dag, men det har jeg ikke altid gjort. Da jeg gik på efterskole for mange år siden var det de bedste skoleår i mit liv. Men det var ikke uden udfordringer, jeg havde meget lidt selvværd, og meget lidt tro på mig selv. Jeg var usikker i mit møde med de andre elever og ikke mindst lærerne, og jeg brugte meget tid på at tænke på, hvad andre tænkte om mig. Det ændrede sig 180 grader for tolv år siden. Jeg blev kørt ned på ski, og efterfølgende var jeg som et nyfødt barn, der skulle lære alt igen, med troen på mig selv, og et ”alle er til for mig”. Det var en helt anden vinkel at se verden ud fra. Fuld at tillid og tro. Det var fantastisk, og som et barn på opdagelse i en fanta-
siverden. Jeg lærte alt igen, fra den nye vinkel, og jeg fik en hel masse værktøjer med mig som jeg bruger og lever med i dag. De værktøjer vil jeg gerne give videre til de unge mennesker. Tænk at have de værktøjer i så ung en alder. Den verden vi lever i, i dag, har skabt meget frygt og angst hos især de unge mennesker. Jeg har lært at når jeg møder verden i tillid og tryghed, så er det det jeg tiltrækker mere af.
For mig handler det om, at have tillid og at være tryg, at tiltrække det positive, at tro på sig selv, mærke mavefornemmelsen og gå efter mit mål. Det vil jeg gerne give mit bidrag til, ved at give en masse eksempler på, hvordan jeg er kommet hertil. Jeg lærte at tro på, at der er en dybere mening med alt.
Kunne I ha’ lyst til at høre mere om livet set fra nye vinkler, kan jeg kontaktes på nedenstående telefonnr.
Højskolesangbogen
Rabat gælder ved køb af 100 stk.
Højskolesangbogen for børn
Rabat gælder ved køb af 30 stk.
Se mere på skoleindkøb.dk
Forlaget Højskolerne
Elever får ikke de nødvendige pauser og ro på efterskolen, mener efterskolelærer og diplomstuderende Lone C. Sørensen. Hun opfordrer efterskoler til at prioritere pausen og mener, at det kan være med til at højne elevernes trivsel.
TEKST Lone C. Sørensen, lærer på Gudenaadalens Efterskole FOTO Gudenaadalens Efterskole
Det er mere populært end nogensinde at tage på efterskole, og aldrig har de unge haft så travlt på efterskolen. Forventningerne stiger og indfries gennem kompakte årsplaner. Der er kun lidt luft i skemaet, og aftnerne byder også på aktiviteter. De unge skal være omstillingsparate, når hverdagen med boglige fag og linje- og valgfag afbrydes af alternative dage, ture, stævner mv. Ud over undervisning og aktiviteter, skal de unge socialisere sig, pleje interesser og holde kontakt til alt og alle hjemme og ikke mindst tjekke et utal af sociale medier. Det kan være en udfordring at finde tid til pause. Netop pauser har jeg fokus på i en opgave, jeg har skrevet på den diplomuddannelse, jeg tager sideløbende med mit job som efterskolelærer. I opgaven undersøger jeg konsekvenserne af manglende pauser. Den viden vil jeg gerne dele med jer.
Efterskoler melder om stigende frafaldstal begrundet i hjemve, skoletræthed, sociale udfordringer, skuffelse osv. Elever giver bl.a. udtryk for udmattelse ved konstant at have mennesker omkring sig og frustration over manglende tid til at trække sig.
For mig rejser det spørgsmål om, hvordan de unge slapper af og holder pause, og ikke mindst hvilken rolle skærme spiller i pausen? Oveni vækker det bekymring for konsekvenserne af manglende pauser. Hvordan kan behov for pauser i højere grad imødekommes på efterskolen?
Efterskolen er et mødested, hvor unge indordner sig i fællesskaber. Her får de relationer og fællesoplevelser. Det møde er positivt og let for mange, mens det for nogen er så intenst, at behovet for at trække sig øges. Skole og fritid smelter sammen. De unge går ikke hjem og holder fri og pause på samme måde, som de kender fra f.eks. folkeskolen.
Forventningerne til året er af både faglig og personlig karakter. Afgangsprøver stiller faglige krav. Det personlige udbytte indfries primært i den frie tid, men er programmet for pakket, øges behovet for pause og frirum. Mange af elevernes initiativer i den frie tid indebærer på samme måde krav. De stiller krav til hinanden, og logger de på sociale medier, føler de sig som regel
også nemt målt og vejet. At faglige krav er en stressfaktor, er ikke nyt, men vi kender endnu ikke konsekvenserne, når flere faktorer påvirker de nødvendige pauser – og meget peger i retning af mistrivsel.
Sæt skærmen på pause
Tre udvalgte synonymer for pause er: ro, pusterum og hvile. De beskriver, hvad et flertal af de elever, jeg arbejder med i hverdagen, udtrykker at have behov for – men har svært ved at finde på efterskolen. Der er sjældent ro i et fyldt skema, pusterum sker med skærm på sociale medier, og om natten frister skærm også. Det er svært at finde hvile og sikre den nødvendige, dybe, sammenhængende søvn, som skaber overskud.
Et læringsmiljø indebærer faglig og personlig dannelse. For at læringskurven kan være opadgående, skal skolen give tid og rum til pause, så der genereres energi og overskud til at håndtere udfordringer. Hvis tid ved skærm udfylder pausen, er det så en egentlig pause? De unge føler, de slapper af med skærm, men er pausen reel, hvis hjernen skal forholde sig til platforme med et væld af indtryk?
I min opgave er konklusionen klar: Et højt gennemsnitligt skærmforbrug stresser og frarøver eleverne nødvendige pauser, uden at de nødvendigvis selv indser det. Og efterskoler bør imødekomme de unges behov for pause. I den frie tid inviterer faciliteter til samvær: Hal, fællesrum, kreative lokaler osv. Hvis mobilen er til stede her, er der risiko for, at elever bliver målt og vurderet efter antal reaktioner på opslag på sociale medier. Der opstår et konkurrenceelement i pausen, hvor fritidsaktiviteter iscenesættes med fokus på at poste de mest populære aktiviteter. Ingen har lyst til at være uden for hverken det fysiske eller det sociale mediefællesskab, hvor det forventes, man er på. Det kræver tid – og tiden stjæles fra pausen. Vi må hjælpe de unge til at begrænse skærmtiden.
Flere skoler eksperimenterer med mobiltelefonpraksisser for at minimere forstyrrende mobilbrug. Flere unge udtrykker, at tid væk fra skærmen er befriende, men også svært. Årsagen kan både være mental mobilafhængighed, men også fysisk: mobilen bruges som ur, kalender, skema, betaling – den er med allevegne.
Statistikker afslører høje tal for gennemsnitlig skærmtid – tid primært brugt på sociale medier, hvor forskning peger på negativ påvirkning af unges trivsel.
Lone C. Sørensen er lærer på Gudenaadalens Efterskole og studerende på diplomuddannelsen ‘Formidling af kunst og kultur for børn og unge’, hvor hun har skrevet en opgave om pauser.
“Et højt gennemsnitligt skærmforbrug stresser og frarøver eleverne nødvendige pauser, uden at de nødvendigvis selv indser det. Og efterskoler bør imødekomme de unges behov for pause”
LONEC. SØRENSEN ER LÆRER PÅ GUDENÅDALENS EFTERSKOLE OG DIPLOMSTUDERENDE
Lovforslag dukker op om at begrænse skærmtid. Kan efterskolerne gå foran ved at skabe flere skærm- og mobilfrie aktiviteter i den frie tid og i undervisningen? Skærm frister og forstyrrer. Kan vi, ved at gøre dele af undervisningen skærmfri, være med til at fastholde koncentration, nærvær og fællesskab? Mange fantastiske materialer er til rådighed via skærm, men når skærmene optager så meget af elevernes fritid, bør der arbejdes på, at de i undervisningen ikke nødvendigvis altid skal gøre det samme. Vi må tilstræbe bevidst vekselvirkning mellem at integrere skærmene –med det gode, de også kan – og give pause derfra.
Faktum er, at manglende pauser har konsekvenser. Pauser kan ikke alene minimere frafaldet af elever, men jeg tror, at flere regulære pauser og mindre skærmtid kan skabe bedre trivsel generelt. 0
Tag på højskole i udlandet (18-29 år)
Oplev andre landes kulturer og natur i trygge og sikre rammer
Lær om globale problemstillinger gennem udflugter og besøg
Tag på Work Camp i udlandet
Lav frivilligt arbejde i din sommerferie (2-3 uger)
Få nye venner i det inter nationale fællesskab og udfør spændende arbejdsopgaver, der støtter lokalsamfundet
Vi skaber rammerne for et godt ophold
Læs mere på: globalcontact.dk eller ring til os på: 7731 0155
“Kan efterskolerne gå foran ved at skabe flere skærm og mobilfrie aktiviteter i den frie tid og i undervisningen?”LONE C. SØRENSEN ER LÆRER PÅ GUDENÅDALENS EFTERSKOLE OG DIPLOMSTUDERENDE
af alle danske børn og unge mellem 15 og 29 år bruger en form for nikotinprodukt enten hver dag eller lejlighedsvis
Knap halvdelen af dem, 14,7 procent i alt, bruger udelukkende andre nikotinprodukter end cigaretter.
FOTO Freepik, Kutanya
I løbet af de seneste ti år er antallet af nikotinalternativer til cigaretter steget voldsomt. Det samme gælder forbruget, og i særlig grad blandt de helt unge i 15-17-årsalderen hitter vapes, nikotinposer, tyggetobak og snus.
Samtidig er forståelsen for, at nikotin er farligt, ikke helt fulgt med blandt hverken børn eller voksne. Det viser en undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen har lavet om unges forbrug af nikotinprodukter. “Forældrene mangler grundlæggende viden om de negative konsekvenser ved brug af nikotin,” fortæller sektionsleder hos Sundhedsstyrelsen Maja Bæksgaard Jørgensen.
Der er næsten opstået en generationskløft mellem de unge og den generation, som kunne vælge mellem cigaretter og andet rygetobak. Mange i den ældre generation ved f.eks. ikke, hvad det er, hvis de ser en vape eller en pakke med nikotinposer.
I mange år har fokus i høj grad også været på rygnings skadelige virkning. Med 7.000 skadelige stoffer, hvoraf de 70 er kræftfremkaldende, er cigaretter da også uden sidestykke en dræber, hvor nikotin bare er ét af de skadelige stoffer. Men nikotin skader i sig selv især hjernen alvorligt, og særligt unges hjerner bliver påvirket af nikotin, understreger Maja Bæksgaard Jørgensen. Hjernen er først færdigudviklet i 25-årsalderen, så derfor påvirker nikotin hjernens baner og skaber varige ændringer i den unge hjerne.
Nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof, der kan føre til både fysisk og psykisk afhængighed. Det binder sig til receptorer i hjernens belønningscenter og
frigiver dopamin. Det får brugeren til at føle glæde og belønning.
Unge, som bliver afhængige af nikotinprodukter, vil lettere blive afhængige – også af cigaretter og andre stoffer – senere i livet, fortæller Torben Vangsted, der som rusmiddelkonsulent i Odense Kommune hjælper skoler og uddannelsesinstitutioner med at forebygge brug af rusmidler.
“Det er forskningsmæssigt dokumenteret, at hvis man debuterer på nikotinprodukter i en ung alder, altså inden hjernen er færdigudviklet, så stiger risikoen for at udvikle afhængighed af andre ting senere hen,” siger Torben Vangsted.
Skader kognitive funktioner
Hos Sundhedsstyrelsen er der derfor også bekymring for, at det vil resultere i flere rygere i fremtiden.
Og listen over bekymringer for, hvad afhængighed af nikotin kan medføre, er lang. Nikotin skader nemlig også de kognitive funktioner, oplyser Maja Bæksgaard Jørgensen fra Sundhedsstyrelsen. Det kan have langvarige konsekvenser for hukommelse, opmærksomhed, indlæring og motivation.
“Nikotin taget i barndom og ungdom har også en betydning for selvkontrol, altså evnen til at regulere følelser og impulser. Og så ser man også evidens for, at nikotin har en skadelig effekt på psykisk helbred,” siger hun og forklarer, at nikotin kan fremkalde symptomer på angst og depression.
Rusmiddelkonsulent Torben Vangsted kommer også ud på efterskoler, og her ser han især problemer med nikotinposer, som går
Nye nikotinprodukter som puff bars, vapes og nikotinposer kommer hele tiden til, og stadig flere unge bruger dem. Mange ved ikke, hvor skadeligt nikotin er for unges hjerner, påpeger eksperter.TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik
under navnet snus i daglig tale. Han holder både oplæg som et forebyggende element og bliver kaldt ud til efterskoler, som i en periode oplever problemer med nikotinprodukter eller rusmidler.
I sit daglige arbejde støder han dog stadig oftere på de såkaldte puff bars eller vapes, ulovlige e-cigaretter med en væske, som bliver opvarmet til aerosoler, som de unge inhalerer ved brug. De indeholder ofte
• Afhængighed. Nikotin er et af de mest afhængighedsskabende rusmidler.
• Gatewayeffekt. Nikotin øger sandsynligheden for at blive afhængig af andre ting som cigaretter og rusmidler.
• Kognitive funktioner. Ved tidlig debut har nikotin en skadelig effekt på kognitiv funktion bl.a. på opmærksomhed og motivation.
• Selvkontrol. Nikotinindtag i barndommen og ungdommen kan få betydning for udvikling af selvkontrol, f.eks. evnen til at regulere følelser og impulsivitet.
• Stress. Stress og nikotin påvirker hinanden negativt og er gensidigt forstærkende. Oplever den unge stress er der større risiko for at begynde at bruge nikotin, og omvendt øger børn og unges brug af nikotin risikoen for senere at udvikle stress.
• Betændelse i hjernen. Brug af nikotin i ungdommen kan medføre en betændelseslignende tilstand (inflammation) i hjernen. Netop inflammation er involveret i de forstyrrelser af hjernens modning, der medfører øget risiko for depression, angst og afhængighed.
• Psykisk sygdom. Nikotin har en skadelig effekt på psykisk helbred og kan medvirke til at fremkalde symptomer på angst og depression.
• Hjertekarsygdomme. Nikotins skadelige virkning på hjerte og kar øger på længere sigt risikoen for forhøjet blodtryk, hjertesygdom og blodpropper.
KILDE ‘Nikotinbrug blandt børn og unge – Konsekvenser og forebyggelse’, Vidensråd for Forebyggelse, 2022
meget høje doser af nikotin og smager af f.eks. sukker, slik og tyggegummi.
“I starten så jeg det mest i grundskolen helt ned til 6. klasse. Det er et fænomen, der taler til de helt unge, og måske lidt mere til pigerne, fordi det er nogle små, søde pakker. De minder lidt om en læbepomade med nogle lækre farver,” fortæller han.
Vapes er et af de nyeste skud på stammen og er dukket op i Danmark i løbet af det seneste års tid. Da det især er helt unge, der bruger produktet, kan det ifølge Torben Vangsted meget vel være, at efterskoler i løbet af de næste par år i højere grad vil opleve problemer med vapes.
Udover det høje nikotinindhold bekymrer det også rusmiddelkonsulenten, at de unge overskrider en ekstra grænse ved at købe dem ulovligt via sociale medier og sælgere, som ofte også sælger andre ulovlige stoffer. Nikotinafhængighed påvirker den enkeltes helbred, men derudover ser Torben Vangsted også, at brug af nikotin og andre rusmidler påvirker fællesskabet på efterskoler negativt. Nogle elever ved noget og har lyst til at gå videre med det, men tør måske ikke.
“For nogle bliver det at begynde at bruge nikotinprodukter eller rusmidler en form for en billet til et fællesskab,” siger han og påpeger, at der ofte ikke er tale om egentligt gruppepres.
“Men nogle unge kan opleve, at nikotin eller rusmidler kan være en billet til et fællesskab,” siger han.
Torben Vangsted mener, at man bliver nødt til at oplyse om nikotin og rusmidler som en del af den almene dannelse.
“Langt de fleste unge skal på et tidspunkt sige ja tak eller nej tak til noget af det her. Det er vigtigt at hjælpe dem med at tage stilling, inden de bliver stillet over for at skulle træffe et valg måske til en fest, hvor de er småberusede, eller på de sociale medier, hvor de ikke er forberedt på det. Det er vigtigt, at vi danner de unge og giver dem en viden, så de kan træffe et valg på et oplyst grundlag,” siger han. 0
I løbet af de seneste fem til ti år er der kommet et hav af nye tobaks- og nikotinprodukter til. Her er en oversigt over de mest udbredte blandt unge.
Populært produkt har mange navne. Puff bars er en e-cigaret i et lukket system. Dvs., at det er et brug-ogsmid-væk produkt, hvor brugeren ikke selv kan skifte væske.
Puff bars er tilsat smag som vandmelon og jordbær og smager nærmest som slik. De varierer i styrke i forhold til mængden af nikotin og kan være meget stærke. Det varierer også, hvor mange sug, der er i hver enkelt puff bar.
RISICI Kan være meget afhængighedsskabende på grund af store mængder af nikotin, som i sig selv er et giftstof. Dampe fra elektroniske cigaretter indeholder kemiske stoffer og partikler. Man ved ikke, hvor skadeligt det er at indånde dampene, men der er fundet kræftfremkaldende og sundhedsskadelige stoffer, partikler og tungmetaller i e-røg. Forskning tyder på, at e-cigaretter kan øge risikoen for forskellige tandsygdomme og komplikationer som f.eks. paradentose og tandtab. I enkelte tilfælde er e-cigaretten eksploderet i munden og har ødelagt tænder og mundhule.
UDBREDELSE Syv procent af de 15-29-årige røg e-cigaretter sidste år. Det er en stigning i forhold til 2020, hvor fire procent røg e-cigaretter. I løbet af det seneste år beretter rusmiddelkonsulenter og andre også om en stor stigning i brugen af puff bars blandt børn helt ned til 11-årsalderen.
HVAD SIGER LOVEN? Puff bars med smag af andet end tobak og mentol er ulovlige i Danmark. Mange puff bars bliver solgt ulovligt via sociale medier, og de indeholder ofte mere nikotin, end det er tilladt i Danmark. Desuden foregår der en ulovlig form for markedsføring i farvestrålende pakker, så de minder om slik eller læbepomader, ligesom videoerne på sociale medier er ulovlig markedsføring.
Det ville være synd at sige, at cigaretter er et nyt nikotinprodukt. De var for alvor med til at gøre nikotinafhængighed udbredt i Vesten fra omkring 1950’erne. Selv om mange andre nikotinprodukter er blevet populære blandt unge, viser undersøgelser, at cigaretter ofte er det første nikotinprodukt unge prøver, før de går over til andre nikotinprodukter.
RISICI Ud fra hvad vi ved i dag, er cigaretter den mest skadelige form for nikotinprodukt. Udover nikotinens skadelige virkning inhalerer rygeren over 7.000 stoffer, og 70 af dem kan føre til kræft. Fra lungerne bliver stofferne ført med blodet rundt i kroppen og kan derfor være årsag til kræft ikke alene i lungerne, men også i bl.a. urinvejene, bugspytkirtlen og mavesækken.
UDBREDELSE I 2021 røg 11,3 procent af de 15-17-årige cigaretter dagligt eller lejlighedsvis. I 2020 var det 11,9 procent af de 15-17-årige.
HVAD SIGER LOVEN? Det er lovligt at sælge til unge og voksne over 18 år.
Snusbeståraftørret,kværnetogdampbehandlettobak. Snus findes både i poser og i løs form og placeres oftest under overlæben.
RISICI Udover nikotinens skadelige virkninger kan snus også føre til kræft i bugspytkirtlen, spiserøret og mundhulen. Derudover skader snus tænder og tandkød og giver blottede tandhalse.
UDBREDELSE Lytter man til, hvordan danske unge bruger ordet snus, skulle man tro, at snus er udbredt blandt unge. Men det er fordi, de ikke skelner mellem snus og nikotinposer, som er langt det mest udbredte produkt i Danmark.
HVAD SIGER LOVEN? Det er ulovligt at forhandle snus i Danmark. Faktisk er snus ulovligt i hele EU – bortset fra Sverige, som har fået dispensation på grund af landets særlige tradition for brug af snus. Svenske forhandlere må dog ikke sælge snus til danskere, heller ikke online.
Nikotinposer indeholder nikotin, men ikke tobak. Poserne bruges oftest under overlæben og kan indeholde forskellige typer smag.
UDBREDELSE Nikotinposer er ifølge Sundhedsstyrelsen det mest anvendte røgfri nikotinprodukt blandt de 15-24-årige. I 2022 var det 11,4 procent af de 15-24-årige, der brugte nikotinprodukter dagligt eller en gang imellem. Det er en stigning fra 2020, hvor 9,1 procent brugte nikotinposer. Der findes ikke nøjagtige opgørelser over, hvor mange der bruger de enkelte nikotinprodukter, idet de unge ikke selv skelner mellem de forskellige typer af produkter.
HVAD SIGER LOVEN? Det er lovligt at sælge til unge og voksne over 18 år.
RISICI Udover nikotinens skadelige virkninger skader nikotinposer tænder og tandkød og giver blottede tandhalse. Der er mistanke om, at de øger risikoen for kræft.
Før i tiden talte man ofte om skrå eller skråtobak, hvor kraftig, skåret tobak blev placeret direkte i munden. I dag kan man købe tyggetobak, der også er skåret tobak. Det er placeret i små poser, som brugeren tygger let på og placerer under læben.
UDBREDELSE Ligesomnikotinposerblivertyggetobak typisk omtalt som snus i daglig tale blandt de unge. Der er ikke opgørelser over, hvor mange, der bruger tyggetobak, men nikotinposer virker til at være mere udbredt blandt unge. Tyggetobak bliver af nogle mennesker opfattet som ‘ulækkert’ på grund af lugten, og fordi det farver spyttet brunt.
HVAD SIGER LOVEN? Det er lovligt at sælge til unge og voksne over 18 år.
RISICI Udover nikotinens skadelige virkninger skader tyggetobak tænder og tandkød og giver blottede tandhalse. Tobakken indeholder mange tusinde skadelige stoffer, som kan være kræftfremkaldende.
… at der endnu ikke er gennemført forskning, som undersøger de nye nikotin- og tobaksprodukters langtidsvirkning, og at produkterne kan vise sig at være mere skadelige, end hvad forskningen viser nu?
KILDE Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen
Maja Bæksgaard Jørgensen
Opvarmet tobak består af en elektronisk hardwaredel, hvor brugeren sætter en tobakspind med nikotin og forskellige smage i og ryger den. Kaldes også heated tobacco eller heatsticks.
UDBREDELSE Opvarmet tobak er kommet til Danmark inden for de seneste år. De første målinger af forbruget blandt danske børn og unge er derfor fra begyndelsen af 2020. På det tidspunkt angav 3,2 procent, af de 15-29-årige, at de havde prøvet opvarmet tobak, mens 0,3 procent brugte det dagligt eller lejlighedsvist. De seneste tal fra efteråret 2021 viser, at 3,7 procent angiver, at de har prøvet at bruge opvarmet tobak, mens 0,4 procent angiver, at de bruger det dagligt.
HVAD SIGER LOVEN? Det er lovligt at sælge til unge og voksne over 18 år.
RISICI Undersøgelser har fundet kræftfremkaldende stoffer og tjærestoffer i røgen fra opvarmet tobak, men der mangler viden om sygdomsrisikoen på kort og langt sigt. Der er ikke evidens for, at opvarmet tobak er mindre skadeligt end andre former for tobak.
Tobakspulver er findelt tobak, der sniffes i næsen. Det kaldes også nogle gange ‘snuff’. Det sælges i dåser, der ligner snusdåser, men det er et løst pulver og ikke pakket i poser.
UDBREDELSE Forbruget af tobakspulver bliver ikke opgjort uafhængigt af andre røgfri nikotinprodukter. Men det er mindre brugt end nikotinposer. 11,4 procent af de 15-29-årige bruger røgfri nikotinprodukter.
HVAD SIGER LOVEN? Det er lovligt at sælge til unge og voksne over 18 år.
RISICI Udover nikotin indeholder tobakspulver ligesom andet tobak skadelige stoffer, herimellem kræftfremkaldende stoffer.
Unge bruger mange slangnavne for nikotinprodukter - især for nikotinposer. På den måde kan de over for voksne camouflere, hvad de taler om. Blandt nogle af de mest udbredte slangs er: Skive, daus, madpakke, et stykke til overkøjen, træstamme, himmelpude, puka-pose, tyggegummi, slik, klinge, snot, snulle, overlæbeguf, diddy, scooby og hugga.
KILDE ‘Unges forbrug af røgfri nikotin’, Sundhedsstyrelsen, 2022
Tobakspastillererlavetaftobaksblade.Brugernetygger på tobakspastillerne som en almindelig pastil.
RISICI Udover nikotin indeholder tobakspastiller ligesom andet tobak skadelige stoffer, herimellem kræftfremkaldende stoffer.
UDBREDELSE Forbruget af tobakspastiller bliver ikke opgjort uafhængigt af andre røgfri nikotinprodukter, men er ikke så udbredt som nikotinposer.
HVAD SIGER LOVEN? Det er lovligt at sælge til unge og voksne over 18 år. 0
Flere og flere unge vaper og puffer løs, men de færreste kender til de røgfrie nikotinprodukters skadelige virkninger. Derfor er det vigtigt at, efterskoler sætter fokus på at hjælpe eleverne med at tage stilling til og få viden om produkterne.
Det er ikke nok at forbyde brug af tobak, nikotinprodukter og rusmidler på efterskolen. I handler som skole bedst, hvis I er forberedte og enige i jeres holdning til nikotin og rusmidler og om, hvad der skal ske, hvis I opdager problemer på skolen. I kan i personalegruppen have meget forskellige holdninger. Selvom nikotinprodukter, tobak og rusmidler er forbudt på efterskolen, betyder det meget for signalværdien, at I viser, at I er enige og ved, hvad I gør, hvis problemet opstår. Derfor er det også vigtigt, at ingen lærere har nikotinprodukter med på skolen. Eleverne kan godt spotte en snusdåse i lommen.
Alle unge vil møde nikotinprodukter af den ene eller anden art, og 80 procent af de unge, rusmiddelkonsulent Torben Vangsted holder foredrag for, har oplevet at blive tilbudt illegale rusmidler. Samtidig oplever Torben Vangsted og hans kolleger gang på gang at møde unge, der ikke ved, hvor vanedannende og farligt nikotin og rusmidler er. Derfor mener han, at der ligger en opgave i at klæde de unge på, så de ved, hvad de forskellige stoffer indeholder, og tage stilling til dem. Også Sundhedsstyrelsen peger på, at nikotinprodukterne er så nye, at de unge og deres forældre ikke ved, hvor skadelige de er.
Selv om nikotin og rusmidler er skadelige er det vigtigt, at I ikke graver en grøft i forhold til de unge, som måske bruger eller har brugt snus eller hash i weekenderne. Det er vigtigt, at de kender til de skadelige virkninger, men uden at det lyder som om, at de er fortabte.
Den forebyggende effekt virker bedst, hvis de unge bliver klædt på til selv at tage stilling og sige fra og til at respektere hinandens holdninger. Hvis eleverne først får de kompetencer via workshops, temadage på skolen eller lignende, og I derefter underviser i nikotin og rusmidlers skadelige virkning, bliver de godt rustet til selv at tage stilling og sige fra.
Hvis eleverne får en opfattelse af, at det er normalt at bruge nikotinprodukter, vil de i højere grad selv begynde at bruge produkterne. Rollemodeller der ikke bruger nikotinprodukter virker. Det gælder både jer voksne på skolen, men også andre ældre unge. En idrætsefterskole kan f.eks. hænge plakater op med billeder af unge fodboldspillere og gymnaster med citater om ikke at bruge nikotinprodukter. 0
KILDER Rusmiddelkonsulent i Odense Kommune Torben Vangsted, Vidensråd for Forebyggelse og ‘Børn og unges nikotinbrug – konsekvenser og forebyggelse’, Vidensråd for Forebyggelse, 2022
Nu kan I få en aftale, som giver jeres skole mulighed for at bruge indspillet musik til læring på nye måder.
Få rettighederne på plads med musikaftalen
Den teknologiske udvikling gør det hele tiden muligt at bruge musik i læringsmæssige sammenhænge på nye måder. Det gælder blandt andet, når der kopieres musik til brug i undervisningen. F.eks. når eleverne kopierer musik til brug i fremlæggelser, opgaver, videoer eller podcasts – og når elevernes arbejder efterfølgende bruges i undervisningen – eller deles på f.eks. Viggo, Skoleplan eller YouTube.
Med musikaftalen fra Copydan AVU-medier sikres I, at rettighederne til at bruge indspillet musik er dækket, så I kan slippe fantasien fri i undervisningen.
Læs mere om mulighederne med musikaftalen på copydan-avumedier.dk/musik eller scan QR-koden.
Foto: Ben Mullins
Efterskolernes dannelsesopgave er under pres, lyder det fra Anne Louise Haaber Hassing. Hun har skrevet speciale om, hvordan skolerne kan løfte kvaliteten i det pædagogiske arbejde med unges dannelse.
Fede rejser, store sportshaller og venner for livet. Det billede har mange unge af efterskoler, og det kan være med til at skrue forventningerne op til, at det er en lykkefabrik, de er landet på, mener viceforstander på Efterskolen Flyvesandet Anne Louise Haaber Hassing.
Hun er bekymret for, at markedsgørelsen kommer til at overskygge efterskolen som dannelsesinstitution og
ønsker derfor at kvalificere den pædagogiske refleksion om efterskolernes bidrag til elevernes dannelse.
Ved siden af sit arbejde har hun derfor taget en kandidatuddannelse og skrevet specialet ‘Livsoplysning i nutidens efterskolepraksis’, hvor hun forsøger at finde frem til en nutidig forståelse af livsoplysning, og hvordan man kan arbejde med livsoplysning og identitetsdannelse. For unge i dag har ifølge Anne Louise
Haaber Hassing i den grad brug for at lære at finde sig selv i fællesskabet.
“Unge tænker, at nu skal de på efterskole og have succes. Men vi voksne skal insistere på, at efterskolen ikke er en lykkefabrik. Vi skal gøre det tydeligt, at et år på efterskole også er at gennemgå besværlige identitetsdannende processer,” siger hun.
Det er vigtigt at eleverne lærer, at vejen dertil ikke er en lykkepille.
“Den dannelsesproces, en elev skal igennem på efterskolen, er ofte bøvlet og giver udfordringer. Den får de unge til at sætte spørgsmålstegn ved, hvem de er, og hvad der betyder noget for dem. Det er alt sammen en del af dannelsen,” siger hun.
Hvis skolerne skal leve op til institutionens egne dannelsesidealer og loven om efterskolernes hovedsigte, er det afgørende, at der er plads til denne forandringsproces i skolens hverdag, mener Anne Louise Haaber Hassing.
“Det kræver en pædagogisk kvalificeret og fokuseret indsats at stilladsere efterskolen som et mulighedsrum, hvor eleverne får plads til identitetsdannelse og mulighed for at indgå i forpligtende relationer,” siger hun.
Det er noget af det, hun har fundet frem til i sit speciale, og hun håber, at hun ved at dele nogle af de vigtigste fund med andre kan sparke en diskussion i gang om, hvordan efterskolernes pligt til at arbejde med livsoplysning kan konkretiseres og udvikles til en nutidig pædagogisk praksis.
For selv at blive klogere på det, har hun som en del af sit speciale interviewet ni elever fra tre meget forskellige efterskoler. Formålet var at finde frem til forhold, der
kan beskrives som særlige for unges erfaringer med identitetsdannelse på efterskolen. Noget af det mest centrale, hun har fundet ud af, er, at det er i praksisfællesskaberne, de unge danner deres identitet. Det er i konflikterne på værelset, over morgenmaden, i fællesrengøringen og under samlingerne, at de finder ud af, hvem de er, og hvem de gerne vil være.
“Man kan ikke skemalægge alt. Livsoplysning foregår i høj grad elevernes engagement i hinanden og i deres fælles handlinger. Det er der, livsoplysningen og identitetsdannelsen sker,” siger Anne Louise Haaber Hassing.
Brug for rammesættende voksne
De interviewede elever giver tydeligt udtryk for, at de har brug for de voksne til at rammesætte fællesskaberne.
“Ikke som voksne, der kontrollerer og styrer alt, men som åbne voksne, der indgår i dialog med dem, når de bøvler med relationerne og bliver i tvivl om, hvem de selv er,” siger hun.
I specialet identificerer hun fire forhold, der går igen på tværs af elevernes erfaringer med identitetsdannelse på efterskolen: relationel nærhed, det store fællesskab, selvforholdet og voksenforholdet.
‘Relationel nærhed’ er de venskaber, der opstår i mindre grupper på skolen. Her oplever eleverne en gensidig følelsesmæssig åbenhed overfor hinanden, hvor de gennem tætte, daglige møder knytter sig tillidsfuldt til hinanden. Eleverne oplever efterskolen som en forudsætning for, at de nære relationer kan opstå.
‘Det store fællesskab’ er elevernes erfaring med at blive en del af en forpligtende sammenhæng, der rækker ud over de nære relationer, og hvor de føler sig som del af noget større.
En af eleverne udtrykker det sådan: “Man kan jo egentlig sige, at det fællesskab, man har på efterskolen, repræsenterer et større fællesskab, der er i samfundet. Alle skal ligesom se efter hinanden.”
‘Selvforholdet’ handler om elevernes erfaringer med at forstå sig selv gennem behovet for afgrænsning fra andre og gennem nye livserfaringer, der fører til ny forståelse af dem selv.
Det sidste er ‘voksenforholdet’. Det vil sige elevernes erfaringer med, hvordan skolens voksne arbejder med det, Anne Louise Haaber Hassing kalder ‘stilladsering af dannelse af elevfællesskaber’
“Man kan ikke skemalægge alt. Livsoplysning foregår i høj grad elevernes engagement i hinanden og i deres fælles handlinger. Det er der, livsoplysningen og identitetsdannelsen sker”
ANNE LOUISE HAABER HASSING, CAND.MAG.PÆD. OG VICEFORSTANDER PÅ EFTERSKOLEN FLYVESANDET
De interviewede elever fortæller, at de oplever, at de voksne på efterskolen har særligt fokus på at støtte eleverne i at udvikle og udvide deres sociale relationer og kompetencer og at tage ansvar for fællesskabet.
En af dem siger det sådan: “Så er der sådan nogle helt praktiske ting, hvor man har et møde hver uge og taler om, hvordan går det, og hvordan har du det? Og så kan vi også komme til lærerne. Hvilken som helst lærer på hvilket som helst tidspunkt, hvis vi har brug for det. Også hvis du ikke er i trivselsgruppe med den lærer. Men de opfordrer os til at se efter hinanden, hvis der er nogen, der har brug for hinanden.”
Ifølge Anne Louise Haaber Hassing er det betydningsfuldt for de unges identitetsdannelse, at de voksne på
efterskolen formår at skabe et trygt socialt rum, hvor der er plads til, at de kan udvikle deres egen stemme og blive myndige og beslutningskraftige mennesker.
“Min undersøgelse viser, at livsoplysning er en social proces, hvor identitetsdannelse sker gennem deltagelse i praksisfællesskaber. Det centrale bliver derfor, om efterskolen formår at være resonansrum for unges personlige dannelsesproces beskrevet som identitetsdannelse i social praksis og derved være livsoplysende.”
Den proces står for alvor sin prøve, når de unges måde at være på strider mod, hvad de voksne opfatter som det gode efterskoleliv.
“Mange efterskoler oplever, at unge i dag ikke er interesserede i det store fællesskab. Men de er ikke nødvendigvis opdraget til at være en del af et
• Anne Louise Haaber Hassing har læst til cand.mag.pæd. på Syddansk Universitet og skrev i 2022 specialet ‘Livsoplysning i nutidens efterskolepraksis’.
• Centralt i den teoretiske del af specialet står efterskolernes hovedsigte om livsoplysning. I specialet undersøges det, hvordan man ved at koble livoplysning med den tyske sociolog Hartmut Rosas begreb resonans og den schweiziske læringsteoretiker Étienne Wengers begreb om identitetsdannelse i praksisfællesskaber kan skabe en pædagogisk refleksion og praksis, som kvalificerer arbejdet med identitetsdannelse i fællesskaber.
• Specialets empiriske del er interview med elever fra en lille kreativ efterskole, en mellemstor boglig efterskole og en stor idrætsefterskole. Hun undersøger elevernes oplevelse af og erfaringer med, hvad der har særlig betydning i forhold til identitetsdannelse i efterskolens praksis.
Anne Louise Haaber Hassing har interviewet en række efterskoleelever om deres oplevelse af og erfaringer med identitetsdannelse på efterskolen.
forpligtende fællesskab. Mange af dem gik i 6. og 7. klasse under corona og blev i lang tid bedt om at holde sig til de små fællesskaber. Efterskolen er måske deres allerførste erfaringer med at være en del af et stort fællesskab,” siger hun.
Det er vigtigt, at de voksne formår at forholde sig spørgende til elevens ageren – f.eks. når en elev igen og igen ikke møder op til fællesspisningen.
“Som voksne må vi stå fast på, at fællesspisning er en praksis og en værdi, vi ikke vil give køb på her på skolen. Men vi skal samtidig formå at være spørgende i forhold til, hvad der er vigtigt for eleven, og hvad det handler om for ham eller hende, der ikke møder op. De skal lære, hvad det vil sige at være en del af et forpligtende fællesskab,” siger Anne Louise Haaber Hassing. Hendes speciale viser, at åbenheden og dialogen med eleven er essensen i, hvad livsoplysning handler om.
“Der er så vigtigt, at vi på efterskolen er nysgerrige og etisk opmærksomme på, hvad livsoplysningssigtet handler om. Livsoplysning foregår i det levede liv og vores pædagogiske praksis,” siger Anne Louise Haaber Hassing og fortsætter:
På efterskolen oplever unge – måske for første gang – at blive en del af et forpligtende fællesskab. Derfor er det så vigtigt at insistere på at lære dem at begå sig i det, understreger Anne Louise Haaber Hassing.
“Vi kan nemt komme til at fortabe os i, hvilke fag vi skal have, hvad vores særkende er, og hvad der sælger. Men i sin essens handler efterskole om at være en dannelsesinstitution, og det kræver, at vi har den åbenhed, der skal til for at tage imod de unge, vi nu har i år og at turde gå i dialog om, hvad der pædagogisk virker, når vi skal skabe tillid og hjælpe dem til at blive selvstændige og ansvarlige over for hinanden. Vi skal insistere på, at vi skal en masse med hinanden på efterskolen. Vi skal insistere på at udfordre dem, så de udvikler sig, fra hvem de var, til hvem de bliver gennem deres deltagelse i skolens fællesskaber.” 0
I 25 år har Bjarne Bredtoft haft en kombineret stilling som pedel og lærer på Farsø Efterskole. Han er glad for at kunne gøre en forskel for skolens ordblinde elever.
“Når jeg siger til eleverne, at jeg er lige så ordblind, som de er, tror de ikke på det, fordi jeg er lærer.”
Sådan lyder det fra Bjarne Bredtoft, der 1. februar kunne fejre 25-års jubilæum som lærer og pedel på Farsø Efterskole, der er en specialefterskole for ordblinde elever.
“Jeg fortæller eleverne, at det er et spørgsmål om at ville. Det får vi så en snak om,” siger Bjarne Bredtoft.
Han oplever ofte, at hans egen ordblindhed inspirerer eleverne til at tro på sig selv – og til at tro på, at også de kan, hvad de vil, når deres lærer kan.
Der er sket meget for ordblinde, siden Bjarne Bredtoft voksede op. Men det er ikke nødvendigvis blevet lettere at være ordblind, mener han, eller ung i det hele taget.
“Det var træls, og jeg gik til specialundervisning. Men jeg har aldrig følt, at det har begrænset mig,” siger han.
På tæt hold har han fulgt, hvordan it i stadig større grad kan hjælpe unge ordblinde elever. Farsø Efterskole var ifølge Bjarne Bredtoft en af de første efterskoler, som satsede på at bruge it til ordblinde. Bjarne Bredtoft var med til at trække netværkskabler rundt til alle skolens værelser i internettets unge dage.
Han er hvert år glad for at sende elever videre på gymnasier og erhvervsuddannelser med de rigtige
• Bjarne Bredtoft, 61 år
• Ansat i en kombineret stilling som pedel og lærer på Farsø Efterskole, hvor han har 25 års jubilæum i år
• Er oprindeligt uddannet mekaniker og har tidligere arbejdet som montør af stålkonstruktioner
• Rejste til Afrika i en renoveret lastbil med Farsø Højskole. Senere blev han ansat som pedel samme sted, indtil højskolen gik konkurs
• Ansat som kombineret pedel og lærer som den første på Farsø Efterskole, da den blev oprettet i 1997
• Er gift med Dorthe Bredtoft. Sammen har de tre døtre og et barnebarn
hjælpemidler og papirer og viden om, hvilken hjælp de har ret til. Men samfundet stiller også flere krav til de unge i dag, mener han, og peger på kravet om karakteren 02 i dansk og matematik for at kunne begynde på en erhvervsuddannelse.
“Vi har da flere elever, der ikke har kunnet opnå karakteren 02, men som siden har taget en erhvervsuddannelse og fået topkarakter. Det er jo et ressourcespild – både fagligt og menneskeligt. Og det er nok værst med det menneskelige,” siger han.
Han husker en tidligere elev, som kunne lave alt med sine hænder. Uanset hvad man bad ham om, kunne han fikse det. Men 02 i dansk og matematik kunne han ikke få. Heldigvis lykkedes det ham at få en plads i mesterlære og en uddannelse ad den vej.
Også Bjarne Bredtoft har altid været god med sine hænder. Selvtilliden til at stille sig op og tale foran forsamlinger fik han gennem sit engagement i det frivillige foreningsliv.
For ham var det ikke et problem at tage en uddannelse som mekaniker. Men da han som færdigudlært mekaniker ikke kunne finde arbejde, tog han på Farsø Højskole, som lå, hvor efterskolen ligger i dag. Der var han med til at renovere en gammel lastbil, som de kørte til Afrika i – ikke med Tvind, som mange tror, når de hører om det, men med en højskole, som hvilede på et kristent grundlag.
Hjemme igen fik han arbejde som montør af stålkonstruktioner. De blev dog ved med at ringe og spørge fra højskolen, om han kunne hjælpe med at renovere de gamle lastbiler og undervise i nødtørftige reparationer. Han mødte sin kone Dorthe Bredtoft i Nordjylland, så da højskolen slog en stilling op som pedel, søgte han den og fik den.
Da højskolen gik konkurs, tog en gruppe af lokale initiativ til en efterskole, og de ansatte Bjarne Bredtoft til at stå for det praktiske. For 25 år siden holdt han øje med byggepladsen, hvor en ny elevfløj skød op, hjalp med renoveringen og viste forældre og børn rundt mellem murbrokker og arbejdende håndværkere.
“Man kunne undre sig over, at der var forældre, der turde sende deres børn hertil,” funderer Bjarne Bredtoft, men fortæller, at efterskolen siden har haft ventelister på alle årgange.
Det passer ham godt at kombinere lærer- og pedelgerningen. Bl.a. underviser han i pedelfag, hvor han kan kombinere praktiske eksempler fra hverdagen med teoretisk viden om f.eks. energi.
Det glæder ham, når han kan se, at han gør en forskel for eleverne. Han husker en dreng, som blev så inspireret, da Bjarne Bredtoft fortalte om sit eget jordvarmeanlæg, at han i 10. klasse skrev OSO-opgave
(Obligatorisk Selvvalgt Opgave) om emnet og stadig spørger til anlægget, når han kigger forbi efterskolen.
Annonce til januar-nr.:
Annonce til januar-nr.:
Annonce til januar-nr.:
Som pedel har Bjarne Bredtoft indflydelse på, hvordan skolen rent fysisk former sig, og han er glad for, at der ikke er langt fra tanke til handling på skolen. Efter sommerferien sidste år nævnte han for viceforstander Jens Christian Jensen, at det kunne være en idé at installere solceller på skolen. I februar stod de klar til brug, og han har selvfølgelig allerede brugt solcelleanlægget i sin undervisning.
Annonce til resten:
185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl
185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl
185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl
www.frieskolerlaw.dk
www.frieskolerlaw.dk
www.frieskolerlaw.dk
Annonce til resten:
Annonce til resten:
Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler
Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler
Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler
Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler
Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler
Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler
www.frieskolerlaw.dk
www.frieskolerlaw.dk
www.frieskolerlaw.dk
• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.
• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.
• Reparation af trafik skader.
• Udskiftning af ruder.
• Maling og foliearbejde.
• Montering og rensning af partikelfilter.
• Hjælp med finansiering.
• Evt. services aftale.
• Eftermontering af sikkerhedsseler.
• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.
• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.
• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.
Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.
30 års erfaring med reparation af busser.
v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157
“Vi har da flere elever, der ikke har kunnet opnå karakteren 02, men som siden har taget en erhvervsuddannelse og fået topkarakter”
BJARNE BREDTOFT, PEDEL OG LÆRER PÅ FARSØ EFTERSKOLE
100 forventningsfulde elever, 16 engagerede medarbejdere og en kombineret skole med samlet ca. 55 ansatte søger en dygtig skoleleder til vores efterskole.
Sdr. Nærå Efterskole er en veletableret og alment dannende efterskole. Som kombineret skole har vi udover efterskolen også et børnehus med 39 børn og en friskole med 200 elever. Vi anser den kombinerede skoleform som noget særligt, og vi er nysgerrige efter, hvordan du kan bidrage til den.
For os er samtalen en hjørnesten i samværet, da vi mener, at vi gennem fælles og respektfuld dialog og med nysgerrighed for hinanden, når langt i mødet med hinanden.
Vi søger en leder til vores efterskole, der med kendskab til den Grundtvig-Koldske skoletradition:
• Arbejder for trygge og tillidsfulde relationer i efterskolen med både lærere, elever og forældre
• Engagerer sig i efterskolelivet og kan fortælle de gode historier
• Skaber et godt og trygt arbejdsmiljø for personalet – og for sig selv
• Ser mulighederne i at være leder på en kombineret skole
• Er ansvarlig for lærermøder og planlægning af lærernes arbejdstid, skema mm.
• Er ansigtet udadtil for forældre, elever og medarbejdere
Vi søger en profil, der:
• Har solidt kendskab til og erfaring fra efterskoleverdenen og gerne med lederuddannelse eller ledelseserfaring
• Er værdiorienteret i sin ledelse og har skolen i hjertet
• Har interesse for og gerne erfaring med skole - og organisationsudvikling
• Ser sig selv som en holdspiller og formår at skabe resultater gennem andre
• Formår at uddelegere opgaver og samtidig bevare ansvar og overblik
• Kender sine egne styrker og tør sætte dem i spil
• Ved at man ikke skal kunne alt og ser værdien i kollegial sparring
• Er rolig og robust og formår at lytte til og motivere sine medarbejdere
• Kan træffe beslutninger og stå ved dem
• Indgår i et engageret ledelsesteam, hvor begreberne ydmyghed, ambitioner og tillid præger vores tilgang til den fælles opgaveløsning
Første samtalerunde finder sted den 31. maj 2023, og anden samtalerunde finder sted den 20. juni 2023. Efter første samtalerunde vil de udvalgte kandidater blive bedt om at gennemføre en personprofiltest.
Vi ønsker os, at interesserede kandidater kontakter skolen for et besøg og samtidig orienterer sig på skolens hjemmeside for yderligere information om stillingen og en nærmere beskrivelse af efterskolelederens opgaver. Kontakt gerne: Konstitueret forstander Anna Ilum Nielsen på tlf: 24 81 01 05.
Ansøgning og relevante bilag sendes som samlet pdf-fil til ansoegning-sne@1858.dk med teksten: “Efterskoleleder” og dit navn i emnefeltet.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 25. maj 2023. Stillingen ønskes besat 1. august 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter aftale inden for rammerne af fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet, LC og CO10 samt organisationsaftalen for ledere ved Frie Grundskoler mv.
Efterskoleåret er ved at rinde ud, og snart skal du videre ud i livet. Jeg håber, at du på din efterskole har oplevet at træde ind i et forpligtende fællesskab, er blevet til noget sammen med og i kraft af andre. Jeg håber, at du i mødet med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse har fundet dit sted at møde verden fra, og at du er blevet tilbudt en horisont til din egen tilværelse.
Du er opvokset i en tid, hvor din smartphone er det første, du ser, når du vågner, og det sidste, du ser, når dagen slutter. Som forældre troede vi engang, at smartphonen ville åbne dig op mod verden og give dig udsyn – at du med telefonen ville blive en dannet, demokratisk verdensborger. Sådan gik det ikke. Smartphonen blev et spejl, der med notifikationernes insisteren på din opmærksomhed sætter fokus på dig – dig – dig.
Du er vokset op i en tid, hvor vi som forældre har været mere optaget af at sikre, at du undgik frustration, end at vi lærte dig
at udholde frustration. Som forældre bliver vi vrede, når der ikke er en Tinkahue eller et specielt Føtex-kort til dig, og vi kommer og henter dig på efterskolen, hvis opholdet ikke lige er, som du forventede.
Du er vokset op i en tid, hvor du på den ene side skal forvalte en enorm frihed og på den anden håndtere et stigende pres. Hele verden er åben for dig, og drømmen er din egen. Altså, hvis du bare lige husker at vælge den rigtige uddannelse efter din tid på efterskolen.
Lad os bare slå fast; det er bøvlet at være et ungt menneske, og summen af ubehag er konstant.
Så tro os ikke, når vi voksne forsøger at bilde dig ind, at livet er styrbart, og at du, hvis du blot tænker dig om og træffer de rigtige valg, kan regne tilværelsen ud. Det kan du ikke. Du finder kun ud af, om tømrerfaget, sygeplejestudiet eller jura er noget for dig ved at prøve dig frem.
er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk
Så kig op (fra telefonen), og lad blikket skue ud imod verden omkring dig. Derud, hvor de meningsfyldte og forpligtende fællesskaber trives, og hvor ord som vedholdenhed, disciplin og robusthed er med til at danne dig til et menneske fyldt med håb, drømme, fejl, mangler og vigtigst af alt troen på dit eget værd og tilliden til dine egne handlinger – også når jorden ryster under dig. 0
RASMUS HALL arbejder som videnog udviklingschef på Erhvervsakademi Dania og er bestyrelsesmedlem på Brejninggaard Efterskole. Han vil gerne bidrage til at styrke dannelsesopgaven i hele uddannelsessystemet, hvor han mener, at forpligtende fællesskaber spiller en helt afgørende rolle. Som han ser det, gør efterskoler en virkelig stor forskel på det område for hele uddannelsesdanmark.
FOTO Privat
Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger 60 års erfaring
Tryghed på turen?
Vi har 24 timers vagttelefon
Budapest 5 dage/4 nætter fra kr. 1.928,-
Fly t/r fra Danmark inkl. bagage
4 nætter på hostel inkl. morgenmad
Alle skatter og afgifter
Kort & Godt aktivitetskompendium
Aktivitetsforslag:
i Biczópuszta Hungarian State Television
Prag 6 dage/3 nætter fra kr. 1.478,-
Bus t/r fra Danmark inkl. bagage
3 nætter på hostel inkl. morgenmad
Alle skatter og afgifter
Kort & Godt aktivitetskompendium
Aktivitetsforslag:
og St. Vitus katedral Mála Strana og
Hos BENNS får du din egen personlige rejsekonsulent, som laver en skræddersyet pakkeløsning efter jeres ønsker. Vi har 60 års erfaring med studieture, så overlad trygt planlægningen til os.
www.benns.dk/studietur
group@benns.dk
Ring til os på: 65 65 65 63
1. 3. 2. Pusztaen Gellert-badene 1. 3. 2. Pragborgen Staré Mesto JosefovHØJSKOLESANGBOGEN som app Sangtekster, melodier, noder og artikler om alle 601 sange
Pris 169,-
SANGHÅNDBOGEN
Baggrundsartikler om alle sangene
Pris 299,-
KORBOGEN
50 korarrangementer af sange fra Højskolesangbogen
Pris 369,-
HØJSKOLESANGBOGENS MELODIBOG Klaverarrangementer til alle sangene Pris 599,-
